PLANLOVEN 50 ÅR IMELLEM VELFÆRDSSAMFUND OG NYLIBERAL TANKEGODS

Transkript

1 PLANLOVEN 50 ÅR IMELLEM VELFÆRDSSAMFUND OG NYLIBERAL TANKEGODS BYPLANHISTORISK UDVALG Byplankonsulent Holger Bisgaard, Bisgaards Kontor

2 Planlovgivningen Fra frivillighed til lov Fra statslig godkendelse til rammestyring Fra egnsplanlægning til regionplanlægning Fra teknokratisk planlægning til inddragelse af borgerne Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 2

3 Nye hovedelementer i lov om planlægning VVM ind i regionplanloven 1992 Kystbeskyttelse samling af en række cirkulærer vedr. stop for nye sommerhusområder, feriehoteller mv. 3 km. Kystbeskyttelseszone 1997 Detailhandel afløser indføjelse af et landsplandirektiv om stop for lavprisvarehuse og et landsplandirektiv om butiksstørrelser 2000 Lokal Agenda 21 opfølgning på RIO Almene boliger bestemmelser om at 25% af boligbyggeriet skal være alment byggeri Produktionsvirksomheder bestemmelser om beskyttelse af produktionsvirksomheder 2017 VVM overflyttes til lov om miljøvurdering af planer og programmer 2018 Klimabeskyttelse udpegning af potentielle oversvømmelsesområder og afværgeforanstaltninger for områder der har risiko for oversvømmelse

4 Fra rammestyring og til nedbrydningen I 70 erne og 80 erne blev der gjort et betydeligt arbejde på regionplanniveauet for at sikre at de statslige interesser slog igennem på kommuneplanniveauet Efterhånden blev arbejdsdelingen, at amterne tog sig af det åbne land og kommunerne af planlægningen indenfor bygrænsen. Zonetilladelse først stramme regler derefter næsten altid tilladelse efter de var overgået til kommunerne (2002) Efter kommunalreformen: Ingen rammestyring og fra at det var politiske niveauer, der styrede til, at det var embedsmænd overfor politikere Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 4

5 Hvilke hovedemner har planerne haft Regionplanlægningen 70 erne/80 erne: Bymønstret 80 erne: Det åbne land herunder ferie og fritidsanlæg, vindmølleplanlægning, detailhandel 90 erne: Miljø- og vandplaner, skovrejsning 00 erne:raffinering af ovenstående Kommuneplanlægningen 80 erne: Fordeling af byvæksten mellem kommunens byer 90 erne: Byomdannelse, lavprisvarehuse, havneplanlægning 00 erne: Fordele goderne blandt de sammenbragte kommuner, omdannelse af tidligere erhverv- og havnearealer 10 erne: Knytte økonomi til planlægningen, mobilitet Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 5

6 Hvad har kommunerne investeret eller planlagt for nye velfærdsgoder Idrætshaller Lystbådehavne Golfbaner Vandlande Kulturhuse Musikhuse Havnebade Museer Biblioteker Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, BISGAARDS Kontor, marts

7 Formålene 1970 erne og i 2017 By- og landzone loven 1. at sikre en planmæssig og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling i overensstemmelse med lands-, region- og kommuneplanlægningen, herunder af de mindre bysamfund, og 2. at medvirke til at sikre hensynet til befolkningens rekreative interesser og bevarelsen af landskabelige værdier samt 3. at medvirke til at sikre hensynene til en hensigtsmæssig udnyttelse af råstofressourcerne og de jordbrugsmæssige arealressourcer. Lov om Lands- og regionplanlægning 1. Ved en sammenfattende fysisk lands- og regionplanlægning tilstræbes at tilvejebringe grundlag for: 1) at landets areal- og naturressourcer udnyttes ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering, herunder med henblik på at fremme en ligelig udvikling i landet, 2) at arealanvendelsen fastlægges på en sådan måde, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, bl.a. ved bedst mulig adskillelse af miljøbelastende aktiviteter og beboelse, og 3) at samordne de enkelte dispositioner inden for rammerne af den økonomiske samfundsplanlægning. Kommuneplanloven 1. Det påhviler kommunalbestyrelserne gennem planlægning efter reglerne i denne lov og inden for rammerne af lands- og regionplanlægningen at bidrage til en udvikling i kommunen, der er gunstig for befolkningens trivsel. Stk. 2. Det skal ved planlægningen tilstræbes, at den indbyrdes placering af boliger og arbejdspladser, forsyningen med veje og kollektiv trafik samt med offentlig og privat servicevirksomhed, friarealer og andre bygoder medvirker til at skabe gode arbejds- og boligmiljøer i eksisterende og fremtidige bysamfund, at areal- og naturressourcerne i kommunen udnyttes ud fra en helhedsvurdering, herunder ud fra en økonomisk og økologisk synsvinkel, og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, bl.a. ved bedst mulig adskillelse af miljøbelastende aktiviteter og beboelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelserne bør i videst muligt omfang inddrage kommunens beboere i planlægningsarbejdet. Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, Lov om planlægning Kapitel 1 1. Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand. Stk. 2. Loven tilsigter særlig, 1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner og lokalsamfund, 2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, 3) at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst, 4) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi, 5) at biodiversiteten understøttes, og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, 6) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, og 7) at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne. 7

8 Planloven afvejning af modsatrettede interesserhvilket niveau og kraft skal reguleringen have

9 Det nødvendige ansvar for helheden Hvad kan besluttes lokalt og hvad kan ikke Det er svært at sige nej lokalt Holger Lavesen sagde: miljøet ligger godt hos kommunerne, næstbedst hos amterne og bedst hos staten. Eksemplet de grønne kiler Markedet Civilsamfundet Det offentlige Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 9

10 Modernisering af planloven Nye udviklingsmuligheder for kystnær turisme og sommerhuse 2. Nye udviklingsmuligheder for bosætning og erhverv i landdistrikter 3. Sikring af produktionserhverv og transportvirksomheder 4. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel 5. Friere rammer og administrative lettelser for kommunerne 6. PlansystemDK 7. Grønt Danmarkskort styrkes Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 10

11 Landsplanlægningen inden 2017 Forhold hvis betydning rækker ud over den enkelte kommunes grænser og som har væsentlig betydning på lang sigt. Undgå byspredning og holde hus med arealforbrug Sikre levende og attraktive bymidter Sikre åbne og ubebyggede kyststrækninger Regional planlægning i hovedstadsregionen bl.a. sammentænkning af byudvikling og kollektiv trafik og sikring af de grønne kiler Vækstmuligheder for bestemte brancher (investeringssikkerhed) under hensyn til natur, landskab og miljø Store vindmøller Fælles biogasanlæg Store husdyrbrug Støjregler (beskyttelse af virksomheder) Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, SIDE 11

12 NATIONALE INTERESSER FREMOVER Vækst og erhvervsudvikling, f.eks. Produktionsvirksomheder Natur- og miljøbeskyttelse, f.eks. Natura 2000-områder Kulturarvs- og landskabsbevarelse, f.eks. Herregårdslandskaber Hensyn til nationale og regionale anlæg, f.eks. Transportkorridor Konkret landsplanlægning, f.eks. Landsplandirektiver (udviklingsområder, sommerhuse) Hertil kommer hovedstadsområdets planlægning mv 12

13 Landsplanlægning direktiver og EU direktiver 70 erne og 80 erne: 16 stk. atomkraftværker, ingen nye sommerhusområder, naturgas og råolie, depoter til kraftværker, landanlæg til storebæltsforbindelse, TV 2 sendemaster og FM master 90 erne: 8 stk. asylcentre, udbygning af Kastrup lufthavn, opstilling af vindmøller, parkeringsfonde 00 erne: 12 stk. nye sommerhusområder, tidl. Militærlejre (Auderød, Værløse), prøvestation for vindmøller, Fingerplan 07, risikovirksomheder 500m afstandskrav 10 erne: 9 stk.fingerplan, Sjælsmark kaserne, udvalgsvarehandel, krydstogtterminal Kommende: nye sommerhusområder, udviklingsområder, VVM fra 1985 revideret 2011 Naturbeskyttelsesdirektivet fra 1992 revideret 2009 EU s vandrammedirektiv 2000 Aarhuskonventionen (Europarådet 1998) Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 13

14 Hvad skal planlægningen kunne I det nyliberale samfund Være en driver for væksten igennem skabelse af attraktive og effektive byer med høj mobilitet Varetage en række globale udfordringer så som klimaændringer, ressourceknaphed Regulere investeringer og undgå konflikter Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard,

15 Hvordan skal det ske og kan planloven klare det? Hvad anbefaler LSOE, OECD, UN m.fl.: Urban form og Compact city hertil kommer UN s verdensmål Bedre udnyttelse af offentlige investeringer i by- og infrastruktur Lettere servicering af erhvervslivet Nærhed til uddannelse og forskning af høj kvalitet Bedre adgang til offentlig transport Høj mobilitet Lavere forbrug af ikke fornybare ressourcer pr. husholdning Reducering af fragmenteringen af naturområder og økosystemer Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, BISGAARDS Kontor, marts

16 Hvordan skal det ske i det åbne land og kan planloven klare det? Hvad anbefaler LSOE, OECD, UN m.fl. i det åbne land? Friholdelse af det åbne land for bebyggelse fordi der skal være Plads til produktion Plads til energiafgrøder Plads til klimaforandringer Hertil kommer landskabskvalitet og natur Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, BISGAARDS Kontor, marts 2018

17 Dagens situation set fra et dansk synspunkt Fra helhedsplanlægning til projektstyring. Mange kommuner udfører god planlægning Har staten opgivet kystbeskyttelsen og beskyttelsen af det åbne land Opløsningen af by- og landzonen Har staten overladt beskyttelsen af vores bymidter til kommunerne (detailhandel og aflastningscentre) Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, BISGAARDS Kontor, marts 2018

18 Fra regulering via planer til markedsmekanisme Fra overordnet (kommunal/statslig) styring til mere liberal planlægning Større konkurrence mellem byer og regioner (arbejdspladser og detailhandel), hvilket mange gange kræver god planlægning på byniveau Storbyer står i kø for at få Amazon ekstra hovedkontor Fredag d. 08. september 2017, kl Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 18

19 Regeringens regional politik De store byer risikere at løbe med det hele. Derfor har regeringen siden valget taget en række initiativer, som skal bidrage til at rette op på balancen og sikre, at vi får et Danmark, hvor mulighederne eksistere alle steder. Det er derfor vi har moderniseret planloven så den giver yderkommunen mere plads til at skabe udvikling og arbejdspladser. Lars Løkke Rasmussen d Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 19

20 Den regionale politik skal kagen fordeles eller vokse sig større I 70 erne og 80 erne Hovedstadsområdet, Århus og Odense må ikke vokse. Erhvervsudviklingsstøtte, ingen regional vækst plan (regionplan 1. etape 1978). Omkring 1990 erkendelse at væksten knytter sig til byerne snarere end nationerne. Hovedstadsområdet bliver sammen med den østjyske millionby, som vokser sig stor i disse år, drivkræfterne i væksten Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 20

21 Den regionale politik skal kagen fordeles eller vokse sig større 2007 kommunalreform Mange stationsbyer mister deres kommunecenter Domstols- og politireform Mange købstæder mister deres retshus og politistation Slut 2010 erne Statslig udflytning af jobs og kraftigere udligning Modernisering af Planloven 2017 Udligningsreformen Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, BISGAARDS Kontor, marts

22 Optimisme Planlægning er nødvendig for at løse samfundsmæssige problemer Strategisk og god planlægning kan vise vejen for de private Private fonde og firmaer kan tage over og løse samfundsproblemer (alm. Fonde og forsikringsselskaberne i England) Frivillige planer og planlægning på det kommunale niveau og egnsniveau og større byudviklingsstrategier Planlægning er nødvendig for at løse problemer mellem naboer Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, BISGAARDS Kontor, marts

23 TAK FOR ORDET Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 23

24 Kilder Gaardmand, Arne: Dansk Byplanlægning , Bogværket Svensson, Ole og Bisgaard, Holger: Dansk Byplanguide, 1981 Hovedstadsrådet Hovedstadsområdet. Betænkning nr. 988, august 1983 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. maj 2017 vedr. L 121 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. (Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet). Landsplanredegørelsen 1975 og 2006 Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 24

25

26 Socialdemokratiets bemærkninger 2017 I 2015 Venstreregering med et meget vidtgående udspil til liberalisering af planloven. Var det forslag blevet gennemført i sin oprindelige form, ville det have betydet dramatiske konsekvenser for både vores åbne kyster og uspolerede strande, livet i vores lokalsamfund og muligheden for at bygge billige almene boliger i de større byer. Socialdemokratiet indgik derfor konstruktivt og kritisk i de forhandlinger, der gik forud for den aftale, som dette lovforslag udmønter. Socialdemokratiets overordnede ønske med forhandlingerne var at trække justeringerne af planloven i en retning, så planloven fremadrettet både forbedrer mulighederne for vækst, udvikling og bosætning i hele Danmark og samtidig værner om det danske særkende, som et godt miljø og en righoldig natur er. Socialdemokratiet mener, at den endelige aftale og lovforslaget afspejler denne balance. Med loven gøres det mere attraktivt at bosætte sig og arbejde i landdistrikterne. Der indføres en række tiltag, som giver borgere, erhvervsdrivende og kommunalbestyrelser bedre mulighed for at skabe en balanceret vækst i hele Danmark. Og så fastholdes muligheden for, at kommunalbestyrelserne forsat kan fastsætte krav om, at der skal være op til 25 pct. almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder. Dette er kommet med i aftalen efter pres fra Socialdemokratiet. Derfor kan der også fremover bygges boliger, der er til at betale for SOSU-assistenten og politibetjenten i vores byer. Socialdemokratiet er også tilfreds med, at vi tog pusten ud af den tidligere regerings ønske om at eksperimentere med at bygge hoteller og andet langs vores kyster. Vi bevarer kystnærhedszonerne, som Venstreregeringen ellers ville omlægge til landzone. Og vi har med udviklingszonerne sikret kommunerne nye tiltrængte udviklingsmuligheder, sådan at det understøtter mere liv og vækst i hele Danmark, uden at vi giver køb på vores værdifulde natur. Samtidig har Socialdemokratiet stået fast på at sikre mere og bedre sammenhængende natur, bl.a. ved at»det grønne Danmarkskort«bliver bevaret og forstærket, så det nu bliver et helt centralt redskab i kommunernes arbejde med at skabe en langt mere sammenhængende natur. Socialdemokratiet er meget bevidst om, at justeringerne af planloven påvirker mange forhold. Derfor er det godt, at aftalen bliver evalueret inden juli 2020, sådan at vi har hånd i hanke med eventuelle uhensigtsmæssigheder i det nuværende forslag. Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 26

27 Er der brug for planlægning i fremtiden Strategisk planlægning er vigtig for at vise at der er Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 27

28 Byplanhistorisk udvalg, Byplankonsulent Holger Bisgaard, 28