Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?"

Transkript

1 Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE CHRISTENSEN & KAREN ELMELAND Forandring uden behandling betegner det fænomen, at mennesker på egen hånd finder en vej ud af et for højt forbrug af rusmidler det vil sige uden at modtage hjælp fra fagpersoner, institutioner, selvhjælpsgrupper eller lignende. Internationale studier har vist, at forandring uden behandling er den oftest forekommende måde at komme ud af et for højt alkoholforbrug på. Men hvordan ser det ud i Danmark? Hvem er disse mennesker? Og har de som gruppe bestemte kendetegn, som adskiller dem fra mennesker, der har fundet vej ud af et højt forbrug via behandling, eller fra dem, der stadig drikker for meget? Det er blevet undersøgt ved Center for Rusmiddelforskning. Internationale undersøgelser gennem de sidste tre årtier har påvist, at det er mere almindeligt at overkomme et problematisk forbrug af rusmidler på egen hånd end gennem behandling (Klingemann, Sobell og Sobell 2009). De amerikanske forskere Cloud og Granfield har på baggrund af denne viden udviklet det teoretiske begreb recovery capital med henblik på at forklare og forstå, hvorfor nogle mennesker overvinder et storforbrug af alkohol på egen hånd, mens andre har brug for professionel hjælp. Ved Center for Rusmiddelforskning har vi siden 2008 arbejdet med projektet: Forandring uden behandling med fokus på den gruppe af mennesker, der stopper et overforbrug af alkohol uden behandlingsmæssig intervention. I dette projekt-regi er teorien om recovery capital blevet afprøvet for at se, om teorien, der er udviklet på baggrund af amerikanske data, også kunne bidrage til en større forståelse af forandring uden behandling i en dansk kontekst. Om projektet Forandring uden behandling Projekt Forandring uden behandling har gennemløbet flere faser. Det startede i 2008 med en kvalitativ pilotundersøgelse, som tidligere er blevet beskrevet i STOF (Elmeland og Hecksher 2009). I denne undersøgelse blev 31 mennesker (medierekrutterede) interviewet med henblik på at få et kvalitativt indblik i fænomenet og dets forskellige udtryk. Vi kunne slå fast, at forandring uden behandling også finder sted i Danmark, og vi kunne endvidere se, at den aktuelle gruppe mennesker var heterogen i såvel deres baggrund som i deres forløb og proces. Vi fandt efterfølgende, at fænomenet burde yderligere belyses 35

2 på baggrund af mere repræsentative data, og vi ville endvidere gerne afprøve teorien om recovery capital i en dansk sammenhæng for at se, om teorien kunne bidrage med svar på spørgsmålene om, hvad der ligger til grund for, at nogle mennesker overkommer et problematisk forbrug uden behandlingsmæssig intervention. Cloud og Granfields teori om recovery capital blev derfor analyseret i relation til data fra en dansk spørgeskemaundersøgelse (Bloomfield et al 2013). Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført ved Center for Rusmiddelforskning i efteråret i 2011 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, hvor respondenterne blev stillet en række spørgsmål om deres rusmiddelforbrug, holdninger til rusmiddelpolitiske spørgsmål og livsstil i øvrigt. I alt respondenter deltog aktivt i undersøgelsen, hvilket gav en svarprocent på 64 %. Recovery capital Recovery capital blev introduceret af Cloud og Granfield i 2004 og videreudviklet i de følgende år (Cloud & Granfield 2004, Cloud & Granfield 2008). Forfatterne tager udgangspunkt i Bourdieus klassiske kapital-begreb, som de udvikler til den teoretiske konstruktion recovery capital. Cloud og Granfield argumenterer for, at det enkelte individs evne til selv at stoppe et længevarende misbrug eller afhængighed af rusmidler kan ses som et resultat af personens evner og ressourcer udviklet igennem det samlede livsforløb. Antagelsen er, at en person med høj recovery capital har større chance for selv at overkomme et problematisk storforbrug af alkohol end en person med lav recovery capital. Recovery capital-begrebet består af fire typer af kapitaler: Social kapital angår personernes sociale netværk: Hvis personerne befinder sig i et stærkt socialt netværk, bliver de støttet i forandringsprocessen, og ikke mindst bliver der formuleret forventninger til dem fra deres venner og familie. Fysisk kapital henviser primært til personens økonomiske forhold (indkomst, opsparing, investeringer etc.). Har man høj fysisk kapital, er man bedre i stand til at imødekomme udfordringerne i forbindelse med forandringen. Man nyder højst sandsynligt stadig respekt og anerkendelse i sit lokalområde, og f.eks. vil man måske have mulighed for at tage orlov fra arbejde. Menneskelig kapital indbefatter en række menneskelige kundskaber og egenskaber såsom uddannelse, viden, helbred (fysisk såvel som mentalt) og lignende. Kulturel kapital henviser til det enkelte menneskes evne til at leve op til eller internalisere de kulturelle normer, der eksisterer i deres aktuelle samfund. En høj kulturel kapital menes således at kunne hjælpe mennesker til forandring uden behandling, da de mennesker, som accepterer og respekterer de aktuelt gældende konventionelle, kulturelle normer og regler, har et grundlag og et ambitionsniveau at forholde sig til i deres forandringsproces. Recovery capital i det danske spørgeskema I spørgeskemaundersøgelsen blev respondenterne spurgt om, hvorvidt de havde haft en periode på to år eller mere i deres liv med et for højt/problematisk forbrug af alkohol, samt hvad de havde gjort i den forbindelse. 9 % (473 respondenter) svarede, at de havde haft en sådan længere periode med et for højt forbrug af alkohol. Af disse angav 78 % (368 respondenter), at de radikalt havde reduceret eller helt stoppet forbruget uden at indgå i en behandlingsmæssig sammenhæng. 12 % havde valgt at gå i behandling, mens resten ikke havde gjort noget. Disse data peger på, at også i Danmark er forandring uden behandling tilsyneladende den mest almindelige måde at overkomme et storforbrug af alkohol på. I datasættet findes endvidere spørgsmål, der samlet giver nogle gode indikatorer på respondenternes recovery capital. I relation til social kapital er der i undersøgelsen fem spørgsmål, der belyser dette. Spørgsmålene angår respondenternes samliv med andre, respondenternes brug af tid i sociale relationer (familie og venner/bekendte), og om respondenterne indgår i andre sociale netværk (sport, frivilligt arbejde, klubber mv.). Kulturel kapital har i analysen fokus på, hvad respondenterne angiver at have brugt tid på i hverdagen inden for det seneste år. Herunder aktiviteter uden for hjemmet (teater/biograf/koncerter/café/natur) og aktiviteter i hjemmet (bøger/pc/tv/hobbies/ havearbejde). I Cloud og Granfields teori er kirken og tilknytningen hertil en vigtig del af den kulturelle 36 Stof 23

3 kapital. I Danmark spiller kirken derimod en anden rolle end i USA, og det er derfor valgt ikke at inddrage en evt. tilknytning til kirken i denne analyse. Menneskelig kapital er undersøgt ved hjælp af to spørgsmål: tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsesniveau. Med hensyn til fysisk kapital er der inddraget to spørgsmål i analysen: 1) Hvorvidt respondenterne ejer, lejer eller andels-ejer eget hjem og 2) Respondenternes indkomst det seneste år. Med henblik på at foretage en sammenlignende analyse af forskellige populationer med hensyn til forbrug og behandling i Danmark inddelte vi de aktuelle respondenter i tre grupper: 1) Forandring uden behandling-populationen (FuB): Respondenter, der har angivet at have reduceret/stoppet et overforbrug af alkohol uden behandlingsmæssig intervention, og som på undersøgelsestidspunktet havde et forbrug under Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (14/21). 2) Behandlingspopulationen (Behandling): De respondenter, der havde valgt behandling som løsning på deres overforbrug, og som på undersøgelsestidspunktet havde et forbrug under Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (14/21). 3) Storforbrugerne (Storforbrugere): De respondenter, der på undersøgelsestidspunktet havde et forbrug, der lå markant højere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser dvs. 25 genstande eller mere ugentlig for kvinder og 35 genstande eller mere ugentlig for mænd. Disse tre grupper har vi sammenholdt med den samlede undersøgelsespopulation (DK). Da der i behandlingspopulationen ikke var personer på under 37 år, valgte vi at sætte en nedre aldersgrænse for alle 4 populationer på 37 år. Resultater Resultaterne af analysen er præsenteret i tabel 1 (social og kulturel kapital) og tabel 2 (menneskelig kapital og fysisk kapital). Når man laver statistiske analyser, er de forbundet med en vis usikkerhed grundet diverse forhold (antallet af respondenter, systematiske og ikke-systematiske tilfældigheder). Derfor er to tal, der er forskellige i en TABEL 1. Spørgsmål FuB N=146 Behandling N=22 Storforbrugere N=48 DK N=3519 Bor du sammen med nogen? Social kapital Sociale relationer (indeks): De sidste spørgsmål handler om, hvad du har brugt tid på i din hverdag i det seneste år: Jeg har brugt tid sammen med min familie Jeg har brugt tid sammen med venner og/eller bekendte Sociale netværk (indeks): Jeg har brugt tid på at dyrke sport og motion Jeg har brugt tid på frivilligt arbejde Jeg har brugt tid på politiske aktiviteter og møder Jeg har brugt tid på aktiviteter uden for hjemmet (teater/biograf/ koncerter/café/natur) Jeg har brugt tid på aktiviteter i hjemmet (bøger/pc/tv/hobbies/ havearbejde) Kulturel kapital Tabel 1 viser kulturel og social kapital i spørgeskemaet. FuB-populationen danner udgangspunkt for sammenligningen. Farvekoder: Udgangspunkt for sammenligning Samme niveau Lavere, men ikke signifikant Signifikant lavere (0,05) det vil sige lavere kapital 37

4 TABEL 2. Spørgsmål Svarmuligheder FuB N=146 Behandling N=22 Storforbrugere N=48 DK N=3519 Ansættelsesforhold I arbejde/studie Lavere Lavere Pensioneret/på efterløn Lavere Lavere Uden for arbejdsmarkedet Højere Højere Højest uddannelse Folkeskole Højere Højere Højere Ungdomsuddannelse Lavere Lavere Lavere Videregående uddannelse Lavere Lavere Lavere Boligforhold Ejer eget hjem Lavere Lavere Lejer hjem Højere Højere Ejer gennem andelsforening Lavere Lavere Indkomst < 199,999 dkr Højere Højere Højere 200, ,999 dkr Lavere Lavere 499,999 dkr< Lavere Lavere Lavere Tabel 2 viser menneskelig og fysisk kapital i spørgeskemaet. FuB-populationen danner udgangspunkt for sammenligningen. Farvekoder: Menneskelig kapital Fysisk kapital Udgangspunkt for sammenligning Samme niveau Lavere eller højere, men ikke signifikant det vil sige lavere kapital Signifikant lavere eller signifikant højere (0,05)det vil sige lavere kapital tabel, ikke nødvendigvis forskellige statistisk set, fordi der skal tages højde for denne usikkerhed. Når der er taget højde for denne usikkerhed, og der stadig er forskel, kalder vi det signifikant forskellige. I tabellerne har vi taget udgangspunkt i FuB-populationen og har undersøgt, om de andre to grupper er forskellige eller signifikant forskellige fra FuB-respondenterne. Vi har endvidere sammenlignet FuB-populationen med alle spørgeskemaets respondenter. De samlede respondenter i spørgeskemaet repræsenterer den samlede danske befolkning. Tabel 1 viser sammenligningen mellem respondentgrupperne udtrykt i farver med udgangspunkt i FuBpopulationen. De røde felter angiver, at den positive kapital for den relevante respondentgruppe er signifikant lavere end i FuB-populationen. Det springer naturligvis i øjnene, at storforbrugerne har signifikant lavere social og kulturel kapital, uanset hvilket spørgsmål man kigger på. Behandlingspopulationens svar er mere brogede: De bruger signifikant mindre tid på at indgå i sociale relationer, og de har signifikant færre aktiviteter i hjemmet. Og så er det tæt på, at behandlingspopulationen sjældnere bor sammen med andre. Respondenterne i behandlingspopulationen angiver dog, at de bruger tid sammen med familie og venner samt på uden-for-hjemmet-aktiviteter på lige fod med FuB-populationen. Kigger man i kolonnen længst til højre i tabel 1, ses gennemsnittet blandt alle respondenter i undersøgelsen. Det bemærkelsesværdige er her, at kolonnen er grøn og dermed ligner sammensætningen af FuB-populationen og sammensætningen af den generelle danske befolkning med hensyn til social og kulturel kapital. Igen i tabel 2 angiver den røde farve, at den relevante gruppe af respondenter har signifikant lavere kapital end FuB-populationen. Igen er det den røde kolonne under storforbrugerne, der først springer i øjnene: De er oftere uden for arbejdsmarkedet end FuB-populationen, de har oftere afsluttet uddannelsen i løbet af eller efter folkeskolen, de lejer deres hjem oftere, og så har de oftest den laveste indkomst. Alle disse resultater er signifikante. Behandlingspopulationens kolonne er også næsten rød det vil sige, at gruppens profil minder om den allerede skitserede for storforbrugerne. Kun med hensyn til uddannelse er resultatet ikke signifikant. Sammenligner man FuB-populationen med den generelle danske befolkning, så ligner de to hinanden, og der er ingen 38 Stof 23

5 ANNE-SOFIE CHRISTENSEN ANTROPOLOG, PH.D., ADJUNKT KAREN ELMELAND MAG.ART.,PH.D, LEKTOR BEGGE CRF signifikante forskelle. Dog er FuB-populationen lidt bedre uddannet generelt, og der er flere i FuB-populationen, der ligger i den højeste indkomstgruppe og færre i den laveste indkomstgruppe i forhold til den generelle danske befolkning. Diskussion Den tidligere nævnte pilotundersøgelses interviews blev kvalitativt sammenlignet med et sæt interviews fra en behandlingspopulation (Elmeland og Hecksher 2009). Denne sammenligning viste, at de, der havde gennemgået forandring uden behandling, havde højere recovery capital på det tidspunkt, de ændrede forbruget. De var oftere tilknyttet arbejdsmarkedet, de havde intakte familie og sociale relationer, de var bedre stillet økonomisk osv. Fælles for gruppen af mennesker, der var kommet ud af alkoholmisbruget på egen hånd, var også, at de var meget determinerede i forhold til etablering af en ny livsstil. Billedet i spørgeskema-undersøgelsen er ikke helt så klart. Storforbrugerne har klart den laveste recovery capital, mens FuB-populationen og behandlingspopulation mere ligner hinanden; dog havde FuB-populationen generelt højere recovery capital. Mest signifikant var det dog, at FuB-populationen ligner den danske befolkning generelt med hensyn til recovery capital. Så hvem stopper/reducerer et problematisk alkoholforbrug i Danmark? Til dette spørgsmål er der to svar: På den ene side er det hr. og fru Danmark. Sammenligningen mellem FuB-respondenterne og alle respondenterne er gennemgående grøn det vil sige, at der ikke er nogen signifikante forskelle i deres profil med hensyn til de fire forskellige kapitaler. Så set i forhold til recovery capital kunne - i princippet hvem som helst selv stoppe/reducere et problematisk forbrug. På den anden side er det dem med højest recovery capital blandt de respondenter, der har haft et for højt forbrug gennem en længere periode, der har klaret forandring uden behandling. Vi finder det dog tankevækkende, at gruppen af storforbrugere i spørgeskema-undersøgelsen har så markant lavere recovery capital end både forandringuden-behandlings-populationen og behandlingspopulationen. I denne gruppe af storforbrugere findes de personer, der engang i fremtiden vil stoppe eller reducere forbruget uanset om det er med eller uden behandling. Og recovery capital er jo tænkt som mere eller mindre iboende/oparbejdede - egenskaber hos den enkelte. Når egenskaberne så kun er svagt til stede hos dem, der i fremtiden skal nedsætte deres forbrug, så åbner det nogle spørgsmål, først og fremmest: Hvor kommer recovery capital fra? Et svar på dette spørgsmål kunne være, at de respondenter med høj recovery capital, der drikker for meget, i spørgeskemaundersøgelsen har underrapporteret deres forbrug og dermed skjuler sig i tallene. Underrapportering i forbindelse med indtagelse af alkohol er ikke et ukendt fænomen og det er vanskeligt at sætte tal på, og det er umuligt at indkalkulere i analyser. Et andet svar kan være, at recovery capital ikke er så fast iboende i mennesker, som Cloud og Granfield antager. Det vil sige: Hvis man i en kortere eller længere periode har andre problemer (fysiske, psykiske eller sociale) end et for højt alkoholforbrug, så påvirker det personens aktuelle recovery capital, men ikke nødvendigvis for livstid. I spørgeskemaundersøgelsen er det jo respondenternes aktuelle livssituation, der tages udgangspunkt i mens det i det kvalitative pilot-studie var livssituationen på ændringstidspunktet, der var i fokus. Endvidere skal man i sådanne projekter som dette huske på, at når en person besvarer et spørgeskema eller deltager i et interview, afgives informationer, der ud over at afspejle verden, som den er, også afspejler verden, som man oplever den i situationen. Dermed bliver det i forskningsmæssig sammenhæng vigtigt at have for øje, at vores og de fleste andre studier af forandring uden behandling er retrospektive studier, der er betinget af, at informanternes/respondenternes nuværende situation påvirker, hvordan de ser på og fremstiller fortiden. LITTERATUR Bloomfield K., Elmeland K. og Villumsen S.: Rusmidler i Danmark - forbrug, holdninger og livsstil. CRF, Aarhus Universitet Cloud W., Granfield R.: A life course perspective on existing addiction: The relevance of recovery capital in treatment. In: Rosenqist P., Blomqvist J., Koski-Jannes A., Öjesjö L. (Eds.) Addiction and life course. Helsinki: NAD publication Cloud W., Granfield R.: Conceptualizing recovery capital: expansion of a theoretical construct. Substance Use and Misuse. 43; Elmeland K., Hecksher D.: Forandring uden behandling. STOF 14; Klingemann H., Sobell M.B. & Sobell L.C.: Continuities and changes in selfchange research. Addiction 105;

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

forandring uden behandling

forandring uden behandling 21 maj 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (definition) Målgruppe: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har

Læs mere

forandring uden behandling

forandring uden behandling 3. juni 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (kriterier) Inklusionskrieterier: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017 Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.

Læs mere

Forandring uden behandling

Forandring uden behandling STOF nr. 14, 2009 Forandring uden behandling Hvordan kan det være, at nogle mennesker kan komme ud af deres afhængighed uden at få behandling? Hvordan adskiller de sig fra dem, der søger behandling? Det

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG

SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG Kim Bloomfield, Dr. P.H. Center for Rusmiddelforskning 1 FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 UNDERSØGELSENS BAGGRUND Der er

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015 Undersøgelser af tilfredshed Beboere på plejecentre og i omsorgsboliger Næstved Kommune, 2015 1 2 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01

Læs mere

Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed

Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed Indhold 1. Konklusion 2. Tre betalingsvillighedsbegreber 3. Nærmere analyse af biblioteksværdisætning og kryds 4. Metode 1. Konklusion Betalingsvillighedsundersøgelsen

Læs mere

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

ER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE?

ER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE? ER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE? Oktober 2015 Udarbejdet til Danmarks Bridgeforbund af: Chefkonsulent Anette Schulz Videncenter for sundhedsfremme Udvikling og Forskning Lembckesvej 7 6100 Haderslev Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Kim Bloomfield Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet

Læs mere

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Egen-evaluering En god start sammen.

Egen-evaluering En god start sammen. NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse

Læs mere

Kan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid.

Kan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid. Kan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid.dk Det korte svar Deltagelse i fællesskaber, hvor man samles omkring idræt

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1 ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM, Region Midtjylland, maj 2016 www.defactum.dk Konsulent Anders Nørbæk andnoe@rm.dk Tlf.

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? AARHUS UNIVERSITET HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? RESULTATER FRA DEN DANSKE NATIONALE ALKOHOL OG STOF UNDERSØGELSE Formidlingsdag, 12 Juni 2012 Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?

Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Alkohol i studiestarten

Alkohol i studiestarten Alkohol i 21. august 2019 Baggrund Alkohol fylder en del i på de videregående uddannelser, og det er der forskellige holdninger til. I debatten taler nogle om alkohol som en social isbryder, mens andre

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016 Økonomisk analyse 2. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg Landbrug & Fødevarer har

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT Forbundet af It-professionelle 20130816/APL/MIT Notat: Aktiveringsundersøgelsen 2013 Hovedkonklusion Undersøgelsen viser at der er sket et kraftigt fald i brugen af løntilskud. Dette gør sig særligt gældende

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

Aktivitetscentret Sundholm

Aktivitetscentret Sundholm Aktivitetscentret Sundholm Dokumentationsrapport efterår 2018 2 3 Indhold Resumé s. 5 Aktivitetscentrets mål s. 6 Beskæftigelse s. 8 Misbrug s. 10 Bolig s. 12 Socialudvalgets undersøgelse s. 13 4 5 Resumé

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere