Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?"

Transkript

1 STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE CHRISTENSEN & KAREN ELMELAND Forandring uden behandling betegner det fænomen, at mennesker på egen hånd finder en vej ud af et for højt forbrug af rusmidler det vil sige uden at modtage hjælp fra fagpersoner, institutioner, selvhjælpsgrupper eller lignende. Internationale studier har vist, at forandring uden behandling er den oftest forekommende måde at komme ud af et for højt alkoholforbrug på. Men hvordan ser det ud i Danmark? Hvem er disse mennesker? Og har de som gruppe bestemte kendetegn, som adskiller dem fra mennesker, der har fundet vej ud af et højt forbrug via behandling, eller fra dem, der stadig drikker for meget? Det er blevet undersøgt ved Center for Rusmiddelforskning. Internationale undersøgelser gennem de sidste tre årtier har påvist, at det er mere almindeligt at overkomme et problematisk forbrug af rusmidler på egen hånd end gennem behandling (Klingemann, Sobell og Sobell 2009). De amerikanske forskere Cloud og Granfield har på baggrund af denne viden udviklet det teoretiske begreb recovery capital med henblik på at forklare og forstå, hvorfor nogle mennesker overvinder et storforbrug af alkohol på egen hånd, mens andre har brug for professionel hjælp. Ved Center for Rusmiddelforskning har vi siden 2008 arbejdet med projektet: Forandring uden behandling med fokus på den gruppe af mennesker, der stopper et overforbrug af alkohol uden behandlingsmæssig intervention. I dette projekt-regi er teorien om recovery capital blevet afprøvet for at se, om teorien, der er udviklet på baggrund af amerikanske data, også kunne bidrage til en større forståelse af forandring uden behandling i en dansk kontekst. Om projektet Forandring uden behandling Projekt Forandring uden behandling har gennemløbet flere faser. Det startede i 2008 med en kvalitativ pilotundersøgelse, som tidligere er blevet beskrevet i STOF (Elmeland og Hecksher 2009). I denne undersøgelse blev 31 mennesker (medierekrutterede) interviewet med henblik på at få et kvalitativt indblik i fænomenet og dets forskellige udtryk. Vi kunne slå fast, at forandring uden behandling også finder sted i Danmark, og vi kunne endvidere se, at den aktuelle gruppe mennesker var heterogen i såvel deres baggrund som i deres forløb og proces. Vi fandt efterfølgende, at fænomenet burde yderligere belyses på baggrund af mere repræsentative data, og vi ville endvidere gerne afprøve teorien om recovery capital i en dansk sammenhæng for at se, om teorien kunne bidrage med svar på spørgsmålene om, hvad der ligger til grund for, at nogle mennesker overkommer et problematisk forbrug uden behandlingsmæssig intervention. 1

2 Cloud og Granfields teori om recovery capital blev derfor analyseret i relation til data fra en dansk spørgeskemaundersøgelse (Bloomfield et al 2013). Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført ved Center for Rusmiddelforskning i efteråret i 2011 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, hvor respondenterne blev stillet en række spørgsmål om deres rusmiddelforbrug, holdninger til rusmiddelpolitiske spørgsmål og livsstil i øvrigt. I alt respondenter deltog aktivt i undersøgelsen, hvilket gav en svarprocent på 64 %. Recovery capital Recovery capital blev introduceret af Cloud og Granfield i 2004 og videreudviklet i de følgende år (Cloud & Granfield 2004, Cloud & Granfield 2008). Forfatterne tager udgangspunkt i Bourdieus klassiske kapital-begreb, som de udvikler til den teoretiske konstruktion recovery capital. Cloud og Granfield argumenterer for, at det enkelte individs evne til selv at stoppe et længevarende misbrug eller afhængighed af rusmidler kan ses som et resultat af personens evner og ressourcer udviklet igennem det samlede livsforløb. Antagelsen er, at en person med høj recovery capital har større chance for selv at overkomme et problematisk storforbrug af alkohol end en person med lav recovery capital. Recovery capital-begrebet består af fire typer af kapitaler: Social kapital angår personernes sociale netværk: Hvis personerne befinder sig i et stærkt socialt netværk, bliver de støttet i forandringsprocessen, og ikke mindst bliver der formuleret forventninger til dem fra deres venner og familie. Fysisk kapital henviser primært til personens økonomiske forhold (indkomst, opsparing, investeringer etc.). Har man høj fysisk kapital, er man bedre i stand til at imødekomme udfordringerne i forbindelse med forandringen. Man nyder højst sandsynligt stadig respekt og anerkendelse i sit lokalområde, og f.eks. vil man måske have mulighed for at tage orlov fra arbejde. Menneskelig kapital indbefatter en række menneskelige kundskaber og egenskaber såsom uddannelse, viden, helbred (fysisk såvel som mentalt) og lignende. Kulturel kapital henviser til det enkelte menneskes evne til at leve op til eller internalisere de kulturelle normer, der eksisterer i deres aktuelle samfund. En høj kulturel kapital menes således at kunne hjælpe mennesker til forandring uden behandling, da de mennesker, som accepterer og respekterer de aktuelt gældende konventionelle, kulturelle normer og regler, har et grundlag og et ambitionsniveau at forholde sig til i deres forandringsproces. Recovery capital i det danske spørgeskema I spørgeskemaundersøgelsen blev respondenterne spurgt om, hvorvidt de havde haft en periode på to år eller mere i deres liv med et for højt/problematisk forbrug af alkohol, samt hvad de havde gjort i den forbindelse. 9 % (473 respondenter) svarede, at de havde haft en sådan længere periode med et for højt forbrug af alkohol. Af disse angav 78 % (368 respondenter), at de radikalt havde reduceret eller helt stoppet forbruget uden at indgå i en behandlingsmæssig sammenhæng. 12 % havde valgt at gå i behandling, mens resten ikke havde gjort noget. Disse data peger på, at også i Danmark er 2

3 forandring uden behandling tilsyneladende den mest almindelige måde at overkomme et storforbrug af alkohol på. I datasættet findes endvidere spørgsmål, der samlet giver nogle gode indikatorer på respondenternes recovery capital. I relation til social kapital er der i undersøgelsen fem spørgsmål, der belyser dette. Spørgsmålene angår respondenternes samliv med andre, respondenternes brug af tid i sociale relationer (familie og venner/bekendte), og om respondenterne indgår i andre sociale netværk (sport, frivilligt arbejde, klubber mv.). Kulturel kapital har i analysen fokus på, hvad respondenterne angiver at have brugt tid på i hverdagen inden for det seneste år. Herunder aktiviteter uden for hjemmet (teater/biograf/koncerter/café/natur) og aktiviteter i hjemmet (bøger/pc/tv/hobbies/havearbejde). I Cloud og Granfields teori er kirken og tilknytningen hertil en vigtig del af den kulturelle kapital. I Danmark spiller kirken derimod en anden rolle end i USA, og det er derfor valgt ikke at inddrage en evt. tilknytning til kirken i denne analyse. Menneskelig kapital er undersøgt ved hjælp af to spørgsmål: tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsesniveau. Med hensyn til fysisk kapital er der inddraget to spørgsmål i analysen: 1) Hvorvidt respondenterne ejer, lejer eller andels-ejer eget hjem og 2) Respondenternes indkomst det seneste år. Med henblik på at foretage en sammenlignende analyse af forskellige populationer med hensyn til forbrug og behandling i Danmark inddelte vi de aktuelle respondenter i tre grupper: 1) Forandring uden behandling-populationen (FuB): Respondenter, der har angivet at have reduceret/stoppet et overforbrug af alkohol uden behandlingsmæssig intervention, og som på undersøgelsestidspunktet havde et forbrug under Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (14/21). 2) Behandlingspopulationen (Behandling): De respondenter, der havde valgt behandling som løsning på deres overforbrug, og som på undersøgelsestidspunktet havde et forbrug under Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (14/21). 3) Storforbrugerne (Storforbrugere): De respondenter, der på undersøgelsestidspunktet havde et forbrug, der lå markant højere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser dvs. 25 genstande eller mere ugentlig for kvinder og 35 genstande eller mere ugentlig for mænd. Disse tre grupper har vi sammenholdt med den samlede undersøgelsespopulation (DK). Da der i behandlingspopulationen ikke var personer på under 37 år, valgte vi at sætte en nedre aldersgrænse for alle 4 populationer på 37 år. Resultater Resultaterne af analysen er præsenteret i tabel 1 (social og kulturel kapital) og tabel 2 (menneskelig kapital og fysisk kapital), se tabellerne efter teksten. 3

4 Når man laver statistiske analyser, er de forbundet med en vis usikkerhed grundet diverse forhold (antallet af respondenter, systematiske og ikke-systematiske tilfældigheder). Derfor er to tal, der er forskellige i en tabel, ikke nødvendigvis forskellige statistisk set, fordi der skal tages højde for denne usikkerhed. Når der er taget højde for denne usikkerhed, og der stadig er forskel, kalder vi det signifikant forskellige. I tabellerne har vi taget udgangspunkt i FuB-populationen og har undersøgt, om de andre to grupper er forskellige eller signifikant forskellige fra FuB-respondenterne. Vi har endvidere sammenlignet FuB-populationen med alle spørgeskemaets respondenter. De samlede respondenter i spørgeskemaet repræsenterer den samlede danske befolkning. Tabel 1 viser sammenligningen mellem respondentgrupperne udtrykt i farver med udgangspunkt i FuB-populationen. De røde felter angiver, at den positive kapital for den relevante respondentgruppe er signifikant lavere end i FuB-populationen. Det springer naturligvis i øjnene, at storforbrugerne har signifikant lavere social og kulturel kapital, uanset hvilket spørgsmål man kigger på. Behandlingspopulationens svar er mere brogede: De bruger signifikant mindre tid på at indgå i sociale relationer, og de har signifikant færre aktiviteter i hjemmet. Og så er det tæt på, at behandlingspopulationen sjældnere bor sammen med andre. Respondenterne i behandlingspopulationen angiver dog, at de bruger tid sammen med familie og venner samt på uden-for-hjemmet-aktiviteter på lige fod med FuB-populationen. Kigger man i kolonnen længst til højre i tabel 1, ses gennemsnittet blandt alle respondenter i undersøgelsen. Det bemærkelsesværdige er her, at kolonnen er grøn og dermed ligner sammensætningen af FuB-populationen og sammensætningen af den generelle danske befolkning med hensyn til social og kulturel kapital. Igen i tabel 2 angiver den røde farve, at den relevante gruppe af respondenter har signifikant lavere kapital end FuB-populationen. Igen er det den røde kolonne under storforbrugerne, der først springer i øjnene: De er oftere uden for arbejdsmarkedet end FuB-populationen, de har oftere afsluttet uddannelsen i løbet af eller efter folkeskolen, de lejer deres hjem oftere, og så har de oftest den laveste indkomst. Alle disse resultater er signifikante. Behandlingspopulationens kolonne er også næsten rød det vil sige, at gruppens profil minder om den allerede skitserede for storforbrugerne. Kun med hensyn til uddannelse er resultatet ikke signifikant. Sammenligner man FuB-populationen med den generelle danske befolkning, så ligner de to hinanden, og der er ingen signifikante forskelle. Dog er FuB-populationen lidt bedre uddannet generelt, og der er flere i FuBpopulationen, der ligger i den højeste indkomstgruppe og færre i den laveste indkomstgruppe i forhold til den generelle danske befolkning. Diskussion Den tidligere nævnte pilotundersøgelses interviews blev kvalitativt sammenlignet med et sæt interviews fra en behandlingspopulation (Elmeland og Hecksher 2009). Denne sammenligning viste, at de, der havde gennemgået forandring uden behandling, havde højere recovery capital på det tidspunkt, de ændrede forbruget. De var oftere tilknyttet arbejdsmarkedet, de havde intakte familie og sociale relationer, de var bedre stillet økonomisk osv. Fælles for gruppen af mennesker, der var kommet ud af alkoholmisbruget på egen hånd, var også, at de var meget determinerede i forhold til etablering af en ny livsstil. 4

5 Billedet i spørgeskema-undersøgelsen er ikke helt så klart. Storforbrugerne har klart den laveste recovery capital, mens FuB-populationen og behandlingspopulation mere ligner hinanden; dog havde FuB-populationen generelt højere recovery capital. Mest signifikant var det dog, at FuBpopulationen ligner den danske befolkning generelt med hensyn til recovery capital. Så hvem stopper/reducerer et problematisk alkoholforbrug i Danmark? Til dette spørgsmål er der to svar: På den ene side er det hr. og fru Danmark. Sammenligningen mellem FuB-respondenterne og alle respondenterne er gennemgående grøn det vil sige, at der ikke er nogen signifikante forskelle i deres profil med hensyn til de fire forskellige kapitaler. Så set i forhold til recovery capital kunne - i princippet hvem som helst selv stoppe/reducere et problematisk forbrug. På den anden side er det dem med højest recovery capital blandt de respondenter, der har haft et for højt forbrug gennem en længere periode, der har klaret forandring uden behandling. Vi finder det dog tankevækkende, at gruppen af storforbrugere i spørgeskema-undersøgelsen har så markant lavere recovery capital end både forandring-uden-behandlings-populationen og behandlingspopulationen. I denne gruppe af storforbrugere findes de personer, der engang i fremtiden vil stoppe eller reducere forbruget uanset om det er med eller uden behandling. Og recovery capital er jo tænkt som mere eller mindre iboende/oparbejdede - egenskaber hos den enkelte. Når egenskaberne så kun er svagt til stede hos dem, der i fremtiden skal nedsætte deres forbrug, så åbner det nogle spørgsmål, først og fremmest: Hvor kommer recovery capital fra? Et svar på dette spørgsmål kunne være, at de respondenter med høj recovery capital, der drikker for meget, i spørgeskemaundersøgelsen har underrapporteret deres forbrug og dermed skjuler sig i tallene. Underrapportering i forbindelse med indtagelse af alkohol er ikke et ukendt fænomen og det er vanskeligt at sætte tal på, og det er umuligt at indkalkulere i analyser. Et andet svar kan være, at recovery capital ikke er så fast iboende i mennesker, som Cloud og Granfield antager. Det vil sige: Hvis man i en kortere eller længere periode har andre problemer (fysiske, psykiske eller sociale) end et for højt alkoholforbrug, så påvirker det personens aktuelle recovery capital, men ikke nødvendigvis for livstid. I spørgeskemaundersøgelsen er det jo respondenternes aktuelle livssituation, der tages udgangspunkt i mens det i det kvalitative pilot-studie var livssituationen på ændringstidspunktet, der var i fokus. Endvidere skal man i sådanne projekter som dette huske på, at når en person besvarer et spørgeskema eller deltager i et interview, afgives informationer, der ud over at afspejle verden, som den er, også afspejler verden, som man oplever den i situationen. Dermed bliver det i forskningsmæssig sammenhæng vigtigt at have for øje, at vores og de fleste andre studier af forandring uden behandling er retrospektive studier, der er betinget af, at informanternes/respondenternes nuværende situation påvirker, hvordan de ser på og fremstiller fortiden. FORFATTERE ANNE-SOFIE CHRISTENSEN ANTROPOLOG, PH.D., ADJUNKT 5

6 Kulturel kapital Social kapital KAREN ELMELAND MAG.ART.,PH.D, LEKTOR BEGGE CRF LITTERATUR Bloomfield K., Elmeland K. og Villumsen S.: Rusmidler i Danmark - forbrug, holdninger og livsstil. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Cloud W., Granfield R.: A life course perspective on existing addiction: The relevance of recovery capital in treatment. In: Rosenqist P., Blomqvist J., Koski-Jannes A., Öjesjö L. (Eds.) Addiction and life course. Helsinki: NAD publication Cloud W., Granfield R.: Conceptualizing recovery capital: expansion of a theoretical construct. Substance Use and Misuse. 43; Elmeland K., Hecksher D.: Forandring uden behandling. STOF 14; Klingemann H., Sobell M.B. & Sobell L.C.: Continuities and changes in self-change research. Addiction 105; TABEL 1. Spørgsmål FuB N=146 Behandling N=22 Storforbrugere N=48 DK N=3519 Bor du sammen med nogen? Sociale relationer (indeks): De sidste spørgsmål handler om, hvad du har brugt tid på i din hverdag i det seneste år: Jeg har brugt tid sammen med min familie Jeg har brugt tid sammen med venner og/eller bekendte Sociale netværk (indeks): hvad du har brugt tid på i din hverdag i det seneste år: Jeg har brugt tid på at dyrke sport og motion Jeg har brugt tid på frivilligt arbejde Jeg har brugt tid på politiske aktiviteter og møder hvad du har brugt tid på i din hverdag i det seneste år: Jeg har brugt tid på aktiviteter uden for hjemmet (teater/biograf/koncerter/café/natur) hvad du har brugt tid på i din hverdag i det seneste år: Jeg har brugt tid på aktiviteter i hjemmet (bøger/pc/tv/hobbies/havearbejde) Tabel 1 viser kulturel og social kapital i spørgeskemaet. FuB-populationen danner udgangspunkt for sammenligningen. Farvekoder: Udgangspunkt for sammenligning Samme niveau Lavere, men ikke signifikant Signifikant lavere (0,05) ~lavere kapital 6

7 Fysisk kapital Menneskelig kapital TABEL 2. Spørgsmål Svarmuligheder FuB N=146 Behandling N=22 Storforbrugere N=48 DK N=3519 Ansættelsesforhold I arbejde/studie Lavere Lavere Pensioneret/på efterløn Lavere Lavere Uden for arbejdsmarkedet Højere Højere Højest uddannelse Folkeskole Højere Højere Højere Ungdomsuddannelse Lavere Lavere Lavere Videregående uddannelse Lavere Lavere Lavere Boligforhold Ejer eget hjem Lavere Lavere Lejer hjem Højere Højere Ejer gennem andelsforening Lavere Lavere Indkomst < 199,999 dkr Højere Højere Højere 200, ,999 dkr Lavere Lavere 499,999 dkr< Lavere Lavere Lavere Tabel 2 viser menneskelig og fysisk kapital i spørgeskemaet. FuB-populationen danner udgangspunkt for sammenligningen. Farvekoder: Udgangspunkt for sammenligning Samme niveau Lavere eller højere, men ikke signifikant ~lavere kapital Signifikant lavere eller signifikant højere (0,05)~ signifikant lavere kapital 7

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

forandring uden behandling

forandring uden behandling 21 maj 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (definition) Målgruppe: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har

Læs mere

forandring uden behandling

forandring uden behandling 3. juni 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (kriterier) Inklusionskrieterier: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Kim Bloomfield Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1 ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM, Region Midtjylland, maj 2016 www.defactum.dk Konsulent Anders Nørbæk andnoe@rm.dk Tlf.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Notat vedr. resultater for alkohol på skoleniveau

Notat vedr. resultater for alkohol på skoleniveau Notat vedr. resultater for alkohol på skoleniveau I nedenstående notat gennemgås en række af resultaterne vedr. alkohol for 8. klasse. Resultaterne er inddelt på skoleniveau. Der gøres opmærksom på, at

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Egen-evaluering En god start sammen.

Egen-evaluering En god start sammen. NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Ansøgning til sundhedspuljen 2014.

Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Der ansøges hermed om midler til tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Sundhedsskolen i Norddjurs har i forbindelse med at der er blevet rettet

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009 Den første, samlede undersøgelse af danskernes opfattelser af alkoholproblemer og holdninger til alkoholpolitik. Undersøgelsen består af en kvalitativ del og en kvantitativ del: Den kvalitative del omfatter

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere