VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
|
|
- Finn Brodersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og kompetencemålsprøver, som omfatter uddannelsesfagenes Kompetenceområder og -mål Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Valg- og specialiseringsmoduler 1. august ÅRGANG 17: SPECIALISERINGSMODULER SPECIALISERINGSMODULER I TILKNYTNING TIL DANSK... 2 Bevægelse og varierede læringsformer i dansk- og matematikundervisningen... 2 Danskfaget i den åbne skole... 5 Dramapædagogik og æstetiske læreprocesser i dansk... 8 Elever i læse- og skrivevanskeligheder Fiktive tekster for børn og unge og æstetiske læreprocesser Sociale medier i og uden for skolen Sprog og tekstkompetence SPECIALISERINGSMODULER I TILKNYTNING TIL ENGELSK st Century English Skills Learning English beyond the classroom locally globally Writing English for geeks and goofies SPECIALISERINGSMODULER I TILKNYTNING TIL MATEMATIK Bevægelse og varierede læringsformer i matematik- og danskundervisningen Digitalisering og digitale værktøjer i matematik Matematik til sjov og glæde! Matematikundervisning rettet mod elever i matematikvanskeligheder herunder dyskalkuli /42
2 26 Årgang 17: Specialiseringsmoduler 26.1 Specialiseringsmoduler i tilknytning til dansk Bevægelse og varierede læringsformer i dansk- og matematikundervisningen Modultype, -omfang og sprog Specialiseringsmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. der kan forekomme litteratur på nordisk og engelsk Kort beskrivelse af modulet Formål I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen blev der blandt andet sat fokus på motion og bevægelse i skolen. Motion og bevægelse skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt, og skal ifølge aftalen medvirke til at fremme elevernes sundhed og understøtte motivation og læring i skolens fag. Det er derfor helt afgørende, at der uddannes lærere, som på en faglig kompetent måde kan implementere og udvikle brug af motion og bevægelse i undervisningen, ikke mindst i de timetunge undervisningsfag dansk og matematik og i den understøttende undervisning, så lærerne kan bidrage til udvikling af nye læringsformer og få motion og bevægelse til at indgå som en naturlig og integreret del af skolens hverdag. Mål De studerende skal tilegne sig kompetencer, viden og færdigheder til at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidige og inkluderende motions- og bevægelsesaktiviteter med et fagfagligt indhold i dansk eller matematik eller som understøttende undervisning. Indhold De studerende arbejder med undersøgelser, analyser, teorier og temaer, der omhandler betydningen af motion og bevægelse som en inkluderende del af undervisningspraksis. Produkt De studerende skal udvikle egne undervisningsforløb, der inddrager motion og bevægelse i en konkret undervisning i folkeskolen målrettet enten indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen. Undervisningens tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges gennem fælles oplæg, gruppediskussioner og gruppearbejde. Ved fokus på motion og bevægelse integreret i fagene opdeles holdet, så de studerendes faglige profil understøttes. Såfremt der oprettes to hold eller flere, så deles de studerende i fagene. Forudsætninger for at læse modulet Det anbefales, at man som minimum har gennemført basismodul 1 i enten dansk, matematik eller idræt Modulet godkendes til følgende fag Dansk og matematik 2/42
3 Fagområder, som modulet knytter sig til Idræt, dansk og matematik Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på faglig og fagdidaktisk forskning og teorier indenfor dansk, idræt og matematik. Det tager afsæt i humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig viden om børn og unges fysiske, motoriske og kognitive udvikling og læring. Modulets relation til praksis Planlægning, gennemførelse og evaluering af motion og bevægelse i fagene, i bevægelsesbånd og i den understøttende undervisning i samarbejde med udvalgte partnerskabsskoler. Internationale erfaringer og undersøgelser inddrages. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområder, som indgår i modulet (idræt): 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet (idræt): Den studerende kan udføre og beskrive bevægelser med henblik på at udvikle elevers bevægelsesfærdigheder og kompetencer gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder Den studerende kan udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant. Nye kompetencemål: anvende, vurdere og analysere viden om elevers kognitive, fysiske, psykiske, og sociale udvikling med henblik på at kunne udvikle elevers handlekompetence i den tværfaglige sammenhæng mellem dansk, matematik samt motion og bevægelse. anvende, vurdere og analysere viden om sammenhængen mellem motion og bevægelse og kognitiv læring, sundhed, trivsel samt kropslig og social udvikling planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidige og inkluderende motion- og bevægelsesaktiviteter i dansk, matematik og den understøttende undervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: Planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft (matematik - kompetencemål 4). Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis (Matematik kompetenceområde 4). Færdighedsmål: Den studerende kan udforme undervisnings- og læringsmål i samarbejde med andre fag planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, Vidensmål: Den studerende har viden om planlægning af undervisningsforløb i matematik i samarbejde med andre fag undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ og æstetisk virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen 3/42
4 som får elever til at engagere sig i kreativ virksomhed samt matematiske aktiviteter i og uden for klassen planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidige og inkluderende motions- og bevægelsesaktiviteter i matematik vurdere og analysere elevers læring i aktiviteter, hvor motion og bevægelse er inkluderet elevers kognitive, fysiske, psykiske og sociale udvikling med henblik på at kunne udvikle elevers handlekompetence i den tværfaglige sammenhæng mellem matematik og motion og bevægelse. sammenhængen mellem motion og bevægelse og elevers kognitive læring, sundhed, trivsel samt kropslige og sociale udvikling inden for matematik Dansk: Kompetencemål Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence vurdere stemme mimik og gestik som udtryksmiddel i danskundervisningen. tilrettelægge og gennemføre undervisning i tekster, herunder skønlitteratur Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere en aktiv, motiverende og kreativ danskundervisning, som engagerer eleverne i danskfaglige aktiviteter, der vægter udeskole og bevægelse. Dette i samarbejde med andre fagkolleger om alderssvarende undervisning i et tværfagligt perspektiv. Vidensmål: Den studerende har viden om Sprogdidaktik Tekster, genrer og medier Mundtlig udtryksfærdighed Didaktisk design Nyt vidensmål: motion og bevægelse i danskundervisningen. Arbejdsformer i modulet Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Undervisningen tilrettelægges med varierende undervisnings- og arbejdsformer, der kan støtte den studerendes udvikling af studiekompetencer og fremme aktiv deltagelse i undervisning. De studerendes studieaktivitet tilrettelægges som undervisning rammesat af læreren som holdundervisning, forelæsning, aktiviteter m.m., fx som aktiviteter og praksisøvelser planlagt af underviseren. 4/42
5 Andre dele af de studerendes studieaktivitet er delvist eller helt initieret af de studerende som fx selvstændige studier, læsegrupper, forberedelse til undervisning, ekskursioner m.m. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Krav til opfyldelse af deltagelse: Produktet skal give den studerende mulighed for at demonstrere praktiske færdigheder og teoretisk viden i forhold til arbejdet med motion og bevægelse som et inkluderet element i undervisningen i overensstemmelse med kompetencemålene for modulet. Produktet består af: et skriftligt produkt på 5-7 sider udarbejdet af gruppen. Produktet skal indeholde en beskrivelse og analyse af et begrundet undervisningsforløb med afsæt i modulets videns- og færdighedsmål. Undervisningsforløbet kan være i dansk eller matematik. Dele af forløbet skal afprøves i skolen (evt. praktikskole). fremlæggelse med forsvar af det skriftlige produkt omfattende et eller flere performative elementer, som er beskrevet i opgaven. Gruppen opponerer på en anden gruppes skriftlige produkt og alle holdets studerende deltager i fremlæggelserne. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: Aktiv deltagelse i undervisningen og aflevering af aftalte opgaver. Deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. Modulet gennemføres ved at opfylde sin deltagelsespligt. Danskfaget i den åbne skole Modultype, -omfang og sprog Specialiseringsmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Formål Formålet med modulet er, at de studerende tilegner sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at planlægge og gennemføre og udvikle danskfaglig undervisning i sprog og tekster i eksterne læringsmiljøer, fx natur- og kulturmiljøer i skolens nærområde. Danskfagets basale fagdidaktiske områder såsom læse- og skrivepædagogik samt litteraturpædagogik sættes derfor ind i en udeskoledidaktisk sammenhæng med praktiske eksempler og teoretiske refleksioner med udgangspunkt i nyere forskning. Undervisnings- og læringskontekst Baggrunden for modulet er behovet for læreres kendskab til udeskole, som er et forholdsvist nyt forskningsfelt både i Norden og resten af verden. Udeskole er bredt defineret som en undervisningsform, hvor man jævnligt bevæger sig uden for skolen, ud i natur- eller kulturmiljøer, for at fremme elevernes læring og for at knytte den til verden uden for skolen. Traditionelt er udeskoletanken funderet i fx Deweys Experiential Education (Dewey 1938), men den kan også knyttes til nyere forskning om motion og bevægelse som lærings-, sundheds- og trivselsfremmende elementer i undervisningen. Folkeskoleloven (2013) stiller krav om, at lærere i alle fag tager udgangspunkt i anvendelsesorienterede problemstillinger, der 5/42
6 Blander formidling af teori med praktiske arbejdsformer. Giver muligheder for, at eleverne kan bringe et bredere udsnit af deres evner og interesser i spil. Inddrager det omgivende samfund i form af for eksempel lokale kulturinstitutioner, foreninger og virksomheder. Indeholder mere bevægelse som en naturlig del af de faglige aktiviteter. Giver flere elever mulighed for at bytte klasseværelset ud med undervisning i det fri ( kilde: Dansklærere i skolen efterspørger en metodik og en fagdidaktik, der indtænker disse elementer i danskfaget på en måde, så det ikke kun giver variation og bevægelse, men også kvalificerer og fremmer elevers læring om sprog og tekster. Modulet introducerer til sådanne fagdidaktiske redskaber, som de er beskrevet i nyere forskningsartikler. Mål De studerende skal tilegne sig indsigt og faglige kompetencer i udeskoleteori som hhv. almendidaktisk og fagdidaktisk element i undervisningen i skolen. Indhold Vi skal rundt i byen, ud i skoven, op ad bakker, op i tårne, ned i kældre, ud i skoler, henover heder, og her skal vi stifte bekendtskab med - Sprog som ledsagelse til handling i uderummet (med udgangspunkt i australsk genrepædagogik og opdagende skrivning) - Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode - Undervisning i og med mundtlighed i uderummet - Museumsdidaktik - Motion og bevægelse i danskfaget - Æstetisk åbning, oplevelse og fordybelse i arbejdet med sprog og tekster Produkt De studerende skal kunne udvikle, begrunde og reflektere over kvalificerede danskfaglige læringsforløb for skolens elever i uderummet. Forudsætninger for at læse modulet Dansk kl gennemførelse af Basismodul 1 og 2 Dansk kl gennemførelse af basismodul 1 og 2 Lærerens Grundfaglighed Modulet godkendes til følgende fag Dansk kl Dansk kl Lærerens Grundfaglighed Fagområder, som modulet knytter sig til Dansk klasse. Fagdidaktik, læse- skrivepædagogik Lærerens grundfaglighed. Arbejdsformer og læreprocesser Modulets vidensgrundlag Der indgår læsning af nyere og ældre fagdidaktisk og almendidaktisk teori om og casestudies i udeskole, experiential learning, danskfagets didaktik. Modulets relation til praksis 6/42
7 I modulet indgår afprøvning af færdige forløb i uderummet (fx fra ), observation af danskforløb med elever og lærere i uderummet samt udvikling og afprøvning af undervisningsforløb på skoler med elever og deres lærere. Der differentieres så vidt mulig ifht. de studerendes interesser for forskellige klassetrin Kompetenceområder, som indgår i modulet - Sprog og kommunikationsundervisning - Læsning og læseundervisning - Skrivning og skriveundervisning - Tekster og tekstundervisning - Almen undervisningskompetence Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan - alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge. - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer. Færdighedsmål: Den studerende kan tilrettelægge danskfaglige undervisningsforløb som gør brug af uderummet til at variere og konkretisere stoffet. vurdere relevansen og se muligheder og begrænsninger i brugen af uderummet i danskfaget. tilrettelægge undervisning i sprog og tekster, læsning og skrivning som gør brug af læringsrum uden for klasseværelset, i skolens nærområde. udvikle og reflektere over læringsmålstyrede didaktiske designs, der også indtænker verden udenfor klasserummet, stoffets virkelighedsforankring og som bringer et bredt udsnit af elevernes evner og interesser i spil. planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi og innovative kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle. Vidensmål: Den studerende har viden om Undervisning og klasseledelse i uderummet. Læse-, skrive- og litteraturpædagogikker. Nyere forskning om læring, trivsel, sundhed, bevægelse, relationer og mundtlighed i uderummet. Viden om sprog og tekster som genrer i situationelle og kulturelle kontekster Viden om sansebaseret erkendelse, problemorienteret undervisning og experiental education. Kreativitet og innovation i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis Arbejdsformer i modulet Læreroplæg, udeskole, gruppearbejde, afprøvning og observationer i skoler, fremlæggelser og skriftliggørelse af refleksioner. Modulets omtrentlige organisering ift. studieaktivitetsmodellen: Fordelingen af de studerendes arbejdstid mellem disse aktivitetsformer vil fremgå af studieplanen, men vejledende angives jf. aktivitetsmodellen: 7/42
8 Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte Opfyldelse af deltagelsespligt som det fremgår af studieplanen. Redelighed i besvarelser af opgaver Evalueringsformer 1. Grupper 3-4 studerende: udvikling af ude-undervisningsforløb, som afprøves i skoler 2. Grupper: præsentation af undervisningsforløb og refleksioner i mundtligt oplæg 3. skriftligt produkt 5-7 sider med analyse, teori og didaktisk design 4. mødepligt i dele af forløbet Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges, og som det fremgår af studieplanen; det vil sige deltage i undervisning, forberedelse, oplæg, afleveringer, empiriske studier i praksis m.m. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Modulet gennemføres via opfyldelse af deltagelsespligten. Dramapædagogik og æstetiske læreprocesser i dansk Modultype, -omfang og sprog Specialiseringsmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Modulet undersøger og fokuserer på, hvordan teateræstetiske og scenekunsten kan inddrages i og berige danskundervisningen. Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig faglig og fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervining i og med æstetik, scenekunst og drama i skolens danskundervisning. Damapædagogik og æstetiske læreprocesser rummer muligheder for erkendelse, kompetenceudvikling, videns- og færdighedstilegnelse inden for alle danskfagets elementer. Indhold Overordnet er indholdet i modulet centreret om samspillet mellem teaterfaget og danskfaget. Der arbejdes med dramaturgisk og dramapædagoisk teori og historie, drama som handlende metode i dansk, drama som genre og dramatisk/æstetisk udtryksfærdighed. Receptivt Tekster i forskellige gnrer, udvalgt teori om æstetisk, drama, litteratur og sprog og udvalgt fagdidaktisk teori om dramapædagogisk og æstetiske læreprocesser. Teaterhistorie og dramaturgisk analyse. 8/42
9 Produktivt Dan studerende skal gennem praksisøvelser eksperiomere, udvikle og afprøve læremidler og didaktisk design til undervisning i og med æstetik, drama og scenekunst i danskundervisningen. Forudsætninger for at læse modulet I gang med et af følgende undervisningsfag: Dansk 1. til 6. klasse, Dansk 4. til 10. klasse Modulet godkendes til følgende fag Dansk 1. til 6. klasse, Dansk 4. til 10. klasse Fagområder, som modulet knytter sig til Indskoling, udskoling og praktisk / musisk profil(er) Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teori og nyere fagdidaktisk forskning og udvikling inden for dramapædagogik, æstetisk læring, litteraturpædagogik, sprogdidaktik, dramaturgi. Modulets relation til praksis Modulet vil have fokus på handlende læring i den studerendes studier i dansk. Der vil blive arbejdet med konkrete øvelser og forløb på læreruddannelsen med inddragelse af elever fra skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår kompetenceområder fra Dansk 1. og 6. klasse, Dansk 4. til 10. klasse Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og testundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: Begrundet planlægge, gennemføre evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen bevidst bruge, vurdere og undervise i brugen af stemme, mimik og gestik i undervisningen planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence anvende scenekunstens elementer og virkemidler til faglig fokusering af dramapædagogisk undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om tekstdidaktik tekstperformance mundtlig udtryksfærdighed sprogdidaktik teaterhistorie og dramaturgisk analyse 9/42
10 tilrettelægge og gennemføre undervisning under inddragelse af æstetiske læreprocesser, produktivt og receptivt. observere, støtte og udfordre elevers emotionelle og sociale udvikling (PL1) æstetiske læreprocesser elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling Arbejdsformer i modulet Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder studier af tekster i og fra praksis. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier (vejledende tid): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål. Den studerende skal begrunde, planlægge og gennemføre undervisning i dramapædagogik med tilknytning til mindst et af fagene Dansk 1. til 6. klasse, Dansk 4. til 10. klasse. Evalueringsformer: Evaluering i modulet knyttes til det receptive og det produktive element. Grundlaget for evalueringen er deltagelsespligtens to eksplicitte produkter: Et gennemført didaktisk design i drama med begrundede opgaver og mundtlig formidling på holdet (mundtligt, skriftligt og performativt produkt) Faglig formidling og undervisning af medstuderende (mundtligt, skriftligt og performativt produkt) Evalueringsformer og vurderingskriterier vil fremgå af opgaveformuleringen. Deltagelsespligt: Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af modulbeskrivelse og studieplan, det vil sige deltage i undervisningen, forberedelse, oplæg, afleveringer, empiriske studier i praksis mm. Følgende kriterier skal som minimum være opfyldt for at kunne gennemføre modulet: (Den konkrete udformning af opgave / opgaver fremgår af den aktuelle studieplan) Produktion af didaktisk design med afprøvning med elever: Den studerende producerer og afprøver i et konkret samarbejde med skolen et didaktisk design i dansk med drama / scenekunst som bærende element med efterfølgende oplæg på holdet. (mødepligt) Faglig formidling og undervisning af medstuderende: Den studerende gennemfører og formidler i grupper et dramapædagogisk forløb á minimum en lektions varighed, mundtligt (performativt) og (mundtligt og skriftligt) (mødepligt). I begge produkter indgår performative elementer. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten. 10/42
11 Elever i læse- og skrivevanskeligheder Modultype, -omfang og sprog Specialiseringsmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Formål Formålet med modulet er, at den studerende med udgangspunkt i sit danskfag tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for læse- og skrivevanskeligheder som et specialpædagogisk område i skolen. Undervisnings- og læringskontekst Baggrunden for modulet er de højaktuelle bestræbelser på, at alle elever i skolen opnår læse- og skrivekompetencer som forudsætninger for deltagelse i fortsat uddannelse og i samfundet. Modulet tager således udgangspunkt i undervisning for elever i læse- og skrivevanskeligheder som et pædagogisk og politisk indsatsområde. Indsatsen bakkes op af forskning, som viser, at særlige tiltag har god effekt for elever i læse- og skrivevanskeligheder. Mål De studerende skal tilegne sig indsigt og faglige kompetencer, som sætter dem i stand til at planlægge, gennemføre, evaluere, udvikle og samarbejde om undervisning i læsning og skrivning for elever, som er i vanskeligheder med dette. Med begrundelse i forskning skal den studerende herunder kunne træffe specialpædagogiske og fagdidaktiske valg, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs og elevgruppens forudsætninger. Indhold De studerende arbejder med forskningsbaseret teori om sproglige, kognitive, psykologiske og sociale forståelser af læse- og skrivevanskeligheder og muligheder for at rammesætte særlige læringsforløb med begrundelse i forskning. Gennem analyse og vurdering af elevens forudsætninger skal den studerende gennem øvelser og praksisstudier undersøge forskellige undervisningsmetoder og -organiseringsformer for elever i læse- og skrivevanskeligheder. Som et integreret perspektiv studerer modulet muligheder for samarbejde mellem dansk og specialpædagogik i forskellige skoleformer. Produkt De studerende skal gennem studiet formulere mundtlige og skriftlige produkter, der viser studier i analyse og vurdering af problemstillinger og tiltag inden for læse- og skrivevanskeligheder i skolen. Forudsætninger for at læse modulet At den studerende enten studerer undervisningsfaget dansk begynder- og mellemtrin eller dansk mellem- og sluttrin. Modulet godkendes til følgende fag Dansk klassetrin Dansk klassetrin Fagområder, som modulet knytter sig til Indskoling og udskoling Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i vanskeligheder med læsning og skrivning og herunder forebyggende, foregribende og indgribende didaktiske indsatser i forhold til vanskelighederne. 11/42
12 Modulets relation til praksis De studerende skal analysere og vurdere undervisning for og tekster til og fra elever i læse- og skrivevanskeligheder. Problemstillinger på skoleorganisatorisk niveau skal ligeledes studeres i praksis. Praksisstudier sker eksempelvis gennem observation, interview og dokumentanalyse. Kompetenceområder, som indgår i modulet Dansk, klassetrin: Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læse-processer i den faglige undervisning. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Dansk, klassetrin: Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 3: Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer. Kompetencemål, som indgår i modulet Dansk, 1-6. klassetrin: Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper. Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning. Dansk, klassetrin: Kompetencemål 2: Den studerende kan anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning. Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning IT som læringsressource i læseundervisningen skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin læseforståelse 12/42
13 vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner evaluere elevens læse- og skriveudvikling i forhold til foregribende og indgribende undervisning med henblik på særligt tilrettelagt undervisning, herunder som undervisningsdifferentiering i almene klasser identificere specifikke sprogforståelsesproblemer som årsag til vanskeligheder i elevens læse- og skriveudvikling med henblik på en særligt tilrettelagt undervisning, herunder som undervisningsdifferentiering i almene klasser skrivestrategier forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde dysleksiens årsager og tilsynekomst specifikke sprogforståelsesproblemer Arbejdsformer i modulet Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) i studieaktivitetsmodellens fire kategorier: Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten. Fiktive tekster for børn og unge og æstetiske læreprocesser Modultype, -omfang og sprog Specialiseringsmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Der skrives og udgives i disse år fiktionstekster for børn og unge, der både beskriver børns og unges livsvilkår, samtidig med at de henvender sig til læseren på helt nye måder. Det gælder både, 13/42
14 hvad angår det grænseoverskridende indhold i teksterne og nye genreoverskridende henvendelsesformer, herunder inddragelse af mange modaliteter. Skal disse fiktionstekster indgå kvalificeret i skolens danskundervisning, kræver det viden om teksternes egenart og nye æstetiske tilgange til disse. Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i, og viden og færdigheder i analyse og fortolkning af fiktive tekster for børn og unge, herunder udarbejdelse af didaktiske design til undervisning i klasse med fokus på teksterne i et æstetisk og kulturhistorisk dannelsesperspektiv og med fokus på eleven som aktivt medskabende læser. Indhold og genrer Ældre og nyere fiktionstekster for børn og unge i forskellige modaliteter, genrer og genremiks, formidlet som papirbog, e-bog eller APP, så som: Børne- og ungdomsromanen Seriebogen Drenge- pigebogen Lyrik Billedbogen Graphic novels Tegneserien Cross over genrer tekster om tekster: booktrailers, boganmeldelser, blogs, vlogs, anmeldersites, fan fiction, film og musik m.m.. Teorier om børne- og ungdomslitteratur, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik. Forfatterskabslæsning og hovedværkslæsning Receptivt Den studerende skal metodebevidst læse, analysere og fortolke fiktionstekster for børn og unge, samt analysere og vurdere disse med henblik på deres inddragelse i litteraturundervisningen i klasse. Produktivt Det forventes at den studerende udvikler og eksperimenterer med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Der vil være særligt fokus på æstetisk skabende læreprocesser, hvor der arbejdes med handlende udforskning og fortolkning af fiktive tekster til børn og unge Den studerende skal selv producere fiktion i et undervisningsperspektiv. Forudsætninger for at læse modulet At den studerende studerer dansk begynder- og mellemtrin eller dansk mellem- og sluttrin. Modulet godkendes til følgende fag Dansk klassetrin og klassetrin Fagområder, som modulet knytter sig til Indskoling/Udskoling Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere teori og forskning inden for feltet, herunder fiktive tekster, æstetik, æstetiske læreprocesser, litterær metode, kultur- og litteraturhistorie og fagdidaktik. 14/42
15 Modulets relation til praksis Modulets indhold studeres i lyset af skolens kontekst, og der indgår casestudier og konkrete tekster til og fra elever i 1. til 10. klasse. Kompetenceområder, som indgår i modulet 2, 3 og 4 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret undervisning i fiktive tekster for børn og unge fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for for heterogene elevgrupper anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for en heterogen elevgruppe hvori disse tekster indgår. Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster til børn og unge i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog vejlede den enkelte elev om mediebrug og læsevaner tilrettelægge og gennemføre undervisning i tekster, herunder skønlitteratur tilrettelægge og gennemføre undervisning under inddragelse af æstetiske læreprocesser, produktivt og receptivt. kritisk vurderer danskdidaktiske designprocesser og produkter udvikle lærermidler til danskundervisningen på grundlag af forskningsbaseret viden planlægge og gennemføre og evaluere undervisning i nabosprog og nabokultur Vidensmål: Den studerende har viden om tekster, genrer og medier rettet mod børn og unge tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster til elever og elevers tekstbrug tekstdidaktik æstetiske læreprocesser didaktisk design læremiddelproduktion til danskundervisningen nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik Arbejdsformer i modulet Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og arbejdsformer, herunder praksisstudier, der som overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier: Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. 15/42
16 Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder i forhold til modulets kompetencemål. Den studerende, eller grupper af studerende, formulerer et kortere studieprodukt (omfang svarende til 5 normalsider pr. studerende), hvis problemstilling vælges af den studerende, eller gruppen af studerende, med udgangspunkt i modulets teori og praksis. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Modulet gennemføres via opfyldelse af deltagelsespligten. Sociale medier i og uden for skolen Modultype, -omfang og sprog Specialiseringsmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Formål Formålet med modulet er, at de studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at håndtere og vejlede elever omkring deres ageren på og igennem sociale medier samt at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagene dansk og samfundsfag, hvor sociale medier og deres læringspotentiale integreres i denne undervisning. Undervisnings- og læringskontekst Baggrunden for modulet er, at sociale medier i og uden for skolen er et uomgængeligt tema for nutidens lærere, fordi danske (og europæiske) børn og unges hverdagsliv i dag i høj grad er medialiseret, og her spiller sociale medier en stor rolle. I Danmark har 58 % af de 9-12 årige og 89 % af de årige en profil på en social netværksside (Livingstone 2011), og forskningen viser, at de unges ageren på sociale medier er en væsentlig del af deres identitetsdannelse. De unge opretholder venskaber, positionerer sig selv og hinanden i forhold til de andre og verden (Larsen 2010) på og igennem sociale medier, som eksempelvis Facebook. Modulet tilgodeser intentionen om en tydelig sammenhæng med professionen. I folkeskolen er der behov for at implementere didaktiske design, der tværfagligt arbejder med sociale medier og de tekster og genrer, der optræder her. Når modulet er tværfagligt med fagene dansk og samfundsfag som de bærende fag, er det ud fra en antagelse om, at sociale medier har en sproglig/ lingvistisk, en sociologisk/ samfundsfaglig og en psykologisk side, idet den kommunikation, der foregår på sociale medier, manifesterer sig sprogligt (Stouby og Brahe-Orlandi 2012), samtidig med at sociale medier er med til at skabe en ny politisk offentlighed (Linaa Jensen 2013) og - sidst men ikke mindst - er en væsentlig del af børn og unges identitetsdannelsesproces (Larsen 2010). Modulet tilgodeser 3 ud af de 4 nationalt formulerede strategiske indsatsområder for professionshøjskolerne. De studerende vil i modulet opnå kompetencer i forhold til it, innovation og literacy. Mål 16/42
17 De studerende skal tilegne sig analytisk, teoretisk og praktisk indsigt og faglige kompetencer i forhold til sociale medier og deres relevans i forhold til fagene dansk og samfundsfag (se nærmere under mål). Indhold De studerende arbejder med national og international teori og forskning inden for børn og unges brug af sociale medier, herunder som del af deres identitetsdannelse, som vidensressource, som del af deres kommunikative handlinger og som platforme for deres dannelse og vedligeholdelse af relationer. Forskning, teori og analyse inden for kommunikation og sprog i forbindelse med de tekstformer og genrer, børn og unge benytter sig af på sociale medier, herunder analyse og produktion af ansigtsløs personlig kommunikation, mobning og konflikter, konstruktiv selvfremstilling og kritisk demokratisk stillingstagen igennem sociale medier. Analyse og vurdering af forskellige sociale medieplatforme og deres funktionalitet. Lærerens handlemuligheder i relation til elevernes brug af sociale medier. Teori og forskning inden for didaktiske muligheder og udfordringer i forhold til inddragelsen af elevernes uformelle kompetencer tilegnet igennem aktivitet på og igennem sociale medier. Produkt De studerende skal udvikle didaktiske design i undervisningsfagene dansk og samfundsfag, der indtænker og konstruktivt udnytter de sociale mediers potentiale i forhold til undervisning og læring. Forudsætninger for at læse modulet Alle de studerende, der har undervisningsfagene dansk og/eller samfundsfag Modulet godkendes til følgende fag Dansk og samfundsfag Fagområder, som modulet knytter sig til Udskoling, sprog og globalisering Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på viden fra lingvistisk teori, diskursteori, teori om multimodalitet, kommunikationsteori, psykologisk teori, sociologisk/ samfundsfaglig teori og teori omkring børnekulturelle forhold. Modulets relation til praksis Modulet arbejder med en løbende praksistilknytning, hvor de studerende eks. skal: indsamle empiri omkring elevers tekstproduktion og kommunikative vaner, strategier og kompetencer på sociale medier. Tilknytningen skal foregå igennem de studerendes praktikskoler. indsamle empiri omkring praktiklærernes praksis med fokus på de sociale medier i elevernes liv i og uden for skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Dansk klasse: Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Samfundsfag: Kompetenceområde 1: Demokrati deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering 17/42
18 Kompetencemål, som indgår i modulet Fagenes kompetencemål: Dansk klasse: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper Samfundsfag: forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer massemedier i et globalt perspektiv, herunder internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber Færdighedsmål: Den studerende kan forholde sig kritisk og analytisk til sociale medier og deres funktion i elevernes hverdagsliv og samfundet i øvrigt kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier udvikle innovative læremidler samt vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisningen vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv, herunder begreber som medialisering og performativ biografisme i relation til skønlitteratur og gamification i relation til digitale spil inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske sans forholde sig kritisk og analytisk til teknologi i hverdagen herunder aktører og netværk, samt algoritmers betydning i en overvågningsproblematik inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om sociale medier sprog og medier sprogdidaktik digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen læremidler i dansk herunder digitale ressourcer tekster, genrer og medier massemedier i et globalt perspektiv, herunder internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber teknologiforståelse demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer 18/42
19 inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it Arbejdsformer i modulet Modulets omtrentlige organisering ift. studieaktivitetsmodellen: Fordelingen af de studerendes arbejdstid mellem disse aktivitetsformer vil fremgå af studieplanen, men vejledende angives jf. aktivitetsmodellen: Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Evalueringskriterierne er den studerendes opfyldelse af de videns- færdigheds- og kompetencemål, der knytter sig til modulet (se ovenfor) samt deltagelsespligt. De studerendes udbytte evalueres undervejs i forløbet samt ved et større projektorienteret studieprodukt i slutningen af forløbet. Det afsluttende større projekt består af følgende: 1. De studerende skal gruppevist (maks. 3 pers. gruppe) udarbejde et tværfagligt didaktisk design, bestående af et elevhenvendt læremiddel og en lærervejledning, hvor læremidlet beskrives ud fra didaktiske kategorier med henvisning til fagenes mål. Lærervejledningens omfang er min. 5 sider pr gruppe. 2. De studerende skal gruppevist uddybe det af gruppen udarbejdede didaktiske design. Alle gruppens medlemmer forventes at bidrage i den mundtlige fremstilling. Feedback-former samt tidspunkter for dem: Den studerendes præstation evalueres ved gennemførelsen af det afsluttende projekt Der evalueres løbende igennem samtale på holdet og feedback på studieprodukterne, i grupper eller individuelt. Responsen varierer mellem at være mundtlig og skriftlig. Der foretages en midtvejsevaluering, hvor de studerende skal forholde sig til deres eget læringsudbytte samt pege på udviklingsområder (feed-forward), der mangler behandling igennem det følgende forløb. De studerendes læringsudbytte evalueres ved en målevaluering, hvor de studerende skal forholde sig skriftligt til, hvilke målområder de har nået, og hvilke de ikke har. Modulets tilrettelæggelse, indholdet og arbejdsformerne evalueres efter endt forløb ved et spørgeskema. Modulet gennemføres ved deltagelsespligt (se nærmere i studieordningen) Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, det vil sige deltage i undervisningen, forberedelse, oplæg, afleveringer, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Sprog og tekstkompetence 19/42
20 Modultype, -omfang og sprog Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Formål Formålet med modulet er at den studerende får mulighed for at udbygge og specialisere sine faglige kompetencer inden for sprogdelen af danskfaget. Formålet er endvidere at den studerende bliver i stand til at anvende den tilegnede grammatiske og sproglige viden funktionelt i form af en styrket sprogdidaktisk kompetence. Endelig er formålet at styrke den studerendes sprogforståelse samt den studerendes eget sproglige udtryk i form af større variationsmuligheder og øgede nuancerings- og præciseringsmuligheder. Undervisnings- og læringskontekst Modulet indskriver sig i den aktuelle profilering af literacy som et indsatsområde i folkeskolen og i læreruddannelsen. Forskning dokumenterer en signifikant sammenhæng mellem omfanget af dansklæreres sproglige viden og sprogdidaktiske kompetencer på den ene side og læringsudbyttet på skriftsprogsområdet hos eleverne i skolen på den anden side. Mål Den studerende skal tilegne sig grammatisk viden og sproglige kompetencer, som sætter vedkommende i stand til dels at kunne anvende sproglig viden til at planlægge, gennemføre, evaluere, udvikle og samarbejde om undervisning i tekstproduktion og tekstreception i skolen og dels at kvalificere egen skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed på baggrund af bevidste sproglige valg i en situations- og genrebevidst form. Indhold I tilegnelsen af de sproglige og sprogdidaktiske kompetencer indgår arbejdet med tekster i forskellige genrer, særligt faktiske tekster. Funktionel tekstkompetence udvikles såvel receptivt/analytisk som produktivt, således at tekstanalyser i forskellige kommunikative genrer integreres med de studerendes egen skriftlige fremstillinger med særligt henblik på at udvikle sikker og genrebevidst skrive- og tekstkompetence. Produkt De studerende skal gennem studiet formulere mundtlige og skriftlige produkter, som demonstrerer kompetence i analyse og vurdering af sproglige udtryk i forskellige tekster inden for forskellige genrer, kompetence i tilrettelæggelse af differentieret sprogundervisning på udvalgte klassetrin i skolen, samt sikkerhed i egen skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed på baggrund af bevidste sproglige valg i en situations- og genrebevidst form. Forudsætninger for at læse modulet At den studerende studerer dansk på specialeringsdel begynder- og mellemtrin eller dansk på specialeringsdel mellem- og sluttrin. Modulet godkendes til følgende fag Dansk klasse Dansk klasse Fagområder, som modulet knytter sig til Modulet knyttes til kompetenceområderne i dansk indskoling og udskoling Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning om funktionel grammatik og tekstlingvistik samt nyere genreskrivningspædagogik. 20/42
Dansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Dansk, 1.-6. klassetrin... 1 Dansk 1.-6- klassetrin... 1 Modul 1: Skriftsprogstilegnelse... 1 Modul 2: Sprog og genrer... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet...
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Dansk 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Literacy... 1 Modul 2: Multimodale tekster... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet... 5 Modul 4: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.
Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. klasse)... 1 DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter (1.-10. klasse)... 4 DAu
Læs mereIndhold Undervisningsfag: DANSK... 1
Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereDansk. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin
Dansk Dansk 1.-6- klassetrin og Dansk 4.-10. klassetrin Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereKatalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus
Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15 Læreruddannelsen i Aarhus Indhold Specialiseringsmoduler på Læreruddannelsen i Aarhus Ifølge bekendtgørelsen
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereKatalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus
Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15 Læreruddannelsen i Aarhus Indhold Specialiseringsmoduler på Læreruddannelsen i Aarhus Ifølge bekendtgørelsen
Læs mereBilledkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs merebilledsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereBilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014
Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereBilag 7: Komprimerede fagmoduler
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 7 Prøven i
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Samfundsfag... 1 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 1 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereBilag 7: Komprimerede fagmoduler
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 6 Prøven i
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereForsøgsordning for kompetencemålsprøver
Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi
Læs mereFormålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.
Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Tysk... 1 Modul 1: Interkulturel kommunikation - tysk... 1 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 3 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 6 Prøven
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereStudieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15)
Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15) Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen... 8 Specialiseringsdelens moduler... 8 Modul G: Omsorg, læring og udvikling (dagtilbudspædagogik)...
Læs mereSA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden
Indhold SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.... 4 SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs merePraksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring
Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder
Læs merePRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.
PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret 2018-2019 Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. Indhold Velkommen til din/jeres praktik på Østerhåbskolen... 2 Beskrivelse
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereFordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs merepraktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereFormålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.
Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereHillerød, d. 5. oktober 2012. Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen
Hillerød, d. 5. oktober 2012 Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen Dette er en rapport fra udvalget, der arbejder med at formulere kompetencemål for undervisningsfagene dansk rettet
Læs mereTysk. Kompetenceområder
Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs mereVIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation
Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereUddannelsesplan Nordre Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs mereKomprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser
Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Indhold Matematik... 2 Matematik 1. 6. klassetrin... 2 Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling... 2 Modul 2(a): Matematiklæring
Læs mere-Linjer i udskolingen, - Internationalt samarbejde Undervisning, - Værdigrundlag
uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Fredensborg Skole, Humlebækvej 10, 3480 Fredensborg. fredensborgskole@fredensborg.dk, 72562012 1. Fredensborg Skole
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs merePædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen
2018 Pædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen Pædagoguddannelsen Københavns Professionshøjskolen KP 2018-08-06 Studieplan Specialiseringsdel Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen...
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne
Læs mereUddannelsesplan Brårup Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereGrønnevang Skole i Hillerød
Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt misc@hillerod.dk Karin Marcher karm@hillerod.dk Skolen som uddannelsessted
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereUddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab
Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab Denne beskrivelse danner grundlaget for, hvordan Eskilstrup Børne og skolefælleskab arbejder med at uddanne lærerstuderende jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015:
Læs mereRetningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017
Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16
Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16 1. Skolen som uddannelsessted Bjergsnæs Efterskole bygger på Grundtvig og Kolds ideer om livsoplysning set i forhold til nutidens krav.
Læs mere