Thomas Land Christiansen (sekretær) Lasse Hammer Holm (sekretær) Nanna Bjørnbak Christoffersen (sekretær)

Transkript

1 REFERAT Dato: 12. september 2018 Tid: 12:00 16:00 Sted: Danner, Nansensgade 1, 1366 København K Mødedeltagere: Peter Juul (formand) Nanna W. Godtfredsen (Gadejuristen) Jørgen Kjær (Brugerforeningen) Kira West (Reden) Anja P. Bloch (Brugernes Akademi) Christian Hviidt (Dansk selskab for addiktiv medicin) Susanne Lamhauge (Danner) Mirka Mozer (Indvandrerkvindecentret) Brian Lentz (Sydhavnscompagniet) Susanne Svenningsen (Mødrehjælpen) Nikolaj Olsen (WeShelter) Margrethe Wivel (Settlementet) Daniel Høybye (Sand) Winnie Berndtson (Kirkens Korshær) Robert Olsen (Kofoeds Skole) Gitte Aalbæk (Projekt Udenfor) Thomas Land Christiansen (sekretær) Lasse Hammer Holm (sekretær) Nanna Bjørnbak Christoffersen (sekretær) Ad 1) 12:00 12:30 Frokost, godkendelse af dagsorden Ad 2) 12:30-13:00 Indbyrdes orienteringer H17 og politiet (sekretariatet) Mia Nyegaards svar på henvendelse om udsatte grønlændere Status på sager orienteringer fra forvaltningen (temamøde) Høringssvar om Budget 2019 Ad 3) 13:00 13:30 - Høring om brugertryghed på SOFs tilbud ifbm. revision af guide om Vold og Trusler Faglige tilgange til identifikation, forebyggelse og håndtering - Oplæg v. sekretariatet V. sekretariatet/alle

2 - Input fra rådet 13:30 13:45 Pause Sekretariatet/alle Ad 4) 13:45 14:30 Dialogmøde med Borgerrådgiver Johan Busse og jurist Paul Vang om Borgerrådgiverens arbejde på Udsatteområdet V. Johan Busse, Paul Vang / alle Ad 5) 14:30 15:00 - Borgerrådgiver Johan Busse fortæller om samarbejdet og hvordan retssikkerheden og den gode borgerbetjening sikres i kommunen med særlig fokus på forholdene for udsatte voksne - Dialog mellem Rådet og Borgerrådgiveren om at skabe større gensidig synlighed og samarbejde - Spørgsmål De 10 Bud til sagsbehandlerne - Drøftelse af formål og forventet effekt? - Udarbejdelse af de 10 bud til sagsbehandlere på baggrund af brainstorm fra Drøftelse af hvem de 10 bud skal sendes til Evt. som led i en til henvendelse til om Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard. Det kan også overvejes om buddene skal sendes til Borgerrådgiveren. Alle Bilag: Brainstorm om indhold i de 10 bud fra den :00 15:15 Pause Alle Ad 6) 15:15 15:35 Individualisering i stofbehandling Arbejdsgruppe om - Status fra arbejdsgruppen individualisering i stofbehandling / fælles drøftelse Ad 7) 15:35 15:45 Evt. og afrunding V. Peter Juul/alle Mødemateriale: - Referat fra rådsmøde den 16. maj Mia Nyegaards svar på henvendelse om udsatte grønlændere - Høringssvar om Budget Brainstorm om de 10 bud til sagsbehandlere Side 2 af 8

3 Referat Ad 1) Dagsorden og referat godkendes. Kommentar til referat: Individualisering af stofbehandling man skal ikke tro, at dagbehandling er døgnbehandling skal ændres til man skal ikke tro, at dagbehandling altid kan erstatte døgnbehandling Ad 2) Orienteringer Sekretariatet orienterer om H17. I august måtte H17 lukke nogle dage og delvist lukket pga. nogle beskadigelser og arbejdsmiljø. Nanna supplerer og fortæller, at situationen er fuldstændig uholdbar i H17, og der må gøres noget drastisk. Rundt i verden har man erfaring med, at stofrum drives bedst af civilsamfundet. I forhold til politiet fortæller Nanna, at der vil komme ro på. Rådet beslutter at skrive et bekymringsbrev til borgmesteren om situationen i H17. Rigspolitiet er rigtigt interesserede i at lave en form for kommunikation i forhold til bosteder, gaden, hjemløse, misbrugere. Der skal laves et netværk, hvor der er mere socialt politi, der ved, hvordan de håndterer arbejdet med den samfundsgruppe. Politiet er meget villige til at gøre noget ved politiarbejdet på området. Der er brug for, det aldrig bare er en patruljevogn, der bliver sendt til gadens folk. Mia Nyegaard har svaret på rådets henvendelse om udsatte grønlændere. Der mangler information om, hvornår det hele går i gang, men det må afventes. Mille fra Det Grønlandske Hus har sammen med andre lavet en undersøgelse af unge udsatte grønlændere, og 30 % af dem rammer ikke engang det sociale system. Det er yderligere grund til, at kommunen bør lave den undersøgelse, de ikke har lavet siden Det besluttes at lave endnu en henvendelse til Mia Nyegaard. Behandlingen til grønlændere forsvinder nu, og det er bekymrende. Der er mangel på gadearbejde og opsøgende arbejde. Når de kommer og gerne vil gøre noget, så er det den frivillige organisation, der tager hele ansvaret, og det kan være svært at komme ind i tilbuddene. Og mange af dem er bange for at blive sendt væk, fx blive sendt behandling et andet sted. Opfølgningsarbejdet på gaden skal styrkes. I Fedtekælderen er der kommet penge til opsøgende arbejde på Christianshavn. Der mangler samarbejde på tværs og samarbejde med kommunen. Unge grønlændere er en stigende gruppe, og det ses både på Amager, Sydhavnen, Nordvest osv. Osv. Brian sender et dokument, som kan bruges i en henvendelse til Mia Nyegaard. I brevet skal stå, hvordan det går med ansøgningen og at rådet er mere end bekymrede. Dette skal være et tema på næste møde. Side 3 af 8

4 Stoppe med at sanktionere på kontanthjælpen ifølge ankestyrelsens principafgørelse - det kan komme på som et dagsordenspunkt til fremtiden. Status på sager orienteringer fra forvaltningen: Socialudvalget skal have temadrøftelse om grønlændere, som Udsatterådet ønsker at komme med input til. Budget 2019: Sekretariatet præsenterer budget 2019 Vigtige punkter: Boligløsning housing first Kapacitet på botilbud ift. forsyningsforpligtigelsen Hvis der er spørgsmål, kan man altid ringe og skrive til sekretariatet, så som vil forklare det bagvedliggende. Det nævnes at rådet, at Kirkens Korshærs kvindenødherberg ikke kan få lov at leje nye lokaler til deres kvindenødherberg der er ikke nogen hjælpe fra Teknik- og Miljøforvaltningen. 45 sengepladser, som Kirkens Korshær ikke kan få lov til at aktivere. Kommunen sætter penge af til sig selv for at finde lokaler, selvom organisationerne ikke kan få lov til at lave deres pladser. Det besluttes, at Udsatterådet henvender sig til til Teknik- og Miljøforvaltningen. Sekretariatet snakker sammen med Winnie. Ad 3) Høring om brugertryghed på SOFs tilbud - særligt psykiatriområdet. Forebyggelse og håndtering af vold og trusler på SOFs tilbud. Bogen er taget godt imod på arbejdspladserne på udsatteområdet, handicapområdet og psykiatriområdet, men den skal revideres (udkom i januar 2017). Nu skal brugerstemmen styrkes, ligesom seksuelle krænkelser skal inkorporeres. Revisionen baseres blandt andet på interviews med brugere og en faglig følgegruppe. Udsatterådet bliver bedt om at komme med input til, hvad der ikke må glemmes, hvad der virker, hvad der gør borgerne utrygge. Rådet opfordres også til at komme med skriftlige input også, og de kan også ringe til Karen Lauritsen, som er hende, der reviderer bogen. Susanne gør opmærksom på, at Danner kan bidrage med vold, Danner har et videnscenter, hvorfra de vil kunne byde ind med noget. I Kirkens Korshærs steder er der ganske lidt vold og trusler. Hos Kirkens Korshær kan de møde menneskerne som mennesker, fordi Kirkens Korshær ikke er et system. Kirkens Korshær har også større fleksibilitet, man skal kunne se mennesket og ikke nødvendigvis holde sig til en fast dagsorden bestemt af systemet. Side 4 af 8

5 Der mangler gode eksempler i håndbogen. Derudover nævnes det, at Københavns Kommune har god erfaring inden for konflikthåndtering fx med parkeringsvagter måske kunne man hente inspiration der. Den stærke bruger kan bruges på bostederne, og det virker fx på Morgencaféen. Der er mangel på bisiddere, og hver gang borgeren har brug for hjælp, bliver de henvist til en anden i systemet, og det tager enormt lang tid at klage. Borgeren mister tålmodigheden og bliver presset. Øget brugerinddragelse man skal lære at inddrage borgeren. På ledelsesniveau i kommunen kunne man gøre nogle strukturelle ting for at ændre det rammesættende. Det er ikke nok at ændre noget i praksis centraladministrationen har et ansvar for at ændre noget strukturelt. Rådet overvejer, om man kunne invitere kommunen til erfaringsudveksling. Ad 4) Dialogmøde med Borgerrådgiver Johan Busse og jurist Paul Vang Johan Busse forklarer om Borgerrådgiverens arbejde. Hos Borgerrådgiveren er der ikke en fast definition af, hvad en udsat borger er det har ikke været nødvendigt, fordi borgerrådgivningen er for alle. I praksis er der et større fokus på dem, der har det svært i samarbejdet med kommunen i forhold til den gennemsnitlige borger. 80 % af alle klagerne handler om Socialforvaltningen og Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen. De tager ikke kun imod klager, men kan også selv iværksætte undersøgelser af eksempelvis kommunens kommunikation på hjemmesiden eller bosteder. De vejleder også om, hvad god borgerbetjening er. Borgerrådgivningen har politikernes opmærksomhed, og de kan være med til at sætte nogle ting på dagsordenen og vække den politiske interesse inden for et specifikt område. Johan opfordrer til et uformelt samarbejde mellem Borgerrådgivningen og Udsatterådet, og rådet kan være med til at præge Borgerrådgiverens dagsorden Borgerrådgiveren og Udsatterådet har mange fælles berøringsflader. Peter lægger op til et helt tæt samarbejde på tværs af SOF, BIF og SUF i forhold til de mest udsatte borgere. Der er behov for tværgående løsninger og helhedsorientering. Det er besluttet, at der skal være særligt fokus på det i 2018 og 2019 men det er ikke kun mellem forvaltningerne, men også internt i forvaltningerne, i de specifikke centre. Både af hensyn til borgeren og af hensyn til effektivitet. Der spørges til problemerne med ventelister til 107 og 108 folk går og venter og venter hvordan forholder Borgerrådgiveren sig til det? I Københavns Kommune er ventelisterne langt fra det, de er forpligtiget til. Der er lagt op politisk ved at afsætte penge til det, Borgerrådgiveren har været medvirkende årsag til, at problemet ikke længere er usynligt i kommunen. Side 5 af 8

6 Borgerrådgiveren beder løbende om oversigter over, hvordan ventelisterne ser ud, så de kan holde sig opdaterede. Der gøres opmærksom på, at kommunen jo kan samarbejde med private og andre kommuner de må købe pladserne. Sagsbehandlingen halter folk bliver placeret på 105-tilbud, selvom de er visiteret til /42 sager efter botilbudsbestemmelse blev hjemsendt. Københavns Kommune var en af de første kommuner, der definerede den rolle, som Borgerrådgiveren har. Cirka 35 kommuner har en Borgerrådgiver. Borgerrådgiveren har skriftlige klager om året, og cirka telefoniske henvendelser. Man kan klage via elektronisk skema, men man kan også dukke op fysisk. Borgerrådgiveren kan ikke gå ind i selve sagsafgørelserne, der bliver truffet, men kan nogle gange komme ind over nogle afgørelseselementer. Der findes en whistleblower for ansatte og samarbejdspartnere som handler om medarbejdere, der er utilfredse med den service, de leverer til borgeren. Anonymiteten er sikret for borgerne, med mindre der skal tales om borgerens konkrete sag. Tidlige hjemsendelser fra indlæggelser bliver også påpeget som et problem fx hjemsendelse til hjemløshed. Her ville borgerrådgiveren godt kunne gøre en forskel. Hvert år i årsberetningen udgives statistik, og ellers bruges statistik løbende til at identificere generelle tendenser, men typisk bliver de opsnappet i den løbende dialog. Der spørges til, hvad der prioriteres højest kommunens budget eller borgerens retssikkerhed. Og er der fokus på at få medarbejderne i kommunen til at arbejde med handleplaner, så borgerens rettigheder sikres. Handleplansbestemmelserne skal bruges forpligtelse til at følge sagerne løbende. Borgerrådgiveren tager ikke budgetmæssige hensyn målet er at sikre borgerens rettigheder og at sikre en god service til borgeren. Borgerrådgiveren fortsætter med at arbejde for, at ventelisterne til fx botilbud er væk. I forhold til handleplan så har Borgerrådgiveren også bevågenhed på det og ser det samme problem. Borgerens plan er en del af det. Borgerrådgiveren opfordres til at gøre opmærksomme på sig selv, så de også når ud til de mest udsatte borgere og spørge dem, hvilke udfordringer de oplever i mødet med borgeren. Borgerrådgiveren er ude i interesseorganisationer for at gøre opmærksomme på dem, altså ude ved gatekeepers. Det bliver understreget, at det er vigtigt nogle gange at være i direkte kontakt med de udsatte borgere. Det foreslås, at måske to af medarbejderne kunne udlæres til at have særligt fokus til de mest udsatte borgere. Borgerrådgiverens sagsbehandling ligger på dage. Side 6 af 8

7 Peter gør opmærksom på, at Udsatterådet gerne vil gøres opmærksom på, hvis Borgerrådgiveren oplever nogle tendenser, som det kunne give mening at Udsatterådet hørte om. Paul gør opmærksom på, at ethvert rådsmedlem er velkomment til at ringe og få fat i Paul på Ad 5) 10 bud til sagsbehandlere Udkastet blev oprindeligt lavet, fordi der særligt i beskæftigelsesforvaltningen slet ikke blev levet op til et minimum for god sagsbehandling. Rådets originale udkast til de ti bud til sagsbehandlere skal redigeres, og det skal være motiverende for at have en konstruktiv adfærd, og vi skal ikke tale ned til sagsbehandleren. Og afspejl, at det er noget mellem borger og sagsbehandler, at de møder hinanden med gensidig respekt. Jo færre bud des bedre. Og det skal have en positiv vinkling. Udsatte borgere har samme rettigheder som andre borgere, og de har brug for mere hjælp til at blive opmærksom på lovgivningen. - Hvad ønsker borgeren selv - Små skridt Det foreslås at lave buddene med udgangspunkt i borgeren ud fra borgerens perspektiv. Der gøres opmærksom på, at BIF har retningslinjer for god sagsbehandling allerede. Man kunne nedsætte en arbejdsgruppe til at inddrage en brugerkommentar til BIF s bud på god sagsbehandling. Fx mød mig med respekt (fordi jeg ), mød mig i øjenhøjde (fordi jeg ). Man kunne undersøge brugertilfredsheden på baggrund af kodekset (de 10 bud) kunne man lave en brugertilfredshedsundersøgelse efter endt sagsbehandling, og hvis undersøgelsen viser, at det halter, skal man tage det til eftermæle. Man kunne spare med Socialrådgiverforeningen. Man kunne også rette henvendelse til borgmesteren med en opfordring til at lave en brugertilfredshedsundersøgelse. Det er også en mulighed at fokusere på brugerne og klæde dem bedre på til at efterspørge deres rettigheder empowerment at borgerne. Fem spørgsmål til brugeren, fem spørgsmål til sagsbehandleren. Der er organisationer, der er interesserede i det og tager hånd om det hvordan bliver der skabt bedre vilkår for bedre sagsbehandling for alle borgere. På SANDs kontor er de i gang med et kodeks om (en pjece), hvordan man møder de hårdeste brugere med brugerperspektiv. Det vil Daniel give en status på til næste rådsmøde. Side 7 af 8

8 Man skal være skarp på formuleringerne ingen bløde formuleringer som fx vær forberedt hvis muligt. Man kunne dele det op i to projekter: Projekt 1: en guide til borgerne spørg om det her, vær opmærksom på, om du kan få det her. Det kunne være et lille visitkort. Projekt 2: Genoplivning af arbejdsgruppen hvordan kan man bedst muligt henvende sig til socialrådgiveren? Det besluttes at skrive et brev til borgmesteren, hvor der spørges til, hvad der er gjort for at implementere kodekset for god sagsbehandling, og om de har lavet en brugerundersøgelse? Det skal på dagsorden til mødet i december. Ad 6) Status på arbejdsgruppe af individualisering af stofbehandlingen. Der spørges til Pumpehusvej det bliver lukket hvornår? Det skal times. Den status skal sendes ud til arbejdsgruppen. Og en status på netværk. Den anden arbejdsgruppe om BIF-SOF og beskæftigelse mødes inden næste rådsmøde. Ad 7) Der tales om kriminalisering af gadesovende hjemløse (lejrforbud). En mand er dømt for at slå lejr, fordi han sov på et stykke pap og havde mad ved siden af sig. Det skal i landsretten. Den er brugt over 200 gange bare i København (ikke givet bøder, men forvist dem). SAND s kontor har tallene. Der tales om zoneforbuddet hvad gør du, hvis du får zoneforbud i Københavns Kommune, men du har en aftale i Københavns Kommune? Brian Lentz og SydhavnsCompagniet inviterer til Glædesfest i anledning af Frivillig Fredag. Cleanhouse er ikke blevet reddet denne gang, og de gør, hvad de kan for, at de kan få det til at overleve. Susanne nævner Danners erfaring med at have en koordinerende rådgiver, som letter sagsgangen enormt meget. Og den erfaring kan være svaret på rigtig mange problematikker en rådgiver, som borgeren kan gå til med alt. Den kan bruges på mange andre områder også. Side 8 af 8