Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Transkript

1 Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds Skole Erik Morten Jensen, Blå Kors Morten Aagaard, Kirkens Korshær Merete Graabæk, KFUMs Sociale arbejde Birthe Esgaard Christensen, KFUKs Sociale arbejde Kaffa, SAND Palle Eli Jensen, SIND Kent T. Jensen, Baglandet Jesper Schandorff, Brugerrepræsentant Mette Birk, Gadepræst Steffen Rasmussen, Fundamentet Tage Gøttsche, Den Mobile Retshjælp Susanne Corydon Harritsø, Socialforvaltningen (sekretær) Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Kommentarer til referat af møde den 4. november 2014 Bilag: referat af møde den 4. november 2014 Side 1 af 5 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Staben Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Telefax: suv@msb.aarhus.dk Direkte such@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Susanne Corydon Harritsø Referatet blev godkendt. Der var disse opfølgende kommentarer: Lokalplaner: Palle Eli Jensen har i øjeblikket sat arbejdet med at afgive høringssvar på lokalplaner på stand by, da Udsatterådets sidste høringssvar ikke fremgår af den officielle liste over indkomne høringssvar. Lokalplanskontoret har oplyst, at Aarhus Kommune ikke har mulighed for at stille krav til private bygherrer om at skulle bygge et bestemt antal små og billige boliger. Palle Eli Jensen foreslår, at lederen af Lokalplanskontoret inviteres til dialog omkring Udsatterådets mulighed for at påvirke den kommende byplanlægning. Palle undersøger, hvem chefen er og sender navnet til Susanne C. Harritsø.

2 Morten Aagaard har været til møde med stadsarkitekten omkring socialt udsattes placering i byrummet. Det blev drøftet, om Aarhus status som kulturby 2017 kan udnyttes til at etablere nye byrum, der bidrager til at leve op til visionen om Aarhus en god by for alle. Morten Aagaard holder fast i kontakten til stadsarkitekten, og det blev foreslået at invitere ham til Udsatterådets møde i august. Side 2 af 5 Der var enighed om, at der hele tiden skal holdes fokus på boligspørgsmålet. 3. Drøftelse af vedtægter Herunder hvorvidt rådet kan behandle enkeltsager Bilag: vedtægter for Udsatterådet Rådet har i efteråret modtaget henvendelser fra enkeltpersoner, som udtrykker utilfredshed med bosteder, sagsbehandling, tilbud m.m. og ønsker at Udsatterådet tager sagerne op. Indtil videre er der svaret, at Udsatterådet i henhold til vedtægterne ikke kan behandle enkeltsager. Det blev foreslået, at Udsatterådet i et skriv til f.eks. Aarhus Stiftstidende formidler, hvad Udsatterådet er og hvad rådet beskæftiger sig med. Ellers var der ingen kommentarer til vedtægterne. 4. Opsamling på tidligere definition af socialt udsatte Behandlet sammen med pkt. 5. Forskellige definitioner af socialt udsatte blev drøftet. Kirkens Korshær holder fast i at bruge Socialministeriets og Servicestyrelsens definitioner, hvor der tales om nogen, en form for dem på den ene side og os på den anden side. Dette for at italesætte, at der findes et alternativ til den livsførelse, brugerne af Døgnvarmestuen har. Der ligger meget i retorikken, og historien viser, at det er muligt ved brug af retorikken at ændre vores opfattelse af bestemte grupper. Et godt eksempel på dette er skiftet fra betegnelsen sindssyge over psykisk syge til psykisk sårbar. Den gængse opfattelse af normalbegrebet bliver langsomt indsnævret og giver ikke plads til dem, som skiller sig ud. Mange udsatte har meget komplekse problemstillinger, f.eks. psykiske udfordringer, problemfyldte familierelationer og misbrug, hvilket kan føre til en adfærd, som ikke passer ind i den gængse normalitetsopfattelse. Det

3 blev drøftet, i hvor høj grad, det er i orden at holde fast i (nogle af) de normer, der hersker i den gængse opfattelse af, hvordan man opfører sig i normalsamfundet. Kirkens Korshær holder fast i, at der er forskel på, hvordan forskellige grupper opfører sig overfor hinanden, og at denne forskel gerne må italesættes, f.eks. når der stilles krav til brugerne på Det Døgnåbne Værested om at spise ordentligt, tale ordentligt til hinanden, opføre sig ordentligt etc. Side 3 af 5 Mange udsatte ser det offentlige som en modspiller frem for som en medspiller. Måske er der behov for en mere udbredt form for solidaritet som grundlag for den kommunale praksis, lovgivning osv. Palle Eli Jensen argumenterede for, at det handler mere om opførsel end om retorik. Der er brug for en anstændig adfærd og for at gøre det der skal til, for at man kan se sig selv i øjnene. Lovgivningen sætter nogle rammer for, hvad der (ikke) må gøres, men lovgivningen forhindrer ikke en anstændig adfærd. Kjeld Holm sluttede af med at sige, at trods behovet for ændringer i retorikken, er det hverken muligt eller ønskværdigt at ændre rådets navn eller stoppe med at tale om socialt udsatte, men der er behov for at differentiere og nuancere sproget, f.eks. ved at tale om folk med misbrug i stedet for misbrugere, folk med handicap i stedet for handicappede osv. 5. Udsatte i et etisk og folkeligt perspektiv Behandlet sammen med punkt Proces Udsathed Status på processen og det videre arbejde Byrådet har igangsat en proces, der skal afdække begrebet udsathed. Der er nedsat en initiativgruppe, hvor både Kjeld Holm og Michael Alber deltager, og som Susanne C. Harritsø er sekretær for. Første møde blev afholdt den 20. januar Der er kommet større politisk fokus på udsatteområdet, hvilket kan komme Udsatterådet til gode. Kjeld Holm fortalte om første møde i initiativgruppen og hvad der blev drøftet på mødet. Han har især hæftet sig ved lederen af Center for Akut og Opsøgende indsatsers udsagn om en diskrepans mellem hvad borgerne forventer af kommunen, og hvad kommunen rent faktisk kan tilbyde. Det var desuden interessant at høre Østjyllands Politis vinkel på udsathed, især at politiet gerne vil betragtes som medspiller frem for som modspiller/modstander. Niels Schwartz, søjlechef i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne nævnte, at den årlige tilgang til bostøtteforløb er større end det antal borgere, der afsluttes.

4 Derudover nævnte han Klostertorv som eksempel på et byrum, der har rigtig mange samtidige funktioner og dermed også står overfor mange udfordringer i forhold til de mange grupper, der dagligt færdes i området. Desuden faldt talen på normalitetsbegrebet, som i høj grad defineres af medierne, og på den store opmærksomhed omkring, hvem der falder udenfor dette til dels medieskabte normalitetsbegreb. Kjeld Holm selv bragte retorikken omkring socialt udsatte på bane, herunder ikke mindste mediernes omtale af socialt udsatte og hvad det betyder for vores fælles billede af gruppen. Side 4 af 5 Konklusion på initiativgruppens første møde blev, at gruppen mødes igen den 3. marts, og at der planlægges et arbejdsseminar den 16. marts. Formålet er at indsamle input til afdækningen af begrebet udsathed. Udsatterådets input til afdækningen: Byrum: Det er vigtigt, at der også andre steder end i Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse skabes fokus på og tages ansvar for behovet for indretning af byrum, der kan rumme socialt udsatte. Den fremtidige byplanlægning skal tage hensyn til de mange forskellige grupper af borgere, der bruger byens forskellige rum og muligheder. Konkrete forslag: o Kultur og fritidsforvaltningen skal motiveres til at lave aktiviteter for socialt udsatte. o Det skal sikres, at alle har mulighed for at få en bolig, om nødvendigt med den støtte til at kunne fastholde boligen. Der kan med fordel ansættes flere sociale viceværter rundt omkring. o Oprettelse af mobile shelters, gerne udstyret med el og internetforbindelse. Beskæftigelse: der er meget stor fokus på at få folk i ordinær beskæftigelse, men der er behov for at se i øjnene og italesætte, at der findes borgere, som ikke har udsigt til at komme i ordinær beskæftigelse. Frivillige/private organisationers engagement: Det er vigtigt, at de private/frivillige organisationer som arbejder med socialt udsatte, fortsætter med at skabe opmærksomhed omkring problemstillingerne og fortsat deltager aktivt i arbejdet med at skabe rum for inklusion. Kirkens Korshær er f.eks. ved at etablere et udeareal, som skal fun-

5 gere som uderum og supplement til de offentlige pladser, når Døgnvarmestuen er lukket pga. rengøring. Side 5 af 5 Hjemløshed: Der mangler akutpladser til hjemløse, og der er behov for nye løsninger, gerne i Midtbyen, som kan være med til at lette presset på de eksisterende akutpladser hos f.eks. Kirkens Korshær. Der er især behov for pladser, hvor man kan overnatte uden at skulle lade sig indskrive. Udsathed i sundhed. 7. Evt. Det blev foreslået at besøge Storbylandsbyen, evt. holde næste møde der. Palle Eli Jensen sender kontaktinformationer til Allan Søstrøm til Susanne C. Harritsø, som kontakter Allan Søstrøm. Morten Aagaard fortalte, at TB er et stigende problem, og at fire medarbejdere i Kirkens Korshær er smittet med TB. Emnet sundhed sættes på dagsordenen til næste møde og kobles med oplæg om projekt med socialsygeplejersker.