El laver tidsplan for El, tømmer og gulve i bad bryggers.

Transkript

1 Arbejdsbeskrivelse til 20 dages hus Sokkel er støbt. Udvendige vægge er rejst. Huset er under tag. Alle installationer er skjult. Gulve er trægulve på strøer. Våd rum/bad er beton. Indvendige vægge er gips på stål. Opgaven er som følger: I skal nu bygge huset færdig på 20 dage. Lav en tidsplan. VVS laver tidsplan for VVS, maler og trægulve. El laver tidsplan for El, tømmer og gulve i bad bryggers. Begrund evt. overskridelse af tidsfristen.

2 Eftersyn og afprøvning før idriftsætning Kap 61 afsnit 6

3

4

5

6

7

8 Evaluering af Lego øvelsen Kommunikations metode/viden deling. Arbejdsfordeling. Kontrol af tegninger. Aftaler på plads ved opstart. Tilsyn på plads er vigtigt. Opstartsmøde. Løbende evaluering. Tidsplan. Øvelsen: Hold laves 4-5 på hver. 1 byggeleder 2-3 håndværkere 1 observatør Materialer udleveres Observatøren skal lytte og notere forløbet, men må ikke tale. Håndværkere har 2 opringninger af 1 min. Pr. 15 min. Og må ellers ikke tale. Byggeleder skal have tegninger, og skal sidde med tegninger så håndværkere ikke kan se ham. Byggeleders opgave er så at guide håndværkere igennem byggeriet. Efter hver 15 min. Roterer gruppen, således der kommer ny observatør og ny byggeleder. Efter 15 min får håndværkere lov til at bekræfte ordre med ja og nej. Byggeriet kører så i yderligere 15 min. Pause i 5 min. Efter pause udleveres kasse med fototegning. Der bygges nu i 30 min med rotation efter 15 min.

9 Byggeriet fotograferes efter den første time. Når der er gået 1 time mødes hele gruppen og bygger i fællesskab. Efter 1.25 time stoppes byggeriet, og dem som ikke er færdige kan tilkøbe op til 8 min. Byggeriet fotograferes igen. Herefter laves der KS og øvelsen evalueres i plenum.

10 Samarbejdsøvelse 1. Gruppe består af 4-5 personer. Lego Tankstation. Gruppe skal opdeles i følgende: 1 Observatør. 1 Rådgiver. 3 Håndværkere. Arbejdsbeskrivelse: I skal bygge en tankstation med vaske hal, personale, biler og kunder. Øvelsens formål: Kommunikation og samarbejde. I skal nu udpege en rådgiver som får udleveret en tegning over projektet. Denne rådgiver skal placeres så han ikke kan se håndværkerne. Rådgiverens opgave er nu, at rådgive de 3 bygningsarbejdere gennem byggeprojektet. Observatøren skal under hele øvelsen, lytte og notere forløbet. Således at der efterfølgende kan evalueres på opgavens forløb. Efter 15 min. Cirkulerer gruppen rundt, således at der kommer en ny rådgiver ny observatør og en ny håndværker. I har 1 time til projektet, og herefter evaluerer vi på klassen fra de enkelte grupper om forløbet. God fornøjelse

11 Program Sjakbajs el/vvs Dag 1: Velkomst og program for dagene. Præsentations runde Hvad er jeres forventning til kurset. Hvad er en Sjakbajs? pause Kommunikation & samarbejde Byg en tankstation Middagspause Evaluering tankstation Projektoverdragelse Byggemøde

12 Dag Godmorgen og opsummering på dag 1 Gruppe opgave lav en tidsplan Sikkerhed på arbejdspladsen/byggepladsindretning Middagspause Sikkerhed/byggepladsindretning Evaluering AB Konflikthåndtering Dag 3: Fagdag EL Sikkerhedsstyrelsens krav til SKS. 10% eftersyn Efteruddannelses tilbud pause Eftersyn & Afprøvning Kapitel Middag fælles evaluering

13 Dag 3: Fagdag VVS Sikkerhedsstyrelsens krav til SKS. Autorisationsloven / Bygningsreglementets krav til byggestandard iht. Normer pause Bygningsreglementets krav til byggestandard iht. Normer, ERFA blade osv. VVS Branchens kontrolinstanser Udfyldelse af KS blanketter Middag fælles Evaluering og øvrige Efteruddannelses tilbud.

14 Program Sjakbajs 2007 el/vvs Dag 1: Velkomst og program for dagene. Præsentations runde Hvad er jeres forventning til kurset Hvad er en Sjakbajs? Vores bud: (Ansvarlig Bjarne) Oplæg der bygges for kr. 130 mia. i DK om året. Heraf er der 10 % spild. Projektkendskab 100 % Ansvarlig for tidsplan og bemanding Økonomi Deltage i byggemøde Arbejdets stade Sikkerheds bindeled på pladsen Materialehåndtering indkøb/retur Løbende mangelgennemgang Aflevering Inddeling i grupper og samarbejdsøvelse 1. Kommunikation Byg en Legomodel (med fejl). Samarbejdsøvelse. Psykolog (Ansvarlig Kim B og Henrik Ramlov) 4 grupper 1 observatør 1 rådgiver 3 håndværkere (4) opringninger Tidspres Evaluering af samarbejdsøvelsen Middagspause.

15 12.10 Hvad skal du huske. Tjekliste Projektoverdragelse: Hvad er vigtigt. (Ansvarlig; Henrik Ramlov Kim laver skema færdig) Er KS mapper lavet, og hvilke konsekvenser er der hvis ikke. 1 års, 5 års og 20 årsgennemgang. Kontroller tegningsliste og beskrivelser. Hvem er arkitekt/ingeniør Tidsplaner og hvilke konsekvenser har den for firma.. Projektgranskning. Byggeplads/arbejdsplads indretning/ ledelse. Containerplads, adgangsforhold og parkering. Hovedentreprise/fagentreprise. Hvad er forskellen og hvilken betydning kan det have for dig Beføjelser/ansvarsområde. Bemandingsplan/tilrettelæggelse. Undersøg i forvejen muligheder for bemanding. Økonomi: Er det tilbud eller regningsarbejder. Indkøb: Leverandøraftaler og evt.rabataftaler logistik. Akkordaftaler: Er alle aftaler nedskrevet. Udførelse/opfølgning og daglig tilsyn. Udfør løbende mangelliste. Byggemøder: Vær velforberedt og aktivt deltagende. Noter aftaler og overhold dem. Ekstraarbejder: Aftalesedler, koordinering og udførelse. Afprøvning el/vvs ved el skal test rapporter gemmes i 20 år. Mangelgennemgang: Gennemgå de løbende mangellister og følg op på om de er udført før den endelige mangelgennemgang. Sikkerhedsstyrelsens krav til SKS. Opfølgning på egne mangel lister. Afprøvning og idriftsætning Slutkontrol og aflevering Byggemøde Afholdelse af byggemøde: Disciplin og eksempler på referat Afslutning dag 1.

16 Dag Godmorgen og opsummering på dag 1 Gruppe opgave Oplæg til opgave Udfør tidsplan og kontroller tegninger på given opgave. Norm tid på byggeri 20 dage, hent 2 dage hvis muligt. Udlever tegninger med fejl udførelse af tidsplan. Opfølgning på af tidsplaner på tavle (Evaluering) Teknologisk institut (Bent Kofoed) Sikkerhed på arbejdspladsen Middagspause Oplæg til AB 92 Hvorfor er det vigtigt at kende den? Spørgsmål i AB92. v/poul Petersen noea. Jura ekstern Bygherre/entreprenør ansvar. Dag 3: Fagdag.

17 Sikkerhedsstyrelsens krav til SKS Pause % Eftersyn Middag LAUS vis Laus filmene Pause Sikkerhed på byggepladsen (EVT besøg fra ATS) Evaluering og øvrige Efteruddannelses tilbud. Udlever til kursister Minimumskrav til KS AB 92 Sikkerhedshåndbog KS grundmappe med faneblade med 10 skilleblade. Bjso læser AB 92 og laver oplæg og spørgsmål Hram skaffer tegninger og får dem rettet Hram spørger Skallerup om mulighed KS kursus Pop finder ekstern sikkerhedsmand Pop finder ekstern jurist (1-2 timer) Pop får Majbritt til at lave forside til mappe Næste møde Fredag den 5 oktober kl lokale p127 e

18 Præsentation Navn: Firma: Hvor længe har du været montør: Har du været Sjakbajs før: Var det Små eller store sager: Er du Sjakbajs nu: Er det Små eller store sager: Hvad laver jeg om et år: Montør Sjakbajs Overmontør Selvstændig

19 Sjakbajskursus køreplan Tjekliste Hvilke krav har firma til SKS: Kontakt Sikkerhedsstyrelsen Projektoverdragelse: Hvad er vigtigt Er KS mapper lavet, og hvilke konsekvenser er der hvis ikke. 1års, 5års og 20 årsgennemgang. Kontroller tegningsliste og beskrivelser. Hvem er arkitekt/ingeniør Tidsplaner og hvilke konsekvenser har den for firma.. Byggeplads/arbejdsplads indretning/ ledelse. Containerplads, adgangsforhold og parkering. Hovedentreprise/fagentreprise. Hvad er forskellen og hvilken betydning kan det have for dig Beføjelser/ansvarsområde. Bemandingsplan/tilrettelæggelse. Undersøg i forvejen muligheder for bemanding. Økonomi: Er det tilbud eller regningsarbejder. Indkøb: Leverandøreraftaler og evt.rabataftaler logistik. Akkordaftaler: Er alle aftaler nedskrevet. Udførelse/opfølgning og daglig tilsyn. Udfør løbende mangelliste. Byggemøder: Vær velforberedt og aktivt deltagende. Noter aftaler og overhold dem. Ekstraarbejder: Aftalesedler, koordinering og udførelse. Afprøvning el/vvs ved el skal test rapporter gemmes i 20 år. Mangelgennemgang: Gennemgå de løbende mangellister og følg op på om de er udført før den endelige mangelgennemgang. Slutkontrol og aflevering. Case Arbejdspsykologi Samarbejdsøvelse Legomodel Evt. med beskrivelse og tegninger skiftevis.

20 Forslag til øvelse: Gruppesamarbejde to hold placeres på hver side af kunstig væg. Det ene hold har tegning, og det anden hold skal så samle modellen. Fårmål med denne øvelse er kommunikation og formidling. Psykologi Gitte Case Byggetegninger med konflikt i flere lag. Indlæg ved eksterne 10 % eftersynsmand.

21 Aars Boligforening Sag nr Afd. 29 Himmerlandsparken etape 3. Emne: Byggemøde Referat nr. 30. Dato: Den , kl Sted: Byggepladsen Tilstede: Aars Boligforening xxxxxx Ark.fa. N. Krogh Madsen A/S xxxxxx Entreprenører: Murer. xxxxxx xxxxxx Tømrer xxxxxx Inventar xxxxxx VVS xxxxxx El xxxxxx Maler xxxxxx Have xxxxxx Elevator xxxxxx TDC Telefon xxxxxx TDC Kabel xxxxxx Aars Vand xxxxxx Aars EL - Forsyning xxxxxx Aars FJV xxxxxx Byggeplads: Generel oprydning. (skal foretages løbende). - Oprydning fjernelse af materialer langs vejforløb skal foretages nu, således at fortov og cykelsti kan udføres uhindret. - Oprydning om bygningerne skal foretages nu så arbejdet med haveanlæg kan startes op Ledningsarbejder

22 30.03 Udførte arbejder: Blok 21 Blok 23 Blok Diverse: Arbejder: % % % Byggeplads: Jordarbejder: Hovedkloak: mv Fundamenter: Vægelementer: Dækelementer: Altaner Opmuring Tagarbejder + isol Tagdækning: Ventilation: Blikkenslager: Beton gulve + isol Gulvvarme EL installationer Slidsag + gulvklinker Vægfliser Vinduer udv. døre Parketgulve Lofter Inventar indv døre: Malerarbejder: Affaldsskakte: Elevator Terrasse belægninger Haveanlæg: Pågår sammen med vandudsmykning Parkeringspladser: Udhuse: opstartes nu Reng.+ indflytning Stikledninger VVS Indføring VVS stik Stikledninger EL Fundaments jording VVS monteringer TØ Snedkerarb EL monteringer Hvidevarer MU - TØ - Inventar: Husk der er ændringer til lejligheder: 25,1-14 (ekstra køkkeninventar)

23 25,2-21 (Dør og skab til værelse rum 105 undlades. Der monteres 2 skabe i entre rum 100. Der monteres ekstra overskab i bad på væg mod køkken). 25, 2-23 (Væg og dør fra stue til værelse fjernes og skab i værelse undlades) (der opsættes skab i gang dxb = 33x100 med 2 låger). 25,3-31 (Dør undlades). 23, 1-12 (Badeværelse, brusevinger fjernes og dør ændres til skydedør med lås) Pladsmøde: afholdes næste gang: Onsdag den kl Næste byggemøde: Afholdes: Onsdag den kl på byggepladsen, Banegårdsvej, 9600 Aars. Følgende entreprenører bedes møde: Murer, VVS, Tømrer, Inventar, Maler, EL, Gartner og Elevator Sikkerhedsmøde: Afholdes sammen med byggemøde den Tidsplan: Reviderede tidsplaner for er gældende. Blok 21: Se tider fra sidste møde: (Tider skal overholdes!!) Udv. arbejder, haveanlæg mv. skal opstartes nu. Samtlige sørger for oprydning så arbejderne kan udføres. ( pågår) - VVS afløb fra altangange tilkobles tagvand nu da der er påbegyndt algedannelser på mursten Blok 23: Se tider fra sidste møde: (Tider skal overholdes!!) - Indbrud - Tyveri: der har været indbrud -medfølgende tyveri i blok 23, hvor køkkeninventar i lejlighed delvis er afmonteret og fjernet, emhætte og vvs monteringsbokse er fjernet samt malerbøtter med maling. Bygherren anmelder til forsikring og Politi Håndværkere fremsender opgørelser over mangler til ark. Der skal fremsendes redegørelse til forsikringen ( pågår) - Maler: Mangler maling af depotrum (skal udføres nu og efter

24 aftale med de enkelte beboer) - El udvendig lys på bygning færdiggøres som aftalt nu - VVS færdiggørelse af zinkarbejder haster - VVS afløb fra altangange tilkobles tagvand nu da der er påbegyndt algedannelser på mursten - VVS-TØ EL : Udhus færdiggøres nu Udv. arbejder, haveanlæg mv. skal opstartes nu. Samtlige sørger for oprydning så arbejderne kan udføres. ( pågår) Blok 25: Se reviderede tider af 9/8-07: (Tider skal overholdes!!) - Inventar: Der skal påregnes, at teknikskabe til boliger i stueetagen pga. fjv. stik, forøges til 65 cm i dybden - VVS afløb fra altangange tilkobles tagvand nu da der er påbegyndt algedannelser på mursten - VVS Tagvand tilkobles afløbsrør nu! - MU: Der skal påregnes at der lægges asfalt på p- plads og cykelsti onsdag uge 37 -TØ: Skur kan monteres når asfalt er udført - Gartner: Muld aftalt udlagt af HME og selve jord - behandling og græssåning pågår som aftalt fra mandag uge 39 - Indflytning er: se tider a (9/8-07) Dog skal indflytning i lejlighed: 25, 2-23 ske pr. 15/09 25, 2-24 ske pr 1/ , 2 21 ske pr 15/ Vejrligsdage: Murer: 24/10 = 1 vejrligsdag pga. regn Uge = 4 vejrligsdage pga. regn Uge 46,47, 48 = 3 vejrligsdage pga. regn Uge vejrligsdage pga. storm og regn Uge vejrligsdage pga. storm og regn Uge vejrligsdage pga. vand Uge vejrligsdage pga. vand/sne Tørretimer: Tagdækning afleverede følgende på tørretimer: Dato. Timer 6/3 1,5 7/3 2,5 8/3 1 9/3 1,5 I alt 22 vejrligsdage

25 10/3 1,5 19/3 5 20/3 1,5 21/3 1 22/3 1 23/3 1 I alt 18,5 timer Kaffe og kage: Til byggemøderne leverer muren kaffe, og håndværkere brød som nævnt: Til næste møde medbringer Maler kage. Husk det nu!!! Referat tilsendt: Aars Boligforening og Boplan A/S, samtlige Entreprenører. Forsyningsselskaber: Aars Fjernvarme, Aars El-forsyning, Aars Vand TDC Tele og TDC Kabel. Med venlig hilsen Arkitektfirmaet N. Krogh Madsen A/S Poul Bro

26 Eftersyn og afprøvning før idriftsætning Kap 61 afsnit 6

27

28

29

30

31

32 Fællesregulativet udgave - maj 2005 Tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande

33 Rosenørns Allé 9 DK-1970 Frederiksberg C Telf: (+45) Fax: (+45) de@danskenergi.dk

34 Fællesregulativet Stk. INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning Generelt 3 3 Formål 3 Gyldighedsområde 3 Definitioner 4 DEL A ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER 11. lnstallationsforskrifter Tilmelding Anvisning Færdigmelding Stikledning Måler 10 DEL B INSTALLATION OG TILSLUTNING 17. Generelt 11 TILSLUTNING TIL FORSYNINGSNETTET 18. Tilslutning i mast Tilslutning i kabelskab Anbringelse af materiel i hovedstrømskredse for 14 umålt strøm KORTSLUTNINGSSTRØMME 11. Generelt Installationer tilsluttet i lavspændingsnet Vejledende længder 17 INSTALLATION AF MÅLERTAVLER, MÅLERSKABE OG MÅLESEKTIONER 14. Generelt Adgang til måler 19

35 Stk. Side 16. Mærkning af målere Placering af målere 20 BRUGSGENSTANDE M.V. 18. Generelt 20 DEL C UDFØRELSE AF MATERIEL MÅLERTAVLE, MÅLERSKABE OG KOMBINATIONSSKABE 19. Plads til måler Målerskabe Klemrække for målertilslutning 21 MÅLESEKTIONER I LAVSPÆNDINGSTAVLER 22. Generelt Strømtransformere Spændingstransformere Målerfelter Spændings- og strømkredse Tilslutningsenhed 27 DEL D UDFØRELSE AF FASEKOMPENSERING 28. Generelt Direkte indkobling af kondensatorbatteri Automatisk indkobling af kondensatorbatteri Trinvis indkobling af kondensatorbatteri Alarmanordning Direkte kompensering af motorer Kompensering af brugsgenstande med 32 reguleringsudstyr STIKORDSREGISTER 34

36

37 3 Indledning Generelt Fællesregulativet er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse nr. 301 af 3. maj om: Autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed hvorefter elinstallatøren skal følge de af netselskabet givne ordensmæssige forskrifter og anvisninger med hensyn til udførelsen af bestemte arbejder. Formål At sikre, at alt elektrisk materiel, imellem forsyningsnettet og den elmåler, der registrerer elforbruget hos den enkelte kunde, vælges og installeres på en sådan måde, at driftssikkerheden bliver optimal. At medvirke til at sikre, at de tilsluttede brugsgenstande ikke er årsag til forstyrrelser, der kan forringe spændingskvaliteten utilladeligt i forsyningsnettet til gene for andre kunder. At medvirke til at sikre den enkelte kunde en elafregning, der er baseret på korrekte målinger af elforbruget. Gyldighedsområde Fællesregulativet gælder for elinstallationer og brugsgenstande, der er tilsluttet et lavspændingsforsyningsanlæg tilhørende et netselskab. Denne 2. udgave af Fællesregulativet 2003 har gyldighed fra 1. maj 2005 og erstatter 1. udgaven af Fællesregulativet 2003, der havde gyldighed fra 1. april I forhold til 1. udgaven af Fællesregulativet 2003 er der foretaget ændringer i følgende punkter: 2.1, 2.5, 2.6, 12.3, 22.1 og i figurerne 26.2.a og 26.2.b.

38 4 Definitioner Adgang Adgang, evt. efter aftale med kunden. Brugsgenstande Materiel, der er beregnet til at omdanne elektrisk energi til en anden energiform, f.eks. lys, varme og bevægelse. DIN-skinne-måler Måler beregnet til montering på DIN-skinne, og udformet således at kapslingskrav ved placering i en gruppetavle er tilgodeset. Elektrisk materiel Alt materiel til produktion, omformning, transmission, distribution eller udnyttelse af elektrisk energi, som f.eks. maskiner, transformere, måleinstrumenter, beskyttelsesudstyr, materiel til ledningssystemer, koblingsudstyr og brugsgenstande. Holdbar mærkning Mærkning med en varig holdbarhed. Hovedledning Hovedstrømkreds mellem stikledning og grupper. Hovedstrømkreds Strømkreds der forsyner en fordelingstavle. Kapsling Del, der beskytter materiellet mod visse ydre påvirkninger, og som yder beskyttelse mod direkte berøring. Kombinationsskab Ved et kombinationsskab forstås et skab med monteringsplade eller med beslag og med plads til en eller flere målere samt tilhørende klemrækker eller målerstikdåser. Endvidere har skabet plads til andet materiel. Et kombinationsskab kan være en sammenbygget enhed af skab og sokkel. Leveringsomfang Ved leveringsomfang forstås den i ampere aftalte størrelse, eller de i kva/kw målte belastninger, der er betalt tilslutningsbidrag for. Målerfelt Tavlefelt for måler og tilslutningsenhed. Målerskab Ved et målerskab forstås et skab med monteringsplade eller med beslag og med plads til en eller flere målere samt tilhørende klemrækker eller målerstikdåser. Målertavle Ved en målertavle forstås en fabrikeret enhed eller en monteringsplade med klemrække eller målerstikdåse samt plads til en måler.

39 5 Målesektion Ved en målesektion forstås en kombination af målerfelt og måletransformerfelt. Målesystem Det samlede system til måling af el. Måletransformerfelt Tavlefelt for strøm- eller spændingstransformere, eller kombineret tavlefelt for strøm- og spændingstransformere. Netbenyttelsesaftale Bestemmelser om tilslutning og adgang til benyttelse af det kollektive elnet. Plombe Forsegling på måler eller kapsling over materiel, der fører umålt strøm. Standardmåler Måler med tre-punktsophæng, beregnet til placering på plade, kryds eller lignende. Stikledning Hovedstrømkreds mellem installationens forsyningspunkt og første afgreningssted i installationen. Stikledningen forbinder normalt sikringer i mast, kabelskab eller transformerstation med første tavle eller første afgreningssted i installationen. En ledning fra en afgreningsmuffe i forsyningsledningen til hovedsikringen (hovedbly) i installationen betragtes som stikledning. Forsynes række- og kædehuse gennem fælles stikledning, betragtes ledningerne mellem husene som hovedledninger. Systemjording Forsyningsnettets driftsmæssige jordforbindelse. Har indflydelse på hvilken metode til "beskyttelse mod elektrisk stød" der kan anvendes i installationen. Tilslutningsbestemmelser Tilslutningsbestemmelserne er et supplement til "Netbenyttelsesaftale" og beskriver mere specifikt de forskellige netselskabers bestemmelser vedrørende leveringsomfang, tilslutning, ændring og betaling. Tilslutningsenhed Klemrække for tilslutning af transformermåler. Uhindret adgang Adgang uden forudgående aftale.

40 6 DEL A ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER 1. Installationsforskrifter Installationsarbejder udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt følgende bestemmelser udstedt af netselskabet: - Netbenyttelsesaftale - Tilslutningsbestemmelser - Fællesregulativet. Netselskabet kan - gældende for sit forsyningsområde have udstedt supplerende bestemmelser til Fællesregulativet. 2. Tilmelding 2.1 Generelt Ved til- og færdigmelding af installationer anvendes den elektroniske installationsblanket ( Der indsendes en blanket for hver installation. Tilmelding af installationsarbejder og tilslutninger, der er omfattet af pkt. 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5 foretages inden installationsarbejdet påbegyndes. Tilmelding og færdigmelding kan foretages samtidig for de under pkt. 2.6 nævnte arbejder. I øvrigt henvises til Økonomi- og erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995, som ændret ved bekendtgørelse nr. 859 af 21. november 1997, som ændret ved bekendtgørelse nr. 17 af 9. januar , stk (se Nye installationer Tilmelding foretages ved: Nye installationer, herunder midlertidige installationer, byggepladsinstallationer og installationer, der med netselskabets tilladelse kan tilsluttes uden måler.

41 7 2.3 Ændring af bestående installationer Tilmelding foretages ved: - Ændring af stikledning og/eller hovedledning før måler - Ændring af stikledningssikringens størrelse - Ændring af installationens leveringsomfang - Nedtagning, udskiftning eller flytning af måler. 2.4 Tilslutning af maskiner, apparater og brugsgenstande Elektriske brugsgenstande og elektrisk materiel må ikke forvolde skade eller overbelastning på netselskabets forsyningsanlæg eller måleapparater, ligesom utilladelige forstyrrelser ikke må påføres andre installationer. Hvis der er tvivl om, hvorvidt tilslutning af en brugsgenstand kan medføre utilfredsstillende spændingskvalitet, skal der altid fremsendes tilmelding, så netselskabets tilladelse kan indhentes inden tilslutningen. I øvrigt henvises til netselskabernes netbenyttelsesaftale Spændingsdyk ved start af en motor Hvis startstrømmen for en motor er større end angivet i fig , kan det give anledning til forringelse af spændingskvaliteten. Tilslutning 1-fase 3-faser Fig Startstrøm 35 A 60 A Hyppige strømændringer Hyppige strømændringer er strømændringer, der optræder mere end en gang i timen. Strømændringer kan skyldes hyppige motorstarter, store variationer i en motors belastning, hyppige ind- og udkoblinger af termiske belastninger etc. Hvis strømændringerne i installationens tilslutningspunkt er større end værdierne i fig og fig kan det give anledning til forringelse af spændingskvaliteten.

42 8 Fig Fig

43 Forvrængning af spændingens kurveform Strømme, som ikke varierer tidsmæssigt efter en sinuskurve, medfører forvrængning af netspændingen. Sådanne strømme skyldes ofte elektronisk regulerede belastninger, f.eks. hastighedsregulerede motorer. Hvis summen af mærkeeffekterne for installationens spændingsforvrængende belastninger er større end angivet i fig kan det give anledning til forringelse af spændingskvaliteten. Tilslutning Sum af mærkeeffekter 1-fasede belastninger 3-fasede belastninger 1-fase 1 kva 3-faser uden nul 3-faser med nul 2 kva 5 kva 2 kva Fig Note: Mærkeeffekten for en-fasede belastninger skal summeres. 2.5 Tilslutning i øvrigt Tilmelding skal foretages ved: -Tilslutning af fasekompenseringsanlæg. -Tilslutning af elproducerende anlæg. -Tilslutning af reserveforsyningsanlæg. -Tilslutninger, der kræver dispensation fra bestemmelser i. Fællesregulativet. 2.6 Samtidig tilmelding og færdigmelding Samtidig til- og færdigmelding kan foretages ved: -Afmelding af installationer. -Plombebrydning.

44 10 3. Anvisning Når vilkårene for tilslutningen er fastsat, sender netselskabet installationsblankettens anvisning til elinstallatøren. 4. Færdigmelding Når det tilmeldte installationsarbejde er udført, indsendes installationsblanketten med færdigmeldingsafsnittet udfyldt. Hvis dele af det tilmeldte ikke kommer til udførelse, oplyses dette ved færdigmeldingen. Hvis der ønskes installeret mere, end der er anvist, må ny installationsblanket indsendes på udvidelsen efter reglerne for tilmelding. 5. Stikledning Stikledningen tilsluttes af elinstallatøren eller netselskabet i overensstemmelse med netselskabets regler herom. 6. Måler Måler rekvireres og opsættes i henhold til netselskabets bestemmelser herom. 6.1 Hvor der anvendes måling med måletransformere skal der fremsendes en tegning af målesektionen til netselskabet til uforpligtende gennemsyn. På tegningen skal angives: - Tilgangsledningernes materiale og tværsnit - Målesektionens mærkestrøm og -spænding - Oplysninger om tavlens kortslutningsbeskyttelse svarende til - kravene i stærkstrømsbekendtgørelsen - Målesektionens opstillingssted - Elinstallatørens eller rådgivende firmas navn og adresse - Den systemjording eller de systemjordninger tavlen er konstru- - eret for.

45 11 DEL B INSTALLATION OG TILSLUTNING 7. Generelt 7.1 Hovedstrømkredse (stik- og hovedledninger), der fører umålt strøm, er omfattet af Fællesregulativets bestemmelser. Se fig Stikledninger skal være med 3 faser og nul (undtagelse: 1 fasede installationer 1 kw f.eks. antenneanlæg, telefonbokse, trafiksignaler og lignende. 7.3 Belastningen skal fordeles så ligeligt som muligt på faserne. 7.4 Hovedstrømkredse skal af elinstallatøren forsynes med en entydig angivelse af, hvilken installation de forsyner. Såfremt netselskabet tilslutter kablet til elforsyningsanlægget, skal elinstallatøren desuden angive, hvorledes lederne er tilsluttet installationen. Hvor der anvendes fælles stikledning, skal der i faserne være en adskillemulighed foran den enkelte måler/installation. Adskillemuligheden skal placeres uden for bolig-/erhvervsinstallationen på et sted, hvor der er uhindret adgang. Skillestedet skal være forsynet med en entydig og holdbar mærkning, der angiver, hvilken installation det tilhører. 7.5 Ved samling af kabler må der kun anvendes tilstøbnings- eller krympemuffer. 7.6 I installationer skal materiel, der fører umålt strøm, afskærmes af en plomberbar kapsling.

46 12 Fig 7.1

47 13 TILSLUTNING TIL FORSYNINGSNETTET 8. Tilslutning i mast 8.1 Der må kun være 2 kabler på hver mast. 8.2 Kabler på træmast beskyttes af forzinkede dækjern af mindst 1 mm godstykkelse. Dækjernet afsluttes max 50 cm under luftledningens nederste faseleder. Dækjernene oplægges i to længder adskilt fra hinanden af et 0,5 cm luftmellemrum mindst 250 cm under nederste leder og mindst 250 cm over jordoverfladen. Når der er mere end et kabel på en mast, skal luftmellemrummene være ud for hinanden. Dækjernenes brede del skal vende nedad. 8.3 Kabler med Al-ledere må ikke tilsluttes direkte til sikringsholdere, der er beregnet for Cu-tilslutning. Sådanne tilslutninger skal ske med overgangspindbolte eller med Cu-ledere. Sidstnævnte samles med Al-lederne ved hjælp af overgangsmuffer, der isoleres med krympeflex. 8.4 Kabelafslutninger i mast skal anbringes ud for den øverste faseleder. 8.5 Al-ledere kan tilsluttes direkte i sikringsholdere, hvis disse er beregnet til det. Al-klemmen på sikringsholderen skal indfedtes. 8.6 Såfremt netselskabet oplægger og tilslutter kablet, afslutter elinstallatøren kablet oprullet og fastgjort til masten. 9. Tilslutning i kabelskab 9.1 I kabelskabe, der ikke har egnede klemmer for Al-ledere, skal tilslutningen foretages med Cu-ledere. Disse samles med Allederne i overgangsmuffer, som isoleres med krympeflex. Overgangsmuffer skal anbringes i rummet under sikringsholderne. Se fig. 9.1.

48 14 Fig Anbringelse af materiel i hovedstrømkredse for umålt strøm 10.1 I hovedstrømkredse, der fører umålt strøm, kan anbringes overspændingsbeskyttelse, hvor funktionsmæssige hensyn nødvendiggør dette, og elmåleren ikke er placeret umiddelbart efter strømkredsens indføring i bygningen I hovedstrømkredse, der fører umålt strøm, kan anbringes fejlstrømsafbrydere til beskyttelse mod indirekte berøring af målertavler, målerskabe, målesektioner, kombinationsskabe og målesektioner, der er en del af en tavle Afbrydere og overstrømsbeskyttelse herunder tarifsikringer og maksimalafbrydere kan anbringes i hovedstrømkredse der fører umålt strøm. Låge eller dæksel skal være plomberbar og kunne åbnes uden at afbryde for spændingen.

49 15 KORTSLUTNINGSSTRØMME 11. Generelt 11.1 Såfremt kortslutningsforholdene afviger fra de niveauer, der er angivet i stk. 12, skal elinstallatøren altid indhente oplysninger om største og mindste kortslutningsstrøm ved installationens forsyningspunkt. Specielt gøres der opmærksom på, at der hos følgende netselskaber, der i en vis udstrækning anvender maskenet, altid skal indhentes oplysninger: - Frederiksberg Elnet A/S - Helsingør Elforsyning Net - Københavns Energi A/S - Odense Energi Net A/S 12. Installationer tilsluttet i lavspændingsnet 12.1 Ved bestemmelse af den dimensionerende største kortslutningsstrøm skal der med mindre andet oplyses af netselskabet regnes med, at en trefaset kortslutning umiddelbart foran stikledningens tilslutningspunkt på forsyningsnettet medfører en overvejende induktiv kortslutningsstrøm på 16 ka ved cos φ = 0,3. Kortslutningsstrømme efter stikledninger af forskellig længde og tværsnit er anført i tabellen I de tilfælde, hvor kortslutningsstrømmen på en tavle stiger pga. udvidelse af leveringsomfang, skal elinstallatøren sikre sig, at tavlen kan tåle den eventuelle forøgelse af kortslutningsstrømmen. I industriområder med en løbende udbygning af forsyningsnettet vil det forekomme, at direkte kabler fra en transformerstation afkortes, idet de tilsluttes en ny transformerstation, der etableres nærmere ved kundens installation. Hvis man i disse tilfælde hæver kortslutningsstrømmen på kundens tavle, og der ikke ved tavlens etablering er taget forbehold for forøgelsen, skal netselskabet sikre sig, at det oplyste niveau overholdes eller kan accepteres på kundens tavle. Dette vil normalt kunne ske ved at lade stikledningen beholde en sådan længde, at kortslutningsstrømmen ikke overskrides på kundens tavle. Hvis netselskabets udbygning af forsyningsnettet er årsag til en

50 16 forøgelse af kortslutningsstrømmen ud over det niveau, der fremgår af stk første afsnit eller det niveau, netselskabet skriftligt har oplyst som dimensionerende største kortslutningsstrøm, påhviler det netselskabet at afholde udgiften til ændring af tavlen, således at gældende lovgivning overholdes. Kabel Transformere 630 kva 800 kva 1000 kva 95 mm 2 Al 9 m 12 m 20 m 150 mm 2 Al 11 m 16 m 27 m 240 mm 2 Al 14 m 20 m 36 m Tabel 12.1 Til orientering er i tabel 12.1 angivet, hvilken afstand der skal være mellem en transformer og et kabelskab, for at kortslutningsstrømmen er reduceret til 16 ka ved en kortslutning i skabet Ved gruppetavler, der forsyner en enkelt bolig, f.eks. et parcelhus eller en lejlighed, kan regnes med en maksimal kortslutningsstrøm på 6 ka Den mindste kortslutningsstrøm i tilslutningspunktet lkmin,ln skal kendes for at kunne vælge en kortslutningsbeskyttelse, der udkobler tilstrækkeligt hurtigt til, at tavlen og de pågældende strømkredse er beskyttet. I kabellagte forsyningsnet kan der normalt regnes med, at en fase-nul kortslutning umiddelbart foran stikledningen medfører en overvejende ohmsk kortslutningsstrøm, der er 5 gange stikledningssikringens mærkestrøm. Denne værdi kan også bruges i luftledningsnet - med mindre andet oplyses af netselskabet. Hvis den valgte metode til kortslutningsbeskyttelse stiller større krav end 5 gange stikledningssikringens mærkestrøm, skal der indhentes oplysning hos netselskabet. Kortslutningsstrømmen lkmin,ln kan fastlægges ved en måling på stedet, men den målte værdi skal verificeres af netselskabet, da omkoblinger i nettet kan medføre ændringer.

51 Vejledende længder Tabel 13.1 Tabel 13.1 angiver største kortslutningsstrømme i ka efter stikledninger af forskellig længde og tværsnit. Ved udregningen af tabellens værdier er forudsat 16 ka foran stikledningen og cos φ = 0,3.

52 18

53 19 INSTALLATION AF MÅLERTAVLER, MÅLERSKABE OG MÅLESEKTIONER 14. Generelt 14.1 En installations målesystem skal være tilpasset det aktuelle belastningsområde. Installatøren skal følge netselskabets anvisninger til målesystemets opbygning I 230/400 V installationer, hvor mærkestrømmen for overstrømsbeskyttelsen foran måler er 63 A eller derunder, skal der anvendes direkte måling I 230/400 V installationer, hvor mærkestrømmen for overstrømsbeskyttelsen foran måler er 100 A eller derover, skal der anvendes måling med strømtransformere I 400/690 V installationer, skal anvendes måling med strøm- og spændingstransformere I et målerskab eller målesektion må kun anbringes ledere og materiel, der vedrører elafregningen. Der kan dog - efter aftale med netselskabet - anbringes signaludstyr, der tilsluttes måleren, samt udstyr til beskyttelse mod indirekte berøring og beskyttelse mod overspænding Af hensyn til muligheden for fjernaflæsning af målere kan netselskabet kræve, at der stilles en føringsvej til rådighed for en kommunikationsledning. 15. Adgang til måler 15.1 Kunden skal have uhindret adgang til at aflæse den måler, der registrerer elforbruget Netselskabet skal have adgang til egne målere Eventuel aflåsning af målerskabe og skabe om målertavler skal ske med et af netselskabet accepteret låsesystem. Placeres et målerskab bag en skodde eller lignende, skal denne være mærket "ELMÅLER" samt være sidehængslet eller let aftagelig uden brug af værktøj og være uaflåselig.

54 Ønskes målerrum eller adgangsveje dertil aflåst, skal låsesystemer være accepteret af netselskabet, og døre til målerrum skal mærkes "ELMÅLER". 16. Mærkning af målere 16.1 Hvor der kan være tvivl om en målers tilhørsforhold, skal målertavle/ målerskab forsynes med en holdbar mærkning, så det er let at identificere den tilhørende installation. 17. Placering af målere 17.1 Målere skal placeres, så de er let tilgængelige for aflæsning, kontrol og udskiftning. Målere til fritidshuse og ubemandede anlæg f.eks pumpeanlæg, antenneanlæg og lignende skal placeres, så der er uhindret adgang for kontrol, aflæsning og udskiftning Målere, der opsættes på offentligt tilgængelige steder eller på steder, hvor de er udsat for overlast eller forurening, skal placeres i et skab. Målerne må ikke placeres, så de er udsat for skadelig påvirkning af sollys Målere skal håndteres og anbringes, så deres målenøjagtighed ikke forringes. BRUGSGENSTANDE M.V. 18. Generelt 18.1 Elektriske brugsgenstande og elektrisk materiel må ikke forvolde skade eller overbelastning på netselskabets forsyningsanlæg eller måleapparater, ligesom utilladelige forstyrrelser ikke må påføres andre installationer Hvis der er tvivl om, hvorvidt tilslutning af en brugsgenstand kan medføre utilfredsstillende spændingskvalitet, skal netselskabets tilladelse indhentes inden tilslutningen. I øvrigt henvises til netselskabernes netbenyttelsesaftale.

55 21 DEL C UDFØRELSE AF MATERIEL MÅLERTAVLE, MÅLERSKABE OG KOMBINATIONSSKABE 19. Plads til måler 19.1 Ved anvendelse af standardmåler skal den fri plads til fastgørelse af 1 måler være mindst 300 mm høj og 200 mm bred. Den fri plads til fastgørelse af 2 målere skal være mindst 300 mm høj og 380 mm bred. Den mindste afstand mellem to målere skal være 20 mm. Ved anvendelse af DIN-skinne-måler skal der være en fri plads på DIN-skinnen på 200 mm Monteringsdybden i et skab skal være mindst 150 mm og maksimalt 250 mm. 20. Målerskabe 20.1 I et skab, der placeres udendørs, skal der i dækslet eller lågen være en aflæsningsrude, som skal have en sådan størrelse og placering, at målerens tælleværk umiddelbart kan aflæses. Målerskabet må ikke kunne åbnes uden brug af værktøj I et målerskab, der placeres indendørs, skal dækslet eller lågen enten: - Være gennemsigtig - Have en aflæsningsrude - Være hængslet og tydeligt mærket med "ELMÅLER". Målerskabet skal kunne åbnes og lukkes uden brug af værktøj. 21. Klemrækker for målertilslutning 21.1 Klemrækker for målertilslutning skal have: - Mærkning med mærkestrøm - Tilslutningsmulighed for 3 faser og nul på til- og afgangsside - Afgangsklemmer til højre for tilgangsklemmer - Kortslutningsmulighed mellem til- og afgangsside beregnet til - at kunne føre mærkestrømmen i min. 1/2 time

56 22 - Målebøsninger i til- og afgangsklemmer samt i nulklemme - Skillemulighed i tilgangsklemmerne - Mærkning af klemmer - Separate klemmer til målerens forbindelser. Se fig Fig Klemrækker for målertilslutning skal dækkes af en plomberbar kapsling, der mindst er i kapslingsklasse IP3X. Kravet skal også overholdes, når måleren ikke er monteret. MÅLESEKTIONER I LAVSPÆNDINGSTAVLER 22. Generelt 22.1 I en målesektion må kun anbringes ledere og materiel, der vedrører elafregningen. Der kan dog - efter aftale med netselskabet - anbringes signaludstyr, der tilsluttes måleren samt udstyr til beskyttelse mod indirekte berøring og beskyttelse mod overspænding. Strømtransformere til andet formål end elafregning kan anbring-

57 23 es i strømtransformerfeltet under forudsætning af, at de mærkes med tilhørsforhold og at sekundærledningerne er fremført til separate klemmer uden for målesektionen Måletransformerfelt og målerfelt skal have hver sin låge. Tavlefelter for umålt strøm, skal have plomberbare dæksler eller låger Måletransformerfeltet skal have en kapsling, der mindst er i kapslingsklasse IP2X. Målerfelter skal have en kapsling, der mindst er i kapslingsklasse IP4X. 23. Strømtransformere 23.1 Strømtransformere skal være anbragt i et felt for måletransformere. Feltet skal være anbragt i nærheden af målerfeltet I feltet skal der være skinnelasker i henhold til stk Strømtransformere monteres på skinnelaskerne på en sådan måde, at transformernes tekniske data umiddelbart kan aflæses. Alle tilslutningssteder skal være let tilgængelige for netselskabets personale, så forbindelser, bolte mv. kan kontrolleres Strømtransformere skal afpasses efter målesektionens største samtidige belastningsstrøm. Der anvendes følgende størrelser: - 300/5, 600/5, 1000/5 og 1200/5. Ved belastningsstrøm > 1200 A, aftales strømtransformerstørrelse med netselskabet i hvert enkelt tilfælde. Strømtransformere skal være klasse 0,2 s og overholde gældende krav til DS/EN med følgende tilføjelse: Fejlgrænsen vedrørende omsætnings- og vinkelfejl i Tabel 11 og 12 i DS/EN må ikke overskrides når sekundærbyrden antager hvilken som helst værdi mellem 1 VA og mærkebyrden.

58 24 Hvis netselskabet ikke leverer strømtransformerne, skal der sammen med tavlen leveres en overensstemmelseserklæring om typeoverensstemmelse, samt en prøveprotokol. Det skal via strømtransformerens serienummer være muligt at kontrollere typeoverensstemmelse og sporbarhed til prøveprotokollen. Ved måleropsætningen hjemtager netselskabet prøveprotokollen og opbevarer denne sammen med målepunktets øvrige dokumentation. Strømtransformere skal have faste klemmer Strømtransformere skal monteres på Cu-skinnelasker med følgende dimensioner: - 40 x 5 x 304 mm til og med 600/5 A - 40 x 10 x 304 mm > 600/5 A til og med 1000/5 A - 50 x 10 x 304 mm >1000/5 A til og med 1200/5 A. I hver ende af laskerne skal der være et 14 mm hul. Til montering af laskerne anvendes M 12 bolte i kvalitet 8.8 og 12 mm tallerkenskiver efter DIN 67. For montering af spændingsledningerne skal der være 4 mm gevindhuller. Se fig Fig. 23.5

59 Ved montering af laskerne skal sammenspændingen kunne foretages uden modhold Spændingsledningerne til automatsikringen skal forsynes med kabelsko som fastspændes til laskerne med 4 mm skruer. Se fig Spændingstransformere 24.1 Spændingstransformere for 400/690 V skal anbringes i et felt for måletransformere. Feltet skal være anbragt i nærheden af målerfeltet Der monteres 3 stk. enfasede spændingstransformere 400/230 V klasse 0.2, som overholder gældende krav til DS/EN med følgende tilføjelse: Fejlgrænsen vedrørende omsætnings- og vinkelfejl i tabel 11 i DS/EN må ikke overskrides, når sekundærbyrden antager en hvilken som helst belastning mellem 1 VA og mærkebyrden. Hvis netselskabet ikke leverer spændingstransformerne, skal der sammen med tavlen leveres en overensstemmelseserklæring om typeoverensstemmelse, samt en prøveprotokol. Det skal via spændingstransformerens serienummer være muligt at kontrollere typeoverensstemmelse og sporbarhed til prøveprotokollen. Ved måleropsætningen hjemtager netselskabet prøveprotokollen og opbevarer denne sammen med målepunktets øvrige dokumentation Som kortslutningsbeskyttelse for spændingstransformerne skal monteres en 3-polet 690 V automatsikring Spændingstransformernes stjernepunkt skal tilsluttes målerfeltets nulleder både på primær- og sekundærsiden.

60 Målerfelter 25.1 I et målerfelt skal åbningen være så stor, at den projiceret ind på monteringspladen dækker hele den fri plads til måler samt tilslutningsenhedens kapsling Den fri plads til fastgørelse af 1 måler skal være mindst 300 mm høj og 200 mm bred. Den fri plads til fastgørelse af 2 målere skal være mindst 300 mm høj og 380 mm bred. Den mindste afstand mellem 2 målere skal være ca. 20 mm Monteringsdybden fra plade til bagside af låge skal være minimum 150 mm og maksimum 250 mm I et målerfelt, der placeres udendørs, skal der i dækslet eller lågen være en aflæsningsrude, som skal have en sådan størrelse og placering at målerens tællerværk umiddelbart kan aflæses. Målerfeltet må ikke kunne åbnes uden brug af værktøj I et målerfelt, der placeres indendørs, skal dækslet eller lågen enten: - Være gennemsigtig - Have en aflæsningsrude - Være hængslet og tydeligt mærket med "ELMÅLER". Målerfeltet skal kunne åbnes og lukkes uden brug af værktøj Et målerfelt skal have en monteringsplade. Pladen skal være af et skruefast materiale og af en konstruktion så måleren kan anbringes stabilt. Skruer skal kunne isættes uden forboring. 26. Spændings- og strømkredse 26.1 Måleprincippet er adskilte spændings- og strømkredse Ledninger for strøm- og spændingskredse skal være 2,5 mm 2. Hvor føringsvejen fra strømtransformer til måler er større end 2,5 m, dimensioneres ledningerne efter aftale med netselskabet.

61 Ledningerne skal være tydeligt nummereret i hele ledningslængden med tal anbragt med maksimum 5 cm mellemrum. Tallene 1, 2 og 3 bruges til faserne i spændingskredsen, 4-5, 6-7 og 8-9 til strømkredsene samt N til nulledere. Ledninger skal umiddelbart kunne identificeres, når måler- og måletransformerfeltet åbnes. Ledninger for 230/400 V målesektioner monteres som vist på fig a. Ledninger for 400/690 V målesektioner monteres som vist på fig b. 27. Tilslutningsenhed 27.1 En tilslutningsenhed skal monteres på en DIN-bæreskinne og bestå af: - Automatsikringen - 3 klemmer til spændingskredsen - 6 klemmer til strømkredsene - - (afgangsklemmer skal være til højre for tilgangsklemmer) - 1 klemme til nullederen - Disponibel plads for mindst 3 klemmer af samme type og stør- - relse, som er anvendt til strømkredsene Tilslutningsenheden skal dækkes af en plomberbar gennemsigtig kapsling, der mindst er i kapslingsklasse IP3X. Kravet skal også overholdes, når måleren ikke er monteret Målerens spændingskreds skal kortslutningsbeskyttes med en trepolet automatsikring i specialudførelse: - Den automatiske udkobling skal ske for alle tre faser på en gang - Automatsikringen skal have en brydeevne på mindst 100 ka - iht. IEC Automatsikringer og klemrække skal have tilslutningsmuligheder for 2,5 mm 2 ledning. Ledninger og klemmer skal være mærket som vist i fig a og fig b.

62 a Fig a

63 29 29 Fig 26.2.b

64 Enheden skal have: - Skilleplader mellem spændingskreds og strømkredse - Skilleplader mellem spændingskredsens tilgangsklemmer - Skilleplader mellem de enkelte strømkredse Klemmerne i hver strømkreds skal have følgende egenskaber: - Indbygget synlig kortslutningsmulighed mellem til- og afgang i - hver strømkreds - Synlig skillemulighed i hver strømkreds - Målebøsning på begge sider af skillestykket. Klemmerne i hver spændingskreds skal have følgende egenskaber: - Synlig skillemulighed - Målebøsning på begge sider af skillestykket.

65 31 DEL D UDFØRELSE AF FASEKOMPENSERING 28. Generelt 28.1 I installationer med faseforskydning skal effektfaktoren (cos φ) være mellem 0,9 induktiv og 1,0 regnet som middelværdi målt over en 1 /4 time. Boliger kræves ikke fasekompenseret Ved direkte indkobling af kondensatorbatteriet dimensioneres dette efter cos φ målt som middelværdi over 1/4 time under den maksimale kva-belastning. 29. Direkte indkobling af kondensatorbatteri fasede kondensatorbatterier til og med 25 kvar kan indkobles direkte over en afbryder med sikringer. Af hensyn til risikoen for overkompensering skal der i forvejen træffes aftale med netselskabet. 30. Automatisk indkobling af kondensatorbatteri fasede kondensatorbatterier over 25 kvar skal tilsluttes således, at de automatisk kobles ind og ud samtidig med den tilhørende belastning (f.eks. direkte kompensering af motorer) eller således, at ind- og udkobling styres automatisk af et var-relæ var-relæet skal være indstillet således, at batteriet indkobles, når belastningens reaktive del udgør ca. 70% af kondensatorbatteriets mærkeeffekt. Desuden skal var-relæets funktion være således, at et kondensatortrin tidligst kan indkobles igen efter 60 sekunder eller når kondensatorspændingen er reduceret til 50 V eller mindre. Ved hyppige koblinger med kondensatorer må spændingen på kondensatorklemmerne på indkoblingstidspunktet højst være 10% af mærkespændingen.

66 Trinvis indkobling af kondensatorbatteri 31.1 Ved 3-fasede batterier over 25 kvar vil det ofte af hensyn til bestemmelsen i pkt være nødvendigt med opdeling i flere trin Kondensatorbatterier større end 50 kvar må ikke uden netselskabets tilladelse indkobles i et trin, men skal indkobles i flere trin Trin må først indkobles, når behovet for kompensering udgør mindst 70 % af det mindste trins ydeevne var-relæet skal være forsynet med nulspændingsudløsning, der sikrer trinvis genindkobling af batteriet Sekundærledninger fra var-relæets strømtransformer skal afsluttes i klemmer, der har målebøsninger. 32. Alarmanordning 32.1 Batterier større end 100 kvar skal være forsynet med såvel visuel som akustisk alarmanordning Det anbefales også at installere alarm på mindre batterier Alarmanordninger bør i så stor udstrækning som muligt give signal, når batteriet på en eller flere faser ikke opfylder bestemmelserne i stk Direkte kompensering af motorer 33.1 Ved direkte kompensering af motorer må kondensatorstrømmen ikke overstige 90 % af motorens tomgangsstrøm Opmærksomheden henledes på, at det ved direkte kompensering af motorer med elektrisk bremse og motorer med stor svingmasse kan være nødvendigt at tage specielle hensyn til dette. 34. Kompensering af brugsgenstande med reguleringsudstyr 34.1 Opmærksomheden henledes på, at et kompenseringsanlæg skal dimensioneres således, at overtoner fra fasevinkelstyrede belastninger ikke forstærkes pga. resonansfænomener.

67 34.2 Kompenseringsanlægget skal kunne tåle de af overtonerne forårsagede øgede termiske (og elektriske) påvirkninger. 33

68 34 STIKORDSREGISTER Stk. Adgang til måler 15 Adskillelsesmulighed 7.4 Alarm kondensatorbatteri 32 Al-kabel/leder 8.3 Anvisning 3 Automatsikring Belastning /fordeling) 7.3 Cos φ DIN-skinnemåler 19.1 Direkte måling 14.2 Elektronisk installationsblanket 2.1 Enfaset installation 7.2 Fasekompensering 28.1 Fejlstrømsafbryder 10.2 Fjernaflæsning 14.6 Forstyrrelser 18.1 Forvrængning Færdigmelding 4 Hovedstrømkreds 7.1 Hyppige strømændringer Installationsforskrifter 1 Kabler i kabelskab 9.1 Kabler på træmast 8.2 Kapslingsklasse målerfelt 22.3 Kapslingsklasse måletransformerfelt 22.3 Kondensatorbatteri automatisk 30 Kondensatorbatteri direkte 29.1 Kondensatorbatteri (trin) 31 Klemrækker for målertilslutning 21.2 Kommunikationsledning 14.6 Kortslutningsstrømme Leveringsomfang 2.3 Mærkning af målere 16 Mærkning af ledninger 26.3 Mærkning hovedstrømkredse 7.4 Mærkning skillested 7.4 Måler 6 Måler sollys 17.2 Målerfelt 25.1 Målerfelt indendørs 25.5 Målerfelt monteringsplade 25.6 Målerfelt udendørs 25.4 Målerhåndtering 17.3 Målerskabe

69 35 Målertavler 14 Målesystemets opbygning 14.1 Målesektioner 14.5 Netbenyttelsesaftale 1 Nye installationer 2.2 Overgangsmuffer fig. 9.1 Overstrømsbeskyttelse 10.3 Plads til måler 19 Placering af måler 17.1 Placering af måler offentligt 17.2 Plombe Samling af kabler 7.5 Signaludstyr 14.5 Skillested 7.4 Små installationer 7.2 Sollys 17.2 Spændingsdyk Standardmåler 19.1 Stikledning 5 Strømkredse 26 Strømtransformer 23 Strømtransformerklasse 23.4 Strømtransformerlasker Strømtransformerstørrelse 23.4 Spændingskredse 26 Spændingskvalitet 18.2 Spændingsledninger Spændingstransformer 24 Spændingstransformerklasse 24.2 Spændingstransformermåling 14.4 Tegning af målesektion 6.1 Tilmelding 2 Tilmelding af installationsarbejder 2.1 Til- og færdigmelding Tilgængelighed (for måler) 17 Tilslutning af maskiner, apparater m.v. 2.4 Tilslutningsenhed v. str.trf.måling 27 Umålt strøm 7.1 Ændring af installationer 2.3

70 36

71

72 TILSYN MED NYE ELINSTALLATIONER

73 FOKUS PÅ SIKKERHED Sikkerhedsstyrelsen laver tilsyn med 10% af alle nye elektriske installationer. Tilsynet sker for at sikre, at kvaliteten og sikkerheden ved de autoriserede elinstallatørers arbejde er i top. HVILKE INSTALLATIONER EFTERSES? Elinstallatørerne skal selv tilmelde alle nye elinstallationer til det lokale elselskab. Herefter bliver ca. hver 10. installation udtaget til et eftersyn. Elinstallatøren inviteres til selv at deltage i eftersynet. Ud over helt nye installationer gælder reglerne også for udvidelser og ændringer af eksisterende elinstallationer samt ved tilslutning af maskiner og brugsgenstande. HVEM FORETAGER TILSYNET? Tilsynet bliver foretaget af fagfolk fra elselskaberne. Sikkerhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for tilsynsordningen, hvorfor disse fagfolk har en meget tæt kontakt til os. Vi giver dem også telefonisk rådgivning og står for sagsbehandlingen i omfattende sager. HVAD KIGGER VI EFTER? Når vi gennemgår elinstallationen, lægger vi især vægt på at kontrollere beskyttelsen mod elektrisk stød, overbelastning af ledningerne og ydre forhold som fx fugt og støv. Hvis vi finder fejl ved den eksisterende installation, gør vi ejeren/brugeren opmærksom på det. Men derudover laver vi ikke en egentlig kontrol af den ældre installation.

74 HVEM HAR ANSVARET? Under tilsynet vurderer vi, om installationen er udført af en autoriseret elinstallatør eller en fabrikant. Vi vurderer også, om fejltilsluttede brugsgenstande er tilsluttet af brugeren selv, af en leverandør eller af den autoriserede elinstallatør. Det sker, for at den ansvarlige kan blive gjort opmærksom på fejlen. FOREBYGGENDE ARBEJDE I Sikkerhedsstyrelsen registrerer vi de fundne fejl. Disse oplysninger bruger vi til at analysere sikkerhedsstandarden på nye elinstallationer, så ved vi, hvor vi skal sætte ind med vores forebyggende arbejde for højere elsikkerhed i Danmark. Som ejer eller bruger af elinstallationen får du en kopi af det brev, vi sender til elinstallatøren. I brevet står der, hvilke fejl vi eventuelt har fundet på installationen. Herefter vil elinstallatøren typisk rette fejlene. Når vi finder fejl ved tilsluttede brugsgenstande, skriver vi et brev til fabrikanten eller importøren. Her vil du også modtage en kopi af brevet.