Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler."

Transkript

1 Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Fensmark Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0B 2 1,8% 0C 4 3,6% 1A 1 0,9% 1B 2 1,8% 1C 3 2,7% 2A 4 3,6% 2B 4 3,6% 2C 4 3,6% 3A 1 0,9% 3B 5 4,5% 3C 2 1,8% SI 1 0,9% 4A 3 2,7% 4B 2 1,8% 4C 4 3,6% SH1 1 0,9% 5A 1 0,9% 5B 3 2,7% 5C 10 9,0% 6A 4 3,6% 6B 3 2,7% 6C 3 2,7% SM 2 1,8% SH2 2 1,8% 7I 3 2,7% 7J 8 7,2% 7K 5 4,5% 8J 2 1,8% 8K 7 6,3% 8L 1 0,9% 9I 4 3,6% 9J 4 3,6% 9K 2 1,8% 9L 3 2,7% SU 1 0,9% I alt ,0% 1

2 Er du tilfreds med den transporttid, dit barn har til sin skole? Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen? Hvilken transportform benyttes mest mellem bopæl og skole? Oplever du skolevejen som tryg? Har ændringen i skolestrukturen medført, at du kører dit barn mere til/fra skole, end du gjorde før strukturændringen?

3 Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Fensmark Betragter du skolesammenlægningen som en fordel eller en ulempe? Begrund gerne dit svar om skolesammenlægningen som fordel eller ulempe Meget dårlig busforbindelse. Kun én busafgang om morgenen og først bus hjem fra 14-tiden. Busforbindelse til Toksværd hver halve time hele dagen er væsentligt bedre. Derudover er der slet ikke bedre valgfag på overbygningen som lovet. De fleste valgfag ligger uden for normal skoletid på ungdomsskolen og dermed er det fuldstændig ligegyldigt hvilken matrikel udskolingen er på så den kunne ligeså godt være blevet i Toksværd. Syntes ikke, at der er grund til at splitte klasserne i 6. klasse - de har brug ro omkring sig i en travl verden med store forventninger. Mange børn har fået længere transporttid til skole - synes jeg er en stor ulempe Ulempe med større enhed. Da min søn går i 6. klasse, har han endnu ikke oplevet sammenlægningen som en fordel eller ulempe. Fra næste skoleår 18/19 skal klasserne lægges sammen med klasserne fra Toksværd/Holme- Olstrup, hvilket han umiddelbart glæder sig til og vi forældre ser som en fordel pga. muligheden for nye læringsfællesskaber. På sigt tænker jeg, at samling af udskolingen er en fordel. Desværre har min søn ikke kunne drage nytte af det, da man på nuværende 9. årgang har valgt at bibeholde de gamle Fensmarkklasser oh tilsvarende med Toksværdklasserne Det er mit indtryk at der blev mere ballade (konflikter eleverne imellem) i udskolingsklasserne efter sammenlægningen Min datter har fået flere veninder/venner og er mere glad for at gå i skole. Det er en bl.a. også en chance for at få en ny start For mange vikartimer som aldrig før Man har bl.a ikke muligheden for skoleskift, hvis det ikke fungerer. Og det har ikke givet større udvalg, i f.eks valgfag Når mit barn skal i 7.kl. laves der nye klasser på tværs. Dvs. min søn s klasse bliver splittet op, hvilket jeg synes er en stor ulempe. Det skabte uro og meget ballade på skolen, da de nye elever kom som hele klasser og derved ikke blev særligt godt integreret Ulempe at flytte rundt på børn der har det svært med forandringer. Ulempe at komme væk fra lokalområdet pga transport og fritidsaktiviteter Det er en fordel, at skolen er blevet større, da det giver flere muligheder, men en ulempe at skolen i Toksværd skal være halvtom Det er en ulempe for de unge mennesker, der i forvejen har etableret sig i sin klasse op til 6 kl, at skal bryde op med evt bedste venner, for at blive rystet rundt i nye klasser. For følsomme og sensitive børn, er det specielt hårdt og utrygt, at bryde op og finde en ny plads i klassen. De er også i teenage-årene, hvor det er ekstra svært at finde sin plads i livet. For klasser der fungerer dårligt socialt er det måske en fordel med nye klasser, men absolut ikke en fordel i klasser, hvor det sociale fællesskab er godt. Hvorfor skal det øselægges? For mange elever beslutninger skal tages udfra et større perspektiv og ikke nødvendigvis udfra hvad der vil være bedst for den enkelte skoleafdeling. Børn mister tilknytning til deres lokalområde. Jeg synts det er en fordel at samle overbygningerne, så man kan give eleverne større udvalg af fag mm. men så skulle man have lagt skolerne med overbygningerne i midten af skoledistrikterne og ikke i den yderste kant, så nogle får en meget lang og farlig skolevej. Fordel på alle områder undtagen afstand til skole, der er blevet længere, og ikke muligt på cykel om vinteren. Fantastisk med cykelsti gennem stenskoven. Bedre ledelse, bedre lærere, mindre sygefravær, bedre pædagogik, meget mere fleksibel og varieret skoledag med faglige, kulturelle og sportslige oplevelser, også ud af skolen. Vi er ikke rigtig blevet berørt, da vores børn går i de små klasser på den samme skole som før... 3

4 Vores børn går i samme skole som før, så vi har ikke rigtig mærket ændringerne En kæmpe ulempe som man kun har lavet for at spare penge..mange børn som var anbragt i speciel klasser udenfor skoledistriktet blev hevet hjem å må og få til kaos og ikke særlig meget focus på det enkelte barn men focus på penge Længere transport og bøvl med bustiderne. Jeg synes, vi havde en god skole, der rummede børn med forskelligheder. 3 af Emils klassekammerater, som specifikt havde valgt Holme-Olstrup skole pga. udenomsarealerne, der var med til at disse børn kunne rummes i en alm klasse. De havde fravalgt Toksværd skole for at kunne indgå i en alm. klasse. Disse tre børn, skulle med ny struktur... pludselig indgå i en specialklasse. Børn der ikke selv var klar over at de var specialbørn! Trist. Ved at de alle tre sejler i systemet, jeg ved at skoleskiftet for dem har haft alvorlige følger. Tre børn, af de mest sårbare, er herved tabt på gulvet! ØV! I vinterperioden har vi ikke kunne få tilskud til bustransport, da skolevejen vurderes sikker! Glatføre, manglende snerydning på cykelstien og en del vejarbejde i Fensmark giver ikke trygge forældre - jeg har henvnedt mig til tekniskforvaltning eller vej og amt eller hvad de hedder. Intet tilskud. Kun hvis man lader børnene kører i bus hverdag! Børn skal cykle når det er godt vejr, og det er alt for dyrt, at betale for hverdagstransport!!! Jeg forstår ikke, at man ikke lod børnene blive på tidl skole, og så blot en eller to gange ugentligt, lod dem køre til Fensmark, hvis de skulle benytte fysiklokale/ hjemkundslokale osv. Der har været et frygteligt svineri på gangene, som vores børn fra Holme-Olstrup har følt, de har fået skyld for! Der var altid pænt i Holme-Olstrup, så hvorfor det lige skulle være dem!!! Adgang til Brugsen i skoletiden og efter skole, med mange teenagebørn, hvor man ser dem spille med græskar og lign inden de går ind for at købe sodavand! Trist! Dog stor ros, for den seneste makeover, med fede møbler og elever, der har været med til at male! Medinddragelse tak - En stor ulempe ved en stor skole for børn i teenagealderen er mht. SSP samarbejde, o gsamarbejdet med forældre og unge. Jeg kender ikke forældrene i Fensmark - Vi taber nogle unge på gulvet, kan jeg frygte! Jeg kan ikke ringe til forældre jeg ikke kender osv. De unge ryger bag ved folkecaféen inden de møder i skole, og vel også i frikvarterne! Var det i egen by, ville man lige lade et ord falde til forældrene, men jeg aner ikke engang, hvilken klasse de går i!!! For de sunde børn, er det en stor gevinst med flere venner osv, men for de sarte sjæle er det barsk kost! Ekstrem megen larm i timerne, nemt, når vi andre ikke kender deres forældre, så hænger ansvaret primært på læreren, og jeg ser det som et fælles ansvar, der kun kan løftes, hvis vi forældre bakker op. Det kan vi ikke, når man har et forældremøde om året! Vil man have projektet til at lykkedes, må I byde ind til flere forældre arrangementer - samt tage ansvaret på sig, og lade ledelsen tage nogle tjek i klasserne mht. frikvarterer og røg ikke røg osv!!! Især udskolingen blomstrer. Eleverne er i år glade for t gå i Fensmark. Det har ikke berørt os i fensmark Det var superuigennemtænkt og skolerne var slet ikke klar til at modtage den mængde børn de pludselig fik. Eller type. Alle lærerne halser efter for at give børnene så god en skolegang som muligt, men hverken rammer, resourcer eller økonomi var/er på plads. Der er ikke plads på skolen til alle klasserne i overbygningen. Ledelsen mangler ansvar i at fjerne /flytte børn til bedre tilbud pga. Økonomi. Mange forstyrende unge mennesker pga. Ledelsen og lærerne ikke kender de nye unge og deres udfordringer ( så børnene bliver store udfordinger/ forstyrende elementer i undervisningen ) Bedre pædagogiske og ledelsesmæssige rammer, flere og bedre valgfagsmuligheder, herunder opstart af egen virksomhed i samarbejde med ZBC, outdoor, sprog. Har ikke barn i overbygningen, men min umiddelbare holdning er at det er en fordel Flere nye kammerater, og parallelklassr Jeg er ærgerlig over at vi flytter udskolingen væk fra en skole som Toksværd, da jeg er bange for at I lukker de små samfund ned. Børnene har en lang dag, da de tager tidligere afsted og kommer senere hjem. Ingen energi til fritidsinteresser. Har brugt meget krudt på at føle sig tilpas i ny klasse, og ny skole. Det giver meget spild af skolegang og uro at der skal ændres i klasserne når der kommer børn fra andre skoler i 7klasse Skolen passer ikke til antallet af elever Jeg er heldig at det ikke er mine børns skole, der er lukket så transport tid er uændret da vi valgte som tilflyttere at bo tæt ved siden af skolen Jeg er heldig at mit barns skole ikke er lukket og transport forhold er uændret ellers havde jeg nok svaret anderledes.

5 Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Fensmark Jeg har som forældre ikke mærket det da mit barn ikke var berørt af det da det skete. Dog kan jeg tilføje at pladsmanglen pga sammenlægning har medført store udfordringer i børnehaveklassen som jeg er en del af, som ikke længere er en del af indskolingen rent fysisk. Men at vi er placeret langt væk fra øvrige indskoling. Det er en stor ulempe. guleroden var fra politikerne bedre mulighed for valgfag, ved sammenlægning af flere klasser. I realiteten endte det med væsentligt dårligere tilbud. Pludselig spillede transporttiden også ind ift. hvilket valg af fag. Halvdelen af de tilbudte fag var i ungdomsskolen i Næstved (og medfølgende afhentning af forældre), hvilket betød undervisning torsdag aften til kl , og skole igen dagen efter kl Børnene har godt af der sker lidt nyt og at de kommer i nye klasser & fordel. En ulempe i at vi som forældre ikke blev orienteret og der kniber stadigvæk fra ledelsen. Alt skulle gå stærkt og var ikke gennemtænkt, bus manglede og hvad med betaling af buskort, da elev cyklede tidligere på afdeling. Ungdomsskole valg svært at deltage i fordi der lå en lørdag. Følte ikke at lærerne var klædt på til overflytning og det gjorde os forældre og ikke mindst elever utrygge. Stadigvæk en klasse med meget forskelligt fagligt niveau og larm i timerne. Fordel at samle udskolingen, så lærerne kan sparre bedre sammen. Ulempe når der i forvejen var mange lærer skift og dette fortsatte. Lærerne og omgivelserne var ikke klædt ordentligt på til at modtage elever. Jeg betragter skolesammenlægningen som en ulempe, fordi den ikke er gennemtænkt godt nok. Det er ikke sat nok ressourcer ind til at implementere, i denne sammenhæng tre matrikler, hvor det mangler en fælles vision og retning for hvad det reelle mål for skolesammenlægningen er. Hvis man som forælder ikke kan se mening med at ens børns trygge hverdag i en velfungerende skole nu skal ændres, er det svært at bifalde til en sådan skolesammenlægning. Skolesammenlægningen er blevet meget uprofessionelt gennemført, hvor børnenes tarv ikke er blevet sat i centrum i forbindelse med transporttid, faglig udvikling og social trivsel. I stedet er der blevet fokuseret på besparelser, men i hele beslutningsprocessen blev det ikke præsenteret faktuelle tal på hvilke besparelser man ville opnå, for at kunne overbevise mig som forælder, at dette var en nødvendig afgørelse. Når ens barn så er blevet flyttet til en matrikel, hvor det mangler klasselærer i halvandet år pga. sygemeldinger, og ledelsen ikke formår at sætte de nødvendige undervisningsmæssige rammer for alle elever, anser jeg det som en inkompetent politisk beslutning fra Næstved kommunes side, der ikke har haft og ikke har de nødvendige kompetencer og nok viden til at foretage så store organisationsmæssige ændringer i skolestrukturen. Er det din opfattelse, at flytningen af overbygningen fra den lokale skole til en samlet overbygning var en fordel eller en ulempe? Begrund gerne dit svar om samlingen af overbygningen som fordel eller ulempe Lukning af landskole virker ødelæggende på lokalmiljø/ lokale sportsaktiviteter på sigt. Lange skoledage/lang transport lig med mindre overskud til at støtte lokale klubber/aktiviteter. Er med til at skabe bedre læringsmiljøer og fællesskaber Eleverne havde i forvejen oplevet megen ustabilitet og talrige klassesammenlægninger og skulle nu atter finde sig til rette i en ny struktur. Det var desuden skidt st der var en del ballade/stridigheder hos eleverne. Se mit ovenstående svar Mange elever Det fungerede fint i Toksværd inden sammenlægningen. Dejligt lille trygt og hyggeligt miljø. Transport og problemer med busserne, når undervisningen ikke passede helt med bustider. I flere tilfælde resulterede det i at mit barn måtte tage taxa hjem, og det er dyrt... 5

6 Fordi det giver mere mening i forhold til sparring blandt lærerne og nye venskaber. Bliver der efter din opfattelse inkluderet for meget i klasserne, eller er der plads til at inkludere flere børn med specielle udfordringer? Begrund dit svar vedr. inklusion Inkluderede børn kræver efter min mening ekstra hjælp som jeg har indtryk af at de ikke får meget af. Tvinger mellem at svar at der inkludere for meget/ og tilpas synes det kommer an på "hvilke slags" børn der inkluderes Lærere ikke være tjent med de mange kasketter. Går ud over indlæring generelt med specialbørn i klasserne. Men kun hvis der følger ressourcer og personale med. Tænker at det er en fordel for vores børn at kunne rumme og acceptere andre, der ikke nødvendigvis ligner os selv. Inklusionen lykkedes kun med ressourcer og uddannet personale til at varetage opgaven Har oplevet store problemer med inklusion og ser væsentlige udfordringer ved det, hvis ikke personaleresourcerne følger med. Samtidig synes jeg inklusion er en god ting - men det skal afstemmes. Mit barn er ikke blevet blandet endnu Der har været elever i min datters klasse, der fyldte så meget, på den negative konto, at det havde indflydelse på roen, og dermed indlæringen. De skulle have været flyttet, længe inden de reelt blev det Tilpas...men jeg synes man bør gribe hurtigere ind, hvis inklusionen ikke fungerer. dette både for elevens, lærerens og klassens skyld. Der kan nemt inkluderes for meget, men det går fint i forhold min søn s klasse. bla.pga. 2-lærer i nogle fag. Dog kun i U-klassen. I normal klassen var der alt for mange elever Børn der inkluderes har brug for ekstra støtte og det får de vist ikke nok af Så længe det ikke går ud over begge parter, er det ok, Hvis det går ud over indlæringen og det sociale er det ikke godt. Det kommer an på hvilke udfordringer barnet har. Min søn har tidl gået i specialklasse og fungerer bedre i alm klasse. ( høj IQ) Børn m specielle behov bør få den hjælp og støtte som er bedst for dem, så vigtigst er at se på det enkelte barn. Både indlæringsmæssige og socialt. Nogle vil udvikle dig bedre ved at kunne spejle dig i normale børn og andre vil have det bedst med andre som har lignende udfordringer. Så først og fremmest skal i lade være med at opdele i børn m specielle behov og normale. Der er mange indimellem.. Har ikke et klart billede endnu. Har kun haft børn på skolen i 2 måneder. Organiseringen med stamklasse og special-klasse virker god. Vi oplever, at der har været en passende inklusion, og at der har været rum til at tage de børn ud af klasserne, som har behov for det Der er taget godt hånd om de børn, der ikke kunne inkluderes i høj grad. Klasserne er store. De elever (med mindre specielle behov)der i forvejen var inkluderet i de mindre klassestørrelser bliver nu presset af store klasser og yderligere inklusion af elever med større vanskeligheder. Der følger ikke støtte og plads med til inkluderede elever.. Det presser alle eleverne. To lærerordninger ville være et godt tiltag. Det må være op til lærerne at vurdere. Som forældre ved jeg ikke om der er inkluderende børn i klassen, kun at nogle larmer mere end andre. Ekstra personale på klassen vil være en forudsætning for mere inklusion! I 1.C virker det til at fungere, men ønsker at der fortsat er fokus på hvad der bedst for det enkelte barn og klassen som helhed Synes ikke der er nok tid til hver enkelt barn. Der er ikke tid til hver enkelt barn.

7 Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Fensmark Jeg kan ikke se at inklusion har noget med skolestrukturen at gøre? Det handler om tildelingsmodel. Som er elendig. Min søn er ikke inkluderet, så det kan jeg ikke udtale mig om. Ressourcerne følger ikke med inklusionen. Typisk folkeskolen - som da jeg selv gik i folkeskolen - synes der at være en holdning om at de fagligt stærke elever nok skal klare sig og derfor får de svagere elever forholdsmæssig mere opmærksomhed end de stærke. Det er blevet bedre end da jeg gik i skole, men jeg fornemmer at det skyldes systemerne men mere lærernes indsats, altså individuelle præstationer. Der bliver slet ikke inkluderet!!!!! Det, der måske er godt for enkelte af børnene med specielle udfordringer, ødelægger meget for de andre elever. Det ødelægger mange gange meget for de andre elever, så jeg er tror ikke, at det er en samfundsøkonomisk sund beslutning at inkludere så meget. Der tages ikke ledelsesmæssigt ansvar og flytte unge som BURDE få andre skoletilbud. Tror set er pga. Økonomi eller de ikke tager ansvar for hvordan de børne mistrives og ikke kommer i skole mv.) Det har jeg sket ikke indblik i, men vil tro at klassen og skolen er rigeligt presset men forhåbentligt også har bedre kompetencer til at arbejde med inklusion Der er ikke tid til den enkelte. Dem der ikke siger noget bliver overset Tænker ikke det har været et problem i 7, men har absolut oplevet at det har været alt for meget, og flere børn er flyttet fra gammel klasse til specialtilbud. Dog er der gået alt for lang tid. Godt jeg har et rummeligt barn. Der er elever der ødelægger skolegangen for 28 elever hver dag Det er synd for børn, der har særlige behov, der ikke kan imødekommes, at de includeres i almen klasse. Det går ligeledes ud over de øvrige børn, da der skal undervisnings differencieres ud over det mulige Når man includerer børn, der ikke kan fungere i almen klasse når alt pædagogiske og faglige tiltag er forsøgt så includerer man for meget og det er absolut ikke til gavn for det pågældende barn eller de øvrige børn. Der skal man undervisnings differenciere udover det mulige Nogen børn kan ikke inkluderes og har brug for speciel pædagog og ro som der ikke er i en stor klasse. Man skal være mere bevidst og åben om nye elever generelt. Og huske ikke at udstille dem der har det svært, gøres muligvis med ekstra hænder, lærer eller pædagog som er der for hele klassen. Det sidste år har klassen kun været 12 elever. Tidligere har klassen haft elever med forskellige problemstillinger og dette har for lærerne været en udfordring. Inklusion kræver ressourcer. Det vil altid være et spænd, fagligt og socialt, i en klasse. I udgangspunktet, er jeg positiv til inklusion, men inklusionen skal være på børnenes faglige udviklings præmisser, med andre ord, dem der har behov for ekstra hjælp, skal have tilgang til det, mens dem, der har brug for at udfordres, skal have mulighed for dem. Det kræver tid, ressourcer og indsigt, så spørgsmålet er: ønskes det kvantitet - så mange elever som muligt i klasser for at spare penge, eller ønskes det kvalitet - fagligt, men også i forhold til trivsel og social udvikling? Når få elever begrænser en hel klasse, stiller jeg spørgsmålstegn ved inklusion. Jeg anser samtidig inklusion som skolens ansvar, men kan skolen bære dette ansvar godt nok, kan den klæde lærere godt nok på og bliver det bevilget nok penge til ivaretage dette ansvar? Læreren skal kunne nå alle børn og hvis der er for mange med behov der kræver mere opmærksomhed er der større risiko for at flere børn mister den støtte og hjælp de har brug for i hverdagen Oplever du, at kvaliteten af undervisningen har ændret sig efter skolestrukturændringerne? 7

8 Oplever du, at der er færre eller flere elever i klasserne efter skolestrukturændringen? Giver det anledning til bemærkninger I dette tilfælde færre pga flugt fra folkeskolen Mange er rejst til andre skole f.eks. Susåskolen, afd. Holsted Kvaliteten er lav, bla pga ustabilitet i lærerstaben. Har oplevet mange af de dygtige lærere forsvinde. Lavere kvalitet, da der har været større fraværs på lærersiden. Og færre elever i klassen, fordi nogle elever flygtede, da de ikke ville gå på HGS. Og nogle forsvandt, gudskelov, fra klassen, da de ikke var i rette tilbud (bedre sent end aldrig) Men det er stadig for mange. Der er 27 elever i mit barns klasse, så jeg er glad for han kan følge med bogligt og at vi har nogle fantastiske lærere knyttet til klassen Børnene flyttes til andre skoler Alt for mange i de klasser der var, men meget få de klasser som kom fra små skoler. Forstår ikke, at man ikke blandede eleverne og delte dem mere lige Færre elever pga flugt fra folkeskolen Der er i forvejen alt for mange børn i klasserne. Et max på 20, for at alle børn kan føle, at de bliver ser og hjulpet. Klasser med elever på op mod 27-28, er ikke gavnligt. Både i forhold til uro i klassen, samt at det giver et fagligt lavere niveau, da børnene mister koncentrationen pga uro og ikke oplever, den hjælp de har brug for. Flere valgte at flytte deres børn Det er mange elever i mindre klasselokaler, og det er en udfordring for både elever og undervisere. Klasserne bliver fyldt for meget og delt for at få højest muligt elevtal i klasserne.. dvs mindre hjælp pr. elev For megen larm Det har været meget svært at forklare at 3 klasser med 17, 17 og 20 elever skulle lægges sammen til 2, når vi samtidig skal acceptere at oprette MEGET små klasser i Holme-Olstrup og Toksværd med 6-8 elever. Samme antal, men bredt ud over flere klassetrin = stor aldersspredning/mindre spejling i specialklasserne. Kvaliteten er blevet bedre fordi jeg fornemmer at den større fokus på tests skærper og fokuserer lærerne mere end tidligere, og så stiller det krav til eleverne, og det har aldrig skadet nogen når kravene ikke er størrer Det giver mening så længe, der er kvalificerede personale og ressourcer til at klare udfordringerne. I modsatte fald er det skidt hele vejen rundt. For alle eleverne, både dem der skal og ikke skal inkluderes, for lærerne, der hvis arbejdsopgaver omfatter udfordringer de ikke er klædt på til eller der er sat ressourcer af til. Og for den daglige ledelse, der skal håndtere mange flere sygemeldinger og vikardække, alt sammen uhensigtsmæssigt og dyrt, for alle parter. Mit barn har ikke direkte været påvirket Der er for mange børn i speciel klassen M og for få lærer de kan simpelhelhen ikke nå alle børnene i alle timer hvilket ikke er okay og især når der loves at i GODT kan strikke skole tilbud sammen til den enkelte elev Men ok i de store klasser, hvor er for lidt er det om med op til 25 det er rigtigt dårligt for undervisningen Der var klart meget færre børn i klasserne før sammenlægningen. synes klasserne er store nu Mega ringe kvalitet i undervisningen - de ekstra timer der kom med skolereformen har givet laaaangt mere trætte børn - og dårliger kvalitet i undervisningen...

9 Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Fensmark Se at kør skolegang tilbage til før skolereformen... man kvæler børnenes motivation for skolegang - og i deres ungdom har de ikke energi til at møde verden og blive dannet menneske Min datters klasse var ved starten af dette skoleår nede på 11 elever, da rigtig mange forældre havde mulighed/økonomi til at flytte deres børn. Som enlig mor har jeg ikke råd til at betale for privatskole, eller andet alternativt skoletilbud. Vi er en klasse på 27 elever, alt for mange børn til 1 lære. Der er mange elever der har flyttet skole pga klassens manglende faglighed. Skyldes uro i timerne og stor niveau forskel og ikke tydelig struktur Mange elever valgt efterskole i 9. Klasse eller flyttede ved skolesamlægningen til andre skoler. Der var manglende undervisning i nogle fag og fagligheden blev lavere med vikar Efter skolesammenlægningen, er klassen blevet større, men det første halvandet år var præget af vikardækning, da klasselærer var sygemeldt eller manglet. I flere fag er det dygtige og inspirerende lærere, men det er svært at afgøre om kvaliteten er blevet bedre, da klassemiljøet er karakteriseret af uro og til tider manglende trivsel. Nu er det elevflugt, så det bliver færre og færre elever i klassen, spørgsmålet om det er godt eller ej, kan vel først besvares i det nye skoleår. Modtager dit barn et specialundervisningstilbud? Har du et barn, der er flyttet fra specialtilbud til almenundervisning? Oplever du, at dit barn får et godt skoletilbud? Oplever du, at dit barn får et gennemtænkt skoletilbud? Oplever du, at dit barn får et fagligt kvalificeret skoletilbud? 9

10 Oplever du, at dit barn trives i skolen? Er du tilfreds med processen ved flytning af dit barn til almenundervisning? Begrund dit svar om flytning af dit barn til almenundervisning Blev modarbejdet af personalet i specielklassen. De ting der var dokumenteret på mit barn blev ikke læst af nye lærere, så der blev bare kørt på som almindelig elev. Modtager dit barn, efter din opfattelse, et tilstrækkeligt skoletilbud? Trives dit barn bedre eller dårligere end før flytningen? Er der behov for andre tilbud til dit barn? Er der behov for andre tilbud til dit barn? - Ja - uddyb gerne: Der er ikke fokus på et intelligent barn. Ekstra hjælp, som en ekstra lære der kan understøtte

11 Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Fensmark Er du tilfreds med kvaliteten af undervisningen? Er det din opfattelse, at samlingen af overbygningsklasser (7.-9. klasse) på én matrikel, er en fordel for kvaliteten i undervisningen? Oplever du dit barns skolegang som roligere eller mindre rolig, end før skolestrukturændringen? Finder du, at stabiliteten i undervisningsforløbene er bedre eller dårligere, end før skolestrukturændringen? 11

12 Synes du, at kvaliteten af undervisningen opvejer den eventuelt længere transporttid? Har skolestrukturændringen haft betydning for dit barns fritidsaktiviteter? (eks. andre lokale tilbud end det hidtidige) Har du andre kommentarer, du synes, Børne- og Skoleudvalget bør have? Mere træt og senere hjem medfører mindre tid og overskud til fritid Der er ikke det samme overskud til fritidsaktivitet som før, pga træthed. Hvilket også går ud over kammeratskab. Der er ikke overskud til at være sammen med venner efter skoletid, så det går ud over det sociale også jeg har ikke børn der er flyttet skole Jeg håber denne nye struktur kan stramme op på kvaliteten af undervisning og stabiliteten i personalestaben, da vi har oplevet voldsom udskiftning af personale med forvirring og utryghed hos børnene til følge. Jeg har sendt en mail til Lars Nedergaard, som jeg regner med kommer med i bunken. Men når man, i 6 klasse, vælger at flytte sit barn til Toksværd, er det ikke særlig fantastisk, at hun skal tilbage til den skole, hun flygtede fra, pga uprofessionelle voksne (HGS). I har fuldstændig fjernet det frie skolevalg, ved at indføre den struktur. Og vi kan kun sige, vi og hun er glade for det er slut nu Jeg synes man bør se på en bedre brobygning til når de skal lægges sammen i 7. klasse. Både op til og når de er startet på 7. årgang. Der skal startes allerede i begyndelsen af 6. årgang, evt. med et par gange før jul og så 4-5 gange efter jul og frem mod sommerferien. Evt. tværfaglige projekter. Mere brobygning mellem klasser og årgange på overbygningen, når de starter på gl. skole i 7. Bedre og større udendørs faciliteter, som gør at eleverne kan samles mere i frikvartererne til fodbold osv, uden at forstyrre ny skole. Længere skoledag og mere besværlig transport giver mindre tid og overskud til fritid Skolebus ordningen fungerer ikke optimalt for børnene i Toksværd og Holme-Olstrup. Om morgenen er det fint - der kører en af busserne igennem Holme-Olstrup, men om eftermiddagen kan bussen af en eller anden årsag ikke køre igennem Holme-Olstrup! Det betyder at børnene skal gå fra Landevejen og, for vores vedkommende, gå 2,5 km gennem hele byen, for at komme hjem. Vi fik en dårlig undskyldning om, at bussen ikke kunne vende i HO - underligt, for det kan den godt om morgenen ved Forsamlingshuset. Samfundet har i dag ikke plads til de sensitive eller introverte børn og unge (omk. 33% af befolkningen er introverte), der ikke magter og føler utryghed ved konstante forandringer. De skal konstante være omstillingsparate og "være på". De skal nu også forholde sig til nye klasse kammerater fra 7 klasse i Fensmark, hvor de i 7 år måske har haft en god social klasse med gode venskaber. Det er ikke alle der drager nytte af omskiftelighed mange gange i deres barn og ungdom. Det kommer når de efter folkeskolen skal videre på andre skoler. Folkeskolen burde være den første trygge tid med lange og faste relationer til sine jævnaldrende. Allerede fra helt lille, "skifter de job", hver 1-2. år. Fra dagpleje til børnenehave. Fra børnehave til Trollskoven. Fra Trollskoven til skole. Ville vi voksne skifte job hvert-hvertandet år? Bedre støtte og info til forældre og børnene; med specielle behov og med særlige forudsætninger. Tid til lærerne til 2 skole hjem samtaler i løbet af året.

13 Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Fensmark lad for helvede være med at flytte special børnene rundt som var det køer på sommergræs Børnene går alt for lang tid i skole. Elever op til 7.kl. Skulle højest være i skole til kl.14. Indskoling i færre timer.. de lange dage giver trætte børn der nedsætter intensiteten i løbet af dagen for at kunne klare den lange dag. De får mindre energi til lektier og fritidsaktiviteter. Det stresser børn og familier! Jeg oplever at mit barn er mere træt og har svært ved at få enderne til at nå sammenmed så mange timer. Omvendt er det super med samarbejdet med ungdomskolen. Skemaet er spændende, så jeg kan ikke se, hvor der skulle skæres. Ønske om mere bevægelse og idræt i løbet af skoledagen. Ikke som frikvarter, men med voksne der sørger for at konflikterne minimeres! Mit barn har super gode og engagerede undervisere, det er vigtigt for mig, at de har optimale vilkår og opbakning. Udvalget bør aktivt forholde sig at lægge Holme-Olstrup og Toksværd sammen. Håber meget på at få ekstra støtte til de faglige dårlige børn men som fungere på andre punkter men bare har meget langsom indlæring og at der bliver sat skub i de skole psykologer så man hurtigere får belyst hvad årsagen kan være I skal tildele flere resourcer til skolerne, til efteruddannelse og kvalificeret personale. De få der er, løber for at få enderne til at nå sammen, og det er ikke rimeligt overfor hverken lærere eller elever. Jeg føler ikke at de lange skoledage gavner mine børns faglige udvikling, men det kan i bedste fald lære dem at livet ikke altid en dans på roser og det betyder at man skal lægge sig i selen og knokle på. Så disciplinen. Det tror jeg ikke mine børn har behov for, men til gengæld er der andre som mangler den rygrad. På sigt tror jeg ikke at det er skolen som skal sørge for dette, det er en bagage som de skal have med hjemmefra. Giv det ro - og lad være med at rode op i det... Ja inden for de sidste 2 år er vi som forældre blevet lovet et hjemme strikket skole tilbud til vores søn i M klassen der har i mellemtiden været 3 leder på ny afd på Holmegård skolen og ingen af dem har fuldt op på det hvilket er totalt frusterende for os forældre. Vores søn har fået 3 diagnoser via børne psyk Næstved og der er udarbejdet et skoletilbud som han skulle have haft men det nytter jo ikke noget når der skiftes ledere ud konstant og der ikk følges op på det fra de nye ledere tiltrods for ny leder Tine (TG) er sat ind i vores søns problematikker og der skal lige siges at vi som forældre glædede os på vores søns vejen for så ville der ikke blive for meget uro ang det sociale venner sport osv. Ligeledes bliver man som forældre glemt når vi ringer for at snakke med Tine (TG) til trods for der bliver lagt utal af beskeder til hende. Vi som forældre følger os total magtesløse og aner ikke hvordan vi så skal gribe det an. Skolen trænger til renovering. Der er for mange børn i klassen. Mere kvalitet i undervisningen. Glade lærere giver glade elever Synes der er meget fravær fra lærere. Der er meget mere aflyst undervisning end før. Skolesystemet er under al kritik. På HGSK har vi kasseret bøger fra anden skole - manglende vikarer - gode lærere flygter (og dårlige kommer til) - eleverne er ikke undervisningsparate med skoledage fra 8-15:10... vi får DUMMERE børn end tidligere Lukningen af overbygningen i Toksværd har udover de besvarede spørgsmål, især indflydelse på fritidslivet. Det kniber med at nå at komme til sport, og i fodboldklubben er mange børn flyttet til andre klubber, fordi tilbuddet i byen er blevet dårligere pga manglende børn. Hvis skoletilbuddet bliver reduceret yderligere får det indflydelse på lokalsamfundet, landsbyen dør stille og roligt. Ledelsen skal blive bedre til at informere og lærerne skal indrage forældrene mere i klassens trivsel. Dårlig stil når klassen udadtil bliver af lærerne omtalt som en dårlig klasse og der ikke gøres noget ved det. Skolen bør lytte til forskning der er på området, at se det hele menneske og dets kompetencer istedet for at måle på faglige resultater. Meget mere tydelighed når der sker så store ændringer i strukturen. Trist først at opleve ordentligt fagligt niveau i 9. Klasse pga. skolestrukturen og lærersituationen. Synes det har kostet for dyrt med alle de skift, tit og mange gange famlende i blinde eller manglende information ledelsesmæssigt i forhold til længere skoledag/fritids aktiviteter, transport til skole og ungdomsklub, manglende plads til elverne i skolegården og aktiviteter til dem. Det skal tages seriøst at mange børn har særlige behov og skal inkluderes, det har vi erfaringer med kan være svært når skolen måler på de faglige resultater istedet for at se hele barnet. Lyt til bekymrede forældre, se børnene, få en vision - ønskes det kvalitet, kvantitet, faglig udvikling - hvilken skole ønskes der for de fremtidens børn? Bevilg nødvendige ressourcer, gode skoler er de fremtidige børnefamiliers største prioriteringer og hvis Næstved kommune ønsker tilflyttere og skattepenge - sats på skolerne. Skab trivsel og udviklingsmuligheder for lærerne, lyt til deres 13

14 feedback, de er trods alt dem, der er motoren i skolesystemet. Få ind gode ledere, som har det store helhedsbillede og kan skabe gode vilkår for sine medarbejdere, men som også kan igangsætte dialog og samarbejde mellem forældre og skole, hvor der er lyst og vilje til at ændre den danske folkeskole til et sted hvor alle kan vokse og trives. Jeg ser frem til at børnene bliver opdelt i forhold til klassesniveau og alder i stedet for a, b og c klasser

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Holme-Olstrup Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter

Læs mere

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen? Skolestrukturundersøgelse Susåskolen, Afd. Herlufmagle Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Toksværd Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter

Læs mere

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen? Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0A 2 3,8% 0B 4 7,7% 1A 3 5,8% 1B 5 9,6% 2A 1 1,9%

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Uglebro Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0D 4 5,3% 0E 5 6,6% 1E 3 3,9% 2D 6 7,9% 2E 2 2,6%

Læs mere

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen? Skolestrukturundersøgelse Fladsåskolen Afd. Korskilde Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Skolestrukturundersøgelse Lille Næstved Skole, Afd. Fuglebjerg Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Sydby Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Skolestrukturundersøgelse Fladsåskolen, Afd. Mogenstrup Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter

Læs mere

Har du fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Har du fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen? Hvilken klasse går du i? Respondenter Procent 07A 2 1,5% 07B 2 1,5% 07C 3 2,3% 07D 16 12,0% 07F 19 14,3% 07G 26 19,5% 08A 4 3,0% 08B 2 1,5% 08C 1 0,8% 08D 6 4,5% 08E 21 15,8% 08F 3 2,3% X04 1 0,8% 09A

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent N0A 1 1,2% N0B 1 1,2% N0C 3 3,5% N1A 6 7,1% N1B

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent G0B 3 3,5% G1B 2 2,4% G1C 1 1,2% G2B 3 3,5% G3A

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Rønnebæk Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Søerne. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Søerne. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25 Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts 2017 Side 1 af 25 Folkeskolen Blandt respondenterne svarer 73 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse på

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Bülowsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Bülowsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25 Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Bülowsvej Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts 2017 Side 1 af 25 Folkeskolen Blandt respondenterne svarer 73 procent, at de er tilfredse eller

Læs mere

Online spørgeskema fra dec Feedback fra forældre i 10. kl

Online spørgeskema fra dec Feedback fra forældre i 10. kl Online spørgeskema fra dec. 2018 Feedback fra forældre i 10. kl. 2018-2019 Spørgsmål 1: I hvor høj grad har du oplevet en positiv udvikling i dit barns skolegang siden starten af dette skoleår? Hvilke

Læs mere

En skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.

En skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole. Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

Evaluering af folkeskolereformen

Evaluering af folkeskolereformen Evaluering af folkeskolereformen Det første halve år, hvor folkeskolereformen har været en realitet er ved at være gået. Med henblik på at evaluere og kvalitetssikre de politiske og pædagogiske beslutninger,

Læs mere

Evaluering af Marienhoffskolens helhedsskolemodel

Evaluering af Marienhoffskolens helhedsskolemodel Evaluering af Marienhoffskolens helhedsskolemodel Marienhoffskolen indførte pr. 1. august 2011 helhedsskole, hvor åbningstiden i SFO i skoleuger blev reduceret fra 30,25 timer i skoleåret 2010/11 til 23,25

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget  Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014. Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Rapport Forældreinterview Søbjerggård

Rapport Forældreinterview Søbjerggård Rapport Forældreinterview Søbjerggård Hvor gammelt er dit barn? I hvor høj grad oplever du et godt samarbejde med personalet i dit barns dagtilbud? (du kan uddybe dit svar på næste side) Du kan evt. uddybe

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 4E 4 7,8% 4F 6 11,8% 4G 1 2,0% 5A 1 2,0% 5C 1 2,0%

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent. Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe

Læs mere

Skoleangst hos børn med autisme

Skoleangst hos børn med autisme Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Hvordan finansierer skolen eventuelle merudgifter (til fritidstilbud, skolebus e.a.) som følge af en forkortelse af klassens skoledag?

Hvordan finansierer skolen eventuelle merudgifter (til fritidstilbud, skolebus e.a.) som følge af en forkortelse af klassens skoledag? AnsØgningsskema vedr. afkortning af skoledagens længde - skoleåret 2017/18 Dette ansøgningsskema udfyldes og sendes til skoleafdelingen, hvis skolen Ønsker afkortning af Klasse: 4A Var den understøttende

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere

Læs mere

Børn med AUTISME i skolen

Børn med AUTISME i skolen Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Pilen/Kvisten

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Pilen/Kvisten De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Kirsten Linde (A) og Morten Flæng (A) ønsker af kvalitetsmæssige årsager de to skoler/distrikter lagt sammen til én skole/et distrikt i Sevel.

Kirsten Linde (A) og Morten Flæng (A) ønsker af kvalitetsmæssige årsager de to skoler/distrikter lagt sammen til én skole/et distrikt i Sevel. Høringstema 5 Herrup Skole og Sevel Skole. Flertallet i Udvalget ønsker at sammenlægge Herrup Skole og Sevel Skole i et skoleforbund med mulighed for at undervise 0.-3. årg. på Herrup Skole og 0.-7. årgang

Læs mere

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014.

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014. Ballerup Kommune Center for Skoler og Institutioner boern-unge@balk.dk Måløv d. 2. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur. Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole 1. Indledning Nørre Vedby Skolebestyrelse vil i det følgende afgive høringssvar vedrørende Forslag

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 147 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer. SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Modtaget d. 24/10 kl. 17:58

Modtaget d. 24/10 kl. 17:58 Modtaget d. 24/10 kl. 17:58 Vorup d.22.10.2014 Høringssvar vedr. ny skolestruktur i Randers kommune. Omhandlende: - Den gode skole - Skolebestyrelsens umyndiggørelse - Urimelig tidplan og arbejdsvilkår

Læs mere

Fredensborg gæstelokale

Fredensborg gæstelokale Fredensborg gæstelokale Dagplejens karakteristika bibeholdes i det daglige Fra projektets start ønskede dagplejerne, at gæstelokalet skulle ligge i deres legestue, hvilket blev imødekommet. Det kan konstateres,

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 66,7%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 66,7% Område Horsensvej Skoler beelser: 196 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 66,7% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I april og maj 2018 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,7%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,7% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 747 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 91,7% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

Hvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen?

Hvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen? Parkskolen, 4. kvartal 2017 Udsagn fra eleverne, opsamlet af elevrådet Hvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen? 5. klassetrin Eleverne er flittige. Lærerne er gode. Vi har "De gyldne 8" at forholde

Læs mere

Bemærkninger til Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. september 2014 fra de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen på Strandskolen

Bemærkninger til Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. september 2014 fra de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen på Strandskolen Sendt pr. mail til: Medlemmerne af Børne- og Ungeudvalget Greve Kommune Den 3. september 2014 Bemærkninger til Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. september 2014 fra de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 449 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 94,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget.

Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kultur og arbejdsmiljø Da man i 1995 startede klubben op, var det fra starten af vigtigt at den kom til at ligge i forbindelse med Hørning hallen,

Læs mere

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,9% Område Horsensvej Skoler beelser: 712 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 69,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5% Område Oddervej Skoler beelser: 761 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3% Område Viborgvej Skoler beelser: 151 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 69,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8% Område Horsensvej Skoler beelser: 461 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 95,8% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 349 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 29 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87% Område Silkeborgvej Skoler beelser: 82 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,3% Område Grenåvej Øst Skoler beelser: 1.139 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 94,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 89%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 89% Område Oddervej Skoler beelser: 577 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 89% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i. Denne rapport

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 646 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,3% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 474 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 93,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 81%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 81% Område Grenåvej Øst Skoler beelser: 687 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 81% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77% Område Randersvej Skoler beelser: 374 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 77% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 33 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 92,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,8% Område Silkeborgvej Skoler beelser: 839 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,8% Elevtrivselsmålingen 218 OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,2% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 546 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 93,2% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,1% Område Viborgvej Skoler beelser: 672 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 92,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne rapport

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,9% Område Horsensvej Skoler beelser: 843 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 88,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 573 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5% Område Oddervej Skoler beelser: 614 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 91,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 554 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 85,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6% Område Viborgvej Skoler beelser: 513 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 83,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,3% Område Grenåvej Øst Skoler beelser: 667 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 83,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1

Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................

Læs mere

- Ved hvor alt er på egen matrikel - Spændende med 3 forskellige kulturer og tilgange til skolen - Pendling afveksling inspiration

- Ved hvor alt er på egen matrikel - Spændende med 3 forskellige kulturer og tilgange til skolen - Pendling afveksling inspiration Model 1: - Bibeholdelse af alle 3 matrikler - Godt for lokalmiljøet at alle afdelinger bibeholdes - Skole i alle tre byer - Nærvær bevares for de mindste elever - Børnene kommer fra lokalsamfundet kender

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8% Område Silkeborgvej Skoler beelser: 26 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 74,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse

Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et

Læs mere

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,3% beelser: 187 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I april og maj 2018 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,3% Specialtilbud beelser: 21 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 21 Svarprocent: 91,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 21 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere