Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Transkript

1 Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent N0A 1 1,2% N0B 1 1,2% N0C 3 3,5% N1A 6 7,1% N1B 2 2,4% N2A 3 3,5% N2B 2 2,4% N2C 5 5,9% N3A 4 4,7% N3B 4 4,7% N3C 1 1,2% N4A 5 5,9% N4B 3 3,5% N4C 3 3,5% N4D 3 3,5% N5A 3 3,5% N5B 1 1,2% N5C 4 4,7% N6A 4 4,7% N6B 4 4,7% N6C 5 5,9% N7A 2 2,4% N7C 3 3,5% N7D 1 1,2% N8D 3 3,5% N8E 4 4,7% N9A 2 2,4% N9B 3 3,5% I alt ,0% Er du tilfreds med den transporttid, dit barn har til sin skole? 1

2 Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen? Hvilken transportform benyttes mest mellem bopæl og skole? Oplever du skolevejen som tryg? Har ændringen i skolestrukturen medført, at du kører dit barn mere til/fra skole, end du gjorde før strukturændringen? Bliver der efter din opfattelse inkluderet for meget i klasserne, eller er der plads til at inkludere flere børn med specielle udfordringer? Begrund dit svar vedr. inklusion Som det er nu er der ikke engang ressourcer til at hjælpe de ordblinde børn. Der vil altid være en elev i en klasse, der er den mest uartige el. den mest larmende el. den der kravler mest på væggene el. den der får den laveste karakter. Er vi blevet mindre tolerante over for børn, der har det lidt sværere end flertallet?

3 Når der ikke følger timer med så der kan være dobbeltlærer er der for meget uro i klassen og for meget fokus på inklusionsbørn Der bliver brugt mange ressourcer på at inkludere og man glemmer ofte de børn som skal have større udfordringer undervisningsmæssigt, og det er kommet mere uro Der er desværre ikke ret stor fokus på de børn som er rigtig godt med og er dygtigere end gennemsnittet. Tvært i mod kræves der mere inkludering og derved går der resourcer fra den almene undervisning. Jeg undrer mig over spørgsmålet. Hvad har det med omstruktureringen at gøre? Underligt spørgsmål - hvad har det med ny skolestruktur at gøre? Og hvad kan jeg som forælder egentlig vide om det? Hvad har det med omorganisering at gøre? Relation til strukturændring? Det er vist ikke noget vi forældre har mest forstand på Jeg synes det går fint med de børn der er inkluderet i min datters klasse, men flere ville gøre at jeg ville frygte for læringsniveauet. Der er ikke ressourcer til at inkludere flere børn som det ser ud med fordeling af lærer til de enkelte timer. Der mangler ressourcer i forhold til opgaven Der er ikke støtte som der er behov for, der er ikke ekstra timer hos eks en SSP lærer som kan lærer eleverne at forstå og sikre sammenholdet, derfor bliver klasserne ramt for hårdt. Men hvis der var mulighed for hjælp kunne der sagtens rummes flere Der er ikke ressourcer til inklusion, det er jo ikke bare at placere dem i klassen, det kræver jo indsats for at det lykkes og det mangler Der følger for få voksen-ressourcer med de børn der inkluderes. De stille børn drukner. Undervisning er generelt udfordret, så forøget inklusion betyder nødvendigvis mere uro og/eller lærerressourcer som går fra den almindelig elev. Der følger ikke nok ressourcer med Der er ikke nok ressourcer til at løfte den ekstra opgave inklusionen medfører. Lærerne bruger uforholdsmæssigt meget tid på andet end bare at undervise de undervisningsparate børn. Der skal være plads til at alle får noget ud af undervisningen og det er der ikke plads til uden der også følger ekstra ressourcer med hvis flere skal inkluderes Tror ikke der er inklusionsbørn i min datters klasse Jeg mener der er behov for klasser til børn med specielle/særlige behov. Der er behov for klasser til børn med særlige behov. Der går alt for lang tid før børnene med særlige behov får et andet tilbud. Det er voldsomt ødelæggende for de elever der godt kan finde ud af det. Det faglige niveau sænkes og det er utilfredsstillende at de dygtige elever ikke kan løftes fordi der konstant skal bruges tid på inklusionsbørn! Det er så stor en belastning for de elever der klare sig godt! De kan ikke løftes fagligt! Der er aldrig tid! Børn med særlige behov skal hjælpes/udredes hurtigere! Ville dog ønske der fulgte kompentencer og viden med Jeg mener ikke at skolen er god til at inkluder børn. Oplever at det har uheldige konsekvenser for den almindelige elevgruppe. Der er uro i undervisning, og meget voksentid går til de inkluderede elever. Der har også været MANGE uheldige episoder med fysisk og psykisk indvirkning iforb. med inkludere elever. Der er for mange børn der har et ekstra behov, det giver uro i klassen og dårlig stemning. De elever, der har det svært, kan ofte forstyrre/tage mere tid fra læreren, end øvrige elever. Det er tydeligt at det varierer fra klasse til klasse. I 4c er der ingen inklusionsbørn mig bekendt, men i en af paralellklasserne er der 3 inklusionsbørn. Jeg mener ik folkeskolen har nok ressourcer til at inkludere optimalt, derfor bedre for børn med specielle behov at være et sted hvor disse behov tilgodeses Jeg oplever ikke, at der følge uddannet ressourcer med til at håndtere opgaverne. Samtidig er elev antallet i klasserne meget højt. Lærerne har heller ikke den samme frie arbejdstid til forældresamarbejdet, så alle bliver presset af inklusionen. Alt for meget uro i timerne. Børnene er søde ved hinanden, men der skal bruges alt for meget energi på at skabe ro omkring inklusionsbørnene. Generelle antal af elever i klasserne er for højt Der er børn med udfordringer, som ikke for den hjælp de har brug for, og det gør desværre, at 1-2 børn kan ødelægge rigtig meget for resten af klassen 3

4 De børn, der har brug for ekstra hjælp, får det ikke, og så kan 1-2 børn desværre ødelægge rigtig meget for resten af klassen Der bruges for meget tid på inkluderede børn De inkluderede børn har kun mulighed for støtte 12 timer pr. Uge, resten af tiden må eleven klare sig selv og det giver uro. Der er kun mulighed for støtte i 12 timer pr. Uge, resten af tiden skal eleven klare sig selv. Det er urimeligt at forvente at en inklussionselev kan klare så mange timer + SFO alene. Vi har i år fået en ny pige i klassen, hun har ikke støttelærer, men har været udsat for omsorgssvigt. Hverken elever eller forældre var informeret om at pigen har problemer, men det fandt vi hurtigt udad, da hun konstant laver konflikter. Det er dårligt at skolen ikke forbereder elever og forældre, når nu pigen ikke har nogen støttelærer. Det kan klart gøres bedre. Oplever du, at kvaliteten af undervisningen har ændret sig efter skolestrukturændringerne? Oplever du, at der er færre eller flere elever i klasserne efter skolestrukturændringen? Giver det anledning til bemærkninger I forhold til plads i lokalerne er der for mange børn i hver klasse. Jeg har desværre været nød til at foretage et skoleskifte da skolestrukturen gav mit oprindelige skoledistrikt en rigtig kedelig sammensætning (nuværende Ellebæk) og denne problemstilling blev på ingen måde taget alvorligt. Kedeligt at have et skoletilbud mindre end 500 meter fra en men blive nød til at skifte hvis de to børn skulle have udfordringer nok. Jeg undrer mig igen over et spørgsmål om kvalitet eftersom indledningen pegede på et rent strukturfokus. Jeg har tilkendegivet min holdning til kvalitet i brugertilfredshedsundersøgelsen. Jeg undrer mig over spørgsmål om kvalitet. har strukturændring noget med klassestørrelse at gøre? Det spørgsmål kan man vel finde helt konkrete svar på i systemet.. hvad ved jeg om det Kvalitet er nok afhængig af en del mere end en strukturændring. Jeg har ikke oplevet skolen før strukturændringerne men der er ALT for mange børn i klassen. Der er alt for mange elever og lærerne har ikke styr på dem Generelt er derfor mange børn i klasserne. Det giver for meget støj i timerne. Mit barn har flyttet skole, men det er umuligt at give udtryk for hvorfor, da det jo ikke har relevans for den nuværende klasse. Der er for mange elever i klasserne genrelt. Der er generelt for mange eleverne klasserne. Det giver uro og mange forstyrrelser.

5 Den er uændret, men med stor udskift. Strukturændringen er en forringelse forholdene i klassen Nu går det her skema ud på strukturændingen, mere end skoletiden - men jeg synes de er svære at skille ad fordi de kom samtidig. Jeg synes at det er dybt kritisabelt at man i Næstved kommune nu vælger at gå ind i et nyt skoleår med de lange skoledage. Min dreng gik helt ned i efteråret på i 4 klasse at gå i skole til 15:20 fredag og mandag. Helt ærligt!! Hvor mange er lige tilbage på jeres arbejdsplads efter kl 15 en fredag? Og det her er børn vi snakker om. Jeg synes at alle er enige om at de lange skoledage er et problem, skolerne, lærerne, pædagogerne, psykologerne.. Men der sker bare ikke noget inde i byrådet. En masse andre kommuner kan finde ud af at skaffe tilladelse til kortere dage.. Hvorfor står Næstved så stædigt på de lange dage? Nu skal vi igen til at lave en ordning med skolen om kortere dage mod at vi hjemmeunderviser. Det vil vi hellere end at miste min drengs humør igen. Elevantallet er generelt for højt Der er 28 elever i 3.A incl en inklusionselev og 2-3 andre meget forstyrrende elever, der ikke magter at indgå en en almindelig klasse. Det er alt for mange elever til 1 lærer, når der er så mange utilpasset elever. De elever der godt kan finde ud af at gå i skole, får ikke det faglige udbytte som de ville gøre i en rolig og afbalanceret klasse. Modtager dit barn et specialundervisningstilbud? Har du et barn, der er flyttet fra specialtilbud til almenundervisning? Oplever du, at dit barn får et godt skoletilbud? Oplever du, at dit barn får et gennemtænkt skoletilbud? 5

6 Oplever du, at dit barn får et fagligt kvalificeret skoletilbud? Oplever du, at dit barn trives i skolen? Er du tilfreds med kvaliteten af undervisningen? Er det din opfattelse, at samlingen af overbygningsklasser (7.-9. klasse) på én matrikel, er en fordel for kvaliteten i undervisningen? Oplever du dit barns skolegang som roligere eller mindre rolig, end før skolestrukturændringen?

7 Finder du, at stabiliteten i undervisningsforløbene er bedre eller dårligere, end før skolestrukturændringen? Synes du, at kvaliteten af undervisningen opvejer den eventuelt længere transporttid? Har skolestrukturændringen haft betydning for dit barns fritidsaktiviteter? (eks. andre lokale tilbud end det hidtidige) Har du andre kommentarer, du synes, Børne- og Skoleudvalget bør have? Jeg synes der er store fordele ved den nye skolestruktur. Fagligheden kan styrkes ved større lærerfællesskaber og der er flere kammerater at vælge imellem for eleverne, så der er mulighed for at alle kan få en tæt ven. En af ulemperne er, at hvis et barn ikke trives i den eksisterende klasse, er mulighederne for skoleskift forringet væsentligt, da der så kun er 5 andre skoler at flytte til - og ofte vil transporttiden så blive urimelig, da distrikterne nu er så store. Når det så er sagt er jeg klart fortaler for den nuværende struktur, og jeg mener ikke man kan byde personalet endnu en gang at ændre deres arbejdsforhold, hvis man ruller noget af det tilbage. En ændring tager tid for at lande - og det er på vej til at lande, så giv nu skolerne fred og ro til at bygge nye kulturer op - så de ikke endnu en gang skal starte på ny, hvis I vælger at ændre noget. Ikke tid til sport da man er meget træt når man først kommer hjem kl 15 og også skal lave lektier Der er hverken fritid til job eller sport da man slipper kl og har stakke vis af lektier for. Så synd for ungdommen idag Det er blevet sværere at få kontakt med den øvre skoleledelse efter strukturændringen. Efter strukturændring har der været større fokus på at bruge økonomien på de mindre skoler som har gjort at der på den store skole ikke har været penge til at forbedre skolen og undervisning De er alt for trætte - orker ikke meget socialt efter skole ej heller fritidsaktiviteter Jeg synes at børne og skoleudvalget bør kigge på de bekymringsskrivelser der blev skrevet i tidernes morgen og se, at det desværre gav anledning til, at der nu er stor forskel på de undervisningstilbud som der tilbydes alene på baggrund af hvor i byen du bor. Jeg synes de fleste spørgsmål handlede om kvalitet. Jeg undrer mig over denne undersøgelse. Jeg synes undersøgelsen handlede mere om kvalitet end struktur og der er så mange faktorer der spiller ind på kvalitet at jeg har svært ved at se hvordan denne undersøgelse kan bruges til noget som helst lødigt. Jeg er helt tilfreds med mine børns skole og synes det gav mere mening at svare 7

8 på brugertilfredshedsundersøgelsen som fokuserer på det jeg reelt kunne vide noget om - det der foregår i mine børns klasser. Mærkelig undersøgelse. Undersøgelsen spørger en del om kvalitet. Det er brugerundersøgelsen meget bedre til at afdække. Hvad er det dette skal gøre godt for? Jeg synes jeg bedes svare på spørgsmål som jeg ikke har reel viden om eller belæg for at svare på. Jeg har fuld tillid til de professionelle i skolen og skolens kompetente ledelse. Der sker gode ting. Få ny styr på det grundlæggende på skolerene og fokuser på basis for det sejler. Skolevejen for børn nord for Næstved (Rislev, Gelsted, Herlufmagle) er blevet meget farlig med de nye rundkørsler ved Ringstedgade/Ganges Bro. Målet med skolesammenlægningerne var økonomi og kvalitet snævert for folkeskolen, uden skelen til elevernes tab i tid og tab af rodfæste i eget lokalområde. Det må være relativt enkelt at måle på økonomien og kvaliteten (karakterer), og se om forventningerne holdt stik. Hvis ikke, så er det nærliggende at konkludere at sammenlægningen var en fejl, især set i lyset af de parametre (tid og lokalområde), som ikke blev tillagt værdi forud for skolesammenlægningen. Husk at inkludere kontoen for transport! Skolevejen er rigtig farlig med de nye rundkørsler i Ringstedgade/den nye ringvej Skolevejen er blevet rigtig farlig for børnene nord for Næstved (Ganges Bro/Rislev/Gelsted) efter etableringen af to store rundkørsler, hvor der ikke er taget hensyn til cyklisterne i deres udformning. Mindre hviletid før fritidsaktivitet. Skolen er stadigvæk forbeholdt midterbørnene. Mit barn har ikke længere overskud til fritidsaktiviteter som før skolereformen pga de lange skoledage! Begrænset udvalg af fritidsaktiviteter pga lange skoledage. Der skal fokus på undervisningsdifferentiering. Vi oplever ikke at der sker et løft da der konstant skal bruges tid på de børn der har svært ved at begå sig! Lang skoledag betyder at mit barn er træt med træt på, der er ikke den store energi til sport om eftermiddagen, mit barn er ofte uoplagt, skidt og utilpas. Det er simpelthen for mange timer, når man ikke er ældre. Koncentrationen kan ikke opretholdes i så lang tid. De lange skoledage har haft betydning for fritidsaktiviteter. Skolen har altid lærere, der har kendskab til brugen af it-rygsæk, hvilket er meget tilfredsstillende Når mit barn kommer hjem fra skole, er han træt, især de dage, hvor han først har fri kl Med lange skoledage og trætte børn, kan det være svært at lave lektier på hverdage, fordi energien er brugt op. Ingen energi er motivationen lav og læring svær. Der er en del støj i klassen, i nogle timer, og i de timer, fortæller min søn, at de støjende elever ødelægger undervisningen for de øvrige elever. Det er brand ærgerligt, at underviseren skal bruge sin tid på, at få elever til at holde sin mund og forholde sig i ro. Dermed ødelægge de få støjende børn undervisningen for alle de andre. Det får ingen noget ud af. Lad være med for mange ændringer. Håber der bliver nogenlunde ro på området snart Når nu børnene har fået længere dage, mener jeg man skal have mere fokus på hvordan børnenes skemaer sættes sammen... Min søn skal i 7. kl. efter sommerferien og har lang dag fredag og stort set kun fag en lektion ad gangen. Lektie lektionen ligger i 2. sidste time... det er mange fag, mange lærere på en meget lang fredag. Og det lægger ikke særlig meget op til fordybelse og koncentration. Vores søn er meget presset efter den nye reform og måtte droppe at gå til fodbold. De lange skole dage og den manglende voksen ressource dræner ham. Vi har selv fået et forløb hos en børnepsykolog, fordi han føler sig meget stresset og presset. Vi oplever også, at den pædagogik som bliver brugt ved de mange konklikter, som opstår når børn bliver presset ikke bliver fulgt til dørs og løst. Det efterlader eleverne med frustrerede og følelsen af uretfærdig, hvilket skaber nye og flere konflikter. Samme kommentar omkring de lange skoledage som højere oppe. Med inderligt håb om at I snart ændrer på det! Har ikke overskud til fritidsaktiviteter længere Skoledagene er for lange, så der er ikke overskud til venner og aktiviteter i fritiden. De lange skoledage og den meget uro der er i klassen gør at der ikke er meget tid og overskud til vennerne og fritidsaktiviteter. Det er under alt kritik at sætte 28 elever i en klasse inklusionelever og kun 1 lærer. Det kan kun gå galt og der har været brugt rigtig meget tid på trivsel i klassen. Det er umuligt at få ro til at arbejde koncentreret og fokuseret med opgaver når der er mange

9 urolige elever. Lektiecafen giver ingen mening, ad der er 1 pædagog til at hjælpe hele klassen, det er utopi at tro at de elever der har brug for hjælp får det. Når der kommer en ny elev ind i klassen er det vigtigt at elever og forældre i et eller ande omfang er orienteret hvis eleven har personlige og/eller sociale problemer, da opstarten ellers mislykkedes. Det er vigtigt at lærerne får ekstra tid til at modtage sådan en elev. 9