Synlig læring. Synlig læring APRIL 2015, NR 1 SYNLIG LÆRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Synlig læring. Synlig læring APRIL 2015, NR 1 SYNLIG LÆRING"

Transkript

1 Skriv for at indsætte tekst Synlig læring Synlig læring APRIL 2015, NR 1 SYNLIG LÆRING

2 Indholdsfortegnelse Vores fælles uddannelse i synlig læring - formål og værdier s.2 Projektets organisering og samarbejdspartnere s.8 Kickoff-seminarer s.11 Baseline s.16 Projektgruppen s.18 Ordbog s.22 Kommunikationsgruppen s.27 i

3 1 Vores fælles uddannelse i synlig læring - formål og værdier Foto fra baselinebesøg i marts Fotograf: Morten Kliim-Due

4 Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE SKOLECHEFER OM DET KOMMENDE FÆLLES ARBEJDE MOVIE 1.1 Fra venstre: Erik Pedersen, Michael Mariendal, Martin Tinning og Hans Andresen Baggrund Vi er fire velfungerende kommuner med mange dygtige medarbejdere, dejlige livsduelige børn, god praksis og hver sine stolte traditioner på skoleområdet. Vi har derfor et rigtig godt udgangspunkt for at give hvert eneste barn endnu bedre mulighed for at lære mere. Vi har nogle fælles værdier, der ligger til grund for vores samarbejde om synlig læring. Vores fælles værdier er ligeværd, nysgerrighed, mod og tro på den enkeltes kapacitet. Disse værdier skal være retningsgivende for vores samarbejde på tværs af kommunerne. Værdier Ligeværd betyder, at alle børn skal have lige mulighed for at lære mere uanset, hvem de er og hvilke forudsætninger, de møder os med. Eleverne møder vores skoler med forskellig ballast og forudsætninger. Vores opgave er at møde eleverne der, hvor de er og sikre, at det enkelte barn får de bedst mulige vilkår for læring. Ved at tage det standpunkt, at alle børn kan lære mere, stiller vi endnu højere krav til os selv om at se og imødekomme det enkelte barns behov for læring og 3

5 udvikling. Ingen elever skal overses, og ingen skal mangle udfordringer. Nysgerrighed er vores trang til at undersøge noget nærmere. Det er en medfødt motivation for næsten alle mennesker, og det er skolens opgave at fastholde og udvikle denne motivation og nysgerrighed gennem skolens aktiviteter. Vi mener, at nysgerrighed er en bærende værdi for vores uddannelse i synlig læring. En værdi, der gælder for både børn og voksne, og som både er en læringsstrategi og en tilgang til at håndtere forandringer. Vi skal selv turde stille spørgsmål, vi ikke kender svarerne på, og vi skal træne eleverne i at eksperimentere, formulere hypoteser, stille spørgsmål og arbejde systematisk med at finde svarene. Mod har vi brug for - børn som voksne - når vi skal gøre noget, vi ikke plejer. Vi skal turde fejle undervejs i læringsprocesser og have mod til at lade andre mennesker bidrage til vores læring. Vi skal have mod til at fortælle, hvad der er svært, til at lytte og til at afprøve den feedback, vi får undervejs. Synlig læring gør synlig. Det, der skal læres bliver synligt, måden det skal læres på bliver synlig, og målene bliver synlige. Derfor skal vi skabe et læringsmiljø præget af tillid, der giver os mulighed for at stille spørgsmål til hinandens praksis og til at turde udfordre hinandens standpunkter. Kapacitet. Vi tror på, at alle børn har kapaciteten til at lære. Vi har høje forventninger for hvert eneste barn i vores fire kommuner, og vi ved, at hvert eneste barn er unikt og har sin egen læringsvej. Det er vores opgave at sikre, at hvert enkelt barn får lov til at udnytte sine unikke kapaciteter og nå sit potentiale. Vi gør os umage for, at alle børn hver dag kan gå hjem fra skole med en oplevelse af at kunne noget i dag, som de ikke kunne i går. MOVIE 1.2 Interview med Hans Andresen, Gentofte Videndeling og et større lærende fællesskab Vi vil bruge projektet til at lære og videndele på tværs af de fire kommuner og 52 skoler. Vi vil sammen opbygge en endnu højere kapacitet hos ledere og medarbejdere til at lære eleverne at lære mere. Vores fire kommuner har før haft gode samarbejder på tværs af kommunegrænserne. Vi vil i dette samarbejde bruge både den enkelte kommunes særlige styrkeområder og vores fælles udfordringer til at være nysgerrige og udfordre vores måder at lære, dele viden og udvikle os på. 4

6 Vi kan og skal lære af hinanden Vi har søgt og fået bidragsmidler fra AP. Møller Fonden til vores udvikling. Vi søgte midler til Et firkommunalt udviklingsprojekt i Folkeskolen, men det er vigtigt for os at understrege, at dette ikke er et midlertidigt projekt, men en uddannelse, der skal øge vores viden om, hvad der virker og bidrager mest muligt til elevers læring. Det er en uddannelse i, hvordan vi kan indarbejde det, vi lærer i vores praksis på alle vores skoler. Det er en uddannelse for alle - medarbejdere og ledere - i vores fire skolevæsener. Fra hver vores jobfunktion skal vi bidrage til at lære alle børn mere, og det gør vi bedst, når vi hjælper hinanden med at blive klogere. Vi har forskellige skolekulturer i vores kommuner, og det ser vi som en styrke, der kan bidrage til, at vi stiller nysgerrige og udviklende spørgsmål til hinandens måde at gøre tingene på. Spørgsmål, der kan gøre os klogere på hver vores praksis. Synlig læring i vores kommuner Vores udgangspunkt er en tro på, vi kan blive endnu dygtigere til at understøtte alle elevers læring og udvikling. Vi vil arbejde systematisk ud fra evidensbaseret viden for at skabe ændringer i vores praksis, der kan forbedre elevernes læringsvilkår. Det gælder både for de elever, som vi i dag har svært ved at løfte, og for de, der klarer sig fint, samt for de, der savner endnu flere udfordringer. Vi vægter, at elever og Movie 1.4 Interview med Erik Pedersen, Lyngby- Taarbæk MOVIE 1.3 Interview med Michael Mariendal, Gladsaxe medarbejdere trives i deres arbejde med læring, og derfor vil vi gerne skabe et læringsmiljø for elever og medarbejdere, hvor der er arbejdsglæde, og hvor det er tilladt at fejle, når man er undervejs i en læringsproces. Vi er overbeviste om, at udgangspunktet i evidensbaseret viden og de tilgange, der knytter sig til en synlig læringsskole, vil gøre skolen til en endnu bedre arbejdsplads og til et sted, hvor man lærer og udvikler sig hele tiden - også når man er voksen. Vi løber ikke tør for mål, for ambitionen er hele tiden at flytte målstregen i takt med, at vi bliver 5

7 dygtigere. Vi skal udvikle en kultur på vores skoler, der ønsker og trives med læring. Synlig læring er ikke en bestemt metode, men en række af tilgange til læring, der har vist sig at have stor betydning for læring. Den faktor, der har størst betydning for elevernes Movie 1.4 Interview med Martin Tinning, Rudersdal læring, er deres egen evne til at forholde sig refleksivt til denne. Vi, medarbejdere og ledere, skal ligesom eleverne tænke over vores læring og udvikle os gennem professionelle samtaler. Vi skal have skolekulturer, hvor alle altid har forskellige udviklingspartnere, der kan bidrage med feedback undervejs i processen; kolleger, team, ledere, impact coaches, elever m.fl. Vi skal i de kommende år udvikle et fælles sprog til at tale om læring. Vi skal lære mere om læring, og vi skal vide mere om, hvordan vi tilrettelægger læringsprocesser og didaktiserer viden, giver formativ feedback og skaber de bedst mulige vilkår for læring. Vi skal udvikle en praksis med løbende indsamling af relevante data og viden om, hvordan den enkelte elev udvikler sig, og bruge dette i den daglige tilrettelæggelse af læringsprocesser. Projektets succeskriterier: Alle elever skal lære mere Bedre resultater til afgangsprøver og i nationale test Andel af dygtigste elever skal øges Andel af svageste elever skal reduceres Udvikling af redskaber, hvor elever, medarbejdere, forældre og ledelse kan følge den enkelte elevs progression. En skoleledelse, der er tydelig på skolens opgave og værdier, der kan understøtte en læringskultur, der er optaget af elevernes udbytte af deres skolegang og samarbejder om udvikling af deres praksis. Et professionelt miljø, der sætter professionel læring i højsædet og løbende aflæser effekten af sin praksis i forhold til elevernes udvikling i et forpligtende samarbejde om fortløbende udvikling af praksis. Et læringsmiljø, hvor eleverne er optaget af deres læring, hvor eleverne er bevidste om deres læringsmål, metoderne til at nå dertil og løbende modtager feed-back. 6

8 Stolthed Når vi udvikler en endnu større bevidsthed og et fælles sprog om læring, læringsforløb, læringsprocesser og læringsmiljøer, kan vi endnu bedre synliggøre det høje faglige niveau, vi har i vores daglige arbejde på skolerne. Vi har meget at være stolte af, og vi kan få endnu mere professionel stolthed ved at lære og ved at samarbejde om at synliggøre læring for eleverne og for omverdenen. Vi glæder os til sammen med jer at videreudvikle vores skoler til gavn for alle de elever, vi sammen har ansvaret for. Rigtig god arbejdslyst! Med venlig hilsen Skolechef Hans Andresen, skolechef Erik Pedersen, skolechef Michael Mariendal og skolechef Martin Tinning 7

9 Projektes organisering og 2 samarbejdspartnere Projektet er organiseret, som det ses af denne figur. Børne- og kulturdirektør Klaus Nørskov, Gladsaxe, er formand for direktørgruppen og skolechef Martin Tinning, Rudersdal, er formand for chefgruppen. Morten Kliim-Due, Rudersdal, er projektleder. Du kan se beskrivelser af begreber, ord og firmaer i kapitel 6.

10 Samarbejdspartnere Du kan læse mere om Challenging Learning og Visible Learning plus her: REALISERING AF SKOLEREFORMEN Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk samarbejder på skoleområdet om at udvikle kompetenceudviklingsforløb, der kan understøtte realiseringen af skolereformen. Samarbejdet handler om at udvikle den generelle kompetenceudvikling i forhold til både den faglige og den understøttende undervisning. Den generelle kompetenceudvikling er for alle pædagogiske medarbejdere, faglige ledere og skoleledere. Derudover uddannes der kommunale impact coaches (KIC) og lokale impact coaches (LIC). Derfor er der startet et samarbejde med Challenging Learning, som er den officielle partner for Visible Learning Plus i Skandinavien. Visible Learning plus udspringer fra New Zealand, og er bl.a. startet af John Hattie, som er den professor, der har introduceret begrebet synlig læring. 9

11 3 Kick-off seminarer Her kan du læse om de to kick-off seminarer, der har været afholdt indtil nu. Her kan du også se projektets tidsplan. Det første kick-off (1) var den 7. oktober 2014 for skolelederne og de kommunale impact coaches. Du kan se videoer fra begge dage i dette kapitel. Det seneste kick-off (2) var den 10. marts 2015 for skoleledelser og de lokale impact coaches.

12 Kick-off 1 Skolechef Martin Tinning, Rudersdal Kommune indleder kick-off seminar 1. DEN 7. OKTOBER 2014 VAR SKOLELEDERNE OG KIC ERE FRA DE 4 KOMMUNER SAMLET TIL KICK-OFF FOR SYNLIG LÆRING. Dagen blev indledt af skolechef Martin Tinning, der fortalte om rammer og intentioner for det kommede arbejde med synlig læring. Hovedtaleren på kick-off seminariet var skoleleder Sarah Martin fra Stonefields School i New Zealand. Du kan se Sarahs oplæg, interview med Sarah og de øvrige oplæg og interview fra seminariet her: https://vimeo.com/album/ Koden er 4k Skoleleder Sarah Martin, Stonefields School, New Zealand, fortæller om arbejdet med synlig læring på sin skole. God stemning og masser af debat omkring bordene. 11

13 Kick-off 2 Den 10. marts 2015 var skoleledelser og LIC ere samlet til kick-off. Projektleder Morten Kliim-Due bød veloplagt velkommen og overlod ordet til skolechef Martin Tinning, der på chefgruppens vegne fortalte om baggrunden og rammerne for projektet og samarbejdet omkring synlig læring i vores fire kommuner, herunder projektets centrale indsatser og tidsplan: PROGRAM FOR DAGEN 10. MARTS

14 Herefter fortalte Marianne Skogvoll og Martin Steno fra Challenging Learning om det kommende arbejde. Marianne er også tidligere skoleleder på Åsgard Skolen, Norge. Vi har lavet nogle korte interview med Marianne Skogvoll, hvor du kan høre hende fortælle om de centrale punkter fra hendes oplæg. Spørgsmål i video 1: Hvordan kommer skolerne godt i gang med synlig læring? Hvordan kommer skolerne godt i gang med synlig læring uanset forskellige forudsætninger? Hvad er forventningen til skolernes arbejde med synlig læring mellem kurser og workshops? Spørgsmål i video 2: Hvilken rolle får impact coaches på skolerne? Hvad karakteriserer et godt samarbejde mellem impact coaches og skoleledelsen? Spørgsmål i video 3: Marianne Skogvoll på kick-off 2 Hvordan bevarer skolerne motivationen til arbejdet med synlig læring, når forandringen først viser sig i løbet af nogle år? Hvad skal skolerne gøre, hvis de oplever at udgangspunktet ikke bliver bedre, når de går i gang med synlig læring? 13

15 Skolelederen kommer meget tættere på elever og medarbejdere Skoleleder René Nielsen fra Nymarksskolen i Slagelse fortæller, at synlig læring har ført ham meget tættere på både elever og medarbejdere. På Kick-off i marts 2015 fortalte han om erfaringerne med synlig læring, der løfter alle elever uanset niveau. I denne video taler han om, hvordan hans arbejde er blevet meget anderledes end tidligere, og hvordan eleverne profiterer af synlig læring. Impact coaches og kommunikation er afgørende for synlig læring." Sådan siger René Nielsen, der her fortæller om impact coachenes særlige rolle i synlig læring. Desuden præciserer han vigtigheden af, at kommunikere løbende også om det, han ikke ved. Det øger medarbejdernes tryghed ved forandringerne. 14

16 4 Baseline - vores udgangspunkt I samarbejdet med Challenging Learning tages der udgangspunkt i en baselineundersøgelse, der viser, hvor den enkelte skole er i arbejdet med synlig læring. Marianne Skogvoll, Challenging Learning (med ryggen til) og Karina Landsbo, kommunal impact coach (til højre) på baseline-besøg i Gladsaxe.

17 Baseline skolebesøg Baseline ET EKSEMPEL PÅ SYNLIG LÆRING I ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FRA HUMMELTOFTESKOLEN I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Synlig læring handler om at se på læreprocesser og progression. Det gælder for børns såvel som voksnes. Og det gælder også for skoler og kommuner. Projektet begynder derfor med at undersøge, hvor vi befinder os i forhold til en række af de principper, der kendetegner en synlig lærende skole. Baselineundersøgelsen fastlægger på den måde vores fælles udgangspunkt for projektet og vil blive fulgt op af senere undersøgelser for at se, hvor langt vi har flyttet os. Vi er startet på skolebesøgene, der udgør undersøgelsen og foregår på 16 ud af de 52 medvirkende skoler. Mandag d. 16. marts fik de to første skoler besøg af Challenging Learnings medarbejder Marianne Skogvoll fra Norge, der selv har en fortid som lærer og skoleleder. Sammen med Marianne deltog projektleder Morten Kliim-Due og Gladsaxes koordinerende impact coach Karina Landsbo. På besøgene ser vi os omkring på skolerne, deltager i forskellig undervisning og taler med elever og medarbejdere undervejs. Vi har en længere samtale med ledelsen og de lokale impact coaches, samt et fokusgruppeinterview med en gruppe elever. Besøgene munder ud i en rapport til den enkelte skole, hvor vi prøver at tegne et øjebliksbillede af, hvor skolen er i forhold til de forhold, der kendetegner en synligt lærende skole, fortæller Marianne Skogvoll. Rapporten er skolens og bliver ikke delt med andre. Men der skrives også en samlet rapport på tværs af de 16 skoler, der skal anvendes til at give det samlede projekt et fælles fokus, 16

18 hvor Challenging Learning i samarbejde med projektledelsen vurderer, at vi bedst kan sætte i gang. Skolebesøgene forløber frem til midten af april og rapporterne forventes færdiggjort i begyndelsen af maj. Derudover gennemføres der fra medio april en digital spørgeskemaundersøgelse på alle 52 skoler. Undersøgelsen er anonym og har til formål at give hver enkelt skole indsigt i, hvordan og i hvilket omfang synlig læring indgår i den nuværende undervisningspraksis. Dermed får skolerne et unikt indblik i, hvad de skal fokusere på fremover for at styrke den synlige læring blandt eleverne. Spørgsmålene i undersøgelsen handler om de væsentligste forudsætninger for synlig læring - herunder målstyret undervisning for den enkelte elev og klassen, synligt lærende elever og inspirerende og passioneret undervisning. Eksempler på synlig læring fra baselinebesøgene: 17

19 5 Projektgruppen Fra venstre: KIC Kirsten Tholle, koordinator Lone Skovsbøll, projektleder Morten Kliim-Due, KIC Kristine Sklander, KIC Karina Landsbo og KIC Jan Jonasson

20 Projektgruppens medlemmer Her kan du læse, hvem projektgruppen er, og hvad der optager dem i arbejdet med synlig læring og vores fælles projekt. Du finder også kontaktinfo på hver enkelt medlem. Morten Kliim-Due, Projektleder Synlig læring handler om mange dimensioner i og omkring undervisningen, men først og fremmest om troen på, at alle børn er i stand til at lære og udvikle sig i skolens fællesskab. Synlig læring handler også om, at det til hver en tid er vores ansvar at give eleverne de bedst mulige betingelser for deres læring. For at det kan lykkes, er det ikke kun børnene, der skal være nysgerrige, undersøgende, eksperimenterende og lærende. Det er os alle sammen. Derfor er jeg utrolig glad for at være med i et skoleudviklingsprojekt, der vil gøre sit yderste for selv at være i læring. Baggrund: Lærer, viceskoleleder, konsulent på EVA, leder af Rudersdals udviklingsafdeling på skoleområdet og nu udlånt til projekt Alle elever skal lære (at lære) mere. Telefon: Mail: Lone Jessen Skovsbøll, 4K-koordinator Som koordinator af de fire kommuners samarbejde på børne-, unge- og kulturområdet ser jeg projekt Alle børn skal lære (at lære) mere, som et spændende projekt mellem fire kommuner. Projektet har de ambitiøse målsætninger, der netop kan lade sig gøre, når fire kommuner går sammen i et tæt forpligtigende samarbejde, hvor det er muligt at optimere 19

21 viden, ressourcer og dynamik, når så mange fagligheder på tværs af kommunerne arbejder sammen om fælles mål. Projektet kræver, at alle medarbejdere og ledere, som har berøring med og arbejder på skoleområdet, skal arbejde mere med læring og læringsledelse. Som deltager i projektledelsen er jeg rigtig glad for at være med til at facilitere denne proces. Baggrund: Jeg er koordinator af 4kommunesamarbejdet og er ansat af de fire kommuner til at sikre fremdrift og udvikling af dette. Jeg arbejder med forskellige projekter på dagtilbuds-, skole-, kultur-, unge- og det børnesociale område og skal bl.a. herunder være med til at sikre sammenhæng mellem og fælles målsætninger for projekterne på tværs af kommunerne. Telefon: Mail: Kommunale Impact Coaches: Kirsten Plum Tholle, Lyngby-Taarbæk Som kommunal impact coach er jeg dybt optaget af nysgerrigheden på egen praksis. Hvordan kan vi bruge elevernes feedback på vores undervisning og dermed være med til at kvalificere børnenes læring yderligere? At være med til at sætte læring på dagsordenen, tage udgangspunkt i læringsmål og det enkelte barns progression taler lige ind i min kernefaglighed. Den pædagogiske udvikling har altid været et af omdrejningspunkterne for mit virke og synlig læring samler alle aspekter og retter fokus på barnet. Baggrund: Jeg er lærer, skolebibliotekar og konsulent for lærermidler i Lyngby-Taarbæk. Jeg er endvidere cand.pæd i billedkunst og er bl.a. uddannet som aktionslæringsvejleder. Telefon: / Mail: Karina Landsbo, Gladsaxe Jeg ser frem til at understøtte og udvikle en praksis, hvor elevens læringsudbytte er omdrejningspunktet. Jeg mener, det er vigtigt at kunne forstå og udnytte feedback og sparring til at gøre os endnu skarpere på, hvordan vi kan tilrettelægge læringsforløb, der skaber læring og udfordringer for alle elever. I 4kommune-samarbejdet er vi alle ved at begive os ind i et praksisfællesskab, hvor målsætningen er, at alle elever skal lære at lære mere. Det er ambitiøst og betyder, at vi alle må stå på tæer for at undersøge, hvad der virker og hvad der ikke gør. Derfor skal vi dele vores viden og erfaring om læring, og lære eleverne strategier, der lærer dem at lære. 20

22 Baggrund: Jeg er uddannet lærer og har siden 2001 arbejdet med tre fokusområder: Mål/evaluering/dokumentation, læringsledelse og kommunikation/konflikthåndtering. Jeg har udviklet læringsmaterialer, skrevet bøger, afholdt kurser m.v. Jeg er nu ansat i Gladsaxe Kommunes Børne- og Kulturforvaltning, hvor jeg arbejder som læringskonsulent og kommunal impact coach. Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde. Telefon: Mail: Jan Jonasson, Gentofte Kan vi finde ind til den gode læring for og med hvert eneste barn i 4kommunesamarbejdet? Ja! Synlig læring er ikke svaret på alt, men det giver god mening at tage afsæt i John Hatties fokus: at når undervisning og læring bliver synlige størrelser, øges sandsynligheden for, at der opstår læring. Jeg glæder mig til at revitalisere læringens væsen glæder mig til, at vi alle igen kan se læring som noget nødvendigt noget vi ikke vil undvære. Baggrund: Lærer i Albertslund og på Statens Pædagogiske Forsøgscenter, pædagogisk chefkonsulent i Gentofte Kommune og herligt optaget af at være kommunal impact coach. Telefon: Mail: Kristine Sklander, Rudersdal Know thy impact, (kend dit aftryk)var udmeldingen fra John Hattie på en konference i 2013! Dette udsagn har jeg siden været optaget af at arbejde med i praksis både som leder og som lærer. Det handler blandt andet om, at være optaget af, hvordan vi kan udvikle en praksis, hvor vi jagter den virkning, undervisningen har på elevernes læring - og lærer af den. Synlig læring som læringsprojekt giver os nogle veje at gå i udviklingen af praksis. Barnets læringsproces er i centrum, og det er vores fælles opgave at gøre den proces synlig. Baggrund: Jeg er uddannet lærer i Afdelingsleder på Skovlyskolen i Rudersdal siden 2005, hvor jeg har haft ansvar for skolens pædagogiske udvikling med b.la. fokus på udviklingen af det faglige miljø, refleksive teamsamtaler samt implementeringen af undervisningsvejlederne. Diplom i ledelse, Souschef 2014, samt kommunal impact coach. Telefon: Mail: 21

23 6 Ordbog Kommunikationsgruppen er gået i gang med at lave en ordbog, der på sigt skal udvikles til at indholde alle de centrale ord og begreber, vi skal bruge i vores fælles arbejde med synlig læring. Hvis du har nogen gode idéer til ord, begreber eller andet indhold, det kan være hjælpsomt at få afdækket betydningen af i arbejdet med synlig læring, så skriv til et medlem af kommunikationsgruppen. Se mailadresser i næste kapitel.

24 Ordbog Her får du begyndelsen på det, der skal blive til en fælles ordbog for nogle af de helt centrale begreber i synlig læring. Vi har en del engelske ord og begreber, vi endnu ikke har fået lavet meningsfyldte danske oversættelser til. Derfor bibeholder vi dem indtil vi har noget, der kan dække på dansk. DEFINITION SYNLIG LÆRING Synlig undervisning og læring forekommer, når læring er det eksplicitte og tydelige mål, når det er behørigt udfordrende, og når læreren og eleven begge (på hver deres måde) søger at finde ud af, om og i hvilken grad målet er nået. Synlig undervisning og læring forekommer, når der er en bevidst praksis, som sigter mod at opnå mestring af målet, når der gives og søges feedback, og når der er aktive, passionerede og engagerede mennesker (lærere, elever, kammerater) som deltager i læringshandlingen. John Hattie, Synlig læring for lærere (2013) Ordliste: Baselineundersøgelse: For at kunne måle en effekt af projektet, skal vi vide hvor vi er, før vi begynder projektet og ser på, hvor skolerne er i forhold til deres kultur og de faglige resultater. Baselineundersøgelsen tager udgangspunkt i de udarbejdede progressionsmål og gennemføres på alle skoler i de fire kommuner. Resultaterne vil/kan indgå i den samlede projektevaluering og i et samlet læringsperspektiv for alle i projektet Guiding Coalition mellem ekstern partner og styregruppe og centrale medarbejdere i projektorganisationen. Challenging Learning: Firma, startet af James Nottingham I 2005, som er partner i projektet. Firmaet laver kurser i Challenging Learning og Visible Learning. På deres hjemmeside har vi et subsite, som alle pædagogiske medarbejdere på sigt vil få adgang til. Effektstørrelser: Et tal der udtrykker, hvor stor en forskel en bestemt indsats gør i elevens læring. 23

25 Evaluator: Lærere og ledere skal se sig selv som evaluatorer, hvor deres grundlæggende opgave er at evaluere effekten af deres undervisning på elevernes læring og præstation. Evalueringskompetent: I stand til at tale om og evaluere egen indsats og fremgang. Evidensbaseret: I synlig læring arbejder man ud fra forskning og viden om, hvilke læringsstrategier, der har større eller mindre effekt på elevernes læring. Evidence into Action: Lederuddannelse for alle skoleledere ift. arbejdet med egen baseline og udarbejdelse af strategiplan for egen skole, samt introduktion og forståelse for den ledelsesmæssige rolle og opgave i forhold til projektets hovedmål Alle elever skal lære (at lære) mere. Forandringsagent: Læreren har via sine tankesæt den største indflydelse på elevernes læring og skal dermed være en forandringsagent. Foundation day: Afholdelse af foundation day, er dagen hvor alle lærere og pædagoger introduceres til det samlede projekt og får forståelse af synlig læring. Der afholdes ca. 12 arrangementer med 250 deltagere i hvert arrangement. Guiding coalition: Den koordinerende gruppe bestående af styregruppen, projektgruppen og medarbejdere fra Challenging Learning. Gruppen fastlægger bl.a. de overordnede mål for projektforløbet på grundlag af baselineundersøgelsen. Know thy impact : Citat John Hattie. Det er afgørende, at de voksne er opmærksomme på hvilken effekt, deres indsats har på børnenes læring. Der er ingen garanti for, at ellers velprøvede metoder vil have samme effekt i alle sammenhænge. Sætningen er derfor en central læresætning i principperne om synlig læring. Kommunal Impact Coach (KIC): KIC ere er sparringspartnere for projektlederen og dermed med-rådgivere for styregruppen. KIC er har også ansvarsopgaver i projektet, som fx tilrettelæggelse af kickoff s, ledelse af delprojekter, som fx modellen for læringsstrategier, supplerende workshops (fx for PPR-medarbejdere), monitorering og indsamling af gode praksiseksempler til projekt- og styregruppen eller til en bredere kommunikation. Kooperativ læring: Undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med læring som mål. Her er alle elever i dialog og får sparring og feedback af hinanden. Lokal Impact Coach (LIC): En local impact coach er en lokalt forankret pædagogisk medarbejder derfor betegnelsen LIC. Benævnelsen Impact Coach betegner to primære funktioner, som en LIC varetager: At initiere de forandringer, som indsigten i Hatties forskning fordrer, samt den understøttende coachfunktion. En LIC skal være en rollemodel for sine kolleger, det betyder, at han/hun skal blive fortrolig med hovedbegreber og forståelser i forbindelse med 24

26 initiering og implementering af synlig læring på skolerne. En LIC vil - ud over at blive klædt fagligt på i løbet af fire uddannelsesdage i være i netværk med de i alt 190 LIC ere i de fire kommuner. Læringseffekt: Al skolegang har en effekt på læring, næsten lige meget hvad, vi udsætter eleverne for. Der er ikke desto mindre betydelig statistisk belæg for at hævde, at noget virker med større effekt på læringsprogressionen end andet. I forbindelse med omfattende forskning opstiller John Hattie en liste på 150 variable, der viser den gennemsnitlige effekt på progression i læring for hver faktor. Nummer 1 på denne liste har en meget høj effekt på progression i læring; nr. 150 på listen har en meget lille effekt. Hattie tager listen med de 150 faktorer og konverterer dette til en norm for individuel læring. En læringsprogression på 0,4 bliver en målestok for, hvor meget en elev bør øge sin læring pr. år/pr. periode, når vi benytter os af de faktorer, vi ved virker. Mere end 0,4 er en positiv læringseffekt. Der er ganske få faktorer, der kan resultere i en decideret negativ læringseffekt. En læringsprogression på 0,2 svarer til den progression en elev forventes at øge sin læring med alene i kraft af sin naturlige udvikling og lyst til at lære uafhængig af formelle læringssituationer. Læringsprogression: Fremgang i elevens læring. Læringsstrategi: En fortsat udvikling af børnenes evne til at lære læringsstrategier eller kompetencer til at lære at lære. Uddannelsesforskning har vist, at samme metoder ikke virker for alle elever, når vi vil skabe øget læring. Det er heller ikke det samme, der virker for den samme elev i dag som i morgen. Der er nemlig så mange faktorer, som spiller en rolle for, om der sker læring, at der ikke kan gives garantier for, at én bestemt metode altid vil føre til et bestemt resultat. Men dét, uddannelsesforskere slår fast, er, at der er nogle tilgange og principper for undervisning, der i højere grad end andre fører til den ønskede læring hos eleverne og det er disse principper, man bør arbejde ud fra. Der er f.eks. massiv forskning, som viser, at det har betydelig effekt på elevers læring, når undervisning og læring bliver synlige størrelser. Det vil sige, at undervisere opstiller synlige og konkrete faglige læringsmål med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem. Synlig læring kan derfor beskrives som en læringsstrategi med fokus på det enkelte barn, fordi alle elever kan og skal lære mere. Progression: Synlig læring skelner mellem at være optaget af resultater og progression. Resultater siger noget om, hvor eleven befinder sig på givet tidspunkt, mens progression siger noget om elevens vækst i en given periode. Når det er skolens opgave at hjælpe alle elever til at vokse, er progression derfor langt vigtigere at fokusere på end resultater. Tankesæt/mindframes: Et sæt af overbevisninger, der ligger til grund for vores handlinger og beslutninger. Hattie opstiller otte tankesæt i bogen Synlig læring for lærere (2013). Hatties påstand er, at lærere og ledere, der udvikler 25

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Første workshop for lokale impact coaches afholdt

Første workshop for lokale impact coaches afholdt Første workshop for lokale impact coaches afholdt Den 18.-21. maj afholdtes de første workshops for de nye lokale impact coaches. På disse undervisningsdage blev deltagerne introduceret til deres nye rolle

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skovbyskolen 25/3-2015

Skovbyskolen 25/3-2015 Skovbyskolen 25/3-2015 Skanderborg kommune Visible Learning plus 1 Indhold: Indledning... 3 Overblik over skolens Visible Learning kontext... 5 Refleksioner omkring skolens Visible Learning-arbejde så

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Synlig læring. 1. Hvad er det og hvad er målene med indsatsen?

Synlig læring. 1. Hvad er det og hvad er målene med indsatsen? Synlig læring 1. Hvad er det og hvad er målene med indsatsen? 2. Hvordan arbejdes der med SL i - 4-kommune regi - Kommunalt regi - på Skovshoved Skole Synlig læring en læringsstrategi Synlig Læring hvorfor?

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Stillings- og personprofil

Stillings- og personprofil Stillings- og personprofil Skoleleder Søgårdsskolen April 2017 Adresse Søgårdsskolen C.L. Ibsens Vej 3 2820 Gentofte Tlf. 39 98 51 60 http://soegaardsskolen.skoleporten.dk Stilling Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013 SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Overordnede principper for kompetenceudviklingen. Gladsaxe Kommunes kompetenceudviklingsplan tager udgangspunkt i følgende principper:

Overordnede principper for kompetenceudviklingen. Gladsaxe Kommunes kompetenceudviklingsplan tager udgangspunkt i følgende principper: GLADSAXE KOMMUNE Skoleafdelingen 22. juni 2016 Mads Aagaard Kompetenceudviklingsplan for Gladsaxe Kommunes skolevæsen Overordnede principper for kompetenceudviklingen Gladsaxe Kommunes kompetenceudviklingsplan

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Referat af møde i Opgaveudvalg for Skolereformen

Referat af møde i Opgaveudvalg for Skolereformen GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg for Skolereformen Mødetidspunkt 15-06-2016 17:00 Mødeafholdelse Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 21.00 Tilstede: Irene Lütken, Marie-Louise Andreassen,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven)

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven) Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven) 23. marts 2015 Dialogmødet den 7. april 2015 I dette nummer 1 Dialogmødet 2 Kompetenceløft 3 Læringsbegrebet 4 Underviser

Læs mere

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger Lyst til Laering Skolepolitiske målsætninger 2O16-2O18 Dialogkæden - kort fortalt Vi arbejder med 4 niveauer i dialogkæden, som hver især er med til at give viden om, hvordan vi lykkes med at gøre målene

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Ledelseskonference 2016

Ledelseskonference 2016 Ledelseskonference 2016 Tema: Læringsledelse og det strategisk arbejde omkring skolens kerneopgave Institut for Ledelse og Forvaltning Kort om mig Chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol Forfatter

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder. Hellerup Skole

Stillings- og personprofil Skoleleder. Hellerup Skole Stillings- og personprofil Skoleleder Hellerup Skole August 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Hellerup Skole Dessaus Boulevard 10 2900 Hellerup Telefon: 39154040 www.hellerupskole.dk

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Orientering om 4K s forestående ansøgning til A.P. Møller Fonden

Orientering om 4K s forestående ansøgning til A.P. Møller Fonden Orientering om 4K s forestående ansøgning til A.P. Møller Fonden 1. Indledning 4K s udviklingsforløb Alle elever skal lære at lære mere er ved at udarbejde en ansøgning til A.P. Møller Fonden om støtte

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016

Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere