Indholdsfortegnelse. Kulturprojektet præsenteres. Indledning

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side 2: Indledning Målformulering Kulturprojektet præsenteres Dramaleg og pædagogisk drama Side 3: Folkeeventyr Side 4: Selvfølelse og selvtillid Relationskompetencer Side 5: Begrundelse og argumentering for metodevalg Metode evaluering Målopfyldelse evalueres Side 6: Konklusion og perspektivering Indledning Vi har sikkert alle på et tidspunkt i vores liv prøvet at skulle træde frem i en forsamling og skulle sige noget. Vi ved hvor svært det kan være, men at man kan blive bedre til det. Vi mener, at man bliver bedre fordi man bliver mere sikker på sig selv. Mere sikker på sig selv som person og på sig selv i forhold til andre. Vi synes det kunne være spændende at lave et projekt med drama med børn, for at se hvordan man bedst går ind og træner denne sikkerhed. 1

2 Gennem dramaforløbet lærer barnet at udtrykke nye sider af sig selv og det afprøver hvordan andre oplever disse sider. Barnet får mulighed for at sætte sig ind i andre børns kompetencer. Lære af dem og give af sine egne. Det er med henblik på at børnene skulle kunne blive mere sikre på sig selv og deres omgivelser, at vi har lavet vores projekt. Målformulering Vores mål var at vi via en forestillingsproces med afsæt i pædagogisk drama og dramaleg vil styrke børnenes selvtillid og selvværd. Vi ville som et del mål se om børnenes valg og fordeling af roller blev bedre når vi styrkede selvtilliden og selvfølelsen. Vi ville også gerne se om vi kunne styrke relationskompetencerne. Kulturprojektet og processen præsenteres Vi kom ret hurtigt frem til at det var et dramaforløb vi ville lave. At lave lege og øve et stykke, et eventyr, kunne være godt for at styrke deres selvtillid og selvværd. Og gennem et eventyr kunne vi bringe en kulturarv videre til børnene, med det budskab der måtte ligge i eventyret. Vi stødte på to typer af metoder nemlig dramaleg og pædagogisk drama. Vi besluttede, at det skulle være folkeeventyret frøprinsen, og at målgruppen skulle være børn i aldren 6-7 år, inde for normalområdet. Vi lånte 10 børn fra en børnehaveklasse i en SFO. Børnene blev valgt af pædagogerne. Selve forløbet med børnene skulle strække sig over 4 dage i 1-1½ time. Hvor vi den sidste dag ville fremføre eventyret i SFOen. Projektet og processen diskuteren og perspektiveres via teori Dramaleg og pædagogisk drama I bogen beskrives to metoder, nemlig dramaleg og pædagogisk drama. 1 Vores forståelse af de to metoder er, at i dramaleg er udgangspunktet børnenes behov for at lege og for at opleve. Der tages hensyn til børnenes alder, deres erfaringer og viden. Det er i dette tilfælde, den voksne der bestemmer hvilke lege vi skal bruge. Den voksne sætter legen i gang, sørger for at alle deltager og hvornår legen slutter. Dramaleg skal give barnet mulighed for at at få ny viden om sig selv og den verden der omgiver os. I mange lege kan musik være en god hjælp. Mange børn føler sig trygge ved at bevæge sig til musik de kender. I pædagogisk drama er det den voksne som fortæller, hvad legen går ud på, men efterhånden som børnene selv kan tage over, så trækker den voksne sig ud af legen. Det er så meningen, at børnene skal vejlede hinanden i legen. Det bliver så ifølge Ekstrand og Janzon en leg, hvor børnene giver og tager fra hinanden, de diskuterer regler og forløb som hele tiden kan ændre sig, alt efter børnenes behov. Pædagogisk drama er selverkendende, og det gælder om at opleve hvordan man fungerer i forskellige situationer. Begge former for drama forsøger er styrke fundamentet for den personlige udvikling hos det enkelte barn. Og der er en glidende overgang i begge metoder. Forskellen på de to typer er at i pædagogisk drama er øvelserne selverkendende. Det handler om at opleve, hvordan man fungerer i de forskellige situationer, hvor vægten i dramaleg mere er at barnet skal opfatte og forstå hvad det gør og hvorfor. Dramalegen skal være med til at give ny viden om sig selv og den verden som omgiver os. Folkeeventyr 1 Kilde: Ekstrand og janzon 2

3 Vi har valgt, at børnene skal opfører et eventyr. Det eventyr de skal opfører er skrevet af Bdr. Grimm. Dette eventyr hører under folkeeventyr. Der er to typer af eventyr beskrevet i bogen 2, Folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyr er eventyr som er blevet fortalt gennem generationer. Eventyrene er gået fra mund til mund, og der er ingen kendt forfatter. Folkeeventyr er bundet af almengyldige, ældgamle love. Det er knyttet til faste forestillinger om liv og død, om godt og ondt, om forbrydelse og straf. Allerede eventyrets indledning er hokus pokus, og nærmest tryllebinder de tilhørende. Der var engang. Tilhørernes hverdag svinder hen i tåger, og vi ved alle at nu skal vi hører et eventyr med gru og spænding, men at det hele ender godt. Af navne bruger eventyret meget få. Er der sted navne, er det fortællerens egne lokale egne. Personerne i eventyret betegnes oftes med deres stillinger, så som: Kongen, frøen, pigen, drengen, prinsessen, søsteren osv. Der er altid et klart enten eller i eventyret: god-ond, gammel-ung, rig-fattig, dum-klog, stor-lille, grim-smuk. Det er aldrig sløret. Personerne i eventyret skal ikke være individer eller typer, men figurer. Eventyret giver mulighed for at udfylde personer/dyr med egne fantasi billeder. Handlingsgangen er enstrenget, uden sidespring. Den ser frem og ikke tilbage. Dens episoder er som klare perler på en snor. Det er gennem personernes handling i eventyret, at vi høre om deres egenskaber og følelser. Vore tids børn, som har al mulig avanceret underholdning vil alligevel gerne høre folkeeventyr. Det kan måske undrer nogen. Man behøver blot at starte på der var engang. En konge og en dronning Så aner barnet allerede at det i virkeligheden betyder, der var engang- og der er endnu- en far og en mor, min far og min mor. For hver en far er konge, og hver en mor er dronning i barnets rige. Barnet føler, at nu går tæppet for et drømmespil, hvor det selv får lov at spille med. Det føler at det er dets egen skæbne der bliver opført i eventyrets teaterspil. Børn provokere angsten for at overvinde den, men kun når de er trygge. Angsten lader sig ikke spærre ude fra barnets verden, men gennem leg og eventyret hjælper det til med at overvinde den. Folkeeventyrets gave til hvor tids børn er dets urokkelige optimisme, dets tro på at alt vender sig til det bedste. Folkeeventyret fortæller barnet, at der kan være trygt, lige meget hvad der sker af frygtelige ting. Frøen bliver jo ikke ved med at være en grim frø alene i brønden. Barnet har brug for at få denne tro bekræftet mange, mange gange, derfor bliver det aldrig træt af at hører eventyret. Ubevidst forbereder eventyret barnet på de ting der kan ske i livet. Men i eventyret, som i virkeligheden er ingen sin egen lykkes smed. På vej ud i verden får helten altid tilbudt hjælp, og uden denne hjælp vil han gå til grunde, for eventyrets helt er ikke som seriebogens helt, en superman eller batman. Det eventyr vi har valgt lader børnene få mulighed for at mærke, hvordan prinsessen bryder sit løfte til frøen, fordi hun er egoistisk. Hun ønsker ikke kontakt med en der ser anderledes ud. Men efter kontakten er opstået, finder hun ud af at det nu alligevel er rart. Væmmelsen, afskyen til frøen vender til medfølelse, og da dette sker belønnes prinsessen ved at hun får den smukkeste prins. Børnene får mulighed for at mærke følelser, som de kender fra virkeligheden, med at vælge en anden fra. Men de vil ubevidst gennem eventyret nu vide, at der kan dukke noget smukt op ved at være åben over for dem de ellers ville vælge fra. Selvfølelse og selvtillid Når vi snakker om at skulle hjælpe børnene med deres kompetencer, kan det ikke undgås at vi også snakker om selvfølelse og selvtillid. Vi vil her forklare de to begreber og hvad vi har kunnet gøre i vores projekt for at styrke disse. Selvfølelse kan også skrives som hvem er jeg. Selvfølelse er en indre målestok, som sætter os istand til at forholde os til forventninger, krav, fristelser fra omverdenen. Vi bliver i stand til gennem selvfølelsen til at træffe de valg, som vi selv kan stå inde for og tage ansvar for. For at styrke barnets selvfølelse kræver det at vi er nærværende over for barnet, at barnet får anerkendelse. At vi giver barnet mulighed for at have ro og tid til at undres og reflekterer over de ting de oplever. Det er vigtigt at vi voksne tilbyder vores fulde opmærksomhed, i stedet for at kræve børnenes. 3 Når vi ser på vores projekt har vi givet børnene mulighed for at undres og reflekterer i de stunder vi havde med samtale. Her gav vi børnene mulighed for at fortælle, vi lyttede til hver eneste barn, spurgte ind til det de sagde. Ved at opfører stykket gik vi ind og gav dem indsigt i dem selv, om at være nervøs for at kunne huske det de skulle, men at stå til sidst med følelsen af at det faktisk lykkedes dem at overvinde deres nervøsitet har helt sikkert givet dem et plus til deres selvfølelse. 2 Kilde: Søren Christensen 3 Kilde: Jesper Juul 3

4 Selvtillid kan også skrives som hvad kan jeg. Selvtillid handler om det vi kan. Jo dygtigere vi er til noget jo bedre selvtillid har vi på det område. Jo flere områder vi er dygtige i, jo større er summen af selvtillid. For at styrke barnets selvtillid kræver det ros og kritik. 4 Igen kan vi vende dette mod vores projekt. Her roste vi børnene når de lavede lege og øvede forestillingen, men f.eks. under øvelsen kunne vi godt rette børnene i at tale for stille eller hvis de begyndte at lave andre ting. Den store hjælp til deres selvtillid var helt klart deres opførelse af stykket. Her fik de meget ros af pædagogerne og os for det flotte stykke de havde vist. Selvtillid og selvfølelse hører hjemme i hver sin dimension og kan derfor ikke sammenlignes eller vurderes i forhold til hinanden. De er begge vigtige på hver sin måde. Relationskompetencer ifølge Jesper Juul 5 er det børn har brug for i de betydningsfulde relationer, at blive set, hørt og taget alvorligt. Han skriver at børn er med skabende men kan ikke være medansvarlige.. Børn har brug for, er at den voksne, som er indstillet på at tage deres lyst alvorligt, lytte til den og anerkende den og inddrage den i det omfang det er muligt og ansvarligt. Det centrale overordnede element i voksen-barn relationen er altså den voksnes vilje og evne til at tage ansvaret for relationens kvalitet og at stå ved, når det ikke lykkes. Jesper Juul mener, at barnet er født socialt. At børns reaktioner altid er meningsfulde og at børn kan tage personligt ansvar. Og han skriver at der også er en fjerde opdagelse, som handler om relationens principielle kvalitet og slår fast, at barnet trives bedst og udvikler sig bedst i en subjektsubjekt relation dvs. en relation, hvor barnet opfattes og behandles som et selvstændigt subjekt (person), som kan være aktivt med skabende i sine relationer fra begyndelsen. Han mener at den professionelle relationskompetence skal defineres således: Pædagogens evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet. Og som pædagogens evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet. Det at se barnet vil sige, at se barnet som det er, og har intet med at observerer, at blive set på eller iagttage. 6 Det værdifulde i den voksnes evne til at se det enkelte barn er først og fremmest, at barnets selvfølelse og mulighed for at trække på sin indre ansvarlighed øges, kontakten mellem barn og voksen bliver mere reel og dermed et bedre udgangspunkt for den faglige del af samspillet. Set i forhold til vores projekt var vi åbne overfor børnenes foreslag af kostumer, vi lod dem improvisere i stykket og så deres kropssprog i lege og når vi øvede. Det var tydeligt den første dag, at børnene til sidst var trætte, derfor besluttede vi at vi ville slutte før tid, da det jo handler lige så meget om børnenes lyst til projektet. Når vi øvede lod vi børnene udtrykke det de selv havde lyst til på scenen, vi rettede ikke på dem, kun hvis de skulle tale højere eller skulle rette deres position på scenen så tilskuerne skulle have en chance for at se dem. Vi lyttede til deres forslag til rollerne, det kunne jo være at de kunne komme med en ide, som vi ikke selv havde tænkt på. Begrundelse og argumentering for metodevalg Vi mente at det var pædagogisk drama vi skulle bruge mest af, da det er denne form for drama børnene oplever størst selverkendelse. De får mulighed for at opleve dem selv i forskellige roller, og opleve deres reaktioner på legene. Men vi blev nød til at bringe noget dramaleg ind i forløbet, da vi skulle knytte nogle lege til forløbet som kunne styrke deres kompetencer. Derfor valgte vi legene i forløbet. 4 Kilde: Jesper Juul 5 Kilde: Jesper Juul 6 Kilde: Jesper Juul 4

5 Vi valgte, at børnene skulle opfører stykket, for at de skulle få oplevelsen af at den nervøsitet der følger med, når man skal stå og opfører et stykke, munder ud i oplevelsen af at have klaret det. At de godt kunne det. Det er en lille sejr for hver af dem. Metode evaluering Det var ikke så nemt for os at få brugt pædagogisk drama, da vores planlægning ikke helt var optimal. Det at stå med et kulturprojekt vi gerne ville have fik en flot afslutning, gjorde, at vi havde svært ved at slippe. Det handler vel i bund og grund om kontrol. At vi havde svært ved at overlade nogle af opgaverne i børnenes hænder, fordi så følte vi ikke at vi havde kontrol over det endelige resultat. Vi fik en god kontakt til børnene, men kan bagefter se, at havde vi lavet et forløb, hvor børnene var med til at vælge eventyr kunne det have blevet en endnu bedre kontakt. Da vi her ville have lyttet endnu mere til børnene og på den måde have skabt en relation, hvor børnene fik lov at bruge flere af deres kompetencer. Børnene ville have følt at projektet var mere en del af dem, og de ville have fået mere ud af det rent personligt. Målopfyldelse evalueres Efter fremvisningen af teaterstykket sad vi sammen med børnene, for at holde en lille afslutning. Her spurgte vi børnene om det havde været sjovt, og det svarede de at det havde det. Der kom forældre til, som kunne fortælle os, at deres barn havde talt meget om det vi lavede og havde været meget glad for det. Det at børnene har været glade for de timer vi har haft sammen, gør at vi er tilfredse med vores projekt. Det har stor betydning for os, at børnene har kunnet bevare deres begejstring og glæde i hele forløbet. Vi mener, at når børn oplever et forløb som positivt giver det dem fremgang i deres egen udvikling. Vi har kunnet erfarer, at børnene har utrolig meget at give af i et dramaforløb, de er fyldt med ideer og gå-på-mod. Vi mener, at vi gennem vores kulturprojekt har bevist over for os selv, at vi ved at bruge pædagogisk drama og dramaleg har kunnet gøre en forskel i det enkelte barns selvtillid og selvfølelse. Og vi har erfaret at ved at være åben over for barnets ideer og udtryk kan vi skabe nogle rigtig gode relationskompetencer. Konklusion og perspektivering Som fremtidig pædagoger har vi fået indsigt i mulighederne af at styrke børnenes kompetencer, selvtillid og selvfølelse. Vi mener, at børn i den form for fællesskab får indsigt i sig selv og i relationen med andre. Via pædagogisk drama og dramaleg kan man gå ind og vælge hvad det er man vil arbejde med hos børnene. Vi valgte at bruge et folkeeventyr, som kommer med et budskab til børnene og som børnene giver videre til tilhørerne. Det er en god måde at videre give gamle værdier, og få snakket budskabet igennem sammen med børnene. Vi har erfaret at børnene gennem pædagogisk drama får brugt deres kompetencer meget, og at børn kan rigtig meget selv. Det er helt sikkert et redskab som både børn og voksne kan lære rigtig meget af og få udbytte af. 5

6 Litteraturliste Plant et værksted af Suzanne Ringsted og Jesper Froda. 2. Udgave. Nordisk forlag A/S, København Kapitel: 10. Drama- og teaterleg med de små af Ekstrand og Janzon. Forlaget DRAMA Praktisk håndbog til undervisning i drama og teater. Af Niels Holck, Kirsten Skaastrup og Anni Rønn-poulsen. Dafolo forlag. 1. Udgave Pædagogisk relationskompetence af Jesper Juul og Helle Jensen Forlaget apostrof. Kapitel: Tornerose i eventyrskoven af Søren Christensen. Gyldendal