Forskellen på den flade midtbanekæde og midtbanediamanten i en Kursist: Stefan Madsen. Instruktør: Jes Løbner

Transkript

1 Forskellen på den flade midtbanekæde og midtbanediamanten i en Kursist: Stefan Madsen Instruktør: Jes Løbner DBU A-træner 2017

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Problemformulering... 5 Afgrænsning... 5 Definitioner... 6 Metode... 8 Registreringer... 9 Resultater Midtbanediamanten eren - Sampdoria eren Real Madrid erne - Sampdoria erne Real Madrid eren - Sampdoria eren Real Madrid Den flade midtbanekæde De centrale midtbanespillere Atletico Madrid De centrale midtbanespillere Udinese Kantspillerne Atletico Madrid Kantspillerne - Udinese Analyse er positionen er positionen er positionen De centrale midtbanespillere Kantspillerne Diskussion eren vs. De centrale midtbanespillere erne vs. De centrale midtbanespillere eren vs. Kantspillerne Metodekritik Konklusion Perspektivering Forslag til træningsøvelser... 57

3 6v6 zonespil Linjespil Basis tekniske og taktiske øvelser Bilag Registreringer af boldmodtagelser i absolutte rum Registreringer af boldmodtagelser i relative rum Registrering af følgehandlinger Registrering af pasninger til relative rum Registreringer - Afslutningsspil Registreringer af position som afleverer bolden... 62

4 Introduktion Et spilsystems effektivitet og brugbarhed i sammenligning med et andet spilsystem har altid været en kilde til debat både mellem fodboldfolk, fans og andre interessantere i fodboldens verden. Historisk set er med en flad midtbanekæde er et af de ældste spilsystemer, som stadig anvendes i nutidens fodbold (Robertson, 2016). Spilsystemet blev især brugt op gennem 1990 erne og i de tidligere 00 er (Wirunhchatapant, 2016). Eksempelvis vandt AC Milan med Arrigo Sacchi og senere Fabio Capello flere internationale og nationale titler fra 1988 til 1995 med (Wirunhchatapant, 2016). Herefter fulgte dog en periode hvor ikke længere var et lige så dominerende system i topfodbold, bedst eksemplificeret ved at der i 2010 ikke var nogle af mestreholdene i Italien, Spanien, England såvel som vinderne af Champions League (FC Barcelona) der anvendte Spilsystemet har dog over de seneste 3-5 år igen vundet indtog i international topfodbold bedst eksemplificerede med hold som Leicester, Atletico Madrid og FC København der alle praktiserer og inden for seneste 5 sæsoner alle blevet mestre i deres respektive ligaer samt spillet Champions League, hvor blandt andet Atletico Madrid nåde finalen i 2016 (Bold.dk). En variation af spilsystemet er med midtbanediamanten i stedet for den flade midtbanekæde. Midtbanediamanten har været anvendt sporadisk over de seneste mange år, men har aldrig været en del af de taktiske trends som indimellem rammer fodbolden (Wilson, 2009). Carlo Ancelotti er en af de trænerer der har anvendt denne variation af spilsystemet både i AC Milan og i Chelsea. Midtbanediamnten førte AC Milan til det italienske mesterskab i sæsonen samt en Champions League titel i 2003 (Wirunhchatapant, 2016; Bold.dk), mens midtbanediamanten aldrig blev en egentlig succes i Chelsea. Nu har midtbanediamanten midlertidig gjort sit indtog i international topfodbold igen med Zinedine Zidane og Real Madrid, hvilket førte dem til det spanske mesterskab og Champions League titlen i sidste sæson. Jeg har i de seneste 4 år været en del af FC Københavns talentafdeling. Fra jeg startede til nu er der sket en stor udvikling i måden vi tænker fodbold og talentudvikling på. Et eksempel herpå er ændringer i spilsystemer. I de første 2-3 år af min tid i klubben spillede alle hold altid med en flad midtbanekæde. Over det seneste år til halvandet har det dog ændret sig. Vi er blevet mere fleksible i vores valg af spilsystemer og anvender nu både 4-4-2, og med diamantmidtbane henover året. Sådanne ændringer har medført en faglig debat på trænerkontoret som har været grobund for den faglige nysgerrighed der ligger til grund for denne opgave. Specielt midtbanespillerne har været til stor debat, og netop derfor er mit valg faldet på deres rolle i de to mest anvendte spilsystemer i vores klub på nuværende tidspunkt. Udover forhåbentlig at kunne bringe ny faglig viden ind i debatten, så søger jeg også med opgave at udvide min taktiske forståelsesramme for spillet med midtbanediamanten. Knowledge is of no value unless you put it into practice Anton Chekhov

5 Problemformulering Hvad kendetegner de 4 midtbanespilleres rolle i en diamant sammenlignet med en flad midtbanekæde i en 4-4-2? For at tegne et så nuanceret billede som muligt, vil jeg søge svar på en række underspørgsmål vedrørende midtbanespillernes rolle i de to spilsystemer. 1. Hvor på banen modtages bolden? 2. Hvor spilles bolden hen efter modtagelse? a. Er der nogle positioner, der spiller mere fremad end andre? 3. Hvor ofte er de involveret i afslutningsspillet? a. Hvor mange afslutninger har de? b. Hvor mange chanceskabende afleveringer/assist har de? Med ovenstående problemformulering søges det at undersøge om der eksisterer nogle generelle forskelle i rolle/arbejdskrav for de 4 midtbanespillere afhængigt af spilsystemet. Opgaven søger at teste følgende hypoteser i forbindelse med ovenstående problemformulering, hvilke tager udgangspunkt i nogle af de faglige debatter fra min dagligdag: 1. 6 er positionen og de 2 centrale midtbanespillere har samme rolle i opbygningsspillet, men 6 er positionen er mere involveret i opbygningsspillet end én af de 2 centrale midtbanespillere i en flad midtbanekæde erne i diamanten har en større variation i hvilke rum de modtager bolden sammenlignet med de 2 centrale midtbanespillere i en flad midtbanekæde eren i diamanten er mindre involveret i opbygningsspillet end kantspillerne i en flad midtbanekæde, men er oftere involveret i afslutningsspillet. Afgrænsning Jeg har i analysen valgt udelukkende at beskæftige mig med opbygnings- og afslutningsspillet, altså situationer hvor man spiller overfor et etableret forsvar, her defineret ved at modstanderen som minimum har 7 markspillere bag bolden. Det ligger dermed uden for denne opgaves undersøgelsesramme af klarlægge de 4 midtbanespilleres rolle i den offensive omstilling og det eventuelle efterfølgende kontraangreb. Modtagelser efter eller i forbindelse med standardsituationer er ikke registreret som en del af analysen, det være sig både fra opgiverspark, indkast, hjørnespark, målspark og frispark. Endvidere er

6 analysen af de enkelte kampe stoppede, hvis holdet undervejs i kampen har foretaget ændringer i deres spilsystem, og derfor ikke længere spiller med den formation, som opgaven ønsker at undersøge. Definitioner Første tredjedel: Den absolutte første tredjedel af banen Midterste tredjedel: Den absolutte midterste del af banen Sidste tredjedel: Den absolutte sidste tredjedel af banen Forrum: Rummet bag modstandernes angriber(e) og foran deres midtbaneled. Bredt: Når indspil kun kan vinkles indad Centralt: Når indspillet kan vinkles både indad og udad Mellemrum: Rummet mellem bagkæden og midtbanekæden. Bredt: På ydersiden af de yderste forsvarsspillere Centralt: På indersiden af de yderste forsvarsspillere. Såfremt modstanderholdet spiller med en typisk 6 er vil denne position ofte være positioneret her. Bagrum: Rummet bag modstanderens bagkæde Defensivt bagrum: Rummet på forsiden af hele modstanderholdets defensive organisation. Chanceskabende aflevering: Sidste aflevering inden en afslutning på mål Assist: Sidste aflevering inden afslutning på mål der medfører scoring

7 Figur 1: Viser de relative rum på banen, som anvendes i analysen til at detektere hvor på banen modtager og spiller bolden til Figur 2: Viser de absolutte rum på banen, som anvendes i analysen til at detektere hvor på banen modtager og spiller bolden til

8 Metode Da formålet med opgaven var, at blive klogere på de 4 midtbanespillers rolle i midtbanediamanten og den flade midtbanekæde i en samt detektere eventuelle forskelle i deres respektive arbejdskrav har jeg valgt at analysere på Sampdoria, Udinese, Real Madrid og Atletico Madrid. Baggrunden for at vælge netop disse 4 hold er, at Sampdoria og Real Madrid er to hold, der ofte spiller med midtbanediamanten. Atletico Madrid og Udinese praktiserer omvendt ofte med en flad midtbanekæde. Endvidere styrkes sammenligningsgrundlaget i analysen og diskussionen ved at inkluderer 2 hold hold fra den samme liga med nogenlunde ens hold- og resultatmæssige kvaliteter. Analysen er udført på baggrund af 5 kampe for hvert hold fra indeværende sæson. Analysen af kampene er fordelt således at 10 kampe fra Serie A, 9 kampe fra La Liga og 1 fra Champions League. Inklusionen af den ene Champions League kamp skyldes at Atletico Madrid mødte Sevilla i 6. spillerunde, mens Real Madrid ikke mødte en modstander i La Liga af samme kaliber i den periode hvor opgaven blev udarbejdet. Derfor blev Real Madrids kamp mod Dortmund inkluderet for at opretholde et så stærk sammenligningsgrundlag som muligt. Generelt er de 4 respektive holds modstandere forsøgt matchet på kvalitet via sidste sæsons præstationer i ligaen. I alt er der analyseret 539 situationer med Sampdoria, 607 med Real Madrid, 257 med Udinese og 328 med Atletico Madrid. Kun situationer hvor videobillederne tillod at registreret både afsender og boldmodtager af pasning samt relative og absolutte rum for modtagelsen er inkluderet i analysen. Analysen blev udført ved brug af Sideline Video Analyzer som videoredigeringsværktøj. I Sideline Video Analyzer blev der udformet en analyseskabelon, som kunne anvendes til at foretage de for opgaven nødvendige registreringer (Figur 3). Alle procenttal er opgivet som procent af positionens samlede antal modtagelser registrerede over de 5 kampe.

9 Registreringer Figur 3: Viser analyseskabelonen som blev anvendt i registreringen af de 4 midtbanespillers rolle i de respektive kampe. Position: Den position (spiller) der modtager bolden. Her er det væsentligt, at udgangspositionen registreres. Eksempelvis en spiller, hvis udgangsposition er 10 er i diamanten, han modtager bolden i defensivt bagrum registreres det at 10 eren i diamanten har modtaget i defensivt bagrum og ikke som 6 er, selvom han måske indtager den typiske 6 er position. Årsagen til jeg har valgt at registrer på denne måde er for at kunne analysere på den fleksibilitet og dynamik som mange hold spiller med i dag. Position (Pasning): Her registreres fra hvilken position midtbanespillerne modtager bolden. Modtagelse absolutte rum: Registrering af hvilket absolut rum spilleren modtager bolden i (første, midterste eller sidste tredjedel, figur 2). Registreringen er væsentlig i forhold til at detektere hvor spiller rent fysisk opholder sig på banen ved modtagelse. Modtagelse Relative rum: En detaljeret registrering af hvilket relative rum spillerne modtager bolden i. Mellemrum er inddelt i bredt, mellem back og stopper samt mellem de to stopper. Møder man et hold der spiller med en 3-backkæde vil rummet stopper-stopper optræde to gange. Forrum er inddelt i centralt og bredt (se definitioner). Registreringen søger at skabe en viden omkring, hvilke relative rum spillerne modtager bolden i. Dette er væsentligt for arbejdskravene da det kræver forskellige kompetencer at spille i forrum kontra det at spille bredt/centralt i mellemrum. Følgehandling (modtagelse): Her registreres hvilken følgehandling spilleren har efter sin modtagelse. En dribling er registreret hvis spilleren bruger mere end 4 berøringer og samtidig bevæger bolden i en retning. Registreringen søger at klarlægge hvilke færdigheder de enkelte positioner anvender i løbet af en kamp. Pasning: Her registreres til hvilket relative rum spilleren afleverer bolden. Denne registrering er med for at klarlægge om nogle positioner spiller mere fremad end andre.

10 Afslutninger: Her registreres om en eventuel afslutning ender med mål eller ej samt hvorvidt der afsluttes i eller udenfor felt. For at kunne klarlægge de 4 midtbanespilleres involvering i afslutningsspillet er det væsentligt at inkludere en registrering omkring antallet og til en hvis grad effektiviteten af deres afslutninger. Chanceskabende aflevering (rum): Her registreres hvilket rum hvorfra spilleren afleverer bolden i deres chanceskabende aflevering. Chanceskabende aflevering (rum): Her registreres til hvilket rum den chanceskabende aflevering bliver afleveret til.

11 Resultater I kommende afsnit vil jeg præsenterer de for opgaven relevante registreringer. Alle procentviseopgørelser er angivet som procent af det samlede antal for den enkelte position. Midtbanediamanten 6 eren - Sampdoria I alt er der registreret 138 boldmodtagelser for 6 eren i Sampdorias diamant. 16 af disse modtagelser var på den første tredjedel (16%), mens 115 af modtagelserne blev foretaget på den midterste tredjedel svarende til 83% (Figur 4). 5 Modtagelser blev foretaget på sidste tredjedel svarende til 5% (Figur 4). Figur 4: Viser den procentvise fordeling af boldmodtagelse r fordelt på de absolutte rum for 6 eren i Sampdorias diamant. Farvekode: Rød = Første tredje del, Blå = Midterste tredje del og Grøn = Sidste tredje del. Af de 138 boldmodtagelser som der blev registreret for 6 eren var 116 af disse modtagelser i det centrale forrum svarende til 84%, mens 22 af boldmodtagelserne var i det defensive bagrum svarende til 16% (Figur 5) Figur 5: Viser den procentvise fordeling af boldmodtagelser fordelt på de relative rum for 6 eren i Sampdorias diamant. Farvekode: Blå = Defensivt bagrum og Rød = Forrum centralt

12 Af de 135 følgehandlinger som der er registreret for 6 eren i midtbanediamanten var 129 af dem pasninger svarende til 96%, mens 5 af dem var driblinger svarende til 3% (Figur 6). Af de 135 følgehandlinger blev der kun registreret 2 afslutning svarende til 1% (Figur 6). Figur 6: Viser den procentvise fordeling af følgehandlingerne som 6 eren i Sampdorias diamant foretog. Farvekode: Rød = Pasning, Blå = Dribling og Grøn = Afslutning Der blev registret 2 afslutninger fra 6 eren i Sampdorias midtbanediamant, som begge var uden for straffesparksfeltet (Figur 7).

13 6 eren Real Madrid I alt havde Real Madrids 6 er position 117 boldmodtagelser henover de 5 kampe. 12 af boldmodtagelserne var på den første tredjedel, 90 af boldmodtagelserne var på midterste tredjedel og 15 af boldmodtagelserne var på den sidste tredjedel svarende til henholdsvis 10, 77 og 13% af det totale antal boldmodtagelser. Figur 8: Viser den procentvisefordeling af boldmodtagelser for de absolutte rum. Farvekode: Rød = Første tredjedel, Blå = Midterste tredjedel og Grøn = Sidste tredjedel Af de 117 boldmodtagelser havde Real Madrids 6 er position 51 boldmodtagelser i det defensive bagrum svarende til 44% af det samlede antal boldmodtagelser. 63 af boldmodtagelserne blev foretaget i den centrale del af forrummet svarende til 54% af det samlede antal boldmodtagelser. 6 er positionen havde én boldmodtagelse i både mellemrummet mellem backen og stopperen samt mellem de to stoppere svarende til 1% af det samlede antal boldmodtagelser. 6 er positionen havde 1 boldmodtagelse i bagrummet svarende til 1% af det samlede antal boldmodtagelser. Figur 9: Viser den procentvisefordeling af boldmodtagelser for 6 er positionen i de relative rum. Farvekode: Pink = Defensivt bagrum, Grøn = Forrum centralt, Rød = Mellemrum back-stopper, Blå = Mellemrum stopper-stopper og Gul = Bagrum

14 Af de 119 følgehandlinger var 111 af 6 er positionens følgehandlinger pasninger svarende til 93%, mens 6 af følgehandlingerne var driblinger svarende til 5% af det samlede antal følgehandlinger. 2 gange var følgehandlingen for 6 er positionen en afslutning svarende til 2% af det samlede antal følgehandlinger. Figur 10: Viser den procentvisefordeling af 6 er positionens følgehandlinger. Farvekode: Rød = Pasninger, Blå = Driblinger og Grøn = Afslutninger 3 gange blev der registreret en chanceskabende aflevering fra Real Madrids 6 er position fra 3 forskellige relative rum. 1 gang defensivt bagrum, 1 gang fra forrum centralt og en gang fra bagrummet svarende til 33% af det totalt antal chanceskabende afleveringer. Figur 11: Viser den procentvisefordeling af 6 er positionens chanceskabende afleveringer fordelt på de relative rum. Farvekode: Rød = Defensivt bagrum, Blå = Forrum centralt og Grøn = Bagrum Ydermere blev der registreret én afslutning fra 6 er positionen i Real Madrid. Afslutningen blev registreret i straffesparksfeltet.

15 8 erne - Sampdoria 315 boldmodtagelser er registreret for de to 8 erer i Sampdorias diamant. 21 af disse var på første tredjedel svarende til 7%, mens 229 blev modtaget på den midterste tredjedel svarende til 73%. 65 boldmodtagelser blev foretaget på den sidste tredjedel svarende til 21%. Figur 12: Viser den procentvise fordeling af de 315 boldmodtagelser fordelt på de 3 absolutte rum. Farvekode: Rød = Første tredjedel, Blå = Anden tredjedel og Grøn = Sidste tredjedel Af de 315 boldmodtagelser var 210 af dem i forrummet svarende til 67%. 42 af modtagelserne i forrum var bredt i forrum svarende til 13%, mens 168 af modtagelserne var centralt i forrummet svarende til 54%. 68 af boldmodtagelserne blev foretaget i mellemrummet svarende til 22%. 45 af modtagelserne i mellemrum blev foretaget bredt i mellemrum svarende til 14%. mens 17 af modtagelserne i mellemrum blev foretaget i det relative rum mellem backen og stopperen svarende til 5%. De to 8 ere modtog bolden 5 gange i det relative rum mellem de to stoppere svarende til 2%. 6 gange modtog de to 8 ere bolden i bagrummet svarende til 2%, mens de 30 gange modtog bolden i det defensive bagrum svarende til 10%. Figur 13: Viser den procentvise fordeling af 8 ernes boldmodtagelser i de relative rum. Farvekode: Lyserød = Defensivt bagrum Pink = Forrum centralt, Gul = Forrum bredt, Rød = Mellemrum bredt, Blå = Mellemrum back-stopper, Grøn = Mellemrum stopperstopper og turkisblå = Bagrum

16 254 af 8 ernes følgehandlinger var pasninger svarende til 82% af det samlede antal følgehandlinger. 55 gange driblede de 8 ere svarende til 18% af de samlede antal følgehandlinger, mens de afsluttede 6 gange svarende til 2% af det samlede antal følgehandlinger. Figur 14: Viser den procentvise fordeling af de to 8 eres følgehandling efter boldmodtagelse. Farvekode: Rød = Pasning, Blå = Dribling og Grøn = Afslutning De to 8 ere leverede i alt 7 chanceskabende afleveringer mod etableret forsvar fordelt på de 5 kampe. 2 af de chanceskabende afleveringer kom fra bredt i forrum, mens 2 chanceskabende afleveringer kom fra bredt i mellemrummet svarende til 29% af det samlede antal chanceskabende afleveringer. Endeligt leverede de to 8 ere 3 chanceskabende aflevering fra bagrum svarende til 43% af det samlede antal chanceskabende afleveringer. Figur 15: Viser den procentvise fordeling af de to 8 eres chanceskabende afleveringer. Farvekode: Rød = Forrum bredt, Blå = Mellemrum bredt og Grøn = Bagrum

17 De to 8 ere i Sampdorias diamant afsluttede i alt 6 gange, hvoraf 5 af disse var udenfor feltet svarende til 83% af det samlede antal afslutninger. Den sidste afslutning var i feltet svarende til 17% af det samlede antal afslutninger. Figur 16: Viser den procentvisefordeling af de to 8 eres afslutninger. Farvekode: Rød = I straffesparksfeltet og Blå = Udenfor straffesparksfeltet

18 8 erne Real Madrid De to 8 ere havde i alt 304 boldmodtagelser, hvoraf 4 af boldmodtagelserne var på den første tredjedel, 218 var på den midterste tredjedel og 82 af boldmodtagelserne var på den sidste tredjedel svarende til henholdsvis 1, 72 og 27% af det samlede antal boldmodtagelser. Figur 17: Viser den procentvisefordeling af 8 ernes boldmodtagelser i de absolutte rum. Farvekode: Rød = Første tredjedel, Blå = Midterste tredjedel og Grøn = Sidste tredjedel Af de 304 boldmodtagelser var 69 af dem i det defensive bagrum svarende til 23% af det samlede antal boldmodtagelser. 199 af boldmodtagelserne skete i forummet. 12 af boldmodtagelserne var bredt i forummet, mens 188 af boldmodtagelserne var centralt i forrummet svarende til henholdsvis 4 og 62% af det samlede antal boldmodtagelser. 31 gange modtog de to 8 ere bolden i mellemrummet, hvorfor 8 boldmodtagelser skete bredt i mellemrum, mens 16 boldmodtagelser skete i mellemrummet mellem back og stopper samt 7 af boldmodtagelserne i mellemrummet skete mellem de to stoppere svarende til henholdsvis 3, 5 og 2% af det samlede antal boldmodtagelser. 4 gange modtog 8 erne bolden i bagrummet svarende til 1% af det samlede antal boldmodtagelser. Figur 18: Viser den procentvisefordeling af 8 ernes boldmodtagelser i de relative rum. Farvekode: Lyserød = Defensivt bagrum, Pink = Forrum centralt, Gul = Forrum bredt, Rød = Mellemrum bredt, Blå = Mellemrum back-stopper, Grøn = Mellemrum stopper-stopper og turkisblå = Bagrum

19 I de 5 kampe med Real Madrid blev der registreret 304 følgehandlinger efter boldmodtagelse. 253 af følgehandlingerne var pasninger, 41 af dem var driblinger mens 10 af følgehandlingerne var afslutninger svarende til henholdsvis 83, 13 og 4% af det samlede antal følgehandlinger. Figur 19: Viser den procentvisefordeling af det samlede antal følgehandlinger for de to 8 ere. Farvekode: Rød = Pasninger, Blå = Driblinger og Grøn = Afslutninger I de 5 analyserede kampe med Real Madrid blev der registreret 6 chanceskabende afleveringer fra de to 8 ere mod forsvar i balance. 1 chanceskabende aflevering blev spillet fra centralt i forrummet, 2 fra bredt i mellemrummet, 1 fra mellemrummet mellem back og stopper, 1 fra mellemrummet mellem de to stoppere og en fra bagrum svarende til henholdsvis 17, 17, 33, 17 og 17% af det samlede antal chanceskabende afleveringer. Figur 20: Viser den procentvisefordeling af chanceskabende afleveringer registreret for de to 8 ere. Farvekode: Rød = Forrum centralt, Blå = Mellemrum bredt, Grøn = Mellemrum back-stopper, Gul = Mellemrum stopper-stopper og Pink = Bagrum

20 I de 5 analyserede kampe med Real Madrid blev der registrerede 10 afslutninger fra de to 8 ere. 6 af disse var udenfor straffesparksfeltet, mens 4 var inde i straffesparksfeltet svarende til henholdsvis 60 og 40% af det samlede antal afslutninger. Figur 21: Viser den procentvisefordeling af afslutninger registrerede for de to 8 ere. Farvekode: Blå = Afslutninger udenfor straffesparksfeltet, Rød = Afslutninger i straffesparksfeltet og Grøn = Mål udenfor straffesparksfeltet 10 eren - Sampdoria I alt modtog 10 eren i Sampdorias midtbanediamant bolden 90 gange. 47 af boldmodtagelserne blev foretaget på den sidste tredjedel af banen, mens 42 af boldmodtagelserne blev foretaget på den midterste tredjedel af banen svarende til henholdsvis 52 og 47% af det samlede antal boldmodtagelser. Én gang modtog 10 eren bolden på den første tredjedel svarende til 1% af det samlede antal boldmodtagelser. Figur 22: Viser den procentvisefordeling af 10 erens boldmodtagelse i de absolutte rum. Farvekode: Rød = Første tredjedel, Blå = Midterste tredjedel og Grøn = Sidste tredjedel

21 Sampdorias 10 er modtog 24 af de 90 boldmodtagelser i forrum. 23 af modtagelserne i forrummet blev modtaget centralt, mens én modtagelse blev foretaget bredt i forrumet svarende til henholdsvis 26 og 1% af det samlede antal modtagelser. Sampdorias 10 er modtog bolden 19 gange bredt i mellemrummet, 16 gange i det relative rum mellem back og stopper i mellemrummet, mens 10 eren modtog bolden 23 gange i det relative rum mellem de to stoppere svarende til henholdsvis, 21, 18 og 26% af det samlede antal boldmodtagelser. 4 gange modtog 10 eren bolden i bagrummet svarende til 4% af det samlede antal boldmodtagelser, mens 10 eren modtog bolden 2 gange i det defensive bagrum svarende til 2% af det samlede antal boldmodtagelser. Figur 23: Viser den procentvisefordeling af 10 erens boldmodtagelser i de relative rum. Farvekode: Lyserød = Defensivt bagrum, Pink = Forrum centralt, Gul = Forrum bredt, Rød = Mellemrum bredt, Blå = Mellemrum back-stopper, Grøn = Mellemrum stopper-stopper og turkisblå = Bagrum 63 af de 90 følgehandlinger som er registreret for Sampdorias 10 ere var pasninger svarende til 70% af det samlede antal følgehandlinger. 16 gange driblede 10 eren svarende til 18% af det samlede antal følgehandlinger. 11 gange afsluttede 10 eren svarende til 12% af det samlede antal følgehandlinger. Figur 24: Viser den procentvisefordeling af 10 erens følgehandlinger. Farvekode: Rød = Pasninger, Blå = Driblinger og Grøn = Afslutninger

22 10 er positionen havde 7 chanceskabende afleveringer mod etableret forsvar i de 5 analyserede kampe. Én enkelt af de chanceskabende afleveringer kom fra den centrale del af forrummet, mens de resterende 6 kom fra mellemrummet. 3 chanceskabende aflevering kom fra det relative rum mellem de to stoppere, 2 af de chanceskabende afleveringer kom fra det relative rum mellem backen og stopperen, mens én enkelt chanceskabende aflevering kom fra bredt i mellemrummet svarende til henholdsvis 43, 29 og 14% af de chanceskabende afleveringer. Figur 25: Viser den procentvisefordeling over hvilke rum 10 erens chanceskabende aflevering kom fra. Farvekode: Rød = Forrum centralt, Blå = Mellemrum bredt, Grøn = Mellemrum back-stopper og Gul = Mellemrum stopper-stopper. I alt blev der registreret 11 afslutninger fra 10 er positionen. 7 af afslutningerne var udenfor straffesparksfeltet, mens 4 afslutninger blev foretaget i straffesparksfeltet svarende til henholdsvis 64 og 36% af det samlede antal afslutninger. Figur 26: Viser den procentvisefordeling af 10 er positionens afslutninger udenfor og i straffesparksfeltet. Farvekode: Blå = Udenfor straffesparksfeltet og Rød = I straffesparksfeltet

23 10 eren Real Madrid I de 5 analyserede kampe med Real Madrid blev der registreret 178 boldmodtagelser for 10 er positionen. 3 af boldmodtagelserne skete på den første tredjedel, 92 på den midterste tredjedel og 83 på den sidste tredjedel svarende til henholdsvis 2, 51 og 47% af det samlede antal boldmodtagelser. Figur 27: Viser den procentvisefordeling af de registrerede boldmodtagelser for 10 er positionen i de absolutte rum. Farvekode: Rød = Første tredjedel, Blå = Midterste tredjedel og Grøn = Sidste tredjedel. De 178 boldmodtagelser registrerede for 10 er positionen fordeler sig således, at 10 eren modtog bolden 16 gange i det defensive bagrum, 75 gange i den centrale del af forrummet og 10 gange bredt i forrummet svarende til 9, 42 og 6% af det samlede antal boldmodtagelser. Fordelingen i mellem- og bagrum var således at 10 eren modtog bolden 34 gange bredt i mellemrummet, 26 gange i mellemrummet mellem back og stopper, 12 gange i mellemrummet mellem de to stoppere og 5 gange i bagrummet svarende til 19, 15, 7 og 3% af det samlede antal boldmodtagelser. Figur 28: Viser den procentvisefordeling af de registrerede boldmodtagelser for 10 er positionen fordelt på de relative rum. Farvekode: Lyserød = Defensivt bagrum, Pink = Forrum centralt, Gul = Forrum bredt, Rød = Mellemrum bredt, Blå = Mellemrum back-stopper, Grøn = Mellemrum stopper-stopper og Turkisblå = Bagrum

24 For de 5 analyserede kampe med Real Madrid blev der registreret 174 følgehandlinger efter boldmodtagelse for 10 er positionen. 137 af følgehandlingerne blev registreret som pasninger, 33 følgehandlinger blev registreret som driblinger mens 8 følgehandlinger blev registreret som afslutninger svarende til 79, 19 og 8% af det samlede antal følgehandlinger. Figur 29: Viser den procentvisefordeling af de registrerede følgehandlinger for 10 er positionen. Farvekode: Rød = Pasninger, Blå = Driblinger og Grøn = Afslutninger I de 5 analyserede kampe med Real Madrid blev der registrerede 4 chanceskabende afleveringer for 10 er positionen mod etableret forsvar. 1 chanceskabende aflevering blev registreret fra både det defensive bagrum og det centrale forrum svarende til 25% af det samlede antal chanceskabende aflevering. Endvidere blev 2 chanceskabende afleveringer registreret fra bredt i mellemrum svarende til 50% af det samlede antal chanceskabende afleveringer. Figur 30: Viser den procentvisefordeling af chanceskabende afleveringer registreret for 10 er positionen. Farvekode: Rød = Defensivt bagrum, Blå = Forrum centralt og Grøn = Mellemrum bredt

25 I de 5 analyserede kampe med Real Madrid blev der registreret 8 afslutninger fra 10 er positionen efter angreb mod etableret forsvar. 3 af afslutninger var udenfor straffesparksfeltet svarende til 37,5% af det samlede antal afslutninger. 5 af afslutningerne var i straffesparksfeltet svarende til 62,5% af det samlede antal afslutninger. Én af afslutningerne udmøntede sig i mål. Figur 31: Viser den procentvisefordeling af de registrerede afslutninger for 10 er positionen. Farvekode: Blå = Afslutninger udenfor straffesparksfeltet, Rød = Afslutninger i straffesparksfeltet og Grøn = Mål i straffesparksfeltet

26 Den flade midtbanekæde De centrale midtbanespillere Atletico Madrid I de 5 analyserede kampe for Atletico Madrid blev der registreret 165 boldmodtagelser for de to centrale midtbanespillere, hvoraf 15 boldmodtagelser var på den første tredjedel, 131 var på den midterste tredjedel og 19 boldmodtagelser var på den sidste tredjedel svarende til 9, 80 og 11% af det samlede antal boldmodtagelser. Figur 32: Viser den procentvisefordeling af boldmodtagelser for de to centrale midtbanespillere i de absolutte rum. Farvekode: Rød = Første tredjedel, Blå = Midterste tredjedel og Grøn = Sidste tredjedel. Af de 165 boldmodtagelser blev 72 registrerede til at være i det defensive bagrum, 85 i det centrale forrum og 3 bredt i forrum svarende til henholdsvis 43, 52 og 2% af det samlede antal boldmodtagelser. I mellemrum modtog de to centrale midtbanespillere henholdsvis bolden 1 gang bredt i mellemrum, 4 gange i mellemrummet mellem back og stopper og 0 gange i rummet mellem de to stoppere svarende til 1, 2 og 0% af det samlede antal boldmodtagelser. De centrale midtbanespillere havde ingen boldmodtagelser i bagrummet. Figur 33: Viser den procentvisefordeling af boldmodtagelser for de to centrale midtbanespillere i de relative rum. Farvekode: Pink = Defensivt bagrum, Gul = Forrum centralt, Grøn = Forrum bredt, Blå = Mellemrum bredt og Rød = Mellemrum back-stopper

27 I de 5 analyserede kampe med Atletico Madrid blev der registreret 163 følgehandlinger efter boldmodtagelse for de to centrale midtbanespillere. 147 af følgehandlingerne blev registreret som pasninger, 15 følgehandlinger blev registreret som driblinger og 2 følgehandlinger blev registreret som afslutninger svarende til henholdsvis 90, 9 og 1% af de samlede følgehandlinger for de centrale midtbanespillere. Figur 34: Viser den procentvisefordeling af følgehandlingerne registreret for de 2 centrale midtbanebanespillere. Farvekode: Rød = Pasninger, Blå = Driblinger og Grøn = Afslutninger I de 5 kampe der blev analyseret med Atletico Madrid blev der ikke registreret nogle chanceskabende afleveringer fra de to centrale midtbanespillere som følge af opbygning- og afslutningsspil overfor etableret forsvar. Dog blev der registreret 2 afslutninger. Begge registreret som afslutninger udenfor straffesparksfeltet.

28 De centrale midtbanespillere Udinese I de 5 analyserede kamp med Udinese blev der registreret 129 boldmodtagleser for de to centrale midtbanespillere. 1 boldmodtagelse blev foretaget på første tredjedel, 107 boldmodtagelser var på midterste tredjedel, mens 21 boldmodtagelser var på sidste tredjedel. Figur 35: Viser den procentvisefordeling af de to centrale midtbanespilleres boldmodtagelser i de absolutte rum. Farvekode: Rød = Første tredjedel, Blå = Midterste tredjedel og Grøn = Sidste tredjedel Af de 129 registrerede boldmodtagelser for de 2 centrale midtbanespillere var 32 af boldmodtagelserne i det defensive bagrum 82 i det centrale forrum og 10 bredt i forrum svarende til henholdsvis 25, 64 og 8% af det samlede antal boldmodtagelser for de to centrale midtbanespillere. Udineses centrale midtbanespillere havde endvidere 1 boldmodtagelse bredt i mellemrum, 2 boldmodtagelser i mellemrummet mellem back og stopper samt 2 boldmodtagelser i mellemrummet mellem de to stoppere svarende til henholdsvis 1, 2 og 2% af det samlede antal boldmodtagelser. Der blev ikke registreret nogle boldmodtagelser i bagrummet for de centrale midtbanespillere Figur 36: Viser den procentvisefordeling af de to centrale midtbanespilleres boldmodtagelser i de relative rum. Farvekode: Turkisblå = Defensivt bagrum, Pink = Forrum centralt, Gul = Forrum bredt, Rød = Mellemrum bredt, Blå = Mellemrum back-stopper og Grøn = Mellemrum stopperstopper

29 Af de i opgaven 129 registrerede følgehandlinger for de centrale midtbanespillere var 113 af dem pasninger, 12 følgehandlinger var driblinger mens 4 var afslutninger svarende til henholdsvis 88, 9 og 3% af det samlede antal følgehandlinger. Figur 37: Viser den procentvisefordeling af de to centrale midtbanespilleres følgehandlinger. Farvekode: Rød = Pasninger, Blå = Driblinger og Grøn = Afslutninger I de 5 kampe der blev analyseret med Udinese havde de centrale midtbanespillere ingen chanceskabende afleveringer som følge af angreb, der startede i mod forsvar i balance. Endvidere havde de 4 afslutninger som følge af angreb, der startede mod forsvar i balance. Alle afslutninger blev registreret værende udenfor straffesparksfeltet.

30 Kantspillerne Atletico Madrid I de 5 analyserede kampe med Atletico Madrid blev der registreret 161 boldmodtagelser for de to kantspillere. 3 af boldmodtagelserne var på den første tredjedel, 93 af boldmodtagelserne var på den midterste tredjedel og 65 af boldmodtagelserne var på den sidste tredjedel svarende til 2, 58 og 40% af det samlede antal boldmodtagelser. Figur 38: Viser den procentvisefordeling af de registrerede boldmodtagelser for de to kantspillere i de absolutte rum. Farvekode: Rød = Første tredjedel, Blå = Midterste tredjedel og Grøn = Sidste tredjedel. Af de 161 boldmodtagelser blev 24 af dem registrerede til at være i det defensive bagrum, 32 i det centrale forrum og 26 bredt i forrum svarende til henholdsvis 15, 20 og 16% af det samlede antal boldmodtagelser. Kantspillerne modtog endvidere bolden 27 gange bredt i mellemrum, 32 gange i mellemrummet mellem back og stopper og 15 gange i mellemrummet mellem de to stoppere svarende til henholdsvis 17, 20 og 9% af det samlede antal boldmodtagelser. 4 gange modtog kanterne bolden i bagrummet svarende til 2% af det samlede antal boldmodtagelser. Figur 39: Viser den procentvisefordeling af boldmodtagelser for kantspillerne i de relative rum. Farvekode: Lyserød = Defensivt bagrum, Pink = Forrum centralt, Gul = Forrum bredt, Rød = Mellemrum bredt, Blå = Mellemrum back-stopper, Grøn = Mellemrum stopper-stopper og Turkisblå = Bagrum

31 I de 5 kampe med Atlectio Madrid blev der registreret 154 følgehandlinger efter boldmodtagelse. 130 af følgehandlingerne var pasninger, 22 af følgehandlingerne var driblinger mens 2 af følgehandlingerne var afslutninger. Figur 40: Viser den procentvisefordeling af følgehandlinger for de to kantspillere. Farvekode: Rød = Pasninger, Blå = Driblinger og Grøn = Afslutninger Registreringer for kantspillernes afslutningsspil viste 3 chanceskabende afleveringer som følge af opbygning- og afslutningsspil mod forsvar i balance. 1 chanceskabende aflevering blev spillet fra det centrale forrum mens de sidste 2 chanceskabende afleveringer blev spillet fra bredt i mellemrummet. Endvidere blev der registreret 2 afslutninger fra kantspillerne i løbet af de 5 kampe som blev inddraget i indeværende analyse. Begge afslutninger faldt udenfor straffesparksfeltet. Kantspillerne - Udinese I de 5 analyserede kampe med Udinese blev der registreret 126 boldmodtagelser for kantspillerne. 2 af boldmodtagelserne blev registret på første tredjedel, 80 boldmodtagelser blev registreret på midterste tredjedel og 44 boldmodtagelser blev registreret på sidste tredjedel svarende til henholdsvis 2, 63 og 35% af det samlede antal boldmodtagelser. Figur 41: Viser den procentvisefordeling af boldmodtagelser for kantspillerne i de absolutte rum. Farvekode: Rød = Første tredjedel, Blå = Midterste tredjedel og Grøn = Sidste tredjedel

32 Af de 126 boldmodtagelser der blev registreret for kantspillerne var 4 af boldmodtagelserne i det defensive bagrum, 37 af boldmodtagelserne var centralt i forummet mens 49 af boldmodtagelserne var bredt i forummet svarende til 3, 29 og 49% af det samlede antal boldmodtagelser for kantspillerne. Endvidere modtog kantspillerne bolden bredt i mellemrummet 25 gange, 8 gange i mellemrummet mellem back og stopper samt 2 gange mellem de to stoppere svarende til 20, 6 o 2% af det samlede antal boldmodtagelser for kantspillerne. Én gang modtog kantspillerne bolden i bagrummet svarende til 1% af det samlede antal boldmodtagelser for kantspillerne. Figur 42: Viser den procentvisefordeling af boldmodtagelser for kantspillerne i de relative rum. Farvekode: Lyserød = Defensivt bagrum, Pink = Forrum centralt, Gul =Forrum bredt, Rød = Mellemrum bredt, Blå = Mellemrum back-stopper, Grøn = Mellemrum stopper-stopper og Turkisblå = Bagrum Der blev registreret 126 følgehandlinger for kantspillerne efter boldmodtagelse. 85 af følgehandlingerne blev registret som pasninger, 35 følgehandlinger blev registret som driblinger og 6 følgehandlinger blev registreret som afslutninger svarende til henholdsvis 67, 28 og 5% af det samlede antal følgehandlinger for kantspillerne.

33 Figur 43: Viser den procentvisefordeling af følgehandlinger for kantspillerne. Farvekode: Rød = Pasninger, Blå = Driblinger og Grøn = Afslutninger I de 5 analyserede kampe med Udinese blev der registret 3 chanceskabende afleveringer fra kantspillerne som følge af angreb, der startede mod forsvar i balance. 2 af de chanceskabende afleveringer blev spillet fra bredt i mellemrum, mens én blev spillet fra mellemrummet i mellem back og stopper. Endvidere blev der registrerede 6 afslutninger fra kantspillerne som følge af angreb, der startede mod forsvar i balance. 4 af afslutningerne blev taget udenfor straffesparksfeltet, mens 2 af afslutninger faldt i straffesparksfeltet svarende til henholdsvis 67 og 33% af det samlede antal afslutninger registreret for kantspillerne. Figur 44: Viser den procentvisefordeling for afslutninger registreret for kantspillerne. Farvekode: Blå = Udenfor straffesparksfeltet og Rød = Afslutninger i straffesparksfeltet

34 Analyse I analyseafsnittet ønsker jeg at analysere de enkelte positioners arbejdskrav både ved at inddrage de tidligere præsenterede kvalitative registreringer (Resultater afsnit), men også via kvalitativ analyse af udvalgte videoklip (findes på vedlagte USB). Hermed søges at finde nogle fællestræk/tendenser for de enkelte positioner, men også nuancer/forskelligheder i de enkelte positioners rolle vil blive analyseret i afsnittet. 6 er positionen Registreringer for 6 er positionen (både Sampdoria og Real Madrid) viser, at 91% af deres boldmodtagelser sker på de 2 første tredjedele af banen, hvoraf 99% af deres boldmodtagelser sker enten i det defensive bagrum (29%) eller centralt i forrummet (70%). Endvidere viser registreringerne at 68% af deres pasninger har en boldmodtager i enten det defensive bagrum (26%) eller i forummet (42%). På baggrund af tallene synes der at dannes et billede af, at 6 er positionen ofte er en væsentlig del af opbygningsspillet. 6 ernes rolle i opbygningsspillet underbygges endvidere af at de 47% af pasningerne til 6 eren kommer fra enten én af de to stoppere (26%) eller én af de to backs (21%). Kun 16% af gangene modtager 6 eren bolden fra 10 eren (11%) eller én af de to angribere (5%). 6 erens rolle i opbygningsspillet er ofte at være en spilmulighed således at man kan spille forbi modstanderens første pres. Ved stopper i boldbesiddelse sker dette enten ved, at 6 eren positionerer sig i forrummet centralt således at han kan blive retvendt på 1 og derefter spille fremad (Videoklip 1 og 2) eller ved at positionerer sig således i den centrale del af forrummet at man kan spille fremad/til siden på 1 (Videoklip 4). Ved fase 1 overfor én angriber agere 6 eren indimellem også link mellem de to stoppere for at kunne spille modstanderens angriber væk, og den modsatte stopper efterfølgende kan drive bolden forbi modstanderens angriber (Videoklip 3). De ovenstående beskrevne tendenser for 6 eren gør sig gældende både for Real Madrid og Sampdoria. En tendens som ikke kan observeres i registreringerne er 6 eren rolle i fase 1 uden bold overfor modstandere, hvis defensive organisation har 2 angribere. Her observeres det ofte, at 6 eren har til opgave at samle de to angribere, således at stopperne får mulighed for at spille på én af de to 8 ere, og derfor komme på siden af de 2 angribere, og derfor være en spilmulighed for de én af de to 8 ere fremfor en mulighed for de to stoppere (Videoklip 18). Ved indspil fra back observeres det, at 6 er positionen har en væsentlig rolle i forhold til at tilbyde en spilmulighed centralt i forrummet for enten at vende spil (Videoklip 6) eller spille fremad fra centralt i forrummet (Videoklip 7). Ofte observeres det at 8 er i boldsiden binder en af modstandernes midtbanespillere, typisk en central midtbanespiller enten ved at bevæge sig bredt i foreller mellemrum (Videoklip 5) eller ved at bevæge sig mod bolden ved back i boldbesiddelse (Videoklip 8). Derfor bliver det væsentligt at 6 eren udnytter det rum som opstår centralt i forummet således at backen

35 har mere end en spilmulighed, og derfor ikke bliver fanget i modstanderens erobringsspil (Videoklip 7 og Videoklip 8). Som det fremgår af de kvantitative registreringer er langt størstedelen af 6 er positionens følgehandlinger pasninger (95%), hvilket er i god overensstemmelse med den kvalitative analyse, der understreger 6 er positionens rolle i opbygningsspillet, hvor der primært anvendes pasninger til at flytte bolden længere frem på banen. Analyserer man de registrerede videoklip af 6 er positionens driblinger (11stks = 4%) lader det sig også observerer, at driblingerne indgår som en del af opbygningspillet. 6 er positionen anvender driblinger til at drive bolden i banens længderetning enten fra defensivt bagrum til forrum centralt (Videoklip 11) eller fra en retvendt position i forrummet med meget plads foran sig, således at de bringer sig selv tættere på modstanderes midtbanekæde (Videoklip 13). Driblinger er altså et sjældent anvendt redskab for 6 er positionen, og anvendes aldrig (i hvert fald ikke i de i opgaven udvalgte kampe) til at sætte sin direkte modstander og derigennem skabe et overtal, som vi normalt kender det fra kant- eller back positionens driblinger. Dog viser videoklip 11 og 13, at driblinger er et yderst effektfuldt redskab, når det anvendes, til at flytte spillet længere frem på banen, og derigennem bringe sig tættere på modstanderens mål (Videoklip 13). Af de 54 pasninger som 6 er positionen modtager fra backen er en stor del af dem i fase 2, forberedelse af afslutningsspillet om man vil. Her observeres det, at 6 eren agere spilmulighed for backen, således at holdet får mulighed for enten at fastholde bolden eller søge fremspil der kan give en gennembrudsmulighed mere centralt i banen (Videoklip 10). Gennem sin position i fase 2 får 6 eren en væsentlig rolle i forhold til at forberede omstillinger fra VI til DE, da 6 erens udgangsposition ofte gør, at denne vil være positionereret bag bolden ved boldtab i forsøg på gennembrud. Den ovenfor beskrevne position for 6 eren er noget Sampdoria sjældent afviger fra, hvorfor 6 er positionen hos Sampdoria typisk vil have afslutninger udenfor straffesparksfeltet (Videoklip 14). Omvendt synes Real Madrids 6 er position at have en større grad af bevægelsesfrihed i overgangen mellem fase 2 og fase 3. Her anvender Real Madrid indimellem deres 6 er til indløb i straffesparksfeltet ved bredde gennembrud (Videoklip 16), ligesom der enkelte gange også lader sig observere dybe løb fra 6 er positionen på sidste tredjedel af banen (Videoklip 15). Der eksisterer altså nuancer i forhold til 6 er positionens rolle i afslutningsspillet, hvor Real Madrids 6 er position skal evne at time løb i straffesparksfeltet samt have en bredere kompetenceprofil i forhold til afslutningsformer og færdigheder i spillet på den sidste tredjedel sammenlignet med 6 er positionen hos Sampdoria, da denne i højere grad indtager rollen, som det vi i dag ville kalde den klassiske 6 er. 8 er positionen Registreringerne for 8 er positionen (Real Madrid og Sampdoria) viser, at 96% af deres boldmodtagelser sker på de 2 sidste tredjedele af banen, hvoraf der klart modtages flest på den midterste tredjedel (72%), mens 8 erne modtager 24% af boldene på sidste tredjedel og 4% på første tredjedel. En nærmere analyse af

36 hvilke relative rum 8 erne har positioneret sig i ved boldmodtagelse ses en klar overvægt i antallet af boldmodtagelser i forrummet (66%), primært centralt i forrummet (58%) hvorfor 8% sker bredt i forrummet. For de resterende relative rum ses en nogenlunde jævn fordeling mellem defensivt bagrum (16%) og mellemrum (16%), mens ganske få boldmodtagelser sker i bagrummet (2%). 8 erne synes altså i høj grad at være involveret i opbygningsspillet grundet det store antal af boldmodtagelser i forrum og defensivt bagrum. Dette understøttes endvidere af at 8 erne modtager flest pasninger fra de 2 stoppere (33%), mens 22% af pasningerne 8 erne modtager kommer fra de to backs. Registreringerne over hvilket rum 8 erne afleverer til understøtter pointen omkring 8 erne rolle i opbygningsspillet yderligere, da 63% af deres afleveringer har en boldmodtager i enten defensivt bagrum (26%) eller forrum (37%). Dog tegner statistikken også et billede af, at 8 erne er involveret i overgangen mellem opbygning- og afslutningsspil samt det egentlige afslutningsspil qua deres aktioner i mellem- og bagrum, hvilket understøttes af mængden af pasninger, som de modtager fra både 10 er (12%) og angriberne (11%). Hvis vi analyserer nærmere på 8 ernes rolle i opbygningsspillet, så observeres det at de to 8 ere ofte falder på ydersiden af modstandernes angribere for at kunne modtage bolden fra én af de to stoppere (Videoklip 18). Hos både Sampdoria og Real Madrid ses det, at 8 erne ikke er bundet til at arbejde på bagsiden af de 2 angribere, da de indimellem indtager en position i det defensive bagrum, dog stadig højere oppe end stopperne og på ydersiden af de to angribere, typisk halvrum, (Videoklip 18). Sådanne positioner i halvrum fra de to 8 ere giver backen mulighed for at indtage en position højere i banen, ofte bredt i mellemrummet, og skaber generelt bedre fremspilmuligheder for 8 eren sammenlignet med stopperen, da 8 erne kan sætte spillet uden at være under pres og med bedre fremspilmuligheder til for, - mellem- og bagrum grundet bedre afstande (Videoklip 18). Sampdoria anvender disse modsatrettede bevægelser som en potentiel overgang fra opbygningsspil til afslutningsspil, da deres stoppere indimellem vælger at spille direkte på back i bredt i mellemrum, og udnytter altså den plads som 8 erens bevægelse fra højt centralt i forrum til lavt i forrum eller ned i defensivt bagrum skaber (Videoklip 17). Som skrevet anvender Real Madrid samme bevægelsesmønstre for 8 er og back, men da bolden fra direkte fra stopper til back bredt i mellemrummet ikke er observeret i de 5 analyserede kampe, synes Real Madrids formål at være at få 8 erne på bolden for at kunne spille sig længere frem på banen derfra, hvilket de oftest også lykkes med. En variation af fase 1 via 8 erne benyttes særligt af Sampdoria, når 6 eren er lykkes med at samle angriberne. Her indtager 8 erne en lidt højere position centralt i forrummet, således at der skabes en vinkel mellem 8 er og 6 er, hvorefter stopper kan spille på 8 er som herefter kan spille i støtte på retvendt 6 er (Videoklip 18). Ligesom for 6 er positionen er den typiske følgehandling for 8 erne pasninger (83%). Dog observeres der et større antal driblinger fra 8 er positionen samt en større variation og forskel i formål hvormed 8 erne anvender driblingerne. 8 erne anvender, ligesom 6 er positionen, driblinger til at drive bolden i banens længderetning

37 og derved flytte spillet længere frem på banen (Videoklip 20), hvorfor det for 8 erne også er en del af opbygningsspillet (både fase 1 og fase 2). Dog viser den kvalitative analyse af de registrerede driblinger, at 8 erne også anvender driblinger til at gå forbi deres direkte modstander både centralt og bredt oftest som en del af overgangen mellem fase 2 og fase 3 eller som en del af selve afslutningsspillet (Videoklip 21). Denne variation i måden hvormed driblinger anvendes gør, at 8 er positionen skal have en bredere kompetenceprofil i forhold til driblinger, da det ikke kun er nok, at kunne drible med bolden, når der er meget plads omkring en, men det er nødvendigt for en 8 er i midtbanediamanten at have både tekniske, taktiske og fysiske kompetencer, der gør det muligt at lykkes i 1v1 spillet offensivt. En variation i 8 erne rolle i midtbanediamanten, der lader sig observere igennem den kvalitative analyse er, at Sampdorias 8 ere ofte modtager bolden bredt i mellemrummet (45 gange) kontra Real Madrids 8 ere (8 gange). Årsagen hertil er, at 8 eren i boldsiden ofte løber på blindside af modstanders kant, der er på vej i pres på Sampdorias back, hvilket skaber modtagelserne bredt i enten for- eller mellemrum (Videoklip 22), og ofte med megen plads, således at 8 erne kan blive retvendt og herigennem anvende driblinger til enten at drive bolden i længderetningen eller udfordrer 1v1 (Videoklip 22). Analyserer man nærmere på 8 erne rolle i afslutningsspillet viser den kvantitative analyse, at 8 erne modtager bolden centralt i mellemrummet på sidste tredjedel 25 gange i de 10 analyserede kampe og har 13 chanceskabende aflevering (flest af alle positioner) hvilket understreger deres rolle i afslutningsspillet, og nødvendigheden for 8 er positionen at besidde/udvikle de kompetencer som er nødvendige for at kunne spille i mellemrum. Endvidere viste den kvantitative analyse også, at 8 erne modtager bolden i bagrummet som følge af dybe løb igennem modstanderens bagkæde (10 gange), hvor den kvalitative analyse af udvalgte videoklip viste at disse dybe løb, der truer bagrummet ofte er løb over længere afstande, hvorfor timing i forhold forskellige signaler (eksempelvis retvendt spiller i for- eller mellemrum) er væsentlige egenskaber for en 8 er (Videoklip 23). Den kvantitative analyse af 8 er positionens afslutninger viste, at 66% af afslutningerne finder sted udenfor straffesparksfeltet, mens 33% af afslutningerne finder sted i straffesparksfeltet. Analysen af 8 er positionen i midtbanediamanten synes at tegne et billede af en all-round spiller, der har en rolle i alle af spillets 3 offensive faser, og derfor nødvendigvis skal besidde en bred kompetenceprofil for at kunne løse rollen, hvorfor det ofte også er forholdsvis dynamiske spillere, der indtager rollen som 8 ere for Real Madrid og Sampdoria (eksempelvis Luka Modric og Dennis Praet). 10 er positionen Den kvantitative analyse viste at 10 er positionen befinder sig på den sidste tredjedel af banen 49% af gangene denne modtager bolden, mens udgangspositionen for 10 er positionen var på midterste tredjedel 50% af gangene under boldmodtagelsen. 49% af 10 er positionens boldmodtagelser finder sted i

38 mellemrummet forholdsvis ligeligt fordelt mellem bredt (20%), mellem back og stopper (16%) og mellem de to stoppere (13%), hvorfor det kunne tyde på, at 10 er positionen hos både Sampdoria og Real Madrid har en høj grad af bevægelsesfrihed fra sin udgangsposition. Endvidere modtager 10 er positionen bolden 9% af gangene i bagrummet, mens 41% af gangene sker boldmodtagelsen i forrummet. På baggrund af tallene synes der at tegne et billede af, at 10 er positionen ofte er involveret i den senere del af opbygningsspillet, fase 2, overgange fra fase 2 til fase 3 og afslutningsspillet. 10 er positionens rolle i fase 2 samt overgange til fase 3 og selve afslutningsspillet underbygges videre af, at 10 er positionen modtager bolden 13% af gangene fra angriberne (flest af alle positioner i midtbanediamanten) samt 49% af gangene fra én af de 3 andre midtbanespillere, mens kun 15% af 10 er positionens boldmodtagelser er pasninger fra stopperne (mindst af alle positioner i midtbanediamanten), ligesom hele 43% af deres pasninger går spilles til eller i mellem- og bagrum. Dog viser den kvalitative analyse, at Real Madrids 10 er indimellem bevæger sig ned i forrummet og få gange helt ned i det defensive bagrum for at hente bolden, og derfor indimellem også agere spilmulighed i fase 1 (Videoklip 24), men som den kvantitative analyse viser, er dette ikke den primære rolle for 10 er positionen. Dette understøtter dog den høje grad af bevægelsesfrihed som 10 er positionen arbejder under, specielt hos Real Madrid. Det som kommer til udtryk som en høj grad af bevægelsesfrihed fra sin udgangsposition er selvfølgelig underlagt en vis grad af systematik. En af de tendenser, som ses i spillet hos Real Madrid, er at 10 er positionen ofte indtager positioner bredt i mellemrum for at skabe lokale overtal eller 1v1 til 3v3 situationer sammen med backen og eventuelt den ene af de to angribere, der giver mulighed for at gå fra opbygning- til afslutningsspil (Videoklip 27). Denne tendens ses ikke hos Sampdoria. Sampdorias 10 er forholder sig forholdsvis centralt på banen på den sidste tredjedel i forbindelse med overgangene fra opbygning- til afslutningsspil, hvilket underbygges af den kvalitative analyse, hvor 60% af boldene som 10 er positionen modtager i mellemrummet forekommer at være i den centrale del af mellemrummet. Af de 13 aktioner som Sampdorias 10 er har på sidste tredjedel bredt i mellemrummet ender 5 af dem med afslutninger uden for straffesparksfeltet, hvor chancen med fordel kunne være forsøgt spillet større (Videoklip 28), mens 5 af aktionerne er en del af fase 2 og derigennem fastholdelse af bolden (Videoklip 29). 4 af aktionerne er forsøg på overgange mellem fase 2 og fase 3 (Videoklip 30), hvorfor både den kvalitative og kvantitative analyse underbygger Sampdorias 10 er ofte er involveret i overgange mellem opbygning- og afslutningsspil fra den centrale del af mellemrummet. Analyserer man nærmere på 10 er positionens rolle i afslutningsspillet, så kommer 73% af de chanceskabende afleveringer fra mellemrummet, men her optræder der igen en forskel mellem Real Madrid og Sampdorias funktionelle organisation. 10 er positionen hos Sampdoria har i større grad chanceskabende afleveringer fra den centrale del af mellemrummet, enten i det relative rum mellem back og stopper eller fra det relative rum mellem de to stoppere (Videoklip 25), mens Real Madrids 10 er

39 position fortrinsvis er involveret i afslutningsspillet fra bredt i mellemrum eller fra centralt i forrum (Videoklip 26). En af årsagsforklaringerne er de tidligere beskrevne forskelle i 10 erens position på den sidste tredjedel, og derigennem altså forskellene i den funktionelle organisation mellem de to hold. Et andet væsentligt punkt er dog udgangspunktet for modstanderens defensive organisation. Som illustreret op Videoklip 25 og, så møder Real Madrid i højere grad modstandere, hvis defensive organisation er positioneret lavt og med en stor grad af kompakthed, hvorfor der typisk bliver plads på siderne af modstandernes organisation, og derfor ofte bredt i mellemrummet. Alternativt er at 10 er positionen finder plads i den centrale del af forrummet mod et lavt etableret forsvar for at kunne spille chipbolden ned over bagkæden (Videoklip 26). 10 er positionen bidrager også indimellem med dybe bevægelser, der truer bagrummet som en del af deres rolle i afslutningsspillet. De dybe løb kommer både ved retvendt upresset spiller i forrum på første, midterste og sidste tredjedel (Videoklip 38), typisk som en del af en modsatrettede bevægelse i samarbejde med én af de to angribere. Yderligere viser den kvantitative analyse også, at 10 er bidrager med dybe bevægelser ved retvendt upresset spiller i mellemrum, dette ses dog typisk kun på den sidste tredjedel (Videoklip 39). En kvantitativ analyse af 10 er positionens afslutninger, viser, at 8 af afslutningerne falder i straffesparksfeltet, mens 10 afslutninger falder udenfor straffesparksfeltet. Afslutningerne i og udenfor straffesparksfeltet indeholder mange forskellige situationer; frigørelse af bolden for derefter at kunne afslutte (Videoklip 34), et dybt løb og en der tilhørende stikning fra en medspiller (Videoklip 35), cutbacks/indlæg (Videoklip 36) eller langskud (Videoklip 37). Pasninger er den mest anvendte følgehandling for 10 er positionen (79%), mens driblinger er følgehandling efter boldmodtagelsen 19% af gangene. Driblinger fra 10 er positionen bruges i høj grad til enten at opsøge pres, som et led af mellemrumsspillet (Videoklip 31) eller til at udfordrer sin direkte modstander(e) som en del af overgangen fra opbygning- til afslutningsspil eller som en del af det egentlige afslutningsspil (Videoklip 32). Som det fremgår af videoklip 32 anvendes udfordringer af 10 ernes direkte modstander(e) typisk fra en position bredt i mellemrummet, mens det at opsøge pres på modstanderens bagkæde fortrinsvis forekommer centralt i mellemrummet (31). Alternativt anvender 10 er positionen driblinger til at fastholde bolden højt på banen, således at holdet får mulighed for at bringe flere medspillere længere frem på banen, og derigennem øge deres chancer for et gennembrud senere i spillet (Videoklip 34). Hos Real Madrid anvender 10 er positionen også driblinger til at drive bolden i banens længderetning i forbindelse med opbygningsspillet (Videoklip 33). Dette sker dog kun i de situationer, hvor 10 positionen har bevæget sig længere ned i banen for at hente bolden. Selvom forskellene i den funktionelle organisation mellem Sampdoria og Real Madrid har indvirkning på 10 er positionens rolle og derigennem både den kvalitative og kvantitative analyse i indeværende opgave,

40 tegner der sig dog alligevel et billede af 10 er positionens rolle. På baggrund af ovenstående analyse har 10 eren en væsentlig rolle i fase 2 i forhold til at fastholde spillet og derigennem flytte spillet længere frem på banen, mens at 10 er positionen for Real Madrid også indimellem har en funktion i fase 1. Endvidere har 10 eren en vigtig rolle i at skabe muligheder for at gå fra opbygnings- til afslutningsspil, typisk via positioneringer i mellemrummet. Forskellene i den funktionelle organisation gør dog, at der er forskel på hvilke relative rum i mellemrummet 10 erne modtager bolden. I forlængelse af overgangene viser ovenstående analyse også, at 10 er positionen spiller en væsentlig rolle i afslutningsspillet, både via chanceskabende afleveringer, men også som afslutter.

41 De centrale midtbanespillere Den kvantitative analyse viser, at de centrale midtbanespillere modtager klart flest bolde på midterste tredjedel (81%), mens 5 og 14% modtages på henholdsvis første og sidste tredjedel. I registreringerne for de centrale midtbanespilleres position i de relative rum ved boldmodtagelses viser den kvantitative analyse, at 96% af deres boldmodtagelser sker i enten det defensive bagrum (35%) eller i forrummet (61%), primært centralt (57% af alle boldmodtagelser i forrummet), mens de centrale midtbanespillere kun modtager bolden i mellemrum 3% af gangene, mens ingen boldmodtagelser finder sted i bagrummet. Endvidere modtager de centrale midtbanespillere bolden 52% af gangene fra en spiller fra bagkæden (stopper = 27%, backs =25%), mens boldmodtagelser fra angriberne kun ses i 8% af de registrerede situationer. Ovenstående resultater fra den kvantitative analyse tegner et billede af, at de centrale midtbanespillere typisk er en del af opbygningsspillet (fase 1 og fase 2), mens overgange til afslutningsspil samt selve afslutningsspillet ikke synes at være et væsentligt element for rollen som central midtbanespiller. Dette billede underbygges yderligere af, at de centrale midtbanespillere typisk afleverer til defensivt bagrum (34%) eller forrummet (41%), mens der kun spilles pasninger til mellem- og bagrum henholdsvis 22% og 3% af de registrerede situationer. Analyse af de centrale midtbanespilleres boldmodtagelser i det centrale forrum, når pasningerne spilles fra stopper, viser at disse pasninger anvendes til eksempelvis at samle modstandernes angribere, såfremt modstanderens defensive organisation indeholder 2 angribere (Videoklip 40) eller blive retvendt på én for herefter enten at kunne drive bolden i længderetningen eller spille fremad/bredt fra centralt i forrummet (Videoklip 41). Endvidere viser den kvantitative analyse også, at de centrale midtbanespillere ofte indtager positioner, hvor den ene centrale midtbanespiller arbejder i mellem de to angribere, mens den anden positionerer sig på ydersiden af den ene angriber (Videoklip 42 og Figur 45). Dette er positioner som tidligere er beskrevet for 6 er og 8 erne i midtbanediamanten i forbindelse med fase 1, når stopperne sætter spillet og indtager derfor ofte 2 af de 3 positioner, som midtbanediamanten også vil indtage i forbindelse med opbygningsspil fra stopperne. Den centrale midtbanespiller, der positionerer sig mellem de to angribere, har ligesom 6 er positionen i midtbanediamanten, en rolle i forhold til at samle de to angribere, også selvom denne ikke modtager bolden (Figur 45), mens den centrale midtbanespillere på ydersiden af modstanderens angribere ofte kan spilles retvendt enten i defensivt bagrum eller i forrummet for herefter enten at drive bolden i banens længderetning eller spille fremad fra denne position (Videoklip 47).

42 Figur 45: Viser de centrale midtbanespillers position i fase 1 overfor 2 angribere, hvor 1 er positioneret i mellem de to angribere, mens den anden er positioneret på ydersiden af de to angribere. Ved indspil fra back synes nærmeste centrale midtbanespiller at have en væsentlig rolle i forhold til at agere spilmulighed centralt i mellemrummet. Denne del af rollen som central midtbanespiller forekommer, at være særdeles vigtig i overgangen mellem fase 1 og fase 2, hvis Udinese eller Atletico Madrid er endt på deres backs som en del af bagspillet, således at backs ikke bliver fanget i modstanderens erobringsspil (Videoklip 43). Dog er de typiske pasninger fra backs til de centrale midtbanespillere en del af fase 2 og derfor også typisk på modstanderens halvdel. I fase 2 har de centrale midtbanespillere umiddelbart en rolle i forhold til, at agere spilmuligheder for backs/kanter, således at holdene får mulighed for at fastholde bolden højt på banen, eksempelvis via en spilvending, og derigennem søge gennembrud i modsatte side (Videoklip 44). Rollen som spilmulighed for backs og kanter giver endvidere de centrale midtbanespillere en funktion i forbindelse med indspil til mellemrum fra forrum, og derigennem være væsentlige spillere i forhold til at spillere i forhold til at kanter/angribere får mulighed for at blive retvendte/spille i mellemrum (Videoklip 45). Positionen i forrummet for de centrale midtbanespillere giver dem også en væsentlig rolle i forbindelse med forberedelse af omstillingerne VI til DE, eftersom de ofte vil være positioneret bag bolden, når der søges et gennembrud og bolden derigennem sættes på spil. Den kvalitative analyse af de centrale midtbanespilleres følgehandlinger viste, at 90% af aktionerne efter boldmodtagelse var pasninger, mens 9% af følgehandlingerne var driblinger, hvilket understøtter de centrale midtbanespillers rolle som primært pasningsspillere. Driblingerne som de centrale midtbanespillere anvender er i høj grad et redskab til at drive bolden i længderetningen og derigennem flytte spillet længere frem på banen for herefter at fastholde eller bringe sig tættere på modstandernes midtbaneled for at muliggøre eventuelle indspil til mellemrummet (Videoklip 46). Derfor synes driblinger at være et redskab som de centrale midtbanespillere i høj grad anvender i forbindelse med opbygningsspillet, da kun 2 af de registrerede situationer med driblinger anvendes som et led i overgangen mellem opbygnings- og afslutningsspil eller i det egentlige afslutningsspil. En kvalitativ analyse af de centrale midtbanespilleres afslutningsspil viste da også, at de centrale midtbanespillere i de analyserede kampe havde 0 chanceskabende afleveringer og 6 afslutninger (alle udenfor straffesparksfeltet), hvorfor deres rolle i afslutningsspillet er minimal. Dog forekommer der forskelle mellem Udinese og Atletico Madrid. Udineses centrale midtbanespillere har begge en

43 kontrollerende rolle, mens Atletico Madrids centrale midtbanespillere synes at have en smule større frihed i forhold til at involverer sig i overgangene mellem opbygning- og afslutningsspil samt det egentlige afslutningsspil, hvilket kunne ses i den kvantitative analyse (Videoklip 47). På videoklip 47 ses det at Atletico Madrids centrale midtbanespillere spiller en pasning fra forrum til mellemrum for derefter at løbe efter egen pasning og blive spillet retvendt i mellemrummet, hvilket i begge tilfælde fører til afslutning. Sådan adfærd blev ikke observeret hos Udineses centrale midtbanespillere i den kvalitative analyse. De centrale midtbanespillere i den flad midtbanekæde synes at have en væsentlig rolle i forbindelse med opbygningsspillet, hvor de typisk agere spilmulighed i enten det defensive bagrum for de to stoppere eller i den centrale del af forrummet for enten at kunne blive spillet retvendt og selv drive/spille i længderetningen eller som et led i at skabe en retvendt spiller et andet sted på banen med mulighed for fremspil. Endvidere indtager de typisk en rolle i den centrale del af forrummet ved spil på modstanderens banehalvdel, hvor de agerer spilmulighed, typisk for backs og kanter, således at holdene har mulighed for at vende spil eller søge fremspil til den centrale del af mellemrummet efter indspil til én af de to centrale midtbanespillere. Deres kontrollerende rolle i opbygningsspillet gør, at driblinger meget sjældent anvendes til andet end at drive bolden i længderetningen med megen plads omkring sig for at kunne flytte spillet længere frem på banen. Deres position centralt i forrummet giver dem en væsentlig rolle i forbindelse med forberedelse af omstillinger fra VI til DE. På baggrund af de 10 analyserede kampe synes deres rolle i afslutningsspillet samt overgangene fra opbygningsspil til afslutningsspil at være minimal. Kantspillerne Registreringerne for kantspillernes boldmodtagelser i de absolutte rum viste, at 2, 60 og 38% af kantspiller boldmodtagelser blev foretaget på henholdsvis første, midterste og sidste tredjedel. Endvidere viste den kvantitative analyse, at 38% af kantspillerne boldmodtagelser fandt sted i mellemrummet fordelt på 18% bredt, 14% mellem back og stopper og 6% mellem de to stoppere. 50% af kantspillerne boldmodtagelser fandt sted i forrummet fordelt nogenlunde lige mellem bredt i forrum (26%) og centralt i forrum (24%). Yderligere viste den kvalitative analyse at 10% af boldmodtagelserne skete i det defensive bagrum, mens 1% fandt sted i bagrummet. Den høje procentdel af boldmodtagelser på sidste tredjedel samt i mellemrummet indikerer at kantspillerne har en væsentlig rolle i forbindelse med afslutningsspillet samt overgangen til afslutningsspillet. Dog modtager kantspillerne forholdsvis mange pasninger fra specielt backs (36%) og de centrale midtbanespillere (26%), hvilket kunne indikere at kantspillerne også har en væsentlig rolle i forhold til at forberede afslutningsspillet (fase 2). Dette understøttes samtidig at den de førnævnte registreringer, hvor kantspillerne havde en stor del af deres boldmodtagelser i forrummet. Dog indgår specielt Atletico Madrids højre kantspillere (Koké) også ofte som en del af fase 1 ved at bevæge sig ned i

44 forrummet, når stopperne er i boldbesiddelse for at agere ekstra spilmulighed i forrummet (Figur 46 A&B), hvorfor den funktionelle organisation på til tider kan minde om den funktionelle organisation, der tidligere er beskrevet for både Real Madrid og Sampdoria, hvorfor specielt Atletico Madrids højre kant også i nogle situationer vil skulle forholde sig til at forberede omstillinger fra VI til DE (Figur 47) Figur 46: A: Viser Atletico Madrids højre kantspiller positioneret i forummet under fase 1 B: Viser Atletico Madrids højre kantspiller positioneret i forummet under fase 1 Ovenstående positionering af den ene kantspiller centralt i forummet er ikke en position som Udineses kantspillere indtager. Udineses kantspillere indgår dog også indimellem i fase 1, hvilket sker ved, at de indtager positioner bredt i forummet, og derigennem foretages der nærmest et positionsbyt med backen, via modsatrettede bevægelser, hvor backen bevæger sig længere frem på banen (Videoklip 48). Den kvantitative analyse viser altså, at kantspillerne også indgår i fase 1. Figur 47: Viser position for Atletico Madrids højre kant, hvorfra forberedelse af omstilling fra VI til DE også bliver en del af rollen I fase 2 har kanterne en væsentlig rolle i forhold til de ændringer der forekommer i den funktionelle organisation, hvilket skyldes en stor bevægelsesfrihed fra deres udgangsposition, hvilket medfører

45 boldmodtagelser i alle tre relative mellemrum; bredt (Videoklip 49), back-stopper (Videoklip 50) og stopper-stopper (Videoklip 51), hvor de har mulighed for at blive retvendt i forbindelse eller lige efter boldmodtagelse. Den store bevægelsesfrihed giver kanterne mulighed for at varierer deres positioner i forbindelse med boldmodtagelserne, hvorfor de både kan have en rolle i forhold til at skabe lokale overtal forskellige steder på banen (Figur 48A & Figur 48B) eller indtage positioner bredt, der giver dem mulighed for at blive isoleret 1v1 med modstanderens back (Videoklip 49). Figur 48: Figur A: Viser Atletico Madrids kanter der skaber lokalt overtal ved at bevæge sig helt modsat af sin udgangsposition Figur B: Viser Atletico Madrids kanter der skaber lokalt overtal ved at bevæge sig helt modsat af sin udgangsposition Begge hold benytter sig altså af kanter, hvis rolle indebærer både at kunne spille centralt og bredt i mellemrummet. Dog viser den kvantitative analyse, at Udinese i højere grad benytter kanter bredt i mellemrummet (68% boldmodtagelse sker bredt i mellemrummet for Udineses kanter), mens Atletico Madrid i højere grad lader deres kanter bevæge sig centralt i mellemrummet for at finde en position, hvori de kan modtage bolden (58% af boldmodtagelserne sker centralt i mellemrummet for Atletico Madrids kanter). Der forekommer altså nuancer i forhold til i hvor høj grad kanterne modtager boldene centralt eller bredt i mellemrummet mellem de to hold. Dog, som skrevet tidligere, benytter begge hold sig af positioner fra kanterne i mellemrummet bredt og centralt, hvorfor det nødvendigvis må være en del af rollen som kantspiller. De ovenfor beskrevne nuancer lader sig også komme til udtryk i en kvalitativ analyse af kanternes rolle i overgangene mellem opbygnings- og afslutningsspil (mislykkede og succeser) samt selve afslutningsspillet. Begge hold har forsøg på overgange fra de tre relative opdelinger af mellemrummet, men den største variation i hvilke aktioner der indgår i overgange og afslutningsspil ses klart hos Atletico Madrid (Videoklip 52). Atletico Madrids kanter er både involveret i mellemrumsspil i det centrale mellemrum, der fører til stikninger fra enten en af de to kanter eller fra en medspiller, ligesom de også bliver sat op i 1v1 situationer på siderne med mulighed for at komme til indlæg/afslutning (Videoklip 52). Udineses kanter har enkelte aktioner centralt i mellemrummet, hvor de enten indgår som en del af mellemrumsspillet eller

46 søger at spille bolden ned i bagrummet til en medspiller, der foretager et løb mod bagrummet (Videoklip 53). Dog fremgår det af videoklip 53, hvordan langt de fleste overgange fra opbygningsspil til afslutningsspil som involverer kanterne omhandler 1v1 situationer på siderne, som enten fører til indlæg eller afslutninger (Videoklip 53). Kanterne har også en rolle i forbindelse med at true bagrummet i denne del af spillet, hvilket dog ikke udgør en lige så stor del af kantspillernes rolle som det at kunne spille i mellemrummet enten bredt eller centralt, da kun 4% af kantspillernes boldmodtagelser foregår i bagrum på sidste tredjedel, mens 65% af boldmodtagelserne på sidste tredjedel sker i mellemrummet. Den kvantitative analyse viste endvidere at kantspillerne afsluttede 8 gange i de 10 analyserede kampe (6 udenfor straffesparksfeltet og 2 inden i straffesparksfeltet). Umiddelbart synes der ikke at være nogle fællestræk i forbindelse med de 8 afslutninger, hvilket gør det er svært at beskrive kantens rolle som afslutter ud fra den begrænsede mængde empiri. Da kantspillerne indtager væsentlige roller i opbygning- og afslutningsspil samt overgangene mellem de to faser er det ikke overraskende at den typiske følgehandling efter boldmodtagelse er pasninger (79%), mens 20% af følgehandlingerne efter boldmodtagelse udgøres af driblinger. En kvalitativ analyse af kantspillernes driblinger viste, at driblinger i høj grad er et redskab som kantspillerne anvender i forbindelse med overgangene fra opbygning til afslutningsspil (Videoklip 52 & Videoklip 53), men også som en del af mellemrumsspillet hvor de anvender driblinger til at opsøge bagkæden og derigennem forsøge at skabe defensive kædebrud, som potentielt kan udnyttes til gennembrud (Videoklip 54). Endvidere anvender kantspillerne ofte også driblinger som et redskab til at fastholde bolden og beskytte bolden under pres for enten selv at kunne blive retvendt eller vinde tid, således at medspillerne får mulighed for at flytte sig længere frem på banen. Kantspillernes roller har nogle fællestræk, men også klart nogle nuancer i forhold til deres rolle i de enkelte faser. Både Udinese og Atletico Madrids kanter har roller i både opbygning- og afslutningsspillet, men specielt hos Atletico Madrid ser man, hvordan forskel i spillertyper, og derfor også kompetencer, er definerende for rollen som kantspiller. Koké (højre kant) indtager ofte en rolle som spilmulighed centralt i forrummet under fase 1, mens venstre kanten stort set aldrig positionerer sig i forrum i denne del af spillet. Her indtages i stedet en position i mellemrummet (figur 46 A & B). Hos Udinese har begge kanter en rolle i fase 1, men dette er ofte via positioneringer bredt i forummet, hvor de benytter sig af modsatrettede bevægelser i relation med backen i samme side. Begge holds kanter har også klare definerede roller i overgangen mellem opbygning- og afslutningsspil, hvor de ofte indtager positioner i mellemrummet. Dog synes der igen at være væsentlige nuancer, da Udineses kanter hyppigere end Atletico Madrids er positioneret bredt i mellemrummet, mens Atletico Madrids kanter omvendt er hyppigere positioneret i den

47 centrale del af mellemrummet, hvilket gør kravene til de to roller forskellige i forhold til overgangene mellem opbygnings- og afslutningsspillet. Væsentligt i denne sammenhæng er dog, at både Atletico Madrid og Udinese lader deres kanter indtage positioner bredt og centralt i mellemrummet. Diskussion I kommende afsnit vil forskelle og ligheder mellem de forskellige positioner blive diskuteret (Midtbanediamanten vs. Den flade midtbanekæde). Dog har jeg tilladt mig at udvælge de sammenligner, som jeg synes er mest relevant at diskuterer. Denne udvælgelse er sket på baggrund af de debatter, som jeg har mødt i mit daglige virke som U14 træner i FC København (se introduktion). 6 eren vs. De centrale midtbanespillere Der forekommer klarer ligheder mellem 6 er rollen i en midtbanediamant og rollen som central midtbanespiller i en flad midtbanekæde i opbygningsspillet. Begge positioner har over 90% af deres boldmodtagelser i det defensive bagrum eller i forrummet, hvor det typisk ses at de modtager centralt i forummet. Endvidere har begge positioner klart færrest boldmodtagelser fra angriberen samt meget få boldmodtagelser i mellemrummet (6 er = 1%, centrale midtbanespillere =3%). En forskel som ikke lader sig vise i den kvantitative analyse er dog den typisk mere begrænsede rolle for 6 er positionen sammenlignet med de to centrale midtbanespillere i fase 1 mod en defensiv organisation med 2 angribere. 6 er positionen vil i disse situationer stort set altid være positioneret mellem de 2 angribere for at forsøge at samle de to angribere (Videoklip 18). Som beskrevet i analysen for de centrale midtbanespillere vil én af dem indtage den samme position som 6 eren overfor 2 angribere, hvilket betyder, at den anden af de to centrale midtbanespillere typisk vil positionere sig mere som en 8 er i midtbanediamanten (Figur 45), hvorfor de to centrale midtbanespilleres rolle umiddelbart varierer mere i fase 1 overfor 2 angribere sammenlignet med 6 er positionen. Omvendt, kan det ses på videoklip 55 at Real Madrid indimellem positionerer 6 eren mellem de to stoppere, når de møder 2 angribere for på den måde at kunne spille forbi det første pres. En væsentlig pointe her er dog, at Real Madrid kun anvender denne strategi i én af de 5 analyserede kampe, hvilket muligvis kan skyldes, at Toni Kross (normalt 8 er) i denne kamp er positioneret som 6 er, og man derfor kan få ham til at lave fremspil ved at positionerer ham mellem de 2 stoppere. Strategien ses ikke anvendt, når Casemiro bruges som 6 er. Sammenligner man analysen for 6 er positionen med analysen af de centrale midtbanespillere i fase 2, synes rollerne at være tæt på identiske. Begge positioner arbejder primært i forrum i denne fase af spillet, hvor de agerer spilmulighed for backs og kanter (kanter kun de to centrale midtbanespillere) for enten at kunne udføre en spilvending eller søge fremspil med mulighed for gennembrud mere centralt i banen

48 (Videoklip 10, Videoklip 44 og Videoklip 45). Positionen i forrum medvirker samtidig også til at begge positioner har en væsentlig rolle i forbindelse med forberedelse af omstillinger fra VI til DE. Endvidere er den procentvisefordeling af følgehandlinger for 6 er position og de to centrale midtbanespillere mellem pasninger (95% vs. 90%) og driblinger (4% vs. 9%) stort set ens for begge positioner. Samtidig viste den kvalitative analyse at formålet med driblingerne var det samme for både 6 er positionen og de to centrale midtbanespillere, nemlig at flytte spillet længere frem på banen ved at drive bolden i længderetningen, når der var rum/plads foran spillerne, således at bolden kunne blive fastholdt højere på banen eller for at komme tættere på modstanderens midtbaneled for at øge chancen for indspil til mellemrum (Videoklip 13 & Videoklip 46). De to positioners rolle i afslutningsspillet synes begge at være mindre vigtig eftersom meget få situationer er registreret i den kvantitative analyse over de 20 kampe, hvilket også besværliggjorde den kvalitative analyse i forhold til at klarlægge positionernes egentlige roller i afslutningsspillet, da det empiriske grundlag i form af videomateriale var begrænset. En mulig årsagsforklaring kan være, at disse positioner ikke har en rolle i afslutningsspillet. Dog synes jeg, at have observeret nogle mulige tendenser hos Real Madrids 6 er samt hos Atletico Madrids centrale midtbanespillere, der kunne indikere at disse positioner potentielt kunne have en rolle i afslutningsspillet. Derfor er der behov for en dybere analyse af begge positioners rolle i afslutningsspillet for at kunne diskutere ligheder og forskelligheder mellem disse. 8 erne vs. De centrale midtbanespillere 8 erne og de to centrale midtbanespillere har visse ligheder i opbygningsspillet da begge positioner modtager flest pasninger fra de to stoppere, ligesom de også har et højt antal boldmodtagelser som følge af pasninger fra de to backs. Endvidere modtager både de centrale midtbanespillere og 8 er positionen flest bolde i det defensive bagrum samt forrummet, typisk centralt. Årsagen til disse ligheder kan skyldes, at de via ændringer i holdets funktionelle organisation i fase 1 ofte arbejder ud fra nogle af de samme positioner. Eksempelvis, som beskrevet i afsnittet ovenfor, vil en af de to centrale midtbanespillere typiske bevæge sig på ydersiden af angriberen, hvis modstanderne forsvarer sig med 2 angribere. Disse positioner på siden af modstanderens angribere er typisk for 8 erne i fase 1 hos både Sampdoria og Real Madrid (Videoklip 18), hvilket kan være medvirkende til de før beskrevne ligheder i den kvantitative analyse mellem 8 er positionerne og de centrale midtbanespillere. Både 8 er positionen og de centrale midtbanespillere anvender driblinger som en del af opbygningsspillet med det formål at drive bolden i banen længderetning for at flytte spillet længere frem på banen. Dette har for begge positioners vedkommende til formål enten at give holdet mulighed for at fastholde bolden højere på banen eller mindske afstanden til modstanderens midtbanekæde, og derigennem øge chancen for

49 succesfulde pasninger til mellemrum (Videoklip 20 & Videoklip 46). Ovenstående er det primære formål når de centrale midtbanespillere anvender driblinger. Den kvalitative analyse afslører dog en væsentlig forskel imellem de to positioners rolle i form af anvendelsen af driblinger. 8 er positionen anvender i langt højere grad end de centrale midtbanespillere driblinger til at gå forbi deres direkte modstander både centralt og bredt i banen. Årsagen til denne forskel mellem de to positioner kan skyldes, at 8 erne er mere involveret i overgangene fra opbygning- til afslutningsspil, eftersom det typisk er i disse situationer at 8 erne anvender driblinger med netop dette formål (Videoklip 21). Samtidig kan det spekuleres i, at 8 er positionen større antal af boldmodtagelser bredt i mellemrum (53 gange = 9%) sammenlignet med de to centrale midtbanespilleres (2 gange = 1%) også kunne være en mulig årsagsforklaring. En tidligere A-opgave, der beskæftigede sig med offensive 1v1 aktioner konkluderede at de områder som en klassisk wing typisk befinder sig i (bredt i mellemrum), er de områder, hvor der opstår flest offensive 1v1 aktioner, hvorfor det kunne tyde på, at 8 ernes større antal af boldmodtagelser bredt i mellemrummet er en af årsagerne til, at de får mulighed for at benytte driblinger til offensive 1v1 aktioner sammenlignet med de centrale midtbanespillere (Michaelsen, 2010). Samme opgave konkluderer dog også, at de hold der har mest boldbesiddelse ofte er de hold, hvis spillere har flest 1v1 aktioner, hvilket muligvis også kan have haft indvirkning på de i opgaven fundne forskelle mellem anvendelsen af driblinger (Michaelsen, 2010). Disse spekulationer underbygges endvidere af, at Sampdoria i de 5 analyserede kampe har haft den største procentvise boldbesiddelse i 3 ud af 5 kampe, men Real Madrid har haft mest boldbesiddelse i 5 ud af 5 kampe. Omvendt har Udinese kun haft den største procentvise boldbesiddelse i 2 ud af de 5 analyserede kampe, mens Atletico Madrid har haft klart den mindste procentvise boldbesiddelse i alle de 5 analyserede kampe. Den procentvise boldbesiddelse kan derfor tænkes at have haft en indvirkning på anvendelsen af driblinger. Som beskrevet tidligere i analysen af 10 er positionen, møder Real Madrid ofte lavt etablerede forsvar med en stor kompakthed, hvilket kræver spillere der er dygtige 1v1 offensivt (Michaelsen, 2010), hvorfor de enkelte holds spillertyper også kan have haft indvirkning på med hvilket formål driblinger er blevet anvendt, da man ser både Luka Modric (Real Madrid) og Dennis Praet (Sampdoria) anvende driblinger til 1v1 offensivt centralt i banen. En større procentvis boldbesiddelse giver også de enkelte spillere mere tid, og derfor bedre muligheder, for at positionerer sig længere fremme på banen. Derfor kan det spekuleres i, at den større procentvise boldbesiddelse har været medvirkende til, at 8 er positionen har 13% flere boldmodtagelser i mellemrummet sammenlignet med de to centrale midtbanespillere, og derigennem indgår oftere i overgangene mellem opbygning- og afslutningsspil. I uoverensstemmelse hermed viser den kvalitative analyse, at Real Madrid ofte lader en af sine 2 8 ere bevæge sig fra forrum til mellemrum (Figur 49A) når de spiller på modstanderens halvdel, mens Sampdoria ofte anvender deres 8 ere til at skabe retvendte spillere bredt i mellemrummet (Videoklip 22), og derigennem lade dem indgå i

50 overgangene fra opbygning- til afslutningsspil. Omvendt sker det kun meget sjældent at Atletico Madrid og Udinese lader deres 2 centrale midtbanespillere bevæge sig op i mellemrummet og positionerer sig til en boldmodtagelse centralt eller bredt i mellemrummet ved spil på modstanderens banehalvdel, da dette typisk er en del af kantspillerne rolle i den flade midtbanekæde (Figur 49B). At kantens rolle i den flade midtbanekæde er at være en spilmulighed i mellemrummet understøttes af det høje antal boldmodtagelser kantspilleren har i mellemrummet (38%, kun overgået af 10 er positionen). At den procentvise boldbesiddelse skulle have en indvirkning på mellemrumsspillet og antallet af punkter i mellemrummet er i overensstemmelse med en tidligere P-opgave, som viste, at du øger chancen for et succesfuldt mellemrumsspil ved at have et opbygningsspil der minimum varer 10s og gerne over 30s (Weber, 2015), hvorfor den procentvise lave boldbesiddelse muligvis kan have haft en indvirkning på antallet af aktioner for de centrale midtbanespillere i mellemrum. Dog fremgår det af kantens boldmodtagelser, at disse har markant flere i mellemrummet sammenlignet med de to centrale midtbanespillere, hvorfor det lave antal af boldmodtagelser ikke kun kan tilskrives den mindre procentvise boldbesiddelse, men også skyldes at positioneringer i mellemrummet i mindre grad er en del af rollen for den centrale midtbanespiller sammenlignet med 8 er positionen. En af årsagerne hertil kan ganske simpelt være rent numerisk. Såfremt et hold ønsker et effektivt mellemrums- og derigennem afslutningsspil viste den føromtalte P-opgave af Kenneth Weber, at 4 spillere er det oftest benyttede antal spillere i mellemrum ved et succesfuldt mellemrums- og afslutningsspil. Såfremt dette er noget, som Atletico Madrid og Udinese har med i deres taktiske overvejelser, kan der spekuleres i, at de centrale midtbanespillere ikke er nødvendige for et effektivt afslutningsspil, og derfor prioriteres i forhold til andre faser af spillet, da det også kræver forholdsvis mange spillere at skulle sætte indspillet til mellemrum effektivt op. Omvendt vil Real Madrid og Sampdoria, hvis ikke de får deres backs skubbet op bredt i mellemrummet, være nødsaget til i højere grad at positionerer én af de to 8 ere i mellemrummet for at øge deres chancer for et effektivt og succesfuldt afslutningsspil (Weber, 2015), men det ses meget sjældent at begge 8 ere er positioneret i mellemrummet på samme tid, da det som skrevet for den flade midtbanekæden kan kræve en del spillere også at få sat det effektive indspil til mellemrum op (Weber, 2015). Dette er dog udelukkende spekulationer, da jeg af gode grunde ikke kan gøre mig klog på, om dette er noget de respektive trænere overvejer i forhold til deres spillestil. Enkelte gange er de centrale midtbanespillere blevet spillet retvendt i mellemrummet ved boldbesiddelse på modstanderens banehalvdel, hvilket dog er sket efter at de selv har spillet bolden til mellemrummet og bevægede sig efter deres egen pasning (Videoklip 47).

51 Figur 49 A: Viser Real Madrids 8 er positioner ved boldbesiddelse på modstanderens halvdel B: Viser Udineses centrale midtbanespilleres positioner ved boldbesiddelse på modstanderens halvdel 8 er positionen modtager også et større antal bold i bagrummet (10 =2%) sammenlignet med de to centrale midtbanespillere (0%), hvilket understøtter ovenstående pointe, nemlig at 8 erne er oftere involveret i afslutningsspillet er overgangene dertil sammenlignet med de to centrale midtbanespillere. Noget tyder altså på, at selvom det empiriske grundlag synes svagt, grundet få registreringer af de centrale midtbanespilleres involvering i afslutningsspillet, kan en årsag til dette være, at de som udgangspunkt ikke er tiltænkt en rolle i afslutningsspillet eller kun som mulig afslutter udenfor straffesparksfeltet. 10 eren vs. Kantspillerne Sammenligner man de relative rum hvori 10 er positionen modtager bolden med de relative rum hvori kantspillerne modtager bolden forekommer der nogle små, men dog interessante forskelle. 10 er positionen har størstedelen af sine boldmodtagelser i mellemrummet (49%), mens kantspillerne har størstedelen af sine boldmodtagelser i forrummet (50%). Dog er det relative rum, hvor 10 er positionen modtager bolden næstmest forrummet (41%), mens det relative rum hvor kantspillerne modtager bolden næstmest er mellemrummet (38%). Samtidig modtager kantspillerne 10% flere pasninger på den midterste tredjedel, 11% færre pasninger på den sidste tredjedel, ligesom de modtager 10% flere pasninger fra en af de 4 positioner i bagkæden sammenlignet med 10 er positionen. De beskrevne forskelle kunne indikere at kantspillerne har en større rolle i opbygningsspillet sammenlignet med 10 er positionen, hvilket til dels understøttes af den kvalitative analyse, der viste at Udinese og Atletico Madrids kantspillere indgår mere systematisk i den tidlige del af opbygningsspillet sammenlignet med 10 er positionen. Specielt hos Real Madrid synes 10 er positionen at have en stor bevægelsesfrihed fra sin udgangsposition, hvilket gør, at denne nogle er deltagende i den tidlige del af opbygningsspillet, men som skrevet i analysen, synes dette ikke at være en del af den primære rolle for 10 er positionen, men i langt højere grad noget der understøtter den store bevægelsesfrihed 10 er positionen har hos Real Madrid. 10 er positionen i

52 Sampdoria indgår langt fra ligeså ofte i den tidlige del af opbygningsspillet, men arbejder heller ikke under lige så stor bevægelsesfrihed som 10 er positionen i Real Madrid. Omvendt er dette også tilfældet for Atletico Madrids venstre kantspiller, som meget sjældent er deltagende i den tidlige del af opbygningsspillet, men som til gengæld har en stor grad af bevægelsesfrihed i den senere del af opbyningsspillet. 10 er positionen i Sampdoria synes at være en smule mere fastlåst end både kantspillerne i Atletico Madrid og 10 er positionen i Real Madrid. Selvom der forekommer individuelle forskelle mellem holdene og de enkelte spiller, synes der dog alligevel at være en tendens til, at kantspillerne er mere involveret i den tidlige del af opbygningsspillet sammenlignet med 10 er positionen. Kantspillerne og 10 er positionen har procentvis stort set den samme mængde boldmodtagelser bredt i mellemrum (henholdsvis 18% vs. 20%) og i rummet mellem back og stopper (henholdsvis 14% vs. 16%), hvorfor den primære årsag til forskellene i antallet af boldmodtagelser i mellemrummet skyldes et større procentvis antal modtagelser for 10 er positionen i rummet mellem de to stoppere sammenlignet med kantspillerne. En væsentlig pointe i denne sammenhæng er dog, som skrevet i analysen, at denne statistik primært drives af 10 er positionen i Sampdoria, da denne står for op mod 2/3-dele af boldmodtagelserne i rummet mellem de to stoppere, omvendt har Real Madrids 10 er positionen flere boldmodtagelser bredt i mellemrummet, hvilket også afspejler sig i fra hvilke relative rum deres chanceskabende afleveringer kommer fra. Som klarlagt i analysen er der forskel på de to 10 er positioner, der indgår i opgaven, hvilket gør en generel sammenligning mellem rollen som 10 er og rollen som kantspiller svær, da der også samtidig forekommer forskelle i hvilken rolle kantspillerne indtager i forbindelse med den senere del af opbygningsspillet samt overgange til afslutningsspillet. Jeg vil dog forsøge at fremhæve de for mig væsentlige ligheder og forskelle i disse faser af spillet. Et fællestræk for 10 er positionen hos Real Madrid og kantspillerne hos Atletico Madrid er den store grad af bevægelsesfrihed. Selvom begge positioner har en stor bevægelsesfrihed, er der dog forskel på, hvordan denne oftest bliver anvendt. Real Madrids 10 er indtager ofte en position bredt i mellemrummet for at skabe lokale overtal, mens kantspilleren for Atletico Madrid med udgangsposition modsat bolden ofte bevæger til det relative rum mellem back og stopper i mellemrummet i boldsiden for at skabe lokale overtal (Figur 48A). Årsagen til at 10 er positionen hos Real Madrid bevæger sig indefra og ud kan muligvis skyldes de manglende naturlige bredde punkter højere på banen, grundet midtbanediamanten, hvorfor deres backs ofte er positioneret bredt i mellemrummet, men ofte kun vil have mulighed for at spille bredt i bagrum eller ind centralt i mellemrum, såfremt de ønsker en overgang til afslutningsspil, hvis ikke de skaber ændringer i deres offensive organisation. Omvendt har Atletico Madrid nemmere ved at skabe to bredde punkter i mellemrummet i boldsiden grundet de naturlige bredde udgangspositioner fra kanterne i en flad

53 midtbanekæde, men vil dog oftest komme til at mangle et ekstra punkt centralt i mellemrummet (denne position indtager 8 erne ofte hos Real Madrid), hvis de fortsat ønsker at have mere end 1 spiller på øverste linje. Det kunne med andre ord muligvis være forskellene i udgangspositioner, der er årsagen til forskellene i de funktionelle ændringer der forekommer i den offensive organisation. Omvendt kunne det også tænkes at være modstandernes preshøjde, der definerede hvilke relative rum de 10 er og kantspillerne positionerer sig i. Real Madrid måder ofte lavt etableret forsvar, som er meget kompakte, mens Atletico Madrid ofte møder hold, der står lidt højere og med lidt større afstand mellem deres defensive kæder, grundet den store mængden af boldbesiddelse modstanderne ofte har mod Atletico Madrid. Sådanne forskelle kunne tænkes at påvirke, hvilke relative rum de to positioner modtager bolden i forbindelse med overgange til afslutningsspillet, da kompakte forsvar vil give mere plads på siderne end i mellem kæderne. De ovenfor diskuterede forskelle er dog primært for de to spanske hold. Disse ændringer i den funktionelle organisation observeres kun indimellem hos Udinese, mens de sjældent optræder hos Sampdoria. Derfor kan det spekuleres i, at denne fundne tendens, primært er en tendens hos de to spanske hold, hvor de simpelthen overloader et område med spillere for at øge chancen for et gennembrud (bredt eller centralt), da sådanne overloads af områder tidligere har vist at være særdeles effektive i forhold til at ændre balancen mellem angribende og forsvarende spillere i forbindelse med overgange til afslutningsspillet fra mellemrum (Weber, 2015). Umiddelbart synes de italienske hold at være en smule mere struktureret i deres offensive organisation, og spillerne har derfor umiddelbart ikke den samme grad af bevægelsesfrihed, og benytter sig derfor ej heller lige så ofte at muligheden for at skabe lokale overtal gennem ændringer i den funktionelle organisation, hvilket også kommer til udtryk i deres mere systemiske måde at benytte deres 10 er position og kantspillere på. En lighed der dog kan ses mellem kantspillere og Real Madrids 10 er position er, at de fra en position bredt i mellemrum ofte bringes i positioner, hvor de kan udfordrer deres direkte modstander ved brug af driblinger (Videoklip 27). Atletico Madrids kantspillere synes at være de spillere, der varierer deres involvering i afslutningsspillet og i overgangene til disse (Videoklip 52). Den kvantitative analyse viser dog, at 10 er positionen sammenlignet med kantspillerne oftere er involveret i afslutningsspillet qua flere afslutninger og flere chanceskabende afleveringer. Dog bliver man igen nødt til at indregne holdenes spillestil og offensive strategier som en væsentlig faktor, da både Udinese og Atletico Madrid er omstillingsprægede hold sammenlignet med Sampdoria og Real Madrid. Metodekritik Et væsentligt element når man analyserer på enkelte positioner i en holdkontekst er det enkeltes hold spillestil, som med stor sandsynlighed har haft indvirkning på både den kvalitative- og kvantitative analyse i indeværende opgave. Holdenes funktionelle organisation har altså med stor sandsynlighed haft en effekt på den i opgaven præsenterede analyse. Det er selvsagt svært at distancerer sig fra holdenes spillestil, når

54 man anvender kampanalyse som sin empiri. Derfor kunne man i fremtidige opgaver have valgt at analyserer på hold, som har praktiseret både med flad midtbanekæde og med midtbanediamanten. Dette kunne eksempelvis være min egen klub, FC København, som ofte benytter med den flade midtbanekæde, og i få tilfælde har benyttet med midtbanediamanten. Dog ville dette kræve, at man gik flere sæsoner tilbage for at sikre en tilstrækkelig opsamling af empiri, hvilket også vil være behæftede med en vis usikkerhed i forhold til spillestilen, da sådanne er under konstant udvikling og tilpasning. En alternativ mulighed var at undersøge problemstillingen på Elite Ungdomsniveau, hvor blandt andet FC Københavns U17 hold, har praktiseret begge spilsystemer. Eventuelt kunne man have inddraget nogle data fra disse kampe for at se om de fundne tendenser i opgaven også ville gøre sig gældende, når de to spilsystemer blev praktiseret ud fra samme spillestil. Selvfølgelig med tanke på, at der naturligvis vil være forskel på international topfodbold og Elite Ungdomsfodbold i Danmark. En anden faktor der kan have indvirket på den kvalitative og kvantitative analyse i indeværende opgave er spillernes individuelle kompetencer. Spillernes individuelle kompetencer vil ofte præge deres rolle på holdet, som beskrevet tidligere, og derfor have indvirkning på de kvalitative og kvantitative analysere. Dette er dog svært at komme udenom i opgaver som denne, hvor man må forvente at hold i international topfodbold tilpasser deres spillestil og funktionelle organisation efter hvilke spilletyper de råder over i de enkelte kampe. Dog kunne man, hvis muligt, have inkluderede flere hold, for at øge antallet af registreringer på eventuelle forskellige spillestile, og derigennem måske finde de tendenser som var forskellige uafhængigt af enkelte spillere. Registrering af spillets faser havde gjort analysedelen mere overskuelig. Absolutte og relative rum er ikke nødvendigvis nok til at definerer den enkelte fase, hvorfor en omfattende kvantitativ analyse er nødt til at inkluderes for at fastslå, hvilken fase af spillet de forskellige positioner primært er involveret i. Endvidere registrerede jeg udelukkende aktioner/situationer, hvor de respektive positioner har eller modtager bolden. Det kunne have været væsentligt at registrer spillernes adfærd uden bold for at kunne bringe et endnu tydeligere og mere nuanceret billede af de enkelte positioners rolle af spillets offensive såvel som defensive faser. Som det fremgår af den kvantitative analyse er antallet af registrerede situationer i forbindelse med afslutningsspillet lavt. Derfor kunne man med fordel have inddraget situationer fra andre kampe, hvor spillerne var involveret i afslutningsspillet for at danne et mere nuancerede billede af deres rolle i netop denne del af spillet. Det er mit mål, at jeg frem mod eksamen har fået analyseret dybere ned i de enkeltes positioners rolle i afslutningsspillet og derigennem dannet et mere nuanceret billede af de forskellige positioners rolle i denne del af spillet.

55 Konklusion På baggrund af ovenstående analyse og diskussion kan det konkluderes at 6 er positionen og de to centrale midtbanespillere overordnet set har samme roller i opbygningsspillet, dog med små nuancer i fase 1. Specielt rollen i fase 2 synes at være tæt på identisk mellem de to positioner, hvor begge positioner ofte indtager en position centralt i forrummet, der muliggør enten spilvending/fastholdelse af bolden eller indspil til centralt i mellemrummet, hvor en potentiel boldmodtager har mulighed for at blive retvendt og derigennem søge gennembrud. Positionen centralt i forrum gør også, at begge roller har en væsentlig opgave i forhold til forberedelse af omstillinger fra VI til DE. Der kan ikke drages nogle konklusioner på forskelle eller ligheder mellem6 er positionen og de to centrale midtbanespillers rolle i afslutningsspillet grundet et for smalt empirisk grundlag (For få situationer). Endvidere kan der på baggrund af ovenstående analyse og diskussion konkluderes at 8 er positionerne i midtbanediamanten har en større variation i hvilke relative rum hvori de modtager bolden sammenlignet med de to centrale midtbanespillere i den flade midtbanekæde, hvilket blandt andet skyldes deres større involvering i overgangene mellem opbygning- og afslutningsspil samt deres større involvering i selve afslutningsspillet, da deres rolle i disse faser af spillet bringer dem oftere i mellem- og bagrum sammenlignet med de to centrale midtbanespillere. Sidst men ikke mindst kan det konkluderes at 10 er positionen er oftere involveret i afslutningsspillet sammenlignet med kantspillerne, mens der synes at være en tendens til at kantspillerne oftere er involveret i opbygningsspillet. Dog skal det nævnes at de i opgaven fundne individuelle forskelle mellem 10 er positionerne i midtbanediamanten og kantspillerne i den flade midtbanekæde besværliggøre en egentlig beskrivelse af netop disse roller i de to respektive spilsystemer, og derfor også eventuelle forskelle mellem de to positioner, da netop disse to positioner virker til at have roller, som i høj grad påvirkes af holdenes forskellige spillestile og funktionelle organisation. Perspektivering Selvom jeg i mit daglige trænervirke for FC Københavns U14 hold arbejder med analyse af både kampe og de enkelte spillere, så er arbejdet med denne opgave det mest omfattende analysearbejde, som jeg hidtil har foretaget mig. Processen har været særdeles lærerig, som først og fremmest har givet mig en ny viden om de forskelle, der ligger i de enkelte roller i en 4-mands midtbane afhængigt af om der spilles med midtbanediamanten eller den flade midtbanekæde. Forhåbentligt kan den viden gøre mine og mine dygtige kollegaers overvejelser omkring valg af spilsystem mere nuanceret og mere videns baseret i forhold til et talentudviklingsperspektiv Hvad er det vi får? Og hvad er det vi ikke får? når vi vælger det ene

56 spilsystem fremfor det andet. Viden omkring de enkelte roller i et spilsystem giver os mulighed for at individualiserer vores spilleruddannelse endnu mere i kamp. Hvis vi på baggrund af kvalitative og kvantitative analyser ved, hvilke situationer den enkelte position typisk bliver sat i, kan vi ramme spillere der har netop de behov i forhold til at dygtiggøre sig i endnu højere grad i kamp end vi gør nu. Jeg har, efter udarbejdelsen af denne opgave, fået bekræftet at midtbanediamanten kan være et gavnligt spilsystem med henblik på at udvikle mere dynamiske centrale midtbanespillere grundet de krav og mange forskellige situationer (eksempelvis: forrum, mellemrum, 1v1), som der følger med specielt 8 er positionen. Omvendt er jeg også blevet bekræftede i, at rotation mellem positioner i de tidligere ungdomsår er særdeles vigtigt, eftersom kantspillerne i med den flade midtbanekæde netop også har en del af de aktioner/situationer som vi ønsker at sætte potentielle centrale midtbanespillere i med henblik på at gøre dem så dynamiske som muligt. Opgaven har endvidere bevidstgjort mig om nødvendigheden for at opsøge ny viden og indhente inspiration gennem kampanalyse af andre hold end klubbens hold, hvorfor det for mig i fremtiden vil være en større del af min dagligdag end det allerede er. Selvom det ikke er alt, der skal formidles til et U14 hold, så bliver spillerne ikke bedre end det vi som trænere og klub kan tilbyde dem, og derfor anser jeg det som værende vigtigt, at vi som trænerne hele tiden søger forbedringer og videreudvikling af blandt andet vores taktiske forståelsesramme.

57 Forslag til træningsøvelser 6v6 zonespil Formål: At træne midtbanediamantens forskellige roller i fase 1 (opbygningsspil) Formålet kan dog også være at træne midtbanediamantens roller i forbindelse afslutningsspil eller overgange til afslutningsspil. Dette kan gøres ved at spille spillet med 2 angribere i sidste zone, og eventuelt en ekstra forsvarsspiller. Spillets regler: Alle spillere forsvarer i de zoner, hvor de er placeret fra spillets start, men når man har bolden må man bevæge sig frit på banen. Spillet kan spilles med begrænsninger i forhold til antal touch, hvis man eksempelvis ønsker at stimulerer et højere boldtempo i opbygningsspillet.

58 Linjespil Formål: At træne diamantens positioneringer i opbygning- eller afslutningsspil, alt efter hvilket fokus man ønsker. Endvidere giver denne øvelse også lejlighed til at træne midtbanediamantens relationer med de øvrige medspillere. Spillet kan også anvendes til at træne de 4 midtbanespillers roller og relationer med hinanden og de øvrige medspillere. Spillets regler: Forsvarende hold forsvarer på de 3 midterste linjer på banen. Så strukturerede rammer kan med fordel anvendes, hvis man skal introducere et yngre hold eller for den sagsskyld ældre hold til midtbanediamanten eller den flade midtbanekæde. Når spillerne har nået et højere kompetenceniveau og kendskab til rollerne i det spilsystem, som man ønsker at træne, kan man gøre presset mere flydende. Forståede på den måde, at spillerne nu eksempelvis må presse frem i zonen foran sig, eller presse tilbage i

59 zonen lige bag dem, når bolden passere deres linje. På den måde kan man lave progressioner både i forhold til træning af opbygningsspillet (typisk ved at lade de forsvarende spillere presse fremad), men også øge sværhedsgraden i afslutningsspillet ved at lade de forsvarende spillere, specielt midtbaneleddet forsvarer ned i zonen bag dem, når bolden passere den linje, som de i udgangspunktet er bundet til. Basis tekniske og taktiske øvelser Som ovenstående analyse har klarlagt kræves der en lang række forskellige basis tekniske og taktiske kompetencer for at kunne spille midtbanespiller i en med enten den flade midtbanekæde eller med midtbanediamanten. Derfor ville et oplagt valg for yngre aldersgrupper være, at arbejde med disse basisfærdigheder, således at så mange af disse som muligt mestres, da dette vil højne forudsætningerne for at kunne opfylde rollen som midtbanespiller i et af de to spilsystemer. Bilag Registreringer af boldmodtagelser i absolutte rum

60 Registreringer af boldmodtagelser i relative rum Registrering af følgehandlinger

61 Registrering af pasninger til relative rum

62 Registreringer - Afslutningsspil Registreringer af position som afleverer bolden