Problemskitse Læs teksten, eller se filmen om udfordringen. Forklar med jeres egne ord, hvad udfordringen går ud på, og udfyld skemaet.

Transkript

1 Forstå udfordringen Problemskitse Læs teksten, eller se filmen om udfordringen. Forklar med jeres egne ord, hvad udfordringen går ud på, og udfyld skemaet. Hvad er problemet/ udfordringen? Hvem er det et problem for? Hvilke krav er der til løsning? Materialer Økonomi Miljø Tid Andet I skal bygge en model af løsningen - vi kalder den en prototype. Giv prototypen en overskrift.

2 fra, og hvordan ved vi det? Undersøge Videnskortlægning Eksempel: Byg en bro af sugerør Hvordan, hvor og af hvem får vi hjælp? Hvad får vi brug for at vide? Hvad ved vi? Overskrift tror vi, vi ved? Hvad Hvor ved vi det Hvor ved vi det fra, og hvor kan vi hente hjælp?

3 Få ideer Almindelig brainstorm 1. Skriv så mange ideer ned, som du kan nå på den afsatte tid, og tal ikke med de andre imens. Tag tid, fx 3 minutter. Brug gerne post-its. 2. Sæt alle jeres sedler ind på midten af bordet. Hjælp hinanden med at organisere sedlerne i temaer. Klæb sedlerne på A3-ark - et ark for hvert tema. Materialer Post-its Blanke A3-ark Blyanter Ur til tidtagning 3. Bliv enige om den bedste ide inden for hvert tema. 4. Tag fat i de bedste ideer inden for hvert tema, og saml dem på et nyt A3-ark. Prøv, om det er muligt at kombinere flere af ideerne til en ny samlet ide.

4 Få ideer Brainstorm bordet rundt Metoden er god, fordi alle i gruppen ser/ hører alle ideer. Når ideerne sendes rundt, har I alle mulighed for at blive hørt, så alles bidrag kan indgå i processen. Materialer Linjeret A4-ark Ur til tidtagning 1. Start som i en almindelig brainstorm, hvor alle i gruppen får 3-5 minutter til at skrive egne ideer - men de skal nu skrives på linjerede A4-ark. 2. Når tiden er gået, udvælger du de 3 bedste af dine ideer og skriver dem på hver sit A4-ark. 3. Nu sender du din bedste ide til sidemanden til venstre for dig. 4. Tag tid - 2 minutter. 5. Læs den ide, du har modtaget fra sidemanden til højre for dig, og skriv forslag til forbedring, spørgsmål og ekstra ideer på arket. 6. Når tiden er gået, sender du arket videre til venstre og modtager et nyt fra højre. Gentag punkt 4, 5 og 6, indtil alle ark har været bordet rundt. 7. Vurder, om der er nogle af dine egne ideer, der ikke skal være med i næste runde, og tag dem væk fra bordet. 8. Sorter sammen alle tilbageværende ideer i temaer, og giv temaerne en overskrift. 9. Gem de tilbageværende ideer. Måske får I brug for dem senere i forløbet.

5 Få ideer Åben brainstorm Gør som ved en almindelig brainstorm, men med hele klassen som deltagere. Brainstormen foregår omkring tavlen eller et andet logisk midtpunkt. Tilgangen er meget velegnet som udgangspunkt for gruppedannelse. Materialer Materialer: Linieret A4 ark Linjeret A4-ark Ur til at tage tid Ur til tidtagning 1. Skriv så mange ideer ned som muligt hver for sig på post-it-sedler. Sæt dem op på tavlen, så snart du kommer på en ide. 2. Lad dig inspirere af de andres ideer, og kom gerne med lignende ideer. 3. Tag tid, og tal ikke sammen, mens I gør det. 4. Sorter jeres sedler i temaer i fællesskab i klassen. 5. Giv temaerne overskrifter. 6. Klæb sedlerne op på A3-ark med temaoverskrifter, eller tag et billede af tavlen. 7. I kan nu danne grupper ud fra hvilken ide, I helst vil arbejde videre med, eller hver gruppe kan vælge, hvilken af ideerne, de vil arbejde videre med.

6 Få ideer Associationsbrainstorm Metoden kræver, at I har et vendespil eller har printet fotos med mange forskellige motiver til at sætte associationerne i gang. Det kan være vanskeligt at arbejde med, men det kan give flere helt ud af boksen -ideer. 1. Bland fotos eller vendespilbrikker, og læg dem ud på bordet med bagsiden opad. 2. Træk på skift et kort, og brug alle 2-3 minutter på at lade jer inspirere af billedet eller ordet til at få ideer. 3. Skriv ideerne ned. 6. Fortæl hinanden om de ideer, I har fået fra jeres billeder. 7. Læg hver især den dårligste ide, I har fået, væk. 8. Prøv at forbedre jeres egne bedste ideer ud fra, hvad de andre har gjort. I må gerne tænke langt ud over den inspiration, I fik fra billederne. 9. Læg alle jeres forbedrede ideer frem på bordet, og prøv at samle dem i temaer. 10. Giv jeres temaer overskrifter. 4. Gentag punkt 1-3 tre gange. 5. Læg alle de billeder, I har arbejdet med, på bordet med forsiden opad, og brug 3 minutter på at få ideer. Du må gerne ændre på en ide, du har skrevet ned, og du må lade dig inspirere af alle billederne. Materialer Vendespil eller fotografier Post-its Blyanter

7 Få ideer Verdens dårligste ide Dette er ikke den letteste måde at få ideer på, men metoden er sjov som afveksling eller supplement til nogle af de mere almindelige brainstorms. Vi anbefaler, at I først benytter dette metodekort, når I har arbejdet med nogle af de andre. 1. Forsøg at skitsere verdens dårligste løsning på problemet eller udfordringen. 2. Hvis I skulle designe verdens dårligste cykel, hvordan skulle den så se ud. Skulle den være næsten umulig at træde op ad bakke og livsfarlig ned ad bakke med en skærm, så man ikke kan se, hvor man kører. Prøv nu at lave verdens dårligste design med jeres egen udfordring. 4. Forsøg gerne at tænke hele vejen rundt i forhold til materialer, tid mm. - fx kan cyklen laves af noget, der let ruster eller går i opløsning i regnvejr. 5. Hjælp hinanden med at gøre det værre og værre. Måske skal cyklen heller ikke kunne tåle stød og slag. Måske er cyklen lavet af glas eller sukker. 6. Når I synes, I har den værst tænkelige løsning, vender I alle de punkter, I har forværret, og gør dem lige modsat. I cykeleksemplet skal cyklen være så let som muligt, have så lidt vindmodstand som muligt, have så godt udsyn som muligt og være så solid som muligt. 3. Skriv ned undervejs, hvilke dele I arbejder med, og hvordan I gør dem dårligere.

8 Få ideer Hvilken ide vælger vi? I skal nu vælge, hvilken ide I vil arbejde videre med. Det kan gøres på 3 forskellige måder - vælg mellem A, B eller C. A. Tegn figuren til højre på et stort stykke papir, på tavlen eller på gulvet med kridt. Placer jeres post-its med ideer på tegningen alt efter, hvor ideen ligger. Hvis ideen er mellem-let at løse og løser halvdelen af problemet, skal post-it en placeres i midten af tegningen. De ideer, der er bedst egnede til at arbejde videre med, ligger sandsynligvis i den grønne trekant. B. I kan sprede ideerne ud på gulvet, og så stiller alle sig ved den ide, de helst vil arbejde med. I skal arbejde videre med den ide, der står flest ved. C. I kan sprede ideerne ud på bordet. Alle lukker øjnene og tæller til tre. Herefter peger alle på den ide, de helst vil arbejde med. I skal arbejde videre med den ide, som flest peger på. Ideen er let at bygge Ideen er svær at bygge Figur til løsning A Ideen løser delvist udfordringen Ideen løser fuldstændigt udfordringen

9 Få ideer Prioritering af ideer Udskoling 1/2 Det kræver et stort overblik at arbejde med denne metode - både fagligt, systematisk og metodisk. Men hvis man blot kører helt metodisk og systematisk igennem, viser der sig en prioritering. Det er værd at bruge tid på at diskutere, hvilke krav der er vigtige under punkt 2, for det er her, man bl.a. kan øve den naturvidenskabelige argumentation. 1. Skriv herunder de 8 vigtigste krav, I mener, man kan stille til jeres løsning. I skal ikke prioritere dem indbyrdes - det kommer vi til. Krav 1 Krav 2 2. Brug nedenstående skema til at prioritere kravene. Start med at sammenligne krav 1 med alle de andre krav, et ad gangen. Spørg i gruppen, hvem der synes, krav 1 er vigtigere end krav 2, 3, 4 osv. Skriv i skemaet, hvor mange der synes, at krav 1 er vigtigere end de øvrige. Skriv antal point ud for krav 1 i den vandrette linje. 3. Gentag samme procedure med de resterende syv krav i de vandrette rækker. 4. Pointene skal nu bruges på næste side. (Fortsættes næste side) Krav 3 Krav 4 Krav 5 Krav 6 Krav 7 Krav 8 Krav 1 Krav 2 Krav 3 Krav 4 Krav 5 Krav 6 Krav 7 Krav 8 Point Krav 1 Krav 2 Krav 3 Krav 4 Krav 5 Krav 6 Krav 7 Krav 8

10 Få ideer Prioritering af ideer Udskoling 2/2 5. Udfyld nu de to første kolonner i skemaet nedenunder. Skriv kravene ind i prioriteret rækkefølge - det vil sige nummeret på det krav, der har fået flest point, og antal point osv. 6. I den øverste række skriver I navnene på de forskellige ideer/løsningsmuligheder under løsning 1, 2, 3 osv. 8. Fortsæt proceduren for løsning 2, 3 osv. 9. Den løsning, der til sidst har den højeste pointsum, er den løsning, der bedst opfylder de krav, I finder vigtigst i gruppen. 7. Start nu med at gennemgå løsning 1 for et krav af gangen. Hvis løsning 1 opfylder krav 1, så sæt x og overfør pointtallet fra kolonne 2 til pointfeltet for løsning 1. Gå alle kravene igennem for løsning 1, og noter til sidst det samlede antal point for løsning 1. Krav nr. Point Løsning 1 Løsning 2 Løsning 3 Løsning 4 Løsning 5 X point X point X point X Point X Point Samlet antal point pr. løsning

11 Konkretisere Læg en plan 1/3 1. Lav skitser af jeres ide på A3-papir, så I har en konkret visualisering af jeres ide, som I er enige om i gruppen. 2. Udform en liste over de materialer, I skal bruge, i skemaet nedenfor. 3. Lav en punktopstillet konstruktionsvejledning i skemaet på side 2/3. 4. Læg i skemaet på side 3/3 en plan for, hvor lang tid I skal bruge på at konstruere de enkelte dele, og hvem i gruppen der er ansvarlig for hvad. Materiale Er det på materialelisten? (ja/nej) Kan det skaffes? (ja/nej/initialer)

12 Konkretisere Læg en plan 2/3 Konstruktionsvejledning Nr. Beskrivelse Ansvarlig 1 Find materialer fra materialelisten frem Start og slut osv.

13 Konkretisere Læg en plan 3/3 Tidslinje - indsæt datoer eller tidspunkter Konstruere Teste Analysere Forbedre Teste Analysere Forbedre Teste Analysere Præsentere

14 Konkretisere Moodboard Metode A Brug skabelonen til at lave et moodboard over jeres løsning. I midten skriver I, hvad det er for en løsning, I arbejder med. Herefter indsætter I billeder og ord i de fire felter, som visualiserer jeres løsning: Brugeren: Her skal I sætte mindst 5 billeder ind, der kan vise, hvem brugeren af jeres produkt kan være - er det rige bedsteforældre i USA, eller er det fattige drenge i indien? Skriv 3 stikord, der gælder for jeres bruger - det kunne være fattig, dreng, inder. Materialer: Her skal I sætte mindst 5 billeder ind af ting, der er lavet af jeres primære materiale - Hvis I tænker, at jeres produkt primært skal fremstilles af uld, kan billederne være: sweater, grydelapper, får, strikkegarn, filt. Skriv 3 stikord, der gælder for jeres materiale - det kunne være uld, blødt, bøjeligt. Form: Sæt 5 billeder ind af ting, der har ca. samme form, som I forestiller jer, at jeres produkt skal have. Hvis I tænker, at jeres ting skal være meget lang og tynd, kan billederne være: en lineal, en strikkepind, en stolpe, et surfboard, en flagstang. Skriv 3 stikord, der gælder for jeres form - det kunne være lang, tynd, rund. Farve: Her skal I sætte 5 billeder ind med ting, der har den farve, I synes, jeres ting skal have - i den forbindelse tæller hvid, sort og gennemsigtig også som farver. Hvis farven er gul, kunne billederne være: smiley, sol, smør, mælkebøtte, gul bil.

15 Moodboard Metode A Brugeren Materiale Løsning Form Farve

16 Konkretisere Moodboard Metode B Brug skabelonen til at lave et moodboard over jeres løsning. I midten skriver I, hvad det er for en løsning, I arbejder med. Herefter indsætter I billeder og ord i de fire felter, som visualiserer jeres løsning: Livsstil: Her skal I sætte mindst 5 billeder ind, der kan vise, hvem brugeren af jeres produkt kan være, og den livsstil de måske har - er det rige bedsteforældre i USA, eller er det fattige drenge i indien? Skriv 3 stikord, der gælder for jeres bruger - det kunne være fattig, dreng, inder. Stemning: Her skal I sætte mindst 5 billeder ind, der giver udtryk for den stemning, jeres valgte bruger skal komme i, når han ser/får/hører/føler jeres løsning. Skriv 3 stikord, der gælder for stemningen - det kunne være håb, glæde, sikkerhed. Anvendelse: I skal sætte 5 billeder ind af ting, der kan vise noget om, hvordan jeres løsning skal bruges. Hvis I tænker, at jeres ting skal være meget lang og tynd og til at slå med, og at den skal have et godt håndtag, kan billederne fx være: en lineal, en golfkølle, en fluesmækker, et joystick el. lign. Skriv 3 stikord, der gælder for brugen af jeres løsning - det kunne være stærk, fleksibel, tynd. Stil-inspiration: Her skal I sætte 5 billeder ind med ting, der skaber den stemning, I har skrevet i feltet ovenover, eller som har en lignende stil. Det er vigtigt, at I vælger billeder fra mange forskellige løsningsområder, så I har mulighed for at blive så kreative som muligt.

17 Moodboard Metode B Livsstil Brugeren og brugerens livsstil Stemning Hvilken stemning skal løsningen skabe? Løsning Anvendelse Hvordan skal løsningen bruges? Stil-inspiration Hvilken stil skal løsningen have?

18 Konstruere Opgavefordeling Arket kan bruges internt i gruppen til at fordele opgaverne under konstruktionsprocessen og til at imødekomme de mest almindelige frustrationer, der opstår under konstruktionen. 1. Sørg for, at alle har opgaver i forbindelse med konstruktionen, og at alle ved, hvilken opgave de har. 2. Sørg for, at alle prøver forskellige roller i delprocessen, så I bliver udfordret af forskellige opgaver. 3. Tjek, at der er styr på tidsplanen. 4. Udpeg de dele af konstruktionsprocessen, I tror kan give udfordringer - og hvorfor? 5. Sørg for at have en alternativ plan, hvis det bliver nødvendigt at bruge erstatningsmaterialer?

19 Forbedre Generel prototypetest Det er vigtigt, at I gør jer nogle overvejelser, inden I tester jeres prototype. Brug dette arbejdsark som en tjekliste, der kan hjælpe jer med jeres overvejelser. 1. Hvilke observationer vil I gerne have med fra testen? Udform et ark, hvor I noterer jeres observationer fra testen. a. Kræver det instruktion at anvende prototypen? b. Hvad sker der med prototypen og delene af prototypen? c. Er der dele af testen, der er særligt vigtige at holde øje med? d. Kan det være en fordel at tage billeder eller at filme testen? 3. Hvad skal der til, for at I kan sige, at jeres prototype virker? Udform et ark, hvor I lister alle de krav, der kan stilles til prototypen, og hvor I kan krydse af, i hvilken grad kravene til prototypen er opfyldt. a. Hvilke krav stilles der i opgavebeskrivelsen? b. Hvilke krav stiller I selv yderligere? 4. Hvad er det samlede udbytte af jeres test? a. Hvad virkede, hvad virkede ikke - og hvilke forslag til forbedringer giver testen anledning til? b. Har I selv forslag til forbedringer, og hvem kan hjælpe jer med forslag? 2. Hvor vil I teste jeres prototype? Overvej, hvilken indflydelse det har på testen, hvor I gennemfører den, og om der er særlige krav til, hvor testen skal gennemføres. e. Kræver prototypen et særligt setup for at blive testet? f. Kræver testen et faglokale? g. Hvad kan gå galt, når prototypen testes? h. Hvad skal være klar, for at prototypen kan testes?

20 Forbedre Brugertest Det er vigtigt, at I gør jer nogle overvejelser, inden I tester jeres prototype. Brug dette arbejdsark som en tjekliste, der kan hjælpe jer med jeres overvejelser. 1. Hvem er jeres brugergruppe? a. Hvem er målgruppen for jeres løsning, og er det muligt at bede vedkommende teste jeres prototype? b. Hvis I ikke kan teste prototypen på den rigtige brugergruppe, er det så muligt at finde en gruppe, der ligner - evt. fra klassen, fra skolen eller fra byen - eller som sidste udvej en internt i gruppen? 5. Hvornår vil I teste jeres prototype? a. Er der allerede fastsat et tidspunkt for testen? b. Kræver jeres brugergruppe et særligt tidspunkt for testen? i. Hvornår kan I komme i kontakt med jeres brugergruppe? ii. Skal I lave aftale med jeres brugergruppe på forhånd? iii. Er der tidspunkter, hvor det er lettere at få nogle til at teste jeres prototype end andre? 2. Hvilke informationer vil I gerne have fra jeres brugere? a. Udform et spørgeskema til jeres bruger, så I får mest mulig viden med fra testen. i. Hvad var godt ved prototypen, og hvorfor? Nævn 3 ting. ii. Hvad virkede ikke for brugeren, og hvorfor? iii. Hvad kunne forbedres, og hvordan? iv. Var prototypen let eller svær at anvende, og hvorfor? v. Hvad synes brugeren om jeres design, og hvorfor?

21 Forbedre Opsamling Mellemtrin 1. Tal sammen i gruppen, og bliv enige: a. Hvad er det for et problem, I løser? b. Hvad er særligt ved jeres løsning? c. Hvilken form for løsning har I valgt? d. Hvilken viden fik I brug for undervejs? e. Hvordan gik testen? f. Hvilke 3 ting vil I have ideer til fra de andre grupper? 5. Brug ideerne fra de andre grupper til at gøre jeres prototype bedre. 6. Bliv ved, til I er tilfredse med jeres prototype. 2. Gå i matrixgrupper (nye grupper med en gruppe-deltager fra hver af de oprindelige grupper). 3. Fremlæg hver især jeres punkt 1 for hinanden, og få ideer af de andre i matrixgruppen. 4. Gå tilbage i de oprindelige grupper.

22 Forbedre Opsamling Udskoling Formålet med dette arbejdsark er at hjælpe med at samle op på, hvad problemet var, hvilken løsning I valgte, hvordan løsningen virkede i test, og endelig hvilke forbedringer I bør overveje. 1. Lav en fælles opsummering i gruppen: a. Hvad er det konkrete, praktiske problem, I vil løse? b. Hvad har I særligt lagt vægt på i forbindelse med jeres løsning? c. Hvilken form for løsning har I valgt? d. Hvad er vigtigt at påpege ved netop jeres løsningsforslag? e. Hvilke undersøgelser har I gennemført, der kunne kvalificere jeres løsning? f. Hvad var det overordnede resultat af jeres test? g. Hvilke tre udfordringer vil I helst have respons på fra de andre grupper? 3. Fremlæg hver især jeres punkt 1 for hinanden, og få ideer af de andre i matrixgruppen. 4. Gå tilbage i de oprindelige grupper. Brug ideerne fra de andre grupper til at gøre jeres prototype bedre. 5. Tag fat i jeres videnskortlægning. Skal der tilføjes noget? Mangler I viden for at kunne foretage forbedringer af løsningen eller testen? 6. Løb de nødvendige delprocesser igennem igen, indtil I er tilfredse med prototypen. 2. Gå i matrix-grupper (nye grupper med en gruppedeltager fra hver af de oprindelige grupper).

23 Præsentere løsningen Præsentation Formålet med dette ark er at hjælpe jer til at samle op på, hvad problemet var, hvilken løsning i valgte, hvordan den virkede i testen, og endelig perspektiveringer i forhold til hvordan jeres løsningsforslag påvirker samfund og miljø. 1. Overvej og forbered, hvordan I vil fremlægge jeres løsning for målgruppen. a. Hvad er det for et konkret praktisk problem, I vil løse? b. Hvad har I særligt lagt vægt på i forbindelse med jeres løsning? c. Hvilken form for løsning har I valgt? d. Hvad er vigtigt at påpege ved netop jeres løsningsforslag? e. Hvilke undersøgelser har I gennemført, der kunne kvalificere jeres løsning? f. Hvad var det overordnede resultat af jeres test? g. Hvad er vigtigt at påpege ved jeres løsningsforslag? h. Hvilke samfundsmæssige, etiske og/ eller sociale konsekvenser har jeres løsningsforslag? 2. Overvej også, om der er forskel på, hvordan I ville fremlægge jeres løsning, hvis det var kolleger, I skulle fremlægge løsningen for. a. Hvordan ville jeres løsningsforslag skulle ændres, hvis det skulle virke i virkeligheden og i stor skala? b. Hvilke potentialer er der i jeres løsningsforslag, og hvordan vil jeres løsningsforslag kunne udvikle sig, hvis I får tid og økonomi til det?

24 Præsentere løsningen Engineering-poster Gruppen arbejder med posteren i hele processen, den hjælper jer med at få øje på processen og kan benyttes i forbindelse med den endelige fremvisning. Hvad vil I kalde jeres løsning/produkt? Overskrift Betingelser Naturfaglig viden Hvilke betingelser er der stillet til jeres løsning? (både dem fra udfordringen og dem, I evt. selv har stillet) Her skriver I, hvilken naturfaglig viden, I har tilegnet jer i løbet af processen. Det hænger sammen med arbejdet med A3- videnskortlægningen, som I også kan bruge til præsentationen. Udvikling af prototype Her skal der være en billedserie af jeres prototypeudvikling. Fra prototype til endeligt produkt Beskriv med stikord de forbedringer og ændringer, I mener der skal til, for at jeres løsning kan gennemføres. Perspektivering Beskriv med 3-5 sætninger de perspektiver, I ser ved at udbrede jeres løsning. Beskriv også konsekvenser, herunder visionen for produktet, men også miljømæssige eller samfundsmæssige/ menneskelige påvirkninger og konsekvenser.