Uddrag af personalepolitik i Randers Kommune

Transkript

1 Uddrag af personalepolitik i Randers Kommune omfatter Politik om fleksibel arbejdstid og tjenestefrihed Vejledning om tjenestefrihed med og uden løn Rådhusgruppens forslag til Flexordning på Laksetorvet Regler om særlige ydelser til ansatte i forbindelse med tjenesten

2 2 Politik om fleksibel arbejdstid og Vejledning om tjenestefrihed med og uden løn, samt Rådhusgruppens forslag til Flexordning på Laksetorvet mv. Besluttet i arbejdsgruppen om personalepolitik den 13. november 2006 Drøftet og besluttet i MTHSU den 15. december 2006

3 3 Politik om fleksibel arbejdstid og tjenestefrihed Randers Kommune er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads. Det forventes derfor, at ledelsen så langt det er muligt af hensyn til arbejdets tarv tilgodeser en medarbejders ønske om at arbejde på en fleksibel arbejdsplads. Det betyder, at tjenestefrihed til både arbejdsmæssige og private formål imødekommes, hvor det naturligt kan indpasses i tjenesten. Mærkedage Frihed til personlige og familiære mærkedage aftales med lederen. Som eksempel på mærkedage kan være følgende: Det blev i MTHSU den 15. december 2006 præciseret, at mærkedagene er: Ret til frihed med løn de pågældende dage Bryllup Eget, børn og forældre og søskende. Sølv-/guldbryllup Eget, børn, forældre, svigerforældre og bedsteforældre Egne runde fødselsdage 50, 60 og 70 år Eget jubilæum, 25, 40 eller 50 år Falder jubilæumsdagen på en arbejdsfri dag, gives der dog fri på den følgende. Runde fødselsdage i øvrigt Ægtefælles 50, 60 og 70 år samt forældres og svigerforældres 70, 80 og 90 og 100 år. Barns konfirmation Andre mærkedage kan imødekommes som fridag med eller uden løn under hensyntagen til hvilken type mærkedagen er og i øvrigt under hensyntagen til arbejdets varetagelse. I hvert enkelt tilfælde aftales det mellem medarbejderen og institutions- eller afdelingslederen.

4 4 Praksis Arbejdstiden er fastlagt på grundlag af gældende overenskomster m.v. Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler ligger til grund for at ledelse og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser kan tilrettelægge arbejdstiden udfra et servicehensyn, der tilgodeser såvel service overfor brugere og borgere, som den enkelte medarbejder, så der kan opnås en fornuftig sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. Så vidt det er foreneligt med tjenesten, kommunens serviceniveau, overenskomster, aftaler og kutymer, kan medarbejderne selv tilrettelægge deres arbejdstid ved individuelt at indgå aftale med nærmeste leder for en aftalt periode. Tjenestefrihed kan omfatte frihed i hele eller dele af arbejdsdage til særlige begivenheder, lovbestemte ordninger i form af orlov og længerevarende frihed til for eksempel uddannelse og rejser. Tjenestefriheden kan gives med hel eller delvis løn og uden løn. Byrådet forventer, at den enkelte leder efter en konkret vurdering er imødekommende over for en medarbejders anmodning om tjenestefrihed, så vidt det er muligt. I vurderingen af, om en ansøgning kan imødekommes, bør indgå såvel hensyn til trivsel for den enkelte, arbejdets udførelse og hensynet til kolleger. I tilfælde, hvor der ikke kan bevilges tjenestefrihed med løn, er det Byrådets forventning, at lederen vurderer, om der i stedet for kan bevilges tjenestefrihed uden løn. I visse situationer har en ansat ret til frihed med eller uden løn efter overenskomst eller generelle aftaler. Nærmeste foresatte kan desuden give en medarbejder frihed med løn til væsentlige familiemæssige eller sociale begivenheder i den nærmeste familie. Herudover kan en medarbejder efter ansøgning bevilges tjenestefrihed uden løn i en periode af over 1 måneds varighed. Normalt er der ikke nogen ret til efter orlovens udløb at vende tilbage til samme stilling. Lederen giver i forbindelse med bevilling af orlov tilsagn om, at medarbejderen kan vende tilbage til en passende stilling i afdelingen/institutionen eller eventuelt inden for forvaltningen. Lederen kan i særlige tilfælde give tilsagn om tilbagegang til den oprindelige stilling, idet stillingen da kun besættes med vikar eller ved konstitution i orlovsperioden. Når det er muligt for medarbejderen, forventes det, at friheden aftales i god tid for at sikre en smidig arbejdstilrettelæggelse. Vejledning om tjenestefrihed indeholder eksempler på, i hvilke situationer en medarbejder normalt kan forvente at få tjenestefrihed henholdsvis med og uden løn.

5 5 Forslag til vejledning i tjenestefrihed med løn og uden løn Vejledningen er udarbejdet til støtte for ledere og medarbejdere i administrationen af personalepolitikken om fleksibel arbejdstid og tjenestefrihed. Vi forventer, at vejledningen administreres i en gensidig respekt og forståelse mellem ledelse og medarbejdere, så der tages hensyn til såvel arbejdets tarv som medarbejdernes forventninger til, at ledelsen udviser imødekommenhed og konduite ved væsentlige sociale og familiemæssige begivenheder i den enkelte medarbejders liv. Hvad angår de i MED-systemet aftalte personalegoder, skal det fremhæves, at der er tale om kan- bestemmelser, og at frihed med løn bevilges under hensyntagen til arbejdets varetagelse. Når det er muligt for medarbejderen, bør friheden aftales i god tid af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen. Ved forældre, børn mv. forstås også stedforældre, stedbørn mv. Frihed med løn Nedennævnte afsnit om fravær af familiemæssige årsager og Andre forhold vedr. død og sygdom, samt Andre forhold foreslås at indgå i en personaleadministrativ vejledning til brug for lederen og i vist omfang, at indgå i en introduktionspjece til medarbejderne. Til den personaleadministrative vejledning kan tillige indgå afsnittet Eksamen m.v. Fravær af familiemæssige årsager Aftale om fravær af familiemæssige årsager indgået mellem KL/KTO ligger til grund for frihed med løn. Akut behandling ved egen sygdom Gælder for behandling hos eks. læge, speciallæge, tandlæge, akupunktør, fysioterapeut, kiropraktor, jordemoder, psykolog, hospitalsbehandling, undersøgelser på hospital. Regelmæssige eftersyn hos tandlæge er dog ikke omfattet. Friheden bevilges i fornødent omfang, hvis behandling ikke kan tilrettelægges udenfor arbejdstiden. Fornøden frihed Anden undersøgelse/behandling Fornøden frihed F.eks. efter henvisning, der kun kan finde sted i arbejdstiden. Bemærkning: Ved længerevarende og ved kronisk sygdom kan en arbejdsgiver indgå en aftale med medarbejderen efter Dagpengelovens 28.

6 6 Socialforvaltningen skal godkende aftalen. Arbejdsgiveren kan få refunderet et beløb svarende til de dagpenge, som den sikrede har ret til fra arbejdsgiveren. Fraværet skal dog skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år. Undersøgelse og behandling for barnløse Bemærkning: Der kan godkendes en aftale i henhold til Dagpengelovens 28. Behandling for barnløse betragtes som behandling for en kronisk lidelse (sygdom). Fornøden frihed Se afsnit ovenfor. Barselsorlov og adoption Der henvises til Aftale om fravær af familiemæssige årsager kapitel 4 og 5. Aftale om fravær af familiemæssige årsager Delvis uarbejdsdygtighed Hvis det er formålstjenligt, kan lederen aftale med den sygemeldte at arbejdet genoptages på nedsat tid uden lønreduktion i en kortere periode. Det kan ikke pålægges den sygemeldte at starte på denne måde, det skal være frivilligt. Hvis lederen er i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt, at den sygemeldte starter på nedsat tid, kan lederen bede den sygemeldte om at fremskaffe en lægeerklæring på dette spørgsmål. En sådan lægeerklæring betales af arbejdspladsen selv. Ulykke og akut sygdom Aftale om fravær af familiemæssige årsager Ansatte har ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødvendig, at den ansatte er til stede øjeblikkeligt. Bemærkning: Tjenestefrihed i sådanne tilfælde ydes i overensstemmelse med gældende overenskomster, aftaler og/eller praksis. Omfatter ægtefælle/samlever, børn, svigerbørn, forældre, svigerforældre og søskende.

7 7 Hvis andre nærtstående personer, f.eks. børnebørn, bedsteforældre eller andre, kræver hurtig tilkaldelse ved alvorlig sygdom/ulykkestilfælde, vil der kunne aftales en anden ordning med tjenestestedet, hvor der kan gives tjenestefrihed uden løn. Ved tilkaldelse til pludselig opstået sygdom/ulykkestilfælde må medarbejderen snarest orientere arbejdsstedet om fraværet. Pasning af døende i hjemmet og plejeorlov til døende Aftale om fravær af familiemæssige årsager Ansatte kan få bevilget plejevederlag i henhold til 104 i lov om social service for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Såfremt der bevilges plejevederlag, har den ansatte ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn. Arbejdsgiveren er efter lov om social service berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag, når der udbetales løn. Barns sygdom Frihed til pasning af mindreårige, hjemmeboende børn gives på barnets 1. sygedag i fornødent omfang, dog maximalt 1 dag og kun, hvor overenskomsterne giver hjemmel til det. Barns hospitalsindlæggelse Fra den 1. oktober 2005 har ansatte, som er forældre til børn under 14 år, ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til 5 arbejdsdage pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved barnets hospitalsindlæggelse, herunder hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet. Op til 1 dag Aftale om fravær af familiemæssige årsager Tjenestefriheden er i øvrigt betinget af følgende: Retten til tjenestefrihed efter denne bestemmelse kan for begge forældre tilsammen ikke overstige 5 arbejdsdage inden for 12 på hinanden følgende måneder. Den ansatte skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Bemærkning: Ved forældre forstås biologiske forældre, adoptivforældre eller personer, som har forældremyndigheden over barnet. Pasning af alvorligt syge børn under 18 år Aftale om fravær af familiemæssige årsager

8 8 Ansatte, som er forældre til alvorligt syge børn under 18 år, har ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn, når betingelserne for at få dagpenge efter 19 a i dagpengeloven er opfyldt. Arbejdsgiveren har dog mulighed for at begrænse retten til tjenestefrihed til 1 måned pr. år pr. barn. Der kan herudover aftales yderligere tjenestefrihed. Pasning af børn med nedsat funktionsevne Ansatte har ret til tjenestefrihed svarende til det antal arbejdstimer, hvortil bopælskommunen yder tabt arbejdsfortjeneste, når den ansatte i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, og som i henhold til 29 i lov om social service er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. Arbejdsgiveren har dog mulighed for, at begrænse retten til tjenestefrihed til 1 år pr. barn. Der kan herudover aftales yderligere tjenestefrihed. Aftale om fravær af familiemæssige årsager Andre forhold vedr. sygdom og dødsfald Bloddonor Dødsfald Ved nærtstående familiemedlemmers dødsfald kan der være behov for tjenestefrihed ud over 1 dag. Tjenestestedet kan derfor efter aftale bevilge tjenestefrihed uden løn ud over den ene dag med løn. Fornøden frihed 1 dag Ægtefælle/samlever, børn, børnebørn, svigerbørn, forældre, svigerforældre, bedste forældre og søskende. Begravelse/bisættelse 1 dag Ægtefælle/samlever, børn, svigerbørn, børnebørn, forældre, svigerforældre, bedsteforældre, ægtefælles bedsteforældre, søskende, svoger/svigerinde 1 dag. Desuden gælder, at der ved lang rejse kan gives frihed uden fradrag i maksimalt op til 3 dage efter nærmere aftale mellem medarbejderen og institutions- eller afdelingslederen i det enkelte tilfælde.

9 9 Andre forhold Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning afholdes i henhold til lov om børnepasningsorlov. Loven omfatter ikke børn født eller modtaget i hjemmet efter den 26. marts Ansatte med børn født eller modtaget mellem den 1. januar 2002 og til og med den 26. marts 2002 er som udgangspunkt omfattet af lov om børnepasningsorlov. Såfremt disse forældre vælger at følge de nye regler, gælder lov om børnepasningsorlov ikke. Lov om børnepasningsorlov ophæves den 1. juni Aftale om fravær af familiemæssige årsager Den tidsmæssige placering af tjenestefrihedsperioden forudsættes aftalt mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Dette skal ske under hensyn til bl.a. den ansattes mulighed for børnepasning og for at oppebære orlovsydelse. Der skal endvidere tages driftsmæssige hensyn, herunder mulighed for en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse samt til andre involverede interesser. Kan enighed ikke opnås, finder bestemmelserne i lov om børnepasningsorlov om varsling og eventuel udsættelse anvendelse. Omsorgsdage En ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i 2 dage pr. kalenderår pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år med henblik på omsorg for barnet. Dette gælder uanset antallet af ansættelser indenfor et kalenderår i amter eller kommuner. Bemærkning: Omsorgsfravær kan afholdes som hele eller halve dage. Det kan på arbejdspladsen drøftes eller forhandles, hvordan omsorgsdage afvikles. Retten til omsorgsdage i et kalenderår gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, den pågældende tiltræder. Aftale om fravær af familiemæssige årsager Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb. Eksaminer mv. Eksamen på kommunomuddannelsen (COK) og Forvaltningshøjskolen dagen før og på eksamensdagen Frihed til andre kurser inkl. eksamen forelægges for instituti-

10 10 ons- eller afdelingslederen. Denne vurderer, hvorvidt der kan bevilges fornøden frihed eller op til 1 dags tjenestefrihed med eller uden løn. Kurser, hvor den ansatte selv underviser, forelægges institutions- eller afdelingslederen. Ansættelsessamtaler En funktionær, der har afgivet eller modtaget opsigelse fra tjenesten, skal uden lønafkortning have den nødvendige fritagelse fra arbejdet til at søge anden beskæftigelse (Funktionærlovens 16). I andre tilfælde gives fornøden frihed med eller uden løn efter aftale med tjenestestedet. Borgerligt ombud Får kommunalt ansatte, der er medlem af kommunalbestyrelser, udpeget til hverv af en kommunalbestyrelse eller udfører borgerligt ombud, er reglerne om tjenestefrihed fastsat i et særligt regulativ. Borgerligt ombud omfatter f.eks. skolebestyrelsesmedlemmer, valgtilforordnede, nævninge, domsmænd, vidner m. v., men ikke menighedsrådsarbejde. Hovedreglen for kommunale hverv og ombud er, at tjenestefrihed i det omfang, det er muligt, skal skaffes ved omlægning af tjenesten eller ved at bytte tjeneste med kolleger. Kan tjenestefrihed ikke skaffes på denne måde, gælder der forskellige regler, afhængig af, om hvervet/ombudet er lønnet eller ej. Hvis der ydes løn eller vederlag for hvervet, gives tjenestefrihed mod løntræk. Et hverv/ombud, hvor der er mulighed for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, betragtes som lønnet. Dette gælder f.eks. skolebestyrelsesmedlemmer. Er hvervet eller ombudet ulønnet, gives tjenestefrihed med løn. Hvervene som valgtilforordnet, nævning og domsmand samt afgivelse af vidneudsagn betragtes som ulønnet. Andre hverv Eventuel tjenestefrihed aftales i hvert enkelt tilfælde med lederen.

11 11 Tjenestefrihed uden løn Ifølge tjenestemandsregulativets 41 kan en tjenestemand få bevilget orlov i en på forhånd fastsat periode af mindst 1 måneds og normalt højst 3 års varighed. Ifølge Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november har en tjenestemand ret til frihed uden løn i indtil 5 år ved visse ansættelser i udlandet inklusive i Grønlands hjemmestyre. (Den samme ret gælder for den tjenestemand, der følger sin ægtefælle eller samlever i de ovenfor nævnte situationer). I forskellige overenskomster er der fastsat regler svarende til tjenestemandsregulativets 41. For visse overenskomstansatte grupper gælder, at de kan få tjenestefrihed i indtil 5 år, uden sammenhæng med ansættelse i udlandet eller i Grønland. Normalt er der ikke nogen ret til efter orlovens udløb at vende tilbage til samme stilling. Lederen giver i forbindelse med bevilling af orlov tilsagn om, at medarbejderen kan vende tilbage til en passende stilling i afdelingen/institutionen eller eventuelt inden for forvaltningen. Lederen kan i særlige tilfælde give tilsagn om tilbagegang til den oprindelige stilling, idet stillingen da kun besættes med vikar eller ved konstitution i orlovsperioden. Afgrænsning af orlov Uden for begrebet orlov falder: - borgerligt ombud - adoption - graviditets- og barselsorlov - kursusdeltagelse - tillidsrepræsentantarbejde - organisationsarbejde. En udtømmende opregning af de årsager, der kan anføres som grund til orlov, kan ikke gives, men som eksempler kan anføres: - Andet arbejde {offentligt/privat), dvs. en anden arbejdsgiver. - Humanitært arbejde. - Videreuddannelse. - Studieophold. - Ekstraordinær frihed. - Sygdom/rekreation. - Alvorlig sygdom i nærmeste familie. - Forlængelse af barselsorlov/adoptionsorlov. - Flytning. - Pasning af egne mindreårige børn. Personkreds.

12 12 Retningslinierne gælder for alle personalegrupper ved Randers kommune, hvor Randers kommune er ansættelsesmyndighed: - Tjenestemænd. - Overenskomstansatte funktionærer. - Månedslønnede. Undtaget herfra er dog personale ansat ved selvejende institutioner, medmindre man har besluttet at følge kommunens retningslinier. Tildelingskriterier En betingelse for, at orlov kan gives, er generelt, at dette ikke strider mod tjenestestedets tarv. Desuden kræves det som hovedregel, at medarbejderen har været fast ansat i en varig stilling ved Randers kommune i 4 år forud for orloven. Ved beregning af tjenestetiden ses der bort fra elev- eller læretid. Der kan ikke på ny bevilges orlov, før der er forløbet 4 år fra en tidligere orlovsperiode. Kravet om 4 års forudgående ansættelse kan dog fraviges ved orlov som følge af ansættelse i udlandet, herunder i Grønland. Udmålingskriterier Der gives tjenestefrihed uden løn (orlov) i en fastsat periode på mindst 1 måned og højst 1 år ad gangen. Der kan i alt bevilges orlov i op til 3 år ved ansættelse i udlandet, inklusive Grønland, og hvor det er fastsat i overenskomsterne, dog op til 5 år. Her gælder den specielle regel, at orloven kan benyttes i ikke-sammenhængende perioder, når blot sådanne perioder samlet ikke overstiger 5 år.

13 13 Praksis om flekstidsregler og -registrering Randers kommune er en værdibaseret organisation der som hovedregel ikke tager udgangspunkt i regler. En del medarbejdere har udtryk behov for muligheden for at kunne have flekstidsordning og dermed også flekstidsregistrering. Det kan ses som et modsætningsforhold at aftale regler i en værdibaseret organisation. Der er derfor aftalt et minimum af regler for flekstid og flekstidsregistrering, som lægges ud til fælles drøftelse og udmøntning på de enkelte arbejdspladser. Der vil ikke være central flekstidsregistrering i Randers Kommune. Den enkelte medarbejder registrerer selv sin tid på et regneark, som kan rekvireres via personaleafdelingen. Der må max. være registreret 40 timer i overskud og max. 20 timer i underskud. Hver måned afleveres fleks-opgørelse til nærmeste leder. Afvikling af overskud/underskud ud over det maximale antal timer drøftes med nærmeste leder, ud fra de rammer den enkelte arbejdsplads selv har aftalt.

14 14 Regler om særlige ydelser til ansatte i forbindelse med tjenesten. Reglerne om særydelser er besluttet den 19. december 2006 i sammenlægningsudvalget, bortset fra punktet: Kurser og konferencer, seminarer mv., som er besluttet den 18. juni 2007 i økonomiudvalget.

15 15

16 16 Regler for særlige ydelser til ansatte Reglerne gælder for alle ansatte ved Randers Kommune og vil derudover blive anvendt for de selvejende institutioner som kommunen laver personaleadministration for. Eventuelle særlige bestemmelser fastsat i overenskomst, tjenestemandsregulativ, aftale, cirkulære eller lignende skal respekteres. Takster Randers Kommune fastsætter og regulerer sine satser for rejse- og befordringsgodtgørelse, samt diæter og dagpenge i henhold Skatterådets vejledning. Satserne anses dels som udtryk for fuld godtgørelse af de omhandlede udgifter (som modtagerne har ret til), dels at beløbene som hovedregel ikke beskattes hos modtagerne. Tjenesterejser Godtgørelse for merudgifter ved tjenesterejser Formålet er at godtgøre de merudgifter, som en medarbejder har i forbindelse med tjenesterejser. Det skal tilstræbes ud fra en samlet vurdering, at medarbejder hverken tjener på tjenesterejsen eller får merudgifter i den anledning. Hvad er en tjenesterejse? Rejsen skal være et led i tjenesten, og den skal være godkendt af tjenestestedet som en tjenesterejse. Et kursus, - herunder er også omfattet kompetencegivende kurser, f.eks. til kommunomuddannelsen eller til Danmarks Forvaltningshøjskoles kurser, f.eks. diplomkurser -, en konference, et seminar osv. er en tjenesterejse, hvis tjenestestedet vurderer, at den pågældende aktivitet er et led i medarbejderens tjeneste. Tjenesterejser uden overnatning Ved tjenesterejser, der ikke er forbundet med overnatning, refunderes rimelige merudgifter mod dokumentation Der ydes ikke refusion ved tjenesterejser mellem flere faste tjenestesteder eller ved tjenesterejser inden for et nærmere afgrænset distrikt, når medarbejderen har dette som tjenestested/arbejdsområde. Det vil fremgå af ansættelsesbrevet, om dette er tilfældet. Tjenesterejser med overnatning Der ydes time- og dagpenge efter statens regler og efter Skatterådets satser ved tjenesterejser, der er forbundet med overnatning. Time- og dagpenge skal dække merudgifter til måltider, småfornødenheder og lignende. Der foretages fradrag for gratis måltider efter statens regler og satser. Dagpenge udbetales for hver fulde 24 timer. Derudover udbetales timepenge pr. påbegyndt time. Ved beregning af time- og dagpenge på tjenesterejser til udlandet anvendes den for bestemmelseslandet gældende sats for hele tjenesterejsen.

17 17 Hvis tjenesterejsen er forbundet med overnatning i andre lande end bestemmelseslandet, kan opholdslandets satser dog anvendes for denne del af tjenesterejsen. Befordringsgodtgørelse ved tjenesterejser Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser gælder for rejser i kommunens tjeneste og følger Skatterådets satser for godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser. Ud fra en samlet vurdering må medarbejdere hverken tjene på eller have merudgifter i forbindelse med en tjenesterejse. Befordringsgodtgørelsen skal dække merudgifter som følge af en tjenesterejse. Der ydes ikke befordringsgodtgørelse mellem hjem og tjenestested. Hovedreglen er, at tjenesterejsens længde beregnes med tjenestestedet som udgangspunkt, både hvad angår start og afslutning, med mindre andet fremgår af særlige bestemmelser i henhold til overenskomst, aftale eller lignende. Hvis tjenesterejsen rent faktisk har et andet start- og/eller slutpunkt (f.eks. bopælen), anvendes dette sted dog ved beregningen, hvis anvendelse af hovedreglen vil føre til et urimeligt resultat. Der kan ikke ydes godtgørelse for flere kilometer, end der ville være blevet kørt, hvis tjenesterejsen var påbegyndt og afsluttet på tjenestestedet. Der kan højst ydes godtgørelse for det antal kilometer, der rent faktisk er kørt i forbindelse med tjenesterejsen. Den daglige normaltransport skal fratrækkes i kørslen på henholdsvis ud- og hjemrejse. Valg af transportmiddel Ved valg af transportmiddel skal der lægges vægt på, hvad der er mest hensigtsmæssigt i den konkrete situation. Som udgangspunkt skal offentlige transportmidler benyttes i videst muligt omfang, hvor dette er den billigste rejsemåde, og hvor det er muligt uden urimeligt tidsspilde. Taxa må kun benyttes i ekstraordinære tilfælde. Egen bil Egen bil kan anvendes, hvis dette skønnes at være mest hensigtsmæssigt. Ved anvendelse af eget transportmiddel på tjenesterejser ydes kørselsgodtgørelse efter statens højeste takst op til km pr. kalenderår. Herudover og ved kørsel i udlandet ydes kørselsgodtgørelse efter den lavere takst. Telefongodtgørelse Telefongodtgørelse Telefongodtgørelse kan efter beslutning af ledelsen tildeles ansatte, som det er absolut påkrævet at kunne opkalde tjenstligt uden for normal arbejdstid eller som jævnligt og i større omfang må foretage tjenstlige opkald fra bopælen. Ændringer af telefongodtgørelsen skal varsles i forhold til den enkelte medarbejders opsigelsesvarsel. Telefongodtgørelsen reguleres en gang årligt efter telefonselskabets takster.

18 18 Mobiltelefoner Medarbejdere, der i dag har en mobiltelefon finansieret af arbejdsstedet tager den med til Ny Randers Kommune og får dækket omkostninger som hidtil. Medarbejderen skal varsles i henhold til sit opsigelsesvarsel, såfremt der skal ske ændringer. Kurser og konferencer, seminarer m.v. Et kursus, en konference, et seminar osv. er en tjenesterejse, hvis tjenestestedet vurderer, at den pågældende aktivitet er et led i medarbejderens tjeneste. Kursusafgiften betales af tjenestestedet med mindre andet aftales. Kursusdage medtages i arbejdstidsopgørelsen med den planlagte arbejdstid, med mindre andet følger af overenskomst eller anden aftale. Dette gælder både for fuldtidsansatte og deltidsansatte. Der ydes ikke kompensation for medgået fritid, med mindre andet er aftalt forud. Medarbejdere i faste vagtplaner, som mister en planlagt fridag, kompenseres med en erstatningsfridag. Normalt betragtes efteruddannelse og anden kompetenceudvikling som frivilligt for medarbejderen at deltage i, men der findes dog kurser som er obligatoriske at deltage i for udøvelse af funktionen, f.eks. arbejdsmiljøuddannelsen for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere. Andre typer af kurser kan aftales at være obligatoriske enten ensidigt af arbejdsgiver eller f.eks. aftalt i MED-systemet. Der ydes time- og dagpenge efter statens regler. Undtaget herfra kan dog være deltagelse i længerevarende faglig efteruddannelse som ikke er bestemt af overenskomst eller anden aftale. Arbejdsgiver og medarbejder kan i visse tilfælde ved længerevarende uddannelsesforløb aftale at give tjenestefri og dele en udgift til en medarbejder, der ønsker at tage en længerevarende efteruddannelse, f.eks. kan det omfatte længerevarende forløb som master-uddannelser. Begrundelsen er, at såfremt arbejdsgiver ikke har råd til at løfte hele kursusafgiften mv., men dog kan se sin fordel i og relevans for arbejdsstedet ved at medarbejderen dygtiggør sig på eget initiativ og derved øger sin egen markedsværdi og værdi for kommunen, kan der aftales en sådan finansieringsform. Initiativet udgår altid fra medarbejderen. Jubilæum Til ansatte, der har 25 års jubilæum ved Randers Kommune udbetales kr. Til ansatte, der har 40- og 50-års jubilæum ved Randers Kommune, udbetales et jubilæumsgratiale på kr. Opmærksomheden henledes på medarbejdere, som kan være omfattet af statens regler og satser. Derudover afholder arbejdsstedet efter aftale med jubilaren et mindre arrangement for jubilarens kolleger og eventuelt andre. Udgiften afholdes af arbejdsstedet.