Evaluering af Netværkslokomotivet Udarbejdet af:

Transkript

1 Evaluering af Netværkslokomotivet Udarbejdet af:

2 Indhold Sammenfatning... 3 Anbefalinger... 4 Indledning... 5 Formål og metode... 6 Aktiviteter dengang og nu... 7 Kontakt til og samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner... 7 Netværk og formidlingsarrangementer Projektaktiviteter Perioden Geografisk udvidelse af dækningsområdet Øget fokus på eksisterende områder Oprettelse af nye netværk Fokus på specifikke brancher Formidlingsindsats Andre tiltag Undersøgelse blandt medlemsvirksomheder Baggrundsinformation Motivation for medlemskab Aktiviteter i samarbejde med NVL Gennemførelse af test/screening Samarbejde med konsulenter Information fra NVL Udbytte af medlemskab Opsummering på samarbejdet med Netværkslokomotivet Kursusaktiviteter Tilskyndelser til at igangsætte kursusaktivitet Barrierer for at igangsætte kursusaktivitet Udbytte af kurser Behov for kurser Opsummering på kursusaktivitet og -udbytte Bilag 1: Kursusstatistik Bilag 2: Spørgeskema til undersøgelse blandt medlemsvirksomheder

3 Sammenfatning Formålet med denne evaluering er at få et overblik over, hvad der er sket i bevillingsperioden , herunder hvordan NVL s indsats i perioden har været opbygget sammenlignet med tidligere bevillingsperioder. Derudover sætter evalueringen særligt fokus på medlemsvirksomhedernes vinkel på NVL s indsats. Kernen i NVL s aktiviteter er fortsat at yde uafhængig vejledning og rådgivning om FVU- og ordblindeundervisning gennem kontakt til og samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der har i perioden været øget aktivitet ift. afholdelse af temaarrangementer og lign., parallelt med at det har været vanskeligere at få aftaler om virksomhedsbesøg. Særlige indsatsområder i perioden har været: Geografisk udvidelse af dækningsområdet, særligt Østjylland og hovedstadsområdet i Fokus på ordblindeundervisning og FVU-matematik, med stor succes og aktivitet på ordblindeområdet, men udfordringer ift. at fremme interessen for matematik. Oprettelse af brancherettede netværk, hvor deltagernes ønsker har været drivkraft for emnerne. Erfaringerne herfra har været positive. Fokus på specifikke brancher, herunder transport og logistik, offentlige institutioner, hotel og konferencecentre. Som en del af evalueringen er der blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt private og offentlige medlemsvirksomheder om bl.a. barrierer ift. at sende medarbejdere på kursus, behov for kurser i fremtiden og udbytte af samarbejde med NVL. Resultaterne baserer sig på 77 besvarelser. Undersøgelsen er baseret på de medlemsundersøgelser, der blev gennemført i hhv og 2011, hvorfor det på flere områder er muligt at sammenligne resultaterne i 2017 med de tidligere undersøgelser. I forhold til samarbejdet med NVL viser undersøgelsen, at virksomhedernes medlemskab af NVL især er motiveret af et ønske om mere viden om mulighederne for efteruddannelse, behov for hjælp til at igangsætte uddannelsesaktiviteter samt et ønske om at indgå i et netværk med andre virksomheder. Motivationsfaktorerne om behov for hjælp til at igangsætte uddannelsesaktiviteter og ønsket om at indgå i netværk er mere udbredte blandt virksomhederne end i Virksomhederne oplever især, at udbyttet af medlemsskabet er øget viden om efteruddannelse, øget fokus på IT-hjælpemidler samt øget fokus på, om deres skriftlige materialer er letforståelige. Samtidig er der fortsat stor tilfredshed blandt virksomhederne med samarbejdet med NVL s konsulenter. NVLs nyhedsbrev er stadig en vigtig kilde til information for virksomhederne. Undersøgelsen viser endvidere, at en større del af virksomhederne har gennemført test/screening af deres medarbejdere sammenlignet med 2011, og en større del har screenet alle medarbejdere. I forhold til kursusaktivitet viser undersøgelsen, at den største aktivitet blandt virksomhederne i perioden har været ordblindeundervisning og FVU-dansk. En langt større del af virksomhederne har haft ordblindeundervisning sammenlignet med Som i 2011 ser virksomheder i fremtiden størst behov for dansk, ordblindeundervisning og it. 3

4 Generelt oplever virksomhederne et stort udbytte af at have medarbejdere på FVU- og OBU-kurser, især oplever de udbytte i form af, at medarbejderne er bedre i stand til at løse arbejdsopgaver og har fået større selvtillid. Det er i høj grad de samme udbytter, som virksomhederne oplevede i Undersøgelsen viser desuden, at de afgørende faktorer for at sende medarbejdere på kurser er for virksomhederne, at der er øgede krav til medarbejdernes almene færdigheder, at test viste, at medarbejderne havde behov for opkvalificering samt at ledelsen bakkede aktivt op om initiativet. Samtidig afdækker undersøgelsen, at de største barrierer for (i højere grad) at sende medarbejdere på kursus er for virksomhederne, at det er svært at undvære en medarbejdergruppe samt manglende motivation hos medarbejdere til at komme på kursus. Det gælder både virksomheder, der har haft medarbejdere på FVU-kurser, og virksomheder, der endnu ikke har haft medarbejdere på FVU-kurser. Anbefalinger Følgende anbefalinger består både af punkter i forhold til eksisterende praksis, som med fordel kan fortsættes og styrkes, og opmærksomhedspunkter til det fremadrettede arbejde. Det anbefales, at NVL: fortsat har fokus på at være en uafhængig samarbejdspartner, der gennem forskellige indsatser kan rådgive virksomhederne om mulighederne for FVU/OBU, afdække virksomhedernes behov samt hjælpe dem med at formidle deres behov til uddannelsesinstitutionerne. fortsat har fokus på at bistå virksomhederne ift. de praktiske og administrative opgaver, der er i forbindelse med igangsættelse af uddannelsesforløb. fortsat anbefaler, at alle medarbejdere på virksomheden bliver testet/screenet. fortsat prioriterer formidling gennem nyhedsbrev og informationer på hjemmesiden har øget fokus på videns- og erfaringsdeling mellem konsulenterne, særligt i forbindelse med udvidelser af dækningsområdet og nye konsulenter. fortsat er en vigtig aktør på landsplan, når der diskuteres FVU/OBU og VEU, og italesætter de strukturelle udfordringer, som virksomhederne oplever ved FVU-systemet, eksempelvis krav til holdstørrelse. 4

5 Indledning Netværkslokomotivet (NVL) er et netværk af private og offentlige virksomheder, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner i Region Syd- og Midtjylland samt Region Hovedstaden. Netværkets overordnede mål er at udbrede kendskabet til, at der i næsten alle virksomheder er medarbejdere, der har læse-, staveeller regneproblemer, og at det kan betale sig at gøre noget for dem. 1 Netværket blev oprettet i 1997 på initiativ af en mindre gruppe virksomheder i Kolding og var indtil kommunalreformen en del af Vejle Amt. Fra 1. januar 2007 blev NVL juridisk forankret i Vejle Kommune. NVL støttes økonomisk af satspuljemidler via Undervisningsministeriet og af kommunerne i netværkets dækningsområder. Medlemstallet har været stigende siden opstarten, i takt med at det geografiske dækningsområde løbende er blevet udvidet. Således var der i medlemmer, i 2008 ca. 350, i 2012 ca. 540 og i 2017 ca. 700 medlemmer. Ud over virksomhedsmedlemmer har NVL 2200 enkeltpersoner på deres postliste, som alle løbende får tilsendt informationer, herunder fx NVLs nyhedsbrev. NVL s primære opgave er at yde uafhængig vejledning og rådgivning om dansk, regning, engelsk og IT på grundlæggende niveau samt at medvirke til iværksættelse af kursusvirksomhed inden for følgende områder: 2 Læse-, stave- og regnekurser for medarbejdere i netværkets medlemsvirksomheder (med afsæt i rammerne for forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU)) Kurser for nøglepersoner, ledere, uddannelsesansvarlige og tillidsrepræsentanter i, hvordan de finder og motiverer medarbejdere, der har brug for et kursus i almene skolekundskaber Kurser for virksomheder i at skrive forståelige meddelelser om f.eks. sikkerhed, manualer og andre interne skrivelser, så de forstås af målgruppen Kurser for tosprogede medarbejdere i dansk sprog og kultur målrettet efter den enkelte arbejdsplads behov. NVL ledes af en styregruppe sammensat af udpegede og valgte medlemmer. De udpegede medlemmer repræsenterer arbejdsmarkedets parter, Beskæftigelsesregionerne (Syd og Midt), uddannelsesinstitutioner, Ordblindeforeningen, Vejle Kommune samt øvrige medlemskommuner. Derudover vælges 8 medlemmer af medlemsvirksomhederne (både ledelses- og medarbejderrepræsentanter). Styregruppen mødes mindst en gang i kvartalet. Gruppens opgave er bl.a. at udarbejde strategier og handlingsplaner for NVL, at fastlægge og følge op på budgetter og godkende de ansøgninger, der udarbejdes ift. fremtidig finansiering. Styregruppen vælger en formand og en næstformand. Disse er sammen med Vejle Kommunes repræsentant i styregruppen medlemmer af forretningsudvalget, som træder sammen efter behov. Netværkslokomotivets koordinator og en administrativ medarbejder deltager i forretningsudvalgets møder. Forretningsudvalgets opgave er bl.a. at forberede dagsorden til styregruppemøder og materialer til brug for beslutninger på styregruppemøderne og at følge op på de beslutninger, som bliver taget på møderne. 1 Se 2 Se Netværkslokomotivets evalueringsrapport for 2016, side 8. 5

6 Desuden skal forretningsudvalget give opbakning og sparring til Netværkslokomotivets konsulenter i forbindelse med den daglige drift. 3 I forbindelse med at Region Hovedstaden er blevet en del af dækningsområdet, er der desuden etableret en følgegruppe for indsatsen i regionen, bestående af repræsentanter fra Dansk Industri, 3F og NVL. Derudover er der i ni kommuner aktive lokale arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og virksomhederne i området, som samarbejder om afdækningen af virksomhedernes behov for og tilrettelæggelse af kurser i lokalområdet, samt tilrettelæggelse af andre lokale aktiviteter. Endelig er der pt. to brancherettede netværk, som udveksler erfaringer om kompetencebehov, uddannelse af medarbejdere m.m. NVL indsender halv- og helårlige rapporter til Undervisningsministeriet, og siden 2015 har ministeriet årligt udvalgt områder til målstyring som led i resultataftalen mellem NVL og ministeriet. Netværkslokomotivets sekretariat har pt. 10 opsøgende konsulenter samt to administrative medarbejdere ansat. Denne evaluering foreligger ved afslutningen af Netværkslokomotivets satspuljebevilling for Evalueringen er foretaget af Anette Grunnet og Helene Mørk v. VIFIN (Videnscenter for Integration). Formål og metode Formålet med evalueringen er at få et overblik over, hvad der er sket i bevillingsperioden , herunder hvordan NVL s indsats i perioden har været opbygget sammenlignet med tidligere bevillingsperioder. NVL har nu eksisteret i 20 år, hvorfor evalueringen også kort skal opridse udviklingen siden etableringen af netværket. Derudover sætter evalueringen særligt fokus på medlemsvirksomhedernes vinkel på NVL s indsats, herunder blandt andet hvilket udbytte af samarbejdet med NVL, virksomhederne oplever, og hvilke barrierer der er for at igangsætte uddannelsesforløb på virksomhederne. Evalueringens design er aftalt mellem VIFIN og NVL-konsulenterne Susan Møller, Kirsten Floris og Mogens Schmidt, som udgør følgegruppen for evalueringen. Evaluator anvender følgende metoder og datakilder: Fokusgruppeinterview med NVL s konsulenter om indsatsen i Spørgeskemaundersøgelse blandt private og offentlige medlemsvirksomheder om bl.a. barrierer ift. at sende medarbejdere på kursus, behov for kurser i fremtiden og udbytte af samarbejde med NVL. Spørgeskemaet er udsendt til de 389 private og offentlige medlemsvirksomheder, der er mailadresser på. I alt 77 virksomheder har besvaret hele eller en del af spørgeskemaet, hvilket giver 3 Oplysninger om styregruppen og følgegruppen er hentet i Forretningsorden for Netværkslokomotivet. 6

7 en svarprocent på knap Dette er en lidt lavere svarprocent end ved medlemsundersøgelserne i 2008 (24 %) og 2011 (33 %). 5 Aktivitets- og kursusstatistik leveret af NVL 6 NVL s egne evalueringsrapporter (særligt rapporterne fra 2014, 2015 og 2016, men også tidligere rapporter) Resultataftale fra 2017 mellem Undervisningsministeriet og NVL Referater fra styregruppemøder Første del af evalueringen beskriver kort NVL s kerneaktiviteter, og hvordan de har udviklet sig i den tid, netværket har eksisteret. Dernæst sætter evalueringen fokus på, hvordan indsatsen i bevillingsperioden har været opbygget, og hvilke erfaringer der er opnået i perioden. Endelig behandler evalueringen den spørgeskemaundersøgelse blandt medlemsvirksomhederne, der er gennemført i efteråret Aktiviteter dengang og nu Som nævnt i indledningen er NVL s medlemstal og dækningsområde øget betragteligt i de 20 år, netværket har eksisteret. De aktiviteter, der blev opbygget i netværkets første år, udgør stadig kernen i arbejdet, men er løbende blevet forfinet og tilføjet nye elementer. Konsulenterne beskriver, hvordan der løbende opstår nye ideer til, hvordan NVL kan opfylde formålet med indsatsen. Desuden spiller fokus fra politisk side og den generelle udvikling i samfundet også ind på, hvilke temaer eller målgrupper der i perioder er blevet sat særligt fokus på. NVL s kerneaktiviteter og videreudviklingen af dem beskrives i store træk nedenfor. Kontakt til og samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner Møder og besøg på private og offentlige virksomheder har siden oprettelsen af Netværkslokomotivet været en kerneaktivitet i arbejdet. Tidligere har konsulenterne selv stået for at booke alle møderne, men siden 2008 har NVL benyttet sig af en mødebooker, som gennem telefonisk kontakt præsenterer Netværkslokomotivet for de kontaktede virksomheder, og de muligheder og tilbud, Netværkslokomotivet tilbyder. Mødebookeren forsøger samtidig at få et møde i stand, hvor en konsulent kan besøge virksomheden og give yderligere information. Ud over kontakten gennem mødebooker tager konsulenterne selv kontakt til nogle virksomheder, især hvis det er virksomheder, de er blevet anbefalet at opsøge, eller hvor de har fået konkrete kontaktoplysninger. Endelig er der også virksomheder, der selv efterspørger Netværkslokomotivets kompetencer og erfaringer respondenter har besvaret hele spørgeskemaet, svarende til 17,5 %. 5 En del af forklaringen på dette kan være, at spørgeskemaet denne gang ikke er sendt ud med et unikt (individuelt) link, og det har derfor ikke været muligt at sende personlige rykkermails ud. Desuden er det uvist, om alle relevante medlemsvirksomheder har modtaget spørgeskemaet, idet evaluator ikke har haft mulighed for at tjekke, at alle 389 e- mailadresser er gyldige. 6 NVL har i de seneste år haft øget fokus på deres dataindsamling, således at begreber og hvad der skal registreres, er blevet mere tydelige for den enkelte konsulent. Der tages derfor et mindre forbehold ift. sammenligneligheden med de tidligere år. 7

8 Figur 1 nedenfor viser antal virksomhedsbesøg i årene Fra 2015 er det desuden registreret, hvor mange af besøgene der var førstegangskontakter Virksomhedsbesøg 1.gangs kontakt Figur 1: Virksomhedsbesøg, hvoraf antal 1.gangskontakter (fra 2015) Det ses af figuren, at antallet af besøg har været faldende de seneste år, dog med en stigning fra 2016 til En del af forklaringen på faldet kan være, at det nu tager længere tid at få et besøg i stand end tidligere, beskrevet af en af konsulenterne således: " hvor førhen kunne hun booke et møde på 2-3 minutter, nu tager det 10 minutter ( ) de sidder og undersøger: hvad er det her for noget, hvad er Netværkslokomotivet, hvad er det i grunden for en størrelse, ik os. Så de tror ikke bare på, hvad hun siger. Og så er det der, de helt store virksomheder, de har det, de kalder no name-politikken. ( ) Og så er det, vi må ud i vores andre netværk og skabe vej." Desuden kan det have betydning for faldet, at NVL de seneste år har indsnævret begrebet virksomhedsbesøg i forbindelse med registreringen af aktiviteter. Faldet i antal virksomhedsbesøg modsvares dog af stigning inden for afholdelse af temamøder og konferencer (se tabel 2 side 12). Som det beskrives i afsnittet om perioden , har NVL de seneste år bl.a. haft stor fokus på ordblindeområdet, herunder med mange arrangementer inden for emnet. Når en virksomhed besøges første gang, formidler konsulenten information om Netværkslokomotivet og hvad netværket kan hjælpe med, og om at der på de fleste arbejdspladser er medarbejdere med behov for FVU- og/eller ordblindeundervisning. Hvis en virksomhed er interesseret i at igangsætte uddannelsesforløb for sine medarbejdere, hjælper Netværkslokomotivet som uvildig og institutionsuafhængig samarbejdspartner med koordinering og planlægning af disse. Konsulenterne vejleder i forhold til mulighederne for økonomisk kompensation, kompetencefonde mv. Konsulenterne påtager sig desuden en del af de praktiske opgaver, der er i forhold 7 Målene for 2017 er i resultatkontrakten 400 virksomhedsbesøg, heraf gangskontakter. Med 398 besøg er målet dermed meget tæt på at være nået, mens målet for 1.gangskontakter, der ligger på 170, til fulde er nået. 8

9 til at skabe kontakt til uddannelsesinstitutioner, der udbyder FVU og OBU, samt i få at sammensat kursusforløb, som er tilpasset virksomhedernes behov og krav. Konsulenterne vejleder desuden i, hvordan man bedst motiverer medarbejderne. I forlængelse heraf har det været en gennemgående aktivitet siden Netværkslokomotivets første år at tilbyde såkaldte nøglepersonkurser for relevante medarbejdere, typisk mellemledere eller tillidsrepræsentanter. På disse kurser informeres om mulighederne i FVU og OBU, og deltagerne får viden om, hvordan man spotter medarbejdere med behov, og hvordan man kan motivere dem til at deltage i kurser. Figur 2 viser antal uddannede nøglepersoner i perioden Figur 2: Antal uddannede nøglepersoner på nøglepersonkurser i perioden Det ses af figur 2, at der er udsving i, hvor mange nøglepersoner der bliver uddannet. 8 Dette skyldes ifølge konsulenterne, at der nogle år er mange store virksomheder i gang, hvilket medfører flere nøglepersoner på samme virksomhed. Det er konsulenternes vurdering, at de generelle nøglepersonkurser på tværs af virksomheder har været knap så efterspurgt de senere år, hvorimod der er succes med nøglepersonkursus på den enkelte virksomhed eller nøglepersonkurser om et bestemt tema som fx efteruddannelse for udenlandske medarbejdere. I processen med at igangsætte uddannelsesforløb bliver der på større virksomheder ofte afholdt et informationsmøde for alle virksomhedens medarbejdere, hvilket også er en aktivitet, der har indgået i NVL s arbejde siden de første år. På informationsmødet stiller virksomhedens ledelse, NVL og repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner op og fortæller om formålet med at gå i gang med FVU, hvordan det foregår, og hvordan forløbet videre vil være. Siden 2009 har NVL i nogle tilfælde haft en pølsevogn med til informationsmøderne et tiltag, der blev igangsat i forbindelse med, at NVL deltog i Region Midtjyllands socialfondsprojekt KompetenceMidt. Som en del af samme projekt blev det ligeledes igangsat at medbringe en såkaldt uddannelsespilot (i projektet kaldet Learning Angel) til informationsmøderne. En uddannelsespilot er en person, der selv har været igennem kurser i de 8 Målet for 2017 er i resultatkontrakten sat til 200. Med 194 uddannede nøglepersoner kan man sige, at målet er meget tæt på at være nået. 9

10 grundlæggende kompetencer, og som fortæller om egne erfaringer, og hvad kursusdeltagelse kan medføre af fordele for den enkelte. Tabel 1 viser antallet af arrangementer med brug af pølsevogn i perioden samt antal deltagere Arrangementer Deltagere Gns. pr arrangement Tabel 1: Brug af pølsevogn ved arrangementer Det ses af tabellen, at det svinger fra år til år, hvor mange pølsevognsarrangementer der har været. Dette hænger sammen med størrelsen på de virksomheder, der er kontakt med de pågældende år, da pølsevognen typisk kun tilbydes til større virksomheder. 9 Når virksomheden har valgt, hvilken uddannelsesinstitution der skal stå for uddannelsesforløbet, vil næste skridt i processen ofte være FVU-test af medarbejderne. Her sørger Netværkslokomotivet i mange tilfælde for det praktiske i forhold til FVU-udbyderen og deler erfaringer fra andre virksomheder om, hvordan man bedst motiverer medarbejderne til at tage testen. NVL er i de senere år begyndt at anbefale virksomhedsledelsen, at alle medarbejdere testes, da man derved undgår, at de medarbejdere, som har mest behov for det, går udenom. Figur 3 viser antal testede personer i perioden Figur 3: Antal testede personer Af figuren ses det, at antallet af testede personer har været højt i perioden , mens det har været relativt lavt i årene Det er konsulenternes vurdering, at det høje niveau i kan hænge sammen med en generel lavkonjunktur i perioden, hvor virksomhederne var mere tilbøjelige til at se på FVU-kurser som alternativ til arbejdsfordeling eller afskedigelser og derfor fik medarbejderne testet. Desuden spiller størrelsen på de virksomheder, der har været samarbejde med, også ind. 9 Der er i resultatkontrakten for 2017 et mål på 35 virksomhedsarrangementer med deltagelse af i alt 1700 medarbejdere (pølsevognsarrangementerne indgår heri). Der har i 2017 været afholdt 41 virksomhedsarrangementer med i alt 2800 medarbejdere. Målet er derfor til fulde nået. 10

11 NVL har i en årrække givet både uddannelsesinstitutioner og virksomheder mulighed for at låne PC er til kursusdeltagere og siden 2014 også ipads. Dette har baggrund i, at NVL erfarede, at en del medarbejdere på medlemsvirksomhederne ikke anvender it i hjemmet eller på arbejdspladsen. 10 NVL ønsker at understøtte udviklingen af digitale færdigheder hos medarbejdere, eftersom flere og flere virksomheder stiller krav om, at medarbejderne anvender it, ligesom digitale færdigheder i stigende grad er nødvendige i borgernes kommunikation med offentlige instanser. Figur 4 viser antal udlån af pc er i perioden og siden 2014 tillige af ipads PC Ipads Figur 4: Udlån af PC'er og ipads Som ovenstående figur viser, har der været støt udlån af PC er gennem hele perioden, mens der for ipads har været en stigning i udlån i Konsulenterne vurderer, at det skyldes, at der er kommet et større fokus på mulighederne i apps. Netværk og formidlingsarrangementer Som nævnt i indledningen er der i ni kommuner aktive arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og virksomhederne i området. Gennem arbejdsgrupperne har NVL siden netværkets start faciliteret et lokalt samarbejde om afdækningen af virksomhedernes behov for og tilrettelæggelse af kurser i lokalområdet samt tilrettelæggelse af andre lokale aktiviteter. I nogle områder har man inden for de seneste par år startet branchespecifikke netværk ud over de traditionelle arbejdsgrupper. En anden aktivitet, som også har været en del af NVL s indsats gennem mange år, er afholdelsen af forskellige større arrangementer for medlemmer og andre interesserede, såsom temamøder og konferencer. Her kan virksomhederne møde hinanden og høre om hinandens erfaringer med et bestemt tema i fokus, såsom opkvalificering af tosprogede medarbejdere, kompetencefonde og opkvalificering mv. Nogle af arrangementerne holdes i samarbejde med andre organisationer, f.eks. har der været samarbejde med CABI om at afholde temadagene 360 graders kompetenceløft. Arrangementerne samler alle de relevante parter, både virksomheder, jobcentre, fagforbund og uddannelsesinstitutioner. En fast tradition er afholdelse af årsmødet, som siden 2007 har uddelt årsprisen til en virksomhed, der gør en særlig indsats inden for NVL s felt. 10 Se evalueringsrapport for 2011, side 11 11

12 Derudover afholder NVL også - alene eller i samarbejde med andre organisationer - temamøder, messer og lignende for en bredere kreds, herunder privatpersoner. Det gælder f.eks. møder for forældre til ordblinde børn eller møder for beboere i boligforeninger om eksempelvis hverdagsmatematik. Tabel 2 viser antal deltagere ved NVL s temamøder og konferencer i perioden Antal deltagere Tabel 2: Antal deltagere ved temamøder og konferencer afholdt af Netværkslokomotivet Af tabel 2 fremgår det, at der er sket en kraftig stigning i antal deltagere ved Netværkslokomotivets temamøder og konferencer efter Dette skyldes bl.a., at der har været mange aktiviteter på ordblindeområdet, herunder aktiviteter i ordblindeugen, temamøder for forældre til ordblindebørn og ordblindemesse. Dette beskrives yderligere i afsnittet om perioden Netværkslokomotivet formidler endvidere deres arbejde og budskab ved at indgå i relevante netværks- /arbejdsgrupper. Et eksempel er et landsdækkende uddannelsesnetværk, initieret af Dansk Industri, der har fungeret i over 10 år og med NVL som tovholder for møderne. NVL deltager også med stand, events eller lignende på konferencer, messer mv., som andre organisationer, eksempelvis fagforbundene, arrangerer. Som en nyere satsning deltager NVL nu også i Folkemødet på Bornholm. NVL har således altid haft en bred formidling, som rækker ud over deres medlemmer. Dette førte i 2013 til beslutningen om at oprette et indsatsområde kaldet Idé- og Formidlingscenter, for at gøre det mere synligt, at virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark kan trække på NVL s erfaringer og viden. Projektaktiviteter NVL deltager løbende som partner i projekter og andre samarbejder. Disse opgaver medfører ofte en indsats inden for specifikke brancher, som det for eksempel har gjort sig gældende med Projekt Basis ( ), hvor der var fokus på transportsektoren. Siden 2011 har NVL afsat midler til en mindre udviklingspulje, som kan søges af bl.a. uddannelsesinstitutioner til mindre projekter inden for bestemte temaer. Et tema har eksempelvis været sundhed og uddannelse. 11 Målet for 2017 var ifølge resultatkontrakten 2200 deltagere. Med 4427 deltagere er målet således overopfyldt. 12

13 Perioden Ud over et fortsat fokus på kerneaktiviteterne har NVL i bevillingsperioden også arbejdet specifikt med både at styrke og udvikle indsatsen på eksisterende områder samt igangsat nye initiativer i deres arbejde. Nærværende afsnit beskriver disse aktiviteter, som i denne periode adskiller sig eller er nye ift. tidligere år. Det beskrives i et vist omfang, hvad bevæggrundene for initiativerne er, og hvilket udbytte det vurderes at have haft (ud fra konsulenternes vurdering). Geografisk udvidelse af dækningsområdet I denne bevillingsperiode er NVL s dækningsområde udvidet med i første omgang Vejen og Holstebro kommuner i 2014, og efterfølgende Samsø og Aarhus kommuner i Udvidelsen af området er sket på foranledning af ønsker fra både styregruppen og uddannelsesinstitutioner, samt i tilfældet med Samsø og Aarhus også på opfordring af VEU-center Østjylland. Med denne udvidelse dækker NVL hele VEU-centrets dækningsområde. NVL var tidligere aktiv i området gennem KompetenceMidt-projekterne med støtte fra Socialfonden. Ved udgangen af 2017 er Randers Kommune også blevet medlem. Sideløbende var NVL i 2014 med til at starte NetværkØst, der startede som en sammenslutning af interessenter på voksenuddannelsesområdet med fokus på Storkøbenhavn, men med ambition om med tiden at dække hele Sjælland. NVL indgik i kraft af Idé- og Formidlingscentret med gode råd og erfaringer i opstarten af netværket og med sparring på møder og arrangementer. I de første år deltog NetværkØst i opgaver i LKV-projektet, ligesom NVL varetog opgaver for netværket inden for transport- og logistikbranchen i NVLs dækningsområde. På den måde har der fra start været stor sparring og samarbejde med NetværkØst, og i starten af 2017 er NVL s indsats udvidet til også at omfatte hovedstadsområdet med kontoradresse og adgang til mødelokaler i København. Området dækkes af to deltidskonsulenter fra det tidligere NetværkØst. Virksomhederne har i stort omfang ønskes at fortsætte som netværk i regi af Netværkslokomotivet. Ultimo 2017 har NVL 54 medlemmer i Region Hovedstaden og omegn. Fordelen ved at være en permanent og integreret del af NVL er ifølge konsulenterne, at man bliver en del af et større initiativ, og dermed også har noget erfaring og integritet med, når man opsøger virksomhederne. Dette har givet en lettere indgang til virksomhederne og gjort det nemmere at argumentere for nødvendigheden af NVL i det nye område. Som en af de nye konsulenter i øst beskriver: så er der mere at komme med. Nå, det er 20 år gammelt hvorfor skulle det kun være Jylland. Det nikker de jo til, det kan de godt forstå. Samtidig beskrives det, at det at være en del af NVL giver både noget økonomi og nogle redskaber ift. at iværksætte nogle initiativer og aktiviteter, hvor det førhen nærmest har været på frivillig basis. Udvidelsen af NVLs geografiske dækningsområde i perioden er således dels begrundet i forespørgsler fra kommuner, opfordringer fra styregruppen, samt strategisk indsats i lokalområder. NVL vurderer, at udvidelserne giver bedre mulighed for at servicere virksomheder med afdelinger spredt rundt i landet, samt at det fremmer en udvikling, der er efterspurgt på det politiske niveau. 13

14 Øget fokus på eksisterende områder Både ordblinde- og matematikundervisning har siden NVLs start været en del af NVLs indsatsområder. I indeværende bevillingsperiode har der dog været et øget fokus på netop disse to områder, hvilket beskrives i nedenstående. Fokus på ordblindeområdet er noget af det, der især har været øget over de seneste 4 år. Det har altid været en vigtig del af NVLs oplysningsarbejde, men der har været en øget aktivitet ift. indsatser og arrangementer, som har bragt opmærksomhed på ordblindeproblematikken. Især i forbindelse med den landsdækkende ordblindeuge i uge 40. I takt med at denne generelt er blevet større år for år, har NVL også øget deres fokus og lavet arrangementer med deres samarbejdspartnere rundt om i landet. En konsulent beskriver, hvordan de har udviklet sig ift. at lave anderledes og kreative arrangementer, samt at de har kunne udnytte stordriftsfordele ift. planlægning og oplægsholdere. Eksempelvis fremhæves samarbejde med DR Ligetil og Ordblindeløb som utraditionelle måder at fange målgruppens opmærksomhed på. Ligeledes har der været afholdt en del arrangementer for forældre til ordblinde børn i hele landet, fordi det opleves, at rigtig mange af forældrene selv har læse/skrive-udfordringer, og at det dermed er en effektiv måde at nå denne målgruppe på. Erfaringer med arrangementerne har været positive, hvilket løbende har skabt en efterspørgsel fra samarbejdspartnere efter flere arrangementer, således der i årene 2016 og 2017 har været minimum 44 og 19 arrangementer (med henholdsvis 2747 og 1046 deltagere). Flere kommuner har efterfølgende igangsat initiativer på området, og der har bl.a. været fulgt op med app-kurser. Baggrunden for det øgede fokus på ordblindeområdet forklares blandt konsulenterne med, at de hele tiden forsøger at holde sig til der, hvor der er en strømning, de kan understøtte. Og ordblindeområdet beskrives som et felt, der på visse måder er nemmere at sælge til virksomheder og medarbejdere end nogle af de andre FVU-områder. Mange kan relatere til det at være ordblind, fordi de på en eller anden måde kender én, der er ordblind, og kan se behovet. En af konsulenterne beskriver det således: alle virksomheder eller private kender begrebet ordblindhed, men det der forberedende voksenundervisning, det har eksisteret i 17 år nu, men et mundret ord for noget dækkende det har vi ikke endnu, så det skal jo ud og forklares, og forklare forskellen på ordblindhed og så videre og det er svært, selvom det er der, langt den største målgruppe er. Det er mere abstrakt for virksomheder at forholde sig til, at medarbejderne generelt eksempelvis ikke forstår det, der står i personalebladet eller har brug for matematik-opfriskning. Samtidig er den lavere holdstørrelse i ordblindeundervisningen med til at gøre det mere overkommeligt for virksomheden at undvære medarbejdere til denne undervisning end FVU-dansk og matematik. Der er dog stor bevidsthed blandt konsulenterne om, at selvom ordblindhed kan være en indgang til dialog og aktiviteter på en virksomhed, så er der altid fokus på at promovere de andre FVU-områder samtidig. Også FVU-matematik har været i fokus i løbet af de foregående år, og vil også fortsat være det i næste periode. I var matematik et egentligt indsatsområde i NVLs arbejde og indsatserne gik på bl.a. en stærkere italesættelse af FVU-matematik, prioritering af emnet i publikationer, nyhedsbrev og på hjemmeside, samt øget samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Arbejdet med at fremme FVU-matematik og andelen af FVU-deltagere, som deltager i matematikundervisning, har vist, at det er svært at skabe større interesse for dette område. Holdningen blandt konsulenterne er dog, at det er et område, der har bevågenhed, og hvor de fortsat forsøger med nye måder at komme igennem med budskabet. En vigtig læring har været, at det især for matematik er vigtigt at målrette oplysningsarbejdet mod deltagernes helt nære hverdag. Det skal kunne relateres til deres 14

15 arbejdsopgaver og de situationer, de befinder sig i dagligt. Der hvor konsulenterne oplever, virksomhederne får øjnene op for vigtigheden af matematik, er, når de kan relatere det til eksempelvis fejl eller spild i deres virksomhed. Eksempelvis en virksomhed, som på grund af en mindre regnefejl havde tabt et større pengebeløb, eller et lager, der havde mange fejl og fandt ud af, at halvdelen af deres medarbejdere i matematik-screeningen viste behov for opkvalificering. Ud over at det skal være tydeligt, hvad relevansen af matematik er, er der også behov for en ikkestigmatiserende italesættelse af emnet. Det er vigtigt ikke at få det præsenteret, som om medarbejderne ikke har fået nok ud af skolen eller har glemt, hvad de har lært, men i stedet at vinkle det, så det bliver kaldt genopfriskning, hverdagsmatematik el.lign. Af NVLs evaluering i 2015 fremgår det, at målsætningen dette år var at øge deltagelsen i FVU-matematik fra 17,7 % af FVU-kursister til 25 % for de kursusaktiviteter, NVL har foranlediget. Tal viste, at der blev afholdt 18,5 % FVU-matematik det år, hvilket også synliggør, at arbejdet har været udfordrende. Udfordringen med matematik understreges også af, at NVL ikke har fået nogle ansøgninger til de udviklingsmidler, de har udbudt til projekter vedrørende FVU-matematik. Konsulenterne påpeger, at der især inden for matematik kan være behov for nogle fleksible løsninger ift. forløbslængde og indhold, da mange ønsker kortere forløb og gerne koblet med fokus på apps, der kan hjælpe. Oprettelse af nye netværk NVL har en række geografiske arbejdsgrupper, som er koblet til de forskellige medlemskommuner. Som nævnt i indledningen er der i indeværende periode dog opstået nogle nye branchespecifikke netværk eller geografiske netværk. Der nævnes flere eksempler på netværk, der er opstået mere eller mindre spontant ud fra en fælles branche eller et område, hvor virksomhederne havde beliggenheden til fælles. Eksempelvis nævnes entreprenørnetværket i Herning og Ikast-Brande kommuner, der bl.a. har ført til flere virksomhedsforlagte AMU-kurser. Erfaringen fra disse netværk er, at deltagerne her har muligheden for at udveksle og snakke om, hvad de/deres virksomheder har behov for. Selvom udgangspunktet måske er FVU og efteruddannelse, så har deltagerne gavn af hinanden på andre områder. Samtidig har det effektiviseret noget af NVLs indsats, fordi de kan videregive information samlet i stedet for at skulle række ud til alle deltagerne individuelt. Det pointeres, at netværksmødernes varighed af 1-2 timer er vigtig, da virksomhederne er travle og ikke kan afse hele dage til at deltage. Fokus på specifikke brancher I perioden har der endvidere været en række målrettede aktiviteter og/eller projekter for specifikke brancher. Herunder listes kort de områder, der er nævnt af konsulenterne og fremgår af de årlige evalueringsrapporter. I årene 2015 og 2016 indgik NVL som samarbejdspartner i Projekt BASIS målrettet transport- og logistikbranchen og gennemført for Transportens Udviklingsfond. Konsulenterne gennemførte således i hver deres geografiske områder virksomhedsbesøg på de virksomheder, der ønskede besøg og samarbejdede med projektets konsulenter i NVL s geografiske dækningsområder. Projektets mål var at få 15

16 højnet FVU-deltagelsen blandt denne type virksomheder. Målet vurderes af konsulenterne selv at være opnået, men der er fortsat udfordringer ift. at nå denne branche, bl.a. pga. arbejdets karakter, hvor medarbejderne oftest er ude at køre og svære at samle. Udbyttet for NVL har desuden været, at de har indgået i et større netværk ift. oplysningsarbejdet samt at de har haft større samarbejde konsulenterne imellem end i det daglige. I perioden har der også været specifikke opgaver for en række offentlige institutioner, herunder statens uddannelsesinstitutioner (i Vejle, Fredericia og Kolding), Forsvaret og Kirkeministeriet (arbejdet påbegyndt inden denne bevillingsperiode). Fokus i arbejdet har i varierende omfang været informationsmøder, uddannelse af nøglepersoner samt FVU-afklaring og testning. Erfaringerne har været positive. Andre områder, der af konsulenterne nævnes som nogle, der har et særligt fokus på tidspunktet for evalueringens udarbejdelse og vil have det fremover også, er eksempelvis hotel og konferencecentre, hvor der er forsøgt oprettet et netværk for disse. Erfaringen er, at mange af virksomhederne er ret træge ift. deltagelse. Landbruget er et andet område, hvor man gennem netværksarbejde med en landbrugsforening har fået noget aktivitet op at køre. Det har været succesfuldt, da det kan være svært at samle hold fra en enkelt landmandsvirksomhed, men samlet har det været muligt at oprette hold. Et andet område, hvor der er blevet gjort opmærksom på et behov, er blandt iværksættere, hvor der pt. er gang i tanker om, hvad der kan tilbydes denne gruppe og hvordan det arbejde kan gribes an. Formidlingsindsats Hjørnestenene i NVLs formidlingsindsats er hjemmesiden og nyhedsbrevet, der er udsendt både i trykt og elektronisk udgave fire gange årligt i evalueringsperioden. I bevillingsperioden har der desuden løbende været fokus på udvikling og opdatering af NVLs digitale markedsføring og visuelle udtryk. Det har bl.a. ført til NVLs tilstedeværelse på både Facebook og LinkedIn, øget udsendelse af information via mails, samt et nyt design til hjemmesiden (2014). Formålet er at følge med den digitale udvikling og være til stede, der hvor virksomheder og medarbejdere er. Samtidig er der udarbejdet en kommunikationsstrategi med henblik på at prioritere kommunikationen og øge NVLs synlighed i medierne. I 2015 blev den digitale side fulgt op af et øget fokus på de trykte kommunikationsmidler med udarbejdelsen af en designmanual. Samtidig er der i perioden blevet produceret en del videomateriale, der anvendes til formidling fra arrangementer og interviews med enkeltpersoner, bl.a. kendte personer, der selv har udfordringer med ordblindhed. Videoformidling har i høj grad været et ønske fra medlemmerne, og de anvendes i forskellige sammenhænge, bl.a. på nøglepersonkurser og hjemmeside. Der er både fremstillet professionelle videoer samt videoer lavet af NVLs konsulenter. Endelig er der i 2017 udviklet en ny referencefolder og fire branchefoldere til brug for konsulenterne på virksomhedsbesøg. Andre tiltag Af andre tiltag, der er iværksat i perioden, kan nævnes nøglepersonkurser for virksomheder med tosprogede medarbejdere, som er et nyt initiativ hos NVL. De retter sig mod at orientere virksomheder om 16

17 tilbuddene for tosprogede, og deltagerne bliver som på andre nøglepersonkurser uddannet i at formidle og motivere kolleger, som har behov for FVU. Nøglepersonkurserne inddrager også kulturelle elementer, og der deltager ofte et sprogcenter. Som noget der adskiller sig fra de andre nøglepersonkurser, deltager der uddannelsespiloter/ambassadører, der selv er tosprogede og dermed via egne erfaringer kan være med til at anskueliggøre for virksomhederne, hvilket udbytte det kan have at lave kompetenceudvikling for tosprogede medarbejdere. En anden udvikling i NVLs arbejde er indkøb af ipads til udlån, som supplement til de pc er, de i en årrække har udlånt med stor succes. Der er anskaffet 60 ipads, og der har været udlånt omkring 40 ipads i årene , med en stigning til 110 udlån i 2017 (se statistik s. 11). Samtidig med dette er der også meget fokus på anvendelsen af apps ift. læse-, skrive- og regnefærdigheder. NVL informerer derfor i hvert nyhedsbrev og på hjemmesiden om nye relevante apps, ligesom det stort set indgår i alle virksomhedsbesøg, hvordan man kan bruge apps. I 2016 blev der i samarbejde med erhvervspsykolog Torben Lehm sat fokus på, hvilke barrierer der er blandt virksomheders medarbejdere og ledere ift. at deltage i efteruddannelse. Dette blev undersøgt gennem spørgeskemaer og interviews, der viste, at det er særligt vigtigt med en uddannelsespolitik på arbejdspladsen og synlig ledelse, samt at kompetenceudvikling skal give mening. I 2017 har der været øget fokus på samarbejdet med VEU-centrene gennem gensidig orientering, sambesøg og fælles indsatsområder. NVLs viden og metoder står til rådighed for VEU-centerkonsulenterne, og der er regelmæssig mødeaktivitet. I denne bevillingsperiode har NVL s konsulenter endelig haft et øget strategisk fokus på at dele erfaringer og viden til beslutningstagere gennem oplæg og deltagelse i forskellige udvalg og udviklingssamarbejder. Konsulenterne ser i forskellige konkrete politiske initiativer, at NVL har sat et aftryk på indholdet. 17

18 Undersøgelse blandt medlemsvirksomheder Evaluator gennemførte i efteråret 2017 en spørgeskemaundersøgelse blandt NVL s private og offentlige medlemsvirksomheder. Formålet med undersøgelsen var at afdække virksomhedernes erfaringer og tilfredshed med NVL s indsats og deres vurderinger af, hvad der har betydning for, om virksomheden igangsætter kurser i grundlæggende kompetencer. Undersøgelsen giver på den måde både viden om, hvordan virksomhederne vurderer NVL s indsats, og input til, hvordan NVL kan justere og videreudvikle sin virksomhedsrettede indsats. Undersøgelsen afdækker bl.a.: hvilket udbytte virksomhederne har af samarbejdet med NVL hvilket behov for information fra NVL virksomhederne har hvilke kursusaktiviteter virksomhederne har haft inden for de grundlæggende kompetencer hvilke faktorer der har betydning for, om virksomhederne sender medarbejdere på kursus i grundlæggende kompetencer hvilket udbytte af og fremtidige behov for kurser i grundlæggende kompetencer virksomhederne har Undersøgelsen er baseret på de medlemsundersøgelser, der blev gennemført i hhv og Flere spørgsmålsformuleringer går igen i de tre undersøgelser, hvorved det er muligt at sammenligne resultaterne. Indholdet i spørgeskemaet er drøftet og aftalt med følgegruppen for evalueringen. Spørgeskemaet er udsendt til de 389 private og offentlige medlemsvirksomheder, der er mailadresser på. I alt 77 virksomheder har besvaret hele eller en del af spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på knap Dette er en lidt lavere svarprocent end ved medlemsundersøgelserne i 2008 (24 %) og 2011 (33 %). 13 Som nævnt ovenfor er det ikke alle respondenter, der har gennemført hele spørgeskemaet. Derudover er der spørgsmål, som er betinget af, hvad respondenterne tidligere har svaret. Det betyder, at det antal respondenter, der har besvaret de enkelte spørgsmål, varierer. Oplysning om antal respondenter vil ift. hvert spørgsmål fremgå af enten figur eller i tilhørende tekst. Baggrundsinformation Respondenterne har indledningsvist svaret på en række baggrundsspørgsmål. Funktion i virksomheden I alt 77 har besvaret spørgsmålet om, hvilken funktion de har i virksomheden. Lidt over halvdelen (53 %, 41 respondenter) er en del af ledelsen i virksomheden. 26 % (20 respondenter) er HR-medarbejder, mens 12 % (9 respondenter) er tillidsrepræsentant. 9 % (7 personer) har svaret Andet. Dette dækker til dels over respondenter har besvaret hele spørgeskemaet, svarende til 17,5 %. 13 En del af forklaringen på dette kan være, at spørgeskemaet denne gang ikke er sendt ud med et unikt (individuelt) link, og det har derfor ikke været muligt at sende personlige rykkermails ud. Desuden er det uvist, om alle relevante medlemsvirksomheder har modtaget spørgeskemaet, idet evaluator ikke har haft mulighed for at tjekke, at alle 389 e- mailadresser er gyldige. 18

19 funktioner, som kan fordeles ud på de førnævnte kategorier, mens andre falder udenfor (bogholder, indkøber). Offentlig/privat Ligeledes har 77 besvaret spørgsmålet, om virksomheden er offentlig eller privat. 31 % svarer offentlig (24 respondenter), 69 % privat (53 respondenter). Set i forhold til de virksomheder, der figurerer på udsendelseslisten, er der i besvarelserne en overrepræsentation af offentlige virksomheder, da fordelingen blandt medlemsvirksomhederne her er ca. 84 % private og 16 % offentlige. Primær branche Respondenterne er desuden blevet spurgt om, hvilken primær branche virksomheden tilhører. Her svarer 38 % af de 24 offentlige virksomheder (9 respondenter), at de tilhører teknik og miljø, mens den næststørste gruppe blandt de offentlige, 21 %, tilhører ældrepleje (5). 13 % tilhører børne-/ungeområdet (3) og 8 % rengøring (2). 5 respondenter svarer anden offentlig virksomhed, hvilket bl.a. dækker over jobcenter, sundhed og Forsvaret. Blandt de 53 private virksomheder er industri den største branchegruppe med 38 % (20 respondenter). Dernæst kommer bygge og anlæg med 19 % (10). Tredjestørst er transport med 15 % (8) og derefter kommer handel med 9 % (5), landbrug og fødevarer med 8 % (4) og privat service med 6 % (3). 1 respondent tilhører branchen social og sundhed og 2 respondenter har svaret Anden. Kommune/region De 77 respondenter fordeler sig over flere kommuner/regioner. Den største gruppe er lokaliseret i Vejle Kommune, nemlig 19 % (15 respondenter). Dernæst kommer Region Hovedstaden med 13 % (10) og Fredericia og Hedensted kommuner med hver 12 % (9). Kolding Kommune er repræsenteret med 10 % (8), Ikast-Brande med 8 % (6) og Herning med 6 % (5). Silkeborg og Samsø kommuner udgør hver 3 % (2), mens kommunerne Holstebro, Horsens, Middelfart, Odder og Skanderborg hver er repræsenteret med 1 respondent. Vejen og Aarhus kommuner er ikke repræsenteret. 7 respondenter har svaret Anden, hvilket dækker over Aabenraa, Esbjerg, Thisted, Struer m.fl. 14 Kommunerne er overordnet repræsenteret i en grad svarende til deres antal af medlemsvirksomheder - med små variationer, der er udtryk for, at forholdsvis få respondenter udgør synlige udsving. Kommuner, der er markant underrepræsenteret, er Horsens og Middelfart, hvorimod Hedensted og Region Hovedstaden er overrepræsenteret. Det er ikke udsving, der vurderes at have betydning for undersøgelsens gyldighed, da mange elementer kan have betydning for respondenternes villighed til at besvare, bl.a. hvornår der sidst har været kontakt med NVL, hvor stort samarbejde der har været osv. Hvornår medlem 43 % (33 af 76 respondenter) blev medlem af Netværkslokomotivet i perioden , mens den næststørste gruppe på 28 % (21) ikke ved, hvornår de blev medlem. En gruppe på 11 % (8) blev medlem i perioden , og 9 % (7) har været med helt fra etableringen af NVL, idet de blev medlem i perioden % (4) blev medlem i og 4 % (3) er blevet det i Ser vi undersøgelsen i forhold til den sidste lignende undersøgelse, der blev foretaget i 2011, er fordelingen mellem offentlig og privat den samme (med 1 procentpoints forskel). Respondenternes funktion i virksomheden fordeler sig ligeledes efter samme mønster, med flest ledelsesrepræsentanter, dernæst HR- 14 Én har her svaret Samsø og er derfor talt med under Samsø Kommune. 19

20 medarbejdere og tillidsrepræsentanter, hvor den mest markante ændring er 6 procentpoint flere HRmedarbejdere. Der har i denne undersøgelse været anvendt andre svarkategorier for brancher, så dette er ikke direkte sammenligneligt, men overordnet ligner fordelingen i de private virksomheder undersøgelsen i 2011, hvor der i det offentlige dog er en stigning af respondenter inden for teknik og miljø. I forhold til den geografiske fordeling af respondenterne er det i høj grad de samme kommuner, der er repræsenteret, med undtagelse af Horsens. Samtidig er Region Hovedstaden som nyt medlemsområde stærkt repræsenteret som den andenstørste gruppe. Motivation for medlemskab Ses der på årsagerne til, hvorfor virksomhederne blev medlem af NVL, svarer flest (40% - 28 respondenter), at det var ud fra et ønske om mere viden om mulighederne for efteruddannelse. 34 % (24 respondenter) svarer, at det var, fordi de havde behov for hjælp til at igangsætte uddannelsesaktiviteter, og 27 % (19 respondenter) ønskede at indgå i et netværk. 23 % (16 respondenter) ønskede større fokus på efteruddannelse. Respondenter, der har svaret Andet (7 respondenter), beskriver forskellige årsager, eksempelvis tidligere erfaring med NVL, og specifikke behov for hjælp til enkelte medarbejdere. 15 Figur 5: Hvad var de primære årsager til, at virksomheden blev medlem af Netværkslokomotivet? 70 respondenter har besvaret spørgsmålet. Det har været muligt at vælge flere svarkategorier. De private virksomheder svarer i højere grad end offentlige, at de ønskede at indgå i netværk med andre virksomheder, hvorimod en lidt større andel af offentlige tilkendegiver, at de ønskede større fokus på efteruddannelse i virksomheden. Ser vi på respondenternes funktion i virksomheden, svarer en større andel, der er del af ledelsen, at de ønskede mere viden om mulighederne, hvorimod en større del af HRmedarbejdere svarer, at de ønskede et større fokus på efteruddannelse i virksomheden. I 2011 indgik et lignende spørgsmål, men med lidt andre svarmuligheder. Dengang angav 28 %, at de ønskede større fokus på efteruddannelse, 23 % havde behov for hjælp til at igangsætte uddannelsesaktiviteter, og 19 % ønskede at indgå i netværk med andre virksomheder. Der er altså sket en stigning siden 2011 i virksomheder, hvis motivation for medlemskab er, at de ønsker hjælp til igangsættelse 15 Den relativt store andel, der har svaret ved ikke (21 %, 15 respondenter), kan bl.a. være udtryk for respondenter, som måske ikke har været på virksomheden, da denne blev medlem. 20

21 af aktiviteter samt netværk. 16 Et øget fokus på netværk blandt virksomhederne kan også være det, der afspejler sig i etableringen af de tidligere nævnte branchespecifikke netværk. Aktiviteter i samarbejde med NVL Respondenterne er blevet spurgt om, hvilke aktiviteter NVL har afholdt på/i samarbejde med virksomheden (der var mulighed for at vælge flere svar). Her angiver 38 % (29 respondenter), at NVL har afholdt virksomhedsbesøg på virksomheden, og næsten samme procentdel (37 % - 28 respondenter) svarer, at NVL har afholdt informationsmøde for medarbejderne på virksomheden. Det er overraskende, at kun 38 % angiver, at NVL har afholdt virksomhedsbesøg hos dem, eftersom det er en af NVL s kerneaktiviteter. Resultatet kan hænge sammen med, at det muligvis ikke har været klart for respondenterne, hvad formuleringen virksomhedsbesøg dækker over % (23 respondenter) har haft et pølsevognsarrangement i samarbejde med NVL (pølsevognen indgår i nogle informationsmøder), mens 22 % (17 respondenter) svarer, at der er uddannet nøglepersoner. 11 % (8) svarer Andet, hvilket især dækker over forskellige kursusaktiviteter. 21 % (16) har ikke haft nogen af de nævnte aktiviteter, mens 11 % (8) ikke ved, hvilke aktiviteter der har været. Kigger man på svarene opdelt på, om virksomheden er offentlig og privat, ses det, at de private virksomheder i lidt højere grad har haft virksomhedsbesøg, nemlig 40 % mod 33 % af de offentlige. Derimod er det en større del af de offentlige virksomheder, hvor der har været afholdt informationsmøde for medarbejderne 54 % mod 29 % af de private virksomheder. De offentlige virksomheder har også en større del, der har haft pølsevognsarrangement det har 38 % mod 27 % af de private. I 2011 blev der i undersøgelsen ligeledes spurgt til aktiviteter. Dengang havde færre afholdt informationsmøde for medarbejderne (23 % mod de 37 % i år). Lidt flere havde dog uddannet nøglepersoner (33% mod 22 % i 2017). Den helt store forskel ses ift. pølsevognsarrangementer, hvor kun 2 % dengang havde haft et sådan arrangement, der på daværende tidspunkt også var et nyt tiltag og begrænset til Region Midtjylland. I år har 30 % som nævnt haft besøg af pølsevogn, og det viser, at det er et af de meget populære nye tiltag hos NVL. Gennemførelse af test/screening Som tidligere beskrevet er det ofte et skridt i processen med at igangsætte uddannelsesforløb, at medarbejderne på virksomheden tager en FVU-test/screening. Her sørger Netværkslokomotivet i mange tilfælde for det praktiske i forhold til FVU-udbyderen og deler erfaringer fra andre virksomheder om, hvordan man bedst motiverer medarbejderne til at tage testen. NVL er i de senere år begyndt at anbefale virksomhedsledelsen, at alle medarbejdere testes, da man derved undgår, at de medarbejdere, som har mest behov for det, går udenom. 16 En mindre andel svarer i 2017 ønskede større fokus på efteruddannelse sammenlignet med Det kan tænkes, at denne svarmulighed i 2011 til dels kan have dækket over ønskede viden om muligheder for efteruddannelse, som er blevet tilføjet i Formuleringen er ændret ift. undersøgelsen i 2011, hvor svarmuligheden hed Informationsmøde med ledelses-, tillidsrepræsentanter og lign. 61 % svarede i 2011, at NVL havde afholdt et sådant møde på virksomheden. 21

22 Som det ses af figur 6, tilkendegiver samlet 61 % (47) af respondenterne, at virksomhedens medarbejdere har gennemført screening/test i dansk 22 % (17 respondenter) angiver, at alle medarbejdere er blevet testet, mens 39 % (30 respondenter) svarer, at nogle medarbejdere er blevet testet. 36 % (27) af respondenterne svarer, at medarbejderne ikke er blevet testet i dansk. Figur 6: Har medarbejderne gennemført screening/test af deres almene færdigheder i: Dansk. Opdelt på virksomhedstype. Der er en større del af de offentlige end de private virksomheder, som svarer, at alle eller nogle medarbejdere er blevet testet i dansk 71 % mod 57 % af de private. Samlet svarer 35 % (27 respondenter), at medarbejderne har gennemført screening/test i matematik 14 % (11 respondenter) angiver, at alle medarbejdere er blevet testet, mens 21 % (16) svarer, at nogle medarbejdere er blevet testet (se figur 7). Hos 59 % (45 respondenter) er der ikke blevet gennemført test i matematik. Figur 7: Har medarbejderne gennemført screening/test af deres almene færdigheder i: Matematik. Opdelt på virksomhedstype Også ift. matematik er det en større del af de offentlige virksomheder end af de private, der angiver, at alle eller nogle medarbejdere er blevet testet 42 % mod 32 % af de private. Sammenlignet med resultaterne fra 2011, er det en langt større del, der har gennemført test. I 2011 svarede 38 %, at der var foretaget test i dansk og/eller matematik blandt alle eller nogle medarbejdere. 18 Der er også en stigning i virksomheder, der har screenet alle medarbejdere, fra 12 % i 2011 til 22 % (i dansk) i Samarbejde med konsulenter Helt overordnet virker der til at være stor tilfredshed med samarbejdet med konsulenterne på de parametre, der er spurgt ind til, bl.a. om konsulenten orienterer og inspirerer, giver information om lønkompensation, er velorienterede om lovgivning og er nemme at komme i kontakt med. Mellem 76 % og 80 % (52 55 respondenter) svarer samlet helt enig eller overvejende enig i de fleste udsagn, med ca I 2011 var spørgsmålet ikke delt op i hhv. dansk og matematik. 22

23 % (35 respondenter) i den øverste kategori. Lidt anderledes ser det ud ift., om konsulenterne jævnligt kontakter virksomheden, hvor 26 % svarer helt enig (18 respondenter), 35 % overvejende enig (24), mens 19 % (13) samlet er overvejende eller helt uenige i udsagnet. Samlet set svarer en stor andel (19-23%, respondenter) ved ikke, hvilket kan indikere, at de måske ikke selv har kontakt til konsulenten eller andet. Figur 8: Virksomhedens samarbejde med NVLs konsulenter. Samlet set er der større del af ledelsesrepræsentanter, der svarer helt eller overvejende enig til disse spørgsmål, end af HR-medarbejderne. Figur 9 nedenfor viser svarkategorien helt enig for spørgsmålene omkring samarbejdet med konsulenten for henholdsvis 2011 og Ses der samlet på kategorierne helt enig og overvejende enig (ikke illustreret), er der ikke de store forskelle mellem de to undersøgelser. Men fokuserer vi på den mest positive kategori, som figuren viser, er der tydelige forskelle fra For flere spørgsmål er andelen i helt enig markant større end i Det ses også, at andelen, der er helt enig i, at konsulenten kontakter virksomheden jævnligt, næsten er den samme i 2011 og 2017, nemlig på hhv. 24 og 26 %. I modsætning til undersøgelsen i 2017 blev respondenterne i 2011 også spurgt, om det er vigtigt, at konsulenten kontakter virksomheden jævnligt. Det var 26 % helt enige i, hvilket var en lavere grad af enighed end for de øvrige udsagn, hvor vigtigheden lå mellem 40 og 60 %. 23

24 Samarbejde med konsulenten - helt enig Konsulenten er god til at orientere og inspirere virksomheden Konsulenten er velorienteret om lovgivningen vedr. uddannelse til medarbejderne 38% 42% 48% 52% Konsulenten giver klar information om mulighederne for lønkompensation (SVU/VEU) 45% 54% Det er nemt at komme i kontakt med konsulenten 47% 51% Konsulenten kontakter virksomheden jævnligt 24% 26% Figur 9: Samarbejde med konsulenten - sammenligning af kategorien helt enig med tidligere undersøgelse. 69 respondenter i 2017, 82 respondenter i Information fra NVL Det ses af nedenstående figur, at den informationskanal, der bruges af flest respondenter, helt klart er nyhedsbrevet, med 74 % (50 respondenter), der angiver, at de bruger dette. Hjemmesiden bruges af næstflest, 28 % (19 respondenter), hvorimod Facebook-siden kun bruges af 4 % (3 respondenter). 19 En større del af respondenter fra offentlige virksomheder bruger nyhedsbrevet (81% mod 70 % af de private), hvorimod en større andel af de private anvender hjemmesiden (32% mod 19 % af de offentlige). Kun ledelsesrepræsentanter benytter Facebook-siden. Figur 10: Hvilke af NVLs informationskanaler bruger du aktivt? 68 respondenter har besvaret dette spørgsmål. Det har været muligt at vælge flere svarkategorier. 19 Primo 2018 har Facebook-siden 965 følgere. NVL vurderer, at det primært er privatpersoner, der er følgere og ikke virksomheder. 24

25 I 2011-undersøgelsen svarede 66% af respondenterne, at de altid, for det meste eller nogle gange læste nyhedsbrevet fra NVL. 33 % angav, at de sjældent eller aldrig læste det. Sammenholdes dette spørgsmål med 2017-undersøgelsen, hvor 74 % aktivt bruger nyhedsbrevet, kan det konkluderes, at nyhedsbrevet fortsat er en vigtig informationskanal for NVL. Figur 11:Hvilke informationer fra NVL har din interesse? Der har været mulighed for flere svar. 68 respondenter har besvaret spørgsmålet. Ovenstående figur viser, hvilke informationer fra NVL respondenterne er mest interesserede i. Især information om kursustilbud er der mange, der har interesse i, 78 % (53 respondenter), dernæst om arrangementer og lovgivning ifm. kurser, begge med 49 % (33 respondenter). 29 % (20 respondenter) har interesse i at høre historier fra andre virksomheder. De private virksomheder angiver større interesse i information om arrangementer end de offentlige (henholdsvis 55 % og 33 %). Der er blandt de private også en lidt større andel, der har interesse i både lovgivning og historier fra andre virksomheder. Ses der på, hvilken stilling respondenterne sidder i, er der ikke store forskelle, undtagen vedrørende information om lovgivning, hvor en større andel HR-medarbejdere er interesserede i dette end ledelsesrepræsentanter (61% mod 42%). Udbytte af medlemskab Når der ses på nedenstående figur over, hvad medlemskab af NVL generelt har ført til, svarer ca. halvdelen (51 %, 35 respondenter), at de i høj eller nogen grad har fået øget viden om efteruddannelse. En stor del af respondenterne (samlet 46 % i høj eller nogen grad, 32 respondenter) tilkendegiver, at det har givet øget fokus på IT-hjælpemidler. Ligeledes har 42 % (29 respondenter) i høj eller nogen grad fået øget fokus på, om deres skriftlige materialer er letforståelige. 31 % (21 respondenter) har i høj eller nogen grad oplevet øget netværk med andre virksomheder. Af andet udbytte nævnes især udbytte for medarbejderne. 25

26 Figur 12: I hvilken grad har medlemskab af NVL ført til: Der er en højere andel af de offentlige virksomheder, som har fået øget fokus på it-hjælpemidler og skriftligheden i deres materiale, end af de private. Til gengæld har de private virksomheder i større grad fået netværk med andre. Opsummering på samarbejdet med Netværkslokomotivet Der er forskellige årsager til, at virksomhederne blev medlem af NVL, men den motivation, som flest respondenter angiver, er et ønske om mere viden om mulighederne for efteruddannelse (40 %). Den næststørste gruppe, 34 %, svarer, at de havde behov for hjælp til at igangsætte uddannelsesaktiviteter, mens 27 % ønskede at indgå i et netværk med andre virksomheder. Der er sket en stigning ift. undersøgelsen fra 2011 i virksomheder, hvis motivation for medlemskab er, at de ønsker hjælp til igangsættelse af uddannelsesaktiviteter, eller at de ønsker at indgå i et netværk. Ift. de aktiviteter, virksomheden har holdt i samarbejde med NVL, er der også ændringer siden Flere har afholdt informationsmøde for medarbejderne 37 % mod 23 % i Lidt flere havde dog uddannet nøglepersoner i 2011 (33% mod 22 % i 2017). Den helt store forskel ses ift. pølsevognsarrangementer, hvor kun 2 % i 2011 havde haft et sådant arrangement. I år har 30 % haft besøg af pølsevogn, hvilket viser, at det er et af de meget populære nyere tiltag hos NVL. Mere end halvdelen, 61 %, af respondenterne svarer, at nogle eller alle virksomhedens medarbejdere har gennemført screening/test i dansk (hos 22 % er alle blevet testet), og 35 % har svaret, at alle eller nogle medarbejdere er blevet testet i matematik (hos 14 % er alle blevet testet). Sammenlignet med 2011 er der sket en klar stigning, idet 38 % dengang svarede, at alle eller nogle medarbejdere var blevet testet i dansk og/eller matematik (spørgsmålet var ikke delt op i hhv. dansk og matematik i 2011). Der er stor tilfredshed med samarbejdet med NVL s konsulenter. Mellem 76 % og 80 % af respondenterne svarer samlet helt enig eller overvejende enig i, at konsulenten er god til at inspirere, velorienteret om lovgivningen, giver klar information om lønkompensation og er nem at komme i kontakt med. Ca. 50 % af respondenterne placerer sig i helt enig, og det er en større andel end i Lidt anderledes ser det ud ift. om konsulenten jævnligt kontakter virksomheden, hvor andelen, der samlet er helt enig eller overvejende enig i 2017, ligger på 61 % - med 26 % i helt enig, hvilket ligner andelen fra I 2011 blev dette udsagn vurderet som mindre vigtigt end de øvrige ift. samarbejdet med konsulenten. 26

27 Den af NVL s informationskanaler, der anvendes mest af respondenterne, er helt klart nyhedsbrevet, som 74 % angiver, at de bruger aktivt. Respondenterne er især interesserede i information om kursustilbud (78 %). Ca. halvdelen er interesserede i hhv. information om arrangementer og information om lovgivning i forbindelse med kurser. Ca. halvdelen af respondenterne oplever, at deres medlemskab af NVL har ført til øget viden om efteruddannelse, og en stor del (46 %) synes, at medlemskabet har ført til øget fokus på IT-hjælpemidler. Ligeledes er der en stor gruppe på 42 %, som mener, at de har fået øget fokus på, om deres skriftlige materialer er letforståelige. 27

28 Kursusaktiviteter Som det ses i nedenstående figur, er det primært ordblindeundervisning og FVU-dansk, virksomhedens medarbejdere har deltaget i i perioden med hhv. 34 % (24 respondenter) og 33 % (23 respondenter). Ift. FVU-regning/matematik er det 13 % (9), der har haft medarbejdere på dette kursus i , mens 12 % (8) har haft undervisning for tosprogede. Figur 13: Hvilke kurser har virksomhedens medarbejdere været på, og hvornår har I sidst haft medarbejderne på kurserne? Kategorien ved ikke er udeladt af figuren. 75 respondenter har besvaret spørgsmålet, inkl. dem, der har svaret ved ikke. Hvis man ser samlet på hele perioden til og med 2017, har 60 % (42 respondenter) haft medarbejdere på ordblindeundervisning, mens 53 % (37) har haft medarbejdere på kursus i FVU-dansk. 28 % (19 respondenter) samlet svarer, at de har haft medarbejdere på kursus i FVU-regning/matematik, mens 24 % (16) angiver, at de har haft undervisning for tosprogede. Det er værd at bemærke, at blandt de virksomheder, hvor alle medarbejdere er blevet testet i dansk, har 94 % haft kursusaktivitet i FVU-dansk, hvorimod blandt de virksomheder, hvor kun nogle medarbejdere er blevet testet, har 60 % haft kursusaktivitet. Samme mønster ses ift. virksomheder, der har haft ordblindeundervisning. Kigger man på forskelle mellem offentlige og private virksomheder, gælder det for både ordblindeundervisning og dansk, at det er en større del af de offentlige end private virksomheder, som har haft medarbejdere på disse kurser i perioden % af de offentlige virksomheder har haft medarbejdere på ordblindeundervisning i den seneste periode mod 27 % af de private. For FVU-dansk er det 38 % af de offentlige virksomheder, der har haft medarbejdere på kursus, mod 27 % af de private. Som det ses i nedenstående figur, var det i 2011 FVU-dansk, der havde den største kursusaktivitet hos respondenterne, med 44 %. Ordblindeundervisningen var den næststørste, med 32%, dvs. der er sket en markant udvikling inden for ordblindeundervisningen, der næsten er fordoblet ift. respondenternes kursusaktivitet (i 2017 samlet på 60 %). Dette kan hænge sammen med det store fokus, der har været på ordblindeområdet, både hos NVL og generelt. Ift. FVU-regning/matematik og undervisning for tosprogede er der sket mindre stigninger på 6-7 procentpoint ift Statistik for antallet af kurser, NVL har medvirket til at sætte i gang i perioden , kan ses i bilag 1. 28

29 Kursusaktiviteter - sammenlignet FVU-dansk 44% 53% Ordblindeundervisning 32% 60% FVU-regning/matematik 22% 28% Undervisning for tosprogede 17% 24% Figur 14: Kursusaktivitet - virksomheder der har haft medarbejdere på kursus i 2011 og 2017 Tilskyndelser til at igangsætte kursusaktivitet 49 respondenter har haft medarbejdere på kursus på et tidspunkt i perioden til og med De er blevet spurgt om, hvad der var afgørende for, at virksomheden valgte at sende medarbejdere på kursus (der var mulighed for at vælge flere svar). Tre faktorer er valgt af mere end halvdelen af respondenterne, nemlig: Øgede krav i jobbet til medarbejdernes almene færdigheder (65 %, 32 respondenter); test viste, at medarbejderne havde behov for opkvalificering (63 %, 31 respondenter); ledelsen bakkede aktivt op om initiativet (61 %, 30 respondenter). Det har desuden været afgørende for 43 % (21 respondenter), at kursusudbyder var fleksibel i forhold til deres behov, mens 41 % (20 respondenter) angiver, at det har været afgørende, at medarbejderne selv efterspurgte kurserne. 20 % (10 respondenter) ser det som afgørende, at de fik hjælp/vejledning til det administrative, der er forbundet med kurserne. Ganske få, 4 % (2 respondenter), brugte kurser i stedet for arbejdsfordeling/afskedigelser. 8 % (4 respondenter) har valgt at skrive andre faktorer på. To af svarene hører til i samme kategori. De handler om et ønske om at styrke medarbejdernes grundfærdigheder samt almen vedligeholdelse af fagligt niveau. En tredje skriver, at det var for at højne trivsel og selvværd for den enkelte, mens den fjerde svarer, at de prøvede at gøre noget for medarbejderne, som ikke kostede for meget. Ser man på svarene ud fra, hvilken funktion respondenterne har i virksomheden, ses der en forskel mellem ledelsesrepræsentanter og HR-medarbejdere (der sammenlignes ikke med tillidsrepræsentanter, da der er for få respondenter i denne gruppe). Hele 83 % af ledelsesrepræsentanterne har valgt svaret Øgede krav i jobbet til medarbejdernes almene færdigheder mod 47 % af HR-medarbejderne. 71 % af ledelsesrepræsentanterne har valgt svaret Test viste, at medarbejderne havde behov for opkvalificering mod 47 % af HR-medarbejderne. Ift. svaret Ledelsen bakkede aktivt op om initiativet adskiller de to 29

30 grupper sig derimod ikke nævneværdigt. For HR-medarbejderne er det noget vigtigere, at kursusudbyder var fleksibel i forhold til deres behov. 60 % af HR-medarbejderne har valgt dette svar mod 38 % af ledelsesrepræsentanterne. En anden markant forskel ses ift. svaret Medarbejderne efterspurgte selv kurserne, hvor 50 % af ledelsesrepræsentanterne oplever det som afgørende mod kun 13 % af HRmedarbejderne. Øgede krav i jobbet til medarbejdernes almene færdigheder er som ovenfor beskrevet den mest valgte afgørende faktor for at sende medarbejdere på kursus. Konsulenterne ser det også som et vigtigt element i forbindelse med besøg på virksomheder at finde frem til, hvor i virksomhedens arbejdsgange der bliver stillet krav til medarbejdernes læse-, skrive- eller regnefærdigheder, og dermed hvor der muligvis kunne være behov for opkvalificering. Konsulenterne nævner, at de godt kunne blive endnu bedre til at dele erfaringer om måder at afdække behovet i en virksomhed på med hinanden. En anden afgørende faktor for virksomhederne ift. at sende medarbejdere på kursus er, at test viste, at medarbejderne havde behov for opkvalificering. NVL er inden for de seneste år begyndt at anbefale, at alle medarbejderne afklares gennem FVU-test/screening, fordi det ellers kan være svært at få dem, der faktisk har behovet for opkvalificering, til at melde sig. Konsulenterne oplever dog, at det nogle gange er en udfordring at få lederne overbevist om, at alle bør testes. Det afspejles også lidt i nærværende undersøgelse, idet en respondent på spørgsmålet om, hvad der skal til for, at virksomheden vil sende medarbejdere på kursus, svarer: at alle ikke skal testes først. Endvidere er det også en af de vigtigste faktorer for virksomhederne, at ledelsen bakkede aktivt op om initiativet (at sende medarbejdere på kursus). Dette hænger godt sammen med et af de fund, der blev gjort i forbindelse med NVL s egen kortlægning af barrierer fra 2016, hvor det blev konstateret som vigtigt, at ledelsen er synlig og kan forklare, hvorfor der er brug for kompetenceløft. 20 Som nævnt tidligere er der en stor del af HR-medarbejderne, der svarer, at det var afgørende for, at virksomheden sendte medarbejdere på kursus, at kursusudbyder var fleksibel i forhold til virksomhedens behov. Det er ikke mindst ift. at tilgodese virksomhedernes behov, at NVL s konsulenter ser, de har en vigtig rolle. Som en konsulent beskriver: " der har vi jo også en opgave i at gå ud og sige, at det skal I være med til at beskrive, hvad det er, I har brug for, og man kan hjælpe dem med at beskrive, hvad er det egentlig og så gå hen til skolen og sige: vi vil gerne have det her. Kan I levere det? Barrierer for at igangsætte kursusaktivitet De respondenter, der har haft medarbejdere på kursus, og én respondent, der ikke ved, om virksomheden har haft medarbejdere på nogen af kurserne, dvs. i alt 50, er desuden blevet spurgt om, hvad der afholder dem fra at sende medarbejdere på kursus i endnu højere grad (mulighed for at vælge flere svar). Her er det særligt faktoren: Svært at undvære en medarbejdergruppe, som er blevet valgt (62 %, 31 respondenter). Den næstmest valgte faktor er: Manglende motivation hos medarbejdere til at komme på kursus (38 %, 19 respondenter). En mindre gruppe på 14 % (7 respondenter) svarer for få medarbejdere til at oprette kursus, mens 12 % (6 respondenter) angiver, at der er for meget administration forbundet med kurserne. 20 Se NVL s evalueringsrapport for 2016, side

31 8 % (svarende til 4 respondenter) mener, at deres medarbejdere ikke har behov for yderligere kurser. Endelig mener endnu færre (4 %, 2 respondenter), at kursernes form (varighed, antal timer) ikke passer til deres behov. 12 % (6 respondenter) har skrevet andre faktorer på. Flere skriver her, at de løbende sender på kursus. Én skriver, at virksomheden ikke har afdækket behovene endnu. En anden at der er meget andet, der presser sig på i virksomheden. Også her ses der forskelle mellem, hvad hhv. ledelsesrepræsentanter og HR-medarbejdere har svaret. 75 % af HR-medarbejderne svarer Svært at undvære en medarbejdergruppe mod 50 % af ledelsesrepræsentanterne. Desuden svarer 50 % af HR-medarbejderne Manglende motivation hos medarbejdere til at komme på kursus mod 33 % af ledelsesrepræsentanterne. 23 respondenter har endnu ikke haft medarbejdere på kursus. De er blevet spurgt om, hvad der afholder dem fra at sende medarbejdere af sted (mulighed for at vælge svar). Her svarer 30 % (7 respondenter), at det er svært at undvære en medarbejdergruppe. 22 % (5 respondenter) svarer, at der er manglende motivation hos medarbejdere til at komme på kursus, og samme procentdel svarer, at deres medarbejdere ikke har behov for FVU-kurser. 9 % - 2 respondenter mener, at kursernes form (varighed, antal lektioner) ikke passer til deres behov. En enkelt respondent svarer, at der er for få medarbejdere til at oprette kursus, og ligeledes en svarer, at der er for meget administration forbundet med kurserne. 30 % (7 respondenter) har valgt at skrive andre faktorer på. Heraf er der et par stykker, der nævner, at de har haft ipad-kursus, og ligeledes et par stykker skriver, at de er under opstart med uddannelse. Én skriver, at der er rigide regler, og en anden at virksomheden kun består af 3 medarbejdere. Samme respondentgruppe er desuden blevet spurgt om, hvad der skal til, for at virksomheden vil sende medarbejdere på kursus. Blandt de respondenter, der svarer direkte på spørgsmålet, skriver én: mere oplysning og information om kurserne. En anden: motivationsarbejde samt erkendelse af behovet hos den enkelte. En tredje skriver: at alle ikke skal testes først. Endelig er der en respondent, der skriver, at hvis der var kursus i lavsæsonen (feb/marts), ville de overveje at opfordre medarbejdere med behov at deltage. Som det fremgår af ovenstående, er det en væsentlig barriere for virksomhederne ift. (i højere grad) at sende medarbejdere på kursus, at det er svært at undvære en medarbejdergruppe. I interviewet med konsulenterne påpeger de, at det er en udfordring, at der i FVU-undervisning kræves et deltagerantal på 12. Konsulenterne oplever det som lettere at sætte ordblindeundervisning i gang, bl.a. fordi man kan nøjes med 3-6 deltagere: Det gør det altså meget mere håndterligt end, når man skal op på 12 medarbejdere, for at det kan blive et kursus på stedet. Selvom 12 ikke er ret mange, så betyder det noget, når man sidder derude og snakker om det. Når virksomhederne afholder sig fra (i højere grad) at sende medarbejdere på kursus, er det således en mulig årsag, at FVU-undervisning kræver et relativt stort deltagerantal. I den sammenhæng har konsulenterne det som ønske, at der fra uddannelsesinstitutionernes side arbejdes lidt mere sammen om at samle deltagere fra forskellige virksomheder til et hold. Det ville betyde, at små virksomheder med få medarbejdere i målgruppen og virksomheder, der er fordelt på mange lokationer, eller som ikke kan undvære en stor gruppe medarbejdere på samme tid, nemmere kan få sat uddannelse i gang. 31

32 Konsulenterne beskriver også, at der kan være et gap imellem uddannelsesuniverset og virksomhedsuniverset ift. den tid, virksomhederne er vant til at bruge på personaleudvikling og den tid, der som udgangspunkt skal sættes af til et FVU-kursus. For nogle virksomheder er det et stort skridt at sende medarbejdere af sted på kursus i for eksempel 9 fredage i træk. Dette er ikke en barriere, der umiddelbart afspejler sig i spørgeskemaundersøgelsen, idet kun få virksomheder her tilkendegiver, at det afholder dem fra at sende medarbejdere på kursus, at kursernes form (varighed, antal lektioner) ikke passer til deres behov. Imidlertid er der en stor del af HRmedarbejderne, der tilkendegiver, at det var afgørende for, at virksomheden sendte medarbejdere på kursus, at kursusudbyder var fleksibel i forhold til virksomhedens behov. Dette kan dog dække over behov både ift. indhold og form. En faktor, der opleves som relativt væsentlig af virksomhederne ift. ikke (i højere grad) at sende medarbejdere af sted, er manglende motivation hos medarbejderne til at komme på kursus. Det er en udfordring, der også løbende optager en stor del af konsulenternes tid: fordi det er lige så stor barriere at få dem med som at få virksomheden overtalt til at være med. Der går sørme mange rundt: jeg skal overhovedet ikke udsættes for noget som helst. Jeg har gået i skole i ti år, det var rigeligt. Udbytte af kurser Nedenstående figur viser virksomhedernes vurdering af det udbytte, det giver, at medarbejderne har været på kursus. Figur 15:Virksomhedens udbytte af, at medarbejderne har været på kursus. 21 Samlet er flest helt eller overvejende enige i, at medarbejderne er bedre i stand til at løse deres arbejdsopgaver (henholdsvis 17 % og 79 % - 7 og 33 respondenter). Næsten lige så mange samlet oplever, at medarbejderne har fået større selvtillid (41 % svarer helt enig, (17 respondenter), og 54 % overvejende enig (22 respondenter)). Samtidig oplever mange, at medarbejderne har fået større arbejdsglæde (34 % 21 Kun de respondenter, der tidligere har svaret, at de har haft medarbejdere på kursus efter 2007, har besvaret spørgsmålet. Det har ikke været tvunget at besvare spørgsmålene, derfor varierer samlet antal svar for hvert spørgsmål. 32

33 helt enig (14) og 56 % overvejende enig (23)). Generelt viser det sig, at især de private virksomheder i højere grad svarer helt enig i spørgsmålene om udbytte, end de offentlige gør. Undtagen ift. om medarbejderne har fået mere mod på efteruddannelse, og om det har haft reklameværdi, hvor der ikke er markant forskel på offentlige og private. Ser vi på respondenternes funktion i virksomheden, er der en tendens til, at repræsentanter fra ledelsen i højere grad anvender den øverste kategori, helt enig, end HR-medarbejderne gør (der er for få tillidsrepræsentanter til at kunne sammenligne deres svar meningsfuldt). Nogle af spørgsmålene om udbytte var også del af undersøgelsen i og Ift undersøgelsen er det i høj grad de samme udbytter, der ligger i top 5 (når man vurderer ud fra andel af helt enig-svar), som nedenstående tabel viser Mest Helt Helt Mest Mest oplevede (%) enig Udbytte enig oplevede oplevede (%) 1 41 Medarbejderne har fået større selvtillid Medarbejderne har fået større arbejdsglæde 3 21 Det sociale miljø blandt medarbejderne er blevet bedre 4 20 Medarbejderne har fået mere mod på efteruddannelse 5 17 Medarbejderne er blevet bedre til at løse deres arbejdsopgaver 6 13 Medarbejderne er mere fleksible mht. arbejdsopgaver 7 13 Investering i kompetenceudvikling har haft en reklameværdi 8 13 Medarbejderne laver færre fejl/mindre spild Helt enig (%) Tabel 3:Virksomhedens oplevede udbytte af at have medarbejdere på kursus - sammenlignet med tidligere år Som det ses af tabellen er der generelt et fald i andelen af respondenter, som svarer helt enig i, at de oplever de enkelte udbytter, når medarbejderne har været på kursus. Ses der samlet på svar i helt enig og overvejende enig, er forskellene dog ikke så markante mellem 2017 og Især for spørgsmålet om, hvorvidt kompetenceudvikling har haft en reklameværdi for virksomheden, viser dette en udvikling hvor der i 2011 samlet var 64 %, der svarede helt eller overvejende enig, er det i %, der samlet svarer i disse to kategorier. Det kan tyde på, at flere virksomheder ser en reklameværdi i at investere i medarbejdernes uddannelse. 22 I 2011 svarede 45 respondenter, der havde haft medarbejdere på kursus, på disse spørgsmål. Det skal bemærkes, at i daværende undersøgelse blev der både spurgt til, hvorvidt virksomheden havde oplevet udbyttet, samt hvor vigtigt de vurderede dette udbytte. Desuden var spørgsmålene delt op i flere batterier, hvor der endvidere blev spurgt til enkelte udbytter, der er udeladt i dette års undersøgelse. 23 I 2008 svarede 42 virksomheder i alt på spørgeskemaet. Ikke alle delspørgsmålene var med i undersøgelsen i Ligeledes indgik en række andre spørgsmål, derfor er der huller i tallene fra 2008 i tabellen. 33

34 Sammenligner vi tidligere undersøgelser ud fra respondenternes funktion i virksomheden, er det de samme tendenser, der gør sig gældende som i år. HR-medarbejdere er i mindre grad tilbøjelige til at bruge helt enig-kategorien. I 2011 var tillidsrepræsentanterne den gruppe, der i højest grad gav udtryk for oplevet udbytte, mere end både ledelse og HR. Det at der i årets undersøgelse er flere HR-medarbejdere og færre tillidsrepræsentanter, der har besvaret, kan være med til at forklare nogle af forskellene i oplevet udbytte, men det er svært at vurdere, i hvor høj grad det er tilfældet. Behov for kurser Virksomhederne er blevet spurgt om, hvilke kurser de har behov for i fremtiden. Her er det især it, der i høj grad er brug for (24 % - 17 respondenter). Ses der samlet på dem, der svarer i høj og i nogen grad, er det især FVU-dansk og ordblindeundervisning, der vurderes behov for (henholdsvis 60 % (44 respondenter) og 56 % (39 respondenter) samlet). Der vurderes at være behov for matematik og tosprogstilbud på nogenlunde samme niveau (35 % (25 respondenter) og 32 % (23 respondenter) samlet i høj og i nogen grad). Figur 16: Vurdering af virksomhedens behov for kurser i fremtiden. Når det gælder dansk, matematik, it og ordblindhed, er der lidt større andel offentlige end private virksomheder, der oplever behov i fremtiden, hvor der for undervisning til tosprogede, er en lidt højere andel private. Tysk er det ganske få, der vurderer et behov for i fremtiden (7 % i nogen grad 5 respondenter), og lidt flere ift. engelsk (22 % samlet svarer i høj eller nogen grad - 16 respondenter). Det er i højere grad de private virksomheder, som angiver et behov for engelsk og tysk i fremtiden. De få, der har tilkendegivet, at de har behov for andre kurser, svarer andre typer af teknisk eller fagligt specifikke kurser. Nedenstående figur viser behovet for kurser i dette års undersøgelse sammenlignet med behovet, som det blev afdækket i Overordnet tegner der sig samme billede af, hvilke kurser der er mest behov for hos virksomhederne, men samtidig er der også enkelte udviklinger. Især opleves der i 2017 et større kursusbehov til ordblinde, tosprogede og i dansk. 34

35 Sammenligner vi de to undersøgelser og skelner mellem offentlige og private, er der sket en udvikling, så der i 2017 er flere offentlige end private (henholdsvis 45 % og 31 %), der ser behov for matematik i fremtiden, hvor der i 2011 var flere private, der tilkendegav behov for dette (29 % offentlige og 39% private). Fremtidige kursusbehov i dansk i regning/matematik i IT i engelsk i tysk til tosprogede til ordblinde i andet 7% 8% 12% 14% 22% 26% 25% 32% 36% 35% 48% 54% 60% 57% 54% 56% Figur 17: Virksomhedens behov for kurser (i høj og i nogen grad) - sammenlignet med tidligere år. 70 respondenter i 2017, 82 respondenter i Opsummering på kursusaktivitet og -udbytte Ordblindeundervisning og FVU-dansk er de kurser, der har været størst aktivitet indenfor (med henholdsvis 60 % og 53 % af respondenterne, der har haft medarbejdere på disse kurser), hvilket også var billedet i Dog er ordblindeundervisning steget markant ift. sidste undersøgelse (fra 32 % til 60 %). Samtidig er det også de typer kurser, som virksomhederne ser et behov for i fremtiden (60 % svarer behov for dansk, 56 % for ordblindeundervisning), foruden de ser et behov for it i omtrent samme omfang (54 %). FVUregning/matematik, som det tidligere i rapporten er beskrevet har været et fokusområde for NVL, hvor det har været udfordrende at få virksomhederne til at øge aktiviteten, har haft en lille stigning i aktivitet ift (fra 22 % til 28%), og behovet i fremtiden vurderes på samme niveau som i 2011 (35 % svarer i høj eller i nogen grad). De afgørende faktorer for at sende medarbejdere på kurser er for virksomhederne: øgede krav til medarbejdernes almene færdigheder (65 %), at test viste at medarbejderne havde behov for opkvalificering (63 %) og at ledelsen bakkede aktivt op om initiativet (61 %). Ift. barrierer, der afholder fra at sende medarbejdere afsted, ser både virksomheder, der har haft medarbejdere på FVU-kurser, og virksomheder, der endnu ikke har haft medarbejdere på FVU-kurser, at de største barrierer er, at det er svært at undvære en medarbejdergruppe (62 % af virksomheder der har haft kurser, 30 % af virksomheder, der ikke har haft kurser), og en manglende motivation hos medarbejdere til at komme på kursus (38 % af virksomheder der har haft kurser, 22 % af virksomheder, der ikke har haft kurser). Blandt andelen af virksomheder, der ikke 35