ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus " Toldboden 2 " 8800 Viborg " Tlf "

Transkript

1 ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus " Toldboden 2 " 8800 Viborg " Tlf " ean@naevneneshus.dk Kendelse af d. 26 april 2017 (j.nr ) Anmodning om ændring af fonds formål ikke imødekomment. Lov om erhvervsdrivende fonde 89 (Sys Rovsing, Knud T. Martens og Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 3. november 2016 har advokat A på vegne af K [fond] klaget over Erhvervsstyrelsens afgørelse af 7. oktober 2016, hvorved styrelsen ikke imødekom fondens anmodning om tilladelse til ændring af dens formål. Sagens omstændigheder: I en i anledning af klagen af Erhvervsankenævnet over sagen fra Erhvervsstyrelsen indhentet redegørelse for sagens faktiske omstændigheder er det i skrivelse af 9. januar 2017 anført blandt andet: "Sagens faktiske omstændigheder Erhvervsstyrelsen modtog den 18. april 2016 en anmodning fra fonden om tilladelse til at ændre fondens formålsbestemmelse i vedtægtens 3. Ved anmeldelsen var vedlagt et ekstrakt fra det bestyrelsesmøde af 5. april 2016, hvor fondens bestyrelse besluttede at ændre fondens vedtægt. Som begrundelse for den ønskede ændring fremgår af referatet, at fonden ønsker at ændre dens formålsbestemmelse, for at den kan blive mere tidsvarende og bedre afspejle den medlemssammensætning, som fagforbundet B har i dag. Det fremgår endvidere, at den nye formulering efter bestyrelsens opfattelse bedre afspejler den praksis, der med tiden har udviklet sig i fonden. I henhold til referatet afspejler den nye formulering af formålet, at der i dag er flere faggrupper organiseret i B, og at C, der indstiller medlemmer til fondens bestyrelse, og som består af samtlige medlemmer af B, i dag er en langt mere sammensat gruppe end ved fondens stiftelse.

2 - 2 - I referatet fremgår også, at medlemmer i B ikke nødvendigvis betegnes som "journalister" og at den nye formulering af fondens formål skal afspejle denne nye rummelighed i både B og C. Erhvervsstyrelsen afslog i afgørelsen af 7. oktober 2016 at give tilladelse til den ønskede ændring af fondens formål. Begrundelsen for afslaget var, at fondens gældende formål fortsat kunne opfyldes og ikke var blevet uhensigtsmæssigt. Det hedder i Erhvervsstyrelsens afgørelse af 7. oktober 2016: "Ændring af formål, K, CVR-nr.... Erhvervsstyrelsen har den 18. april 2016 modtaget fondens anmodning om tilladelse til ændring af dens formål. Fondens nuværende formål er "at udleje ferieboliger til journalister". Fondens bestyrelse anmoder om tilladelse til at ændre formålet til "at udleje ferieboliger, fortrinsvis til medlemmer af B og dernæst til andre medie- og kommunikationsfolk'' Som begrundelse for den ønskede ændring af fondens formål fremgår af det indsendte materiale, at bestyrelsen ønsker at gøre formålsbestemmelsen mere tidssvarende og bedre afspejle B's medlemssammensætning, som i dag udgøres af mere og andet end journalister. Den nye formulering skal efter det oplyste afspejle denne nye rummelighed i såvel forbundet som fonden. Det fremgår endvidere, at fondens bestyrelse ønsker, at den praksis, der med tiden har udviklet sig i fonden, bedre afspejles i formålet Afgørelse Erhvervsstyrelsen kan på det foreliggende grundlag ikke give tilladelse til en ændring af fondens formål, jf. lov om erhvervsdrivende fonde 89, stk. 1. Begrundelse Det er et krav ved vedtægtsændringer i erhvervsdrivende fonde, at den foreslåede ændring tillades af Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed, jf. lov om erhvervsdrivende fonde 89, stk. 1. Vedtægtsændringer kan ikke tillades, medmindre de er velbegrundede. Behovet for vedtægtsændringen skal være dokumenteret og understøttet af en redegørelse fra bestyrelsen. Efter styrelsens praksis kan der i overensstemmelse med lovens forarbejder meddeles tilladelse til en ændring af formålet, hvis formålet ikke, eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt.

3 -3- Hertil kommer, at der ved formålsændring er krav om, at der skal være nær sammenhæng mellem de oprindelige formål, der er udtryk for stifters vilje, og det ændrede formål, ligesom en formålsændring ikke må gå videre, end hvad der er påkrævet under hensyntagen til fondens ændrede vilkår. En ændring i formålet, som alene er begrundet med et ønske om en sproglig eller redaktionel modernisering af formålsteksten, vil ikke kunne finde sted, da dette ikke vil udgøre en tilstrækkelig tungtvejende begrundelse for ændringen. Ændring af vedtægten skal endvidere være i fondens interesse. Erhvervsstyrelsen finder det ikke godtgjort, at fondens nuværende formål kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt. Styrelsen ligger her til grund, at fonden ikke har vanskeligt ved at kan finde journalister, som ønsker at udleje ferieboliger eller at fondens forhold på anden vis er uændret. Fonden skal i henhold til den gældende formålsbestemmelse udleje ferieboliger til journalister. Udlejning af ferieboliger til andet end journalister vil være i strid med vedtægten. Den indsendte redegørelse fra fondens bestyrelse ligger vægt på, at formålet bedre skal afspejle medlemssammensætningen i B. Efter styrelsens vurdering kan dette ikke sidestilles med, at formålet ikke længere kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt. Styrelsen bemærker, at fondens formål ikke indeholder noget krav om, at de journalister, som kan leje ferieboliger af fonden skal være medlemmer af B. Hertil skal bemærkes, at en formålsændring skal være i fondens interesse og ikke fx i stifters interesse. Det forhold, at B's medlemssammensætning har ændret sig, har derfor ikke nogen indflydelse på det formål, som fonden skal efterleve. " Ved skrivelse af 3. november 2016 har advokat A indbragt Erhvervsstyrelsens afgørelse for Erhvervsankenævnet. I uddybende klageskrivelse af 29. november 2016 har A anført: " I tilslutning til min ankeskrivelse af kan jeg fremkomme med følgende uddybende betragtninger, idet der nedlægges påstand om, at ændring af K's formålsbestemmelse -som vedtaget på bestyrelsesmøde skal godkendes.

4 1. Det gøres gældende, at Erhvervsstyrelsen i sin afgørelse med urette lægger til grund, at betegnelsen journalist er et entydigt begreb. I den forbindelse kan jeg indledningsvis anføre, at journalist-begrebet ikke er en beskyttet titel. De centrale elementer i journalistik begrebet må antages at være indsamling og formidling af information til mange forskellige målgrupper. Der henvises i den forbindelse til... UddannelsesGuiden, hjemmeside hos Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling..., og fra Wikipedia... samt link til Gyldendal Store Danske... Jourrnalist-begrebet må således - uden at dette er udtømmende - bl.a. antages at omfatte fagpersoner, der formidler, enten skriftligt eller mundtligt, og således også medie- og kommunikationsfolk i bred forstand, herunder fotojournalister, fotografer, grafikere og billedoversættere. Der henvises til redegørelse angående udvikling i beskæftigelsen for B i og tilhørende oversigt, forelagt på delegeretmøde i B Af redegørelsen fremgår endvidere, hvorledes fordelingen af B's medlemmer er på kategorierne trykte medier, online medier, radio-, tv- og videoproduktion, kommunikation samt specialgrupper og andre medier. Det gøres gældende, at journalist-begrebet er en foranderlig betegnelse, der bl.a. må defineres i takt med udviklingen i medie-og kommunikationsverdenen, der som bekendt gennem de seneste årtier har undergået en kraftig ud vikling. Oprindelig fundats for K blev vedtaget Af fundatsen 3 fremgår bl.a. at fonden er stiftet af B, der samtidig overgiver fonden diverse ejendomme og et større kontant beløb. Formålsbestemmelsen i 4 lyder således: Fondens formål er at udleje ferieboliger til journalister, fortrinsvis til medlemmer af B. Den omhandlede fundats blev af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålagt at skulle ændres enkelte steder, herunder angående formålsbestemmelsen,... idet formålet i 4 ikke anses at være i overensstemmelse med den al-

5 -5- mindelige fondsretlige grundsætning om, at fondens formue skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Der henvises til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens skrivelse af Fundatsen blev herefter ændret i overensstemmelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens pålæg og formålsbestemmelsen i 4 - indtil den nu anmodede ændring - lyder således: Fondens formål er at udlejeferieboliger til journalister. Den omtvistede formålsbestemmelse, vedtaget på bestyrelsesmøde , lyder således: Fondens formål er at udleje ferieboliger, fortrinsvis til medlemmer af B og dernæst til andre medie- og kommunikationsfolk. Det gøres gældende, at betegnelsen journalist i forhold til fondens formålsbestemmelse ikke kan forstås som anført af Erhvervsstyrelsen. I den forbindelse henvises særligt til stifters hensigt, der udtrykkes ved den oprindeligt vedtagne formålsbestemmelse. I denne defineres udtrykket journalister ved henvisning til den efterfølgende sætning:...fortrinsvis til medlemmer af B... På det relevante tidspunkt var medlemmerne ifølge bilag... ikke alene journalister (i snæver forstand), der formidler skriftligt og mundtlig, men også andre faggrupper som nævnt under pkt. 1. Det kan oplyses, at Kreds 1 på stiftelsestidspunktet omfattede ca. halvdelen af samtlige medlemmer af B's kredse, og at dette antal i dag stort set er uændret. Det gøres således gældende, at formålet i gældende fundats skal forstås som anført i den oprindeligt vedtagne fundats som omfattende journalister i bred forstand (medie- og kommunikationsfolk) og ikke som journalister i snæver forstand som det er lagt til grund i Erhvervsstyrelsens afgørelse. Det understreges, at den oprindeligt vedtagne fundats alene ændres i sin formålsbestemmelse som følge af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens pålæg. I den forbindelse gøres det her gældende, at selve definitionen af journalister som anført ovenfor (journalister i bred forstand) ikke derved blev ændret og heller ikke tilsigtedes at blive ændret.

6

7 -7- Vedtægtsændringer kan ikke tillades, medmindre de er velbegrundede. Behovet for en given vedtægtsændring skal være dokumenteret og understøttet af en redegørelse fra bestyrelsen og eventuelt en udtalelse e11er erklæring fra revisor alt efter hvilken ændring der er tale om. Det er således i henhold til lovbemærkningerne vanskeligt at få tilladelse til ændring af en fonds formål. Efter styrelsens praksis kan der i overensstemmelse med lovens forarbejder kun meddeles tilladelse til en ændring af formålet, hvis formålet ikke, eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt. Hertil kommer, at der ved formålsændring er krav om, at der skal være nær sammenhæng mellem de oprindelige formål, der er udtryk for stifters vilje, og det ændrede formål, ligesom en formålsændring ikke må gå videre, end hvad der er påkrævet under hensyntagen til fondens ændrede vilkår. En ændring i formålet, som alene er begrundet med et ønske om en sproglig eller redaktionel modernisering af formålsteksten, vil ikke kunne finde sted, da dette ikke vil udgøre en tilstrækkelig tungtvejende begrundelse for ændringen. Ændring af en fonds vedtægt skal endvidere være i fondens interesse. Erhvervsstyrelsens vurdering Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen i fondens vedtægt er efter Erhvervsstyrelsens vurdering ikke en nødvendig ændring af fondens formål. Det er ikke godtgjort, at fondens nuværende formål ikke længere eller kun vanskeligt kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt. Styrelsen fastholder derfor afgørelsen af 7. oktober Klager gør i klagen til Erhvervsankenævnet gældende, at journalistbegrebet er en foranderlig betegnelse, der bl.a. må defineres i takt med udviklingen i medie- og kommunikationsverdenen. Til dette skal styrelsen oplyse, at vi ikke i afgørelsen forholder os til hvorledes begrebet "journalist" defineres eller lægger til grund, at betegnelsen er et entydigt begreb. Styrelsen fastslår derimod den kendsgerning, at fondens nuværende formål er at udleje ferieboliger til journalister, og at fonden derfor er forpligtet til at følge dette formål. Ændringen kan ikke tillades, da fondens nuværende formål fortsat kan efterleves og ikke kan anses for at være blevet uhensigtsmæssigt. Hvorledes fondens vedtægt, herunder begrebet "journalist" i formålsbestemmelsen, skal fortolkes, tilkommer i første omgang fondens bestyrelse, og styrelsen kan i øvrigt tiltræde, at begrebet "journalist" ikke er entydigt begreb. Styrelsen finder imidlertid, at der er en væsentlig forskel på, om fonden skal udleje til 'Journalister", som er det gældende formål, eller om fonden skal udleje til "fortrinsvis til medlemmer af B og dernæst

8 - 8 - til andre medie- og kommunikationsfolk", som er den foreslåede nye formulering. Dette skyldes, at fonden ved den foreslåede ændring I) giver medlemmer af B en fortrinsret frem for de journalister, som ikke er medlem af fagforbundet. og 2) lader medie- og kommunikationsfolk, som ikke kan betegnes som journalister, være omfattet af fondens formål. Klager gør også gældende, at ændringen af formålet er af formel og ikke af indholdsmæssig karakter. Som redegjort for ovenfor, er styrelsen ikke enig heri, da den ønskede formålsændring på et punkt udvider formålet, mens det på et andet punkt indskrænker det. Styrelsen skal dog i den forbindelse bemærke, at ikke-indholdsmæssige ændringer af formel karakter normalt ikke vil kunne godkendes af styrelsen, fordi rent sproglige eller redaktionelle ændringer i vedtægten efter lovbemærkningerne ikke vil kunne finde sted. Klager henviser i sin klage til Erhvervsankenævnet til den formulering af fondens formål, som indgik i den vedtægt, som blev indsendt i forbindelse med, at fondens stiftelse blev anmeldt til registrering i år Den ønskede formulering af formålet var dengang følgende: "... at udleje ferieboliger, fortrinsvis til journalister, fortrinsvis til medlemmer af B." Som det fremgår af styrelsens afgørelse af 26. juni 2000, som klager har vedlagt, kunne formålet i den foreslåede affattelse ikke godkendes af styrelsen, idet formålet ikke ansås for at være i overensstemmelse med den almindelige fondsretlige grundsætning om, at fondens formue skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Fondens formål blev derfor justeret til det gældende formål i forbindelse med registreringen af fondens stiftelse. Stifterens oprindelige forslag til en formulering af fondens formålsbestemmelse spiller ingen rolle, da det styrelsen først og fremmest skal forholde sig til er fondens gældende formål. En formålsbestemmelse, som netop ikke kunne godkendes af styrelsen i år 2000, er således ikke relevant ved behandlingen af denne sag. Erhvervsstyrelsen skal understrege, at forhold som f.eks. medlemssammensætningen i fondens stifter el1er vedtægten for fondens stifter som udgangspunkt ikke har nogen indvirkning på fondens formål. Fondens stifter har ved stiftelsen sluppet grebet med fonden (populært sagt har stifter "krympet sig"), da rådigbedsbeføjelserne over fonden skal tilkomme en i forhold til stifter selvstændig ledelse. Fondens bestyrelse skal alene varetage fondens formål og interesser, jf. lov om erhvervsdrivende fonde 38, stk. I, I. pkt. Dette betyder, at også ændringer i fondens vedtægt skal kunne begrundes i fondens interesser og medfører at hverken fondens bestyrelse eller Erhvervsstyrelsen kan lægge

9 -9- vægt på ændringer i fondsstifterens forhold. med mindre de ændrede forhold isoleret set har en selvstændig betydning for fondens mulighed for at efterleve formålet. Det fremgår således af bemærkningerne til lov om erhvervsdrivende fonde 89, at stifters støtte til - eller modstand mod - vedtægtsændringer, kan tillægges betydning. Det fremgår dog ligeledes af bemærkningerne, at stifters holdning til ændringerne ikke er af gørende for fondsmyndighedens behandling af sagen. Erhvervsstyrelsen skal for en god ordens skyld afslutningsvis oplyse, at hvis Erhvervsankenævnet mod forventning måtte finde, at der er grundlag for at give tilladelse til den ønskede ændring af formålet, eller hvis sagen sendes tilbage til fornyet behandling hos Erhvervsstyrelsen, er Civilstyrelsens samtykke efter lov om erhvervsdrivende fonde 89, stk. 2, en nødvendig forudsætning for, at fonden kan få tilladelse til at ændre formålet. Da Erhvervsstyrelsen i denne sag ikke fandt grundlag for at give tilladelse til vedtægtsændringen, har styrelsen ikke indhentet Civilstyrelsens eventuelle samtykke.,, I skrivelse af 7. februar 2017 har advokat A heroverfor bemærket: " L Det gøres gældende, at Erhvervsstyrelsens opfattelse af journalistbegrebet fortsat er ukorrekt. Der henvises i den forbindelse til pkt. 1 i min redegørelse af og til... [redegørelse angående udvikling i beskæftigelsen i B i perioden ] Erhvervsstyrelsen anfører..., at der ved den ønskede ændring af formålsbestemmelsen tillige sker en ændring ved, at der gives medlemmer af B "en fortrinsret frem for de journalister, som ikke er medlem af fagforbundet". Der henvises til klagers subsidiære anbringende under pkt. 5 i redegørelse af , hvor bl.a. gøres gældende, "at der er en nær sammenhæng mellem det oprindelige formål, der blev fastlagt af stifter ved den oprindeligt vedtagne fundats af , og den nye formålsbestemmelse, vedtaget på bestyrelsesmøde ". Dette støtter sig bl.a. på, at den oprindelige formålsbestemmelse blev pålagt ændret således, at fondens formue var uigenkaldeligt udskilt fra stifters formue.

10 -10- Erhvervsstyrelsen anfører... : "Stifterens oprindelige forslag til en fonnulering af fondens fonnålsbestemmelse spiller ingen rolle, da det styrelsen først og fremmes skal forholde sig til er fondens gældende fonnål. En fonnålsbestemmelse, som netop ikke kunne godkendes af styrelsen i år 2000, er således ikke relevant ved behandlingen af denne sag." Dette kan ikke tiltrædes. Hovedsigtet med ændringen i 2000 var at efterleve pålægget om, at fonnuen var uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Den oprindeligt vedtagne fonnålsbestemmelse gøres således gældende at måtte indgå som bidrag til fortolkning af fonnålsbestemmelsen i det omfang, dette ikke måtte stride mod den nævnte fondsretlige grundsætning. Der bør derfor ikke være noget til hinder for, at formålsbestemmelsen hjemler adgang til at fortrinsstille en større personkreds, nemlig B's medlemmer, idet bemærkes, at bestemmelsen om den fortrinsstillede personkreds, nemlig medlemmer af B, Kreds 1, i den oprindeligt vedtagne fonnålsbestemmelse, blev fjernet alene for at undgå eventuel tvivl, om ovennævnte fondsretlige grundsætning blev iagttaget. Det gøres endvidere gældende, at Erhvervsstyrelsen ikke har belæg for at hævde, at den foretagne ændring af den oprindeligt vedtagne formålsbe stemmelse afskærer muligheden for at fortrinsstille en større personkreds end den oprindelige (nemlig medlemmer af Kreds 1). Der henvises til de øvrige subsidiære anbringender (min redegørelse af ), herunder særligt om, at fonden siden dens stiftelse har haft en praksis, der støtter sig på stifters vilje, som den blev udtrykt ved den oprindeligt vedtagne fundats. For god ordens skyld tilføjes, at Erhvervsstyrelsens formulering af den oprindeligt vedtagne fonnålsbestemmelse er ukorrekt, idet der er medtaget "fortrinsvis" to gange. Det gøres gældende, at der i grundlaget for Erhvervsankenævnets afgørelse i sagen med en vis vægt bør indgå, at stifteren, B, Kreds 1, tiltræder ændringen, jf. stifters erklæring fremlagt som bilag 6. For så vidt angår fondens fortsatte mulighed for at iagttage formålsbestemmelsen og samtidig kunne overleve økonomisk, henvises til min redegørelse af "

11 Ankenævnet udtaler: Det følger af 89, stk. 1, og 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, at fondsmyndigheden efter indhentelse af Civilstyrelsens samtykke kan meddele tilladelse til ændring af vedtægtsbestemmelser om en fonds formål. K har den 18. april 2016 anmodet Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed, om tilladelse til ændring af fondens nuværende formål "at udleje ferieboliger til journalister" til et formål om "at udleje ferieboliger, fortrinsvis til medlemmer af B og dernæst til andre medie- og kommunikationsfolk". Erhvervsstyrelsen imødekom ved afgørelse af 7. oktober 2016 ikke anmodningen af 18. april Af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ( 89) (L 154 fremsat den 12. marts 2014) fremgår blandt andet: "Vedtægtsændringer kan ikke tillades, medmindre de er velbegrundede. Behovet for vedtægtsændringen skal være dokumenteret og understøttet af en redegørelse fra bestyrelsen og eventuelt en udtalelse el1er erklæring fra revisor. Det fremgår udtrykkeligt af Betænkning om fonde, nr. 970/1982, at der med den gældende lov om erhvervsdrivende fonde 48, om ændring af vedtægten, var tiltænkt en vis smidiggørelse i forhold til tidligere tiders såkaldte permutationspraksis. Vedtægtsændringer skal således ikke nødvendigvis udspringe af ændrede forhold, der gør, at vedtægten ikke kan efterleves eller er blevet åbenbart uhensigtsmæssig. Der må samtidig kunne tages hensyn til, at erhvervsdrivende fonde er erhvervsvirksomheder, hvilket i visse situationer gør det nødvendigt, at disse fonde har mulighed for at tilpasse sig til ændrede konkurrencevilkår, finansieringsbehov m.v. Det vil fortsat være mest vanskeligt at få tilladelse til ændring af formål. Efter gældende praksis kan der i overensstemmelse med lovens forarbejder meddeles tilladelse til en ændring af formålet, hvis formålet ikke, eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt. Hertil kommer, at der ved formålsændring er krav om, at der skal være nær sammenhæng mellem de oprindelige formål, der er udtryk for stifters vilje, og det ændrede formål, ligesom en formålsændring ikke må gå videre, end hvad der er påkrævet under hensyntagen til fondens ændrede vilkår.

12 -12- En ændring i fonnålet, som alene er begrundet med et ønske om en sproglig eller redaktionel modernisering af fonnålsteksten, vil fortsat ikke kunne finde sted, da dette ikke vil udgøre en tilstrækkelig tungtvejende begrundelse for ændringen..,,,,, Ændring af vedtægten skal være i fondens interesse. K nuværende fonnål er efter ankenævnets opfattelse hverken umuligt eller vanskeligt at opfylde. Fonnålet er efter nævnets opfattelse heller ikke blevet uhensigtsmæssigt. Herefter og under henvisning til forarbejderne og til det af styrelsen anførte, tiltræder ankenævnet, at Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed ikke har givet tilladelse til en ændring af fondens formål. Ankenævnet stadfæster derfor Erhvervsstyrelsens afgørelse af 7. oktober I ankenævnets afgørelse har Sys Rovsing, Knud T. Martens og Jan Uffe Rasmussen deltaget. Jan Uffe Rasmussen formand for ankenævnet