Årsredegørelse Kommunale tilsyn i 6 plejeboliger. Syddjurs Kommune. udført af. UP-STAIRS v/ulla Paludan Søsvinget Egå

Transkript

1 Årsredegørelse 2016 Kommunale tilsyn i 6 plejeboliger Syddjurs Kommune Fokus på læring og vidensdeling hos servicefagligt personale i plejeboligerne. udført af UP-STAIRS v/ulla Paludan 1

2 Indhold Indledning 3 Pleje og praktisk hjælp: 4 Samlede 12 læringstemaer 4 Kommentarer til læringstemaerne 5 Sygefravær og journaladgang 5 Arbejdsfordeling og læring i plejeboligerne 5 Rehabiliserende indsats 6 Høreapparater 6 Målrettet ernæringsindsats 6 Journalføring 6 APV 7 Arbejdsbeklædning 7 Hygiejne, hånd og vasketøj. 7 Ledelsesmæssige ændringer 8 Medarbejdere: 8 Mad service: 8 Aktiviteter 8 Teamledernes opgaver i dagligdagen: 8 Registrering af magt og vold i plejeboligerne: 8 Utilfredshed og klager: 9 Konklusion på tilsynet 10 Bilag 1 11 Syddjurs Kommunes værdier/kvalitetsmål/rammer for Servicen i plejeboligerne Bilag 2 12 Tilsyns metode beskrivelse Link: Bekendtgørelse om arbejdsdragt. A72D21BA0B3444D78A E038E81.ashx 2

3 Indledning Nærværende redegørelse er udarbejdet på baggrund af servicefaglige tilsyn i de 6 kommunale plejecenterenheder. Demensafdelingen og Frejasvænge er slået sammen i en servicefaglig rapport i år. Der er 279 plejeboliger i Syddjurs Kommune. Søhusparken i Ebeltoft er i 2016 ført tilbage til kommunal drift. Korttids- og rehabiliteringspladser indgår ikke i tilsynene. Tilsynene er udført i perioden fra den 17. maj til den 29. august Tilsyn bygger altid på et øjebliksbillede. Det bliver tilset, at borgerne i plejebolig får praktiske hjælp/bistand, samt træning, som de er berettiget til efter servicelovens 83, 86, , 148 og 151 ud fra det vedtagne kommunale serviceniveau. I år er Serviceloven udvidet med 83a, der omhandler den rehabiliserende indsats. Tilsynsmetoden fra 2015 er benyttet igen i år, da læring i forbindelse med tilsynene har været et ønske, fra både de hjælperuddannede medarbejdere og ledelsen. Se bilag 2. Der blev i år afholdt 9 tilsynsdage på de 6 plejecentre. 3 i Søhusparken, 2 på Rosengården og et tilsyn på de øvrige fire plejecentre. Tilsynet har fulgt 16 medarbejdere i de 6 plejeboligenheder under den ydede morgenpleje af 19 beboere. Desuden er der ført samtaler med yderligere 9 beboere rundt i plejeboligernes fælles arealer eller i egen bolig. I hver plejegruppe er beboerfællesskaberne observeret under morgenmad eller under aktiviteter. Der har, på alle 9 tilsynsdage, været afholdt et kort dialogmøde med de deltagende 15 hjælpere + én social- og sundhedsassistent. På dialogmødet blev der reflekterer over faglige temaer, der udsprang af dagens tilsyn hos beboerne. Desværre blev det efterfølgende interview af gruppen svær at realisere de fleste gange og derfor er metoden i år noget modificeret. Tilsynet var i år helt uanmeldte, hvilket indebar at to ledere måtte orienteres efterfølgende, øvrige plejecenterledere blev orienteret om tilsynets resultater på tilsynsdagen. Birgitte Anthonsen og tilsynsførende har den 4. oktober afholdt et fælles møde med de deltagende hjælpere, desværre var der ikke fuld fremmøde. Den 10. oktober blev årets servicefaglige tilsyn gennemgået med alle de 6 plejecenterledere. Det er også i år indtrykket, at den benyttede tilsynsmetode, har givet en indgående viden om pleje og praktisk hjælp i plejeboligenhederne og om hjælpernes trivsel i deres arbejde på plejecentrene. Under tilsynet opleves personale oftest velbegrundet og lydhøre over for nye input. Tilsynsførende takker personale og ledere for udvist tillid ved alle tilsynene. Godt nytår Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske. 3

4 Pleje og praktisk hjælp: 83 og 83 a. På alle 6 plejecentre giver nattevagten en kort mundtlig besked til dagvagten. Det er forskelligt om alle hører nattevagtens rapport eller om der er en tidlig dagvagt, der formidler rapporten videre. Generelt sker arbejdsfordelingen hurtigt og med kontaktpersonen som den daglige hjælp til beboerne. En enkelte beboeren i søhusparken har ingen kontaktperson. I to plejegrupper giver arbejdsfordelingen anledning til underen, da der fordeles ud fra uhensigtsmæssige hensyn og ikke ud fra kontaktpersonordningen eller de kommunale værdier. Plejecenterlederne deltager ved dagen begyndelse ved 7 af de 9 tilsynsdage. Rengørings standarden er virkelig i top på de 6 plejecentre i Syddjurs kommune. Der gøres mere rent end udgangspunktet i den kommunale standard rigtig mange steder, pga. de hygiejniske forhold ellers ikke ville være i orden. Der er pænt og renholdt i fællesarealerne og i beboernes bolig på alle plejecentrene. På Rosengården er der et gangområde, der benyttes til fællesareal, der er meget slidt. Ligeså med toiletter på Ringparken. Ellers kun få bemærkninger til rengøringen af boligerne. Beboerne er velsoignerede, med rene negle og hænder. Tøjet er uden pletter. Der er sket en fin udvikling af fagligheden, når det gælder hjælp til personlig pleje. Udførelse af nedre hygiejne er bedret meget siden sidste tilsyn og beboerne er delvis tildækkede under morgenhygiejnen. Medarbejderne er omhyggelige og giver sig tid til, at beboerne også selv kan hjælpe med. Der opmærksomhed på daglig ADL. Det servicefaglige tilsyn udmøntede sig i 12 refleksionstemaer, der for nogle er fælles og for andre er enkeltstående, men alle er de lærende for personale i plejecentrene. Temaer til refleksion: 1. Sygefraværet er stigende, hvilket medfører øget antal vikarer, som igen medfører at den nærhed, der bør være i relationen til den enkelte borger, ikke altid kan lade sig gøre. - Hvordan minimeres afløsning hos beboerne i dagligdagen og under ferie/ fridage? -og hvad skal der være i orden fra kontaktpersonens side, når man går på ferie?- hvordan introduceres de forskellige afløsere til opgaverne. 2. Alle medarbejdere bør have egen identifikation til journalsystemet. 3. Klare regler/gennemsigtighed omkring opgavefordelingen ved dagens start. 4. Konfliktfyldt kommunikation på to plejecentre. 5. Større opmærksom på hvornår personalet Skiftes om opgaverne. Behøver I hjælp til at løse opgaven i de tilfælde hvor I skiftes? 6. Manglende rehabiliterende tiltag. Terapeuterne bør inddrages systematisk. 7. Der kan opnås mere målrettethed omkring brug af høreapparater i relationen med beboeren under morgentoilette. 4 Fortsættes..

5 8. Øget bevidsthed om faglige rammer for ernæring. Individuel målrettet døgn ernæringsindsats efterlyses hos de tyndeste beboere. Dokumentation af målrettede ernæringshandleplaner vil øge overblikket. 9. Journalføring opleves generelt ikke som en hjælp til at få overblik og døgnrytmeplanen benyttes ikke rutinemæssigt af vikarer og nyt personale. 10. Manglende udarbejdelse af APV i få tilfælde. 11. Følge Bekendtgørelsen om arbejdsbeklædning af Håndhygiejne omkring handskeskift. Hygiejne omkring fælles vask af tøj. Kommentarer til læringstemaerne. Ad tema 1 og 2: Sygefravær: Sygefraværet er markant stigende på Plejecentrene sammenlignet med sidste år. Frejasvænge og demensafdelingen har dog samme lave fravær på 4,5% og Søhusparken har det samme høje fravær på 9,2 %. De fire øvrige plejecentre har stigende fravær og ligger mellem 7,2 % og 13,23 % i det første ½ år af Alle 6 plejecenterledere er opmærksomme på fravær og handler med bl.a. samtaler med de syge medarbejdere. Der er er afviklet medarbejdere med megen sygefravær. Plejecenterlederne er meget inde på, at en stor del af sygefraværet skyldes ældre nedslidte medarbejdere, der er langtidssyge. På Søhusparken og på Rosengården klager beboerne direkte over mange vikarer og tilsynet er da også i nogle grupper nødt til at tilse vikarens faglige indsats, da der ikke er fast hjælperpersonale tilstede i gruppen. Beboerne savner deres kontaktperson. Der bør først og fremmest arbejdes med at nedbringe sygefraværet, så alle de afledte problemer elimineres. Journaladgang: Det er vigtigt, at der er udarbejdet døgnrytmeplaner, som vikaren kan følge, samt at vikaren dokumenterer deres indsats og derfor har ident til at skrive i journalmaterialet. Ad tema 3, 4 og 5: Arbejdsfordeling og læring i plejeboligerne: I 4 ud af de 6 plejeboligenheder, er arbejdsfordelingen om morgenen hurtig udarbejdet og med tydelig fordeling ud fra kendskab til beboerne/kompetence i forhold til særlige opgaver hos beboerne. Det er indtrykket at personalet er optaget af at løse opgaverne i fællesskab og til beboernes bedste. I nogle af grupperne i Søhusparken og på Ringparken var fordelingen af arbejdsopgaverne noget langsommeligt og uden begrundelse/uvedkommende begrundelse. Begge steder opleves konfliktfyldt kommunikation, der ikke befordre de kommunale værdier om at være lydhøre over for nye idéer, og at ville skabe udvikling. Forholdene er beskrevet i de enkelte rapporter. 5 Fortsættes...

6 I Lyngparken blev et kendt temaet italesat, nemlig at skiftes til at tage en beboer. Spørgsmålet er her, om beboeren har så komplekse behov, at det er en special opgave og at hjælpere derfor behøver hjælp og oplæring/faglig sparring til at kunne løse opgaven. Tilsynet anbefaler, at de enkelte plejecenterledere/centersygeplejersker har fokus på dette forhold. Disse beboeren kan ellers blive tabt på mange områder, da kontinuiteten bliver brudt af de forskellige medarbejder, der skiftes til at hjælpe i hver vagt. Ad tema 6: Rehabiliserende indsats. Stikprøverne i Rønde og på Ringparken viste, at der var taget stilling til den rehabiliserende indsats hos beboerne. Terapeuter var inddraget i en målrettet og tidsbestemt indsat. På de øvrige fire plejecentre var der i praksis nogen rehabiliserende indsats, men den var mangelfuld/slet ikke dokumenteret/ikke målrettet/ikke tidsbestemt. En habil beboer klagede over manglende støtte til at blive mobil igen på Søhusparken. Ad tema 7: Brug af høreapparater: På flere af plejecentrene oplever tilsynsførende at høreapparaterne ikke benyttes under morgen plejen, men først sættes i ørene til sidst inden hjælperen går. Der er stor imødekommenhed mht. til at huske at sætte høreapparaterne i straks ved start, så beboeren kan høre hvad hjælperen siger. Tilsynet anbefaler desuden at strukturerer batteriskift og evt. øreskylning hos den enkelte beboer og skrive dette i døgnrytmeplanen, så behovet også dækkes når der ferie og sygdom hos det faste personale. Ad tema 8 Målrettet ernæringsindsats: På alle centre er der veltillavet mad og mange muligheder for at få alternative retter. På tre plejecentre oplever tilsynet problematikker vedrørende ernæring/ undervægt. På Lyngparken mangler man konkret at vide om, hvor beboeren er i forhold til ernæringsindsatsen. Personale bør have som parat viden, om beboeren har taget på af den indsats der gøres. Kontaktpersonen mangler at tænke/beskrive døgnindsats mht. ernæring. Den kommunale diætist bliver efterfølgende orienteret telefonisk mth til behov der er for faglig hjælp. I Rønde har man ikke, i et eksempel, formuleret et konkret mål for ernæringsindsatsen og dermed udebliver værdsættelsen af personalets og beboeren anstrengelser og det er ærgerligt for alle parter. I Søhusparken ses flere mangler omkring konkrete ernæringsplaner, vægt og konkret viden om, hvor beboeren befinder sig vægtmæssigt. Ledelsen havde inden tilsynet handlet på forholdene og havde ansat kostfaglige medarbejdere, der netop startede arbejdet i de dage hvor tilsynet foregik. Det anbefales derfor, at de nye kostfaglige medarbejdere får adgang til at dokumenterer deres indsats elektronisk, så alle i det tværfaglige team kan se indsatsens resultater og videre forløb i beboerjournalerne/handleplaner. Ad tema 9 Journalføring opleves generelt ikke som et arbejdsredskab til at få overblik: Alle plejecentre har små eller store mangler omkring dokumentation. Kontakthjælperne har ansvaret for døgnrytmeplanerne, men det er ikke indtrykket at de benytter skrivning af døgnrytmeplanen til selv at få overblik over beboerindsatsen. Fortsættes.. 6

7 Fortsat. UP-STAIRS Under tilsynet ses mange af hjælperne at have delegerede sundhedsfaglige opgaver, som de løser rigtig godt. Delegerede sundhedsfaglige opgaver indebærer dog også, at man kan dokumenterer i de handleplaner der foreligger på problemområdet og at man læser de sygeplejefaglige 12 problemområder, for at få overblikket til at løse opgaven. Ad tema 10 Udarbejdelse af APV er: På Søhusparken mangler en gruppe helt at udarbejde APV er. Kun enkelte APV er mangles i de øvrige af Søhusparkens grupper. De 5 andre plejecentre har udarbejdet deres APV`er. Ad tema 11 Følge Bekendtgørelsen om arbejdsbeklædning af Det er et generelt problem på alle plejecentrene at medarbejderne kommer omklædte og går hjem/handler ind i arbejdstøj. Der blev i 2013 udarbejdet en bekendtgørelse om arbejdsbeklædning og den indebærer at man skifter tøj på arbejdsstedet, så evt. smitte ikke spredes via tøjet i samfundet. Ledelsen i Syddjurs Kommune har erkendt problemet og vil finde løsninger på problemet. Ad tema 12 Håndhygiejne omkring handskeskift. Hygiejne omkring fælles vask af tøj: Håndhygiejnen ses generelt at være rigtig godt på alle 6 plejecentre. I enkelte tilfælde havde hjælperne ikke erkendt, at det var vigtigt at spritte hænderne, når de tog handskerne af, idet bakterieflora øges under brug af handsker (ala et drivhus). Tilsynsførende har indtrykket af, at det straks blev rettet. På Søhusparken var der omgangssyge hos en nattevagt under et af tilsynene og det blev fortalt, at der havde været sygdom af samme art tidligere. Tilsynsførende fokuserede derfor maget på håndhygiejnen, men der var ikke mangler på det område. Der blev sprittet og vasket hænder omhyggeligt. Derimod kan forholdene omkring vasketøjet i fælles vaskeri give anledning til mistanke, da maskinerne ikke køres igennem de anbefalede kogevaske mellem beboernes tøjvask. Se link til Statens Serum Institut: 20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Tekstiler.ashx Side 17. 7

8 Ledelsesmæssige ændringer i 2016: Udover at Søhusparken igen er kommunalt drevet fra begyndelsen af dette år, er der ikke i 2016 sket nogen ændringer i plejecenterledelsen siden Internt på Søhusparken er der sket ændringer i gruppeledelsen og der er kommet flere ernæringsfaglige medarbejder. Organisatorisk er det besluttet, at alle plejecentre skal have centersygeplejersker. Ikke alle stillinger er endnu besat ved tilsynets afslutning. Medarbejdere: Plejecenterlederne oplyser igen i år, at der er øget og mere komplekssyge beboere i plejeboligerne og derfor øges antallet af autoriserede medarbejdere. Tilsynsførende har under dette års tilsyn spurgt hjælperne om de følte sig truet i deres job, da der hele tiden bliver flere assistenter og sygeplejersker ansat, men det er positivt nok ikke tilfældet. Hjælperne føler, at de kan udvikle sig i deres job og at de har mulighed for uddannelse. De enkelte adspurgte føler sig trygge i ansættelsen. De ældre uddannet hjælpere har svært ved at udtrykke deres frustration over manglende ro, renlighed og regelmæssighed på arbejdspladsen. Det er gamle dyder, som de måske ikke bliver nok værdsat for? På tilsynsdagene ses delegering af sundhedsfaglige opgaver til det servicefaglige personale. I disse tilfælde er der også udarbejdet individuelle delegeringsskemaer. Der er kun meget få ufaglærte afløsere i de 6 plejeboligenheder og af øvrige personalegrupper, der bistår pleje og praktisk bistand i plejeboligenhederne, er der musikterapeuter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, diætist og ernæringsfaglige medarbejdere. Desuden er der personale i hjælpefunktioner på flekstid og i skånejobs. På Søhusparken er der planlagt et stort uddannelses forløb for samtlige medarbejdere og det omtales efter første kursusdag, meget positivt af personale. Generelt er personale tilfredse med uddannelses niveauet og indholdet på plejecentrene. Madservice: Der er ingen ændringer i madservice i dette år. De beboere, der kan tale for sig, er generelt tilfredse med maden i plejeboligen. De svageste tynde beboere behøver en struktureret sundhedsfaglig ernæringsindsats. Aktiviteter: Det er indtrykket at aktivitetsniveauet stadig er højt i Syddjurs kommunale plejecentre. Tilsynsførende oplever at personale hele tiden har øje for om alle beboerne får tilbudt at komme med til de aktiviteter der er i huset, i afdelingen eller hos nabo afdelingen. På Søhusparken er der en medarbejder der har særlig opgaver omkring aktiviteter i alle afdelingerne. Plejecenterlederne går også aktivt ind i at få aktiviteterne for beboerne til at lykkes. Det er indtrykket af plejeboligernes beboere har haft rigtig megen glæde af de nye par cykler med motor. Der ses i næsten alle plejeboliger fugle i bur/andre husdyr til stor glæde for beboerne. Personale udtrykker stor gavn af musikterapeuter til de svageste beboere. Der er plejehjemsbusser, der kan benyttes til ture i det blå. Tilsynet har ikke overblik over hvor meget det egentligt bliver til med fælles køreture. Fortsættes.. 8

9 Registrering af magt og vold i plejeboligerne: Der har siden sidste tilsyn, ikke været registreret magtanvendelse eller vold mod personale/medbeboere på 2 plejecentre, Lyngparken og Ringparken. På demensafdelingerne har der været søgt om og bevilget magtanvendelse hos fire borgere. Magt har derefter været brugt i alt 23 gange hos disse fire borgere. Der er 8 registrerede volds tilfælde mod personale. De tre sidste plejecentre har tilsammen benyttet magt 6 gange og der har været 10 voldsepisoder mod personale. Det er indtrykket at personale og leder er omhyggelige med at registrere magt og vold i plejeboligerne og hvis alt er registreret, så er det et fint tegn på, at den megen uddannelse omkring demens og magtanvendelse virkelig er lykkedes. Personale er faglig dygtige til at imødegå de udfordringer, der hvor beboerne er voldelige/udad reagerende eller ikke ønsker at blive hjulpet. Personale er oplyst om, at det er under serviceloven man kan søge om magtanvendelse og benytte magt. Beboerne bør ikke blive patienter, når man bruger magt, da de der har ret til ikke at ville lade sig behandle. (patienters retsstilling) Derfor er det vigtigt, at man handler før beboeren bliver patient i forhold til eksempelvis bleskift, tandbørstning osv. Utilfredshed og klager på plejecentrene: Ifølge plejecenterlederne, har der ikke været skriftlige klager på nogen af de 6 plejecentre siden sidste tilsyn. Alle plejecentrene beretter dog om, at der løbende opstår utilfredsheder, særligt i forbindelse med indflytning, men de tages i opløbet, ved at afholde forventningsmøde med beboer og pårørende. Det er for alle parter vigtigt at opnå en fælles forståelse og målsætning til gavn for beboerne på plejecentrene i Syddjurs Kommune. 9

10 Konklusion på servicefagligt tilsyn 2016 Det servicefaglige personale levere det politisk vedtagne serviceniveau i langt hovedparten af de situationer, som tilsynet har set. Der er rent og pænt i alle Syddjurs Kommunes plejeboliger. Nærhed og kendskab til beboerne lider under det store sygefravær og de mange vikarer på plejecentrene. Der er på Søhusparken store organisatoriske, faglige og personalemæssige udfordringer, som ledelsen allerede har taget fat på at løse. Plejecenterlederne gør et uvurderligt arbejde i det daglige. Alle er de tæt på personale, beboere og deres pårørende. Personale er generelt åbne for at lære i dagligdagen. Kun få af sidste års læringstemaer er gengangere i år, journalføring, ernæringsindsats og hygiejne. Alle tre emner tangerer det sundhedsfaglige og er dermed en opgave for centersygeplejerskerne at arbejde med. Personale er veluddannet generelt og særligt indenfor nænsom nødværge og mindsteindgrebsprincipperne i og omkring magtanvendelse. Dette tydeliggøres af de lave volds- og magtregistreringer. Det ser ud til at alle beboere kan være trygge i plejeboligernes fællesarealer. Der er i år færre temaer og af lettere faglig karakter. Det er glædeligt, at det servicefaglige personale føler sig trygge i ansættelsen og at de yder en grundlæggende fin og respektfuld pleje og bistand. Flere hjælpere har også uddelegerede sundhedsfaglige opgaver, som de varetager på betrykkende vis, men de skal også kunne dokumentere dem. Der er ingen skriftlige klager på de 6 plejecentre i Syddjurs Kommune. Dokumentation bør nu blive en kendt disciplin, så personale benytter journalen som arbejdsredskab til overblik og fremadrettet planlægning. I dette arbejde ses også centersygeplejerskerne som en ressource. Den nye 83a, om rehabilisering, skal tages stilling til og dokumenteres i journalmaterialet (forslag: i de 12 sundhedsfaglige punkter) hos alle beboere. Spørgsmål til årsredegørelsen kan stilles ved udvalgsmødet den 11. januar 2017, hvor undertegnede vil være tilstede. Rigtig godt nytår. Hilsen Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske 10

11 Værdier i plejeboligen: Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi tager i videst muligt omfang hensyn til beboernes individuelle ressourcer og belastninger. Vi er troværdige Vi er lydhøre over for nye idéer, vil gerne skabe udvikling. Vi ser samvær som en naturlig del af hverdagen. Vi vil medvirke til at bevare den enkelte beboers personlighed og selvbestemmelsesret. Vi vil medvirke til at udbygge og styrke samarbejdet med pårørende. Kvalitetsmål: At hjælpen er personcenteret og tager udgangspunkt i: At sigte mod hjælp til selvhjælp. Individuel og fleksibel hjælp. Opretholde/udvikle færdigheder og socialt netværk. At have et aktiverende sigte. Forebyggende tiltag. Beboeren hjælpes, støttes og vejledes i forhold til egen mestringsevne. Hverdags rehabilitering: I samarbejde med fysioterapeut eller ergoterapeut, arbejdes der med hverdagsrehabilitering i plejeboligerne. Formålet er af beboerne bevarer eller genvinder færdigheder og funktionsniveau - længst muligt i eget liv -, og at beboerne derved oplever bedre livskvalitet. Er rehabiliterings proceduren overholdt? Journalføring: Fremadrettede individuelle handleplaner? Løbende evalueringer af indsatsen? Døgnrytmeplan ajourført? Kontaktpersonordning: Hver enkelt beboer har mindst en kontaktperson. Beboerne har medbestemmelse. Respekt for beboernes privatliv samt deres individuelle vaner. Den enkelte beboer har mulighed for individuelt eller i fællesskabet at deltage i gøremål/aktiviteter såvel i pleje- boligen som uden for boligen. 11

12 Bilag 2. UP-STAIRS Obser-view-metoden, at Linde Kragelund. Tilsynsmetoden, der er brugt i år er inspireret af lektor Linda Kragelund, der har udarbejdet et læringsredskab for sygeplejestuderende og deres kliniske vejledere. Metoden består af en observationsdel og en efterfølgende refleksionsdel. Metode genererer data for undersøger og læringsrum for deltagerne og det ligger derfor helt naturligt, at benytte denne metode mere systematisk ved tilsyn. Linda Kragelund pointerer, at refleksionen over praksis, skal finde sted umiddelbart efter observationerne og finde sted i en anerkendende atmosfære. Linda Kragelund beskriver i metoden, at observatøren skal være katalysator for refleksion og her kan metoden ikke benyttes helt, da tilsynsførende ikke kun kan være katalysator for refleksion, men også må være rådgivende og retvisende i nogle situationer. Ved tilsynenes start var det en aftale at tilsynsførende havde rum til at øve den nye metode og at tilsynet derved kunne ændre sig efter hvordan metoden fungerede bedst. Der er kun sket en lille udvikling af tilsynets metode og den tilskrives mere at tilsynsførende er blevet mere rutineret i at afholde refleksions mødet efterfølgende. Ved kontraktens indgåelse var det målet at komme i dybden med tilsynet, så den nære pleje og praktiske bistand blev tilset, derfor blev Obser-viewmetoden valgt. Spørgsmålet var så, om tilsynet blev bredt nok til at kunne sige noget om helheden på hver plejeboligenhed. Derfor blev der benyttet flere dage for at sikre en vis bredde i tilsynet. Tilsynsførende må konkluderer, at metoden har været ret god til at gerere data og læring. Tilsynet er i år kommet mere i dybden og har samtidig stadig bredden. Hjælperne har været glade for at haft tilsynets fokus og de har mødt tilsynet med åbenhed og tillid. 12