Årsredegørelse. Kommunale tilsyn i 6 plejeboliger. Syddjurs Kommune. udført af. UP-STAIRS v/ulla Paludan Søsvinget Egå

Transkript

1 Årsredegørelse 2018 Kommunale tilsyn i 6 plejeboliger Syddjurs Kommune Med fokus på Kost og forplejning. udført af v/ulla Paludan 1

2 Indhold Indledning 3 Pleje og praktisk hjælp: 4 Læringstemaer, eksempler på det gode personale gør 5 Dokumentation, stadig noget at lære 6 Årets læringsfokus, kost og forplejning: 6 Forbedringspunkter i forbindelse med årets tema: 9 Ledelsesmæssig stabilitet 10 Medarbejderes læring og udvikling: 10 Journalføring og handleplaner 10 Aktiviteter, selvbestemmelse, frivillige og klippekort 11 Registrering af magt og vold i plejeboligerne: 11 Utilfredshed og klager: 12 Konklusion på Servicefagligt tilsyn 13 Bilag 1 Formålet med kostforplejning i plejeboligerne i Syddjurs Kommune 14 Bilag 2 Syddjurs Kommunes værdier/kvalitetsmål/rammer for Servicen i plejeboligerne 15 2

3 Indledning Nærværende redegørelse er udarbejdet på baggrund af servicefaglige tilsyn i de 6 kommunale plejecenterenheder. Der er nu 279 plejeboliger i Syddjurs Kommune, fraregnet de boliger på Ringparken, hvor der ikke længere visiteres nye borgere til. Nye plejeboliger bygges i Rønde og i Kolind. Korttids- og rehabiliteringspladser indgår ikke i tilsynene. Tilsynene er udført i perioden fra den 15. marts til den 30 april Tilsyn bygger på et øjebliksbillede. Det bliver tilset, at borgerne i plejebolig får praktiske hjælp/bistand, samt træning, som de er berettiget til efter servicelovens 83,83a, 86, , 148 og 151 ud fra det vedtagne kommunale serviceniveau. Der er i år ikke set systematisk efter rehabiliserings planer eller om disse er fulgt. Der ses i alle 6 plejeboliger masser af daglig rehabilisering. Der er i år afholdt 9 tilsyn på de 6 plejecentre. 3 i Søhusparken, 2 på Rosengården og et tilsyn på de øvrige fire plejecentre. Igen i år er tilsynene blevet udført både dag og aften. Frejasvænge, Lyngparken, Rosengården og Søhusparken har haft et aftentilsyn. 2 plejeboligenheder ligger i år på 2 adresser. Det drejer sig om Lyngparken, der har været ramt af vandskade i et hus og hvor beboere og personale er udflyttet til Lindebo i Mørke. Demensafsnittene er fortsat på Frejasvænge og på Rosengården. Der er efterfølgende fulgt op med de plejeboligledere, der ikke var tilstede om aftenen. Tilgangen til tilsynet bygger på tillid mellem tilsynsførende og personale, samt et fælles ønsket om at eventuelle fejl, der bliver afdækket under tilsynet, fremadrettet fører til læring i daglig praksis. Opfølgning sker under tilsynene og ved det efterfølgende møde med ledere, samt i år med de kostansvarlige medarbejdere. På det servicefaglige tilsyn ses at gruppen af hjælperuddannet personale bliver mindre i disse år, til fordel for enkelte pædagoger og sundhedsfagligt autoriseret personale, social og sundhedshjælpere og sygeplejersker. Tilsynet har fulgt medarbejdere i dagvagt under den ydede morgenpleje, samt aftenhold og deres tilhørende grupper af beboere. Tilsynsførende har talt med rigtig mange beboere og en del pårørende, særligt om aften. Årets tilsynsfokus har ligget på kost og forplejning, de nyindrettede køkkenfaciliteter og en ny medarbejdergruppe for nogen af plejehjemmenes vedkommende. Tilsynet har fået indsigt i beboernes måltider døgnet rundt, samt den indsats der bliver udført på ernæringsområdet. Der er tilset, at der samarbejdes med den kommunale omsorgstandpleje eller at der gives mulighed for valg af ekstern tandlæge. Der er set på ergonomi under måltiderne og sidst er der beskrevet tanker om måltidskultur og iscenesættelse af måltider. Tilsynsførende takker Syddjurs Kommunes service og sundhedsfaglig ledere og personale for mange års tillidsfuldt samarbejde. Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske. 3

4 Sammenfatning af pleje og praktisk hjælp: 83 og 83 a. Nattevagterne giver i alle dagvagts tilsyn en kort mundtlig besked til dagvagterne. På Rosengården og Søhusparken formidles nattevagternes rapport videre til de respektive grupper af enkelte tidligt fremmødte fagpersoner. På de øvrige plejecentre hører alle fremmødte medarbejdere, hvad nattevagten har at sige og der gives faglig respons. Aftenvagterne har større grupper af beboere de skal overskue end dagvagterne generelt har og de bruger tid ved vagtstart til at få overblik over beboerne og deres eventuelle problemer. Der ses ad hoc samarbejde på tværs i aftens forskellige grupper. I år ses to plejeenheder at være beliggende på to adskilte adresser, det drejer sig om Lyngparken der har haft vandskade i et hus. Beboere og personale er derfor midlertidigt udflyttet til Mørke i det tidligere plejehjem. Ligeledes adskilt er Demensenheden på Rosengården og Frejasvænge i Kolind. Begge steder er der et fagligt samarbejde på tværs af adresserne. Et midlertidigt samarbejde ses omkring brug af kompleks sygepleje mellem Frejasvænge og Ringparken. Udover dette samarbejde, ses et systematiske og udbygget faglige samarbejde på tværs af alle 6 plejehjem, samt et struktureret tværfagligt samarbejde på de enkelte enheder. Personale er dygtige til at hjælpe hinanden og der observeres generelt en villighed til at hjælpe hinanden i vagterne. På Søhusparken er der fortsat en del vikarer og beboerne er berørt af dette og påtaler det på tilsynene. Tilsynet finder at rengøringsstandarden er høj i de 6 plejecentre i Syddjurs Kommune. I år kun ganske få bemærkninger til rengøringen af toiletter, hvilket fremgår af de enkelte rapporter. Beboerne er velsoignerede i alle plejeboligerne, med rene negle og hænder. Tøjet er uden pletter. Medarbejderne er omhyggelige og giver sig tid til, at beboerne selv deltager i den daglige livsførelse. (ADL). 4

5 Pleje og praktisk hjælp: Læringstemaer: Udover årets læringstemaer på kostforplejningsområdet er der områder, hvor personale kan lærer af det gode de gør, ved at blive bevidst om hvad det gode egentlig var i situationen og ophøje det til generel praksis. Eksempler på sådan læringstema bringes her fra Ringparken, idet erfaringen og fagligheden i disse eksempler skal overføres, når der flyttes: 1. På Ringparken oplevede tilsynsførende en forbilledlig involvering og faglig smuk opgaveløsning omkring et dødsfald. Dette er set også på tidligere tilsyn på andre af de 6 plejeboligenheder, men det nævnes her, fordi det er en vigtig opgave, der ikke kan gøres om og som har samfundsmæssig betydning, idet de efterladte går videre i livet med et smukt billede af døden, som de formidler til omverden. Hvad var det der var så godt i situationen på Ringparken? Personale udviser et personligt nærvær til denne beboer, selv i døden. Beboeren er blevet klædt i tøj, der identificerede en side af beboeren, der var betydningsfuld hele livet. Der er nænsomhed i omtalen af pårørende. Der ses respektfuld omgang med den afdøde, samt en naturlig formidling til de øvrige beboere om dødsfaldet. Dannebro hejses på halv stang og lederen involveres på sin fridag. 2. Ringparkens nedlæggelse medfører at beboerne flytter til andre plejeenheder eller hjem. Ved overleveringen, ses i år en omhyggelig udarbejdet dokumentation og beboeren var faldet godt til i de nye omgivelser. Hvordan flytter man et plejehjem? Hvad er den rigtig måde? Hvilke faldgrupper er der? Her kan erfaringerne, hvis de formidles i fagblade, give læring til andre kommunale institutioner, der flytter. Dokumentation, stadig noget at lære: 3. Opgaven er at finde ud af hvor lidt medarbejderne kan nøjes med at skrive og alligevel overholde lovgivningen, således at overblik og kontinuitet opnås. Et nyt dokumentationsredskab er taget i brugt i løbet af sommeren 2018, men det er fortsat et fælles tværfagligt dokument, hvor både sundhedsfaglig lovgivning og servicefaglige kvalitetsstandarder gælder, så det nytter ikke at lave egne faglige tiltag. og huskelister, alle fagpersoner skal jo kunne benytte journalen. I år ses flere velførte journaler, bla. omkring flytning af en beboer til ander plejebolig. Journalføring på ernæringsområdet, som jo særligt har haft fokus i år, ses Ikke konkrete ernæringsvurderinger, til tider direkte forkerte ernæringsvurderinger, manglende handleplaner affødt af manglende ernæringsvurdering og manglende opfølgning på udarbejdede planer. Det er planen at ernæringsdokumentationen udarbejdes i samarbejde mellem plejepersonale og ernæringspersonale/diætist. Her behøves en nærmere beskrevet plan om hvordan og hvornår dette gøres, samt hvem der har opfølgningsbolden. 5

6 Årets læringsfokus, kost og forplejning: Før 2018: Ved 2017 s tilsyn blev det gennemgående læringstema: Borgernes ernæring og alle de afledte forhold omkring kost og forplejning. Tilsynene viste i 2017, at der var brug for en målrettet døgn-indsats omkring borgernes ernæring. Syddjurs Kommune havde allerede i 2017 øget fokus på kost og forplejning. Det kommunale fælleskøkken i Auning blev nedlagt og der arbejdedes med at skabe køkkenfaciliteter i hver gruppe på alle kommunens plejehjem. Der skulle tilknyttes ernæringsfaglige medarbejdere i hver gruppe. På Lyngparken og i Søhusparken har der været tilknyttet ernæringsfagligt personale gennem mange år med stor tilfredshed fra borgere og deres pårørende. Ringparken, der skal lukkes, fortsætter som vanligt, hvor der er modtage-køkkenfaciliteter i begge grupper. Der blev søgt puljepenge til etablering af køkkenfaciliteter til daglig produktion i hver plejegruppe, så der kunne leves op til fødevarekravene. På Rosengården og i Rønde ses de største forandringer i køkkenerne. Der ansættes ernæringsfaglige medarbejdere løbende fra slut 2017, flere starter køkken op fra bunden, i januar De ernæringsfaglige medarbejdere har forskellig baggrund, både med tidligere ansættelser og uddannelsesmæssigt. Desuden har kommunen en diætist, der kan tilkaldes når der er særlige ernæringsproblemer hos en borger i plejeboligen eller i hjemmeplejeområdet. Til hele den øgede ernæringsindsats er tilknyttet en ernæringskonsulent, som er tovholder i de mange processer. De aktuelle tilsyn vurderet ud fra de ønskede 4 kvalitetsmål: Sundhedsfremme og forebygge: Der ses generelt en ernæringsindsats, der fremmer den gode ernæringstilstand i de 6 plejeboligenheder. De ernæringsfaglige medarbejdere er kommet godt fra start med madproduktionen i de enkelte gruppekøkkener. Der ses et naturligt samarbejde mellem de ernæringsfaglige medarbejdere og plejepersonalet. De ernæringsfaglige interessere sig for beboernes ernæringstilstand og menu ønsker. Ernæringskonsulenten har allerede indkaldt til første møde omkring tilsynets resultater og hvordan der skal arbejdes videre med dette. Tilsynet finder naturligt både overvægtige og undervægtige beboere i de 6 plejeboligenheder. I alle 6 plejeboligenheder kan der findes eksempler på manglende dokumenteret målrettet indsats for disse beboere. I enkelte tilfælde mangles en dokumenteret lægefaglige begrundet årsag til ikke, at yde en målrettet indsats på ernæringsområdet. Tilsynet finder, at personalet ikke lever op til de rammer de godt ved, der skal gælde for en målrettet indsats. F.eks. angående vægt, hvor der skal vejes med samme vægt på samme tidspunkt hver gang, ellers er det svært at leve op til Fødevarestyrelsens anbefaling, nemlig at der skal handles, hvis en plejehjemsbeboer tager blot ét kilo. Hver afdeling bør have en vægt, så det umiddelbart er let at veje beboerne på samme vægt hver gang. Den der vejer beboeren, skal kende tidligere vægt, så refleksionen kan ske umiddelbart sammen med beboeren, så denne inddrages i indsatsen. 6 Fortsættes..

7 Fortsat... Den kommunale diætist benyttes meget. Kontaktpersonerne værdsætter den hjælp de får af diætisten. Tilsynet finder dog en tendens til at lade stå til indtil diætisten kommer, hvor f.eks. den tynde beboeren ikke får flere kalorier i den tid der gør inden diætisten kommer. Personale skal huske at handle på den tilstand de ønsker diætistens hjælp til. Handlingen kan så rettes til eller forbedres, når diætisten kommer. Tilsynet ser et øget behov for opfølgning på ernæringsplaner hvem har ernæringsbolden? Der ses flere gode eksempler på, at beboere, der efter indflytningen har taget på og rettet sig helbredsmæssigt. Det ser i disse tilfælde ud som om, det afgørende har været, at fast personale har kæmpet en sej kamp med at motivere til at røre sig lidt mere, et lille ønske måltid, lige et glas drikkelse osv. Det spændende læringsmæssigt er, hvornår personalet bestemmer sig for at gøre en sej faglig ekstraindsats og hvornår de ikke gør det? Madens kvalitet og det gode måltid: Måltiderne er indrettet forskelligt i de 6 plejeboligenheder, varmt mad spises for nogen om aftenen og andre steder er det smørrebrød ledsaget af en lun ret. Beboerne giver udtryk for, at de er tilfredse med det varme måltids placering. At det blot er en vane, hvordan man gør. På alle 6 plejeboligenheder arbejder det ernæringsfaglige personale på, at beboerne skal have det at spise, de kan lide. Det ernæringsfaglige personale observere, hvad de enkelte beboere synes bedst om at spise og servere mere af det beboerne kan lide. Enkelte undtagelser fra det vellavede og anrettede mad kan læses i de enkelte rapporter. Der ses frugt til beboerne, men det er forskelligt hvordan det håndteres. Der hvor frugten bliver spist, er den findelt på fade, eller personale skræller frugten og deler ud til beboerne. Der arbejdes målrettet med at øge madens økologiske indhold på alle 6 plejeboligenheder. Målrettede tilbud: De friskeste beboerne oplever reel indflydelse på menuvalg. De oplever, at maden er veltilberedt og velsmagende og de synes det er meningsfuldt at deltage i de fælles måltider. Andre beboerne kan ikke udtrykke sig omkring indflydelse på menuen eller om de er tilfredse med måltiderne, men tilsynsførende observere en udbredt nydelse af maden under måltiderne. På Lyngparken har de kostfaglige taget en kursus ideer op, Slikvognen. Der køres en tur ind til hver beboer med en lille vogn med lækkerrier og samtalen drejer sig så om kost og ernæring. Hvad beboerne kunne tænke sig og ønsker mere af. Alt bliver noteret i en lille ide-bog. I alle 6 plejeboligenheder får beboerne deres ynglings menu på deres fødselsdag. På alle 6 plejeboliger ses måltider, hvor beboerne er føler sig veltilpasse og spiser den serverede mad. Fortsættes.. 7

8 Fortsat... I 2 tilfælde ses måltider, hvor beboer sammensætningen under måltidet ikke er hensigtsmæssig rent ernæringsfagligt og et tilfælde hvor personale ikke sidder ned, men går rundt,mens der spises ved bordene. I et sidste tilfælde kunne personale ikke overskue den store gruppe af beboere, der skulle spise aftensmad samtidigt og det var langtfra et rart måltid at overvære. Der er enkelte eksempler på at beboerne hjælper med daglig borddækning, opvask og kartoffelskrælning. Det kræver overskud at inddrage beboerne, da de skal hjælpes med aktiviteterne. Ergonomi under måltidet: Det er en løbende opgave at se efter om beboerne sidder godt, når de skal indtage måltidet, så det er bekvemt at spise og fejlsynkning forhindres. Der var ved årets 9 tilsyn, enkelte eksempler på, at borgerne ikke sidder tæt nok til bordet eller er for tilbagelænet. Særligt gælder dette for borgere, der benytter kørestole. Vær opmærksom på om bordhøjden er tilstrækkelig. Tandstatus og samarbejde med omsorgstandplejen: Personale er opmærksomme på beboernes tandstatus og der ses omhyggelighed med hjælp til tandbørstning. Mange beboere har kommunal omsorgstandpleje, med hvilken der er et fagligt godt samarbejde. Umiddelbart virker det som om den kommunale tandpleje leder op til den nye vejledning, som er kommet fra Sundhedsstyrelsen her I de senere år har der været øget fokus på bakterier fra tænder, som årsag til hjertekarsygdomme ol. Personale i plejeboligerne er opmærksomme på disse forhold. 8

9 Forbedringspunkter i forbindelse med årets tema om kostforplejning: Døgnkost. Korrekt ernæringsvurderinger i journalerne er en forudsætning for faglig ernæringsindsats. Ernæringsplaner skal omfatte hele døgnet. De skal løbende evalueres. Det anbefales, at det plejefaglige personale i samarbejde med det ernæringsfaglige og evt. ergoterapeuterne, får udarbejdet en målrettet ernæringsindsats for hele døgnet for alle beboere med ernæringsproblemer. Vægt og vejning: At beboere med ernæringsproblemer/helbredsproblemer, bliver tilbudt at blive vejet på samme vægt hver gang, på samme tidspunkt af døgnet, hvis der skal leves op til ernæringsrådes anbefaling om at reagere, når plejehjemsbeboere ændre vægt med 1 kilo. Hver afdeling bør have en vægt og personale bør vide hvor vægtniveauet er, når de servere mad. Iscenesættelse af måltiderne: Bordets dækning, blomster, farver, duge osv. har stor betydning for måltidet. Der er mange skønne måltider under tilsynene, men der er også det modsatte, så håbet er at de gode ideer kan brede sig, så alle beboere får gode måltider, hvor der siges værds så godt ved måltidets start og tak for mad, for at italesætte måltidets afslutning. Al det der ses puttet ind i et måltid, udover maden, er en fantastisk oplevelse. Når humor og ordvekslinger får smilet frem, når drillerier afsløre menneskelige sider og når fødselsdagssangen kan få en oldings øjne til at lyse, ja så er måltidets iscenesættelse lykkedes og det gør den i vid udstrækning i Syddjurs Kommune. Væskebalance: Fokus på beboernes væskebalance er varierende. Ofte har ældre borgere svært ved at drikke tilstrækkeligt. Der ses væskeskemaer i enkelte plejeboliger og det ses også, at personale ikke altid formår at være stringent med at føre disse døgnet rundt. På tilsynet ses gode initiativer med væske midt på dagen. Der opfordres til at skåle og at alle rundt om bordet får glasset tømt. Ofte er borgerne mest tørstige om morgenen og det anbefales som standard at tilbyde alle borgere et glas vand på sengekanten, så dagen begynder godt. 9

10 Ledelsesmæssig stabilitet også i 2018: Der er i første ½-år af 2018, ikke fratrådt nogen ledere. Der er planlagt med de nye ledelsesmæssige rammer for udfasning af Ringparken og det udvidet plejehjem i Rønde i Rammerne for ledelsen på det udvidet Frejasvænge i Kolind, er ikke helt klarlagt, men tilsynsførende vil gerne betone behovet for faglig ledelse tæt på plejen i denne komplekse plejeenhed. Medarbejdere: De senere år har kompleksiteten af den pleje der ydes i plejeboligerne været stigende, således kan service til borgerne ikke ydes på betryggende vis, hvis ikke de sundhedsfaglige behov også kan dækkes. Det ser ud til at Syddjurs Kommune nu har de fagligheder, der skal til for at passe borgere med komplekse sygdomsbehov. Alle plejecentre havde i 2017 fået centersygeplejersker. Her i 2018 står Ringparken uden sygeplejerske, men behov for kompleks sygepleje dækkes af sygeplejerske fra Frejasvænge. Der er 10 centersygeplejersker på de 6 plejeboligenheder. Der opleves i år ingen faste ufaglærte afløsere i de 6 plejeboligenheder. En meget ansvarlig planlægning af afløsning under sommerferie afholdelse. Af øvrige personalegrupper, der bistår pleje og praktisk bistand i plejeboligenhederne, er der musikterapeuter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, diætist og øgning af ernæringsfaglige medarbejdere. Desuden er der personale i hjælpefunktioner på flekstid og i skånejobs. Mange hjælperne har fået delegerede sundhedsfaglige opgaver, som de løser faglig korrekt under tilsynene. Personale på centrene oplever, at de bliver uddannet tilpas og relevant i forhold til den praksis de arbejder i. Mange års demensfaglig uddannelse suppleres fortsat, når der er behov derfor. Demens rejse holdets uddannelse er nu afsluttet på alle centre. Leder uddannelsen er afsluttet, uddannelsen har været til gavn, synes de adspurgte ledere. De ernæringsfaglige medarbejdere er taget godt i mod, som den nye faglige gruppe de udgør på to af plejeboligenhederne. Særlig vægter de ernæringsfaglige medarbejdere, at de fik god tid den første måned, til at forberede kostfremstillingen på centrene. I Syddjurs Kommune ses der, som altid samarbejde på tværs af institutioner. Således er der planlagt møder for de nye ernæringsmedarbejdere på tværs af centrene med deltagelse af kostkonsulent og ledere. Lederne har deres faste samarbejdsmøder med deltagelse af Birgitte Anthonsen. Journalføring/handleplaner. Tilsynene er udført før plejeboligenhederne fik nyt journalsystem hen over sommeren, men selv i det velkendte journalsystem ses at dokumentere i en tværfaglig journal stadig er noget af en hurtel, som mange medarbejdere, ikke formår at leve op til i dagligdagen. Arbejdet med at observere og vurdere de 12 sygeplejefaglige problemområder er Fortsættes... 10

11 stadig ikke helt hensigtsmæssigt. Det er ved at vurdere de 12 faglige områder, at plejepersonale får overblik over borgerens behov for hjælp. Der er en tendens til at ville formulere sig flot, men det dækker ikke daglig praksis og personale bør derfor holde sig på jorden og blot være konkrete i deres vurderinger. F.eks.: ses ernæringstilstanden vurderet som beboeren spiser sufficient. Er man hurtig videre spekuleres ikke nærmere over dette, men kontrolleres vurderingen, viser det sig at beboeren er undervægtig, at der ikke er udarbejdet handleplan for indsatsen og at beboeren er vejet, uden der er reflekteret skriftligt over vægtresultaterne. Aktiviteter, selvbestemmelse, frivillige og klippekort: Aktivitetsniveauet er højt på Syddjurs plejecentre. Der ses og tales på alle tilsyn med frivillige borgere, der har forskellige opgaver omkring aktiv hverdag for beboerne. Det er glædeligt, at der nu også ses mange mandlige borgere, der er frivillige. Der er flere steder ansat aktivitetsmedarbejdere, der forsøger at få alle med til at være mere aktive i hverdagen og det lykkes i stor grad. Plejepersonale har godt fokus på hjælp til selvhjælp og forstår at forvalte det tilpas, så hjælp til selvhjælp ikke bliver pas dig selv hjælp. Klippekortsordningen løber nu på andet år og den bliver forvaltet efter hensigten om individuelle aktiviteter og hjælp i hverdagen til svage ældre. Personale er meget fleksible, når individuelle aktiviteter bliver planlagt/efterspørges, således at det f.eks. er kontaktpersonen, der tager med, når barnebarnet får studenterhuen sat på hovedet. På Rosengården afholdes fællesmøde for hver gruppe, hvor beboerne diskutere vigtige forhold i dagligdagen. Flere beboere har været på sommerferie. Mange kommer på busture og indkøb. Klippekortet benyttes også til øget rengøring, ligesom oprydning i skabe og skuffer. En enkelt borger klager over at ydelserne om ekstra rengøring fra klippekortet ikke bliver honoreret. Der er fortsat kæledyr og fugle i de fleste plejeboliger til glæde for beboerne. I år fortælles om brug af Naturvejlederen fra Mols Centret, som en særlig dejlig oplevelse for beboerne, da denne vejleder er en fantastisk formidler. Registrering af magt og vold i plejeboligerne: Der har været registreret magtanvendelse i alt 9 gange de første 2-5 måneder af To plejeboligenheder har været nødt til at benytte magt i forbindelse med serviceydelser. Demensafsnittene har registreret magtanvendelse 4 gange på de to første måneder og Søhusparken har registreret 5 magtanvendelser vedrørende samme person på fire måneder. På 3 af de 6 plejeboligenheder er der registreret psykisk vold mod personale. Personale på Demensenhederne modtager løbende psykolog bistand. De psykiske voldstilfælde på Demensafsnittene finder sted, når ledelsen ikke er tilstede og det viser med tydelighed, at ledelse er nødvendig tæt på praksis i denne plejeenhed med komplekse syge beboere og deres pårørende. Det er indtrykket at personale og ledere er omhyggelige med at registrere magt og vold i alle plejeboliger. Det lave brug af magtanvendelse, tyder på at personale er faglig dygtige til at imødegå de udfordringer, hvor beboerne er voldelige/udad reagerende eller ikke ønsker Fortsættes.. 11

12 at blive hjulpet. På Søhusparken har det været nødvendigt at sætte fastvagt på en særlig udad reagerende beboer. Utilfredshed og klager på plejecentrene: Der har været i alt 7 skriftlig klager på plejecentrene de første 5 måneder af Klagerne omhandler i alt 5 forskellige beboere på de 6 plejeboligenheder. I et tilfælde frafaldt klagen efter ledelses involvering. Det gælder for alle skriftlige klager, at plejecenterlederne er meget involveret i behandlingen. Tilsynsførende ser også ændring af praksis som følge af klager. Særlig forsøger lederne af opnå tætte relationer til borgerne allerede fra indflytningen, så uoverensstemmelser og forventningsgab minimeres fra starten. Der er i et tilfælde en vedvarende klage, hvor lederen har overtaget hele kontakten omkring klager. Lederen videreformidler klagen til personale. I år ses en klage rettet i dagspressen en tid efter at beboeren er død. Dette har også afstedkommet en forbyggende indsats fra lederen side, idet alle beboere og pårørende efterfølgende er blevet opfordret til at henvende dem direkte til lederen ved mindste utilfredshed, så der kan handles straks, mens beboeren har glæde af ændringerne. Ringparkens lukning har ikke afstedkommet nogen skriftlige klager. Der har været afholdt individuelle samtaler med alle beboere og deres pårørende om valg af bolig når Ringparken lukker. De direkte rettede klager bruges konstruktivt af ledere og personale, den individuelle praksis ændres når det er muligt. De mere indirekte klager, hvor klagen er rettet i pressen eller til andre udenforstående personale eller pårørende, er svære at tackle for personale og det påvirker den psykisk. Det kræver personligt og fagligt mod, at gå ind i en beskyldning/klage, som ikke er rettet til den klagen omhandler. Det kan dog læres i praksis, hvis man har ledere tæt på og dygtige kollegaer, der mestre disse faglige kommunikative greb. 12

13 Konklusion på servicefagligt tilsyn 2018 Det service og sundhedsfaglige personale leverer et flot serviceniveau i alle plejeboligerne. Der er rent og pænt i alle Syddjurs Kommunes plejeboliger. Kun enkelte anmærkninger til rengøring af toiletter. Der er tiltagende højt aktivitetsniveau på alle 6 plejecentre og det afspejler en øget deltagelse i livet holdning fra mange af plejecentrenes borgere. Der er ved årets tilsyn for første gang oplevet, at en borger ønsker demokrati i tilsynssnakken. Ledelsen har fuldt op på de seneste tilsyn og det ses at personale har opnået mange af de ønskede kompetencer. Personale er veluddannet og åbne for at lære i dagligdagen. Enkelte undtagelser ses på Søhusparken, hvor der arbejdes målrettet på implementering af læringskultur, men dette vanskeliggøres af mange vikarer. Beboerne og deres pårørende giver udtryk for trivsel i plejeboligerne og at der er stor lydhørhed fra personale i dagligdagen. Fraset et par enkelte situationer, som ledelsen har fået kendskab til, lever personale og ledelse op til Byrådets vedtagne Værdighedspolitik, af 27. april Årets tema med fokus kost og forplejning. Gruppekøkkener og ernæringsfagligt personale er kommet rigtig godt fra start, beboerne nyder ændringen i dagligdagen. Der er stor beboertilfredshed med kost og måltider. Der er etableret samarbejde på tvær, så de gode ideer kan brede sig og der kan opnås enighed omkring vilkårene for måltidet iscenesættelse i Syddjurs Kommune. Eneste minus er, den nok så vigtige faglig ernæringsvurdering af borgere med ernæringsproblemer. Den ses ofte mangelfuld i journalerne. Opfølgning på dokumentation af ernæringsindsatsen halter stadig i flere af centrenes grupper. Der er manglende faglig fokus på døgnkostens betydning. Det er en faglig mangelvare, at der ikke er en fast vægt i hver gruppe. Klager: Der er i alt været rettet 7 skriftlige klager omhandlende 5 forskellige borgere på de 6 plejeboligenheder, da tilsynet afsluttedes primo juni Én klage er frafaldet. Sygefraværet er faldet på Rosengården og Røndeplejehjem, hvor det nu ligger på godt 4 % de første 3-4 måneder af På Lyngparken og Demensenhederne ligger på godt 7 % de første 2-4 måneder. På Ringparken er sygefraværet på 12,56 % og på Søhusparken er sygefraværet på 9,12 %, begge på de første 5 måneder af Der gøres opmærksom på, at det er en kort tidsperiode tilsynet i år har vurderet fraværet over. Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske 13

14 Bilag 1. Formålet med kostforplejning i plejeboligerne i Syddjurs Kommune: Sundhedsfremme og forebyggelse: Forebygge dårlig ernæringstilstand. Medvirke til at fastholde eller forbedre den enkelte beboers ernæringstilstand, og hermed fremme den enkeltes sundhedstilstand og mulighed for deltagelse og medbestemmelse. Bidrage til at forebygge fald og sygdom. Madens kvalitet: Velsmagende, ernæringsrigtig og sufficient døgnforplejning med udgangspunkt i sæsonens råvarer, samt drikkevarer i plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Den gode måltidssituation: Understøtte naturlige døgnrytmer og fremme livskvalitet. Stimulere appetit. Medvirke til trivsel og velvære samt fremme muligheden for at indgå i meningsfulde sociale relationer. Målrettede tilbud: Medindflydelse på menu. Meningsfulde aktiviteter i forhold til madproduktion og spisesituation. Se hele kvalitetsstandarden på: 20Kostforplejning%20i%20plejeboliger.pdf 14

15 Værdier i plejeboligen: Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi tager i videst muligt omfang hensyn til beboernes individuelle ressourcer og belastninger. Vi er troværdige Vi er lydhøre over for nye idéer, vil gerne skabe udvikling. Vi ser samvær som en naturlig del af hverdagen. Vi vil medvirke til at bevare den enkelte beboers personlighed og selvbestemmelsesret. Vi vil medvirke til at udbygge og styrke samarbejdet med pårørende. Kvalitetsmål: At hjælpen er personcenteret og tager udgangspunkt i: At sigte mod hjælp til selvhjælp. Individuel og fleksibel hjælp. Opretholde/udvikle færdigheder og socialt netværk. At have et aktiverende sigte. Forebyggende tiltag. Beboeren hjælpes, støttes og vejledes i forhold til egen mestringsevne. Hverdags rehabilisering: I samarbejde med fysioterapeut eller ergoterapeut, arbejdes der med hverdagsrehabilisering i plejeboligerne. Formålet er af beboerne bevarer eller genvinder færdigheder og funktionsniveau - længst muligt i eget liv -, og at beboerne derved oplever bedre livskvalitet. Er rehabiliserings proceduren overholdt? Journalføring: Fremadrettede individuelle handleplaner? Løbende evalueringer af indsatsen? Døgnrytmeplan ajourført? Kontaktpersonordning: Hver enkelt beboer har mindst en kontaktperson. Beboerne har medbestemmelse. Respekt for beboernes privatliv samt deres individuelle vaner. Den enkelte beboer har mulighed for individuelt eller i fællesskabet at deltage i gøremål/aktiviteter såvel i pleje- boligen som uden for boligen. 15