Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder

Transkript

1 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen September 2018

2

3 3 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Forord 5 2. Indledning 6 Nye tildelingskriterier 7 8 Afsluttede projekter 9 Annullerede projekter 9 3. Kategorisering af projekterne Investeringer i infrastruktur Allerød Kommune: Forbedring af busknudepunkt i Lynge 11 Norddjurs Kommune: Hessel - den attraktive letbanestation Driftsstøtte Thisted Kommune: Ekspresrute og Nationalparkrute i Thy 15 Faaborg-Midtfyn Kommune: Forbedret telekørsel i Faaborg-Midtfyn Kommune 17 Faxe Kommune: Landsbyruter i Faxe 18 Jammerbugt Kommune: Gymnasierute til Fjerritslev Gymnasium Innovative tiltag 20 Nordjyllands Trafikselskab: Udvikling af en multimodal rejseplanlægger Sønderborg Kommune: Bæredygtige kollektive transportkoncepter i landdistrikter Sammenfatning 24

4

5 5 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 1. Forord 1. Forord Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1 blev afsat i aftalen om Takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik fra juni I puljen blev der afsat 57 mio. kr. 2 pr. år i perioden Puljen blev i 2018 forlænget med endnu en runde med 30,5 mio. kr. til rådighed. Det fremgår af den politiske aftale, at Der er behov for at styrke den kollektive trafik i yderområderne, hvor passagergrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at opretholde samme rutenet og betjeningsomfang som i resten af landet. Det er vigtigt, at der er et tilbud om kollektiv trafik også i områder, hvor der ofte ikke er alternativer til den lokale bus, f.eks. når elever på ungdomsuddannelserne skal i skole. Puljen har således bl.a. til formål at sikre et udbud af kollektiv trafik i områder, hvor befolkningstætheden er så lav, at der ikke er grundlag for at opretholde traditionel busdrift. Det giver udfordringer for de borgere, der ikke har mulighed for at cykle, købe en bil eller på anden vis transportere sig selv. Ansøgningerne vægtes ud fra befolkningstæthed, om projekterne fremmer den kollektive trafik i yderområderne, om projekterne afprøver nye ideer/er innovative, og om de styrker grønne løsninger. I ansøgningskriterierne indgår ikke forventning til passagertallet. Evaluering Det fremgår af bekendtgørelsen for Yderpuljen, at der skal udarbejdes en evaluering af puljen. Denne evaluering har til formål at undersøge, om og hvordan projekternes tiltag har forbedret den kollektive trafik i yderområderne. Evalueringen udarbejdes, hvor mange af projekterne endnu ikke er afsluttet. På evalueringstidspunktet er de sidste tilsagn om puljemidler endnu ikke afsluttet. Empirien er således for lille til at uddrage entydige konklusioner om puljens effekt på den kollektive trafik i yderområderne, hvorfor konklusionerne i rapporten bygger på afrapporteringer fra de afsluttede projekter samt på den viden, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har fået via dialog med tilskudsmodtagerne. Vidensdeling Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen indsamler viden om sektoren fra mange kilder. Når et projekt, der har modtaget støtte fra en pulje administreret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, afsluttes, skal tilskudsmodtager indsende en afrapportering. Afrapporteringen indeholder en beskrivelse af det udførte projekt, herunder projektets effekter. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ser det som en vigtig opgave i forbindelse med administration af de forskellige puljer at indsamle og vidensdele erfaringer fra puljeprojekterne. 1 Herefter betegnes puljen Yderpuljen niveau

6 6 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 2. Indledning Denne evaluering bidrager til denne videndeling. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har tidligere gennemført en tværgående evaluering af Fremkommeligheds- og Passagerpuljen samt udgivet en årsrapport hvert år med fokus på puljerne og afsluttede projekters effekter. 2. Indledning Puljen har givet kommuner, regioner og trafikselskaber mulighed for at søge støtte til at gennemføre projekter, der har til formål at forbedre den kollektive trafik i yderområder. Yderpuljen har haft én årlig ansøgningsrunde i hvert af årene Ansøgerkredsen var offentlige myndigheder eller offentligt ejede selskaber. Der er i løbet af puljens levetid meddelt tilsagn om støtte til i alt 91 projekter og om projektstøtte for i alt næsten 196 mio. kr. Da der er krav om medfinansiering på minimum 50 pct., er der siden 2013 tale om en investering i sektoren på over 392 mio. kr. Tabel 1. Oversigt over tildelte projekter År Penge til udmøntning Penge udmøntet Antal projekter mio. kr. Ca. 55 mio. kr ,1 mio. kr. Ca. 26,4 mio. kr ,1 mio. kr. Ca. 36 mio. kr ,6 mio. kr. Ca. 24,2 mio. kr ,9 mio. Kr. Ca. 36 mio. kr ,7 mio. kr. Ca. 18,1 mio. kr. 10 I alt 305,4 mio. kr. Ca. 195,7 mio. kr. 91 Der kunne søges om støtte til innovative tiltag, til udvikling af nye ruter, herunder driftsstøtte i op til 2 år, samt opstartsomkostninger og investeringer i infrastruktur. Disse tiltag har skullet styrke og forbedre passagerernes transportmuligheder i yderområderne. Ovenstående tabel 1 viser, at i ingen af årene er hele puljen udmøntet. Senest i foråret 2018, hvor der var 30,7 mio. kr. til rådighed, men kun blev udmøntet 18,1 mio. kr. til 10 projekter.

7 7 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 2. Indledning Figur 1. Geografisk fordeling af alle projekter, der har opnået støtte De støttede projekter fordeler sig jævnt over næsten hele landet. Det bemærkes, at flere yderområder, især Syd- og Vestjylland samt Bornholm kun har fået støtte til ganske få passagerer. Projekterne spænder fra forsøg med nye ruter, forbedring af infrastruktur, til forbedret rejseinformation. Eksempelvis er der givet støtte til et realtids- og korrespondancesikringssystem i Sydjylland, til en ombygning af forpladsen foran Frederiksværk Station og til nye busruter i nationalparkerne i flere landområder. Nye tildelingskriterier I 2014 afholdt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en konference, der omhandlede erfaringer fra de første runder af Yderpuljen. Formålet med konferencen var dels at informere om de projekter, der havde modtaget tilskud fra Yderpuljen, og dermed skabe mulig inspiration til fremtidige ansøgninger, samt få input til eventuelle nye kriterier for ansøgninger.

8 8 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 2. Indledning På konferencen blev kriterierne til puljen drøftet. Nye kriterier blev efterfølgende fastlagt og var herefter: Udvikling af nye ruter, herunder driftsstøtte i op til 2 år, samt opstartsomkostninger. Investeringer i infrastruktur, der understøtter konkrete tiltag med forbedringer af kørselstilbud, fx udvikling af nye ruter eller forbedringer af eksisterende ruter, således at det samlet bidrager til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre. Forbedring og indretning af skole og uddannelsesbusser. Anskaffelse af landsbybusser forudsat at ejerskabet er kommunalt. Transport i forbindelse med småøer og andre øer uden fast forbindelse. Innovative tiltag, der understøtter samkørsel/delebiler/landsbybusser, herunder bevilling af minibus/landsbybus til landdistrikter. Dog kan anlæg til samkørsel så som p-pladser ikke støttes. De nye tildelingskriterier trådte i kraft i Kriteriet om støtte til innovative tiltag i relation til landsbybusser, samkørsel og delebiler har blandt andet udmundet sig i støtte til Hedensted Kommune om samkørsel og Nordjyllands Trafikselskab om udvidelse af deres kollektive trafiktilbud med Plustur. Til den første ansøgningsrunde efter ændring af tildelingskriterierne var der en fremgang af indkomne ansøgninger, men fortsat blev ikke alle midler uddelt. En af udfordringerne i yderområderne er det oftest relativt lave udbud af kollektiv trafik samt manglende sammenhæng med andre transportformer. De tyndt befolkede områder har oftest ikke passagergrundlag til et rutenet med høj frekvens. For at den kollektive trafik kan blive et alternativ til privatbilismen i de tyndt befolkede områder skal den være attraktiv. I mange yderområder har bussen kun få afgange om dagen, og der er ikke nødvendigvis korrespondance med toget eller ringetiderne på uddannelsesinstitutionerne. Den kollektive trafik har 2 indtægtskilder: passagerindtægter samt offentligt tilskud. Et lavt passagertal betyder få passagerindtægter, hvilket øger tilskudsbehovet. Mange kommuner eller regioner har derfor skåret i busdriften af økonomiske hensyn og især de områder med få passagerer i busserne har oplevet besparelser i busdrifterne. Der har fra puljen været mulighed for at søge om driftsstøtte i op til 2 år fra puljen, som dermed kunne benyttes til at starte en rute op. På de 2 år har kommunen mulighed for at vurdere, om der er basis for at fortsætte ruten uden statsligt tilskud. Projekterne, der har fået støtte fra Yderpuljen, har været af forskellig karakter, hvilket vanskeliggør en direkte sammenligning af effekter. Idet mange af projekterne endnu ikke er afsluttet, og empirien derfor er for lille til

9 9 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 2. Indledning at drage nogle entydige konklusioner, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen valgt at have fokus på, hvilke type projekter der har opnået støtte, samt de erfaringer, der kan uddrages herfra. Afsluttede projekter Der er i alt meddelt tilsagn til 91 projekter fra puljen, og 33 af dem er afsluttet, dvs. at godt 1/3 af projekterne er afsluttet. Figur 2. Status for støttede projekter i Yderpuljen Afsluttede Igangværende Annullerede 44 Når et projekt er afsluttet, indsendes en afrapportering og et regnskab til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Afrapporteringer af alle afsluttede projekter er offentligt tilgængelige via puljernes vidensbank (findes på Annullerede projekter I Yderpuljen er i alt 14 projekter annulleret, efter tilsagnet er meddelt. Annulleringen af tilsagn er udtryk for, at ansøger opgiver at gennemføre projektet enten fordi projektet slet ikke startes op, eller fordi projektet afbrydes midt i projektperioden. Det er relativt mange annulleringer sammenlignet med de andre tilskudspuljer, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen administrerer. Dette skyldes muligvis, at der fra de øvrige puljer oftest er givet tilskud til enkelte projekter, fx ombygning af et stoppested. Der er dermed tale om en éngangsudgift for kommunen, som kommunen skulle afholde alligevel på et tidspunkt, hvorimod driftsprojekter skal finansieres over en længere periode. Det fremgår af nedenstående diagram, at 10 ud af de 14 annullerede projekter, er projekter, der har opnået driftsstøtte. Af de 91 projekter, der fik tilskud, er de 40 projekter driftsprojekter. Således er en fjerdedel af driftsprojekterne annulleret. De ruter, der har opnået driftsstøtte, kører i områder, hvor passagergrundlaget - og dermed billetindtægten - er begrænset, og hvor det derfor kan være vanskeligt at sikre den lokale medfinansiering på trods af det statslige tilsagn om støtte. Dette kan være grunden til, at langt størstedelen af de annullerede projekter, er driftsprojekter.

10 10 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 3. Kategorisering af projekterne Et eksempel på et annulleret driftsprojekt er natbussen i Hedensted Kommune. Natbussen var sat i drift pga. et ønske fra de unge i byen, der manglede transportmulighed hjem om natten. Der var tale om 2 nystartede natbusser, hvis succeskriterie var 7 passagerer pr. afgang. Da først ruterne var i drift, var der gennemsnitligt 1,5 passagerer på begge ruter, og Hedensted Kommune besluttede derfor at indstille driften efter blot 1 års drift. Selv om natbussen var indsat, fordi de unge havde ønsket den, viste det sig, at de ikke brugte den, da den først var i drift. For næsten alle de annullerede projekter gælder, at økonomien har været en afgørende faktor for, at projektet efterfølgende er blevet trukket tilbage, enten fordi projektet ikke har været politisk behandlet, inden ansøgningen blev sendt, eller fordi projektet viste sig at blive dyrere end forventet, da det først skulle startes op. Figur 3. Type af annullerede projekter 4 10 Drift Ikke drift 3. Kategorisering af projekterne For at vurdere om den kollektive trafik i yderområderne er forbedret på grund af Yderpuljen, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen valgt at opdele projekterne opdelt i tre kategorier, som gennemgås i kapitlerne 4-6. De tre kategorier er: Investeringer i infrastruktur Driftsstøtte Innovative tiltag Under hver kategori er der bl.a. fokus på forventede effekter, og om der skabes bedre kollektiv trafik i yderområder eller ej. Hvert kapitel indeholder en række cases.

11 11 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 4. Investeringer i infrastruktur 4. Investeringer i infrastruktur Fra puljen var der mulighed for at søge om støtte til investeringer i infrastruktur. Projekterne er typisk bedre trafikinformation på stationerne, ombygning af en stationsforplads eller et stoppested eller anlæg af en buslomme. Projekterne har til formål at gøre brugeroplevelsen for de nuværende passagerer bedre samt tiltrække nye passagerer. Fx vil kortere rejsetid gavne passagererne, som kommer hurtigere frem, mens kortere skiftetid mellem bus og tog vil øge passagerens oplevelse af sammenhæng i den kollektive trafik. En kortere rejsetid vil også betyde et mindre brændstofforbrug med deraf følgende lavere driftsudgifter samt mulighed for at udnytte chaufførernes arbejdstid mere effektivt. Projekter i denne kategori giver således gevinster for både passagererne og trafikselskabet. Projekter i denne kategori er kendetegnet ved en engangsudgift for tilskudsmodtagers side, og flere af projekterne i denne kategori er projekter, der har karakter af almindelig vedligehold, dvs. projekter som kommunen/regionen eller trafikselskabet alligevel skulle foretage før eller siden. Dette kan muligvis forklare, at der kun har været en enkelt annullering blandt projekterne i denne kategori. Projekterne kan inddeles i 2 overordnede kategorier: Mindre projekter, som ofte er almindelig vedligehold, fx opgradering af et eksisterende stoppested, trafikinformation mv. Større projekter, som ændrer den kollektive trafik markant, fx ombygning af en stationsforplads eller et knudepunkt. Projekterne i denne kategori er typisk længerevarende projekter, og mange projekter er endnu ikke afsluttet. Ligeledes kan større ombygninger ofte være længere om at slå igennem Tilskudsmodtager for afrapporterede projekter angiver, at projekterne overordnet ikke har ført til flere passagerer. De fleste tilskudsmodtagere angiver dog en generelt højere passagertilfredshed. Denne type projekter fører således ikke til flere passagerer, men til en vis grad til en højere tilfredshed blandt de nuværende passagerer. Allerød Kommune: Forbedring af busknudepunkt i Lynge Projektets udgifter udgør kr. Heraf udgør Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens støtte kr. Projektets formål var at forbedre forholdene omkring busknudepunktet på Lynge Stationsvej, hvor bus 310R og 336 har en udveksling af passagerer.

12 12 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 4. Investeringer i infrastruktur Forholdene ved stoppestedet skulle forbedres og udstyres med belysning, så venteområdet og vejen til og fra stoppestedet ville opleves mere trygt samt sikre passagerernes synlighed for chaufføren. Der skulle etableres en asfalteret buslomme, som ville afhjælpe de trafikale problemer og sikre, at busserne ville få nemmere ved at passere hinanden i deres korrespondance. Inden projektet blev gennemført, ventede linje 336 på kørebanen, hvilket gav dårlige oversigtsforhold for den resterende trafik, samt tvang linje 310R over i modsatte vejbane for at kunne passere linje 336, inden den kunne fortsætte ad sin planlagte rute. Den daværende løsning gav forsinkelser for linje 310R, da denne var nødt til at passere linje 336 i den modsatrettede kørebane, hvor der forekom trafik. Projektet har forbedret knudepunktet og gjort busdriften mere fordelagtig. Ligeledes har projektet skabt en større tilfredshed blandt passagererne. Dels i forhold til busskift, men også i forhold til ventefaciliteterne. Desuden er trafiksikkerheden forbedret, idet chaufførerne bedre kan se passagererne, når de krydser vejen. Figur 4. Efter forbedring af busknudepunkt Lynge Det vurderes, at projektet har været en succes i forhold til at forbedre trafiksikkerheden og skabe en mere tryg rejse for passagerne. Projektet har dog ikke givet flere passagerer i den kollektive transport, og der har i nogen grad været mere fokus på trafiksikkerhed end forbedring af den kollektive trafik generelt.

13 13 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 4. Investeringer i infrastruktur Norddjurs Kommune: Hessel - den attraktive letbanestation Projektets foreløbige udgifter udgør kr. Heraf udgør Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens støtte kr. Projektet formål er at gøre den nye letbanestation i Hessel mere attraktiv. Selve etableringen af stationen, herunder perron, stianlæg og parkeringspladser, er finansieret af Norddjurs Kommune. Dette projekt omhandler en opkvalificering af stationen med en række udenomsfaciliteter: Ventehus med tilhørende toilet og øvrigt inventar Realtidsinformation og infotavle Letbanemarkører Rejsekort Kiss and ride-anlæg Cykelparkering (30 i terræn, 30 overdækket heraf 12 låste) Lade-faciliteter til elbiler Projektet skal dermed sikre, at pendlere mod Aarhus og det øvrige Djursland vil finde det attraktivt at bruge stationen og den kollektive trafik til og fra det sydlige Grenaa. En del af projektet består af markedsføring bl.a. i de lokale aviser. Kommunen har fokus på at kommunikere fordelene ved at tage letbanen frem for bilen, dels de økonomiske, dels tidsgevinsten. Kommunen ønsker ligeledes at lægge vægt på gode omstigningsforhold på stationen, og projektets resultater skal løbende offentliggøres, så der løbende sker en lokal forankring af projektet. Figur 5. Skitseforslag fra Rambøll til udformningen af Hessel Station Da der er tale om en ny station, er succeskriteriet at skabe en høj vækst i antallet af passagerer i den kollektive trafik. Der er udarbejdet en vurdering af passagergrundlaget for letbanen baseret på halvtimesdrift på strækningen, og udgangspunktet er 300 daglige af- og påstigninger på stationen. Målet er, at tallet vil stige til 500 daglige af- og påstigninger frem til 2025.

14 14 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 5. Driftsstøtte Projektet er endnu ikke afsluttet, men det vurderes, at projektet set sammen med selve etableringen af stationen vil skabe en markant bedre kollektiv trafik i området, når beboerne kan gå fra at tage en bus med lav frekvens til at tage en letbane med høj frekvens ind til byen. Letbanen vurderes at kunne være et realistisk alternativ til bilen for dem, der pendler ind til Aarhus. Den støttede del af projektet er ikke nødvendigvis er den væsentligste årsag til en passagerfremgang, men hvis borgerne skal se letbanen som et reelt alternativ til bilen, er det nødvendigt, at der er ordentlige ventefaciliteter og ikke mindst trafikinformation og rejsekortstanderne mm. på stationen. 5. Driftsstøtte Fra puljen var der mulighed for at søge om driftsstøtte. På dette punkt adskiller Yderpuljen sig fra andre puljer på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område, hvor der kun har været mulighed for at søge om støtte til anlægs-/investeringsudgifter. Der er mulighed for at opnå driftsstøtte i op til 2 år. Der er tale om en løbende udgift for kommunen ved denne type projekter, i modsætning til infrastrukturprojekterne. I de tyndtbefolkede områder er privatbilen det primære valg af transportmiddel. Mange husstande har 2 biler. Privatbilens fleksibilitet sammen med den velfungerende vejinfrastruktur giver befolkningen en tilgængelighed til arbejde, indkøb, skoler mm., som den kollektive trafik ikke kan måle sig med. Selv om privatbilen er den dominerende transportform, er der fortsat behov for et udbud af kollektiv trafik, som er tilpasset borgerens behov i disse områder. Den kollektive trafik benyttes i overvejende grad af personer uden kørekort, fx skolebørn, unge eller pensionister. Projekterne har til formål at oprette eller opretholde busdrift i tyndere befolkede områder og dermed både give borgerne i området et tilbud om kollektiv trafik samt afprøve, om der er grundlag for at opretholde busdrift. Der har været stor interesse for at søge om driftsstøtte, og der er således oprettet en del nye ruter i yderområder. Der er ofte tale om transport mellem nogle landområder og hovedbyen i området med henblik på bedre mulighed for at komme i skole, på arbejde eller til indkøbsfaciliteter. Nogle kommuner satser på traditionel busdrift, mens andre satser på flexturskørsel, hvor bussen kører efter behov, men 2 projekter skiller sig ud: turistkørsel i Nationalpark Thy og Vadehavet Nationalpark. Disse 2 ruter er primært tiltænkt turister. Ruten i Vadehavet Nationalpark er en traditionel busrundtur, hvor der købes billet til en heldagsudflugt med guide. Ruten i Thisted kan bruges af almindelige passagerer og kommer frem ved søgning på rejseplanen, men bussen kører langs kysten med stop i de forskellige badebyer. Ruterne oprettes oftest efter lokalt ønske, hvorfor der ved ansøgning om tilskud til puljen forventes efterspørgsel efter bussen.

15 15 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 5. Driftsstøtte Der blev i 2014 åbnet for at søge om støtte til landsbybusser. Nogle områder er så tyndt befolket, at der ikke kan opretholdes hverken traditionel rutekørsel eller flexturskørsel. Her kan andre løsninger være en mulighed, fx anskaffelse af en landsbybus, som ejes og køres af beboere i landsbyen. Denne løsning har den fordel, at bussen kører, når landsbyboerne har et behov. Der er mulighed for, at det kan gå på skift, hvem der kører, så muligheden for afgang ikke afhænger af en enkelt person. Denne type projekter kræver, at de ansvarlige for projektet sikrer sig, at den relevante lovgivning overholdes. Det er ikke en bunden opgave for kommunen at udbyde bustrafik, og kommunen har derfor mulighed for at lukke en busrute. Hvis busruten kun bruges af meget få passagerer, vil kommunens tilskud til bussen være højt, og besparelsespotentialet er dermed stort. Erfaringerne fra disse projekter viser, at et lokalt ønske om at få åbnet en busrute ikke automatisk fører til, at bussen benyttes af mange, når først den kører. Nogle ruter, som er åbnet med støtte fra Yderpuljen, har haft et pænt passagertal; andre ruter har stort set ikke været brugt. Det er således ikke muligt at uddrage en generel konklusion fra de projekter, som har fået støtte fra Yderpuljen, men lokale ønsker om busdrift fører ikke nødvendigvis til brug af bussen, men der tegner sig ikke umiddelbart et entydigt mønster af passagergrundlaget til bussen. Traditionel busdrift er ikke altid løsningen i områder med spredt bebyggelse, og flere kommuner har da også erstattet den almindelige bus med flexturskørsel, hvor borgeren kan ringe efter bussen, når der er et behov. Erfaringer fra projekter har også vist, at selvom flextrafik kan være en optimal løsning for borgere i tyndt befolkede områder, kan det også være en forholdsvis dyr løsning for kommunen. Thisted Kommune: Ekspresrute og Nationalparkrute i Thy Projektets udgifter udgør kr. Heraf udgør Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens støtte kr. Projektets formål var at etablere to busruter i et tyndt befolket område, hvor der ikke var mulighed for at anvende offentlige transportmidler med rimelige transporttider. Thisted Kommune fik tilskud til en toårig forsøgsperiode for de to ruter. Den ene var oprettelsen af ekspresrute 321E fra Agger-Vestervig til Thisted med kortere transporttid, som skulle motivere flere fra området til at gennemføre en ungdomsuddannelse og ikke falde fra på grund af den lange transporttid. Rejsetiden inden projektet var 3 timer hver vej fra Agger til Thisted, hvilket bevirkede, at flere gik sammen om at dele en bil. Den anden var Nationalparkruten 88; en busrute med en daglig tur fra Thisted gennem Nationalpark Thy og tilbage til Thisted. Ruten er indsat som

16 16 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 5. Driftsstøtte en sommerrute 6 uger i skolernes sommerferie. Der er forbindelse til denne bus fra ordinære forbindelser fra Aalborg og Nykøbing Mors. Succeskriterierne har været at give flere mulighed for at komme rundt i Nationalpark Thy med den kollektive trafik. På alle afgangene har der været tilknyttet en fast guide, og frivillige har bemandet en del af de lokaliteter, hvor der har været stop. Nationalparkruten havde alle afgange udsolgt i 2013 og næsten alle i Derfor besluttede kommunen at øge antallet af ugentlige afgange fra 2 til 3. Samtidig blev turen delt op i en nord- og sydrute. I 2017 blev ruten opdelt i 3 ruter: nord-, midt- og sydruten, hvilket har resulteret i en passagerstigning i 2017 sammenlignet med Samtidig er ruten udvidet til også at omfatte en ekstra aktivitet på ruten til Vindmølletestcenteret i Østerild. Ruten er fortsat uden statslig driftsstøtte, efter projektet er afsluttet. Da ekspresruten blev etableret, var det med en afgang om morgenen og en om eftermiddagen i de 200 skoledage. Efterfølgende er ruten udvidet med flere afgange efter ønske fra brugerne af ruten. Også på ekspresruten er der sket en passagervækst fra 299 passagerer pr. uge i 2013 til 742 passagerer i Figur 6. Nationalparkturen Projektet er et eksempel på, at den kollektive trafik er blevet løftet i et område, hvor passagergrundlaget er lavt, og tilbuddet af kollektiv trafik hidtil har været begrænset. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer dog, at Nationalparkruten i højere grad er turistbuskørsel end et tilbud om forbedret kollektiv trafik i området.

17 17 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 5. Driftsstøtte Faaborg-Midtfyn Kommune: Forbedret telekørsel i Faaborg- Midtfyn Kommune Projektets udgifter udgør kr. Heraf udgør Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens støtte kr. Faaborg-Midtfyn Kommune ønskede som et forsøg at forbedre sit tilbud om telekørsel, så især turister og borgere, der har brug for transport lejlighedsvist og/eller i fritiden, kunne benytte sig af ordningen. Forsøget gik ud på at øge tidsrummet for telekørsel, så der bl.a. også blev kørt sen eftermiddag og aften samt i weekender. Samtidig skulle ordningen gøres mere åben og fleksibel. Formålet var at afprøve, om et bedre tilbud om telekørsel vil øge turismen og borgernes livskvalitet. Projektet havde fokus på 2 grupper: En del turister ankommer med bus, tog eller kommer sejlende med færge eller i egen båd. De har brug for fleksibel transport til attraktioner uden for byerne og til naturens mange rekreative tilbud. Borgere, som ikke har bil - især ældre og dem, der bor i de tyndt befolkede dele af kommunen har brug for en alternativ transportmulighed til servicetilbud og fritidsaktiviteter. Kommunen vurderede, at antallet af kunder i de to grupper ikke var stort nok til at indsætte busser i fast køreplan uden for dagtimerne på hverdage. Derfor ønskede kommunen i stedet at udvide og forbedre sin telekørselsordning. Formålet var derfor at fremme den kollektive trafik gennem en udvidet telebuskørsel. Hvor der før forsøget var telekørsel mellem kl i hverdagene, blev telekørsel udvidet til mellem kl. 6-7 og kl Faaborg-Midtfyn Kommune havde forventet en fordobling på antal af kørsler som i 2013 var på I 2016 var antallet af kørsler dog helt oppe på kørsler. Projektet må derfor siges at være en succes. Det viste sig dog at være primært kommunens egne borgere, der benyttede tilbuddet. Figur 7. Udvikling i teletaxi i Faaborg-Midtfyn Kommune

18 18 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 5. Driftsstøtte Ovenstående tal viser tydeligt, at kommunens borgere har taget så godt imod det udvidede kørselstilbud, at kommunens udgifter langt har oversteget de forventede og projektet har derfor måske været for stor en succes for kommunen. Faxe Kommune: Landsbyruter i Faxe Projektets udgifter udgør kr. Heraf udgør Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens støtte kr. I december 2010 omlagde Region Sjælland sine lokaltog- og busruter. I Faxe Kommune betød omlægningen, at man mistede fire busruter, hvilket gav områder uden fast kollektiv trafik. Borgerne i Faxe Kommune efterspurgte kollektiv trafik og formålet med projektet var derfor at udbyde et ekstra antal busafgange til betjening af landsbyerne i områderne, hvor der ellers ikke var kollektiv trafik. Faxe Kommune forventede, at projektet ville tiltrække daglige passagerer, samt at en del af disse ville køre videre med anden kollektiv trafik. Dog viste en passagertælling 4-5 daglige passagerer og mange tomme afgange. Faxe Kommune fandt ikke projektet rentabelt og valgte derfor ikke at videreføre projektet. Derfor er der heller ingen målbare effekter af projektet. Faxe Kommune konkluderer i deres afrapportering til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen; at rutebåren kollektiv busdrift i tyndtbefolkede områder ikke er samfundsmæssige hensigtsmæssige. Borgere, der bosætter sig i områder, er i vid udstrækning selvtransporterende, og i det omfang, der ikke er et motorkøretøj til rådighed i husstanden, benyttes Flextur, som godt nok er lidt dyrere, men meget mere flexibel. Figur 8. Landsbybus i Faxe Projektet er et eksempel på, at selv om borgerne efterspørger kollektiv trafik i tyndt befolkende områder, er det ikke ensbetydende med, at man benytter bussen, når først den kører.

19 19 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 5. Driftsstøtte Jammerbugt Kommune: Gymnasierute til Fjerritslev Gymnasium Projektets forventede udgifter udgør kr. Heraf udgør Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens støtte kr. Projektets formål er at forbedre transportmulighederne fra den nordlige del af kommunen til den sydvestlige del og dermed at binde en geografisk stor og tyndt befolket kommune bedre sammen med kollektiv trafik. Yderligere er formålet at forbedre transportmulighederne for uddannelsessøgende, der skal til gymnasiet i Fjerritslev ved at oprette en ny rute, der skal betjene små byer, hvor der tidligere har været ingen eller begrænset kollektiv transport. Kommunen ønsker ikke, at manglende eller dårlige transportmuligheder skal være grund til at fravælge en uddannelse. Gymnasieruten skal have en afgang om morgenen og en om eftermiddagen, og det vil spare de unge 20 min. om morgenen og 30 min. om eftermiddagen i transporttid. Figur 9. Den nye gymnasierute Projektet er endnu ikke afsluttet, men kommunen forventer 30 nye daglige passagerer til den kollektive trafik. Derudover håber kommunen, at den nye rute vil gøre det mere attraktivt for de unge at tage en ungdomsuddannelse og samtidig være med til at opretholde elevtallet på Fjerritslev Gymnasium, hvor de unge tidligere har fravalgt gymnasiet på grund af den lange eller manglende transport.

20 20 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 6. Innovative tiltag 6. Innovative tiltag Puljen har bl.a. haft til formål at afprøve nye ideer og innovative tiltag i yderområderne, der understøtter samkørsel/delebiler/landsbybusser inden for lovgivningens rammer. Puljen giver mulighed for at tænke kollektiv trafik ud af boksen, dvs. at andre løsninger end den traditionelle kollektiv trafik kan afprøves, fx en minibus, delebil eller noget helt tredje. Ved at tænke ud af boksen, kan den kollektive trafik tilpasses de lokale behov og økonomiske muligheder. Puljen har givet mulighed for at eksperimentere med innovative tiltag, som der ellers ofte er begrænset økonomi til i den daglige drift. Flere af projekterne har fokus på, hvordan den kollektive trafik i yderområderne kan gøres mere fleksibel, den sammenhængende rejse og bedre mobilitet for borgerne i yderområderne. Projekterne kan opdeles i mindre og større projekter. De mindre projekter er blandt andet analyser, der via borgerinddragelse undersøger, hvordan den kollektive trafik i yderområder kan gøres mere fleksibel og dermed tilpasse sig de transportbehov, der er i yderområderne. Analyseprojekterne forbedrer i sig selv ikke den kollektive trafik i yderområderne, men kan bruges som grundlag for senere forbedringer. Nogle større projekter har fokus på den sammenhængende rejse, også for borgere som ikke bor tæt på kollektiv trafik, bl.a. har FlexDanmark med deres projekt fået integreret flextrafik i rejseplanen, hvor kunden kan se hele sin rejse og pris på den ønskede rejse. I de tyndt befolkede områder fungerer flextrafikken som supplement til den traditionelle kollektiv trafik. Dette fokus på den sammenhængende rejse giver borgerne en bedre oplevelse, hvilket er med til, at kunderne får en bedre helhedsoplevelse. Yderpuljen har givet mulighed for at eksperimentere med forskellige koncepter og tiltag, som der ellers ofte er en begrænset økonomi til i den daglige drift. Det har givet mulighed for at tilpasse den kollektive trafik disse behov. Analyseprojekterne bidrager ikke direkte til en forbedring af den kollektive trafik, men kan bruges som beslutningsgrundlag for videre projekter.

21 21 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 6. Innovative tiltag Nordjyllands Trafikselskab: Udvikling af en multimodal rejseplanlægger Projektets udgifter udgør 9,8 mio. kr. Heraf udgør Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens støtte 4,9 mio. kr. Projektets formål er at sikre bedre mobilitet i landdistrikter gennem udvikling af en rejseplanlægger app (MinRejseplan) i samarbejde med Rejseplanen. I appen forenes kollektive og private transporttilbud som samkørsel, delebiler og taxi, hvilket giver borgerne i Nordjylland bedre og flere rejsemuligheder. Via appen kan kunden se, hvilke løsningsmuligheder der er for rejsen, hvad rejsen vil koste, booke samt købe billet. Skal en kunde fra Skagen til Aalborg, kan kunden via appen søge, hvornår denne rejse ønskes, derefter viser appen, hvilke løsningsmuligheder der er, hvad de vil koste, forventede ankomst osv. Kunden vil blive tilbud løsningsmuligheder bestående af private og offentlige transportmuligheder, det kan fx være både et GoMore-lift, en Plustur, en taxi, bus, tog eller en kombination heraf, som vil blive foreslået i appen. Når kunden har fremsøgt rejsen, har kunden mulighed for at sortere på forskellige parametre, fx efter rejsens afgangstid, pris eller hvor lang tid rejsen tager. Dette giver en bedre fleksibilitet og mobilitet for borgeren i de tyndt befolkede områder i Nordjylland. Figur 10. Nordjyllands trafikselskabs app MinRejseplan. Nordjyllands trafikselskab forventer, at projektet bl.a. opnår følgende effekter: En stigning i antallet af rejser på 1 %. I 2015 var passagertallet 30,6 mio. i Nordjylland. En stigning på 2 % i antallet af søgninger på rejseplanen. At borgerne føler sig mere mobile. At transportformerne matcher borgerne behov samt skaber nye tilkoblingsmuligheder.

22 22 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 6. Innovative tiltag At borgerne via appen for overblik over de mest cost-effektive rejsemuligheder og mulighed for at købe billet, uanset hvor i regionen kunden bor. Den nye app kan downloades til iphone og Android og kan kun bruges i Nordjylland. Det forventes, at der tilføjes flere transportformer til appen så som indenrigsfly, fjernbusser mm. Rejseplanen ønsker endvidere at bruge erfaringerne fra projektet til at udvide appen til hele Danmark. Projektet er endnu ikke afrapporteret, så det er ikke muligt at sige, hvilke effekter der er opnået. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at projektet er med til at give borgerne i yderområder et alternativ til privatbilismen. Det er integrationen af private og offentlige transportformer, der giver flere rejsemuligheder og en bedre mobilitet for kunderne i bl.a. yderområderne, der er med til at forbedre den kollektive trafik i Nordjylland, som gøres til et alternativ til privatbilismen i disse områder. Sønderborg Kommune: Bæredygtige kollektive transportkoncepter i landdistrikter Projektets udgifter udgør kr. Heraf udgør Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens støtte kr. Projektets formål var at udvikle bæredygtige transportkoncepter for øget fleksibilitet i den kollektive transport i landdistrikter i Sønderborg Kommune. Øget fleksibilitet i form af, at flere ture kan foretages vha. kollektiv transport, og at de nye løsninger som supplement til eksisterende transportformer og ruter kan lede til en reduktion af husstande med to biler. Der er taget udgangspunkt i tre landsbyer med forskelligartet geografi, men med fælles udfordringer i forhold til den kollektive trafik. Borgerne i de 3 landsbyer fik mulighed for at benytte sig af landsbybusser, delebiler og samkørsel i 8 måneder. Formålet var - gennem brugerinddragelse - at identificere transportbehov og udfordringer og at teste transportkoncepter, som er tilpasset de behov, der er i landsbyerne. Sønderborg Kommune forventede følgende effekter: Landsbybusser, lejebiler og samkørsel skal supplere den eksisterende kollektive trafik Bedre kollektive transportmuligheder i Sønderborg Kommune At 10 % af husstande med to biler kan klare sig med én bil inden 2020 Reduktion i samlet CO2-udledning At andre kommuner kan blive inspireret Projektet blev afsluttet i starten af 2018 og forsøget med at benytte sig af delebiler, landsbybusser og samkørsel i de tre landsbyer varede i 8 måneder.

23 23 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 6. Innovative tiltag Tiltagene har primært været anvendt til at erstatte rejser, hvor den eksisterende kollektive trafik var vanskelig at få til at passe med borgerens transportbehov. Delebilerne har været en succes hos de studerende, især de udenlandske studerende, der fx ikke har forældre med bil. Sønderborg Kommune kan dokumentere et lille fald i antal rejser i egen bil og en reduktion i CO2-udledning med et estimerede værdi på kg i forsøgsperioden. Det vurderes, at tiltagene ikke har fungeret som et supplement til den eksisterende kollektive trafik, men at borgerne har anvendt de nye tiltag i stedet for den eksisterende kollektive trafik, hvilket kan ses i et lille fald i billetindtægterne, når perioden på de 8 måneder sammenlignes med samme periode året før. Figur 11. Sønderborg Kommune Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at der i de tre landsbyer ikke er behov for traditionel kollektiv trafik (bus) med faste og få afgange, idet borgerne har benyttet sig af delebiler, samkørsel og landsbybusser, i stedet for den eksisterende kollektive trafik. Sønderborg Kommune har øget fleksibiliteten i de tre landsbyer ved at afprøve andre transportformer end de traditionelle, hvilket har resulteret i, at projektet i de 8 måneder skabte bedre kollektive transportmuligheder for borgerne. Sønderborg Kommune fik i 2015 tilsagn om kr. til en videreudvikling af projektet.

24 24 Evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive 7. Sammenfatning 7. Sammenfatning Det er ikke muligt at komme med et entydigt svar på, hvorvidt den kollektive trafik i yderområderne er styrket som følge af de statslige investeringer i de sidste 6 år. Der er fra Yderpuljen givet støtte til mange forskellige typer projekter. Mange projekter er endnu ikke afsluttede, og det empiriske grundlag at konkludere på er derfor begrænset. Det er således for tidligt at konkludere entydigt på, om puljen har forbedret den kollektive trafik i yderområderne. Overordnet kan der dog uddrages en række læringer: Der er ofte ikke passagergrundlag til traditionelle busruter i yderområderne. Passagertallet er oftest forholdsvist lavt, uanset om busruten er støttet af statslige midler eller ej. Bussen benyttes ikke nødvendigvis mere, selv om busruten er oprettet på baggrund af lokale ønsker. Traditionel busdrift er oftest ikke løsningen i tyndt befolkede områder. Her vil både borgerne opleve en større gavn af mere fleksibel kollektiv trafik, fx samkørsel eller flextrafik. Ulempen er, at denne kørsel oftest er dyrere for både borger og kommune. I mange tyndt befolkede områder er der større behov for fokus på den samlede rejse fra A til B end i byerne, hvor der er mange valgmuligheder i forhold til transport. Infrastrukturprojekter medfører ikke på kort sigt flere passagerer, men passagertilfredsheden blandt de eksisterende passagerer vil ofte stige. Det er for tidligt at evaluere, om der er en langtidseffekt. Infrastrukturprojekter kan medføre besparelser i driften. Projekter af denne type er nice-to-have og ville oftest ikke være gennemført, hvis der ikke var mulighed for at opnå støtte fra puljen. Analyseprojekter bidrager ikke i sig selv til forbedring af den kollektive trafik, men giver et bedre beslutningsgrundlag for, om der er basis for at gå videre med et projekt. Der har været mulighed for at søge om midler fra puljen i 6 år. Puljen har ikke været fuldt udmøntet i nogle af årene. Det skyldes en kombination af forholdsvis få ansøgninger og ofte af en kvalitet, hvor Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke har kunnet anbefale at meddele tilsagn. Hertil kommer, at de midler, der gives tilsagn om, ikke altid kommer til udbetaling, da der i denne pulje har været markant flere annullerede projekter end i andre puljer. Den overvejende begrundelse for annullering af projekterne er økonomien, hvor kommunen angiver, at de ikke har råd, selv om halvdelen af projektet finansieres af statslige midler. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bemærker hertil, at det kan overvejes, om kravet om medfinansiering skal lempes, hvis der er et fortsat politisk ønske om at yde statsligt tilskud til den kollektive trafik i yderområderne.

25 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S info@tbst.dk