Voksen- og plejeudvalget REFERAT

Transkript

1 Voksen- og plejeudvalget REFERAT Sted: Fuglsanggaarden Trekanten 1, Grenaa Dato: Tirsdag den 28. august 2018 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Lars Møller (A) Steen Therkel Jensen (O) Karoline Bergkvist Søgaard (A) Michael Vejlstrup (I) Rikke Albæk Jørgensen (V) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Voksen- og plejeudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg på Plejecenter Fuglsanggården Status på ansættelsesstoppet Forslag til midlertidig ændring af serviceniveauet på sundheds- og omsorgsområdet Budgetopfølgning pr. ultimo juni 2018 på voksen- og plejeudvalgets område Voksen- og plejeudvalget - Teknisk budget Godkendelse af rammeaftale for på det sociale område Drøftelse af udspil til indhold i Sundhedsaftalen Drejebog for ny demenspolitik i Norddjurs Kommune Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler Fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde i Magtanvendelse 2. kvartal Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed Ankeafgørelser Orientering Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Bilagsoversigt...17 Norddjurs Kommune

3 Voksen- og plejeudvalget Besøg på Plejecenter Fuglsanggården G01 18/3222 Åben sag Sagsgang VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget aflægger besøg på plejecenter Fuglsanggården i Grenaa, hvor aftaleholder Helle Thomsen vil vise rundt og orientere om stedet. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Aftaleholder Helle Thomsen viste rundt på plejecenter Fuglsanggården og fortalte om stedet og om den specialiserede demensindsats på Fuglsanggården. 1

4 Voksen- og plejeudvalget Status på ansættelsesstoppet G01 18/10516 Åben sag Sagsgang VPU Sagsfremstilling På økonomiudvalgets møde den 6. juni 2018 blev det besluttet med øjeblikkelig virkning at iværksætte et ansættelsesstop i hele organisationen gældende indtil vedtagelsen af budgettet for Det blev samtidig besluttet, at hvis der er ansættelser, som vurderes at være strengt nødvendige for kommunens fortsatte drift, så kan forvaltningen indstille til økonomiudvalget, at der skal dispenseres for ansættelsesstoppet i de konkrete tilfælde. Efterfølgende har økonomiudvalget på sit møde den 22. august 2018 givet dispensation til en række stillinger på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet. På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive givet en aktuel status på, hvordan ansættelsesstoppet håndteres på udvalgets område, og hvilken virkning ansættelsesstoppet har og forventes at få i de kommende måneder på driften af de enkelte aftaleenheder. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget beslutter, at der fremsendes følgende henvendelse til økonomiudvalget: 2

5 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalget har drøftet virkningen af ansættelsesstoppet på sundheds- og omsorgsområdet med forvaltningen og har i den forbindelse konstateret en række uhensigtsmæssige konsekvenser: Uensartet serviceniveau, der ikke lever op til de besluttede kvalitetsstandarder og i en del situationer er særdeles lavt. Aflysninger af serviceydelser, der gør det vanskeligt at give den lovpligtige erstatningsydelse. Stigende antal klager (til både forvaltning og politikere), utilsigtede hændelser og genindlæggelser. Stort pres på de tilbageværende medarbejdere, som ud over øget arbejdspres også skal håndtere borgernes frustration. Konkret er der øget stressrelateret sygefravær. Store rekrutterings og fastholdelsesproblemer med bl.a. øgede udgifter til udbetaling af feriegodtgørelse til fratrådt personale og øget pres på tilbageværende personale Ringe mulighed for planlægning med øgede udgifter til omlægning af arbejdstid, overarbejde og manglende mulighed for at afspadsere merarbejde til følge. Begrænset økonomisk effekt i perioden fra nu og til vedtagelsen af budget For at afhjælpe konsekvenserne af ansættelsesstoppet har voksen- og plejeudvalget derfor besluttet, at gennemføre en lang række væsentlige nedjusteringer af serviceniveauet på sundheds- og omsorgsområdet, der gennemføres med øjeblikkelig virkning og frem til den 31. december For en nærmere beskrivelse af tiltagene henvises til pkt. 3 i referatet fra voksen- og plejeudvalgets møde den 28. august Set i lyset af de besluttede servicereduktioner anmoder voksen- og plejeudvalget økonomiudvalget om at ophæve ansættelsesstoppet, så det bliver muligt at sikre en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet. Det er voksen- og plejeudvalgets vurdering, at dette vil være muligt uden at ændre på den stramme styring af økonomien, idet de ovennævnte justeringer af serviceniveauet vil være gældende i hele den resterende del af

6 Voksen- og plejeudvalget Forslag til midlertidig ændring af serviceniveauet på sundheds- og omsorgsområdet G01 18/10516 Åben sag Sagsgang VPU Sagsfremstilling Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 6. juni 2018 at indføre et ansættelsesstop af hensyn til at modvirke en yderligere forværring af den samlede økonomiske situation og for at handle rettidigt forud for budgetlægningen for På et møde i økonomiudvalget den 27. juni 2018 blev velfærdsdirektøren bemyndiget til at dispensere fra ansættelsesstoppet på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet i tilfælde, hvor en manglende dispensation bevirker, at driften ikke kan varetages på et absolut minimumsniveau. Ansættelsesstoppet har på nuværende tidspunkt haft stor store konsekvenser på sundheds- og omsorgsområdet på de områder, hvor man har den direkte borgerkontakt. De afledte konsekvenser er blandt andet: Uensartet serviceniveau, der ikke lever op til de besluttede kvalitetsstandarder og i en del situationer er særdeles lavt. Aflysninger af serviceydelser, der gør det vanskeligt at give den lovpligtige erstatningsydelse. Stigende antal klager, utilsigtede hændelser og genindlæggelser. Stort pres på de tilbageværende medarbejdere, som ud over øget arbejdspres også skal håndtere borgernes frustration. Konkret er der øget stressrelateret sygefravær. Store rekrutterings og fastholdelsesproblemer med bl.a. øgede udgifter til udbetaling af feriegodtgørelse til fratrådt personale og øget pres på tilbageværende personale Ringe mulighed for planlægning med øgede udgifter til omlægning af arbejdstid, overarbejde og manglende mulighed for at afspadsere merarbejde til følge. 4

7 Voksen- og plejeudvalget For at fremme muligheden for, at ansættelsesstoppet i højere grad kan opnå noget af den ønskede effekt, så er der brug for, at der kan planlægges mere langsigtet. For at opnå dette, er der behov for en midlertidig reduktion i serviceniveauet. Det foreslås, at kvalitetsstandarderne frem til og med den 31. december 2018 justeres på følgende områder: Afløsning og aflastning: Afløsning i eget hjem ændres fra op til 4 timer ugentlig til op til 2 timer ugentlig. Boliger: Ophold i akut-, aflastnings- og udredningsboliger ændres fra som udgangspunkt 2-4 uger til maks. 2-4 uger. I sommerferien har træningsboligerne i Posthaven og i Auning været slået sammen i Auning på grund af personalemangel. Akutpladserne i Auning er samtidig flyttet til Digterparken, som opererer med en overbelægning i fire af boligerne, hvor der kan være to personer i hver lejlighed i hvert sit værelse. Det anbefales at sammenlægningen fastholdes året ud. En genåbning af Posthaven kan tidligst ske pr. 1. december pga. ansættelsesprocesserne. Mad og måltider på plejecentre: Maden produceres i størst muligt omfang i de enkelte levebo-miljøer på plejecentrene ændres til Maden produceres på plejecenteret. Personlig pleje og praktisk hjælp: Tidsfrister for opstart af hjælp ændres fra som udgangspunkt indenfor 3 hverdage til indenfor 5 hverdage. Ved akut og daglig behov for hjælp, vil hjælpen uændret blive opstartet indenfor 24 timer. Klippekort i hjemmeplejen ophører. Hjælp til bad justeres til 1 gang ugentlig. 5

8 Voksen- og plejeudvalget Tøjvask ændres fra 1 gang ugentlig til hver 14. dag. Rengøring ændres fra hver 2. uge til hver 3. uge. Nødkald. Borgeren kan som udgangspunkt forvente at modtage hjælp en ½ time efter opkald ændres til 1 time efter opkald. Dette, vil som nu, altid ske efter en personlig og individuel vurdering efter samtale med borgeren. Sygepleje Der varsles opsigelse af IV aftalen med Randers Sygehus (3. måneders opsigelse), hvorefter borgerne ikke længere kan få IV behandling i hjemmet. Medicin, der har været stabilt i 3 måneder dosisdispenseres ikke længere af hjemmesygeplejersken, idet borgeren henvises til dosisdispensering fra apoteket. Der tilbydes ikke længere støttesamtaler til pårørende f.eks. efter dødsfald. Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatser i forhold til forløbsprogrammer reduceres til det mindst mulige. Indsats i forhold til ensomhed nedprioriteres. Mulighed for selvtræning med instruktion lukkes. Afklarende samtaler afholdes i grupper med tre, hvor anbefalingen og den hidtidige praksis er personlige individuelle samtaler. Træning Tilbud om træning i varmtvandsbassin ophører. Tilbud om træning i Glesborg lukkes. Opstartstidspunkt for vedligeholdelsestræning ændres fra hurtigst muligt og inden fire uger til hurtigst muligt og inden seks uger. Særligt træningshold for borgere med osteoporose ophører. Det skal bemærkes, at selvom alle ovenstående ændringer gennemføres, så vil alle afgørelser fortsat ske med afsæt i en personlig og individuel vurdering, og der vil være borgere, hvor særlige forhold gør, at serviceniveauet tilpasses netop til dem. 6

9 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Tiltagene medvirker til, at der kan opnås en økonomisk effekt af ansættelsesstoppet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at de ovenstående justeringer af serviceniveauet på sundhedsog omsorgsområdet gennemføres med øjeblikkelig virkning og frem til den 31. december Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 7

10 Voksen- og plejeudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo juni 2018 på voksen- og plejeudvalgets område Ø00 18/42 Åben sag Sagsgang VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget samlet oversigt Budget 2018 (mio. kr.) Opr. Korr. Forbrug Forventet Afvigelse* budget budget regnskab ekskl. driftsoverførsler Drift 683,2 679,5 333,6 683,8 0,6 Anlæg 0,3 0,6 0,0 0,6 0,3 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Afvigelse i forhold til oprindeligt budget. Voksen- og plejeudvalget - driftsoverførsler fra 2017 til 2018 (Mio. kr.) Overført beløb i Forventet alt forbrug af overførsler Voksen-og plejeudvalget 6,7 0,0 Overordnet konklusion Drift På nuværende tidspunkt forventes der et samlet forbrug på 683,8 mio. kr. ekskl. overførsler på 6,7 mio. kr. Dette svarer til et merforbrug på ca. 0,6 mio. kr. på voksen- og plejeudvalgets område i 2018 i forhold til det oprindelige budget. Heri er der taget højde for en samlet besparelseseffekt af ansættelsesstoppet på voksen- og plejeudvalgets område på 1,2 mio. kr. i Besparelsen fordeler sig med 0,2 mio. kr. på 8

11 Voksen- og plejeudvalget socialområdet, samt med 1,0 mio. kr. på sundheds- og omsorgsområdet. Baggrunden for, at besparelsen ikke er større, er, at der er store udgifter til feriepenge mv. i forbindelse med, at medarbejdere ophører. Desuden er der store udgifter til overarbejde og omlægning af arbejdstid. Merforbruget vedrører primært merudgifter til betalinger til regioner samt mindreindtægter i forbindelse med betalinger til/fra kommuner på socialområdet. Driftsoverførsler På nuværende tidspunkt forventes der ikke et forbrug af driftsoverførslerne fra Overholdelse af udvalgets serviceramme Voksen- og plejeudvalgets andel af servicerammen udgør 565,3 mio. kr. og det forventes, at udvalgets forbrug inkl. forbrug af overførsler vil ligge 6,1 mio. kr. over servicerammen. Der gøres opmærksom på, at servicerammen er blevet nedjusteret, som følge af den seneste udmelding fra KL. Anlæg På nuværende tidspunkt forventes der et merforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget vedrører overførslerne fra 2017 på 0,6 mio. kr. Samlet set forventes der et regnskab på 0,6 mio. kr. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser I henhold til Norddjurs Kommunes økonomiske politik, skal de enkelte fagudvalg selv anvise kompenserende besparelser eller merindtægter, hvis der forventes budgetoverskridelser på udvalgets område. Der kan ikke påregnes tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen i årets løb. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 9

12 Voksen- og plejeudvalget voksen- og plejeudvalget drøfter, hvordan udgifterne kan nedbringes i budgetopfølgningen på voksen- og plejeudvalgets område pr. juni 2018 godkendes. Bilag: 1 Åben Anlægsoversigt ultimo juni /18 2 Åben Bilag til budgetopfølgning på voksen- og plejeudvalgets område ultimo /18 juni 2018 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender budgetopfølgningen. Samtidig beslutter voksen- og plejeudvalget, at der skal arbejdes videre med at undersøge, hvorvidt: Der et mindreforbrug på transportudgifter til Midttrafik i indeværende år. Effektiviseringer på driften af hjælpemiddeldepotet vil give et samlet mindreforbrug på hjælpemiddelområdet i indeværende år. 10

13 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalget - Teknisk budget Ø00 18/42 Åben sag Sagsgang VPU Sagsfremstilling Ifølge budgetproceduren skal fagudvalgene orienteres om det tekniske budget 2019 indenfor eget område. Økonomiske konsekvenser Det tekniske budget 2019 på voksen- og plejeudvalgets område er fremkommet således: Teknisk budget (i mio. kr.) 2019 P/L fremskrevet budget 691,848 Mængdereguleringer -0,504 Tekniske korrektioner 5,810 Lov- og cirkulæreprogrammet 1,580 Teknisk budget 698,734 Anm.: Ovennævnte tabel kan variere i forhold til tallene i vedlagte materiale. Årsagen er, at tallene i materialet er opgjort på baggrund af en tidligere prisfremskrivning udmeldt af KL for Mængdereguleringer, tekniske korrektioner og lov- og cirkulærekorrektioner er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om det tekniske budget på voksen- og plejeudvalgets område tages til efterretning. Bilag: 1 Åben LC701 en værdig død /18 11

14 Voksen- og plejeudvalget Åben LC702 Aflastning af pårørende /18 3 Åben LC703 Frit valg til genoptræning /18 4 Åben LC704 Ændring af bekendtgørelse vedrørende Hospice /18 5 Åben LC705 - Kommunal medfinansiering af it-infrastruktur på /18 sundhedsområdet 6 Åben LC706 Ændring af lov om social serivce m.v /18 7 Åben LC707 Tilbageførsel af VEU-opsparing /18 8 Åben T701 Aktivitetsbestemt medfinansiernig af sundhedsvæsnenet /18 9 Åben T702 Telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL /18 10 Åben M701 Sundhed og omsorg indenfor servicerammen /18 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 12

15 Voksen- og plejeudvalget Godkendelse af rammeaftale for på det sociale område A00 18/5770 Åben sag Sagsgang VPU/BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen skal hvert andet år indgå en rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og regioner. Udkast til rammeaftale for er udarbejdet i dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. KKR Midtjylland har på et møde den 14. juni 2018 behandlet og godkendt at anbefale, at udkast til rammeaftale godkendes i kommunalbestyrelser og i regionsrådet. Rammeaftalen for består dels af en udviklingsdel og dels en styringsdel, hvor rammerne for styring af økonomi og kapacitet aftales. I rammeaftalen for er der fokus på følgende tre udviklingsområder: Den nære psykiatri et fælles udviklingsområde mellem sundhedsaftalen og rammeaftalen Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme Effekt, kvalitet og progression i tilbud og takster. Styringsaftalen, der er et bilag til rammeaftalen, skal fastsætte rammer for styring af økonomi og kapacitetsudvikling. De 19 kommuner og Region Midtjylland indgår følgende aftale om udviklingen i taksterne i perioden : 13

16 Voksen- og plejeudvalget Taksterne kan ikke stige i perioden Taksterne skal reduceres med minimum 2. pct. i hele perioden Der er mulighed for at fratrække den del over 3 procent, der blev aftalt i sidste periode Det aftales, at aftalen tages op til fornyet drøftelse i Følgebrev til Rammeaftale 2018 og rammeaftalen for er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Det er forvaltningens vurdering, at rammeaftalen ikke vil få økonomiske konsekvenser. Dette skyldes, at Norddjurs Kommune har reduceret taksterne med mere end 3 pct. i sidste periode, og at udgifterne i den kommende periode vil falde som følge af bl.a. manglende prisfremskrivning på ikke-løn. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til rammeaftale for godkendes. Bilag: 1 Åben Følgebrev til Rammeaftale /18 2 Åben Udkast til Rammeaftale /18 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 14

17 Voksen- og plejeudvalget Drøftelse af udspil til indhold i Sundhedsaftalen P00 18/6111 Åben sag Sagsgang VPU Sagsfremstilling Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland har fremsendt et udspil til sundhedsaftale for perioden til kommunal drøftelse. Udspillet er udarbejdet i et fællesskab mellem region, kommuner og almen praksis. Udspillet er vedlagt som bilag. Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland har med dette udkast til en aftale valgt overskriften et nært og sammenhængende sundhedsvæsen og bygger aftalen på fire visioner: Mere lighed i sundhed På borgerens præmisser Sundhedsløsninger tæt på borgeren Mere sundhed for pengene Sundhedskoordinationsudvalget har med afsæt i den kommende aftale valgt at sætte fokus på tre fælles indsatsområder. De udvalgte indsatsområder er: Fælles investering i forebyggelse først med fokus på rygning Sammen om ældre borgere først med fokus på akutområdet Den nære psykiatri først med fokus på mental sundhed hos børn og unge samt voksne borgere med svær psykisk sygdom. De udvalgte indsatsområder skal ses som fælles udviklingsområder, hvor Sundhedskoordinationsudvalget mener, at der i de kommende år er brug for en ekstra indsats. Samtidig er der tale om områder, hvor indsatsen med fordel kan udvikles og implementeres i et tæt samspil mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner. 15

18 Voksen- og plejeudvalget Baggrunden for udvælgelsen af de tre indsatsområder samt den videre proces, er beskrevet i Sundhedskoordinationsudvalgets følgebrev, der er vedhæftet som bilag. Af følgebrevet fremgår det ligeledes, at kommunerne opfordres til at komme med kommentarer og input til udspillets overordnede mål og mulige indikatorer. Deadline for besvarelse er den 17. september Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at Voksen- og plejeudvalget drøfter input til Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til sundhedsaftalen for og udarbejder et høringssvar. Bilag: 1 Åben Udspil til indhold i Sundhedsaftalen /18 2 Åben Følgebrev til udspil til indhold i Sundhedsaftalen /18 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget bemærker, at indsatsområder og visioner er relevante. 16

19 Voksen- og plejeudvalget Drejebog for ny demenspolitik i Norddjurs Kommune P22 18/10060 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune skal i løbet af 2018 og 2019 udarbejde en ny demenspolitik. Processen er inddelt i to overordnede faser: 1. Fastlæggelse af politikkens hovedtemaer og målgrupper 2. Formulering af indholdet i politikken. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 26. juni 2018, at forslag til drejebog og tidsplan for udarbejdelsen af en ny demenspolitik i Norddjurs Kommune skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til drejebog og tidsplan for udarbejdelsen af en demenspolitik i Norddjurs Kommune godkendes. Bilag: 1 Åben Drejebog for udarbejdelse af demenspolitik /18 2 Åben Høringssvar fra handicaprådet - Drejebog for ny demenspolitik i /18 Norddjurs Kommune 3 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Drejebog for ny demenspolitik i Norddjurs /18 Kommune 17

20 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget beslutter, at opstarten på udarbejdelsen af en demenspolitik i Norddjurs Kommune udskydes til starten af

21 Voksen- og plejeudvalget Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler P23 18/1277 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og biler. De væsentligste ændringer i forhold til den nuværende kvalitetsstandard er: Kriterier og omfang: oplysninger om forbrugsgoder, boligindretning og biler er tilføjet, og kriterier og omfang er blevet opdelt efter henholdsvis hjælpemidler og forbrugsgoder samt boligindretning og biler. Levering: oplysninger om levering af forbrugsgoder, boligindretning og biler er tilføjet. Aktiviteter: aktiviteter under boligindretning og biler er tilføjet. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 26. juni 2018, at forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og biler skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til ny kvalitetsstandard for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og biler godkendes. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for hjælpemidler /18 19

22 Voksen- og plejeudvalget Åben Høringssvar fra handicaprådet - Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler 3 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler / /18 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 20

23 Voksen- og plejeudvalget Fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde i G01 10/3138 Åben sag Sagsgang VPU Sagsfremstilling Der er i budgettet for 2018 afsat følgende midler til frivilligt socialt arbejde og til aktiverende og forebyggende tilbud ( 18 og 79): kr. (afsat i det ordinære budget for 2018) kr. (uforbrugte midler fra 2017) Samlet set er der således kr. til uddeling i 2018, hvoraf de kr. er blevet uddelt efter behandling i voksen- og plejeudvalget den 14. marts Der er på nuværende tidspunkt ca kr. tilbage til uddeling i 2018, og der er siden sidste behandling modtaget fem ansøgninger, som er vedlagt som bilag. Frivilligrådets indstilling er, at der bevilges følgende: Ansøgere Det ansøgte beløb Det indstillede beløb Alzheimerforeningen kr. 0 kr. Parkinsonforeningen kr. 700 kr. Bønnerup Strand Seniorklub kr kr. Ældreklubben Nørager kr kr. Røde Kors Rougsø kr kr. Netværksfamilier I alt kr kr. Kriterier for udbetalingen af støtte fremgår af frivilligpolitikken, der ligeledes er vedlagt som bilag. 21

24 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Hvis frivilligrådets indstilling imødekommes, sker der en yderligere tildeling på kr., hvorefter der er kr. tilbage i frivilligpuljen, som kan overføres til Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at frivilligrådets indstilling godkendes. Bilag: 1 Åben Frivilligpolitik 67569/15 2 Åben Ansøgninger til frivilligpuljen runde /18 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender frivilligrådets indstilling. Samtidig beslutter voksen- og plejeudvalget, at den resterende del af det oprindelige budget i 2018 til frivilligt socialt arbejde (dvs. eksklusiv overførte midler fra 2017) ikke fordeles. I stedet anvendes beløbet ( kr.) til medfinansiering af merforbruget på socialområdet. 22

25 Voksen- og plejeudvalget Magtanvendelse 2. kvartal K07 18/3236 Åben sag Sagsgang VPU Sagsfremstilling I henhold til gældende retningslinjer skal voksen- og plejeudvalget kvartalsvis orienteres om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet. Som udgangspunkt er al magtanvendelse i forhold til den enkelte borger forbudt. Der kan imidlertid opstå enkelte situationer, hvor en særlig foranstaltning er nødvendig for at undgå omsorgssvigt. Såfremt en borger giver sit samtykke til en given foranstaltning, er der ikke tale om magtanvendelse. Men i de situationer, hvor borgeren modsætter sig eller er passiv, gælder reglerne om magtanvendelse. Når der er opstået situationer med magtanvendelse, har de enkelte institutioner pligt til at indberette hændelsen til visitationsenheden på sundheds- og omsorgsområdet eller socialområdets myndighedsafdeling. De indberettede magtanvendelser indgår efterfølgende som en del af dialogen i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner og tilsyn. En oversigt over indberettede magtanvendelser i 2. kvartal 2018 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om magtanvendelse i 2. kvartal 2018 på sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet tages til efterretning. 23

26 Voksen- og plejeudvalget Bilag: 1 Åben Oversigt over magtanvendelse 2. kvartal /18 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 24

27 Voksen- og plejeudvalget Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt K09 18/4180 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Socialtilsyn Midt har fremsendt en tilsynsrapport efter aflagte tilsynsbesøg hos Område Ørum, Nøddebo den 29. juni Tilsynsrapporten med tilhørende opfølgningsplan skal sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet samt i Område Ørums bruger- og pårørenderåd. Høringsfristen fastsættes til den 22. oktober Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporten fra Socialtilsyn Midt sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet samt i Område Ørums bruger- og pårørenderåd. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport Område Ørum, Nøddebo /18 2 Åben Opfølgningsplan på tilsynsrapport Område Ørum, Nøddebo /18 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 25

28 Voksen- og plejeudvalget Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed K09 18/13196 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Styrelsen for Patientsikkerhed har den 12. juni 2018 gennemført et planlagt risikobaseret tilsyn på plejecenter Møllehjemmet i Auning. Det risikobaserede tilsyn træder i stedet for det tidligere embedslægetilsyn. Derfor er formålet med tilsynet at vurdere de sundhedsfaglige ydelser herunder journalføring, medicinhåndtering, personalekompetencer, faglig refleksion samt patientsikkerhedsmæssige forhold. Styrelsen for patientsikkerhed er den øverste myndighed på området. Risikobaseret tilsyn på plejecenter Møllehjemmet Tilsynet udløste en indplacering i kategorien: Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden o Der er problemer af mindre omfang uden væsentlig risiko for patientsikkerheden. Som udgangspunkt henstilles til, at der rettes op på problematikkerne, og der kommer ikke yderligere opfølgning herpå. Styrelsen vurderede generelt, at plejecenter Møllehjemmet fremstod som et veldrevet og velfungerende behandlingssted med et erfarent og velkvalificeret personale, samt at der på stedet var en overskuelig og systematisk journalføring. Dog fandt tilsynet et ikke-opfyldt målepunkt inden for medicinhåndtering. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag. 26

29 Voksen- og plejeudvalget Tilsynsrapporten skal sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådet på plejecenter Møllehjemmet. Høringsfristen fastsættes til den 22. oktober Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporten sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådet på plejecenter Møllehjemmet. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport, Møllehjemmet /18 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 27

30 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser K03 18/947 Åben sag Sagsgang VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser i 2018 fra Ankestyrelsen. Der er modtaget seks nye ankeafgørelser, hvor visitations- og hjælpemiddelafdelingen på sundheds- og omsorgsområdet har truffet afgørelse (sag nr ). Én af sagerne er blevet ændret og fem er blevet stadfæstet. Der er ikke modtaget nye ankeafgørelser på socialområdet. Oversigter over afgørelser i 2018 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Ankeafgørelser Sundheds- og omsorgsområdet /18 2 Åben Ankeafgørelser Handicap- og psykiatriområdet /18 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 28

31 Voksen- og plejeudvalget Orientering I00 18/293 Åben sag Sagsgang VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Udspil om den nære psykiatri Udspillet er vedlagt som bilag. Referat fra dialogmøde mellem formand- og næstformand for voksen- og plejeudvalget samt formand- og næstformænd for bruger- og pårørenderådene på voksenhandicap- og psykiatriområdet. Referatet er vedlagt som bilag. Regionsrådsformandens forslag til politiske prioriteringer og besparelser i budget 2019 og budget 2020 Artikel: Kampen mod hudsult Artiklen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Udspil om den nære psykiatri i Midtjylland /18 2 Åben Referat af dialogmøde den 18. juni /18 3 Åben Kampen mod hudsult /18 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 29

32 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan A00 18/294 Åben sag Sagsgang VPU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget for Arbejdsplanen for 2018 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2018 godkendes. Bilag: 1 Åben Voksen- og plejeudvalget - arbejdsplan /18 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 30

33 Voksen- og plejeudvalget Bilagsoversigt 4. Budgetopfølgning pr. ultimo juni 2018 på voksen- og plejeudvalgets område 1. Anlægsoversigt ultimo juni 2018 (145811/18) 2. Bilag til budgetopfølgning på voksen- og plejeudvalgets område ultimo juni 2018 (147222/18) 5. Voksen- og plejeudvalget - Teknisk budget LC701 en værdig død (137824/18) 2. LC702 Aflastning af pårørende (137823/18) 3. LC703 Frit valg til genoptræning (137822/18) 4. LC704 Ændring af bekendtgørelse vedrørende Hospice (137820/18) 5. LC705 - Kommunal medfinansiering af it-infrastruktur på sundhedsområdet (137818/18) 6. LC706 Ændring af lov om social serivce m.v. (146941/18) 7. LC707 Tilbageførsel af VEU-opsparing (137819/18) 8. T701 Aktivitetsbestemt medfinansiernig af sundhedsvæsnenet (137815/18) 9. T702 Telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL (137816/18) 10. M701 Sundhed og omsorg indenfor servicerammen (137817/18) 6. Godkendelse af rammeaftale for på det sociale område 1. Følgebrev til Rammeaftale (136908/18) 2. Udkast til Rammeaftale (136909/18) 7. Drøftelse af udspil til indhold i Sundhedsaftalen Udspil til indhold i Sundhedsaftalen (138098/18) 2. Følgebrev til udspil til indhold i Sundhedsaftalen (138093/18) 8. Drejebog for ny demenspolitik i Norddjurs Kommune 1. Drejebog for udarbejdelse af demenspolitik (112530/18) 2. Høringssvar fra handicaprådet - Drejebog for ny demenspolitik i Norddjurs Kommune (140898/18) 31

34 Voksen- og plejeudvalget Høringssvar fra ældrerådet - Drejebog for ny demenspolitik i Norddjurs Kommune (145788/18) 9. Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler 1. Kvalitetsstandard for hjælpemidler (112535/18) 2. Høringssvar fra handicaprådet - Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler (140900/18) 3. Høringssvar fra ældrerådet - Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler (145785/18) 10. Fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde i Frivilligpolitik (67569/15) 2. Ansøgninger til frivilligpuljen runde (136527/18) 11. Magtanvendelse 2. kvartal Oversigt over magtanvendelse 2. kvartal 2018 (138147/18) 12. Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt 1. Tilsynsrapport Område Ørum, Nøddebo (138219/18) 2. Opfølgningsplan på tilsynsrapport Område Ørum, Nøddebo (138220/18) 13. Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed 1. Tilsynsrapport, Møllehjemmet (137468/18) 14. Ankeafgørelser 1. Ankeafgørelser Sundheds- og omsorgsområdet (146376/18) 2. Ankeafgørelser Handicap- og psykiatriområdet (146378/18) 15. Orientering 1. Udspil om den nære psykiatri i Midtjylland (138254/18) 2. Referat af dialogmøde den 18. juni 2018 (138261/18) 3. Kampen mod hudsult (140301/18) 32

35 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Voksen- og plejeudvalget - arbejdsplan 2018 (147208/18) 33

36 Voksen- og plejeudvalget Underskriftsside Lars Møller (A) Steen Therkel Jensen (O) Karoline Bergkvist Søgaard (A) Michael Vejlstrup (I) Rikke Albæk Jørgensen (V) 34

37 Bilag: 4.1. Anlægsoversigt ultimo juni 2018 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

38 Anlægsbudget Juni 2018 (1.000 kr.) Forventet regnskab 2018 Anlægsbevilling Oprindeligt Korr. Forventet Afvigelse i forhold til oprindeligt Udvalg Anlæg Forbrug budget budget regnskab budget ØK Anlæg Arealerhvervelse - pulje ja Byggemodning - pulje nej Handicaprådets tilgængelighedspulje ja Indt. jordforsyning boligformål pulje nej Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje nej IT til administrationen herunder KOMBIT ja IT-anlægspulje ja Møgelbjerg, Grenaa, etape 5 ja Nyt boligområde i Nørager ja Nyt erhvervsområde i Nørager ja Salg/ køb div. bygninger og arealer 2016 ja Salg/ køb div. bygninger og arealer 2018 ja Trafikknudepunkt Auning ja Udbredelse af bredbånds- og mobildækn. ja Aarhus Lufthavn ja Salg/ køb div. bygninger og arealer 2017 ja Østergade 36 flytning og genhusning ja Medfinansieringspulje ja Salg af sommerhusgrunde ja Mortensensvej Auning ja Bakkesvinget Auning - boligområde ja 0 0 Granbakkevej, Allingåbro ja Hvedevænget, Nørager nej ØK Anlæg Sum BUU - Anlæg Folkeskolereformen-udg. til it-genanskaf* ja Kattegatskolen påbud ja Ny daginstitution (Auning) ja Ny daginstitution (Østre Skole) ja Modtagerklasser - Auning nej Ørum skole - påbud fra arbejdstilsynet ja BUU - Anlæg Sum KFU - Anlæg El-tavle i Byparken i Auning ja Grenaa Idrætscenter - projektering delvis Kattegatcentrets fremtidige udvikling delvis Multiaktivitetspladser ja Naturlegeplads ved Enslevgården - Udvikl ja Renovering haller og idrætsanlæg mv 2017 ja Thomasminde nej Ungdomsunivers, Arresten ja Ørsted Rideklub ja Voldby SFO lokaler ja KFU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Asfalt på en del af Færingevej ja Asfalt Vestre Skole skolegården ja Asfaltbelægninger 2018 ja Diverse trafiksikkerhedsprojekter ja Ekstra p-pladser Mogensgade ja Energiinvesteringspulje ja Energimærkning komm. ejd. + selvej. inst ja Fælles bygningsvedligeholdelse 2017 ja Fælles bygningsvedligeholdelse 2018 ja Gadebelysning LED-lys ja Grenaa-Anholt Færge, dokning 2018 ja Højmose-genopretning Løvenholm ja Klimahandlingsplan & energiplan ja Kloakseparering kommunale ejendomme ja Letbaneprojekter ja Nedlæggelse af brandhaner nej Omfartsvej nord for Grenaa ja Områdefornyelse Auning (fra 2018) ja Områdefornyelse Grenaa (fra 2018) delvis Pulje - cykelstier 2018 ja Pulje - Diverse klimatilpasninger nej Pulje til ekstra asfalt og belægninger ja Pulje til landsbyfornyelse 2015 ja Renovering af broer og bygværker nej Trafikknudepunkt Auning ja Udbyhøj Kabelfærge, dokning 2018 ja Øster Alling Vådenge ja Renovering af offentlige toiletfaciliteter nej Rådhuset i Grenaa - renovering af elevator ja Landsbyfornyelse pulje 2016 nej Pulje til landsbyfornyelse 2017 nej Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej ja Sti mellem Fjellerup og Skovgårde ja Etablering af vej til biogasanlæg Grenaa nej Asfaltbelægninger 2017 ja Kystsikring Anholt ja Mobilitetsprojekter 2018 ja Restaurering Dystrup - Ramten søerne ja Mindre trafiksikkerhedsprojekt/mobilitet (tom) Strategiske udviklingsprojekter (tom) MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Renovering af køkkener på plejecentre ja Deponering - Sygeplejeklinikken - udvidelse nej VPU - Anlæg Sum Hovedtotal

39 Bilag: 4.2. Bilag til budgetopfølgning på voksen- og plejeudvalgets område ultimo juni 2018 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

40 Budgetopfølgningen pr. ultimo juni 2018 på voksen- og plejeudvalgets område Samlet oversigt Voksen- og plejeudvalget - samlet oversigt Korr. Opr. budget budget ekskl. drifts- Forbrug Forventet regnskab Afvigelse* Budget 2018 (mio. kr.) overførsler Drift 683,2 679,5 333,6 683,8 0,6 Anlæg 0,3 0,6 0,0 0,6 0,3 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Afvigelse i forhold til oprindeligt budget. Voksen- og plejeudvalget - udvikling i budget 2018 Budget 2018 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbev. ekskl. driftsoverførs ler Overførsler Korrigeret budget Drift indenfor servicerammen 565,7-0,4 6,7 572,0 Drift udenfor servicerammen 117,5-3,3 0,0 114,2 Drift i alt 683,2-3,7 6,7 686,2 Anlæg 0,3-0,3 0,6 0,6 Voksen- og plejeudvalget driftsoverførsler fra 2017 til 2018 Voksen- og plejeudvalgets område (mio. kr.) Overført beløb i alt Forventet forbrug af overførsler I alt 6,7 0,0 Drift På driften forventes der et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Heri er der taget højde for en samlet besparelseseffekt af ansættelsesstoppet på voksen- og plejeudvalgets område på 1,2 mio. kr. i Besparelsen fordeler sig med 1,0 mio. kr. på sundheds- og omsorgsområdet samt med 0,2 mio. kr. på socialområdet. Baggrunden for, at besparelsen ikke er større, er, at der er store udgifter til feriepenge mv. i forbindelse med, at medarbejdere ophører. Desuden er der store udgifter til overarbejde og omlægning af arbejdstid.

41 Driftsoverførsler På nuværende tidspunkt forventes der ikke et forbrug af driftsoverførslerne fra Anlæg På nuværende tidspunkt forventes der et merforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget vedrører tilbagebetaling af tilskud i 2017 fra Sundheds- og Ældreministeriet til renovering af køkkener på plejecentrene og finansieres via et overført anlægsbeløb fra Overholdelse af serviceramme Voksen og plejeudvalgets andel af servicerammen udgør 565,3 mio. kr. og det forventes, at udvalgets forbrug inkl. forbrug af overførsler vil ligge på ca. 6,1 mio. kr. over servicerammen. I henhold til den vedtagne økonomiske politik skal servicerammen overholdes såvel i budget som i regnskab. Dette betyder, at der skal være fokus på overholdelse af servicerammen, herunder om det er nødvendigt at iværksætte initiativer for at overholde budgettet og servicerammen. Drift Voksen- og plejeudvalget - drift fordelt på områder Område (mio. kr.) Opr. budget Korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrug Forventet regnskab 2018 Afvigelse* Velfærdssekretariatet 1,3 1,3 1,2 1,3 0,0 Socialområdet 171,8 171,4 90,8 176,7 4,9 Sundheds- og omsorgsområdet 510,1 506,8 241,7 505,8-4,3 I alt 683,2 679,5 333,6 683,8 0,6 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Afvigelse i forhold til oprindeligt budget Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Voksen- og plejeudvalget - overførsler fra 2017 til 2018 fordelt på områder Område (mio. kr.) Overført beløb i alt Forventet forbrug af overførsler Velfærdssekretariatet 0,312 0,0 Socialområdet 0,026 0,0 Sundheds- og omsorgsområdet 6,321 0,0 I alt 6,659 0,0 Velfærdssekretariatet På nuværende tidspunkt forventes der ingen afvigelser i forhold til det oprindelige budget.

42 Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes der et samlet merforbrug på ca. 4,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på socialområdet i Heri er der taget højde for en besparelseseffekt af ansættelsesstoppet på socialområdet på 0,2 mio. kr. På området indenfor servicerammen forventes et merforbrug på ca. 6,7 mio. kr. Merforbruget skyldes primært, at Norddjurs Kommune på baggrund af en principafgørelse fra Ankestyrelsen har været nødt til at tilbyde 4 unge borgere, der skal boligafklares, pladser på regionale midlertidige botilbud efter servicelovens 107. Det skyldes, at Norddjurs Kommune indtil medio juni 2018 kun rådede over handicapboliger efter servicelovens 108 og derfor ikke kunne tilbyde midlertidige botilbud efter 107. Der forventes på nuværende tidspunkt ligeledes mindreindtægter på mellemkommunale betalinger. Det skyldes blandt andet, at 5 borgere fra andre kommuner bosat i Norddjurs Kommunes tilbud er afgået ved døden, hvilket betyder, at der aktuelt er et større antal tomme pladser end normalt på flere af Norddjurs Kommunes tilbud. Da de tomme pladser er spredt på flere boenheder, er det vanskeligt at reducere udgiftsniveauet i samme omfang som indtægtstabet, idet personalenormeringen ofte vil være den samme. Derudover forventes der merudgifter som følge af en forlængelse af en borger bosat på et hjerneskadetilbud, samt merudgifter som følge af en borgers flytning fra Norddjurs Kommunes eget 85 tilbud til et tilbud uden for kommunen. Der er begrænsede styringsmuligheder i forhold til udgifterne til ydelser leveret efter servicelovens 85, da Norddjurs Kommunes borgere frit kan vælge botilbud beliggende uden for kommunen. På området udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på ca. 1,8 mio. kr. Mindreforbruget vedrører hovedsageligt indtægter i forbindelse med refusion af særligt dyre enkeltsager. Opmærksomhedspunkter Der er usikkerhed omkring til- og afgange til egne og eksterne tilbud, herunder de midlertidige 107 tilbud. Derudover er der usikkerhed om omfanget af udgifterne til krisecentre og forsorgshjem, samt størrelsen på indtægterne i forbindelse med refusionerne for de særligt dyre enkeltsager. Sundheds- og omsorgsområdet På nuværende tidspunkt forventes der et samlet mindreforbrug på 4,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på sundheds- og omsorgsområdet. Heri er der taget højde for en besparelseseffekt af ansættelsesstoppet på sundheds- og omsorgsområdet på 1,0 mio. kr. Indenfor servicerammen forventes der på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. som følge af ansættelsesstoppet. Uden for servicerammen forventes der på nuværende tidspunkt et mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 3,3 mio. kr., som hovedsageligt vedrører den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet.

43 Opmærksomhedspunkter Der er usikkerhed forbundet med størrelsen af det forventede mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet, som ligger uden for servicerammen. Dette skyldes, at der i år er indført nye aldersdifferentierede takster samt et nyt DRG takst-system. På baggrund af den seneste prognose fra Region Midt, forventes det på nuværende tidspunkt, at Norddjurs Kommune vil blive efterreguleret et beløb på ca. 1,0 mio. kr. medio 2019, svarende til Norddjurs Kommunes andel af mindreudgifterne i forhold til det forudsatte niveau for den kommunale medfinansiering i kommunerne i Region Midt. Der har været betydelige udgifter til vikardækning i forbindelse med implementering af fællessprog III. Derudover forventes der udgifter til indkøb af nødvendige it-licenser til området. Disse udgifter kan dækkes inden for områdets egen budgetramme. Der er derudover følgende opmærksomhedspunkter, som vil blive fulgt, for at afdække eventuelle mindreforbrug/merforbrug: Det undersøges, hvorvidt der er et mindreforbrug til transportudgifter til Midttrafik i indeværende år. Hvorvidt effektiviseringer på driften af hjælpemiddeldepotet vil give et samlet mindreforbrug på hjælpemiddelområdet i indeværende år. Reduktion af merforbrug i 2018 I henhold til Norddjurs Kommunes økonomiske politik, skal de enkelte fagudvalg selv anvise kompenserende besparelser eller merindtægter, hvis der forventes budgetoverskridelser på udvalgets område. Der kan ikke påregnes tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen i årets løb. Anlæg Voksen- og plejeudvalgets anlæg - fordelt på områder Område (mio. kr.) Opr. budget Korrigeret budget Forbrug Forventet regnskab 2018 Afvigelse* Sundheds- og omsorgsområdet 0,3 0,6 0,0 0,6 0,3 I alt 0,3 0,6 0,0 0,6 0,3 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Afvigelse i forhold til oprindeligt budget. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. På nuværende tidspunkt forventes der et merforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget vedrører tilbagebetaling af tilskud i 2017 fra Sundheds- og Ældreministeriet til renovering af køkkener på plejecentrene, og finansieres via et overført anlægsbeløb fra 2017.

44 Bilag: 5.1. LC701 en værdig død Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

45 Voksen- og plejeudvalget Lov- og cirkulærekorrektioner budget 2019 og overslagsår Titel Nr. En værdig død (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,404 0,404 0,404 0, Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenforservicerammen: Netto 0,404 0,404 0,404 0,404 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Bloktilskud -0,404-0,404-0,404-0,404 LC701 Baggrund for og beskrivelse af lov- og cirkulærekorrektionen I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2018 blev der afsat 61,2 mio. kr. årligt til at understøttelse kommunernes arbejde med at sikre ældre en værdig død. Der vil I Norddjurs Kommune efterfølgende blive udarbejdet nærmere retningslinjer for hvilken indsats, kommunen skal tilrettelægge. Økonomiske konsekvenser På landsplan kompenseres kommunerne med i alt 61,2 mio. kr. i 2019 og overslagsår til følgeudgifterne som opstår for kommunerne som følge af arbejdet med at sikre ældre en værdig død. Norddjurs Kommuners andel af kompensationen udgør 0,66 pct. af bloktilskuddet, hvilket svarer til 0,404 mio. kr. Det antages, at kommunes udgifter vil være på niveau med bloktilskuddet. 1

46 Bilag: 5.2. LC702 Aflastning af pårørende Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

47 Voksen- og plejeudvalget Lov- og cirkulærekorrektioner budget 2019 og overslagsår Titel Nr. Aflastning af pårørende (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,404 0,404 0,404 0, Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenforservicerammen: Netto 0,404 0,404 0,404 0,404 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Bloktilskud -0,404-0,404-0,404-0,404 LC702 Baggrund for og beskrivelse af lov- og cirkulærekorrektionen I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2018 blev der afsat 61 mio. kr. årligt til at sikre gode vilkår for ægtefæller og pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området skal fremover prioriteres og beskrives i kommunernes værdighedspolitikker, så kommunernes indsats for de pårørende kan styrkes. Økonomiske konsekvenser På landsplan kompenseres kommunerne med i alt 61,2 mio. kr. i 2019 og overslagsår til følgeudgifterne som opstår for kommunerne som følge af indsatsen med at sikre gode vilkår. Norddjurs Kommuners andel af kompensationen udgør 0,66 pct. af bloktilskuddet, hvilket svarer til 0,404 mio. kr. Det antages, at kommunes udgifter vil være på niveau med bloktilskuddet. 1

48 Bilag: 5.3. LC703 Frit valg til genoptræning Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

49 Voksen- og plejeudvalget Lov- og cirkulærekorrektioner budget 2019 og overslagsår Titel Nr. Frit valg til genoptræning LC703 (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,505 0,505 0,505 0, Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenforservicerammen: Netto 0,505 0,505 0,505 0,505 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Bloktilskud -0,505-0,505-0,505-0,505 Baggrund for og beskrivelse af lov- og cirkulærekorrektionen I forbindelse med vedtagelsen af Lov nr. 557 af 29. maj 2018 om ændring af sundhedsloven m.v. er landets kommuner fremover forpligtet til at levere genoptræning efter sundhedslovens 140 senest 7 dage efter udskrivning fra sygehuset. Hvis ikke kommunen tilbyder genoptræningen indenfor 7 dage, kan borgerne vælge en privat leverandør til at forestå genoptræningen. Som følge af vedtagelsen af denne lov kompenseres kommunerne med samlet 76,5 mio. kr. i 2019 og overslagsår. Økonomiske konsekvenser På landsplan kompenseres kommunerne med 76,5 mio. kr. i 2019 og overslagsår til følgeudgifterne, som opstår for kommunerne som følge af frit valg til genoptræning. Norddjurs Kommuners andel af kompensationen udgør 0,66 pct. af bloktilskuddet, hvilket svarer til 0,505 mio. kr. 1

50 Bilag: 5.4. LC704 Ændring af bekendtgørelse vedrørende Hospice Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

51 Voksen- og plejeudvalget Lov- og cirkulærekorrektioner budget 2019 og overslagsår Titel Nr. Kræftplan III LC704 (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,123 0,123 0,123 0, Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenforservicerammen: Netto 0,123 0,123 0,123 0,123 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Bloktilskud -0,123-0,123-0,123-0,123 Baggrund for og beskrivelse af lov- og cirkulærekorrektionen I forbindelse med Kræftplan III blev der afsat midler til etablering af 42 nye hospicepladser i perioden Oprettelsen af de nye hospicepladser har været forsinket i forhold til den forudsatte tidsplan, således at alle 42 pladser først var endelig etableret i Idet hospicepladser nu er endelig etableret, lægges midlerne over i bloktilskuddet med den endelige profil. På den baggrund kompenseres landets kommuner med 18,7 mio. kr. fra 2018 og frem (2019 pl). Økonomiske konsekvenser På landsplan kompenseres kommunerne med samlet set 18,7 mio. kr. i 2019 og overslagsår til udgifterne som opstår for kommunerne, som følge den endelige profil for de 42 hospicepladser. Norddjurs Kommuners andel af kompensationen udgør 0,66 pct. af bloktilskuddet, hvilket svarer til 0,123 mio. kr. Det antages, at kommunes udgifter vil være på niveau med bloktilskuddet. 1

52 Bilag: 5.7. LC707 Tilbageførsel af VEU-opsparing Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

53 Voksen- og plejeudvalget Lov- og cirkulærekorrektioner budget 2019 og overslagsår Titel Nr. Tilbageførsel af VEU-opsparing (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,139 0,139 0,139 0, Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor servicerammen: Netto 0,139 0,139 0,139 0,139 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Bloktilskud -0,139-0,139-0,139-0,139 LC707 Baggrund for og beskrivelse af lov- og cirkulærekorrektionen Der har over en årrække været en ubalance mellem arbejdsgivernes betaling til VEU og de faktiske udbetalinger af VEU-godtgørelse. VEU-godtgørelse er en kompensation for tab af løn eller mulighed for arbejde, når en medarbejder deltager i erhvervsrettet uddannelse for voksne. Spørgsmålet om anvendelsen af de overskydende midler indgik i OK18. I den forbindelse blev KL og FOA enige om, at hovedparten af midlerne skal anvendes til udgifter til videreuddannelse fra social- og sundhedshjælper til social- og sundhedsassistent, mens en mindre del kan anvendes midlertidigt til et løntillæg til social- og sundhedshjælpere, der har færdiggjort uddannelsen til social- og sundhedsassistenter. Økonomiske konsekvenser På landsplan modtager kommunerne 21 mio. kr. årligt retur i opsparede VEU-midler fra 2019 og 10 år frem. Norddjurs Kommuners andel af midlerne udgør 0,66 pct. af bloktilskuddet, hvilket svarer til 0,139 mio. kr. Det antages, at kommunernes udgifter vil være på niveau med bloktilskuddet. 1

54 Bilag: 5.5. LC705 - Kommunal medfinansiering af it-infrastruktur på sundhedsområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

55 Voksen- og plejeudvalget Lov- og cirkulærekorrektioner budget 2019 og overslagsår Titel Nr. Kommunal medfinansiering af IT-infrastruktur på sundhedsområdet (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,129 0,000 0,000 0, Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor servicerammen: Netto -0,129 0,000 0,000 0,000 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Bloktilskud 0, LC705 Baggrund for og beskrivelse af lov- og cirkulærekorrektionen I forbindelse med indgåelse af finansloven 2018 er Regeringen, KL og Danske Regioner blevet enige om, at landets kommuner skal medfinansiere samlet 19,6 mio. kr. af it-infrastrukturen på sundhedsområdet. Det vedrører blandt andet National Serviceplatform og Fælles medicinkort. Økonomiske konsekvenser På landsplan reduceres kommunernes bloktilskud med samlet set 19,6 mio. kr. i 2019 som går til medfinansiering af IT-infrastrukturen på Sundhedsområdet. Norddjurs Kommuners andel af reduktionen udgør 0,66 % af reduktionen af bloktilskuddet, hvilket svarer til 0,129 mio. kr. 1

56 Bilag: M701 Sundhed og omsorg indenfor servicerammen Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

57 Voksen- og plejeudvalget Mængderegulering budget 2019 og overslagsår Titel Nr. Sundheds- og omsorgsområdet indenfor servicerammen M701 (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,505-0,272-0,381 5, januar 2019 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor servicerammen: Netto -0,505-0,272-0,381 5,922 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger -1,4-0,8-1,1 16,5 Baggrund for og beskrivelse af mængdereguleringen For at bibeholde det politisk bestemte serviceniveau mellem årene, skal der reguleres for ændringerne i befolkningssammensætningen. Reguleringen medfører en ændring i budgettet, som angivet i tabel 1. Tabel 1. Budget 2019 efter mængderegulering: Omkostningstype (i mio. kr.) Teknisk budget 2019 Regulering Mængdereguleret budget 2019 Faste omkostninger 44, ,020 Variable omkostninger 356,994-0, ,489 I alt 401,014-0, ,509 Norddjurs Kommune har i samarbejde med Boelplan fået udarbejdet en befolkningsprognose for I overordnede grupperinger, ser befolkningsprognosen ud som vist i tabel 2, hvor den nye forventning sammenlignes med de indarbejdede mængdereguleringer fra sidste år. Tabel 2. Befolkningsprognose fordelt på alderskategorier: Aldersgruppe 2018* ** årige Ny forventning til mængder årige Tidligere indarbejdede mængder Forskel årige Ny forventning til mængder årige Tidligere indarbejdede mængder Forskel årige Ny forventning til mængder

58 Voksen- og plejeudvalget Mængderegulering budget 2019 og overslagsår 80+ årige Tidligere indarbejdede mængder Forskel *Faktisk befolkningstal pr. 1/ **Under tidligere indregnede mængder er anvendt befolkningstallet for 2021, da budgettet er fremrullet fra Som det fremgår af tabel 2, forventes det i perioden , at antallet af borgere i aldersgruppen år vil falde, mens det vil stige i aldersgrupperne år og 80+ årige. På baggrund af befolkningsprognosen, er der derfor beregnet en mængeregulering. Beregningen tager udgangspunkt i overslagsåret 2019, hvor der i budget 2018 er indlagt forventede mængdekorrektioner for Budget 2019 udgør på sundheds- og omsorgsområdet 401,0 mio. kr. ekskl. boligområdet og den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet. Det vurderes, at 89,0% af sundheds- og omsorgsområdets budget påvirkes af antallet af ældre i kommunen. Det er således 357,0 mio. kr., der kan fordeles på de tre alderskategorier årige, årige og 80+ årige. Tabel 3. Teknisk budget 2019: Omkostningstype (i mio. kr.) Teknisk budget 2019 Fordeling i pct. Faste omkostninger 44,0 11,0% Variable omkostninger 357,0 89,0% I alt 401,0 100,0% Anm.: De faste udgifter vedrører: ledelse, øvrige personale, personale med tilskud, elever, administrative udgifter, rengøringsartikler, IT, inventar og materiel samt udgifter vedrørende grunde og bygninger. Fordelingen af sundheds- og omsorgsområdets udgifter tager udgangspunkt i den konkrete aldersfordeling i april 2018 på kommunens plejecentre, omregnet til årsforbrug, samt antal leverede timer i samme periode til personlig og praktisk hjælp, fordelt på de tre alderskategorier og omregnet til leverede timer for hele Aldersfordelingen og fordelingen af forbruget på de tre alderskategorier fremgår af den følgende tabel 4. Tabel 4. Forventet fordeling af variable budgetmidler på aldersgrupper: Aldersgruppe Andel af budget (i procent) Andel af budget (mio. kr.) årige 7,1% 25, årige 26,8% 95,6 80+ årige 66,1% 236,0 I alt 100,0% 357,0

59 Voksen- og plejeudvalget Mængderegulering budget 2019 og overslagsår Økonomiske konsekvenser Med udgangspunkt i, at det nuværende serviceniveau skal fastholdes, vurderes det, at der på baggrund af den seneste befolkningsprognose, vil være behov for nedenstående tilpasninger. Tilpasningerne skal ses i forhold til tidligere indregnede mængekorrektioner. Tabel 5. Samlede økonomiske konsekvenser (netto) i mio. kr.: (i mio. kr.) årige 0,168 0,191 0,189 0, årige -0,091-0,115-0,137 1, årige -0,582-0,347-0,433 4,647 I alt -0,505-0,272-0,381 5,922 De mængderegulerede budgetrammer fremgår af nedenstående tabel. Tabel 6. Budgetrammer efter mængderegulering: (i mio. kr.) Budget inkl. tidligere indregnet mængderegulering 387, , , , ,056 Tilpasning pba. seneste befolkningsprognose 0-0,505-0,272-0,381 5,922 Mængdereguleret budget 387, , , , ,978

60 Bilag: 5.9. T702 Telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

61 Voksen- og plejeudvalget Teknisk korrektion budget 2019 og overslagsår Titel Nr. Telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL T702 (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,429 0,105-0,053-0, januar 2019 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor servicerammen: Netto 0,429 0,105-0,053-0,061 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Baggrund for og beskrivelse af den tekniske korrektion Der blev til budget 2018 lavet en teknisk korrektion til telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL, idet man dengang forventede udgifter i Disse investeringsudgifter er blevet forsinket til 2019, hvorfor budgettet i 2018 ikke anvendes. Udgifterne forventes derfor at blive højere til budget Samtidig er der justeret i udgiftsbehovet ud fra de nyeste estimater fra den centrale økonomigruppe i landsdelsprogrammet for Midtjylland. Regeringen, Danske Regioner og KL har i økonomiaftalen for 2016 aftalt, at der skal ske en landsdækkende implementering af hjemmemonitorering til relevante borgere med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) inden udgangen af Der er tale om en telemedicinsk løsning, hvor borgerne inddrages aktivt i eget behandlingsforløb og får udstyr med hjem til selv at måle iltmætning, puls, blodtryk samt vægt flere gange om ugen, for derigennem at opnå øget tryghed og fleksibilitet. Målingerne overføres via en tablet til sundhedspersonale i kommunen eller på sygehuset, som følger op, hvis der er behov for dette. Der er ikke kommet penge med i aftalen, idet der forudsættes et fald i omkostningerne til sygehusindlæggelser samt ambulante kontroller på pågældende borgere, som forventes at kunne finansiere initiativet. Forudsætningen for dette er, at sengepladserne ikke anvendes til at udvide andre målgrupper.

62 Voksen- og plejeudvalget Teknisk korrektion budget 2019 og overslagsår Den centrale økonomigruppe i landsdelsprogrammet for Midtjylland har beregnet et investeringsbehov samt implementerings- og driftsomkostninger på initiativet i landsdelen. Der er kommet nye estimater på udgiftsbehovet for kommunerne. Økonomiske konsekvenser Der forventes en samlet udgift på 0,652 mio. kr. til investerings-, implementerings- og driftsudgifter i 2019 samt 0,383 mio. kr. i 2020 og 0,226 mio. kr. i Fra 2022 forventes der fremadrettet driftsudgifter på 0,218 mio. kr. I nedenstående tabel vises hvad der blev lagt ind i den tekniske korrektion sidste år, og hvad der er ændret til i år. Desuden vises differencen i forhold til den tidligere tekniske korrektion. (i mio. kr.) Tidligere lagt ind 0,818 0,224 0,279 0,279 0,279* Nye beregninger 0,000 0,652 0,384 0,226 0,218 Difference -0,818 0,429 0,105-0,053-0,061 *ikke indeholdt i den tekniske korrektion til budget 2018, dog vil beløbet fra 2021 blive rullet over til 2022 Midlerne, der er afsat i 2018, bliver tilbageført til kassen.

63 Bilag: 5.8. T701 Aktivitetsbestemt medfinansiernig af sundhedsvæsnenet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

64 Voksen- og plejeudvalget Teknisk korrektion budget 2019 og overslagsår Titel Nr. Aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet T701 (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 5,398 2,885 2,291 2, Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor servicerammen: Netto 5,398 2,885 2,291 2,291 Nej - = merindtægt/mindreudgift og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Baggrund for og beskrivelse af den tekniske korrektion I forbindelse med budgetlægningen for 2018 blev der fortaget justeringer af budgettet til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet. Dels på baggrund af en genberegning af budgettet og dels, som følge af lov og cirkulæreprogrammet. Budgetjusteringen i lov- og cirkulæreprogrammet blev til som følge af, at økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået efter aftalen mellem regeringen og KL. I regeringens aftale med regionerne blev det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering hævet markant. Da aftalen var etårig blev lov- og cirkulærejusteringen kun foretaget i 2018 og ikke i overslagsårene. I aftalen imellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2019 er det samlede forudsatte niveau for den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsnet sat til ca. 22,4 mia. kr. i På baggrund af den samlede aftalesum vurdere KL på nuværende tidspunkt, at Norddjurs Kommune kan forvente at afholde udgifter på ca. 145,6 mio. kr. i Inden for hver region er der en efterreguleringsmekanisme, som gør, at kommunerne i regionen samlet set kan blive efterreguleret i forhold til det forudsatte udgiftsniveau medio året efter afregningen. Efterreguleringen kan enten medføre udgifter eller indtægter, afhængig af hvorvidt der har været afholdt flere eller færre udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering inden for den givne region.

65 Voksen- og plejeudvalget Teknisk korrektion budget 2019 og overslagsår Økonomiske konsekvenser Da der således er en sammenhæng mellem aftalesummen for regionerne og de forventede udgifter for Norddjurs Kommune vil det medføre en årlig genberegning af budgettet. Af hensyn til økonomistyringen i overslagsårene budgetteres der på nuværende tidspunkt med et tilsvarende budget på 145,6 mio. kr. i 2020 og overslagsår. Som det fremgår af tabellen nedenfor vil det betyde at der skal tilføres budget på ca. 5,4 mio. kr. i 2019, ca. 2,9 mio. kr. i 2020, samt ca. 2,3 mio. kr. i 2021 og (Mio. kr. i 2019-priser) Opr. Budget Nuværende tekniske budget ,9 140,2 142,7 143,3 143,3 Teknisk korrektion ,0 5,4 2,9 2,3 2,3 Budget i alt 148,9 145,6 145,6 145,6 145,6

66 Bilag: 5.6. LC706 Ændring af lov om social serivce m.v. Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

67 Voksen- og plejeudvalget Lov- og cirkulærekorrektioner budget 2019 og overslagsår Titel Nr. Lov om ændring af lov om social service m.v LC706 (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,133 0,133 0,133 0, Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenforservicerammen: Netto 0,133 0,133 0,133 0,133 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Bloktilskud -0,133-0,133-0,133-0,133 Baggrund for og beskrivelse af lov- og cirkulærekorrektionen I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 660 af 8. juni 2017 om ændring af lov om social service mv. er der sket en række ændringer i lovgivningen, der regulere socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Eksempelvis betyder en af ændringerne, at landets kommuner har pligt at give et varsel på mindst 14 uger, før der kan træffes afgørelse om nedsættelse eller frakendelse af hjælp efter 96 i serviceloven som omhandler borger styret personlig assistance (BPA-ordningen). Økonomiske konsekvenser På landsplan kompenseres kommunernes bloktilskud med samlet set 20,2 mio. kr. i 2019 og overslagsår som går til følgeudgifterne som følge af lovændringerne. Norddjurs Kommuners andel af kompensationen udgør 0,66 pct. af bloktilskuddet, hvilket svarer til 0,133 mio. kr. Det antages, at kommunernes udgifter vil være på niveau med bloktilskuddet. 1

68 Bilag: 6.2. Udkast til Rammeaftale Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

69 Rammeaftale Politisk aftale om udvikling, koordinering og styring på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

70 Indhold Resumé Udviklingsområder Den nære psykiatri Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme... 8 Effekt, kvalitet og progression som det bærende princip Nyt i styringsaftale Principper for takstsamarbejdet Øvrige fælles udviklingstiltag Tværregional koordination Bilag til Rammeaftale Kontakt

71 Forord Med rammeaftalen sætter vi i de midtjyske kommuner og region retningen for de kommende års samarbejde om udvikling af faglige indsatser og koordinering af kapacitet og styring på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Retningen er politisk sat med indspil fra kommunerne og regionen, og med udgangspunkt i en fælles vision om, at borgeren er i centrum, og at det er borgerens hverdag og livskvalitet, det handler om. Aftalen er for første gang toårig. Det giver os bedre mulighed for at folde fælles udviklingsområder og initiativer ud i større omfang end tidligere. I Rammeaftale sætter vi fokus på faglig udvikling inden for en række områder, hvor vi ser behov for at stå tættere sammen for at udvikle og udbrede metoder og viden om, hvad der virker. Et væsentligt element i samarbejdet om at løfte rammeaftalens visioner er at skabe videndeling om faglige metoder og tilgange på tværs af kommuner og region og med organisationer og civilsamfund som en vigtig medspiller. Det kan vi kun gøre, når vi samarbejder om at styrke den faglighed, der skal understøtte borgerens potentiale for at kunne mestre sit eget liv. Med rammeaftalen vil vi i de kommende år sætte fokus på at udvikle den nære psykiatri i en ny alliance med sundhedsområdet, praktiserende læger og patient- og pårørendeforeninger. Vi vil også igangsætte fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme, så de får de bedste vilkår til at leve et godt liv og til at være en aktiv del af samfundet. Derudover vil vi bidrage til at borgerne opnår størst mulig livskvalitet og mestring ved at sætte effekt, kvalitet og progression som det overordnede bærende princip i arbejdet med borgeren. Vi ser frem til samarbejdet om at udfolde rammeaftalens visioner og initiativer til konkret handling og vil takke alle jer, der er med til at give rammeaftalen liv og værdi lokalt. Med venlig hilsen Torben Hansen Formand for KKR Midtjylland Steen Vindum Næstformand for KKR Midtjylland 3

72 Resumé Udvikling og koordinering Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede social- og specialundervisningsområde i samarbejde med regionen. Denne koordination foregår via rammeaftalen, som indeholder aftaler om fælles udviklingstiltag, kapacitet og styring på det sociale område. De midtjyske kommuner oplever generelt sammenhæng mellem deres behov og det samlede udbud af tilbud på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Flere kommuner oplever dog, at der er behov for faglig udvikling af tilbuddene til borgere med psykiske problemstillinger samt til børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse. I Rammeaftale sætter de midtjyske kommuner og region særligt fokus på 3 fælles udviklingsområder: Den nære psykiatri et fælles udviklingsområde mellem den midtjyske Sundhedsaftale og Rammeaftale Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme Effekt, kvalitet og progression i tilbud og takster Videndeling om faglige metoder og tilgange er et væsentligt element i samarbejdet om de 3 udviklingsområder. De fælles udviklingsområder er beskrevet på de efterfølgende sider, og sætter retningen for de kommende års samarbejde på det sociale område i Midtjylland. 4

73 Styring og økonomi Rammeaftalen omfatter de kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. I Midtjylland er ca dag- og døgnpladser omfattet af Rammeaftalen. Rammeaftalen sætter rammerne for styring af økonomiog kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Dette sker gennem styringsaftalen, hvis primære formål er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og aftaler om køb og salg af pladser for kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region. Der udarbejdes årligt ledelsesinformation på baggrund af indberetninger fra kommuner og region med henblik på løbende at følge udviklingen på området. Udviklingen følges bl.a. via takstudvikling, belægning og kapacitet på de omfattede tilbud. Styringsaftalen er et bilag til Rammeaftale Rammeaftalens fælles mål og vision for borgerne Samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland kendetegnes ved, at det gør en forskel for borgerne. Vi arbejder sammen på tværs af de midtjyske kommuner og region for: At borgeren har mest muligt ansvar og indflydelse på eget liv med fokus på livskvalitet At indsatser hænger sammen og skabes sammen med borgeren, hele vejen rundt At borgerens ressourcer kommer i spil og skaber værdi i en tidlig og fokuseret indsats At alle er en del af et fællesskab Samarbejdet skal sikre høj kvalitet i tilbuddene til alle målgrupper. Både for borgere med potentiale for rehabilitering og øget mestring og for borgere med varigt støttebehov. 5

74 Udviklingsområde 1 Den nære psykiatri Den nære psykiatri indgår som et fælles udviklingsområde i Rammeaftalen og Sundhedsaftalen for de kommende år. Vi skal prioritere den nære psykiatri. Det skal vi fordi stadig flere borgere både børn, unge og voksne - rammes af psykiske lidelser. Indsatser, der retter sig mod den enkeltes hverdagsliv, spiller en afgørende rolle, både når man skal komme sig og leve et godt liv med en psykisk lidelse, og når psykiske lidelser skal forebygges. En fælles retning for udviklingen af den nære psykiatri på tværs af kommuner, region, almen praksis og civilsamfund er derfor helt afgørende. Derfor er der dannet en fælles alliance om den nære psykiatri mellem de 19 kommuner, Region Midtjylland, PLO Midtjylland og bruger- og pårørende organisationer, om at forbedre og udvikle den nære psykiatri i Midtjylland. Borgere med psykiske lidelser har en større dødelighed end befolkningen generelt og har sværere ved at bevare tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked end mennesker med somatiske lidelser. Mange borgere med psykiske lidelser har således komplekse problemer og brug for flere tilbud ofte på tværs af de kommunale forvaltningsområder, den regionale behandlingspsykiatri, almen praksis og civilsamfundet. 6

75 Vision Forslag til vision er under udarbejdelse i samarbejdet om den nære psykiatri Initiativer Vi udvikler konkrete initiativer, som understøtter en forstærket psykiatri på tværs af sektorer Vi iværksætter fælles løsninger, der giver bedre forløb og sammenhæng for borgerne Den nære psykiatri er et fælles udviklingsområde i Rammeaftale og den kommende Sundhedsaftale. 7

76 Udviklingsområde 2 Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme En procent af danske børn og unge har en diagnose inden for autismespektret. Disse børn og unge har ofte vanskeligt ved at trives i almene skole- og ungdomsmiljøer. De midtjyske kommuner peger på, at der er et stort potentiale i at samarbejde på tværs om at finde nye metoder og veje til at forebygge skolevægring blandt børn og unge med autisme. Der er flere problematiske aspekter af skolevægring. Forskningen peger på en række følgevirkninger som social tilbagetrækning, faglige udfordringer, arbejdsløshed og øget risiko for psykiske problemstillinger. Der er således et stort menneskeligt og økonomisk potentiale i at udvikle foregribende og afhjælpende løsninger. Det er afgørende at forældrene aktiveres i dette arbejde, så der findes gode løsninger, der passer til familien. Skolevægring er særligt problematisk i forhold til børn og unge med autisme. Forskning viser, at når et barn eller en ung med autisme oplever at være isoleret og ekskluderet, er der risiko for at det medfører varig nedsat livskvalitet og manglende deltagelse i samfundet. Det første skridt er at skabe viden om tegn på skolevægring, så der kan reageres tidligt og hurtigt. Både hos forældrene, på skolen, hos de praktiserende læger og i kommunerne. Der er behov for nye indsatser, så forældre og medarbejdere rustes til at tage hånd om problematikken. Bl.a. med fokus på udvikling af lokalt forankrede tilbud i tilknytning til skoler og uddannelser i nærmiljøet. For unge med autisme er der særlig behov for at sætte fokus på de overgange de møder fra skole til ungdomsuddannelse og videre til beskæftigelse. Det er en sårbar periode for unge med autisme, fordi der stilles nye krav i form af eksempelvis job, videreuddannelse eller til at flytte hjemmefra. Samtidigt oplever de fleste at støtteniveauet ændrer sig, når de bliver 18 år. Derfor er det vigtigt at rette fokus mod, hvilke tiltag der kan gøres for at overgangen bliver så god som mulig. 8

77 Vision Vi vil sikre en sammenhængende indsats mellem almen og specialområdet, så børn og unge med autisme får de bedste vilkår til at leve et godt liv og til at være en aktiv del af samfundet. Initiativer Vi skaber viden om tidlige tegn på skolevægring, så vi kan handle foregribende og hurtigt give barnet eller den unge den nødvendige støtte Vi udvikler metoder og modeller for lokalt forankrede indsatser i tilknytning til skoler og uddannelsesinstitutioner i de unges nærmiljø Vi finder gode løsninger sammen med forældrene Vi skaber gode overgange fra skole til ungdomsuddannelse og videre til beskæftigelse for unge med autisme 9

78 Udviklingsområde 3 Effekt, kvalitet og progression som det bærende princip For at vi kan udvikle tilbuddene på det specialiserede socialområde er det væsentligt at vi har et fælles fokus på effekt, progression og kvalitet. Det er gennem øget kvalitet i opgaveløsningen og brugeroplevet kvalitet, at vi kan skabe effekt og progression hos borgeren. Vi skal derfor dele viden om og gøre brug af de faglige indsatser, vi ved virker. Et centralt redskab for det rehabiliterende arbejde er mål og opfølgning. Således er kommunerne i dag enige om at sætte mål for indsatsen i samarbejde med den enkelte borger. Mål og opfølgning er samtidig et bærende element i kommunikationen mellem myndighed og udfører om indsats og om borgerens udvikling. Kernen i den rehabiliterende indsats er, at styrke borgens egenmestring. Der er derfor et potentiale i at styrke den økonomiske opfølgning på borgernes udvikling, så de formodede effekter af den rehabiliterende indsats i højere grad afspejles i omfanget af indsatser. Hensigten er at tydeliggøre sammenhængen mellem borgerens trivsel og udgifterne til borgens tilbud. I den sammenhæng er det relevant at gøre op med den traditionelle økonomiske styring og udvikle nye tilgange til styring på socialområdet. Med det afsæt udvikles en fælles ramme for faglige begreber, der skal styrke dialogen mellem borger, myndighed og udfører om målsætning for progression og effekten af indsatsen. Det skal være med til at skabe gennemsigtighed i sammenhængen mellem målsætning for borgeren og den indsats der iværksættes. 10

79 Vision Vi vil bidrage til at borgerne opnår størst mulig livskvalitet og mestring ved at sætte effekt, kvalitet og progression som det overordnede bærende princip i arbejdet med borgeren. Vi vil sætte fokus på effekten af sociale indsatser og progression i borgerens udvikling ved at skabe gennemsigtighed i sammenhængen mellem borgerens målsætning og den indsats, borgeren modtager. Initiativer Vi deler viden om faglige metoder, der skaber effekt og progression. På den måde kan vi øge den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for selv at mestre så stor en del af sit liv, som muligt. Vi bruger en fælles ramme for faglige begreber i dialogen med borgeren og hinanden om målsætninger, indsatser og opfølgning. Vi sikrer gennemsigthed i samhandlen, så borgerens progression afspejler sig i udgifterne for den ydelse, borgeren modtager. Vi udvikler nye økonomiske og effektbaserede styringsmodeller på socialområdet 11

80 Styringsaftale Rammeaftalen omfatter kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. I Midtjylland er ca pladser inden for det specialiserede social- og specialundervisningsområde omfattet af Rammeaftalen. Rammeaftalen sætter rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Dette sker gennem Styringsaftalen, hvis primære formål er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og betalingsmodeller i den midtjyske region. Styringsaftalen fastlægger med andre ord spillereglerne for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftale er et bilag 1 til Rammeaftalen og kan tilgås via dette (link) 12

81 Styring og økonomi Nyt i styringsaftale Takstaftale for perioden De 19 Kommuner og Region Midtjylland indgår følgende aftale om udvikling i taksterne i perioden : - Taksterne kan ikke stige i perioden - Taksterne reduceres med minimum 2 pct. i hele perioden - Der er mulighed for at fratrække den del over 3 pct., der blev aftalt i sidste periode - Det aftales, at aftalen tages op til fornyet drøftelse i 2019 Forhold omkring udmøntning af takstaftalen til administrativt brug vil blive uddybet i styringsaftalen (bilag 1). Forsorgstilbud og kvindekrisecentre Forsorgshjem og kvindekrisecentre er boformer, der skal kunne modtage brugerne akut, og i taksten er derfor indregnet en finansiering af visse ledige perioder (tomgang). Udskrivningen kan ske med dags varsel og en borger kan have en udskrivningsdato på et tilbud samme dag som indskrivningen finder sted på et andet tilbud. Kommunerne er forpligtede til at betale for begge tilbud jf. Ankestyrelsen. Ledelsesinformation Ledelsesinformationen udarbejdes årligt på baggrund af indberetninger fra kommunerne og Region Midtjylland og er sammensat af takstudvikling på regnskabstal, takstudvikling baseret på budgettal, opgørelse af over- / underskud, belægningsoversigt samt pladsoversigt. Formålet med ledelsesinformationen er at kunne udpege relevante opmærksomhedspunkter over for driftsherrerne og tydeliggøre udviklingen på området. 13

82 Styring og økonomi Principper for takstsamarbejdet Styringsaftalen bygger på følgende overordnede principper for takstsamarbejdet 14 Incitament til sikker drift Driftsherren skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Den løbende tilpasning er afgørende for at undgå tomme pladser og for at minimere risikoen for underskud. Tilpasningen sker ved, at driftsherren kan foretage midlertidige kapacitetsændringer i tilbuddene. Køberkommunen skal have incitament til at indgå rettidig dialog med driftsherren om forventninger og ændringer i efterspørgslen. Takster og udgiftsstyring Taksterne skal være retvisende og sammenlignelige ydelser skal kunne sammenlignes på priserne udregnet efter samme principper. Det overordnede fokus på takster er dels et behov for at kunne styre de kommunale og regionale udgifter, og dels et behov for udvikling af omkostningseffektive tilbud, hvor faglighed og kvalitet fortsat opretholdes. Samme regler for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens område. Der er enighed om, at taksterne betragtes som endelige, og at efterregulering skal begrænses i størst muligt omfang. Regulering af over-/underskud Takstbekendtgørelsen bestemmer, at driftsherre skal indregne tidligere års over- og underskud i taksterne. Overstiger et over- eller underskud +/- 5 % skal den del der er over 5% indregnes i taksten senest 2 år efter det år, over- eller underskuddet vedrører. Taksterne skal generelt afspejle de langsigtede omkostninger. Derfor må mulighederne for at udligne over- og underskud på tværs af tilbud ikke bruges til at holde fast i, at nogle takster permanent ligger lidt over omkostningsniveauet for ydelsen, mens andre ligger lidt under. Derfor skal driftsherren overveje, om budgetterne på de enkelte ydelser/ydelsesniveauer skal reguleres, så budgetterne (og dermed taksterne) er et reelt udtryk for de gennemsnitlige langsigtede omkostninger.

83 Rammerne for takstsamarbejdet Af Styringsaftale fremgår blandt andet: Hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen Eventuelle aftaler om udviklingen i takster for tilbud omfattet af rammeaftalen Aftaler om prisstruktur og takstberegning Aftaler om oprettelse og lukning af pladser Aftaler om afregning og betaling Ingen af de midtjyske kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at overtage regionale tilbud i forbindelse med fastlæggelsen af rammeaftalen. Styringsaftalen er bilag 1 til rammeaftalen og kan tilgås via dette (link) 15

84 Status på det fælleskommunale samarbejde Øvrige fælles udviklingstiltag Aktuelle problemstillinger og behov for fælles handling på det sociale område drøftes løbende i den administrative styregruppe på det specialiserede social- og specialundervisningsområde (kaldet DASSOS), hvor socialdirektørerne i de 19 midtjyske kommuner og regionen mødes hvert kvartal. Samarbejdet i DASSOS kan følges på Sekretariat for Rammeaftalers hjemmeside (link). Nedenfor ses en kort status på arbejdet med tidligere rammeaftalers udviklingsområder og øvrige fælles udviklingstiltag: Videndeling om mål og metoder på voksenhandicapområdet KKR Midtjylland har i perioden sat særlig fokus på fælles indsatsområder og videndeling om faglige metoder på voksenhandicapområdet. Arbejdet blev igangsat med et fælleskommunalt rammepapir, hvor KKR opfordrede kommunerne til sætte mål for indsatsen. Gennem projekter som afprøvning af Collective Impact metoden og temadage, er der udviklet og delt metoder til øget medborgerskab og integration af voksne borgere med handicap på arbejdsmarkedet, i fritidslivet og i lokalsamfundet. Læs mere her (link). Revision af ledsageraftalen Ledsageraftalen har til formål at sikre, at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer får den nødvendige personlige hjælp samt hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet. Aftalen blev revideret i 2018 og kan læses her (link). Kortlægning af kommunikationsområdet i Midtjylland Kommunikationsområdet var et fælles udviklingsområde i Rammeaftale Der blev gennemført en kortlægning af de midtjyske kommunikationscentre, der synliggjorde centrenes konkrete viden og indsatser, så kommunerne har samlet adgang til information om kommunikationscentre i Midtjylland. Kortlægningen kan læses her (link). 16

85 Anbefalinger til et styrket krisecentertilbud Kapaciteten på de midtjyske krisecentre var under pres i Derfor besluttede kommunerne at sætte fokus på området ved at udarbejdede en række anbefalinger til et styrket krisecentertilbud i Midtjylland. Der udarbejdes en forløbsbeskrivelse med fokus på den helhedsorienterede tilgang. Sideløbende udarbejdes et overblik over de enkelte krisecentres særlige kompetencer. Følg arbejdet her (link). Hjerneskadesamråd I Midtjylland har regionen og kommunerne en fast samarbejdsstruktur på hjerneskadeområdet i form af hjerneskadesamråd for hhv. børn og unge og for voksne med erhvervet hjerneskade. Hjerneskadesamrådene har i 2017 udarbejdet Rapport om Rehabilitering på Specialiseret Niveau. Formålet er at opnå en fælles forståelse af begrebet på tværs af sektorerne, herunder definition og krav til funktionsevnevurdering, kompetencer og kvalitet. Rapporten følges op af en række konkrete initiativer. Hjerneskadesamrådenes aktiviteter kan løbende følges for børn og unge samrådet (link) og for voksen samrådet (link). 17

86 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tværregional koordination Der findes 10 lands- og landsdelsdækkende tilbud samt 8 tilbud med sikrede afdelinger på landsplan. Kapaciteten og belægningen på disse tilbud koordineres tværregionalt, da der er tale om specialiserede tilbud, der er omfattet af hel eller delvis objektiv finansiering. De eneste af disse tilbud, der er beliggende i Midtjylland, er de sikrede institutioner Koglen og Grenen, som drives af Region Midtjylland. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet og belægning er nærmere beskrevet i rammeaftalens bilag 2 (link). Nedenfor findes en kort opsummering af hovedtendenserne. Lands-og landsdelsdækkende tilbud Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud var i 2017 på 100 procent mod en belægning i 2016 på 104 procent. Center for Døvblindhed og Høretab i Region Nordjylland har reduceret kapaciteten væsentligt i 2017 og Der igangsættes et opfølgende arbejde på tværs af regionerne. Den sikrede boform Kofoedsminde i Region Sjælland har i 2016 øget antallet af pladser fra 34 til 44 og i 2017 fra 44 til 47. Samtidig havde tilbuddet i 2017 en belægning på 130 procent. Kapacitetsudviklingen følges tæt. Sikrede afdelinger På baggrund af en landsdækkende benchmarkanalyse af kapaciteten i de sikrede afdelinger besluttede de regionale driftsherrer at reducere kapaciteten på landsplan med 20 pladser, så antallet af pladser i 2017 blev reduceret fra 126 til 106 pladser. I 2018 er antallet af pladser øget til 109. Den samlede belægning på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2017 på 90 procent. 18

87 Den tværregionale koordination I forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalen har kommunerne ansvaret for at sikre indbyrdes koordination mellem regionerne i forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger samt den sikrede boform Kofoedsminde. Der er nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hver af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Opgørelse af kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er et fælles bilag til rammeaftalerne i de 5 regioner. De administrative styregrupper har ansvar for at følge udviklingen på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som er beliggende i egen region. Såfremt der sker eller er udsigt til væsentlige ændringer i kapacitet og/eller behov, skal styregruppen bringe det op i Koordinationsforum, så kommunerne i fællesskab kan løfte deres ansvar på området. 19

88 Bilag til Rammeaftale Rammeaftalens bilag 1. Styringsaftale Lands- og landsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 3. Udviklingsplan, Landsbyen Sølund 4. Udviklingsplan, Specialområde Autisme, Region Midtjylland 5. Udviklingsplan, Specialområde Socialpsykiatri, Region Midtjylland 6. Organisering af det fælleskommunale samarbejde i Midtjylland 7. Tilbudsviften pr. januar Oversigt over pladser omfattet af rammeaftalen Rammeaftalen med bilag kan findes på hjemmesiden: 20

89 Kontakt Sekretariat for rammeaftaler Prinsens Alle Viborg Hjemmeside: Mail: takst@viborg.dk Tlf:

90 Rammeaftale på det specialiserede socialog specialundervisningsområde for de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland

91 Bilag: 6.1. Følgebrev til Rammeaftale Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

92 Til kommunerne i den midtjyske region og Region Midtjylland Udkast til Rammeaftale Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 25. juni 2018 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk KKR Midtjylland behandlede på møde den 14. juni 2018 udkast til Rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. KKR besluttede at anbefale, at udkastet til rammeaftalen godkendes i de midtjyske byråd og i regionsrådet. Samtidig takker KKR for positive indspil til rammeaftalen, der for første gang indgås som en 2-årig aftale. Udkast til Rammeaftale inkl. bilag er tilgængelige på hjemmesiden: Tidsfrist for godkendelse og offentliggørelse I henhold til bekendtgørelsen om rammeaftaler, skal rammeaftalen være godkendt i kommunalbestyrelserne og regionsrådet senest den 15. oktober. Sekretariat for Rammeaftaler anmoder om en tilbagemelding fra alle kommuner og Region Midtjylland vedr. godkendelse af rammeaftalen senest den 22. oktober 2018 til Maria Eeg Smidt på mail mesm@viborg.dk. Sekretariatet sender herefter en samlet skrivelse til Socialstyrelsen fra kommunerne og Region Midtjylland vedr. godkendelse i den midtjyske region. Rammeaftalen skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regionens hjemmeside senest 1 måned efter godkendelsen. Med venlig hilsen Torben Hansen Formand for KKR Midtjylland Steen Vindum Næstformand for KKR Midtjylland

93 Bilag: 7.1. Udspil til indhold i Sundhedsaftalen Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

94 6. juli 2018 Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger et stort ansvar for at sikre, at det sker. Sammen kan vi skabe rammer for, at den enkelte kan leve et godt og sundt liv. Det fordrer, at vi fortsat udvikler både den specialiserede behandling og det nære sundhedsvæsen. Samtidig skal vi inddrage borgere, pårørende, netværk, frivillige og foreninger i opgaveløsningen. Den formelle ramme for samarbejdet på tværs om dette er sundhedsaftalen. 1. Visioner Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance er et sundhedsvæsen, hvor alle har lige muligheder for et sundt og langt liv, hvor alle borgere inddrages aktivt i egen sundhed, hvor flere sundhedsløsninger placeres i det nære, og hvor vi får mere sundhed for pengene. Sundhedsaftalen bygger på fire visioner for det fælles sundhedsvæsen i Midtjylland: Mere lighed i sundhed Vi kan konstatere en stigende social ulighed i sundhed. Hvis alle skal have lige muligheder for et sundt og langt liv, er det nødvendigt at behandle borgerne forskelligt og styrke den forebyggende indsats. Vi vil derfor tilpasse vores indsatser til den enkelte borger (differentierede indsatser) og understøtte den enkelte borger i at styrke sine sundhedskompetencer. Vi skal tilbyde mere støtte og koordinering af indsatsen, til de borgere, der har behov for dette. Og vi skal understøtte, at de borgere, der selv kan varetage og koordinere mere, får mulighed for dette. Lighed i sundhed handler også om geografisk lighed. Borgerne skal opleve en region i balance, og at der er kvalitet i sundhedstilbuddene fra kyst til kyst. På borgerens præmisser Vi vil inddrage borgerne i eget behandlings- og rehabiliteringsforløb, så borgerne oplever mulighed for at være aktive i eget forløb det har positiv effekt på både brugertilfredshed, kvalitet og ressourceudnyttelse. Vi understøtter derfor borgeren i at klare mest muligt selv med tilbud om brugerstyring, telemedicinske løsninger, der understøtter egen mestring, egen træning mv. Værdigheden i at have indflydelse på eget liv og sundhed er vigtig for alle at bevare. Samtidig inddrager vi aktivt borgerens og pårørendes viden og ressourcer i borgerens forløb. Vi møder borgeren i en ligeværdig dialog, hvor vi lytter og anerkender den viden og de behov, som borgeren og pårørende har. Det betyder ikke, at borgeren selv bestemmer alt. Det betyder, at der i dialogen med borgeren vælges en løsning, der er faglig bedst ud fra borgerens situation og præmisser. Vi vil samtidig arbejde på at gøre borgerne til medproducenter af sundhed. Både egen og andres. Vi ved eksempelvis, at det betyder noget for ens sundhed og livskvaltiet at være en del af et fællesskab. Derfor vil vi også samarbejde med pårørende, foreninger og frivilige. Sundhedsløsninger tæt på borgeren Det er til gavn for den enkelte borger at få en behandling og en indsats, der griber mindst muligt ind i hverdagen. Der er meget livskvalitet at hente ved at modtage behandling i de nære omgivelser. Det stiller 1

95 6. juli 2018 krav til indretningen af sundhedsvæsenet og et stærkere fokus på hvilke opgaver, der kan løses og forankres tættere på borgernes hverdag. Det gælder både i forhold til behandling, tidlig opsporing og forebyggelse. Sundhedsløsninger tæt på borgeren handler ikke kun om at omlægge indsatser og flytte personaleressourcer og tilbud ud i hjemmet. Det handler også om at understøtte borgerens ansvar og mulighed for egen sundhed og behandling. Mere sundhed for pengene Vi har fokus på, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at skabe mest mulig sundhed for borgerne for de ressourcer, der er. Vi vil derfor have blik for den samlede opgaveløsning, hvor vi integrerer vores tilbud og sikrer, at de hænger sammen. Der skal ikke være parallelle indsatser og tilbud, men de skal løses i de rammer, der giver mest værdi for borgerne, for sundhedstilstanden og for samfundsøkonomien. Samtidig skal løsningerne være i økonomisk balance. Med det mener vi løsninger, der både er samfundsøkonomiske og i balance i forhold til konsekvenser for den enkelte kommune, det enkelte hospital og den enkelte praksis. 2. Mål Vores samarbejde om sundhed skal udfoldes inden for en ramme, der dels sættes nationalt og dels sættes af vores løbende lokale prioriteringer. Fra nationalt hold udarbejdes der løbende mål, programmer og handlingsplaner for sundhedsområdet, som vi skal udmønte i regi af sundhedsaftalen. Regeringen har sat otte nationale mål for sundhedsvæsenet. De nationale mål sætter en fælles retning for sundhedsvæsenet og udgør en overordnet ramme for sundhedsaftalen. De indsatsområder, som vi arbejder med i sundhedsaftalen, skal bidrage til at realisere de nationale mål og særligt følgende seks nationale mål, som især kræver tværsektorielt fokus: bedre sammenhængende patientforløb styrket indsats for kronikere og ældre patienter hurtig udredning og behandling øget patientinddragelse flere sunde leveår et mere effektivt sundhedsvæsen. Disse mål er således de overordnede mål for udviklingen af sundhedsvæsenet i Midtjylland. 2

96 6. juli 2018 Udover de nationale mål formuleres i sundhedsaftalen lokale fælles forpligtende mål. Nedenstående er formuleret et bud på et overordnet regionalt mål for udviklingen af sundhedsvæsenet i Midtjylland. Mål: Vi vil mindske social og geografisk ulighed i sundhed. Derudover er der under de enkelte indsatsområder opsat fælles mål for de først prioriterede områder. Der vil i den kommende høringsversion af sundhedsaftalen blive opsat konkrete indikatorer herfor. Efterfølgende skal målene i sundhedsaftaleperioden omsættes til konkrete handlinger og initiativer i form af samarbejdsaftaler, prøvehandlinger mv. Sundhedsaftalen er dynamisk og i takt med, at der udpeges nye prioriterede områder, vil der blive opsat mål og indikatorer herfor. 3. Indsatsområder og fælles mål Vi skal prioritere og samle kræfterne på udvalgte områder. De udvalgte indsatsområder er: Fælles investering i forebyggelse først med fokus på rygning Sammen om ældre borgere først med fokus på akutområdet Den nære psykiatri først med fokus på mental sundhed hos børn og unge samt voksne borgere med svær psykisk sygdom. De valgte indsatsområder skal ses som fælles udviklingsområder, hvor vi mener, at der i de kommende år er brug for en ekstra indsats. Og hvor indsatsen med fordel kan udvikles og implementeres i et tæt samspil mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner. Sundhedsaftalen er dynamisk. Det betyder, at indsatsområderne er områder, hvor vi tager fat først. Når vi er i mål med en indsats, udvælger vi og går videre med nye indsatser. På den måde tager vi i vores samarbejde højde for de aktuelle behov, der opstår og viser sig i løbet af de næste fire år. 3.1 Fælles investering i forebyggelse Vi prioriterer forebyggelse, fordi sundhed spiller en helt central rolle for den enkeltes trivsel og mulighed for at udfolde sit potentiale i det daglige. Samtidig er forebyggelse helt nødvendig for at kunne imødekomme udviklingen med stadigt stigende udgifter til behandling, pleje, sygefravær og overførselsindkomster. Der er potentialer i at investere i forebyggelse i forhold til borgere i alle aldre for børn og unge så de tilegner sig sunde vaner fra start, men også at rehabilitere den ældre befolkning, så de kan leve et sundt og aktivt liv. Vi ser et særligt potentiale i tværsektorielt samarbejde om forebyggelsesindsatser inden for rygning og overvægt. Rygning som det første fokus Rygning er det første område, som vi tager fat på. Det gør vi, fordi rygning fortsat er den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser potentielt kan bidrage mest til at reducere sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en dagligryger mere end 10 år tidligere end en person, der aldrig har røget. Rygere kan forvente færre gode leveår end ikke-rygere, da rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme. Desuden er konsekvenserne af rygning også dyrt for samfundet. Der er således store gevinster at hente ved tobaksforebyggelse og rygestop både for den enkelte ryger og for samfundet. Mål: Vi vil derfor nedbringe antallet af dagligrygere i Region Midtjylland. 3

97 6. juli Sammen om ældre borgere For den ældre borger med en eller flere sygdomme vil en videreudvikling af det tværsektorielle samarbejde kunne bidrage til færre forebyggelige indlæggelser og færre akutte genindlæggelser. For borgeren giver det tryghed og en behandling og en indsats, der griber mindst muligt ind i hverdagen og dermed bedre livskvalitet. Akutområdet som det første fokus Vi prioriterer i første omgang samarbejdet om varetagelsen af akut sygdom hos ældre borgere. Det gør vi, da en række akutte indlæggelser kan forebygges, når vi gennem en proaktiv indsats er på forkant med indlæggelse, og når vi udvikler og etablerer alternativer til indlæggelse, hvor behandling og pleje kan iværksættes straks. Derfor skal kommuner, hospitaler og almen praksis have fokus på at udvikle og tilbyde indsatser, som kan medvirke til, at en del af de forløb, der i dag er akutte, ikke udvikler sig hertil. Mål: Vi vil derfor styrke samarbejdet om akut syge ældre og nedbringe antallet af akutte indlæggelser blandt ældre. 3.3 Udvikling af den nære psykiatri Vi prioriterer den nære psykiatri, da flere borgere rammes af psykiske lidelser. Borgere med psykiske lidelser har en større dødelighed end befolkningen generelt og har sværere ved at bevare tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked end borgere med somatiske lidelser. Den nære psykiatri omhandler borgerens hverdagsliv i et års perspektiv, og spænder fra børn, unge og voksne i mistrivsel eller med dårlig mental sundhed til børn, unge og voksne med svær psykisk sygdom. En fælles retning for udviklingen af den nære psykiatri på tværs af kommuner, region, almen praksis og civilsamfund er helt afgørende. Derfor er der dannet en fælles alliance om den nære psykiatri mellem de 19 kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og bruger- og pårørende organisationer om at forbedre og udvikle den nære psykiatri i Midtjylland. Mental sundhed hos børn og unge samt voksne borgere med svær psykisk sygdom som det første fokus De svært psykisk syge voksne borgere har tilbagevendende behov for støtte og behandling på tværs af fagområder fra både region, kommune og almen praksis. Her er der stor risiko for, at borgerne pendulerer mellem indlæggelse, bosted, ambulante tilbud, almen praksis, bostøtte i eget hjem etc., og risiko for at borgerne tabes mellem flere stole. Vi vil derfor starte med at finde løsninger for denne målgruppe. Samtidig vil vi sætte ind ift. at forbedre den mentale sundhed hos børn og unge for at forebygge, at psykisk sygdom opstår og udvikler sig. Vi ved, at mistrivsel og dårlig mental sundhed kan have store konsekvenser for den enkelte og for omgivelserne både på kort og lang sigt. Mål: Vi vil derfor forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge i Region Midtjylland forbedre sundheden og sikre bedre sammenhængende patientforløb for voksne med svær psykisk sygdom. 4. Bærende principper for samarbejdet I arbejdet med at omsætte sundhedsaftalen til handlinger har vi erfaring for, at der er flere forhold, der udfordrer det tværsektorielle samarbejde. Derfor har vi behov for fælles principper, som vi kan stå på, når vi indgår aftaler med hinanden. Principperne skal være grundlaget for et stærkt samarbejde, også når vi er uenige. 4

98 6. juli 2018 Økonomi Både de regionale og kommunale opgaver samt det tværsektorielle samarbejde er dynamiske og under fortsat udvikling. Når vi indgår aftaler, der ændrer på opgavevaretagelsen mellem kommuner og region, er der enighed om, at de økonomiske konsekvenser skal været klarlagt, så der er gennemsigtighed i det fælles beslutningsgrundlag. Vi er enige om, at udviklingen af det samlede sundhedsvæsen kan finansieres ud fra et princip om "gynger og karruseller", hvor der over tid er en fair balance i økonomien mellem parterne. Vi fortsætter og videreudvikler samarbejdet der, hvor der er sundhedsgevinster at hente for borgeren og effektiviseringer for kommuner og region. Endelig skal region og kommuner i fællesskab søge at påvirke de nationale rammer og de årlige økonomiforhandlinger. Kvalitet Vi arbejder for en høj og mere ensartet kvalitet i det samlede sundhedsvæsen. Borgerne skal opleve en region i balance, og at der er kvalitet i sundhedstilbuddene fra kyst til kyst. Der skal være plads til forskellighed, men samtidig har vi brug for at arbejde ud fra de samme kvalitetsmål og standarder. Når vi indgår aftaler, tager vi derfor udgangspunkt i fælles normkrav frem for minimumskrav. Normkravene definerer og specificerer, hvad vi i fællesskab har besluttet at arbejde efter og for. Vi er fælles om normkravene, men der vil være forskel på, hvor hurtigt vi hver især kan implementere de enkelte normkrav. Når vi udvikler indsatser og aftaler normkrav, gør vi det på grundlag af viden, forskning og data. Videndeling, fælles kompetenceudvikling og fælles sprog er centrale elementer i arbejdet med kvalitet. At bryde med vanetænkningen Prøvehandlinger er et stærkt redskab til at afprøve nye idéer og få erfaringer med løsninger, hvor der tænkes ud af boksen. Nogle gange er der også behov for, at vi sammen udfordrer de gældende rammer fx lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer. Videndeling Vi skal dele de gode erfaringer og lære af hinanden. Det skal vi fx gøre ved at sprede de indsatser, der har vist god effekt i ét geografisk område. Vi skal også øge kendskabet til andre sektorers indsatser og blive bedre til at koordinere indsatser på tværs af sektorer. Og vi skal understøtte gode relationer, hvor vi kender og respekterer andre sektorers vilkår. Populationsansvar Vi skal i fællesskab skabe mest mulig sundhed og en mere lige fordeling af sundhed i befolkningen. Det sker gennem indsatser, der er målrettet udvalgte grupper af borgere. Et vigtigt redskab er i den forbindelse at identificere målgrupper med særlige sundhedsudfordringer, hvor vi i fællesskab kan bidrage til mere sundhed. En afgørende forudsætning er data om befolkningens sundhedstilstand og systematisk monitorering. Tidlig og rettidig indsats En tidlig og rettidig indsats handler både om at forebygge, at sygdom opstår og om tidligt at opspore sygdom og undgå, at sygdommen forværres. Det betyder, at vi hver især sætter ind i rette tid, og at der nogle gange skal investeres tidligt i et forløb for at udgå, at kompleksiteten øges. Det er til gavn for den enkelte borger, for økonomien og for befolkningens sundhedstilstand. IT, data og telemedicin på tværs Flere borgere skal ved hjælp af telemedicinske løsninger understøttes i at klare mest muligt selv. Og kommunikation på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis skal være understøttet digitalt. Det fordrer, at vi i tilstrækkelig grad kan dele data på tværs. Her er der behov for at udfordre de tekniske og lovgivningsmæssige rammer. 5

99 Bilag: 7.2. Følgebrev til udspil til indhold i Sundhedsaftalen Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

100 KKR MIDTJYLLAND Udspil til indhold i Sundhedsaftalen til lokal politisk drøftelse Kære kollegaer Dato Hermed udsendes udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejdet i sundhedsaftalen med mulighed for lokal politisk drøftelse frem til den 17. september Vi er i Sundhedskoordinationsudvalget optaget af at skabe politisk ejerskab til den kommende sundhedsaftale. Derfor har vi en ambition om, at den kommende sundhedsaftale bliver vores alles og ikke kun er noget, der giver mening for os i Sundhedskoordinationsudvalget. Kun på denne måde kan vi sammen gøre en forskel for vores fælles borgere. Derfor er vi glade for at se den store deltagelse og engagerede debat på det politiske kick-off om den nye sundhedsaftale den 12. juni På baggrund af de mange tilkendegivelser og input har vi i Sundhedskoordinationsudvalget udarbejdet dette udspil til indhold i den kommende sundhedsaftale. Udspillet Vi har en ambition om, at vi vil gøre en forskel for borgerne. Med udspillet vil vi sætte en fælles retning for samarbejdet mellem de 19 kommuner, regionen og almen praksis i den midtjyske region om at videreudvikle et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance. Udspillet skal ses som en overordnet ramme for det tværsektorielle samarbejde, hvor vi giver hinanden håndslag på, at vi vil et forpligtende samarbejde, hvor vi løbende omsætter og udvikler til konkrete indsatser. Der er mange emner, der kan være relevante at inddrage i en sundhedsaftale. Men vi kan ikke gøre det hele på én gang. Derfor har vi prioriteret at samle kræfterne på tre fælles indsatsområder. De valgte indsatsområder skal ses som fælles udviklingsområder, hvor vi mener, at der i de kommende år er brug for en ekstra indsats. Og hvor indsatsen med fordel kan udvikles og implementeres i et tæt samspil mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner. Indsatsområderne bygger ovenpå de mange indsatser og det samarbejde, der allerede foregår i det daglige

101 mellem det enkelte hospital, kommune og lægepraksis. Målet er at få et mere dynamisk og enkelt grundlag for samarbejdet om sundhed, hvor vi, når vi er i mål med en indsats, udvælger nye indsatser. På den måde tager vi i vores samarbejde højde for de aktuelle behov, der opstår og viser sig i løbet af de næste fire år. I udspillet har vi opstillet mål for, hvad vi vil opnå i forhold til indsatserne. Målene er overordnede, og tanken er, at de skal være retningsgivende for det tværsektorielle samarbejde. Næste skridt bliver at nedbryde målene i indikatorer, som kan måles. Det tager vi hul på, på vores næste møde i Sundhedskoordinationsudvalget den 27. september. Vi vil gerne modtage jeres kommentarer til de overordnede mål, som vi har opstillet og eventuelt input til mulige indikatorer. Den videre proces I har mulighed for at indsende jeres kommentarer og input frem til den 17. september 2018 til helroe@rm.dk. På vores møde i Sundhedskoordinationsudvalget den 27. september 2018 vil vi med udgangspunkt i jeres tilbagemeldinger drøfte, hvad det giver anledning til af eventuelle ændringer i de visioner, mål, indsatsområder og bærende samarbejdsprincipper, der skal indgå i sundhedsaftalen Herefter bliver opgaven at formulere en høringsversion til ny sundhedsaftale, som sendes i høring primo januar Særligt for kommunerne afholdes en tværkommunal drøftelse den 20. august 2018, hvor de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget inviterer til drøftelse af udspillet. Vi håber, at I vil benytte jer af muligheden for at drøfte retningen for vores fælles sundhedsvæsen i den midtjyske region de kommende fire år, så vi sammen kan lykkes med at gøre en forskel for vores fælles borgere. Med venlig hilsen Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland Henrik Fjeldgaard, regionsrådet (formand) Ib Lauritsen, borgmester Ikast-Brande Kommune (næstformand) Annette Roed, regionsrådet Birgit Marie Christensen, regionsrådet Christian Møller-Nielsen, regionsrådet Henrik Kise, næstformand PLO-Midtjylland Ib Bjerregaard, regionsrådet Jens Kristian Hedegaard, byrådsmedlem Holstebro Kommune Lise Høyer, formand PLO-Midtjylland Lone Langballe, byrådsmedlem Viborg Kommune Nils Borring, borgmester Favrskov Kommune Tage Nielsen, byrådsmedlem Skanderborg Kommune Side 2

102 Bilag: 8.1. Drejebog for udarbejdelse af demenspolitik Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

103 Sundheds- og omsorgsområdet DREJEBOG FOR UDARBEJDELSE AF DEMENSPOLITIK JUNI 2018

104 Drejebog for udarbejdelse af demenspolitik Baggrund Norddjurs Kommune skal i 2018 udarbejde en ny demenspolitik. Formålet med demenspolitikken er at styrke indsatsen for borgere med demens og deres pårørende. Demenspolitikken skal ses i relation til kommunens overordnede politikker, som sundhedspolitikken, ældrepolitikken og handicappolitikken. Nærværende dokument indeholder en drejebog samt en tidsplan for arbejdet med demenspolitikken. Processen inddeles i 2 faser: 1. Fastlæggelse af politikkens hovedemner og målgrupper 2. Formulering af indhold i politikken Organisering Styregruppe I forbindelse med udarbejdelsen af politikken nedsættes der en styregruppe, som har det overordnede ansvar for processen. I styregruppen indgår: Velfærdssekretariatschefen Sundheds- og omsorgschefen 1 repræsentant fra ældrerådet 1 repræsentant fra handicaprådet 2 leder- og medarbejderrepræsentanter fra sundheds- og omsorgsområdet Styregruppen mødes løbende i forbindelse med processens forskellige trin. Projektleder Der udpeges en intern konsulent som projektleder for udarbejdelsen af demenspolitikken. Projektlederen har ansvaret for at sikre den daglige fremdrift i processen ud fra de rammer, som styregruppen sætter. Projektgruppe Der nedsættes en administrativ arbejdsgruppe, der indsamler og bearbejder materialer, arrangerer de offentlige temamøder samt forestår skriveprocessen. Arbejdsgruppen består af: Udviklingskonsulenter fra sundheds- og omsorgsområdet Relevante medarbejdere fra sundheds- og omsorgsområdet Arbejdsgruppens størrelse og deltagere justeres efter behov i løbet af processen. Proces Arbejdet med den nye demenspolitik inddeles i to faser. Den første fase skal finde frem til de hovedemner og målgrupper, der skal indgå i demenspolitikken. I den anden fase uddybes hovedemnerne og politikken formuleres. 1

105 Fase 1: Afgrænsning af hovedtemaer og målgruppe Formålet med den første fase er at få skabt et godt grundlag for processen. Fase 1 består af tre trin, der skal resultere i et forslag til hovedtemaer og målgruppe for den kommende demenspolitik. Trin 1 I trin 1 igangsættes indsamlingen af oplysninger, som skal danne informationsgrundlag for den videre proces med udarbejdelsen af demenspolitikken. MÅLGRUPPE FAKTA-OPLYSNINGER AKTIVITETER Til anvendelse for den skitserede proces udarbejdes/indsamles en række faktaoplysninger vedrørende borgere med demens og deres pårørende. Det kan være oplysninger om antallet af borgere med demens i kommunen, aldersfordeling, aktivitetstilbud mm. Fakta-oplysningerne vil igennem hele processen fungere som vidensgrundlag for de involverede personer og interesserede generelt. Oplysningerne vil være offentligt tilgængelige igennem hele processen. BORGERNE GENERELT Generel information: Der annonceres om den forestående proces via pressemeddelelser og Facebook. Casebeskrivelser: Der indsamles erfaringer fra demensområdet fra borgere, pårørende, medarbejdere og ledere. På den baggrund beskrives en række cases, som kan illustrere såvel de muligheder som udfordringer, som kan opstå. Trin 2: Der afholdes 2-3 offentlige temamøder, der skal danne grundlag for at vurdere, hvad der skal være de centrale temaer i den kommende demenspolitik. Hvert møde vil tage fat i et relevant tema, som fx: Et trygt og værdigt liv med demens Pårørende til en borger med demens Når demente går/overvågning Livet med demens Inddragelse af mennesker med demens På møderne vil der være interne og eksterne oplægsholdere, der fx kan give et fagligt indblik i emnet eller en skæv vinkel fra et helt andet perspektiv ende det kommunale. Derudover vil cases og fakta-oplysninger, der er indsamlet i trin 1, blive inddraget. Møderne er åbne for alle interesserede og det tilstræbes, at møderne fordeles geografisk på tværs af kommunen, så flest muligt får mulighed for at deltage i processen. Trin 3 På baggrund af materialet og drøftelserne i trin 1 og 2 udarbejder styregruppen forslag til hovedtemaer og målgruppe i kommunens nye demenspolitik. Forslagene behandles i voksen- og plejeudvalget og sendes i høring i ældrerådet og handicaprådet. 2

106 Fase 2: Formulering af indhold i politikken I anden fase konkretiseres emnerne. Fasen afsluttes med et politisk heldagsseminar, hvor demenspolitikkens hovedindhold formuleres. Trin 1 På baggrund af de valgte hovedtemaer, indsamler og behandler arbejdsgruppen supplerende materiale. Efter behov kan der gennemføres fokusgruppeinterviews med udvalgte interessenter: Udvalgte borgergrupper Udvalgte pårørendegrupper Udvalgte aftaleholdere på sundheds- og omsorgsområdet Udvalgte medarbejdere på sundheds- og omsorgsområdet Formålet med fokusgruppeinterviewene er, at få de forskellige interessentgruppers bud på, hvad der er væsentligt i demenspolitikken. Fokusgruppeinterviewene tager afsæt i en fast spørgeguide. Fokusgruppeinterviewene gennemføres af konsulenter fra sundheds- og omsorgsområdet. Trin 2 Med afsæt i outputtet fra fase 1 og 2 samler styregruppen materialet, der kan fungere som debatoplæg i trin 3. Materialet tager afsæt i de vedtagne hovedtemaer, og vil blandt andet indeholde: Cases og drøftelser fra temamøderne De forskellige interessenters bud på indhold i politikken Relevante nøgletal Trin 3 Fase 2 afsluttes med et heldagsseminar, hvor hovedindholdet i forslaget til den endelige demenspolitik formuleres. Deltagerne i heldagsseminaret er: Jan Petersen, borgmester Voksen- og plejeudvalget, samt en repræsentant fra de øvrige partier (C, F, L, Ø) En repræsentant for ældrerådet En repræsentant for handicaprådet To medarbejderrepræsentanter fra socialområdet To medarbejderrepræsentanter fra sundheds- og omsorgsområdet Søs Fuglsang, sundheds- og omsorgschef Hanne Nielsen, socialchef Kenneth Koed-Nielsen, velfærdsdirektør Marie-Louise Eskerod Ifversen, sekretariatschef velfærdssekretariatet På heldagsseminaret skal deltagerne drøfte og skærpe det materiale, der er fremkommet igennem de to faser. Der skal altså ske en sidste filtrering af materialet, således at hovedindholdet i det endelige forslag til den nye demenspolitik ligger færdigt, når seminaret er slut. Efterfølgende udarbejder styregruppen det endelige forslag til demenspolitikken. Forslaget sendes til høring forud for den endelige politiske behandling af politikken i voksen- og plejeudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. 3

107 Samlet tids- og procesplan FASE TRIN EMNE TID 1 Drejebog sendes i høring VPU 26. juni Godkendelse af drejebog VPU 28. august Opsamling af data samt cases August-september Afholdelse af 2-3 borgermøder November 2018 (uge 45/46) 3 Hovedtemaer i demenspolitikken behandles i voksenog plejeudvalget, og der gennemføres høring. 13. december 2018 og januar-mødet 1 Fokusgruppeinterviews med udvalgte interessenter Januar-februar Styregruppen indsamler materiale Februar Heldagsseminar Marts (uge 10/11) Styregruppen udarbejder det endelige forslag til demenspolitik Voksen- og plejeudvalget behandler demenspolitikken og sender den efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet Marts 2019 April Endelig forslag til demenspolitik behandles i voksenog plejeudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen Maj-juni

108 Bilag: 8.2. Høringssvar fra handicaprådet - Drejebog for ny demenspolitik i Norddjurs Kommune Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

109 Norddjurs Kommune Voksen- og plejeudvalget Grenaa, den 14. august 2018 Høringssvar Drejebog for ny demenspolitik i Norddjurs Kommune Handicaprådet tager forslaget til drejebog og tidsplan for udarbejdelsen af en demenspolitik i Norddjurs Kommune til efterretning. Handicaprådet bemærker, at demensbegrebet er meget bredt og opfordrer derfor til, at der også tages højde for demente på handicap- og psykiatriområdet. På handicaprådets vegne Peter Hjulmand Formand Handicaprådet 1

110 Bilag: 8.3. Høringssvar fra ældrerådet - Drejebog for ny demenspolitik i Norddjurs Kommune Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

111 Til voksen- og plejeudvalget Dato: 16. august 2018 Høringssvar fra ældrerådet Drejebog for ny demenspolitik i Norddjurs Kommune På ældrerådets møde den 16. august 2018, behandlede ældrerådet 'Drejebog for ny demenspolitik i Norddjurs Kommune'. Ældrerådet tager drejebog for ny demenspolitik i Norddjurs Kommune til efterretning. Ældrerådet udpeger Ingeborg Kyed Pedersen til at sidde med i styregruppen. På ældrerådets vegne Ingeborg Kyed Pedersen, Formand for ældrerådet i Norddjurs Kommune

112 Bilag: 9.1. Kvalitetsstandard for hjælpemidler Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

113 Kvalitetsstandard: Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og biler Målgruppe Kriterier og omfang Borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælpemidler og forbrugsgoder For at være berettiget til et hjælpemiddel eller forbrugsgode skal mindst ét af følgende kriterier være opfyldt: Hjælpemidlet skal i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne Hjælpemidlet skal i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet Hjælpemidlet skal være nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv Hjælpemidler og forbrugsgoder kan, afhængigt af funktionsnedsættelsens karakter, bevilges som tildeling, udlån eller tilskud. Særligt for forbrugsgoder: Der gives ikke støtte til forbrugsgoder, der betragtes som sædvanligt indbo. Det kan være robotstøvsuger, smartphone, opvaske- og vaskemaskine, mikrobølgeovn, computer, lænestol, seng mm. Samfundsudviklingen sætter standarden for, hvad der betragtes som sædvanligt indbo Hvis forbrugsgodet koster under 500 kr. kan der ikke gives tilskud Hvis forbrugsgodet koster over 500 kr. kan der gives tilskud på 50 % af prisen på et standardprodukt Boligindretning Omfatter kun nødvendige ændringer af boligens indretning for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. Hvis borgerens nuværende bolig ikke kan gøres egnet som opholdssted, kan kommunen anvise en egnet lejebolig. I de særlige tilfælde, hvor der ikke kan findes en egnet lejebolig, kan kommunen i samarbejde med borger udvælge bolig og undtagelsesvis yde tilskud til køb af bolig i form af et rentefrit lån. Biler Der kan ydes støtte til køb af biler til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad: Vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil Vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil Forringer evnen til at færdes i tilfælde, hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil 1

114 Hvis ansøger ikke selv kan føre bilen, lægges der vægt på, at ansøger har en anden person til at køre for sig, fx ægtefælle eller samlever. Formål Afgørelse Levering Formålet med bevilling af et hjælpemiddel, et forbrugsgode, en boligindretning eller bil er at lette den daglige tilværelse, så borgeren opnår mest mulig selvstændighed i hverdagen. Der foretages en helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp/ støtte på baggrund af en individuel og faglig vurdering af borgers behov. I samarbejde med borgeren udarbejdes en udredning af borgerens funktionsevne. Dette kan foregå telefonisk, ved besøg i borgerens hjem eller ved henvendelse i Kvikservice. For at visitator/sagsbehandler kan træffe en afgørelse, kan det være nødvendigt at indhente relevante oplysninger om borgerens helbred fra blandt andet læge, fysioterapeut og øvrige samarbejdspartnere, efter samtykke fra borger. Hjælpemidler Som udgangspunkt skal borger selv afhente hjælpemidler på kommunens hjælpemiddeldepot. Der kan i særlige tilfælde laves aftale om levering på hjemmeadressen. For kropsbårne hjælpemidler gælder det, at borger efter bevilling selv skal enten bestille eller afhente hos leverandør. Ifølge ordning om Frit Valg kan borgeren vælge, hvor hjælpemidlet købes - medmindre hjælpemiddelafdelingen har et identisk hjælpemiddel på kommunens depot. For at anden leverandør kan benyttes, skal produktet leve op til den standard, kommunen har anvist i bevillingen. Hvis omkostningerne ved valg af anden leverandør overstiger det bevilligede beløb, hæfter borgeren selv for differencen. Forbrugsgoder Borgeren skal selv indkøbe forbrugsgodet ved leverandør. Boligindretning Ved boligindretning udpeger Norddjurs Kommune håndværker/materiale. Ifølge ordning om Frit Valg kan borger selv vælge håndværker og materialer ved bevilling af en boligindretning. For at anden leverandør kan benyttes, skal boligændringen leve op til den standard, kommunen har anvist i bevillingen. Hvis omkostningerne ved valg af anden leverandør overstiger det bevilligede beløb, hæfter borgeren selv for differencen. Biler Støtten ydes til billigst egnet bil set i forhold til ansøgers behov. Støtten ydes som et rentefrit lån, der løber over otte år. Borger skal som udgangspunkt afdrage halvdelen af lånet, mens den anden halvdel nedskrives over samme periode. Borger hæfter for hele lånet i tilfælde af misligholdelse af afdrag eller andre grunde til, at bilen skal afhændes. 2

115 Aktiviteter Hjælpemidler og forbrugsgoder omfatter: Tildeling (f.eks. ortopædisk fodtøj/indlæg, kompressionsstrømper, støtte-korsetter, arm- og benproteser, diabeteshjælpemidler) Udlån (f.eks. kørestole, toiletforhøjer, rollator, teleslynge-anlæg, lyd- og lyskald, talende ure og lydafspillere) Tilskud (f.eks. el-scooter) For at få tilskud, skal bevillingen foreligge før anskaffelsestidspunktet. Boligindretning omfatter f.eks.: Fjernelse af dørtrin Udvidelse af døre Trappelift Ombygning af badeværelse/køkken Tilbygning Anvisning af egnet lejebolig Biler omfatter f.eks.: Fritagelse fra vægtafgift Særlig indretning i egen bil, fx automatgear, håndbetjent speeder Udskiftning af bil med tilskud Køb af ny bil og indretning af denne, f.eks. lift Kvalitetskrav Tidsfrister Hjælpemidler og forbrugsgoder Ved ukomplicerede ansøgninger, behandles ansøgningen snarest og inden 10 hverdage fra modtagelse af ansøgningen. Ved komplicerede sager, der kræver en større udredning, vil behandlingen af ansøgningen kunne tage op til 6 uger. I sådanne tilfælde kontaktes borgeren for orientering om sagsforløbet. Sagsbehandlingstiden kan afhænge af indhentning af relevante oplysninger fra borger, sygehus, egen læge. Boligændring Sagsforløbet startes snarest muligt og inden 15 hverdage fra modtagelse af ansøgning. Mindre boligændringer udføres indenfor 15 hverdage fra bevillingen er givet. Større boligændringer iværksættes snarest og senest 2 måneder fra bevillingen er givet. I særligt akutte tilfælde vil sagsbehandlingen igangsættes hurtigst muligt og senest 3 hverdage fra modtagelsen af ansøgning. Biler 3

116 Når visitations- og hjælpemiddelafdelingen har modtaget en ansøgning om en bil, kontaktes borger indenfor 5 hverdage for at aftale et hjemmebesøg. Efter hjemmebesøget indhenter sagsbehandler snarest muligt og senest indenfor 15 hverdage, de nødvendige oplysninger for at kunne behandle ansøgningen. Når alle nødvendige oplysninger foreligger, og når afprøvningen af bilen har fundet sted, vil der blive truffet en afgørelse indenfor 15 hverdage. Strækker sagsforløbet sig udover 3 måneder, orienteres borger om det videre forløb. Ukomplicerede ansøgninger på standardhjælpemidler Ved ukomplicerede ansøgninger, hvor visitator vurderer, at kriterierne for at blive bevilget et hjælpemiddel er opfyldt, kan hjælpemidlet udleveres straks ved henvendelse i Kvikservice, såfremt hjælpemidlet er på lager. Opfølgning Visitator/sagsbehandler følger i samarbejde med borger op på indsatsen. Klage og ankemuligheder Borgeren har mulighed for at klage over afgørelsen. Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, som borgeren modtager. Klagen skal indgives indenfor 4 uger efter modtagelse af afgørelse. Lovgrundlag Lov om social service: 112 (Hjælpemidler) 113 (Forbrugsgoder) 114 (Støtte til bil) 116 (Boligindretning) Kontaktinformationer Sundheds- og omsorgsområdet Visitation og Rådgivning Tlf.: på hverdage mellem kl Mail: sundhed@norddjurs.dk Kvikservice Kalorievej Grenå Er åben for henvendelse alle hverdage mellem kl

117 Bilag: 9.2. Høringssvar fra handicaprådet - Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

118 Norddjurs Kommune Voksen- og plejeudvalget Grenaa, den 14. august 2018 Høringssvar Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og biler Handicaprådet tager forslaget til kvalitetsstandard for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og biler til efterretning. Handicaprådet opfordrer til, at begrebet livskvalitet indgår under afsnittet Formål, ligesom det indgår i den eksisterende formulering. Desuden bør kommunen overveje at åbne mulighed for at forenkle proceduren i forbindelse med genbevilling af biler. Det skønnes, at dette kan sikre en hurtigere sagsbehandling samt spare ressourcer. På handicaprådets vegne Peter Hjulmand Formand Handicaprådet 1

119 Bilag: 9.3. Høringssvar fra ældrerådet - Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

120 Til voksen- og plejeudvalget Dato: 16. august 2018 Høringssvar fra ældrerådet Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler På ældrerådets møde den 16. august 2018, behandlede ældrerådet 'Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler'. Ældrerådet tager kvalitetsstandard for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og biler til efterretning. Dog undrer det ældrerådet, at afsnittet Vigtig information om udlån af hjælpemidler ikke er med i den nye kvalitetsstandard. På ældrerådets vegne Ingeborg Kyed Pedersen, Formand for ældrerådet i Norddjurs Kommune

121 Bilag: Frivilligpolitik Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67569/15

122 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november Dok. Nr

123 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte og opbakning til foreningers og organisationers frivillige sociale arbejde efter Servicelovens 18 og 79. Politikken er rammen for, at de frivillige sociale organisationer og foreninger i samarbejde med kommunen kan udvikle lokalsamfundet til gavn og glæde for borgere i kommunen. Begreber At en indsats er frivillig betyder: Indsatsen udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner, hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. Indsatsen er ikke-lønnet. Der kan dog ydes godtgørelse for omkostninger, for eksempel i forbindelse med transport samt symbolske betalinger. Indsatsen udføres over for andre end familie og slægt. Eksempelvis hører almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer ikke ind under definitionen af frivilligt arbejde. Indsatsen skal være til gavn og have værdi for andre end én selv og ens familie. Indsatsen er af formel karakter, dvs. at der skal være tale om en vis grad af organiseret, struktureret eller aftalt frivilligt arbejde, som er forskellig fra almindelig hjælpsomhed af spontan og uformel karakter, som f.eks. at slå græs for naboen eller handle ind for den ældre mand i opgangen. Det er vanskeligt at afgrænse, hvornår en frivillig indsats har et socialt sigte. Bredt defineret kan en frivillig social indsats forstås som handlinger, der sigter på at give enkelte individer eller grupper en øget velfærd og omsorg eller sigter mod at løse velfærdsproblemer. En frivillig organisation eller forening har følgende kendetegn: Den er frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at nedlægge sig selv. Dens primære formål er ikke at skabe overskud. Organisationen skal være non-profit, og et evt. overskud skal investeres i opfyldelse af organisationens mål. Den frivillige indsats er en betydningsfuld del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en ulønnet, frivillig indsats. Der er frivilligt medlemskab. Mål for indsatsen Det er Norddjurs Kommunes mål: at den sociale indsats gøres til et bredt samfundsmæssigt ansvar at inddrage borgerne i løsningen og forebyggelsen af sociale problemer at der er mulighed for økonomisk støtte til frivillige organisationer og foreninger og enkeltpersoner, der udfører socialt arbejde at sikre en god og konstruktiv dialog mellem Norddjurs Kommune og Frivilligrådet samt de frivillige organisationer og foreninger 1

124 at forbedre ansatte og frivilliges forståelse for hinandens arbejde, og skabe muligheder for udvikling at opmuntre til udbygning af eksisterende sociale aktiviteter og udvikling af nye. Frivilligrådet Der nedsættes et Frivilligråd med følgende formål og opgaver: støtte, inspirere og synliggøre det frivillige sociale arbejde i Norddjurs Kommune skabe og styrke dialogen mellem Norddjurs Kommune og de frivillige sociale organisationer og dermed fremme samarbejdet omkring frivilligt socialt arbejde komme med forslag til voksen- og plejeudvalget til initiativer på området medvirke ved udarbejdelsen af principper for tildeling af tilskud til frivillige foreninger i Norddjurs Kommune udarbejde en indstilling til voksen- og plejeudvalget om fordeling af tilskud til frivillige foreninger have opmærksomhed på iværksættelse af aktiviteter med fælles indhold for foreningerne eksempelvis kurser, foredrag medvirke ved udarbejdelsen af frivilligpolitik i Norddjurs Kommune arrangere og afholde en årlig frivilligdag Valg af Frivilligrådets medlemmer og suppleanter foregår på frivilligdagen, og medlemmerne vælges for 2 år ad gangen. Frivilligrådet består af: 3 medlemmer fra foreninger, der repræsenterer sundhed, sygdom og handicap 3 medlemmer fra foreninger, der repræsenterer ældre og pensionister 2 medlemmer fra foreninger, der repræsenterer børn og unge 1 medlem fra andre foreninger. Økonomisk støtte Rammen for samarbejdet og den økonomiske støtte er Servicelovens 18 og 79, som fastlægger kommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Sigtet med Servicelovens 18 er: at medvirke til at forbedre betingelserne for den frivillige sociale indsats at gøre den frivillige sociale indsats mere synlig i lokalområdet at sikre et bedre samspil med de offentlige sociale tilbud i kommuner. Tilskud efter Servicelovens 79 gives til generelle forebyggende og aktivitetsprægede tilbud. Formålet er at øge og bevare brugernes muligheder for at klare sig selv, f.eks. ved at forebygge forringelse af den fysiske funktionsevne eller social isolation. Der afsættes hvert år i Norddjurs Kommune en pulje for tilskud til frivilligt socialt arbejde. Puljen dækker tilskud i henhold til Servicelovens 18 og 79. Midlerne bruges primært til at støtte nye tiltag og videreføre allerede igangværende gode aktiviteter, som ikke kan eksistere uden tilskud. De økonomiske midler fordeles på baggrund af indkomne relevante ansøgninger. Der uddeles som udgangspunkt midler en gang årligt, men 5 % af budgetbeløbet henlægges og kan søges til nye initiativer hele året. Enkelte indsatser kan kræve en længere opbygning og udvikling. Derfor kan der i særlige situationer tildeles en bevilling for to år, så der i praksis reserveres en del af det 2

125 efterfølgende års pulje. Muligheden skal være med til at sikre disse særlige aktiviteter kontinuitet i den økonomiske støtte i opstartsfasen. Eventuelle ubrugte midler overføres til næste budgetår. Der kan som hovedregel ydes støtte til frivilligt socialt arbejde, der: bidrager til, at borgere med sociale og personlige udfordringer får bedre mulighed for at mestre eget liv og sundhed medvirker til at styrke det sociale og relationelle netværk med henblik på at forebygge problemer for ensomme eller socialt vanskeligt stillede borgere gennem støtte, rådgivning eller omsorg bidrager til, at socialt truede kan opnå et større indhold i tilværelsen. Der er mulighed for at søge støtte til aktiviteter, som afholdes i Norddjurs Kommune, eller som er målrettet mod grupper af borgere med bopæl i Norddjurs Kommune. Støtte til foreninger inden for kultur- og fritidsområdet kan kun gives, når der er tale om aktiviteter med et tydeligt socialt sigte, og som ikke er en normal del af foreningens aktiviteter. Målgruppen Konkret udgør målgruppen for Servicelovens 18 og 79: 18: børn, familier og unge med sociale problemer handicappede og erhvervsudygtige sindslidende ensomme stofmisbrugere og alkoholikere socialt udstødte flygtninge og indvandrere 79: ældre og voksne handicappede Aktiviteter Den økonomiske støtte efter 18 kan gives til forskellige aktiviteter, som eksempelvis: rådgivning og støtte organiserede selvhjælpsgrupper støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis ledsagerordninger på frivillig basis besøgsvennetjenester aflastningstjenester for pårørende telefonrådgivning sociale cafeer sociale foreninger i opstart aktiviteter, der specielt retter sig mod løsning af målgruppens sociale problemer tiltag der fremmer integration tiltag der fremmer sundhed, motion og gode livsstilsvaner 3

126 Der vil eksempelvis kunne ydes økonomisk støtte efter 79 til: besøgsordninger klubarbejde undervisning foredrag studiekredsarbejde ældre- og handicapidræt Der skal som udgangspunkt være en rimelig egenbetaling til aktiviteterne efter 79. Tilskud efter 18 kan prioriteres højere end bevillinger efter 79. Alle borgere, uanset bopæl, skal have samme muligheder. Derfor kan der i visse tilfælde ydes tilskud til: leje af lokaler kollektive transportudgifter inventar i begrænset omfang, hvis det er af væsentlig betydning for den sociale aktivitet Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til: ansøgere med formue ansøgere, som opfylder kriterierne for tilskud efter anden lovgivning aflønning af frivillige udflugter, entréudgifter og lignende julefrokoster, fortæring m.v. større huslejeudgifter Procedure for ansøgning om økonomisk støtte Udmelding om pulje og ansøgningsfrist sker i 1. kvartal. Der annonceres i lokalaviser og på kommunens hjemmeside. Ved ansøgning om støtte skal ansøger fremsende: evt. vedtægter for organisationen/foreningen fortegnelse over organisationens/foreningens bestyrelsesmedlemmer beskrivelse af målgruppen antal forventede brugere i alt samt antal forventede brugere fra Norddjurs Kommune beskrivelse af geografisk dækningsområde projektbeskrivelse herunder målet med støtten og budget for projektet oplysning om kontaktperson. Der er udarbejdet et ansøgningsskema, som kan findes på kommunens hjemmeside. Dette benyttes til ansøgninger efter både 18 og 79. Tildeling af midler sker én gang årligt. Foreninger, der de seneste to år har søgt om tilskud, gøres skriftligt opmærksomme på kriterier, ansøgningsfrist m.m. Ansøgningerne behandles af voksen- og plejeudvalget efter indstilling fra Frivilligrådet. Ansøgningerne koordineres med fritids- og kulturområdet. Ansøgninger, som ikke er omfattet af støtte til frivilligt socialt arbejde, vil således blive videresendt til fritids- og 4

127 kulturområdet til behandling, hvis det umiddelbart vurderes at kunne være omfattet af deres aktiviteter. Den enkelte forening kan få hjælp til udformning af ansøgning. Ansøgerne får skriftlig meddelelse om afgørelsen. Ved bevilling over kr. årligt, skal der én gang om året indsendes et regnskab og redegørelse. Ved bevilling under kr. årligt, skal der én gang om året indsendes en redegørelse for midlernes anvendelse. En frivillig organisation, forening eller enkeltperson, der modtager økonomisk tilskud fra Norddjurs Kommune er forpligtet til hurtigst muligt at informere kommunen, såfremt der sker ændringer i det formål, hvortil tilskuddet er givet. 5

128 Bilag: Ansøgninger til frivilligpuljen runde Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

129 ANSØGNINGER TIL FRIVILLIGPULJEN RUNDE 1

130 Sundhed & sygdom 2

131 01.01 Alzheimerforeningen Navn på forening/frivilliggruppe: Alzheimerforeningen Østjylland Kontaktperson: Anne Larsen Hvilket overordnet formål skal støtten tjene: Busudflugt Giv en nærmere beskrivelse af aktiviteten/indsatsen, der søges midler til: En busudflugt for hjemmeboende demente og deres pårørende. Giv en beskrivelse af målgruppen: Hjemmeboende demente og deres pårørende. Hvor mange borgere fra Norddjurs Kommune forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen?: Ca. 40 Forventer I, at borgere udenfor Norddjurs Kommune vil gøre brug af indsatsen/aktiviteten?: Nej Hvilket geografisk dækningsområde forventer I, at aktiviteten/indsatsen vil nå ud til i forhold til målgruppen?: Norddjurs Budget: Anfør de enkelte udgifter til aktiviteten/indsatsen: Det er meget svært at fortælle et beløb, da der ikke er taget den endelige beslutning hvor turen skal gå hen. Men busser nok omkring kr. Opkræves der betaling ved de enkelte arrangementer?: Nej Søges der tilskud til aktiviteten/indsatsen andre steder?: Nej 3

132 Har foreningen formue?: Ja Hvis ja, hvor stor er formuen?: kr. Hvilket beløb søges der i alt fra Frivilligpuljen i Norddjurs Kommune?:

133 01.02 Parkinsonforeningen Djursland Navn på forening/frivilliggruppe: Parkinsonforeningen Djursland Kontaktperson: Keld Overgaard Jensen Hvilket overordnet formål skal støtten tjene: Målet er at lave et social arrangement for alle Parkinsonforeningens medlemmer på Djursland med fokos på det at være pårørende. Giv en nærmere beskrivelse af aktiviteten/indsatsen, der søges midler til: For at få rigtig mange til at komme har jeg bedt Kulturhus Pavillonen om et møderum den 23. november kl Der kan komme op til 100 medlemmer vil jeg tro. Vi vil servere en buffet, som Parkinsonforeningen betaler og man skal så selv betale for drikkevarer. Mange af de hidtidige arrangementer har været med fokus på Stemmetræning, Diætistindlæg, Parkinsonlæge orienterer, Parkinsonforsker fortæller og lign. Med dette arrangement vil jeg sætte fokus på det sociale medlemmerne imellem. De skal bl..a snakke sammen om det at være pårørende. Til at inspirere har jeg fået pensioneret lærer Søren Sørensen fra Forældreskolen I Århus til at komme og holde et oplæg med titlen::"mit liv som pårørende" Giv en beskrivelse af målgruppen: Ale medlemmer af Parkisonforeningen Djursland. Det vil være den Parkinsonramte og ægtefælle/samlever/ven. Hvor mange borgere fra Norddjurs Kommune forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen?: 75 Forventer I, at borgere udenfor Norddjurs Kommune vil gøre brug af indsatsen/aktiviteten?: Ja Hvis ja, hvor mange?: 25 Hvilket geografisk dækningsområde forventer I, at aktiviteten/indsatsen vil nå ud til i forhold til målgruppen?: Hele Djursland 5

134 Budget: Anfør de enkelte udgifter til aktiviteten/indsatsen: Buffet: 100 deltagere af 200 kr. : Udgift oplægsholder: 700 kr. Evt. betaling af drikkevarer: 50 kr.x100: 500 kr. I alt: kr. Opkræves der betaling ved de enkelte arrangementer?: Ja Hvis ja, hvor meget opkræves der?: Evt drikkevarer 50x100: 5000 kr. Søges der tilskud til aktiviteten/indsatsen andre steder?: Ja Hvis ja, hvor søges der tilskud og hvor meget søges der om?: Jeg vil undersøge om Syddjurs har midler. Har foreningen formue?: Nej Hvilket beløb søges der i alt fra Frivilligpuljen i Norddjurs Kommune?: kr. 6

135 Ældre 7

136 02.01 Bønnerup Strand Seniorklub Navn på forening/frivilliggruppe: Bønnerup Strand Seniorklub Kontaktperson: Allis Eliasen Hvilket overordnet formål skal støtten tjene: Skabe oplevelser for seniorer, demente såvel som ensomme og derigennem bidrage til at styrke det sociale samvær og udvikle deres livskvalitet, livsudfoldelse, livsglæde og det gode sunde liv. Giv en nærmere beskrivelse af aktiviteten/indsatsen, der søges midler til: Vi søger om støtte til sang og musikarrangement og husleje til salen i Bønneruphuset. Bønnerup Strand er en lille by, hvor der ikke er mange aktiviteter for seniorer. Et af vores problemer er at eneste lokale er Kulturcafeen og salen i Bønneruphuset, begge udmærkede steder, men det koster penge. Til et sang og musikarrangement skal vi bruge salen i Bønneruphuset, her er Huslejen for salen kr pr. dag. Derfor søger vi om tilskud til husleje til brug af den store sal i Bønneruphuset Giv en beskrivelse af målgruppen: Vores målgruppe er seniorer 50+. Hvoraf der er en del ældre medborgere der er gangbesværede, demente, mange enker, ensomme og aldersmæssig op til 94 år. også en økonomisk svag gruppe. Det er en gruppe mennesker som har mange udfordringer ved at komme ud af deres hjem og få et socialt netværk. Derfor sørger vi for at hente og bringe dem, og forsøger at følge op hvis de ikke kommer til klubdagen. Vi kan se at også sang og musik og snak om gamle dage betyder meget for denne gruppe. Vores beslutning om at gøre klubben mere synlig har båret frugt, på nuværende tidspunkt er vi kommet op på 39 medlemmer. Vi har fået et godt samarbejde igang med Tirsdagsklubben i Fjellerup. Og håber at vores arrangementer i efteråret giver endnu bedre samarbejde i området.. Lige før sommerferien havde vi introduktion til Kreative tirsdage som også kører hver anden uge. På nuværende tidspunkt er her 19 medlemmer til disse arrangementer. Så i alt 58 medlemmer. Hvor mange borgere fra Norddjurs Kommune forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen?: Med medlemmer fra alm. klubdage og medlemmer fra kreative tirsdage forventes ca. 35 medlemmer og til et musikarrangement ca. 50 personer. Forventer I, at borgere udenfor Norddjurs Kommune vil gøre brug af indsatsen/aktiviteten?: Nej 8

137 Hvilket geografisk dækningsområde forventer I, at aktiviteten/indsatsen vil nå ud til i forhold til målgruppen?: Norddjurs Kommune/ Bønnerup Strand og omegn. Budget: Anfør de enkelte udgifter til aktiviteten/indsatsen: Honorar til musikere kr kr Husleje til salen i Bønneruphuset kr. Fortæring finansieres ved egenbetaling. ialt kr. Opkræves der betaling ved de enkelte arrangementer?: Ja Hvis ja, hvor meget opkræves der?: ca. 40 kr. Søges der tilskud til aktiviteten/indsatsen andre steder?: Nej Har foreningen formue?: Ja Hvis ja, hvor stor er formuen?: kr. øremærket til husleje og foredrag her i efteråret.... støtte fra frivilligpuljen. Hvilket beløb søges der i alt fra Frivilligpuljen i Norddjurs Kommune?: kr. 9

138 02.02 Ældreklubben Nørager Navn på forening/frivilliggruppe: Ældreklubben Nørager Kontaktperson: Anna Marie Andersen Hvilket overordnet formål skal støtten tjene: Leje af sal hver uge, så ældre i Nørager kan mødes. Giv en nærmere beskrivelse af aktiviteten/indsatsen, der søges midler til: Ældreklubben Nørager mødes hver onsdag og drikker kaffe, hygger, strikker, spiller kort osv. Giv en beskrivelse af målgruppen: Vi er ældre. Den ældste er 87 år. Hvor mange borgere fra Norddjurs Kommune forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen?: 20 Forventer I, at borgere udenfor Norddjurs Kommune vil gøre brug af indsatsen/aktiviteten?: Nej Hvilket geografisk dækningsområde forventer I, at aktiviteten/indsatsen vil nå ud til i forhold til målgruppen?: Nørager Budget: Anfør de enkelte udgifter til aktiviteten/indsatsen: 7800 kr. til leje af sal hver uge i vinteren 2018/2019 Opkræves der betaling ved de enkelte arrangementer?: Ja Hvis ja, hvor meget opkræves der?: 20 kr. pr. mand Søges der tilskud til aktiviteten/indsatsen andre steder?: Nej Har foreningen formue?: Nej Hvilket beløb søges der i alt fra Frivilligpuljen i Norddjurs Kommune?: 7800 kr. 10

139 Børn & unge 11

140 03.01 Røde Kors Rougsø Netværksfamilier Navn på forening/frivilliggruppe: Netværksfamilier Rougsø, Allingåbro Kontaktperson: Hanne Bang Hvilket overordnet formål skal støtten tjene: Indkøb af materialer til børn Giv en nærmere beskrivelse af aktiviteten/indsatsen, der søges midler til: Vi er en nyt familienetværk under Røde Kors. Vi startede 31 jan 2018.Vi har desværre ikke midler til indkøb af f.eks karton, maling, pensler, perler. Vi mangler til aktiviteter her i vinter, hvor det er inde aktiviteter så som til halloween, jule pynt, Giv en beskrivelse af målgruppen: Det er en gruppe familier der i deres hverdag har meget lidt overskud. Det er familier der skal prøve at skabe netværk med andre familier, som på længere sigt kan støtte og hjælpe hinanden. Det er familier på kontant hjælp.. Det er danske familier med 3-4 børn.. Familier der er hårdt presset og forskellige former for sygdomme incl børn med Adhd, autisme,.. Familier der ikke har midler til at få f.eks lavet en juledekoration. Hvor mange borgere fra Norddjurs Kommune forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen?: 12 familier Forventer I, at borgere udenfor Norddjurs Kommune vil gøre brug af indsatsen/aktiviteten?: Nej Hvilket geografisk dækningsområde forventer I, at aktiviteten/indsatsen vil nå ud til i forhold til målgruppen?: Allingåbro, Ørsted, Vorre, Hevring, Vivild, Auning 12

141 Budget: Anfør de enkelte udgifter til aktiviteten/indsatsen: Ca. 3000, kr. til indkøb af Karton, Blyanter, tusser, perler, perlebakker, lego klodser pynt til hallowen og til jul hvor de laver julepynt. Opkræves der betaling ved de enkelte arrangementer?: Nej Søges der tilskud til aktiviteten/indsatsen andre steder?: Nej Har foreningen formue?: Nej Hvilket beløb søges der i alt fra Frivilligpuljen i Norddjurs Kommune?: 3000 kr. 13

142 Bilag: Oversigt over magtanvendelse 2. kvartal 2018 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

143 2. kvartal 2018 M A G T A N V E N D E L S E Indberetninger om magtanvendelse Handicap- og psykiatriområdet (voksne) og sundheds- og omsorgsområdet 2. kvartal 2018 Norddjurs Kommune Tlf

144 Grundlæggende principper for reglerne om magtanvendelse Der gælder en række grundlæggende principper i forbindelse med reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten: Anvendelse af magt forudsætter altid, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk hjælp og støtte. Personalet skal altid først forsøge at få personen til at medvirke frivilligt. Magtanvendelse skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået. De mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Magt må ikke anvendes med mindre lovens bestemmelser er opfyldt, og der er truffet afgørelse om det. M A G T A N V E N D E L S E Der kan klages over alle former for brug af magtanvendelse til Ankestyrelsen. Sagsbehandling i myndighedsafdelingen Det er bo- og aktivitetsstederne indenfor handicap- og psykiatriområdet, der er ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes, og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes. Myndighedsafdelingen har udarbejdet en vejledning omkring magtanvendelse til personalet i bo- og aktivitetsstederne i Norddjurs Kommune. Indberetninger om magtanvendelse sendes til myndighedsafdelingen, som behandler de enkelte sager. Indberetninger om borgere, der er bosat i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handlekommune, bliver sagsbehandlet på samme måde, som indberetningerne fra egne tilbud. Hvis myndighedsafdelingen har spørgsmål eller er uenige i anvendelsen af magt, kontaktes det respektive bo- og aktivitetstilbud, med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser og lovligheden af anvendelse af magt. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne bliver behandlet og afgjort i henhold til Servicelovens rammer. Ved brug af akut magtanvendelse, skal der udarbejdes en skriftlig plan for at undgå magtanvendelse. Denne udarbejdes af bo- og aktivitetsstederne. Ved ansøgning om brug af magtanvendelse jævnfør Servicelovens 125, 126a, 127 og 128, skal der foreligge en pædagogisk helhedsplan, som beskriver forløbet før magtanvendelsen samt en handleplan for, hvad personalet fremadrettet vil foretage sig for at forebygge anvendelsen af magt. Sagsbehandling på sundheds- og omsorgsområdet Aftaleholderne på sundheds- og omsorgsområdet er ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes, og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes. Visitationsafdelingen har udarbejdet en vejledning omkring magtanvendelse til personalet. Norddjurs Kommune Tlf

145 Indberetningerne sendes til visitationsafdelingen, som behandler de enkelte sager. Visitationsafdelingen er sparringspartner og har derudover ansvaret for at vurdere, om der er lovhjemmel for magtindgrebet. Er der ikke lovhjemmel, kontaktes det respektive sted, med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten behandles og afgøres i henhold til Servicelovens 125, 126a, 127 og 128. Der skal foreligge en handleplan for, hvordan personalet fremadrettet vil forebygge anvendelsen af magt. M A G T A N V E N D E L S E Oversigt over indberettede magtanvendelser Nedenfor fremgår de samlede indberetninger af magtanvendelser for 2. kvartal Oversigt over indberettede magtanvendelser i 2018 Alarm og pejlesystemer 125, stk. 1 og 125, stk. 2 Fastholdelse 126 Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne 126a NORDDJURS KOMMUNE kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Socialområdet: Område Grenaa: Skovstjernen/Ålunden Psykiatri og Rusmidler: Dolmer Have Psykiatri og Rusmidler: Bofællesskaberne i Glesborg Psykiatri og Rusmidler: AUC Psykiatri og Rusmidler: NO 17 Område Ørum: Nøddebo, Nyvang, Åparken, Kornvænget og Aktivitetstilbud Område Auning/Allingåbro: Banesvinget, Stadionparken. Broagervej og Aktivitetstilbud AC Norddjurs Kommune Tlf

146 Auning og GL. Estrup Område Ørsted: Botilbud: Kærvang, Skovvang og Aktivitetscenter Alarm og pejlesystemer 125, stk. 1 og 125, stk. 2 Fastholdelse 126 Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne 126a M A G T A N V E N D E L S E Aktivitet og uddannelse: Nærheden/STU Norddjurs ANDRE KOMMUNER Marie Magdalene, Syddjurs REGIONALE TILBUD Bakketoften, Hedensted Hinnerup Kollegiet, Horsens Mosetoften, Viborg 1 Møllebækken, Kløvhøj Nørholm Kollegiet, Herning Pilebakken, Them Svalevej, Assentoft Sødisbakke, Mariager 1 1 Sølund, Skanderborg 1 Sct. Mikkel, Viborg Tangkær Bostedet Dannebrogsgade, Viborg 1 PRIVATE TILBUD Hadruplund Sundhed og Omsorg: Digterparken Violskrænten/Grønnegården Fuglsanggården Glesborg Møllehjemmet 9 9 Norddjurs Kommune Tlf

147 Farsøhthus Hjemmepleje Grenå 6 5 Hjemmepleje Glesborg/Allingåbro Alarm og pejlesystemer 125, stk. 1 og 125, stk Fastholdelse 126 Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne 126a M A G T A N V E N D E L S E I alt Tilbageholdelse i boligen 127 Brug af stofseler 128 Flytning af en borger fra en bolig til en anden 129 NORDDJURS KOMMUNE kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Socialområdet: Skovstjernen Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og Aktivitetscenter Bofællesskaber/ AC i Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Ørsted Bo- og Aktivitetscenter Rougsøcentret og GL. Estrup Nærheden AUC NO 17 Norddjurs Kommune Tlf

148 REGIONALE TILBUD Bakketoften, Hedensted Hinnerup Kollegiet, Horsens Tilbageholdelse i boligen 127 Brug af stofseler 128 Flytning af en borger fra en bolig til en anden 129 M A G T A N V E N D E L S E Mosetoften, Viborg Møllebækken, Kløvhøj Nørholm Kollegiet, Herning Pilebakken, Them Svalevej, Assentoft Sødisbakke, Mariager Sølund, Skanderborg Sct. Mikkel, Viborg Tangkær Bostedet Dannebrogsgade, Viborg Sundhed og omsorg: Digterparken Violskrænten/Grønnegården 2 2 Fuglsanggården 4 2 Glesborg Møllehjemmet Farsøhthus 1 Hjemmepleje Grenå Hjemmepleje Glesborg/Allingåbro I alt 7 4 Norddjurs Kommune Tlf

149 Kommentarer til opgørelsen for 2. kvartal 2018 Myndighedsafdelingen: Magtanvendelserne i andet kvartal af 2018 er steget markant og de skyldes hovedsaligt 2 personer, hvoraf den ene person kan tilskrives de 16 af tilfældene og den anden person tilskrives de 12 tilfælde. Den første person med de 16 fastholdelser omhandler den samme person som er beskrevet i første kvartal. En del af fastholdelserne er ikke vurderet til at falde ind under reglerne i Serviceloven, hvorfor Myndighedsafdelingen har afholdt et møde med den samlede medarbejdergruppe med henblik på en drøftelse af baggrunden for de mange magtanvendelser, og en drøftelse af, hvad der kan gøres for at reducere antallet af magtanvendelser på personen. M A G T A N V E N D E L S E Det nævnte VISO forløb, som er beskrevet i første kvartal 2018, er endnu ikke startet. Der har ikke været nogen indberetninger om magtanvendelse på personen i den sidste måned af kvartalet. Den anden person med 12 magtanvendelser skyldes fastholdelser i forbindelse med personlig hygiejne på en borger fra anden kommune. Når antallet fremgår af opgørelsen nu skyldes det, at den anden kommune tidligere har udstedt en generel godkendelse i forbindelse med hygiejne, og det har lovgivningsmæssigt ikke været muligt at forlænge denne yderligere, hvorfor disse magtanvendelser for fremtiden vil fremgå af opgørelserne. Sundhed- og omsorgsområdet: Der har været en stigning af antallet af pejlesystemer på Digterparken. Dette skyldtes, at der har været mange indflytninger i stueetagen af borgere, der har en demenssygdom, hvor det er nemt for beboerne at forlade boligen. Der er også tilflyttet et ægtepar, der ikke er kendt i nærområdet og derfor ikke kan orientere sig, når de er ude at gå tur. Der har været forsøgt med pædagogiske tiltag i hvert tilfælde, inden der er iværksat opsætning af døralarm/pejlesystem. Der er to enkeltstående tilfælde af fastholdelse i hygiejnesituationer på Digterparken og Violskrænten. Disse er begge godkendt. På Fuglsanggaarden er de 5 tilfælde af fastholdelse i hygiejnesituationer i forbindelse med samme borger, der pt. har svært ved at modtage hjælp til personlig pleje. Der arbejdes kontinuerligt på de pædagogiske tiltag og den pædagogiske tilgang i forhold til denne borger. Norddjurs Kommune Tlf

150 Bilag: Opfølgningsplan på tilsynsrapport Område Ørum, Nøddebo Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

151 Vejledning til opfølgningsplan sociale tilbud Hvad kan opfølgningsplanen anvendes til? Opfølgningsplanen er et redskab til at synliggøre, beskrive og dokumentere, hvordan et tilbud sikrer, at konkrete mål for tilbuddets kvalitet nås. Skabelonen kan dermed fungere som en ramme for de tiltag, som tilbuddet iværksætter for at rette op på eventuelle bekymrende forhold. Opfølgningsplanen kan også bruges til at følge op på anbefalinger fra socialtilsynet med henblik på fx at løfte kvalitetsniveauet yderligere, eller hvor tilbuddet af eget initiativ ønsker at styrke kvaliteten i indsatsen. Gennem opfølgningsplanen kan socialtilsynet evt. følge med i den kvalitetsudviklingsproces, som tilbuddet iværksætter. Hvordan anvendes opfølgningsplanen? Opfølgningsplanen udarbejdes af ledelse og medarbejdere i dialog med socialtilsynet. Planen skal være godkendt af tilbuddets ledelse. Af opfølgningsplanen fremgår: Hvilke af de syv temaer i kvalitetsmodellen, opfølgningsplanen relaterer sig til Hvilke konkrete kvalitetsmål/kriterier, der skal opfyldes Hvilke konkrete aktiviteter, der skal iværksættes Hvilke ressourcer, der er til rådighed for gennemførelsen Tidsramme for gennemførelsen Hvordan kvalitetsudviklingen monitoreres og dokumenteres (og med hvilke redskaber/metoder) Hvem, der er ansvarlig for gennemførelsen og for opfølgning Resultat af tilbuddets kvalitetsudvikling. De relevante oplysninger anføres i skabelonen, og de beskrevne tiltag igangsættes. Herefter følges der løbende op på fremdriften, og der konsekvensrettes i skabelonen. Opfølgningsplanen opbevares på et tilgængeligt sted, fx i tilbuddets elektroniske fagsystem mhk

152 Hvordan indgår opfølgningsplanen i dialogen mellem tilbud og Socialtilsyn? Opfølgningsplanen kan benyttes i tilbuddets dialog med socialtilsynet. Opfølgningsplanen kan indgå som en del af opfølgningen på eventuelle afgørelser om påbud. Redskabet er ligeledes relevant ved opfølgning og kvalitetsudvikling på baggrund af socialtilsynets eventuelle anbefalinger. Afhængig af påbuddets eller anbefalingens karakter kan en velovervejet, tidsafgrænset og realistisk opfølgningsplan udgøre troværdig dokumentation for, at tilbuddet kan rette op på forholdene og/eller opnå den ønskede udvikling af kvaliteten. Hvad er forudsætningerne for opfølgningsplanens anvendelse? Som dokumentation og afsæt for dialog mellem socialtilsyn og tilbud kræver opfølgningsplanen ikke kompetencer eller forudsætninger, som ikke allerede forventes at være til stede på tilbuddet og hos socialtilsynet. Skabelonen udgør i sig selv en guide til, hvordan planen udarbejdes. De konkrete tiltag og aktiviteter, som skrives ind i opfølgningsplanen, kan derimod kræve særlige kompetencer, ligesom bestemte redskaber eller metoder kan gøre det. Det er op til tilbuddet at vurdere, om der er behov for ekstern konsulentbistand til at iværksætte de ønskede tiltag og aktiviteter mhk

153 Opfølgningsplan sociale tilbud Beskrivelse/titel: Tilbud/afdeling: Ansvarlig for udfyldelse: Anbefalinger fra Tilsyn Midt Nøddebo Birte Kousted Dato: 26 juni 2018 Ledelsesansvarlig: Birte Kousted Ressourceperson: Carina Corfitz TEMA EMNE MÅL HVAD? HVORDAN? HVORNÅR? DOKUMENTATION HVEM? RESULTAT Skriv og prioriter, hvilke temaer i kvalitetsmodellen planen omhandler 1. prioritet: Målgruppe, metoder og resultater Hvilke forhold skal ændres/ udvikles, og hvad er årsagerne til dette? Fælles og Ens systematisk tilgang i forhold til at dokumentere tilbuddets indsats under borgernes delmål, samt foretage en kontinuerlig opfølgning. Hvad er de konkrete mål for kvalitetsudviklingen? fremgangsmåd e ved dokumentation af indsatsen vedr delmål, Fælles fagligt sprog Hvilke aktiviteter skal iværksættes? Systematisk gennemgang af borgere i kontaktsteams Hvilke ressourcer er til rådighed for at gennemføre tiltagene? Ny mødestruktur Med tid afsat til møde i kontaktteams. Vejledninger for daglig dokumentation og indsatsplaner. Oversigt over metoder og tilgange. Hvad er tidsrammen for gennemførelsen, herunder start- og sluttidspunkt? Ny mødestruktur vedtaget juni 2018 Opstarter august. Eksisterer allerede. Hvordan monitoreres og dokumenteres målene for kvalitetsudviklingen? Synlig ensretning i Nexus. Brug af fagtermer og faglige overvejelser i søvel daglig dokumentation som i indsatsplaner. Hvem er ansvarlig for gennem-førelse og opfølgning på tiltagene? Kontaktpersoner i samarbejde med ressourcepersoner: Carina og. Hvad er resultatet af kvalitetsudviklingsprocessen? At vi dokumenterer ens og taler fælles sprog så vel i drøftelser og arbejdet med borgerne bliver optimeret. Datosat og overholdt opfølgning Kalendersatte opfølgninger Fra august At der fremgår 4 Kører fra september. årlige opfølgninger for delmål i indsatsplaner At det fremgår tydeligt at vi har bedre overblik over borgernes udvikling.

154 Bilag: Tilsynsrapport Område Ørum, Nøddebo Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

155 Tilsynsrapport Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Område Ørum - Nøddebo Godkendt Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Midt Papirfabrikken Silkeborg

156 Tilsynsrapport Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Stamoplysninger om tilbuddet 4 Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet 5 Resultat af tilsynet 5 Vurdering af temaet Uddannelse og beskæftigelse 7 Vurdering af temaet Selvstændighed og relationer 9 Vurdering af temaet Målgruppe, metoder og resultater 12 Vurdering af temaet Sundhed og Trivsel 16 Vurdering af temaet Organisation og ledelse 22 Vurdering af temaet Kompetencer 26 Vurdering af temaet Fysiske rammer 29 Økonomisk Tilsyn 32 Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. 33 Rapporten er udskrevet

157 Tilsynsrapport Læsevejledning Tilsynsrapportens indhold Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor tilbuddet selv har indberettet bl.a. stamoplysninger. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Udover en samlet vurdering af kvaliteten hos tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra Kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet været administrativt og ikke indeholde et konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, hvor henne og hvorvidt de var anmeldt eller uanmeldt. Efter endt høringsperiode vil udvalgte oplysninger fra tilsynsrapporten blive publiceret på Tilbudsportalen. Det drejer sig om den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår. Kvalitetsmodellen Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos tilbuddet ud fra en Kvalitetsmodel, som er beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornøden kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Temaer - Uddannelse og beskæftigelse - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og Trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer I kvalitetsmodellen er både 'Gennemsnitlig bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. 3

158 Tilsynsrapport Stamoplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Område Ørum - Nøddebo Hovedadresse Stenvadvej Ørum Djurs Kontaktoplysninger Tlf: bik@norddjurs.dk Hjemmeside: Tilbudsleder CVR nr. Birte Kousted Virksomhedstype Tilbudstyper Offentlig ABL 105, stk. 2 (almen ældrebolig/ handicapvenlig bolig) Afdelinger Afdeling Adresse Pladser i alt Tilbudstyper Pladser i alt 15 Nøddebo Stenvadvej Ørum Djurs 15 almen ældrebolig/ handicapvenlig bolig (ABL 105, stk. 2), Pladser på afdelinger 15 Målgrupper 18 til 85 år (udviklingshæmning, angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse) 18 til 85 år (angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse) 18 til 85 år (udviklingshæmning, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse) 18 til 85 år (demens, forandret virkelighedsopfattelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse) 18 til 85 år (angst, forandret virkelighedsopfattelse, hjemløshed, alkoholmisbrug) 4

159 Tilsynsrapport Resultat af tilsynet Status for godkendelse Godkendt Tilsynet er gennemført Tilsynet er udført af Tilsynskonsulenter Indebar tilsynet et fysisk besøg Dato for tilsynsbesøg Socialtilsyn Midt Nathalie Nowicki (Tilsynskonsulent) Sanne Merete Sommer (Tilsynskonsulent) Ja : Stenvadvej 3, 8586 Ørum Djurs (Uanmeldt) Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet Socialtilsyn Midt vurderer, på baggrund af det anmeldte driftsorienterede tilsyn samt den fremsendte dokumentation, at tilbuddet lever op til kravene jævnfør 6 i Lov om Socialtilsyn og dermed, at tilbuddet har den fornødne kvalitet. Tilbuddet er godkendt til 15 pladser der drives jf. ABL 105, stk. 2, hvor der ydes støtte jf. SEL 85. I den samlede vurdering er lagt vægt på, at: - borgerne via deres individuelle beskæftigelse i internt eller eksternt beskæftigelsestilbud, har mulighed for at udfolde sig gennem aktiviteter, som understøtter den enkeltes trivsel og udvikling samt inklusion i samfundslivet. - borgerne med udgangspunkt i deres individuelle ønsker og behov, støttes til at leve et aktivt liv med relationer, socialt samvær og aktiviteter. Tilbuddet vurderes integreret i lokalsamfundet og understøtter borgerne i deres kontakt til familier og netværk. - tilbuddet har en klar, men bredt sammensat målgruppe og kan redegøre for sammenhænge mellem målgruppe, målsætninger og resultater. - tilbuddet tager udgangspunkt i relevante faglige metoder og tilgange i form af Gentle Teaching og MI, som understøtter borgernes trivsel samt udvikling eller vedligeholdelse af færdigheder og kompetencer. - tilbuddet arbejder aktivt med at forbedre deres resultatdokumentation og kvalitetssikring af den pædagogiske indsats. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet kan synliggøre, at tilbuddets pædagogiske og sundhedsfaglige indsats i samarbejde med den enkelte borger fører til positive resultater. - tilbuddet søger at understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed gennem relevante pædagogiske og sundhedsmæssige tiltag i forhold til borgernes forskellige udfordringer og søger at sikre, at borgerne har indflydelse og medbestemmelse og igennem dialog og anerkendelse, respekterer borgernes ønsker. - tilbuddet forebygger magtanvendelser igennem en ikke-konfronterende og konfliktnedtrappende tilgang, og har fokus på forebyggelse af vold og overgreb igennem relevante faglige tiltag samt beskrevne retningslinjer og procedurer. - tilbuddet er hensigtsmæssig organiseret og har en kompetent og ansvarlig ledelse med en leder og en afdelingsleder. Ledelsen sætter tydelige rammer for tilbuddets udvikling, bl.a. gennem et styrende værdigrundlag, som understøtter en anerkendende kommunikations- og organisationskultur, der fremmer samarbejde og koordination til gavn for den hjælp og støtte borgerne modtager. - medarbejderne har relevante formelle og personlige kompetencer, som gør dem i stand til at opbygge gode relationer til borgerne og yde borgerne en individualiseret indsats, med udgangspunkt i borgernes psykosociale funktionsniveau. - tilbuddets fysiske rammer bidrager til borgernes trivsel og giver mulighed for at understøtte borgernes selvstændighed samtidig med, at borgerne kan indgå i sociale relationer og aktiviteter med hinanden. - der vurderes at være en økonomisk ramme vedrørende normering, kompetenceudvikling og øvrige aktivitetsomkostninger, der understøtter et kvalitetsniveau svarende til tidligere år og som favner tilbuddets 15 godkendte pladser. Særligt fokus i tilsynet 5

160 Tilsynsrapport Der er ved det driftsorienterede tilsyn torsdag d. 17. maj 2018 blevet undersøgt følgende: - Tema 3 Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 3 + indikator 3a + 3b + 3c + 3d - Tema 4 Sundhed og trivsel Kriterium 6 + indikator 6a + 6b - Tema 6 Kriterium 10 + indikator 10a + 10b Økonomi Der er ikke lavet ændringer i tekst og scoringer i følgende: - Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse - Tema 2 Selvstændighed og relationer - Tema 4 Sundhed og trivsel Kriterium 4 + indikator 4a + 4b Kriterium 5 + indikator 5a + 5b + 5c Kriterium 7 + indikator 7a - Tema 5 Organisation og ledelse - Tema 7 Fysiske rammer Opmærksomhedspunkter 6

161 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at borgerne via deres individuelle beskæftigelse i internt eller eksternt beskæftigelsestilbud, har mulighed for at udfolde sig gennem aktiviteter, som understøtter den enkeltes trivsel og udvikling samt inklusion i samfundslivet. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets integrerede dagtilbud "Aktiveringen" efter Servicelovens 103 og 104, er med til at tilbyde en særlig tilrettelagt indsats og afskærmning, for de borgere, som har brug herfor. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at tilbuddet forsøger, at motivere de borgere, som har svært ved at fastholde sig i arbejde. Gennemsnitlig vurdering 4,5 Udviklingspunkter Kriterium 01 Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets bedømmelse, at kriteriet er opfyldt. Der er lagt vægt på, at: -ledelse og medarbejdere reflekterende og med eksempler fra daglig praksis, fortæller om samarbejdet med borgenes beskæftigelsestilbud, og tilbuddets samlede fokus herpå. Medarbejderne begrunder især, hvordan de understøtter borgerne til at udnytte deres fulde potentiale i forhold til beskæftigelse, og hvordan det via eksempelvis skemaer, søges at motivere borgerne, og hvordan der samarbejdes med beskæftigelsestilbuddene om den samlede indsats. -tilbuddet ikke direkte står for at udarbejde mål for borgerne beskæftigelse, da dette er beskæftigelsestilbuddenes opgave, men samarbejder om det, da medarbejderne kender borgerne og deres individuelle ønsker og funktionsniveau. Et vigtigt element heri, er at anerkende borgernes forskelligheder, ressourcer og behov. -tilbuddets integrerede dagtilbud Aktiveringen efter Servicelovens 103 og 104, tilbyder en særlig tilrettelagt indsats og afskærmning, for de borgere som har brug herfor. 7

162 Tilsynsrapport Indikator 01.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -lederen fortæller, at målene ligesom ved tilsynet i 2015 opstilles af tilbuddet via Aktiveringen, som er et integreret dagtilbud i organisationen efter Servicelovens 103 og 104, for de borger som er knyttet hertil. For de borgere som er tilknyttet ekstern beskæftigelse, opstilles målene af eksternt beskæftigelsestilbud. Beskæftigelsestilbuddene, både internt og eksternt, følger op på målene og formidler det videre til botilbuddet samt deltager i handleplansmøder. Ledelsen fortæller ved tilsynet i 2016, at tilbuddet har skiftet Aveleo ud med et nyt system, Nexus, og at tilbuddet ser det som en rød tråd i forhold til det målrettede arbejde med at dokumentere mellem dag- og døgndel. -ledelsen og medarbejdere samstemmende bekræfter og fortæller om, hvordan borgerne inddrages i opstilling af mål og opfølgning, i det omfang det er muligt i forhold til borgernes funktionsniveau. -medarbejderne ligesom ved tilsynet i 2015 fortæller, at det er beskæftigelsestilbuddene, der står for at opstille målene, og at de fungerer som sparringspartner til beskæftigelsestilbuddene, herunder med deres kendskab til borgerne og hvis borgerne fortæller om eller reagerer på oplevelser fra beskæftigelsestilbuddene. Desuden er medarbejderne med til at motivere og støtte de borgere, som har brug for det, til at komme af sted på arbejde. -medarbejderne med eksempler fra daglig praksis tilkendegiver forståelsen for de borgere, som har et højere aktivitetsniveau, og udtrykker ønsker om aktivitet. Ligeledes fortæller medarbejderne, at de søger at motivere de borgere, der ikke længere ønsker tilbud om beskæftigelse, til ligeledes at have en dagligdag med gode oplevelser og mening, herunder småopgaver og samvær. -ledelsen og medarbejdere fortæller, at de dagligt er i kontakt med borgernes beskæftigelsestilbud, som henter og bringer borgerne. Medarbejderne fortæller ligeledes, at de følger op på borgerne via telefonsamtaler med dagtilbuddene, og ligeledes i Nexus, hvor målene kan ses. Dog fortæller medarbejderne, at det kun er de borgere der i forvejen er indskrevet på Nærheden og i Aktiveringen, at målene kan ses og følges op, men at man arbejder på at få alle borgere oprettet. Målene og opfølgning herpå for de borgere, der ikke er oprettede endnu, overleveres derfor mundtligt, hvorefter medarbejderne skriver det ind i Nexus. -de pårørende oplever, at medarbejderne støtter deres pårørende, og at de ser vedkommende som en rosenknop, der hele tiden folder sig ud, og viser nye sider. Indikator 01.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.b Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -socialtilsynet sammen med ledelsen gennemgår borgeroversigten, hvoraf det fremgår, at: 1 borger er pensionist og inddrages i småopgaver, samt det, han selv giver udtryk for at have lyst til. 3 borgere er tilknyttet Nærheden, hvoraf den ene er en 103 plads, 6 er på Nøddebos interne beskæftigelsestilbud; Aktiveringen. 1 borger er aktivt drikkende, og tilbuddet søger at motivere borgeren, som er tilknyttet aktiveringen, til at deltage i aktiviteterne og fortæller, at borgeren kun er interesseret i at køre med træ, da det giver en løn pr. kørsel. Ledelsen og medarbejderne fortæller, at denne borgers tilknytning til Aktiveringen, er sporadisk. 1 borger, som er alkoholdement, har ingen beskæftigelse og har heller ikke ønske herom. -medarbejderne fortæller om borgernes forskellige udfordringer, herunder for nogle borgers vedkommende motivation for at møde op i de aktuelle beskæftigelsestilbud. Medarbejderne fortæller ligeledes, at de tolker, at de fleste borgere generelt trives med deres tilhørsforhold til dagtilbuddene. De borgere som socialtilsynet taler med, fortæller, at de er glade for at gå på arbejde. Indikator 01.c Udgået fra d. 1 januar

163 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Selvstændighed og relationer Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at borgerne med udgangspunkt i deres individuelle ønsker og behov, støttes til at leve et aktivt liv med relationer, socialt samvær og aktiviteter. Tilbuddet støtter borgernes selvstændighed med udgangspunkt i konkrete mål og følger op herpå. Tilbuddet er integreret i lokalsamfundet og understøtter borgernes kontakt med deres familie og netværk, blandt andet ved at tilbyde borgerne kørsel, ved at være åben overfor besøg i tilbuddet og ved at invitere til årlige højtidsarrangementer. Gennemsnitlig vurdering 4,3 Udviklingspunkter Kriterium 02 Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Bedømmelse af kriterium 9

164 Tilsynsrapport Det er socialtilsynets bedømmelse, at kriteriet er opfyldt. Der er lagt vægt på, at: -tilbuddet tilbyder aktiviteter og vægter borgernes medbestemmelse og medinddragelse uanset funktionsniveau. Der er stor variation i funktionsniveauet, hvilket kræver, at medarbejderne har et bredt kendskab til målgruppens behov. -borgerne udvikler deres sociale kompetencer og selvstændighed via de individuelle mål, som er opstillet i de pædagogiske indsatsplaner. -borgerne tilbydes aktiviteter og socialt samvær både indenfor og udenfor tilbuddets rammer, samt at tilbuddet vægter at være en integreret del af lokalsamfundet med henblik på, at borgerne skal have gode vilkår for at udvikle sociale kompetencer og selvstændighed. -tilbuddet er åbent overfor samarbejde med borgernes familie og netværk, ved at de altid er velkomne til at komme på besøg, og at medarbejderne kan være borgerne behjælpelige med planlægning af besøg og kørsel. Indikator 02.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -lederen lige som ved tilsynet i 2015 fortæller, at det at sikre selvstændighed og social udvikling hos borgerne, er en del af tilbuddets kerneopgave og indgår i tilbuddets Must Win Battles. Ved tilsynet i 2016, har socialtilsynet modtaget beskrivelse af tilbuddets kerneopgave, hvori der blandt andet er medskrevet, at et mål er, at borgerne føler sig inddraget, kender de udvalgte indsatsfelter og ved, hvad de træner og øver sig på. -socialtilsynet har modtaget beskrivelse af tilbuddets resultatdokumentation, hvori der er eksempler på, hvordan borgerne støttes i at opnå størst mulig selvstændighed. Herunder hvordan det konkret er et mål, at en borger, der er aktivt drikkende, får en stabil og værdig hverdag idet borgeren får hjælp til at opdele og overskue brugen af penge. Borgeren bekræfter dette overfor socialtilsynet, og fortæller, at det betyder, at han på trods af sit forbrug, bliver respekteret. -ledelse og medarbejdere fortæller, at der opstilles individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed i pædagogiske indsatsplaner, med udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og funktionsniveau. Socialtilsynet har modtaget to indsatsplaner, hvor målene er beskrevet med konkrete anvisninger og adskiller hvad der er borgerindsats, medarbejderindsats og evt. pårørende/andre indsats med henblik på at målet opnås. -ledelsen oplyser, at der løbende bliver fulgt op på målene sammen med borgerne samt at målene drøftes på teammøde hver 2 uge. Målene i indsatsplanen tager udgangspunkt i SEL 141 kommunale handleplan, og at der følges op med sagsbehandler minimum én gang årligt. Dette bekræfter medarbejderne, som ligeledes fortæller om, hvordan borgerne søges inddraget i de konkrete mål. -en medarbejder ved dokumentgennemgangen viser socialtilsynet, hvordan indsatsmålene følges op, herunder daglig dokumentation i Nexus. -leder og medarbejdere reflekterende fortæller om arbejdet med målgruppen, som de beskriver som uhomogen qua borgernes alder, deres problemstillinger og funktionsniveau, hvilket medfører, at nogle borgere har lettere ved selvstændighed og ved at indgå i sociale sammenhænge end andre. Medarbejderne fortæller, at de er udfordrede, da borgerne ligger på forskellige niveauer, og at det i forhold til selvstændighed og relationer betyder, at de i forhold til nogle af borgerne, må tage initiativ til særligt tilrettelagte aktiviteter, der er i tråd med borgernes ønsker og behov. -de pårørende fortæller, at de oplever, at medarbejderne tager hånd om alt vedrørende borgerne, herunder øger deres pårørendes selvstændighed og ønsker herom, eksempelvis ved selv at kunne handle ind og holde lejligheden pæn. Indikator 02.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.b Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -ledelse og medarbejdere fortæller om de sociale relationer borgerne har udover dem, de har i kraft af deres samvær som naboer i tilbuddet. Medarbejderne fortæller, at de søger at inddrage borgerne i arrangementer og aktiviteter, som danner mening, men at de fleste borgere har svært herved på eget initiativ. -lederen fortæller, at Brugsen er et populært mål for borgerne, og at de er kendte og accepterede i bybilledet i Ørum, og at lokalsamfundet holder øje med borgerne på en omsorgsfuld måde, og kontakter tilbuddet, såfremt 10

165 Tilsynsrapport der er brug herfor. -lederen fortæller, at som noget forholdsvis nyt, kommer byens præst af og til på besøg og deltager gerne i de aktiviteter, der er arrangeret i tilbuddet. En strikkeklub fra byen har haft lokaler på tilbuddet, hvor en af tilbuddets borgere, deltog. Dog er strikkeklubben opløst igen. Der afholdes årlige høstmarkeder og ved juletid, Lucia, hvortil der er god opbakning fra borgerne i Ørum. -ledelsen og medarbejdere fortæller, at der arrangeres kvinde og herreture på tværs af botilbuddene, og at der ligeledes laves interne arrangementer for borgerne på Nøddebo. I sommeren 2016 har borgerne deltaget i en charterferie til Mallorca. -de pårørende fortæller, at det er deres indtryk, at borgerne trives med de arrangementer som tilbuddet planlægger, og at de altid føler sig meget velkomne i tilbuddet. Indikator 02.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.c Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -medarbejderne oplyser, at ca. halvdelen af borgerne har kontakt til deres familie og netværk. Enkelte borgere har faste aftaler med de pårørende i forbindelse med ferier og weekender. -medarbejderne fortæller, at de gerne er behjælpelige med at tage kontakt, hvis borgeren ønsker det, og også gerne er behjælpelige med kørsel. -ledelse og medarbejdere fortæller, at familie og netværk er velkomne til at komme på besøg i dagligdagen og at tilbuddet jf. indikator 2.b, inviterer til arrangementer og aktiviteter i forbindelse med højtider. Ligeledes fortæller lederen, at der er tilknyttet 2 frivillige til tilbuddet, men ønsket kunne være flere. Lederen fortæller, at det er en udfordring at få frivillige der vil lave faste gentagende aftaler med tilbuddets borgere. Det er lettere ved enkeltarrangementer. Indikator 02.d Udgået fra d. 1 januar Indikator 02.e Udgået fra d. 1 januar

166 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe (r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Vurdering af tema Socialtilsyn Midt vurderer, at Område Ørum Nøddebo har en klar, men bred målgruppe, hvor tilbuddet kan redegøre for sammenhænge mellem målgruppe, målsætninger og resultater. Socialtilsynet vurderer i forlængelse af ovenstående, at tilbuddets faglige afsæt gentle Teaching og MI, ses anvendt i praksis og er relevante faglige metoder og tilgange, som understøtter borgernes trivsel samt udvikling og/eller vedligeholdelse af færdigheder og kompetencer. Socialtilsynet vurderer, at Nøddebo arbejder aktivt med at forbedre tilbuddets resultatdokumentation og kvalitetssikring af den pædagogiske indsats. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet kan synliggøre, at tilbuddets indsats i samarbejde med borgerne gør, at borgerne opnår positive resultater ud fra de mål, som forbedrer deres livskvalitet. Det vurderes ligeledes, at Nøddebo arbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. Gennemsnitlig vurdering 4,5 Udviklingspunkter Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet implementerer en fælles og systematisk tilgang i forhold til at dokumentere tilbuddets indsats under borgernes delmål samt foretager en kontinuerlig opfølgning. Kriterium 03 Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Bedømmelse af kriterium 12

167 Tilsynsrapport Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med afsæt i en klar, men bred målgruppebeskrivelse, og arbejder med relevante faglige tilgange og metoder, der understøtter at der kan opnås positive resultater i samarbejde med borgerne. Socialtilsynet bemærker, at et positivt resultat også kan være vedligehold af færdigheder. Ovenstående begrundes ud fra, at tilbuddet taler et fælles sprog, som afspejler sig gennem interview, iagttagelser og det materiale som socialtilsynet har fået udleveret. Socialtilsynet finder, at tilbuddet anvender Gentle Teaching, MI i praksis og praktiserer tilbuddets målsætning om, at borgerne skal opleve mestring i eget liv. Socialtilsynet vurderer, at ledelsen understøtter medarbejderne i at udvikle den pædagogiske praksis hos en borgergruppe, som ved siden af udviklingshæmning, har somatiske problematikker, og tilmed udfordres af forskellige komplekse psykiatriske problemstillinger. Dette ses blandt andet ud fra det udviklingsarbejde faciliteret af VISO, hvor tilbuddet aktuelt har fået en række anbefalinger, som forventes at blive indarbejdet i praksis til gavn for den konkrete borgers trivsel, borgergruppen i øvrigt samt arbejdsmiljøet for medarbejderne. Socialtilsynet vurderer endvidere, at tilbuddet leverer en høj faglighed, det være sig ud fra iagttagelser af praksis, samtale med borger og medarbejder samt leders italesættelse af tilbuddets virke. Dette ses også eksemplificeret gennem de borgere, som kommer i lokalsamfundet og som kan have svært ved at leve op til samfundets normalitetsbegreber. Der italesatte leder et eksempel om en borger, hvor tilbuddet har indkøbt et par seler i forsøg på at imødekomme, at borgeren taber sine bukser i offentlighed. Et andet eksempel er at tilbuddet har købt en ølbænk og sat den på en udsigtspost i håbet om, at borgeren vil benytte den i stedet for at gøre sig uheldigt bemærket i lokallivet, og fordelen ved udsigtsposten er, at borgeren alligevel vil kunne følge med i livets gang fra sin ølbænk. Socialtilsynet vurderer også, at målene i de kommunale handleplaner medskrives i borgernes indsatsplaner, hvilke der følges op på ved handleplansmøder. Socialtilsynet vurderer dog fortsat, at tilbuddet med fordel kan omsætte deres faglige praksis til at omfatte en øget opfølgning af arbejdet med delmål, som kan anvendes til videndeling. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder konstruktivt med at dokumentere positive resultater, og arbejder systematisk ud fra sygeplejefaglige udredninger og døgnrytmeplaner for alle borgere. Socialtilsynet lægger særligt vægt på i vurderingen, at tilbuddet løbende har erfaringsopsamling med hensyn til, hvad den enkelte borger profiterer af under opholdet, og ligeledes indhenter ekstern konsulentbistand om nødvendigt. Endelig vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet samarbejder med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet er opmærksom på, om borgerne kan profitere af misbrugsbehandling. Adspurgt fortæller leder og medarbejder, at der aktuelt ikke samarbejdes med misbrugscenter, da ingen af borgerne, der aktuelt har et misbrug, er motiveret for at holde op med at drikke eller at komme i behandling. Indikator 03.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.a Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at oversigt over den aktuelle gruppe af borgere beskriver, at målgruppen består af voksne borgere med omfattende psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, som følge af udviklingshæmning, psykiatriske lidelser, alkoholmisbrug og/eller demens. Dette er i overensstemmelse med leder og medarbejders udsagn, indeholdes i tilbuddets godkendelse og fremgår ligeledes på Tilbudsportalen. Af borgerlisten fremgår endvidere, at den nuværende gruppe på 14 borgere (der er aktuelt en ledig lejlighed) aldersmæssigt er fra 49 til 82 år. Leder og medarbejder beskriver, at størstedelen af borgerne, der har boet i tilbuddet siden 2012, bliver tiltagende plejekrævende. Det betyder, at demens fremtræder og ændringer i adfærd hos borgere, der ikke kan det samme psykisk og/eller fysisk som tidligere. Der er særligt én borger, som tilbuddet har arbejdet intenst med at finde nye strategier til at imødekomme borgerens behov og undgå konflikter og magtanvendelser i forbindelse med hygiejne. Socialtilsynet har modtaget netop afsluttet VISO rapport, som giver tilbuddet anbefalinger til handlemuligheder i forskellige situationer, hvor borgeren kan have det svært. Socialtilsynet lægger vægt på, at tilbuddet arbejder ud fra følgende tilgange og metoder og kan overfor socialtilsynet redegøre for disse: Der arbejdes grundlæggende ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor selvstændigheds- og social færdighedstræning vægtes, med henblik på, at forbedre borgernes funktionsevne og udviklingsmuligheder eller vedligeholde funktionsniveauet. Dette understøttes af de døgnrytmeskemaer og dagbogsnotater, som socialtilsynet har modtaget vedrørende to borgere. -lederen og medarbejder redegør endvidere om deres faglige afsæt filosofien Gentle Teaching, som justeres individuelt til den enkelte borger i forhold til at skabe et godt grundlag for relationsdannelse, tryghed, forudsigelighed og struktur. Dette omsættes eksempelvis via kontakt-ø, hvor det er meget forskelligt hvor meget borgerne ønsker og har brug for i den forbindelse. En borger har minimum 15 minutter hver dag andre har det ugentligt. En tredje borger ringer gentagne gange om dagen for at få vished om detaljer. 13

168 Tilsynsrapport Dette beskrives også i form af borgernes indirekte indflydelse på kontaktpersoner. Et eksempel herpå er, at kontaktpersoner tildeles ud fra en antagelse om hvad ledelse og medarbejdere opfatter som borgerens perspektiv. Lederen fortæller, at de nuværende tilgange og metoder giver mening, da de tager afsæt i den enkelte borger og understøtter tilbuddets målsætning om, at borgerne støttes i at mestre deres liv så selvstændigt som muligt. Der er ligeledes lagt vægt på, at Socialtilsynet ved den fælles frokost med borgerne, observerer, at medarbejderne arbejder med Gentle Teaching i praksis, og blandt andet anviser borgerne i stedet for at afvise dem i deres ønsker og adfærd. Der lægges tillige vægt på, at medarbejder udtaler, at de borgere der har alkoholrelaterede udfordringer, samtidigt har kognitive nedsættelser og psykiatriske overbygninger, og derfor profiterer af tilbuddets metoder og faglige tilgange. Medarbejder redegør for, hvordan tilbuddet anvender dele fra motiverende samtaler (MI) og det ses af kompetenceoversigt, at medarbejderne har fået et kursus i dette år vedrørende opfølgning i MI. Leder oplyser i forlængelse af dette, at tilbuddet anvender en pixiudgave, som relaterer sig til arbejdet med metoden på Nøddebo. Socialtilsynet har ved tidligere tilsyn modtaget materiale, hvori der anvises hvordan tilbuddet arbejder med tilgangen MI. Indikator 03.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.b Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. 3 (i middel grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i middel grad. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at socialtilsynet har fået udleveret indsatsplaner, døgnrytmeplaner og aftaleskema for to borgere, udvalgt på tilsynsdagen. I dokumenterne beskrives indsatsmål bestilt af myndighed, som knytter sig an til udvikling og vedligehold af færdigheder indenfor selvstændighed og sociale relationer. Indsatsmål er omsat til delmål og der er udarbejdet medarbejderindsats, borgerens indsats, metodevalg til at arbejde med indsatsen samt evaluering. Der lægges også vægt på, at notaterne i dagbog omhandler medarbejder- og borgerindsats omkring de opstillede delmål og det beskrives hvordan arbejdet med disse forløber. Der lægges tillige vægt på, at dokumentationen ikke foretages systematisk under de enkelte delmål. Leder tilkendegiver, at det er tilbuddet endnu ikke systematiske omkring og bruger formuleringen "det hænger". Socialtilsynet får ved dokumentgennemgang fremvist journalsystemet af en medarbejder ser hvordan, den daglige dokumentation foretages i Nexus. Medarbejderen fortæller, at der er et delt ansvar i forhold til de pædagogfaglige beskrivelser og de sundhedsfaglige beskrivelser og den fordeling er velfungerende. Alle medarbejdere dokumenterer i nexus om den daglige gang, men medarbejder italesætter, at et systematisk fokus på at dokumentere i forhold til de enkelte delmål ikke sker. Arbejdet omkring det foregår helt sikkert. Socialtilsynet bemærker, at ledelsen sammen med medarbejderne har besluttet og igangsat at implementere en elektronisk kalender, hvilket forventes at betyde, at det er tydeligt, at en bestemt opgave bliver fulgt til dørs. Eksempelvis evaluering af delmål. I tråd med ovenstående ses dog også, at sidst registreret evaluering gældende for den ene borger er foretaget i Nexus d. 13. juni 2017 og den anden borgers delmål er sidst evalueret 25. november Ovenstående er i tråd med leder og medarbejders udsagn om status for hvor langt tilbuddet er kommet i ambitionen om at foretage opfølgninger på delmålene. Leder og medarbejder beskriver, at det er varierende hvor langt tilbuddet er kommet i samarbejde med den enkelte borger. Leder udtaler jævnfør ovenstående, at der fra ledelsens side er fokus på, at dokumentation og opfølgning skal ske ensrettet og systematisk. Der lægges ligeledes vægt på, at leder og medarbejder italesætter hvordan tilbuddet løbende drøfter deres pædagogiske og sundhedsmæssige indsats. Leder og medarbejder oplyser, at de evaluerer på borgernes delmål, taler med dem om disse, om hvordan de ønsker indsatsen og hvori samarbejdet skal foregå. Leder og medarbejder italesætter også, at borgernes forskellige funktionsniveau har en væsentlig betydning for hvor stor en deltagelse den enkelte borger mestrer. Medarbejder fortæller, at der afholdes teammøde hver 14. dag, hvor borgerne skiftevis bliver gennemgået, blandt andet op til afholdelse af handleplansmøder. Lederen fortæller endvidere, at drøftelser sker med deltagelse af tilbuddets psykolog. Slutteligt lægges vægt på, at leder og medarbejder samstemmende udfolder, hvordan der flere gange dagligt afholdes overlap, og dette har høj prioritet, så medarbejderne er forberedte på, om der er særlige hensyn som skal tages i forhold til borgerne. Indikator 03.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.c Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. 5 (i meget høj grad opfyldt) 14

169 Tilsynsrapport Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at der foreligger kommunale handleplaner, jf. SEL 141 på de aktuelt 14 borgere med visiteret mål fra myndighed. Indsatsplanerne tager udgangspunkt i de kommunale handleplaner, og minimum 1 gang årligt afholdes handleplansmøde. I bedømmelsen indgår, at leder og medarbejder samstemmende oplyser, at der opnås positive resultater for alle borgere ud fra de mål, som de er visiteret. Dette bekræftes af borger, som socialtilsynet talte med. Et af vedkommendes mål er at få bedre styr på sin økonomi og dette mål sker der hele tiden udvikling indenfor. Borger udtaler, at vedkommende har brug for medarbejdernes støtte dertil og samarbejdet omkring det udvikles hele tiden. Medarbejder fortæller, at en borger kommer ud at handle og derved arbejder med sit mål omkring selvstændighed og at komme ud i omverden. Medarbejder peger på, at medarbejdernes systematik i forhold til at overholde strategier har medført en positiv udvikling for borgeren, at vedkommende tør arbejde med det, der er svært - såsom at overkomme at komme ud til trods for, at vedkommende ønsker dette. Ledelsen fortæller i forlængelse af ovenstående, at der er et tæt og positivt samarbejde med visiterende kommuner, og god dialog omkring borgernes mål for opholdet. Indikator 03.d Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.d Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at leder og medarbejder samstemmende beskriver, hvordan de udøver et aktivt samarbejde med relevante aktører, som tager udgangspunkt i borgernes trivsel og bestillinger fra myndighed. Aktuelt samarbejdes med VISO, hvor kontaktperson har det tætte samarbejde med VISO specialisten men alle medarbejdere er til stede, når VISO specialisten kommer og sparrer/underviser medarbejderne i forhold til den konkrete borger. Leder og medarbejder fremhæver og eksemplificerer derudover tilbuddets samarbejde med aktuelle aktører såsom M-ambulatoriet, demenskoordinatorer, specialtandlæger, bandagister og ergo- og fysioterapeuter. Aktører der aktuelt samarbejdes aktivt med i forhold til borgernes mål der knytter an til fysiske og psykisk sundhed, sociale relationer og selvstændighed. 15

170 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Sundhed og Trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Vurdering af tema Socialtilsyn Midt vurderer, at Område Ørum Nøddebo søger at understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed gennem relevante pædagogiske og sundhedsmæssige tiltag i forhold til borgernes forskellige udfordringer, herunder borgere med et aktivt alkoholmisbrug. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at Nøddebo, under hensyn til målgruppens forskellige forudsætninger, søger at sikre, at borgerne har selvbestemmelse og medindflydelse og gennem dialog og anerkendelse, respekterer borgernes ønsker. Socialtilsynet vurderer endvidere, at Nøddebo forebygger magtanvendelser igennem en ikke-konfronterende og konfliktnedtrappende tilgang, tilbuddet er vedvarende undersøgende på at finde nye strategier, som er respektfulde og tager højde for borgernes funktionsniveau. Desuden vurderer socialtilsynet, at tilbuddet i praksis arbejder systematisk med forebyggelse af vold og overgreb gennem relevante faglige tiltag samt beskrevne retningslinjer og procedurer. Gennemsnitlig vurdering 4,5 Udviklingspunkter Kriterium 04 Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse. Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at Nøddebo understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet. I vurderingen lægges der vægt på, at ledelsen og medarbejderne fremlægger eksempler fra daglig praksis, hvoraf det fremstår overfor Socialtilsynet, at borgerne søges inddraget i både individuelle og fælles forhold i tilbuddet. Det er ligeledes Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet forholder sig til de etiske dilemmaer, som arbejdet med målgruppen rummer med hensyn til at understøtte borgerne selv- og medbestemmelse. Det er vurderingen, at tilbuddet både understøtter borgere, som selvstændigt kan give udtryk for egne ønsker, og borgere, hvor det er medarbejderne, som med kendskab til borgerne, må tolke uudtalte ønsker ud fra borgernes signaler. Indikator 04.a Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. 16

171 Tilsynsrapport Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.a 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -2 borgere fortæller, at de er glade for medarbejderne som lytter til deres ønsker. Begge borgere fortæller under Socialtilsynets besøg i deres lejligheder, at medarbejderne støtter dem med forskellige ting, og at borgerne har tillid til medarbejderne og føler, at de anerkender borgernes behov. Eksempelvis fortæller den ene borger, at medarbejderne ikke ser ned på vedkommendes daglige forbrug af alkohol, men hjælper med at skabe rammer, så forbruget ikke generer de andre borgere, og guider vedkommende i at overholde eget ønske om mindre dagligt indtag. Den anden borger fortæller, at selvom vedkommende har en alarm om håndledet, altid kan komme i kontakt med medarbejderne. Ligeledes fortæller borgeren, at medarbejderne har en god portion humor, og at der altid er plads til små drillerier. -Socialtilsynet observerer, at medarbejderne er hjælpsomme i forbindelse med frokosten og giver borgerne plads og tid til at fortælle om formiddagens oplevelser, og hjælper med at introducere Socialtilsynets formål med besøget i tilbuddet. Ligeledes ser Socialtilsynet, at en borger bliver puttet og efterfølgende får et middagshvil i fællesstuen, og bedømmer, at medarbejderne anerkender borgerens behov, og samtidigt respekterer, at fællesstuen også danner rammen om borgerens hjem. -ledelsen med eksempler fra daglig praksis fortæller om, hvordan borgerne søges mødt og forstået, og at der er tale om et samarbejde med den enkelte borger. Eksempelvis fortæller lederen, om forsøget på at afklare en borgers ønske om at beholde en kat, som borgeren har haft med ved indflytningen. Lederen fortæller også, at tilbuddet anvender visuelle støttesystemer til borgerne i det omfang, de har brug for det, og at borgerne er med til at sætte billeder op af de medarbejdere, der er på arbejde. Ligeledes fortæller lederen, at anerkendelse også handler om at støtte borgerne i andre end de sædvanligvise kendte udfordringer, og gribe det, borgerne taler om og er optaget af. Lederen fortæller, at en borger har spurgt om, hvilke fisk man kan fange i Limfjorden, hvilket har skabt en dialog om ønsket om af fiske på en forestående sommerhusferie. Endvidere fortæller ledelsen, at de iagttager de små udviklingsskridt, herunder at der er borgere, der selv søger ned i Aktiveringen, og at medarbejderne søger at gøre borgerne interesseret i det, der sker i tilbuddet. -medarbejderne fortæller om eksempler fra daglig praksis, og om hvordan de søger at favne og rumme borgernes meget forskellige behov og udtryksformer. Medarbejderne fortæller blandt andet, at kendskabet til den enkelte borger og tolkning af deres signaler, kan være med til at afklare, hvad borgerne med meget lidt eller intet verbalt sprog, har lyst til. Andre borgere kan selv formulere ønsker og kommer med forslag til ting, de gerne vil deltage i. -Socialtilsynet observerer, at tilbuddet anvender billeder af medarbejderne på en tavle i fælleslokalet, hvilket medarbejderne fortæller er for at imødekomme borgernes behov for forudsigelighed, da de har behov for, at vide hvem der møder ind. Indikator 04.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.b Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -lederen fortæller, at der afholdes beboermøder ved behov, men ca. 1 gang om måneden, hvor borgerne informeres om tiltag, eksempelvis ferierejser, udflugter og tilbagemeldinger til køkkenet om ønsker til madplanen. Ledelsen fortæller, at der har været arrangeret en ferietur til Mallorca for 9 borgere, og at der aktuelt planlægges en sommerhustur i sommerferien. Lederen fortæller ligeledes, at Nøddebo sammen med Nyvang, har et brugerpårørenderåd, hvori der er en repræsentant fra Nøddebo, og at tilbuddet har fokus på, at møderne skal være overskuelige og med drøftelser, som borgerne kan forholde sig til. -ledelsen fortæller, at højrystet adfærd ikke er ønskeligt i tilbuddets fællesarealer, hvilket er medskrevet i tilbuddets husorden, som Socialtilsynet har modtaget. Husordenen bedømmes til at være anvisninger, som kort beskriver, hvad borgerne må, og at der ikke er formuleret forbud. Medarbejderne bekræfter, at husordenen har været til drøftelse på et afholdt beboermøde. Ligeledes ser Socialtilsynet, at husordenen er hængt op et synlig sted ved tilbuddets spiseplads sammen med madplanen. -ledelsen og medarbejderne oplyser, at en vedtaget beslutning om at dæmpe lyset i fællesarealet mellem kl. 01 og 05, er gået godt og foreløbig kun har haft positiv effekt på borgere, som tidligere viste urolig adfærd og havde konflikter i fællesrummet. Ved at det er blevet drøftet og indført som en husorden, fortæller ledelsen og medarbejdere samstemmende, at der er kommet ro i de timer, hvor lyset dæmpes, hvilket signalerer, at det er nat og at borgerne derfor opfordres til at opholde sig i egen lejlighed. -medarbejderne fortæller, at borgerne søges inddraget i det omfang, hvor den enkelte borger på nogen måde kan inddrages, og at det kan handle om meget små skridt. Socialtilsynet observerer ligeledes, at det af indsatsplanerne 17

172 Tilsynsrapport fremgår, at borgerne har indflydelse på de mål som opstilles, og at de så vidt muligt, tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. -det af indsendt referat fra et personalemøde fremgår, at medarbejderne planlægger ture i sommerferien, hvor der skal ske noget af det, som borgerne giver udtryk for, de gerne vil. Ligeledes fremgår det af referatet, at det er intentionen, at medarbejderne spørger borgerne og efterfølgende arrangerer, så borgerne kan overskue det. Kriterium 05 Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at målgruppen er bredt sammensat, således at den rummer ældre udviklingshæmmede borgere med somatiske og psykiatriske problemstillinger, og borgere med mangeårigt misbrug. Det indgår derfor særligt i vurderingen, at medarbejderne er pædagogisk og sundhedsfagligt uddannede, hvilket samlet vurderes til at understøtte borgernes fysiske og mentale trivsel. Ligeledes er det vurderingen, at medarbejderne via deres kendskab til de ældre borgere, søger at understøtte deres fysiske og mentale sundhed, ved at tolke borgernes signaler, herunder uudtalte ønsker og behov. Det er også Socialtilsynets vurdering, at medarbejdernes kendskab til borgerne, er med til at forebygge eventuel mistrivsel, og at borgerne med støtte fra tilbuddet har adgang til de sundhedsydelser, som er relevante for den enkelte. Endvidere har tilbuddet fokus på medicinhåndtering, og har indført kurser og introduktion til tilbuddets medarbejdere og vikarstab. Der er ligeledes indført fælles medicinkort, således at dette administreres i Fælles Medicin Kort (FMK). Socialtilsynet vurderer efter interview med ledelsen og medarbejderne, at tilbuddet praktiserer og vedholder sundhedsmæssige tiltag, som samlet er med til at understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er dog Socialtilsynets vurdering, at der lugter af tobaksrøg på gangen udenfor en bolig, hvor der bor en ryger. Det er derfor Socialtilsynets anbefaling, at tilbuddet arbejder aktivt på at mindske lugten udenfor denne lejlighed, da Socialtilsynet vurderer, at røgen er til gene for andre borgere. Indikator 05.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.a Borgerne trives i tilbuddet. 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -Socialtilsynet jf. indikator 4.a. taler med 2 borgere, som begge fortæller, at de er glade for at bo i tilbuddet og har det godt. Dette understøttes af Socialtilsynets observationer fra tilsynsbesøget, hvor det samlet bedømmes, at borgerne virkede tilpasse. -ledelsen fortæller, at der er opmærksomhed på, at alle borgerne skal kunne rummes i tilbuddet, og at der er en god dialog med både myndighedsrådgivere og pårørende, som ligeledes fortæller Socialtilsynet, at borgerne trives i tilbuddet. -et hold pårørende fortæller, at deres pårørende får lov til at være den hun er, og ikke har haft én dårlig dag siden indflytningen på Nøddebo. Dog fortæller de pårørende, at det er deres indtryk, at en af borgerne kan have nogle udfald, som påvirker deres pårørende negativt. Ligeledes har der i forbindelse med støj fra en anden borger, været iværksat at den pårørende kunne flytte til en anden og stille bolig. De pårørende fortæller, at medarbejderne har fokus på både motion og sund mad, og at der bliver handlet hvis der er tegn på mistrivsel hos den pårørende. De pårørende fremlægger særligt medarbejdernes imødekommenhed og positive omgangstone som betydningsfuldt for deres pårørendes trivsel i tilbuddet. -medarbejderne fortæller, at en vellykket tur til Mallorca, har vist nye sider af nogle af borgerne, og fortæller, at der for specielt en af de kvindelige borgere skete en særlig positiv udvikling, som stadig øger vedkommendes trivsel. (Se endvidere indikator 3.c., hvor nogle af tilbuddets positive resultater fremgår, og som Socialtilsynet bedømmer, indikerer, at borgerne trives i høj grad i tilbuddet). -medarbejderne fortæller om de tegn, som de begrunder borgernes trivsel med, herunder om borgerne er opsøgende overfor hinanden og medarbejderne, på borgernes mimik og om de er i konflikt med hinanden. En af medarbejderne fortæller, at en af borgerne ikke længere ønsker at bo i tilbuddet, da vedkommende giver udtryk for at være for god til at bo med den nuværende støtte. Borgeren mødes i dette, og får medarbejderens støtte til at afsøge muligheder for at flytte, herunder konkret til at kigge efter lejligheder på nettet. Ligeledes fortæller medarbejderne, at de borgere, som er småtspisende, får tilbudt proteinrig kost. -Socialtilsynet bemærker dog ved rundvisning i de fysiske rammer, og hos besøget hos en af borgerne, at der lugter af cigaretrøg på gangen ved vedkommendes lejlighed, da døren står åben. Borgeren fortæller Socialtilsynet, at han ofte glemmer at lukke døren ud til gangen, hvilket Socialtilsynet bedømmer, må være generende for de borgere, som bor tæt på vedkommende. Ledelsen fortæller, at tilbuddet råder over 4 luftrensere, som kan opstilles i lejlighederne, hvillet Socialtilsynet ligeledes ser hos en anden borger. 18

173 Tilsynsrapport Indikator 05.b Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.b 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -ledelsen og medarbejderne ligesom ved det seneste tilsyn samstemmende fortæller, at borgerne har adgang til en række sundhedsydelser via deres egen læge og at medarbejderne oplyser, at de yder støtte i form af kørsel, opkald eller er direkte talerør, for de borgere som har behov herfor. Medarbejderne oplyser, at der er tale om et konstruktivt samarbejde med de personer, der varetager sundhedsydelserne. -ledelsen fortæller, at borgerne har mulighed for at få massage og fysioterapi i tilbuddet, da der i lokalområdet er denne ekspertise. Indikator 05.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.c Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed, modsvarer borgernes behov. 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -ledelsen fortæller, at målgruppen og borgernes forskellige udfordringer, kræver individuelle handlinger og dermed at medarbejderne har en grundlæggende viden. Dette bekræfter medarbejderne, som reflekterende fortæller om arbejdet med målgruppen, hvor der er borgere som er aktive alkoholmisbrugere og borgere, som ligesom ved det seneste afholdte tilsyn, bliver ældre og tiltagende dårligere. Ledelsen og medarbejderne fortæller, at de i forhold til borgere med alkoholmisbrug, er meget bevidste om at behandle misbruget værdigt, og at det søges at holde misbruget nede, og at det ikke nytter at missionere overfor borgerne. Ligeledes fortæller lederen, at indsatsen konkret kan omhandle at borgerne med misbrug, også har penge sidst på måneden, og at medarbejderne fortæller om, hvordan der arbejdes med dette i praksis. -medarbejderne fortæller, at tilbuddet har fokus på næringsrig kost og at der er mulighed for sparring med en diætist, som er tilknyttet tilbuddet. Ligeledes er der fokus på iværksættelse af aktiviteter med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker, eksempelvis gåtur til den lokale Brugs, Kirkegård eller køre en tur i området. Der er ligeledes et drivhus tilknyttet tilbuddet, som tilses af nogle af borgerne sammen med medarbejderne. -medarbejderne ligesom ved det seneste tilsyn fortæller, at borgerne bliver ældre og fysisk dårligere, hvorfor der kan være nogle udfordringer både i forhold til iværksættelse af aktiviteter i form af motion, men også i forhold til at komme til frisør eller fodterapeut. Tilbuddet har derfor aftaler med en frisør og en fodterapeut om, at det kan foregå i tilbuddet efter behov. -medarbejderne oplyser, at der har været arrangeret et møde med en seksualvejleder, hvor nogle borgere og pårørende har deltaget. Ligeledes er det muligt at hente sparring hos en seksualvejleder i Norddjurs Kommune. -det af indsendt medarbejderoversigt fremgår, at der er tilknyttet nattevagter i tilbuddet, og at borgerne har mulighed for at komme i kontakt med medarbejdere døgnet rundt. Kriterium 06 Tilbuddet forebygger magtanvendelser Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet generelt forebygger og håndterer magtanvendelser, og ledelsen understøtter medarbejderne i at udføre praksis, så magtanvendelser ikke forekommer. Socialtilsynet vurderer, at medarbejder kan illustrere hvordan medarbejderne med deres kendskab til den enkelte borger og deres signaler, forebygger magtanvendelser i forbindelse med kravsituationer. Det ses ud af en specifik døgnrytmeplan, at der sættes retning for det forebyggende arbejde med følgende sætning: "Hvis Y ikke har lyst, trækker vi os og prøver igen senere". Socialtilsynet vurderer også, at den respekt som tilbuddet udviser overfor borgerne i at foretage valg om levevis og ikke korrigerer dem i det, medvirker til, at der ikke opstår konfliktsituationer, der kunne føre til en adfærd, der kunne medføre, at medarbejderne vil begå magtanvendelse. Under tilsynsbesøget synliggøres flere eksempler på samarbejder mellem borgere og medarbejdere om at finde løsninger, der kan tilgodese den enkelte borgers trivsel. For uddybning se indikator 3a og 10a. Indikator 06.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. 19

174 Tilsynsrapport Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.a 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at siden sidste driftstilsyn i 2017 har tilbuddet anvendt magtanvendelse i 17 tilfælde i 2017 og 24 i Magtanvendelserne er fordelt på 2 borgere med stor overvægt på 1 person. Socialtilsynet bemærker, at der har været givet tilladelse til en forhåndsgodkendt magtanvendelse i forbindelse med hygiejnesituationer forhold til den borger, hvor er anvendt flest magtanvendelser. Denne forhåndsgodkendelse ophørte i april 2018 og siden har tilbuddet indberettet disse som "hygiejnesituation, hvor der ikke er givet tilladelse". Tilbuddet ansøgte sammen med myndighed om et VISO forløb og siden november 2017 har borger været tilknyttet et forløb. Socialtilsynet har fået tilsendt den afsluttende rapport, hvor det er anført hvordan medarbejderne opfordres til at være sammen med borgeren i de konkrete situationer. Der lægges også vægt på, at udleverede dagbogsnotater for den konkrete borger beskriver en praksis omkring hygiejne, som er i tråd med VISOs anbefalinger. I bedømmelsen indgår ledelsens italesættelse af tilbuddets rettesnor: ting må gerne gå i stykker, men mennesker må ikke. Denne holdning er genkendelig for medarbejder og en holdning, der efterleves i tilbuddet. Forebyggelse af magtanvendelser er i følge leder og medarbejder forankret i filosofien Gentle Teaching, hvor det er fundamentalt, at medarbejderne er anerkendende i deres tilgang og arbejder konfliktnedtrappende. Medarbejder fortæller ligeledes om situationer fra daglig praksis, herunder om, hvordan de aflæser borgernes forskelligartede signaler og eksempelvis giver god tid i kravsituationer. Der lægges endvidere vægt på, at tilbuddet anvender Brøset Violence Checklist (BVC) og Short Term Assessment of Risk and Treatability (START). Indikator 06.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.b Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at tilbuddet siden sidst driftstilsyn har haft henholdsvis 17 magtanvendelser i 2017 og 24 magtanvendelser i 2018 at håndtere og følge op på. Socialtilsynet har gennemgået alle magtanvendelser og har følgende generelle kommentarer til indberetningerne: Der er eksempler på, at indberetningerne ikke er tilstrækkeligt beskrevet, så en udenforstående kan læse, hvad der er foregået. Derudover er der 1 eksempel på, at det ikke er tilstrækkeligt beskrevet, om medarbejderne har haft mulighed for at trække sig fra situationen. Der lægges endvidere vægt på, at leder udtaler, at tilbuddet arbejder ud fra klare retningslinjer for, hvordan en magtanvendelse skal registreres og indberettes. Ledelsen oplyser desuden, at magtanvendelser behandles på AMR-møde, hvor og på teammøde. Medarbejder bekræfter dette og oplyser endvidere, at medarbejderne får undervisning i forebyggelse og håndtering af magtanvendelser. Det har ligeledes været et centralt tema i det netop afsluttede VISO forløb. Socialtilsynet iagttager i forbindelse med dokumentgennemgang med en medarbejder, at der på kontoret hænger en vejledning, som beskriver, hvordan medarbejderne skal håndtere en magtanvendelse. Socialtilsynet har ved tidligere tilsyn modtaget tilbuddets retningslinjer, som beskriver, hvordan magtanvendelser skal behandles, dokumenteres og hvordan, der skal følges op herpå. Kriterium 07 Tilbuddet forebygger vold og overgreb Bedømmelse af kriterium Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har fokus på forebyggelse af overgreb igennem tiltag, der tager hensyn til borgernes adfærd og hvorledes de enkelte borgere påvirkes af samvær med tilbuddets øvrige borgere. Socialtilsynet vurderer, at der på tilbuddet bor borgere, der har udfordrende adfærd, og at ledelsen og medarbejderne har særlig opmærksomhed på at give borgerne nyttige handleredskaber samt beskyttelse af de øvrige borgere. Det vurderes endvidere, at ledelsen har fokus på forebyggelse af overgreb, herunder at medarbejderne søger at være synlige i tilbuddet, men også tilkendegiver, at medarbejderne ikke kan være til stede hos borgerne i alle henseender. Indikator 07.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet. 20

175 Tilsynsrapport Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 07.a 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -ledelsen og medarbejderne fortæller om arbejdet med målgruppen, herunder, at medarbejderne er observerende og tæt omkring de borgere man ved, kan have en udadreagerende adfærd. Ligeledes fortæller lederen, at medarbejderne praktiserer synlighed i det pædagogiske arbejde, hvilket medarbejderne fortæller, kan have en positiv effekt og skabe tryghed. Medarbejderne fortæller også jf. indikator 6.a., om eksempler fra praksis om situationer, hvor de blandt andet tolker på borgernes signaler og kropssprog. Medarbejderne fortæller også, at den pædagogiske indsats tilrettelægges ud fra deres viden om og erfaringer med borgerne. Medarbejderne fortæller eksempelvis om en borger, som støttes i at italesætte, hvordan vedkommende kan tackle, at en anden borger kommer meget på besøg i lejligheden. Ligeledes fortæller medarbejderne om en anden borger, hvor det kan være nødvendigt at medarbejderne går imellem, da borgeren lader sin frustrationen gå ud over den, der er tættest på, hvilket kan være en anden borger. -medarbejderne fortæller, at de registrerer eventuelle situationer med vold eller trusler, som de overværer, og at der altid vil være en risiko for, at det ikke er alt, medarbejderne overværer. Medarbejderne fortæller ligeledes, at de tager afsæt i de udarbejdede risikovurderinger. -Socialtilsynet har modtaget en opgørelse over registrerede trusler og vold i perioden maj 2016 til maj 2017, hvoraf det fremgår, at der er registreret i alt 29 episoder med verbale trusler/psykisk vold mod medarbejderne og i 6 af tilfældene, også har omhandlet fysisk vold/slag mod medarbejderne. I opgørelsen fremgår det, at der er tale om 2 registrerede episoder af vold borgerne imellem. Indikator 07.b Udgået fra d. 1 januar

176 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at Nøddebo er hensigtsmæssig organiseret og har en kompetent og ansvarlig ledelse med en leder og en afdelingsleder. Socialtilsynet vurderer, at ledelsen er kvalificeret og erfaren i forhold til drift af sociale tilbud med specialiserede målgrupper. Lederen sætter tydelige rammer for tilbuddets udvikling, bl.a. gennem et styrende værdigrundlag, som understøtter en anerkendende kommunikations- og organisationskultur, der fremmer samarbejde og koordination til gavn for den hjælp og støtte borgerne modtager. Ansvaret for den daglige opgaveløsning er uddelegeret til medarbejderne, med lederen og afdelingslederen som nærværende og tilgængelige sparringspartnere. Det er endelig Socialtilsynets vurdering, at Nøddebo yder en tilfredsstillende indsats som både tilpasses efter borgernes funktionsniveau og behov samt ydes af medarbejdere med socialfaglige eller sundhedsfaglige kompetencer. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at personalegennemstrømningen og sygefraværet er acceptabelt. Gennemsnitlig vurdering 4,1 Udviklingspunkter Kriterium 08 Tilbuddet har en kompetent ledelse Bedømmelse af kriterium Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har en ledelse, som er faglig kompetent og understøtter medarbejdernes faglige arbejde. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at lederen har relevante formelle uddannelser samt flerårig og flerfacetteret ledelseserfaring, blandt andet i forhold til ledelse af organisationer med høj kompleksitet indenfor det sociale område i almindelighed og voksen handicapområdet i særdeleshed. Det indgår i vurderingen, at tilbuddets ledelse består af en leder og en afdelingsleder, som har fordelt ledelsesopgaverne i tilbuddet, og driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, og sætter rammerne for tilbuddets strategiske udvikling, herunder har prioriteret at ansætte en psykolog, hvilket Socialtilsynet vurderer, yderligere kan kvalificere medarbejderne tilgang til borgerne. Ligeledes vurderer Socialtilsynet, at ledelsen har en reflekteret tilgang til opgaveløsningen, hvilket både tilgodeser den faglige kvalitet i opgaveløsningen og understøtter medarbejdernes kompetencer. Der er tillige lagt vægt på i vurderingen, at ledelsen og medarbejdere modtager ekstern supervision. Dog efterspørger medarbejderne supervision som omhandler faglige problemstillinger i relation til arbejdet med borgerne. Ligeledes er det Socialtilsynets vurdering, at medarbejderne efterlyser sparring vedrørende pædagogiske tiltag med borgerne. Det er derfor Socialtilsynets anbefaling, at ledelsen er opmærksom på dette. Indikator 08.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.a Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. 5 (i meget høj grad opfyldt) 22

177 Tilsynsrapport Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -lederen har fungeret som leder af Område Ørum siden 1. januar 2012 og har i den forbindelse forestået udviklingen af et specialtilbud med stor forskellighed i målgruppen og de indsatser, som skal leveres. -det af tidligere fremsendte dokumentation fremgår, at lederen er uddannet socialpædagog og har afsluttet den offentlige lederuddannelse/diplom i ledelse i januar Lederen har derudover en række andre videre- og efteruddannelser; bl.a. som supervisor, MED uddannelse, lederskabets psykologi og årskursus i ledelse og organisation. Lederen har arbejdet med ledelse af forskellige bo og aktivitetstilbud indenfor handicapområdet siden 1994, og med store organisationer med mangefacetterede opgaver og med ledelse af omstillingsprocesser. -lederen ved det aktuelle tilsyn i 2017 fortæller, at hun har færdiggjort uddannelsen som certificeret coach ved Attractor/Rambøll. -lederen fortæller, at udgangspunktet for ledelsen er tilbuddets værdigrundlag, og at tilbuddet skal være et godt og hjemligt sted med respekt for den enkelte borger, og med deres særlige behov. Lederen fortæller ligeledes, at hun prioriterer, at medarbejderne er bevidste om deres ansvar, og at de ved, hvor de kan søge og få den nødvendige sparring. -Socialtilsynet er orienteret om, at ledelsen siden 2016, er udvidet med en afdelingsleder, som primært har ledelsesansvar for Nyvang og Aktiveringen, men også virker som leder af Nøddebo, hvilket medarbejderne bekræfter. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at afdelingslederen er uddannet pædagog og er i gang med DOL, hvilket lederen fortæller, har stor prioritet. Desuden er der lagt vægt på, at afdelingslederen fortæller, og at det ligeledes fremgår af indsendt CV, at hun har kendskab til området og konkret til borgerne, da hun har været ansat på tilbuddet siden 2010, og ligeledes har ledererfaring fra tidligere ansættelser. -ledelsen fortæller om deres visioner for ledelse af tilbuddet, og har indsendt materiale, hvori det blandt andet beskrives, at ledelsen vil være et ledelsesteam, der skaber retning, baner vejen og har øje for stabiliteten og roen, viser tillid og drager omsorg for de mennesker, vi har med at gøre. Desuden fortæller lederen ligesom ved det seneste tilsyn, at hun fokuserer på medarbejderne ved at italesætte medarbejdernes funktioner og kompetencer samt understøtter kommunikationen og samarbejdet i medarbejdergruppen for at fremme en åben, direkte, faglig og anerkendende kommunikationskultur. -medarbejderne fortæller, at ledelsen er åben og vægter en tillidsbaseret kommunikation, og at der er meget højt til loftet, med en gensidig forventning om ansvarlighed og overholdelse af aftaler. Ligeledes oplyser medarbejderne, at ledelsen udviser tydelighed, og lytter til medarbejdernes idéer, og fremhæver at der altid er mulighed for sparring, da begge ledere er træfbare og udskyder andre aftaler, hvis der er akut brug for sparring. Indikator 08.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.b Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -lederen ligesom ved det seneste tilsyn fortæller, at hun modtager coaching på egen ledelsesstil. Hun deltager ligeledes i en privat initieret supervisionsgruppe, som udgøres af tre øvrige ledere, hvor der tages udgangspunkt i en specifik metodisk model for kollegial supervision. Gruppen mødes fire gange årligt. Endeligt fremhæver lederen den ledelsesgruppe, som hun indgår i Norddjurs kommune. Lederen oplyser, at hun ofte benytter muligheden for intern sparring og vidensdeling i ledelsesgruppen, som hun vurderer som værdifuld i forhold til udførelse af egne ledelsesopgaver. -afdelingslederen oplyser, at hun har mulighed for sparring via sit netværk i forbindelse med DOL, og ligeledes kan få supervision hos en ekstern supervisor. -lederen fortæller, at medarbejderne modtager supervision med ekstern supervisor med ca. 6 ugers interval, og at der ligeledes er mulighed for sparring ad hoc. Lederen fortæller endvidere, at medarbejderne får sparring i forbindelse med VISO-forløb, og at de 3 daglige overlap giver mulighed for sparring og refleksion, hvilket medarbejderne bekræfter. -medarbejderne fortæller, at der afholdes personalemøder hver 2. uge, hvor det er muligt at drøfte særlige udfordringer omkring de enkelte borgere. -medarbejderne fortæller, at de har fået supervision i forhold til samarbejdet, men ikke på faglige problemstillinger omkring borgerne, men gerne vil have det fremadrettet. Ligeledes fortæller medarbejderne, at de generelt mangler inspiration i forhold til pædagogiske tiltag med borgerne, men at de sparrer med ledelsen herom, da begge ledere er pædagogisk uddannet. 23

178 Tilsynsrapport Kriterium 09 Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Bedømmelse af kriterium Det er Socialtilsynets vurdering, at den daglige drift varetages kompetent. I vurderingen er der lagt vægt på, at tilbuddet tilgodeser borgernes behov, således at borgernes funktionsniveau udvikles eller vedligeholdes, alt efter hvad der er målene for den enkelte borger. Det er Socialtilsynets samlede vurdering, at den nuværende borgergruppe er dækket tilfredsstillende i forhold til deres behov for tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. Ligeledes er det Socialtilsynets vurdering, at ledelsen har fokus på medarbejdergruppens sammensætning af medarbejdere med en bred socialfaglig baggrund, herunder er opmærksomt på borgernes behov for medarbejdere, der er uddannet til at varetage opgaver af mere plejemæssig karakter, og ligeledes har fokus på de pædagogiske opgaver. Dog efterspørger medarbejderne flere pædagogiske tiltag med borgerne, og ligeledes flere pædagogiske refleksioner, men fortæller Socialtilsynets, at ledelsen grundet deres uddannelser som pædagoger, yder sparring til medarbejderne. Socialtilsynet vurderer, at personalegennemstrømning og sygefravær er højere end på sammenlignelige arbejdspladser, men at der for tallet for personalegennemstrømning, er tale om forkerte oplysninger på Tilbudsportalen. Sygefraværet er lidt højere end tidligere år, hvortil Socialtilsynet er orienteret om årsagen til, og vurderer, at lederen håndterer dette kompetent. Indikator 09.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.a Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -lederen ligesom ved det seneste tilsyn oplyser, at tilbuddets vagtforløb udgør 2 nogle gange 3 dag/aftenvagter og en vågen nattevagt. Ligeledes fortæller afdelingslederen, at der er lavet en forholdsvis ny organisering, således at der møder en medarbejder ind som er med i morgenarbejdet og herefter følger med de borgere, som går over i Aktiveringen. -Socialtilsynet har modtaget en tjenesteplan, hvor det fremgår, at der er ansat: 1 køkkenleder, 1 husassistent, 4 social og sundhedsassistenter (hvoraf den ene også er pædagog, og en har ansvaret med arbejdstidsplanlægning), 3 pædagoger, 3 social- og sundhedshjælpere, hvoraf den ene overgår til en stilling som social- og sundhedsassistent pr , og 3 omsorgsmedhjælpere. Tilbuddets 2 nattevagter er uddannede som serviceassistent og social-og sundhedshjælper. Der er i alt tilknyttet 3 tilkaldevikarer, hvoraf 1 er uddannet social- og sundhedsassistent, og 1 er social- og sundhedshjælper. Lederen fortæller, at det tilstræbes, at vikarene skal have socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund. -ledelsen ligesom ved det seneste tilsyn fortæller, at borgerne kategoriseres med udgangspunkt i fem funktionsniveauer og har alle et omfattende og betydelig behov for hjælp eller støtte (funktionsniveau 3, 4 og 5). Socialtilsynet har modtaget beskrivelser af de 5 funktionsniveauer. -medarbejderne giver udtryk for, at personaledækningen overordnet er tilstrækkelig til at sikre kontakt til borgerne, og at der er mulighed for at indkalde vikarer. -1 medarbejder fortæller, at der kan være perioder, hvor der mangler tid til at udføre dokumentationsarbejdet, og selvom der er bred enighed om at det er legalt, at medarbejderne beder om den nødvendige tid, ikke altid oplever, at det bliver gjort. -2 borgere fortæller, at medarbejderne hjælper og støtter dem i det, der er behov for og at medarbejderne altid kan kaldes på. -de pårørende fortæller, at medarbejderne er dygtige og kompetente til deres arbejde, herunder søger at skabe gode relationer, tager på ture med borgerne og er gode til at skabe en god og tryg stemning. De pårørende fortæller også, at de oplever, at deres pårørende har tilstrækkeligt kontakt til medarbejderne. -en myndighedsrådgiver fortæller, at de visiterede borgere ydes den nødvendige støtte i forhold til de opstillede mål, eksempelvis vedr. selvstændighed, og at medarbejderne møder borgeren med respekt. Indikator 09.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.b Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: 24

179 Tilsynsrapport -ledelsen fortæller, at 1 medarbejder er gået på efterløn og at 1 ny er ansat. Dette bekræfter medarbejderne, som ligeledes fortæller, at vikarstaben er forholdsvis stabil, hvilket betyder, at borgerne ikke møder, og skal forholde sig til mange nye mennesker. -det på Tilbudsportalen fremgår, at personalegennemstrømning er på 35, 7 %, hvilket ikke stemmer overens med de ovenfor nævnte oplysninger fra ledelsen og medarbejderne. Indikator 09.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.c Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 3 (i middel grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i middel grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -det fremgår på Tilbudsportalen, at der er tale om et forhøjet sygefravær i forhold til tidligere år, som aktuelt er på 9,89 dag pr. medarbejder. Ifølge ledelsen er der tale om 2 langtidssygemeldinger, som ikke var relateret til arbejdet på tilbuddet, og at begge medarbejdere er tilbage. -medarbejderne fortæller, at en af medarbejderne ofte sygemelder sig, hvilket de udtrykker bekymring for, da de ikke kan regne med at vedkommende kommer på arbejde som aftalt, hvilket forringer samarbejdet omkring borgerne. Dette bekræfter lederen, som fortæller, at der aktuelt afholdes samtaler med vedkommende. 25

180 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Vurdering af tema Socialtilsyn Midt vurderer, at medarbejderne samlet set har relevante formelle og personlige kompetencer, som gør dem i stand til at opbygge gode relationer til borgerne og yde borgerne en individualiseret indsats, med udgangspunkt i borgernes psykosociale funktionsniveau. Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne omsætter de valgte tilgange og metoder og disse afspejles i praksis. Socialtilsynet vurderer tillige, at der er en høj etik i tilbuddet, hvilket ses ud fra den grundlæggende respekt for borgernes valg og forskellighed. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at Nøddebos ledelse prioriterer og styrker medarbejdernes forskellige fagkompetencer, herunder et strategisk fokus på, hvordan de støtter medarbejderne i at vidensdele. Gennemsnitlig vurdering 5 Udviklingspunkter Kriterium 10 Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Bedømmelse af kriterium 26

181 Tilsynsrapport Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere, fastansatte som vikarer, besidder relevante kompetencer, som imødekommer borgernes behov og tilbuddets tilgange og metoder. Dette begrundes ud fra, at ledelsen vurderes til at have en strategisk opmærksomhed rettet mod medarbejdernes løbende behov for efteruddannelse i forhold til den brede og aktuelle målgruppebeskrivelse. Det vurderes, at borgerne tilbydes kontaktpersoner, som matcher dem. Medarbejderne sammensættes i teams og ud fra dem, der lykkes i relationen med den konkrete borger. Det vurderes ligeledes, at tilbuddet er forstående og imødekommende overfor nogle borgeres behov for at have kontakt med få medarbejdere. Socialtilsynet blev præsenteret for eksempler på dette. Socialtilsynet finder, at der ligeledes er en åbenhed overfor at tale om det svære i at blive valgt til og fra i en medarbejdergruppe. Socialtilsynet får ligeledes den opfattelse, at tilbuddet arbejder bevidst med systematik og tillid, da det viser sig, at de borgere, der har svært ved at rumme for mange forskellige medarbejdere, har et stort behov for, at ting foregår på præcise måder, uden borgeren skal italesætte og gøre opmærksom på dette behov. Socialtilsynet vurderer tillige, at ledelsen sætter retning for og er undersøgende overfor, hvordan medarbejdernes ressourcer anvendes meningsfuldt og optimalt. For eksempel er der truffet aftale om, at arbejdet med at skrive indsatsplaner, varetages af en skrivegruppe, men at alle medarbejdere deltager i udarbejdelse af indsatsplanerne. Socialtilsynet vurderer, at ovenstående er i tråd med medarbejderens udtalelser og de iagttagelser, som socialtilsynet foretog under tilsynsbesøget. Medarbejderne tilkendegiver overfor socialtilsynet, at de samlet set er fagligt opdaterede og fortæller med eksempler fra daglig praksis om, hvordan deres kompetencer anvendes i arbejdet med borgerne i tilbuddet. Indikator 10.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.a Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at fremsendt oversigt over aktuelle medarbejdere beskriver, at de er tværfaglig sammensat og består af 5 social- og sundhedsassistenter, 3 socialpædagoger, 3 omsorgshjælpere og 2 sundhedshjælpere. Derudover er der en ernæringsassistent og husassistent. Adspurgt om sammensætning af medarbejdergruppen udtaler leder, at det er et bevidst valg, at medarbejderne overvejende er sundhedsfaglige. Målgruppen fordrer dette sammenholdt med en pædagogisk faglighed. Ledelsen fortæller, at sammensætningen af medarbejdergruppen med både pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer betyder, at borgernes behov opfyldes optimalt, og der generelt er fokus på medarbejdernes kompetencer i arbejdet med målgruppen. Medarbejder bekræfter dette og fortæller med eksempler fra daglig praksis om, hvordan borgernes individualitet tilgodeses. Medarbejderne lægger vægt på, at de kan sparre med hinanden, og det er nyttigt i forhold til opgaveløsningen Leder er også af den opfattelse, at medarbejderne besidder de specialistkompetencer som kræves eksempelvis indenfor psykiatri. I de tilfælde hvor der opstår mangler indhentes ekstern viden. Dette bekræfter medarbejder. Af oversigten fremgår, at der er tilknyttet 6 vikarer, hvoraf 2 er uddannede pædagoger og 4 omsorgshjælpere, hvoraf 1 læser til pædagog. Leder og medarbejder beskriver, at de opfatter tilbuddets vikarer som meget kompetente og fortæller også, at de er nøje udvalgt. Som et led i at blive ansat skal en vikar spise sammen med borgerne efter en samtale. Dette er for at sikre, at vikaren mærker efter om vedkommende kan se sig selv i arbejdet med udviklingshæmmede. Det er et krav fra tilbuddets side, at en vikar skal have lyst til at være sammen med borgerne og skal kunne rumme deres forskelligheder. Oversigten beskriver også, hvad medarbejderne er blevet opkvalificeret i. Her ses, at alle fastsatte medarbejdere, inklusiv hus- og ernæringsassistent har været på kursus i nænsom magtanvendelse. To af vikarerne har ligeledes deltaget i kurset. Alle fastansatte medarbejdere har også deltaget i opfølgning af motiverende samtaler. En overvejende del af medarbejderne har også været på kurset kvalicare. 1 medarbejder har været på kursus i udviklingshæmmede og demens. Vedkommende skal yderligere på kursus i demens, der arrangeres på tværs af sundheds- og socialområdet i Norddjurs Kommune. 1 medarbejder har været på kursus i skizofreni. Medarbejderne har endvidere deltaget i intern temadag om indsatsplaner. Det fremgår også af oversigten, at ledelsen også deltager i de samme kurser. Leder og medarbejder italesætter også den interne og eksterne supervision, som medarbejderne modtager. Den interne supervision gives af tilbuddets psykolog, som er ansat til at favne hele Område Ørum. Det er både medarbejdere og borgere som taler med psykologen. Der lægges endvidere vægt på, at fremsendt oversigt over kompetenceudvikling i 2018 beskriver, at tilbuddet arbejder ud fra et overordnet tema om "sunde arbejdspladser", hvor tilbuddet er i proces med at implementere handleplaner indenfor: 1. Der er en klar definition og fælles forståelse af vores kerneopgave 2. Vi er i stand til i fællesskab at løse vores kerneopgave 27

182 Tilsynsrapport 3. Vores kommunikation er professionel og faglig 4. Sygefravær Derudover lægges vægt på, at kompetenceplanen for 2018 også indeholder en opkvalificering indenfor følgende temaer: - Seksualitet og udviklingshæmning - Jura og udviklingshæmning - Demens og udviklingshæmning - ADHD og udviklingshæmning - Med kroppen i centrum - Bogkonference - Udviklingshæmning en grundbog Slutteligt indgår i bedømmelsen, at medarbejder udtaler, at ledelsen prioriterer efteruddannelse, herunder at lederen er meget handlingsorienteret og lyttende overfor medarbejdernes ønsker. Indikator 10.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at socialtilsynet iagttager samspillet i flere kontekster og ser eksempler på respektfuld praksis. Det handler eksempelvis om, at flere borgere af forskellige årsager ikke handler i byens brugs. Medarbejderne har lavet individuelle aftaler med tilbuddet om, at de sørger for at købe øl til dem. De afleverer tomme flasker i køkkenet og får eksempelvis udleveret 6 øl. Denne strategi bidrager til, at borgerne ikke oplever at være uvelkommen i lokalsamfundet og oplever at få hjælp til at begrænse indtaget af mængden af alkohol. Der lægges også vægt på, at borger fortæller, at vedkommende er meget glad for at bo i tilbuddet og er meget stolt over at kunne fremvise sit nye fjernsyn, som vedkommende selv har sparet op til. Da vedkommende flyttede ind i tilbuddet prægede pengeproblemer vedkommendes hverdag. Skridt for skridt har vedkommende fået tillid til medarbejderne og vedkommende tilskriver det medarbejdernes hjælp og respekt som årsag til, at fjernsynet nu er i hus. Det næste vedkommende vil sparre op til er en sovesofa. Ligeledes iagttager socialtilsynet en værdig og anerkendende dialog ved frokostbordet, og mellem de borgere og medarbejdere, som socialtilsynet træffer på tilsynsdagen. Borgerne ved frokostbordet afspejler en gruppe af borgere med et varierende kognitivt niveau. Fordelingen af borgerne ved de forskellige borde søger at tage højde for dette. En borger fortæller socialtilsynet, at vedkommende altid spiser i lejligheden, da fjernsynet ikke er tændt i fællesrummet under spisning. Vedkommende ytrer stor forståelse for dette ved at sige: "jeg er godt klar over, at de andre beboere ikke kan både spise og se fjernsyn samtidig". Det indgår tillige i bedømmelsen, at medarbejderne fortæller med eksempler fra dagligdagen, hvordan samspillet med borgeren tager udgangspunkt i medarbejdernes kendskab til, hvad der fremmer borgernes trivsel. Lederen fortæller, at hun iagttager, at medarbejderne udviser stor rummelighed i mødet med borgerne og understøtter, at de bliver hørt og mødt, også når kontaktformen er insisterende og gentagelsesorienteret bestemt af borgerens lave psykosociale funktionsniveau. Flere borgere er meget kontaktsøgende og lederen fremhæver medarbejdernes evne til kunne yde omsorg, pleje og opmærksomhed i samspillet med disse borgere og kunne se borgerens personlighed bag borgerens adfærdsmønster. Kriterium 11 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 12 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 13 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar

183 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Vurdering af tema Det er Socialtilsynets vurdering, at Nøddebos fysiske rammer bidrager til borgernes trivsel og giver mulighed for at understøtte borgernes selvstændighed samtidig med at borgerne kan indgå i sociale relationer og aktiviteter med hinanden. Det er Socialtilsynets vurdering, at Nøddebo er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til tilbuddets målgruppe og understøtter indsatsens formål og indhold og at de fysiske rammer inde og ude er med til at sikre borgernes trivsel, ret til privatliv, udfoldelsesmuligheder og mulighed for at opretholde sociale netværk. Gennemsnitlig vurdering 4,3 Udviklingspunkter Kriterium 14 Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Bedømmelse af kriterium Det er Socialtilsynets vurdering, at de fysiske rammer understøtter borgernes trivsel og udvikling. I vurderingen er der lagt vægt på, at rammerne i tilbuddet både giver borgerne mulighed for at trække sig og opholde sig i egen bolig eller at opsøge fællesskabet med andre borgere. Både fællesrummet og borgernes lejligheder afspejler at tilbuddet er borgernes hjem. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer er funktionelle og imødekommer borgernes særlige behov, men at borgerne ikke har egen privat indgang, hvorfor de skal igennem fællesarealerne. Ligeledes lægges der vægt på, at de fysiske rammer i Aktiveringen understøtter borgernes udvikling og trivsel, herunder at der mulighed for afskærmning og at aktiviteter kan tilrettelægges ud fra individuel formåen og ønsker. Vedrørende ansøgning om en væsentlig ændring af godkendelsen: Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer vil understøtte borgernes udvikling og trivsel. Indikator 14.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.a Borgerne trives i de fysiske rammer. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -Socialtilsynet taler med 2 borgere i deres lejligheder, hvoraf den ene er en toværelses og den anden en etværelses. Begge borgere fortæller, at de er glade for deres boliger, og trives med de rammer, der er. Den ene borger fortæller, at han er glad for både at kunne gå op i fællesstuen og møde andre, og trække sig tilbage hos sig selv. Den anden borger fortæller, at han er glad for at have vaskemaskine på badeværelset, og at han kan overskue boligen, da den består af ét værelse. -Socialtilsynet i forbindelse med rundvisning i Aktiveringen, hilser på 3 borgere, som giver udtryk for, at de trives 29

184 Tilsynsrapport med rammerne i Aktiveringen. -medarbejderne fortæller, at fællesstuen benyttes dagligt blandt andet til spisning og fælles TV-kiggeri. En borger fortæller, at der er mulighed for at få maden med ind hos sig selv i lejligheden, hvilket vedkommende ofte benytter. Medarbejderne fortæller ligeledes, at det er borgernes ønske om at være sammen i et stort socialt fællesskab og ikke være at være inddelt i mindre grupper med separate fællesrum. Vedrørende ansøgning om en væsentlig ændring af godkendelsen: Det forventes, at borgeren vil trives i de fysiske rammer. oplysninger vedr. væsentlige ændringer ikke tillægges vægt i scoren af denne indikator. Indikator 14.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.b De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov. 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -medarbejderne fortæller, at de fysiske rammer og faciliteter er funktionelle og imødekommer borgernes særlige behov, da borgerne både kan være en del af fællesskabet og har mulighed for at trække ind til sig selv. -Socialtilsynet ved rundvisningen observerer, at der er en bred gang med lejligheder i stueetagen og en identisk gang på 1. sal, som giver plads bl.a. til kørestolsbrugere. -Socialtilsynet bemærker, at de fremviste lejligheder har rummelige badeværelser, hvilket bedømmes giver mulighed for at hjælpe plejekrævende borgere. -fællesstuen foruden et køkkenafsnit med 3 spiseborde består af en opholdsstue, hvor borgerne ser TV sammen. Socialtilsynet ser at fællesstuen er indrettet med forskellige typer lænestole, hvortil en medarbejder fortæller, at stolene er borgernes egne, og at pladserne er faste. Der lægges tillige vægt på, at fællesarealerne fremstår rummelige og er fleksibelt indrettet og kan ommøbleres ved behov. -Socialtilsynet i forbindelse med rundvisning i botilbuddet og i Aktiveringen observerer, at rammerne er indrettet med udgangspunkt i borgernes behov, eksempelvis med et stort fællesrum i botilbuddet og mulighed for afskærmning i Aktiveringen. Endvidere, at medarbejderne oplyser, at rammerne i Aktiveringen giver mulighed for, at aktiviteter tilrettelægges ud fra individuel formåen og ønsker, herunder om aktiviteten skal være individuel eller i gruppe og om den skal foregå ude eller inde. Vedrørende ansøgning om en væsentlig ændring af godkendelsen: Socialtilsynet besigtigede den lejlighed, der godkendes som en plads, hvor tilbuddet yder støtter jf. SEL 85. Lejligheden fremstår som egnet til målgruppen, idet den er handicapvenlig. Badeværelset er indrettet så det er muligt at benytte hjælpemidler såsom en badebåre. Lejligheden indeholder desuden en stue integreret med et tekøkken, hvor der forefindes kogeplader. Det forventes, at de fysiske rammer og faciliteter vil imødekomme borgerens behov. Tilbuddets fysiske rammer indeholder med denne godkendelse af en plads i alt 15 pladser fordelt på 15 lejligheder. oplysninger vedr. væsentlige ændringer ikke tillægges vægt i scoren af denne indikator. Indikator 14.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.c De fysiske rammer afspejler at tilbuddet er borgernes hjem. 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at: -borgerne som fremviser deres lejligheder fortæller, at de er glade for, og trygge ved at bo i tilbuddet, og selv har været med til at bestemme indretningen i lejligheden. -Socialtilsynet bedømmer, at de to lejligheder afspejler, at det er borgernes hjem. I begge lejligheder ses personlige genstande, såsom TV og musikanlæg, fotocollager og souvenirs fra en fælles ferierejse, plakater med Kandis og billeder af familiemedlemmer, ligesom Socialtilsynet ser, at det er borgerens egne ønsker til orden og rengøringsstandard, som er styrende for hvordan lejlighederne fremtræder. Socialtilsynet bedømmer ligeledes, at fællesarealerne fremstår hyggelige og at arealet er indrettet, så de tilgodeser borgernes forskelligartede behov, og at tilbuddet har en huskat. Endvidere observerer Socialtilsynet jf. indikator 4.a., at medarbejderne hjælper en borger over i sin lænestol efter frokosten, så vedkommende kan få et middagshvil i fællesstuen, og derved respekterer, at fællesstuen også danner rammen om borgerens hjem. -medarbejderne ligesom ved det seneste tilsyn fortæller, at borgerne inddrages i indretningen af fællesarealer, og eksempelvis har alle borgere placeret en medbragt stol efter eget ønske foran fjernsynet. -lejlighederne ikke har egen indgang fra gaden, men fra fællesarealerne. 30

185 Tilsynsrapport Vedrørende ansøgning om en væsentlig ændring af godkendelsen: Det forventes, at de fysiske rammer vil afspejle, at det er borgerens hjem. oplysninger vedr. væsentlige ændringer ikke tillægges vægt i scoren af denne indikator. 31

186 Tilsynsrapport Økonomisk Tilsyn Socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi Overordnet vurderes kommunale tilbud at have en bæredygtig og gennemsigtig økonomi. Kommunale tilbud skal ikke indsende regnskab til tilsynet, hvorfor vurderingen af tilbuddets økonomiske bæredygtighed er baseret på de indberettede nøgletal fra årsrapporten. Det er tilsynets vurdering, at tilbuddets budget understøtter fortsat økonomisk bæredygtighed. Der er ved godkendelsen af budgettet lagt vægt på, at tilbuddets budget ikke vurderes at indeholde poster, der er uvedkommende for tilbuddets virksomhed, og at der vurderes at være sammenhæng imellem pris og kvalitet. Socialtilsyn Midt har dog godkendt budget 2018 herunder den væsentlige ændring fra 14 til 15 pladser. Tilsynet vurderer, at det, på baggrund af budgettets økonomiske rammer og afhængigt af tilbuddets økonomiske prioriteringer, er muligt at levere en socialfaglig kvalitet, der er tilfredsstillende set i forhold til tilbuddets målgruppe og takst. Socialtilsynet vurderer ud fra tilbuddets kompetenceplan for 2018, at tilbuddet anvender økonomiske midler og derved sikrer en opkvalificering af medarbejderne til gavn for borgerne i tilbuddet. Af tilbuddets indberettede årsrapport fremgår, at omsætningen i 2017 var lidt under det forventede niveau i budget 2017, ligesom anvendte lønninger er lidt over de budgetterede. Tilbuddets realiserede kompetenceudviklingsmidler overstiger de budgetterede med 169%. Der har været et fald i tilbuddets indberettede sygefravær fra 2016 til 2017 fra 9,9 sygedage pr. medarbejder i gennemsnit i 2016 til 22,8 dage i gennemsnit i Desuden bemærkes, at der i 2017 har været en personalegennemstrømning på 11 % mod 36% i Tilbuddet har samlet set haft et underskud i 2017 på ca. 5% af omsætningen. De indberettede regnskabsnøgletal levner ikke plads til administrations- og borgerrettedeomkostninger på niveau med de budgetterede. Tilbuddet har forklaret, at i 2017 er en række tilbud fortsat beregningsmæssigt slået sammen og overskuddet er fordelt på baggrund af omsætningen, således kan Overskuddet være fordelt på en sådan måde, at det fremstår som om, at der ikke er brugt (nok) midler til administration og borgerrettede udgifter. Tilbuddet har oplyst, at tilbuddene fremadrettet laves der takstberegning tilbud for tilbud. Socialtilsynet har ikke øvrige bemærkninger til den indberettede årsrapport for Socialtilsyn Midt vurderer i øvrigt, at tilbuddets økonomi ikke fuldt ud gennemsigtig for tilsynet på det niveau Lov om socialtilsyn lægger op til for så vidt angår regnskabsnøgletal for 2017 og budget for 2018, da regnskabstallene for 2018 er fejlbehæftede, da der er lavet takstberegning for flere tilbud samlet. Økonomisk bæredygtig? Kommunale tilbud skal ikke indsende regnskab til tilsynet, hvorfor vurderingen er baseret på de indberettede nøgletal fra årsrapporten. Socialtilsyn Midt har gennemgået tilbuddets indberettede nøgletal for 2017 og har ingen bemærkninger til disse udover de i konklusionen anførte. Overordnet set vurderes offentlige tilbud som økonomisk bæredygtige, hvilket skal ses i lyset af, at der er en kommunal økonomi, der understøtter bæredygtigheden. Tilsynet har desuden godkendt tilbuddets budget for 2018, da det vurderes at understøtte den økonomiske bæredygtighed, herunder den væsentlige ændring fra 14 til 15 pladser. Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen? Der vurderes at være en økonomisk ramme for så vidt angår budgetterede personaleomkostninger, borgerrelaterede omkostninger samt kompetenceudvikling af personale, som, afhængig af tilbuddets økonomiske prioriteringer, giver mulighed for at yde en socialfaglig kvalitet, der er tilfredsstillende set i forhold til tilbuddets målgruppe og takst. Tilbuddets takster er steget 6% fra 2017 til 2018, men der er også indregnet underskud fra tidligere år på 672 tkr. Ca. 49 % af omsætningen budgetteres anvendt direkte borgerrelateret via udførende personale og borgerrelaterede omkostninger, i 2017 blev ca. 59 % af omsætningen budgetteret anvendt direkte borgerrelateret. Der vurderes at være en økonomisk ramme vedrørende normering, kompetenceudvikling og øvrige aktivitetsomkostninger, der understøtter et kvalitetsniveau svarende til tidligere år og som favner tilbuddets 15 godkendte pladser. Dette understøttes ud fra udleveret kompetenceplan for 2018 samt andre oplysninger fra tilbuddet i forbindelse med tilsynsbesøget. Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi? Tilsynet vurderer, at tilbuddets økonomi er fuldt ud gennemsigtig for tilsynet i det omfang Lov om socialtilsyn lægger op til. Ved denne vurdering har tilsynet lagt vægt på, at tilbuddets regnskabsnøgletal har givet anledning til væsentlige bemærkninger fra tilsynet. 32

187 Tilsynsrapport Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Dokumenter Observation Interview Interviewkilder - 1. Oversigt over borgere - 2. Oversigt over personale og ledelse - 3. VISO rapport vedr. borger B - 4. Døgnrytmeplaner for borger B og borger J - 5. Evt. nedskrevne pædagogiske strategier for borger B og borger J - 6. Kompetenceplan for ledelse og medarbejdere for Oplysningsskema Socialtilsynet har sendt forespørgsel vedrørende tilbuddets kvalitet til 2 myndighedsrådgivere fra 2 forskellige anbringende kommuner, men har ikke modtaget tilbagemeldinger. - En borger fremviste sin lejlighed og tilbuddets have for tilsynskonsulenter. - Tilsynskonsulenter spiste frokost sammen med tilbuddets borgere og medarbejdere og observerede i den forbindelse samspillet mellem borgere og medarbejdere. - En medarbejder fremviste tilbuddets måder at dokumentere på. - En anden medarbejder fremviste tilbuddets dagbeskæftigelse "Aktiveringen", som foregår henholdsvis indenfor og udenfor. 1 leder 1 medarbejder 1 borger Beboere Ledelse Medarbejdere Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet. 33

188 Bilag: Tilsynsrapport, Møllehjemmet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

189 Tilsynsrapport Plejecenter Møllehjemmet, Norddjurs Kommune Risikobaseret, planlagt tilsyn med plejehjem, 2018 Plejecenter Møllehjemmet, Norddjurs Kommune Elme Alle Auning P-nummer: Norddjurs Kommune Dato for tilsynet: Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Nord Sagsnr.: /2