Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Vestskolen Faxe Kommune i skoleåret

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Vestskolen Faxe Kommune i skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Summary - Vestskolen... 5 I Faxe Kommune arbejder vi med - afprøvning af nye ideer... 6 Vestskolen har i skoleåret arbejdet med harmonisering og digitalisering... 6 Handleplaner kommende år Det faglige niveau Vurdering af skolens faglige niveau Aktuelle politiske fokusområder: 2012/ Harmonisering i de tre nye skoler Digitalisering I Faxe Kommune arbejder vi med udvikling af hele og kompetente mennesker SFO I Faxe Kommune arbejder vi med - lige muligheder for alle Motivationsklassen Tal og fakta del I Faxe Kommune arbejder vi med undervisning af høj kvalitet Evaluering: Skole/hjemsamarbejdet: Specialpædagogiske processer: Lærernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling: SFO: I Faxe Kommune arbejder vi med - lige muligheder for alle Børn i specialklasser og specialskoler: Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev Vikardækning af aflyste timer Budget:

3 Politisk forord I Faxe Kommune er der tidligere udarbejdet kvalitetsrapporter for 11 folkeskoler i kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Det ser nu anderledes ud, da kvalitetsrapporterne fra og med skoleåret 2012/13 dækker de tre skoler; Øst-, Midt- og Vest-. Desuden er der udarbejdet en samlet kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger en evaluering af de handleplaner, der har været sat op som arbejdsgrundlag for dels de tre skoler, som blev etableret med ændringen af skolestrukturen, der trådte i kraft i august 2012 og dels skolevæsnet som helhed. Faxe Kommune har holdt fast i, at kvalitetsrapporternes opbygning afspejler kommunens politiske mål for folkeskoleområdet. De beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt evaluering af disse. Kvalitetsrapport nummer 6 ser naturligvis anderledes ud end de tidligere udgaver, men Uddannelsesudvalget vil fortsat benytte kvalitetsrapporten som et styrings- og dialogredskab, der kan understøtte det politiske arbejde med at udvikle kvaliteten af vores folkeskole og skabe optimale rammer for vore børn og unges læring. Med den kommende folkeskolereform, som træder i kraft august 2014, må vi forvente, at der vil ske justeringer i, hvordan kommende kvalitetsrapporter kommer til at se ud, ligesom det vil være naturligt at tage de kommunale mål for skolevæsnet op til en revision. Faxe Kommunes nuværende mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Faxe Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - nærhedsprincippet - specialiseringsprincippet for særlige handicapområder.... til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. 3

4 til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler. God læselyst! Henrik Christensen Udvalgsformand 4

5 Summary - Vestskolen Det er første år, efter skolestrukturen er gennemført, og Vestskolen kan se tilbage på et spændende år med mange udfordringer og nye tiltag på de tre afdelinger. Året har udover fusion Vestskolen også handlet om sammensmeltningen af Svalebækskolen, Grøndalsskolen og Lysholm Skole til Vibeengskolen. Derfor var det vigtigt i fællesskab at udpege fokuspunkter og prioritere indsatserne. Vestskolen har det første år oplevet en god forældreopbakning på de tre afdelinger. Følgende indsatser igangsatte Vestskolen i skoleåret 2012/2013: Sammensmeltning af lederteamet sammen med ekstern konsulent udarbejdelse af et fælles ledelsesgrundlag Udarbejdelse af budgetter og harmonisering af hele administrationen Teamsamarbejde mellem SFO Nordlyset og SFO Viben. Hvordan kan medarbejderne knyttes tættere i det faglige arbejde? Herunder afholdelse af to uger fælles SFO, hvor Viben boede på Nordlyset og de to institutioner arbejdede sammen om en fælles indsats Fokus på matematik i indskolingen Harmonisering af ressourcecenter Harmonisering af det pædagogiske servicecenter Evalueringen af de forskellige indsatser og indholdsdelen i disse kan læses i rapporten. Vestskolen fik i oktober ansat en administrativ leder, og da den daværende skoleleder gik på pension i januar, blev opgaverne og fokuspunkterne ændret, således at nogle af harmoniseringsopgaverne blev flyttet og nogle først tænkt påbegyndt næste skoleår. Skolebestyrelsen har i deres første år udarbejdet en vision for Vestskolen og udarbejdet en forventningsfolder til elever, forældre og lærere. Endvidere har skolebestyrelsen arbejdet på fire fokuspunkter: ro i klassen, mere undervisningstid, bedre karakterer og flere i en ungdomsuddannelse. Sammen med medarbejdergruppen er der udarbejdet et værdigrundlag med fem værdier, som skal implementeres på elev-/lærerniveau i det kommende skoleår. 5

6 I Faxe Kommune arbejder vi med - afprøvning af nye ideer Vestskolen har i skoleåret arbejdet med harmonisering og digitalisering Ud over disse to indsatser har de tre afdelinger arbejdet med følgende indsatser. Afd. Nordskov Afd. Vibeeng Afd. Terslev ipad, lærere Sundhed PALS 3, inklusion PALS 3 Det grønne Samlæsning Udeskole Socialfag Tema: ipad for lærere Afdeling Nordskov Periode: 2012/2013 Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? At samtlige lærere får stillet en ipad til rådighed og tilegner sig viden i brugen af afd. Nordskovs undervisningsportaler og kommunikationsformer via ipad og E-tavler. Hvad vil vi opnå? At lærerne har en hurtig kommunikation indbyrdes og med ledelsen. At lærerne har et hurtigt og velfungerende samarbejde med forældre. At lærerne kommunikerer med eleverne om hverdagens undervisning samt evt. sociale forhold. At Nordskovs budget til engangsmaterialer begrænses via anvendelse af relevante portaler og hjemmesider. Hvilke ressourcer vil vi afsætte, eller hvad koster det i vores budget? Sim-kort til alle, 10 kursustimer pr. lærer og nyanskaffelser ved nyansættelser. Mål: At alle lærere kan komme på nettet, uanset hvor i Danmark de er Moderne undervisningsformer Hurtig informationssøgning 6

7 Delmål Det betyder at Metode Det vil vi gøre ved Succeskriterier Det er godt nok når Målemetoder Vi vil måle det ved Kursusforløb for alle lærere Gøre brug af Apples egen instruktør 90 % af lærerne opfylder målet At følge antallet af ipads der bruges i undervisning og ved møder Tildele færre midler til engangsmaterialer Mindre budgettildeling Når det lavere budget overholdes samtidig med, at lærerne har materialer nok Evaluere med fagudvalgsformænd Vi anvender elevernes egne tablets/smartphones aktivt i undervisningen Lærerne kender til mulighederne i apps, programmer og lignende Elever og lærere anvender dette i daglig undervisning Videndeling vise resultater af denne undervisning ved fællessamling Evaluering IT er blevet en større del af undervisningen på afd. Nordskov. Hvordan ved vi det? Det ses ved fællessamlinger, lærermøder, forældremøder og samtaler. Hvad har vi lært? At det er vigtigt, at vi som skole følger med tidens udvikling og investerer de fornødne ressourcer. Tema: PALS 3 Afdeling Nordskov Periode: 2012/2013 Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Leve op til Servicestyrelsens regler for PALS-skoler Hvad vil vi opnå? Større trivsel og inklusion Hvilke ressourcer vil vi afsætte, eller hvad koster det i vores budget? 200 timer til tovholder 12 timer pr. lærer til videndeling Diverse kursusafgifter og transport til PALS-team Supplering af PALS-kort Mål: Trivsel og bedre indlæringsmuligheder 7

8 Delmål Det betyder at Metode Det vil vi gøre ved Succeskriterier Det er godt nok når Målemetoder Vi vil måle det ved Alle elever undervises i regelmatricen Klasseteam underviser elever i fokuspunkterne Alle elever kender til disse samt efterlever dem At antallet af hændelsesrapporter er faldende Klassens trivsel kommer i centrum Gode belønninger Elever og lærere opbygger gode relationer Klassernes evaluering af undervisningsmiljø samt MUS Evaluering Der var stor variation i, hvordan klasserne blev undervist i fokuspunkter. Hvordan ved vi det? Elevundersøgelse vedr. PALS. Hvad har vi lært? At det er vigtigt, det er den samme besked, der gives til alle elever, så eleverne bedst mulig følger regelmatricen. Tema: Grøn profil Afdeling Vibeeng Periode og deadlines: Skoleåret 2012/2013 Skoleår Start på visionsarbejde og opbygning af personalets kompetencer Afprøvning af udeundervisning Dåserydder og Grønt flag temadage Opbygning af undervisningsstationer Udarbejdelse af undervisningsforløb Implementering af udeundervisning Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Alle elever skal have en undervisning, der pejler mod nærmeste udviklingsmål. At alle medarbejdere får viden og kompetencer, således at afd. Vibeengs værdier og intentioner med hensyn til sammenhæng imellem inde- og udeundervisning kan gennemføres, når Vibeengskolen 2 står færdig. Hvad vil vi opnå? En afvekslende og kvalificeret undervisning, der giver alle elever mulighed for god læring. Dette mål ønskes opnået med baggrund i en grøn profil. At opbygge en profil på afd. Vibeeng, hvori der indgår: Sammenhængende planer for undervisning ude og inde. Opbygning af udeskole kompetencer hos medarbejderne. 8

9 Grønt Flag: i 2012/13 tema Affald. Hvilke ressourcer vil vi afsætte eller hvad koster det i vores budget? Den Grønne Gruppe består af 4 medarbejdere, der er tildelt: 4 x 20 t t. til tovholder. Til naturambassadør er afsat 10 timer. Alle medarbejdere deltager i 9 timers uddannelse. Der er afsat 2 x 3 undervisningstemadage til arbejdet med det grønne, primært Affald. Mål: At alle medarbejdere opnår ejerskab af og er aktive i opbygning af en stærk grøn profil. Få udarbejdet en handleplan, der bruges til profilering af afd. Vibeeng. Få udeskole og bæredygtighed til at være en del af skoleforløbet. Delmål Det betyder at Metode Det vil vi gøre ved Succeskriterier Det er godt nok når Målemetoder Vi vil måle det ved Alle arbejder med temaet affald Tilmelde skolen Grønt Flag, tema Affald Alle har en viden om forskellige typer affald (alt efter alder) At klasser bruger papirkasser. At der er mindre affald på grunden Gennemføre 2 x 3 temadage om affald, deltage i dåserydderen Grønt flags aktiviteter er gennemført og rapport udarbejdet At se om vi får grønt flag Alle skal introduceres til begrebet udeskole At afholde temamøder med intro samt udarbejdelse/afprøvning af konkrete udeforløb Alle har gennemført konkret udeundervisning, der lægges i mappen At reflektere over de afholdte forløb i forhold til udeskolemetoden Grøn Gruppe viser vejen og informerer med grønt fokus At sætte årets aktiviteter ind i rammen, at være stærk i kommunikationen af gruppens tiltag Der er reflekterede udeaktiviteter i klassernes undervisning At lytte til personalets oplevelser og evalueringer er der grønt fokus Personalet nedfælder ideer til brug af udestationer At besøge Vibeengskolen og gennemføre idefase vedr. udeområdet Når der ligger en drejebog som forarbejde til udestationer Læse drejebogen Personalet starter kortlægning af udebesøgssteder At besøge Vibeengskolen og omegn og gennemføre idefase vedr. udeaktiviteter Når der er prikker på kort, med relevante besøgssteder til videre arbejde. Se kortet Evaluering I hvilken grad er målene nået? Hele skolen har deltaget i Grønt Flag med temaet affald, de yngste i dåserydderen. Opmærksomheden omkring forskellige typer affald er skærpet bl.a. ved papirkasser i klasserne. Grundet lockout startes Miljøgruppen først op medio august. Personalet har deltaget i introduktion af udeskolebegrebet samt 2 temamøder, med teoretisk og praktisk fokus på udeskole. 3 årgange har gennemført udeskoleforløb og alle klasser har afprøvet udeundervisning. Skolepædagoger har medvirket på klassetrin. Lockouten er medvirkende til, at nogle planlagte forløb ikke blev afholdt. Ved lærermøder og 9

10 teammøder har der været videndeling og refleksion. SFO har meget udeliv og er på vej med reflekterede udeforløb. Lockout og forsinket skolebyggeri er årsag til, at 2 delmål vedrørende udestationer og kortlægning på Vibeengskolen 2 ikke er påbegyndt i 2012/2013. Hvordan ved vi det? Vibeengskolen omtales som en skole med grøn profil Der ses tit udeundervisning og aktive børn på matriklen Affald: Elever efterspørger papirkasser, når de ikke kan finde dem. Der er mindre affald på grunden Grønt Flag: Der er udarbejdet dokumentation fra elevarbejdsgrupper, der skal indsendes 1/10 med henblik på at få årets Grønne Flag. Afholdte udeskoleforløb: Personalet fortæller om udeskoleoplevelser, Ny Nordisk Skole har haft en journalist med på udeskolen og nedskrevet reflektioner over et forløb. Personalet spørger efter materialer til udeskolen. Hvad har vi lært? Klasseledelse/rutiner er vigtige at indlære, før den faglige undervisning startes op i udeskolen. Vi har lært at komme ud af huset og vejret er, som vejret er Materialer skal være let tilgængelige, skolens udemiljø skal motivere til udeundervisning Når alle har fokus på en indsats stiger engagementet Udeundervisning giver mere aktivitet og engagement hos flere elever, og aktive børn er glade børn At information til forældre om praktiske ting skal gentages At det tager tid at implementere udeskole. Tema: Sundhed Afdeling Vibeeng Periode og deadlines: Skoleåret 2012/2013 Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Faxe Kommunes sundhedspolitik skal implementeres i skolens hverdag. Hvad vil vi opnå? En afvekslende og kvalificeret undervisning, hvor det hele og sunde liv og læringsmiljøet er i fokus. Hvilke ressourcer vil vi afsætte, eller hvad koster det i vores budget? Der afsættes 20 timer til 2 lærere. Mål: Udarbejdelse af en sundhedspolitik. At alle medarbejdere opnår ejerskab af og er aktive i opbygning af en stærk grøn profil, hvor kost, sundhed og bevægelse indgår. 10

11 Delmål Det betyder at Metode Det vil vi gøre ved Succeskriterier Det er godt nok når Målemetoder Vi vil måle det ved Der udarbejdes en sundhedspolitik Ledelsen tager initiativ og personalegruppen arbejder med Alle medarbejdere, forældre og elever kender til og er med til - at implementere politikken At iagttage, om politikken bliver en del af hverdagen Vi opbygger et varieret læringsmiljø, hvor sundhed og udeliv indgår At der til møder introduceres baggrund for og ideer til at få det sunde mere med i læringsmiljøet Når det planlægges at afprøve udeskole og bevægelsesaktiviteter i forårets undervisning At følge op på og reflektere over de tiltag, der sættes i værk Evaluering I hvilken grad er målene nået? Vibeengskolen har en kost- og sundhedspolitik, som er kendt af medarbejdere, elever og forældre. Der er løbende debat om politikken, og i forbindelse med fusionen også debat om - og oplevelser af - at den ikke følges. I foråret har alle klasser afprøvet bevægelsesaktiviteter ude og inde, og tre årgange har gennemført egentlige udeskoleforløb. Lærere og pædagoger afholdt temamøde i foråret, hvor pædagogiske udfordringer i forhold til udeskole og bevægelse/øget aktivitet i undervisningen blev drøftet. Disse refleksioner anvendes som grundlag for Ny Nordisk Skole-indsats og dermed det videre arbejde med udeskole og bevægelse i undervisningen. Hvordan ved vi det? Kost- og sundhedspolitikken italesættes i klasser, til forældre- og personalemøder. Der kan iagttages øget opmærksomhed på emnet fra børn og personale. Hvad har vi lært? At det tager tid at implementere en politik, som ikke alle har ejerskab af. At såvel i skole som i SFO er børnene glade for mere bevægelse. At det er de voksne, der har svært ved at acceptere en kostpolitik. 11

12 Tema: Samlæsning som et aktiv i skolens kernefunktion at gøre en nødvendighed til et pædagogisk bæredygtigt/forsvarligt element i undervisningens tilrettelæggelse Afdeling Terslev Periode: 2012/2013 Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Folkeskoleloven skal opfyldes De faglige mål, der er opstillet fra central side, skal nås De kommunale timetal skal overholdes for eleverne Alle eleverne skal fortsat udvikle sig i samme hastighed som minimum Alle elever i samlæsningen skal bevare glæden ved at gå i skole. Hvilket læringsmiljø vil vi opbygge? Vi forventer at bibeholde det anerkendende læringsmiljø på skolen, hvor alle anerkendes for en positiv adfærd, og hvor store og små specialpædagogiske tiltag vedvarende indarbejdes og dokumenteres i hverdagen. Hvilke ressourcer vil vi afsætte, eller hvad koster det i vores budget? Samlæsning på afd. Terslev er fra skoleåret 2012/2013 brugt som en nødvendighed på 5. og 6. klassetrin, idet elevantallet i disse to klasser tilsammen svarer til en normalklasse (budgettet skal holdes) og samtidig sikre, at anderledes undervisningssituationer fortsat er mulige. Mål Vi vil opnå at Elever og lærere fortsat får en dagligdag præget af gensidig anerkendelse, refleksion over egen praksis og ansvar for egen adfærd trods de ændrede arbejdsvilkår for begge parter primært det stærkt reducerede antal minutter pr. lærer pr. elev. Delmål Det betyder at Metode Det vil vi gøre ved Succeskriterier Det er godt nok når Målemetoder Vi vil måle det ved der arbejdes for en arbejdsform, hvor elever på forskellige klassetrin på samme tid med kun én lærer kan udvikle sig fagligt og socialt gennem arbejde, mens de undervises i ét og samme fag. i dagligdagen at arbejde tæt sammen mht. planlægning af undervisningens forskellige elementer, således at undervisning i ét og samme fag giver udbytte for eleverne på (alle) de samlæste klassetrin. eleverne i de samlæste klasser fortsat har den samme trivsel og indlæring, som under den nuværende undervisningsmulighed (modulstruktur). at sammenholde de forskellige test, som tages gennem året på skolen i de enkelte klasser med tidligere taget test både tidligere årgange på samme klassetrin og progressionen for den enkelte elev i forhold til elevens egne aflagte test. 12

13 Evaluering I hvilken grad er målene nået? 5. og 6. klasserne har i dette år samlæst i dansk og matematik i perioder i løbet af skoleåret. Eleverne har arbejdet rigtig godt sammen i dansk om forfatterskab og om tekstskrivning. Eleverne har arbejdet i blandede grupper og har nydt at arbejde med emnerne. I matematik har det været sværere, da pensummet i 5. og 6. klasse ikke umiddelbart er foreneligt og et par andre hverdagsemner bank, penge, valuta er brugt. Hvordan ved vi det? Alle elever er i deres dansk- og matematik-test rykket i positiv retning. Eleverne var glade i processen, og der blev arbejdet. Hvad har vi lært? At to klasser på forskellige niveauer sagtens kan arbejde sammen med 1 lærer i dansk. Der er rigtig mange emner, der kan bruges i undervisningen af blandede klasser. Det kræver meget planlægning, overblik og klasseledelse. At forskellige klasser har forskellig måde at lære og arbejde på. At der også kommer noget socialt godt ud af at lære hinanden at kende gennem det faglige arbejde. At det er vanskeligt at arbejde om fælles emne i matematik, da pensummet ofte er meget forskelligt. Vi har eksperimenteret og er blevet afklaret på hvor samlæsningen kan lade sig gøre. At det er den lille skoles muligheder for at finde timer til andre spændende ting, emnedage og uger. Tema: Hvordan kan beskrivelsen af det faglige niveau udarbejdes på en anden og mere informativ måde Afdeling Terslev Periode og deadlines: 2012/2013 Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? At tage de officielle test, som Faxe Kommune har valgt At udgive dem på forældreplan At udgive dem på skoleplan At udgive dem på kommuneplan At beskrive det faglige niveau på en måde, så alle kan læse det Hvilke problemer vil vi afhjælpe? Vi vil afhjælpe uklarheder i beskrivelsen af det faglige niveau i Kvalitetsrapporten 13

14 at beskrivelsen af det faglige niveau i Kvalitetsrapporten ikke har været tilstrækkelig informativ. Hvilke ressourcer vil vi afsætte, eller hvad koster det i vores budget? Ingen økonomi En arbejdsindsats på dette område fra ledelsens side. Mål Vi vil opnå at beskrivelsen af det faglige niveau på afd. Terslev er klart, så resultatet er entydigt at læse og forstå for alle parter. Delmål Det betyder at Metode Det vil vi gøre ved Succeskriterier Det er godt nok når Målemetoder Vi vil måle det ved det faglige niveau testene sammenlignes med landsgennemsnittet. at tage resultaterne op på klassekonferencer, hvor testene gennemgås vi tydeligt kan se hvor eleverne/klassen ligger i forhold til landsgennemsnittet at vores samarbejdspartnere kan læse og forstå resultaterne. at vi skal udvikle et skema, en graf, eller en statistik, hvori tallene fra de enkelte tests let kan aflæses at afprøve forskellige skemaer, grafer, mm. der sker en forbedring i forhold til nuværende. at vores samarbejdspartnere kan læse og forstå resultaterne. Evaluering I hvilken grad er målene nået? Vi har desværre ikke nået at arbejde med dette, men tankerne er stadig at finde en enkel måde at vise det faglige niveau, så alle entydigt kan læse det. Tema: Socialfag og forudsigelighed Afdeling Terslev Periode og deadlines: 2012/2013 Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Vi er forpligtet på at sikre eleverne en tryg hverdag med optimale indlæringsmuligheder Hvilke problemer vil vi afhjælpe? Vi vil afhjælpe det forhold, at nogle elever ikke oplever optimale indlæringsmuligheder, idet de har større brug for struktur og forudsigelighed i hverdagen, end skoledagen på nuværende tidspunkt tilbyder dem. De elever, det drejer sig om, har ofte også et lavt selvværd og en lav selvindsigt. Hvilke ressourcer vil vi afsætte, eller hvad koster det i vores budget? I skoleåret afsættes 22 timer pr. medarbejder til samarbejde om ensartet struktur/forudsigelighed og anvendelse af socialfag som en del af elevernes trivsel. 14

15 Mål Vi vil øge elevernes trivsel og indlæring, så de elever, som har behov for det, får større selvindsigt. Vi vil arbejde med en struktureret hverdag, som minimerer ydre kaos og skaber plads til indre ro for den enkelte elev. Delmål Det betyder at Metode Det vil vi gøre ved Succeskriterier Det er godt nok når Målemetoder Vi vil måle det ved vi vil skabe en struktureret skoledag for alle. at indføre strukturerede undervisningssituationer for alle klasser. alle elever oplever, at den strukturerede hverdag giver arbejdsro, og hermed trivsel og læring. at iagttage elevernes adfærd og trivsel. Undervisningsmiljøundersøgelser: termometerundersøgelsen eller lignende. vi vil skabe forudsigelighed for hele klasser. at ST og klasseteam aftaler strukturen for undervisningen i de enkelte klasser. dagligdagen er struktureret og afvikles i alle undervisningsmoduler. at undersøge elevadfærden i de enkelte klasser før og efter strukturens indførelse. Fx Kat-kassens termometer. vi vil skabe grobund for selvindsigt og selvværd for den enkelte elev. vi vil arbejde med piktogrammer og socialhistorier for elever. eleverne opnår selvindsigt og større selvværd (tryghed). at iagttage (registrere) de enkelte elevers adfærd i undervisningssituationerne før og efter strukturens indførelse. Fx Kat-kassens termometer og cirkler. vi vil skabe en forudsigelig hverdag med fokus på tryghed, specielt for børn med særlige behov. at skabe fysiske og strukturelle rammer, der tilgodeser individuelle behov. barnets trivsel og indlæring øges. (et godt sted at være er et godt sted at lære) Generelle faglige test Reduktion af konflikter færre hændelsesrapporter Gladere børn (og voksne) Evaluering I hvilken grad er målene nået? Vi skaber en struktureret og forudsigelig skoledag hos alle, ved at dagens fag og arbejde bliver italesat og synligt ved skoledagens start/ved timens start enten ved piktogrammer eller skrift på tavlen. Vi har lavet socialhistorier med flere elever med succes. Det har bl.a. været om en elevs uro i klassen, en elevs tilgang til de øvrige elever, en elevs selvværd i faglige relationer. Hvordan ved vi det? Eleverne behøver ikke at spørge om, hvad de skal. De kan se det på tavlen. Det skaber ro, tryghed og mere undervisning. Eleverne bliver selvhjulpne på en god måde. 15

16 Socialhistorierne skaber ikke kun forståelse hos barnet i problemer, men også hos de øvrige børn i klassen. Historierne er limet på elevens bord, de læser historien op 1-2 gange om dagen, så alle får fokus på historien. Det giver hjælp og støtte fra de øvrige børn i klassen. Det giver et bedre sammenhold i klassen og gladere børn. Hvad har vi lært? At struktur og forudsigelighed er meget vigtigt for alle, men specielt for elever, der ikke trives af den ene eller anden grund. At socialhistorier med deres fokus ikke kun retter hos de børn, der har behov for dem, men også giver en bedre forståelse hos de øvrige børn og voksne i klassen. At vi skal arbejde meget mere med socialhistorier. Tema: Inklusion (herunder PALS og positiv start på skoledagen ) Afdeling Terslev Periode og deadlines: 2012/2013 Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Folkeskoleloven skal opfyldes. Vi har forpligtet os til at arbejde under PALS-konceptet, som er et anerkendende koncept. Som en del af inklusionen har vi på Terslev Skole en gruppe af elever ( Positiv-start-påskoledagen-gruppen ), der hver morgen mødes med AKT-læreren, for at forberede skoledagen gennem udfyldelse af dagens skema og gennem samtaler om lærerbesætning og andre forudsigelige elementer. Antallet af elever er skiftende, og tanken er, at eleverne skal være tilknyttet gruppen i så kort tid som muligt. Hvilke problemer vil vi afhjælpe? Vi ønsker et anerkendende læringsmiljø for alle skolens elever, hvor alle anerkendes for en positiv adfærd, og hvor store og små specialpædagogiske tiltag indarbejdes og dokumenteres i hverdagen. Vi vil gøre hverdagen mere forudsigelig for den enkelte elev og dermed gøre dem mere trygge. I år vil vi udvide arbejdet med PALS, så vi får større fokus på de elever, der har det svært og derfor viser mest uønsket adfærd. Hvilke ressourcer vil vi afsætte, eller hvad koster det i vores budget? PALS: 130 timer til Tovholder/koordinatorfunktionen, 90 timer til PALS-ressourceteamet, 15 timer til PALS-studietur og 20 timer pr. lærer pr. år ~ 160 timer. Mål Vi vil opnå, at elever og lærere får en højere grad af gensidig anerkendelse, refleksion over egen praksis og ansvar for egen adfærd. Herved frigives tid og ressourcer til mere og bedre læring. 16

17 Delmål Det betyder at Metode Det vil vi gøre ved Succeskriterier Det er godt nok når Målemetoder Vi vil måle det ved Der arbejdes for en fælles forståelse af anerkendelsens grundelementer. Møder, diskussioner, rollespil, værdidebat. alle personaler er fortrolige med anerkendelsens grundelementer. at alle personaler deltager og er aktive i arbejdet og debatterne om den fælles forståelse og indførelsen af PALS på afd. Terslev. Vi har større fokus på de elever, der viser uønsket adfærd. Anvendelse af hændelsesrapporter, FAV (Funktionel adfærds vurdering) og Forældrerådgivning Mængden af hændelsesrapporter er faldende. at bruge diverse spørgeskemaer i PALS-konceptet. Evaluering I hvilken grad er målene nået? Afd. Terslev har arbejdet rigtig meget med PALS og den anerkendende tilgang. Forståelsen af at finde den/de positive indgangsvinkler til elever, er på plads, det kan være sværere i hverdagens praksis at nå at få det hele med, og der øver vi fortsat. Med hensyn til hændelsesrapporter har vi ikke været gode nok til at få udfyldt dem. Vi er en lille skole, der hurtigt griber fat i den uønskede adfærd, samt PALS konsekvens med de to valgmuligheder - det gode valg eller det dårlige valg løser meget uønsket adfærd. MEN vi er klar over, at PALS er evidensbaseret, der skal måles og vejes og der kræves dokumentation for historikken Hvordan ved vi det? Ved at få mange succeshistorier. Ved hele tiden, at have fokus på det, der bliver bedre og gøre mere af det. Ved at få positiv elev- og forældrerespons, at lærerne effektivt bruger forældrekontakten og ugebrevene til at fortælle succeserne. Hvad har vi lært? At det er vigtigt at holde fælles fokus - det rykker. At det er vigtigere at anerkende end skælde ud. At det er nødvendigt med hændelsesrapporterne til dokumentation. MEN at der stadig er en grænse for inklusion. Handleplaner kommende år I skoleåret 2013/2014 har Vestskolen fokus på følgende indsatser: Teamsamarbejde Fagnetværk Dansk og Musik Linje/profil i udskolingen 17

18 Det faglige niveau Vurdering af skolens faglige niveau 1. De målbare faglige resultater (afgangsprøvekarakterer, læseresultater, m.m.) Afd. Nordskov: Afd. Nordskov ser det som sin fornemste opgave, at sikre alle vore elever et afgangsbevis, uddannelsesplan og opstart på ungdomsuddannelse. Karaktergennemsnittene kan ikke direkte sammenlignes fra år til år, da vores elevgruppes sammensætning ændres. Nogle år oplever vi, at der skal bruges rigtig meget lærertid på at fastholde eleverne i skolen, meget forældresparring og samarbejde med eksterne parter. Målet er, at en større del af lærertiden bruges på faglig differentieret undervisning. Afdelingen anvender de læsetest som læsekonsulenten anbefaler i Fokus på læsning. Resultatet af De Nationale Test giver faglærerne et brugbart redskab, som understøtter den differentierede undervisning. Resultaterne anvendes i forbindelse med planlægningen af kommende undervisningsforløb. De sidste års fokus på tidlig sprogstimulerende støtte og læseløft har givet meget fine læseresultater i indskolingen. Vores prioritering med at anvende mange ressourcetimer samt læsevejledernes deltagelse har haft sin virkning. Udfordringer På mellemtrinnet falder antallet af dansktimer markant, og vi erfarer, at afkodningen er sikker, men at hastigheden ikke udvikles generelt. Vi har derfor sat fokus på læsning i alle fag. Læsevejlederne deltager i dette arbejde. Forcer og potentiale: Resultaterne efter prøverne var meget tilfredsstillende. Fagteamsamarbejdet er blevet styrket, og lærerne videndeler deres kompetencer. I skoleåret 2013/2014 bliver der sat ekstra fokus på anvendelsen af IT-kompenserende undervisning. Alle medarbejdere uddannes i brugen af læse-skrive støtte programmet CD-ord. Afd. Nordskov har gennemført evaluering i matematik kl. Evalueringen blev fulgt op af en ny evaluering i klasse ved skoleårets afslutning. Dette nye tiltag har sat fokus på den individuelle undervisning og hjælper lærerne med at sætte nye mål. 1 2 gange om året holdes klassekonferencer / klassemøder, hvor elevernes udbytte evalueres. Herefter informeres elever og forældre. Vi forsætter denne evalueringsform i skoleåret 2013/2014. Desuden giver resultatet af De Nationale Test et brugbart redskab, som understøtter den differentierede undervisning. Resultaterne indgår i forbindelse med planlægningen af kommende undervisningsforløb. ST2 9 Stavetest, som beskriver elevernes individuelle staveniveau. Den individuelle træning planlægges ud fra resultaterne. 18

19 Afd. Terslev: Med udgangspunkt i fokus på læsning, specialkonferencer, klassekonferencer, elevplaner, årsplaner og klassernes egne evalueringer vurderer vi, at afdeling Terslevs faglige niveau er godt. Vores vurdering understøttes af resultater i De Nationale Test. Afd. Terslev ser udviklingsmuligheder i skærpet opmærksomhed ved tidlig indsats i både dansk og matematik, samt i elevplaner, hvor det nærmeste udviklingstrin og mål er beskrevet, og i gode gennemarbejdede årsplaner, hvor man har tænkt mål og evaluering ind. Udfordringer: Afdelingens væsentligste udfordringer ligger i fortsat at have alle kompetencer inden for huset, når vi gennem de sidste tre år har fået overført personale fra andre afdelinger (4 personaler halvdelen af personalet). Udfordringen går også på afdelingens for tiden lave elevantal. Mange forældre til de større elever har valgt andre skoletilbud, da afdeling Terslev var lukningstruet. Personalemæssigt mangler vi en læsevejleder på sigt, vi mangler uddannede lærere i engelsk, natur & teknik, kristendom og en specialundervisningslærer i dansk. Forcer og potentiale: Vi er en lille afdeling, hvor beslutninger og ændringer kan ske hurtigt. Vejen fra ledelse til medarbejder er kort. Vi er få lærere, men alle med ansvar for en del af det fælles årshjul internt, og de fleste lærere med ansvar og samarbejde eksternt (AKT, SSP, PALS, AMR, TR, matematik i skolestarten, bibliotek, KSL, korprojekt). Vi kender alle elever og kan hurtig sætte en indsats i gang. Vi er en PALS-afdeling. Vi arbejder alle i samme retning med hensyn til adfærd som fx ro i klassen, klar og parat til tiden. Vi har læs-og-løb 20 min. hver morgen, samt en lille morgengruppe, hvor rammer og forudsigelighed betyder alt. Vi samlæser klasser, i starten var det kun af nødvendighed, men nu er det også med pædagogisk og socialt mål. Vi har fælles indsatsområde omkring de ikke tilpassede børn, socialfag og forudsigelighed. Indsatser fremover: Fortsat fokus på afdelingens teamsamarbejde, idet store team (alle lærerne) fx arbejder meget mere med det fleksible skema, så lærerne får indflydelse på planlægning og indhold af deres arbejdsdag, således at skemaet retter sig efter undervisningens indhold og ikke omvendt. Fortsat fokus på klasseteam arbejdet (lærerne omkring den enkelte klasse). Det er her, vi kan samle alle informationer om det enkelte barn, både fagligt og socialt og udarbejde en handleplan. Udvikle socialfag til også at omfatte socialhistorier, således at vi sammen med den enkelte elev kan fastholde fokus på de gode tiltag. Fokus på at gøre meget mere af det, der går godt. 19

20 Afd. Vibeeng: Med udgangspunkt i fokus på læsning, ressourcecentermøder, klassekonferencer, elevplaner, årsplaner, ugeplaner og klassernes egne evalueringer vurderer vi, at afd. Vibeengs faglige niveau er godt. Vores vurdering understøttes af resultater i De Nationale Test. Skolen har prioriteret en grundlæggende læseindlæringsstrategi i børnehaveklasserne. På 1. klassetrin er der målrettet indsats på det danskfaglige læsning og skrivning. Gennem hele skoleåret følges børnehaveklasserne af skolens læsevejleder. Hun er med, underviser og guider elever og superviserer lærere. Hun tester eleverne og hun tager dem ud og øver med dem individuelt. Skolen bruger en god del af specialundervisningsressourcen i indskolingen ud fra tesen om tidlig indsats i forhold til læseindlæringen. Denne måde at tilrettelægge undervisningen på giver en høj grad af differentiering og motivation, og det opleves at de gode læseresultater giver stolte og engagerede elever og forældre. I indeværende år er udviklingsarbejdet med udeskole startet. I dette arbejde oplever vi, at eleverne bruger deres gode læse- og skrivefærdigheder. Blandt andet ser vi indskolingselever udnytte deres skriftlige kompetencer i flotte fortællinger og dokumentation i forbindelse med udeskoleforløb. På mellemtrinnet har skolen en udfordring i forbindelse med at udvikle læsehastigheden. Der er færre dansktimer og lærerteamet har derfor øget fokus på læsning i alle fag. Evaluering af denne udfordring er en del af klassekonferencen. De Nationale Test, de af læsekonsulentens anbefalede test samt Mat - prøver gennemføres og det ses, at lærerne anvender testresultater i forbindelse med den differentierede undervisning, samt ved planlægning af undervisningsforløb. Enkelte elever er ikke testet med de generelt anvendte test, deres faglige udvikling følges af læse- og matematikvejleder med anden dokumentation. Resultaterne i ovenstående test har givet anledning til yderligere testning af enkelt-elever og individuelle handleplaner udarbejdet af lærerteam i samarbejde med læse- og matematikvejleder. Der afholdes klassekonferencer i alle klasser med fokus på dansk, matematik og trivsel. Forcer og potentialer: Resultaterne i prøverne er generelt meget tilfredsstillende. Der ses på skolen en tydelig udvikling i at testresultater og evidensbaseret undervisning anvendes i dagligdagen. På skolen arbejdes i team, fase, årgang og klasse. Der er en udbredt samarbejdsvilje, og med et helhedssyn på elever, årgange, undervises der på tværs. Årets arbejde med introduktion og afprøvning af udeskole har åbnet øjnene for øget brug af udeområder til undervisning. Skolen har et ressourcecenter, der både fagligt - og AKT-mæssigt - guider, superviserer og sætter indsatser i værk for børn som voksne. Dette er i inklusionsøjemed et stort potentiale. Personalet på skolen opleves som positive og udviklingsparate, trods det at de har gennemført fusion og står over for en kommende flytning. Indsatser fremover: I skoleår 2013/2014 er der fokus på teamarbejdet, herunder læsning i alle fag og implementering af udeskole, hvor eleverne i høj grad omsætter færdigheder til kompetencer. Vi arbejder på øget anvendelse af fleksibelt skema med henblik på at få mål for undervisning til at styre strukturen og dermed øget helhed i elevernes undervisning. 20

21 Skolen er en LP-skole. I teamarbejdet vil der være fokus på anvendelse af LP-modellen og udvikling af klasseledelse specielt i uderummet. Anvendelse af uderummet i undervisningen og en undervisning, der passer til alle børn med henblik på et fagligt løft, er mål i skolens Ny Nordisk Skole-projekt. Dette projekt gennemføres i 2013/2014. Læseresultater årgang, skoleåret 2012/13 På 0. årgang er anvendt materialer, der vurderer elevernes forudsætninger for den skriftsproglige udvikling. Eleverne er vurderet ved skolestart samt i foråret Der er indberettet 2 resultater af 4 mulige. Resultatet viser, en stor andel af eleverne behersker det, der kan forventes ved udgangen af 0. klasse. 89 % af eleverne kan fastholde opmærksomhed, når de fx skal lytte til en instruktion og en fortælling, og evalueringen af bogstavkendskabet viser 85 % er sikre i de fleste bogstaver ved slutningen af 0. klasse. Over halvdelen af eleverne er i stand til at skrive små enkle ord. 49 % af eleverne har et begrænset ordforråd, hvilket er opmærksomhedskrævende. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 0.årgang. Sprogvurdering. Vestskolen maj Lytteforståelse Ordkendskab Bogstavkendsk. orddiktat Opm.hedskr. Uproblematisk I 1. og 2. klasse anvendes ordstillelæsningsprøver med forskellig sværhedsgrad. I 1.klasse, hvor der arbejdes med små enkle ord i OS64, er næsten alle elever blevet sikre læsere (91 %). Kun 3 % er særligt udfordret. 6 % læser langsomt, men rigtigt. Ved udgangen af 2. klasse, behersker 75 % af eleverne læsning af flerstavelsesord, som læses rigtigt og med god hastighed. 18 % læser langsomt men rigtigt. 7 % er særligt udfordret i forhold til den skriftsproglige udvikling. 1.årgang.OS64. Vestskolen maj årgang.OS120. Vestskolen maj % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DPU maj 03 Vestsk.maj % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DPU 03 Vestskolen 13 Meget sikre hurtige læsere Sikre hurtige læsere Langsomme sikre læsere Problematisk læseudvikling OS64: Ordstillelæsningsprøve med 64 enkelt opbyggede ord OS120: Ordstillelæsningsprøve med 120 ord (flerstavelsesord med konsonantklynger) DPU: Danmarks Pædagogiske Universitet. Landsgennemsnit maj

22 På årgang anvendes sætningslæseprøver med forskellig sværhedsgrad. På 4.årgang læser eleverne både en let og en lidt sværere tekst. Af diagrammerne fremgår det, der i alle 4 prøver kun er en lille andel af eleverne, der er særligt udfordret med hensyn til læsning. I prøven SL60 i 4. klasse læser 51 % meget sikkert og hurtigt og 40 % er sikre læsere. I alt er der tale om 91 % gode læsere i begyndelsen af 4. klasse, når der er tale om sværhedsgraden i SL60. SL40 (i 4. og 5. klasse) er en sværere sætningslæseprøve. Resultatet viser, andelen af meget hurtige sikre læsere udgør henholdsvis 9 % i 4. kl. og 31 % i 5. kl. Andelen af elever med problematisk læseudvikling udgør 3-11 % i 4. klasse og 6 % i 5. klasse. Det betyder, disse elever vil være særligt udfordret i mødet med sværere tekster. 3.årgang.SL60. Vestskolen nov årgang.SL60. Vestskolen nov % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF 87 Vestkolen % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF 87 Vestskolen 12 4.årgang.SL40. Vestskolen nov årgang.SL40. Vestskolen nov % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF 87 Vestskolen % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF 87 Vestskolen 12 Meget sikre hurtige læsere Sikre hurtige læsere Langsomme sikre læsere Problematisk læseudvikling SL60: Sætningslæseprøve med 60 sætninger(lix 20). SL40: Sætningslæseprøve med 40 sætninger(lix 31). DpF 87: Dansk psykologisk Forlag landsafprøvning

23 Der er indberettet resultater for 6. og 7. årgang. Der anvendes opgavehæfter (Tekst-Læseprøver), som hver indeholder sværere faglige tekster. I nedenstående diagrammer er medtaget ét resultat fra hver årgang. På 6. årgang fremgår det, at 9% af eleverne læser teksten ubesværet med forståelse. På 7. årgang er der 18 % i denne gruppe. For en stor andel af eleverne på de to årgange er der således tale om et svingende resultat. Det betyder, der er en del elever, som er udfordret i arbejdet med tekster i alle skolens fag. 6.årg. TL1 "Gedden". Vestsk. sept.12 7.årg. TL2. "Råolie". Vestsk. sept % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF sept.97 Vestsk.sept % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF sept.97 Vestsk.sept. 12 Godt læsetempo og sikre resultater Langsomt læsetempo og sikre læseresultat Godt læsetempo. Svingende læseresultat Langsomt læsetempo svingende læseresult Svingende læsetempo. Meget usikre læseresult. TL1-2: Tekstlæseprøve til årgang. DpF: Dansk psykologisk Forlag. Landsafprøvning

24 Karaktergennemsnit 9. årgang Vestskolen Vestskolen 2011/ /13 Disciplin ST FSA ST FSA Dansk - Mundtlig 6,3 7,1 6,1 6,3 Dansk - Retskrivning 4,7 5,4 6,2 6,5 Dansk - Læsning 5,9 6,1 5,9 6,3 Dansk - Orden 6,4 6,0 Dansk - Skr. fremstilling 6,4 6,2 5,5 5,8 Engelsk - Mundtlig 5,2 7,3 5,2 6,4 Engelsk - Skriftlig 6,2 6,5 7,1 Tysk Mundtlig 4,2 4,4 Tysk - Skriftlig 4,8 4,9 4,7 4,8 Kristendomskundskab 5,5 6,3 Kristendomskundskab Mundtligt 7,1 6,6 Historie 5,7 6,6 Historie Mundtligt 7,4 Samfundsfag 5,4 6,6 Samfundsfag - Mundtlig 7,9 Matematik - Mundtlig 5,4 6,0 4,6 Matematik - Problem 6,1 5,4 6,9 5,4 Matematik - Færdighed 6,6 5,7 7,2 6,8 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,,3 6,1 6,2 6,4 Geografi 6,1 6,4 Geografi - Skriftlig 6,4 6,0 Biologi 7,1 6,6 Biologi - Skriftlig 6,3 6,1 Obligatorisk projektopgave 6,5 6,5 24

25 2. Indvirkninger på det faglige niveau (undervisningsmiljøet, lærertrivsel, pædagogiske udviklingstiltag, de fysiske rammer) Afd. Nordskov: Undervisningsmiljøet (handleplaner) Vi bruger DCUM s netbaserede undersøgelse Termometeret.dk. Den gennemføres to gange årligt inden skolehjemsamtalerne. På klassetrin er den skriftlig. I forbindelse med PALS arbejdes der med Regel-matricen med fokus på trivsel. PALS koordinator gennemfører evaluering med alle elever i forhold til PALS. Afd. Nordskov har en god trivsel og dette understøttes af positive kommentarer fra forældre om skolehverdagen. Lærertrivsel Afd. Nordskov har fortsat høj social kapital. Arbejdsglæden finder lærerne gennem teamarbejdet og de faglige netværk. Etableringen af Motivationsklassen (M-klassen) har givet ro i klasserne og ressourcepersoner har kunnet give vejledning. Lærertrivslen er afhængig af samarbejdsrelationerne, hvorfor vi i år har øget fokus på disse relationer. Pædagogiske udviklingstiltag M-klassen er beskrevet på side 38. Afd. Vibeeng: Undervisningsmiljø I skoleåret er tre skoler fusioneret, og en del klasser er blevet brudt op og nyskabt. Dette har medført usikkerhed og ændret adfærd hos en del børn og tilsvarende usikkerhed hos forældre, specielt i første halvdel af skoleåret. Der er i skoleår 2012/13 ikke gennemført undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Grunden til dette er, at vi kun midlertidigt bor på denne matrikel. Lærernes trivsel Skolens personale har en høj social kapital, der er blevet udfordret i forbindelse med fusionen, flytningen og sammenlagte klasser. Der har blandt lærerne været positiv stemning over for fusionen og nye kollegaer. Trods et stort arbejdspres opleves det, at personalegruppen er kommet igennem fusionen smertefrit, vores bange anelser blev heldigvis gjort til skamme, citat TR. 3. Overgang til ungdomsuddannelser (tabeller, særlige udfordringer, samarbejdet med UU) Tabeller og statistik er under udarbejdelse af UU-vejleder. Udfordringen er at få den fornødne indsigt i, hvorvidt vores elever fastholdes i ungdomsuddannelsen. UU kommer på skolen og udarbejder uddannelsesplaner og praktikaftaler. Deltager ved forældremøder og samtaler. Samlet set går 100 % af årgangen videre i en ungdomsuddannelse, vi arbejder pt. på at kunne finde dokumentation på hvor mange, der gennemfører en ungdomsuddannelse. 25

26 Overgang til ungdomsuddannelserne 9. klasserne, Faxe 2013 Vestskolen Antal elever der har ønsket/fra afgangsskole antal I % 10. kl. Folkeskole kl. Kommunale ungdomsskole kl. Specialskole for børn kl. Husholdnings- ell. Håndarbejdsskole kl. Friskole ell. private grundskole kl. Efterskole Bil, fly og andre transportmidler 2 3 Bygge og anlæg 1 1 Bygnings- og brugerservice 0 Dyr, planter og natur 1 1 Krop og stil 0 Mad til mennesker 0 Medieproduktion 0 Merkantil 0 Produktion og udvikling 0 Strøm, styring og IT 0 Sundhed, omsorg og pædagogik 0 Transport og logistik 0 Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse 0 STX EUX 1 1 HF 0 STK 0 HTX 4 5 HHX 7 9 Meddelelse om andre aktiviteter 1 1 I alt

27 4. Opsamling og kobling til kommende indsatsområder Vestskolen arbejder målrettet med at udvikle medarbejderstaben. Kommende år har skolen fokus på teamsamarbejde herunder fleksible læringsmiljøer samt det fagfaglige lærersamarbejde. Det er vores forventning at teamsamarbejdet opprioriteres og udvikles over de kommende år. Alle medarbejdere deltager i kursus om klasse-/læringsledelse. Kurset løber over 8 timer og involverer både pædagoger og lærere. Til inspiration har Vestskolen indkøbt bogen klasseledelse af Søs Andreasen og Nana Paarup. Formålet med kurset er at øge bevidstheden om klasseledelse og læringsledelse samt at understøtte en af skolebestyrelsens fokuspunkter: ro i klassen/gode læringsmiljøer. Derfor har alle lærere, der underviser i dansk og musik, fået 8 timer til at dyrke det faglige samarbejde på tværs af de tre afdelinger. Alle lærere har fået timer til udvikling af teamsamarbejdet. Endvidere deltager alle medarbejdere i det fælleskommunale kursus med overskriften klasseledelse. Til udvikling af udskolingsprofilen deltager en del af udskolingens lærere i arbejdet med den fælleskommunale indsats omkring linje/profil. Vi har en forventning om, at linje/profiltanken vil kunne styrke udskolingsmiljøet, det faglige udbytte og elevernes motivation. 27

28 Aktuelle politiske fokusområder: 2012/2013 Harmonisering i de tre nye skoler Hvad er nået og hvor ligger skolens væsentligste udfordringer? Økonomi administration: Vestskolen er kommet rigtig godt i gang med harmoniseringen af de administrative arbejdsgange efter den nye struktur. Strukturen har bragt rigtig mange gode ting med sig, men en af ulemperne var, at et faldende elevantal betød reducering i sekretærernes arbejdstid. Det var nærliggende at tro, at mængden af opgaver ville reduceres i takt med reduceringen af elevantallet, men sådan var hverdagen ikke. Men med andre opgaver som fx bogføring, udlån af lokaler til fritidsbrugere samt information til elever, forældre og lærere fx via Intra eller skrivelser til hjemmet, så var mængden den samme. På Vestskolen vil vi gerne harmonisere på alle de områder, hvor det giver mening, fx vil vi gerne have, at forældre og elever får den samme oplevelse/information, uanset hvilken afdeling, de henvender sig til. Derfor er der i skoleåret arbejdet på at definere og gennemføre et ensartet serviceniveau. Vi har haft meget fokus på at drage nytte af de faglige fællesskaber, strukturen har bragt med sig, samt at have fokus på at effektivisere de daglige arbejdsgange. Vi vil have et højt niveau for økonomistyring, og derfor er der udarbejdet ens bogføringsprincipper. Vi har oprettet nogle Erfa-grupper på tværs af afdelingerne, som har til formål at udvikle Vestskolen fagligt gennem erfaringsudvikling og videndeling. Vi har en gruppe for dem, som sidder med økonomiopgaver og en for dem, som sidder med helt almindelige sekretæropgaver. På Vestskolen ønsker vi at have en professionel tilgang til tingene, et højt fagligt niveau samt en korrekt information til elever og forældre. Derfor ændrede vi på de gamle traditioner omkring at have generalister til at have specialister på hver afdeling. Afdelingerne Vibeeng og Nordskov har derfor én som har specialiseret sig i elevrelaterede opgaver og opgaver vedr. personalet samt én som har specialiseret sig i opgaver vedr. økonomi. Terslev, som jo er den mindste afdeling, har kun én sekretær, som derfor løser både elevrelaterede opgaver, løn og økonomi. Da vi samtidig har fået nye fagsystemer (løn og økonomi) har denne opdeling ligeledes været hensigtsmæssig, idet alle så ikke skulle bruge tid på oplæring. Lokalaftaler: Vestskolen har i indeværende skoleår udarbejdet en Vest-arbejdstidsaftale. Denne harmonisering af de tre afdelingers arbejdstid har sikret ens arbejdsvilkår på de tre afdelinger. På de to pædagogiske rådsmøder har hele Vestskolens pædagogiske medarbejderstab været samlet. Administrationen har udarbejdet årshjul og arbejdet på at harmonisere opgaverne. Kultur: Vestskolens ledelse påbegyndte i foråret deres teamsamarbejde. Ledelsen har udarbejdet et ledelsesgrundlag, som der skal arbejdes med de næste år. 28