Skriftlig 48 Timers opgave i Socialfag Opgave nr. 2

Transkript

1 Skriftlig 48 Timers opgave i Socialfag Opgave nr. 2 Vi lever altid i den tid, vi lever i og ikke en anden tid, og kun ved til enhver tid at uddrage den fulde betydning af hver eneste nuværende erfaring bliver vi forberedt til at gøre det samme i fremtiden. Det er den eneste forberedelse, som i det lange løb har nogen som helst betydning. John Dewey Pædagogseminariet i Aalborg 20. januar 2006 Studerendes eksamensnummer: 47 Skrevet af: Christian Lund Kristensen

2 Indholdsfortegnelse Tematisering...3 Samfunds plan...4 Institutions plan...5 Individ plan....5 Afgrænsning...6 Undersøgelsesspørgsmål Hvilke socialfaglige og pædagogiske handlemuligheder er der i forhold til børns kompetence udvikling i et moderne samfund? Hvilke kompetencer skal børn og unge udvikle, for at kunne indgå i det moderne samfund..6 Hvilke socialfaglige og pædagogiske handlemuligheder er der i forhold til børns kompetence udvikling i et moderne samfund?...7 Hvilke kompetencer skal børn og unge udvikle, for at kunne indgå i det moderne samfund...8 Perspektivering...10 Litteraturliste

3 Tematisering Børn er fremtidens guld, og langt størstedelen af dem tilbringer store dele af deres barndom i landets daginstitutioner. Det er derfor blevet et statsligt anliggende, hvordan børn skal tages vare på. Debatten om denne sikring af fremtidens guld har været intens blandt forskere, fagforeninger, politikere, pædagoger, forældre og andre interesserede. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i opgave 2, som har fokus på de meget omdiskuteret indholdsbeskrivelser og læreplaner i de pædagogiske institutioner, i dette tilfælde SFO. Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgelse, viser det sig at op mod børn er i SFO hver dag. Selv om tallet er stort så er området relativt ureguleret og der findes ikke noget samlet overblik over det pædagogiske indhold i SFO erne, og hvad de bidrager med i børnenes liv. BUPL har længe ønsket tydeligere rammer for SFO erne, og BUPL s formand Birgit Elgård siger at SFO erne har brug for at få tydeliggjort, hvad det er SFO erne kan. Og at de ikke bare er til passiv parkering af børnene, imens forældrene er på arbejde 1. Ifølge EVA har mange pædagogiske institutioner allerede målsætninger for det pædagogiske arbejde, og er der er også stor opbakning om at få indført læreplaner i praksis 2 De pædagogiske læreplaners 6 udviklings temaer vil på mange måder minde om dem, der allerede er i bekendtgørelsen om indholdet i børnehaveklasser 3, så på den måde vil man blandt også fremme den efterspurgte røde tråd i børnenes daglige virke i SFO en og skolen, og på den måde se SFO en som en del af skolens samlede virksomhed. Jeg mener med andre ord det vil kunne fremme samarbejdet mellem institutionerne og ikke mindst forældrene. Målet med læreplanerne er fremme, udvikle og styrke børns kompetencer og på den måde kommer pædagogens faglighed også under debat. Der er med andre ord mange aspekter på spil, når vi taler om pædagogiske læreplaner javascript:opendoc("1568&b regl&0001&000010","b regl") 3

4 I den bølgende debat om læreplaner tales der om en faglig underkendelse af pædagogfagets hidtidige praksis. Der er endvidere fokuseret på pædagogens endelige chance for at dokumentere sin viden og praksis og derved højne fagets status, samt udvikle det tværfaglige samarbejde. Der er en nærliggende fare for at beskrivelser af indholdet bliver ensidigt præget af en traditionel uddannelsestænkning, fordi der eksisterer en solidt funderet kultur herom i form af læse- og undervisningsplaner. En tænkning der også omfatter en fagtænkning og dermed bestemte (ind)læringsprocesser. Kort sagt meget håndgribelige metoder og modeller, som kan løbe en ikke formuleret pædagogisk tradition som fritidspædagogikken over ende. Problematisering Samfunds plan Det hypermoderne samfund som vi lever i i dag, har været igennem en stor kulturel- og samfundsmæssig udvikling i det sidste årti 4. Der er blandt andet sket ændringer indenfor velfærdsstaten, de forskellige livsstile og på mange andre områder. Men i forhold til den ovenfor beskrevne debat, mener jeg, at det her er væsentligt at se på familiens ændring i samfundsudviklingen. Hvor familien førhen var præget af konformitet, står forældre og børn nu overfor nogle helt andre livsvilkår. De står nu overfor det, som kaldes kulturel frisættelse 5, hvor det ikke længere er helheden familien er karakteriseret ved, men hvor det enkelte individ, med dets valg og fravalg, kommer i centrum. Jeg mener, at der med samfundsudviklingen sker en naturlig ændring af faglige tiltag, i denne situation i pædagogisk praksis. Jeg ser udviklingen som komplekst og gensidig afhængig, altså at fagligheden og samfundet påvirker hinanden. Det er med andre ord også nogle helt anderledes opdragelses mønstre, der nu skal sættes i fokus i den kompleksitet, der er i det postmoderne samfund. Der er altså på en anden måde end tidligere krav fra samfundet om en række sociale og kulturelle færdigheder for børnene, så de kan gebærde sig i de forskellige arenaer i det hypermoderne samfund. 4 Mortensen, Arne Pædagogik i det hypermoderne samfund, Fra bogen Pædagogens kompetencer 5 Ziehe, Thomas & Stubenrauch, Herbert - Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser 4

5 Institutions plan. Da størstedelen af alle danske børn i større og større grad bliver en del af institutionsmiljøet, må vi som pædagoger også naturligt tage stilling til denne ændring, og gå ind i den politiske debat. Vi må diskutere, hvordan vi bedst muligt kan sikre vilkårene for børnene i dag, her tænker jeg både på barnet som et unikt individ i sociale-, kulturelle- og samfundsmæssige relationer samt på den bedste mulighed for kompetenceudvikling, hvordan vi kan sikre kvaliteten i praksis i forhold til den samfundsmæssige niveau samt hvordan vi tilgodeser det særtegnede ved hver enkelt barn og får det i centrum. Vi skal jo se nutidens børn og unge som fremtiden for vores samfund. Selvreflektivitet bliver altså på mange områder et af kodeordene for både pædagoger og børn 6 i det nutidige samfund, og jeg mener kort sagt det er vigtig, at vi som pædagoger er i stand til at følge og opretholde den konstante kulturelle- og samfundsmæssige udvikling overfor det der sker indenfor den pædagogiske praksis 7. Jeg mener, at de to instansen skal ses som et gensidigt samspil. Der er også krav til pædagogen, om at kunne noget, ville noget, turde noget med sig selv og børnene 8. At være engageret, inspirerende samt selvkritisk må her være nøgleord. Individ plan. I forhold til det enkelte individ og udviklingspunkter i det hypermoderne samfund, kan nævnes utrolig mange kompetence udviklinger, men noget jeg mener, går igen i debatten, er ord som sociale kompetencer, kommunikative kompetencer, selvbestemmelse og kulturel og samfundsmæssig involvering. 9 Der ud over er barnet blevet medskaber af sit eget liv, holdninger, normer og værdier 10, og i denne sammenhæng kan man blandt andet nævne demokratisering i forhold til barnesynet. 11 Dette vil, for mig at se, stille pædagogen i nogle forskellige dilemmaer i forhold til voksenrollen. Hvor meget skal barnet selv forvalte og hvor meget/lidt skal pædagogen støtte, gribe ind eller helt styre barnets hverdag og kompetence udvikling? Som jeg ovenstående har givet udtryk for, mener jeg. at debatten om hvorvidt der skal indføres læreplaner eller ej, er yderst relevant og derfor vælger jeg også udgangspunkt i denne. 6 Mortensen, Arne Pædagogik i det hypermoderne samfund, Fra bogen Pædagogens kompetencer 7 Giddens, Anthony Modernitetens konsekvenser 8 Mortensen, Arne Pædagogik i det hypermoderne samfund, Fra bogen Pædagogens kompetencer 9 Jan Kampmann + EVA undersøgelsen. 10 Mortensen, Arne Pædagogik i det hypermoderne samfund, Fra bogen Pædagogens kompetencer 11 Sommer, Dion: Barndomspsykologi 5

6 Afgrænsning Jeg vil i opgaven forsøge at fokusere på hvordan man i den pædagogiske praksis, kan bruge læreplaner i forhold til at skabe betingelser for udvikling, således at nutidens og fremtidens børn og unge, socialisere og begå sig i det, jf. Arne Mortensen, hypermoderne samfund. Socialisation handler om at få individet til at tilpasse sig det gældende samfund både kulturelt, sprogligt og dannelsesmæssigt gennem opvæksten 12 Hvilket dannelsesideal og menneskesyn har vi? Hvad vil vi danne til? Hvad kræver samfundet af individet og omvendt? Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvilke socialfaglige og pædagogiske handlemuligheder er der i forhold til børns kompetence udvikling i et moderne samfund? 2. Hvilke kompetencer skal børn og unge udvikle, for at kunne indgå i det moderne samfund 12 Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund, red.: Anne Knudsen og Carsten Nejst Jensen, Billessø og Baltzer, Værløse S

7 Hvilke socialfaglige og pædagogiske handlemuligheder er der i forhold til børns kompetence udvikling i et moderne samfund? Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer, skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger 13 Måden hvorpå de pædagogiske læreplaner udformes, bliver et udtryk for dannelsesdiskursen som den ser ud i dag. Et udtryk for hvordan samfundet ser på barnet og hvilket dannelsesideal pædagoger og regeringen, på samfundets vegne, tager udgangspunkt i og konstruerer de pædagogiske tilbud ud fra. Med andre ord, hvilken dannelse er det barnet overordnet skal gennemgå, for at være rustet til livet? Nutidens dannelse er en løbende proces, hvor barnet indgår i mange forskellige sammenhænge. Barnet har opnået status som et frit individ, og er en del af det demokratiske samfund. I et demokratisk samfund, styres samfundet ikke ved hjælp af restriktioner, men ved at en stor del af ansvaret lægges ud til den enkelte. Individet er blevet frit, men frihed under ansvar stiller nye krav til individet. Sociologen Anthony Giddens skriver om det moderne menneske, at vi står i et dialektisk forhold til vores omverden. Hans strukturationsteori 14 beskriver, hvorledes vi indgår i en kontinuerlig proces, hvor vi selv er med til at skabe vores betingelser gennem ord og handlinger. Betingelser der kommer til at lægge til grund for vores næste handlinger. Derudover taler han om tre dynamikker, som er grundlaget for den udvikling, der sker i det senmoderne samfund Den moderne samfunds struktur stiller således krav om, at individet mestrer en række færdigheder som selvregulering og omstillingsparathed for at kunne indgå i livsnødvendige sociale sammenhænge. Men også at man har en tillid til verden og sig selv. Selvregulering er præcis det, som sker med de pædagogiske læreplaner. Regeringen ønsker ikke, at der skal være tale om nationale læreplaner udstukket fra oven, men derimod at hver enkelt daginstitution selv udformer de konkrete mål for læreplanen. Selvom hele begrebet pædagogiske læreplaner i sidste ende er en form for ensretning, gennem ønsket om at alle skal stilles lige muligheder. 13 Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner (se billag 1) 14 Anthony Giddens - Strukturationsteori og Modernitet s I H. Andersen & L.B. Kaspersen (red.), Klassisk og moderne samfundsteori - en introduktion, Hans Reitzels Forlag, København, 1996, s

8 Institutionen skal ud fra de pædagogiske læreplaner fastlægge mål, der kan lægge til grund for tilrettelæggelsen af praksis. Målene er vigtige, fordi pædagogernes handlinger må udspringe fra et overordnet dannelsesideal, både med henblik på omsorgen for børnene og deres udvikling og samtidig fordi der er behov for fælles retningslinier i enhver organisation. Målene og midlerne til at opnå disse bliver også udgangspunktet for evaluering og derved udvikling af praksis. Samtidig skal målene være formulerede bredt, netop fordi de er til forhandling. Der skal være tilstrækkelig plads til delforhandlinger om både rammer, indhold og relationer, når pædagogen skal tage højde for barnets medbestemmelse. Hvilke kompetencer skal børn og unge udvikle, for at kunne indgå i det moderne samfund Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces, hvor personen omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. For at individet kan udvikle en sund identitet og opleve konsensus i eget liv, og imellem dette og samfundet, må det udvikle en række sociale og konstruktive færdigheder, således det kan agere og navigere mellem krav, forventninger og valgmuligheder. Det er i dag op til hver enkelt selv, at tillægge tingene værdi, og ud fra dette være hovedaktøren i skabelsen af eget liv. Individet må selv finde ud af hvad han/hun står for, hvilket påkræver evnen til at foretage valg og dermed også fravalg. 15 Et eksempel kunne være uddannelsesvalg, hvilket i dag rummer mange muligheder. Det er her individet skal vælge livets vej og skabe sin identitet. Ud fra egne erfaringer ved jeg, at dette kan skabe forvirring og kaos. Her opstilles mange personlige spørgsmål. Hvem er jeg? Hvilke arenaer passer jeg ind i? Kan jeg leve op til de krav der stilles? Osv. Vælger man endelig en retning, erfarer man måske, at valget ikke var det rigtige. Muligheden for at skifte retning foreligger, og man skal nu vælge igen, omstillingsparatheden bliver igen en vigtig forudsætning. Her mener jeg, at man kan påpege kreative og innovative kompetencer, som vigtige faktorer. Disse muliggør at man kan se flere løsningsforslag, og dermed en bedre evne til at kunne vælge og fravælge. 16 Ifølge kultursociolog, Lilli Zeuner, er tilliden vigtig for den kreative tænkning. Det er igennem tilliden, at handlekompetencen danner grobund. Der kan her frigøre ressourcer til at tænke over og vurdere 15 Olesen, Søren Gytz og Pedersen Peter Møller: Pædagogik i sociologisk perspektiv, 2000, s Zeuner, Lilli : Modernitetens pædagogik, tekst 1, pædagogikkompendium : Det kompetente menneske & pædagogens handlekompetence 8

9 fremtidens muligheder, og handle i forhold til dem. Tilliden skal findes i at kunne se udviklingen og fremtiden som noget positivt. 17 I dag og i fremtiden vil man, på grund af globalisering støde på mange forskellige typer af mennesker, med hver sin forskellige baggrund, kultur og historie. Her er jeg enig med Zeuner i, at evnen til at kunne omstille sig og indgå i nye relationer, bliver en anden vigtig faktor for individets personlighed. 18 Dette vil være styrkende for samarbejdsevnen, hvilket jeg, uden henvisning, tør påstå at være blandt de højeste prioriterede sociale kompetencer man søger, indenfor såvel det private som det offentlige arbejdsmarked samt på de fleste uddannelsesinstitutioner. Hermed vil forhandlingsevnen i også være af vigtig karakter at udvikle hos barnet. For at kunne skabe de nære relationer, vil forhandlinger om regler og dermed forpligtelsen overfor resultaterne, være vigtige i forhold til tilværelsen. 19 Her tænker jeg også på parforhold, hvor vi i dag ikke bare vælger en partner, men også er med til at sætte reglerne for forholdet. Kønsrollerne er ikke længere skarpt opdelt og defineret ud fra traditionerne og kulturen, men handler i dag om gensidig respekt og ligeværdighed. Informationssamfundet udvikler sig mere og mere. Dette kræver en, ifølge Zeuner, en evne til at kunne sortere i de mange forskellige informationer som børnene dagligt bliver konfronteret med. Denne anskuelse finder jeg også særdeles relevant. Før i tiden var det fjernsynet, aviser, blade osv, som var afsender. I dag er Internettet muligvis den største informationskilde. Hvad er relevant/irrelevant for mig? Hvad er vigtigt for mig? Disse er vigtige overvejelser at kunne gøre sig, og derudfra kunne sortere. Her mener jeg, at det kræver at individet har opnået en vis grad af selvrefleksivitet i sin identitetsdannelse Zeuner, Lilli : Modernitetens pædagogik, tekst 1, pædagogikkompendium : Det kompetente menneske & pædagogens handlekompetence 18 Ibid. 19 Ibid. 20 Ibid. 9

10 Perspektivering Det der er brug for er, at fritidens betydning for børnenes trivsel og udvikling, dannelse og læring tydeliggøres. At et rigt, varieret og lærerigt fritidsliv er et lige så vigtigt grundlag for barnets fremtid, som en god skolegang og en god opdragelse i hjemmet. Jeg tror, ved at arbejde med læreplanerne individuelt med det enkelte barn, og sikre at relationen er prioriteret højt i det pædagogiske arbejde, mener jeg, at der kan gives rum for barnet til både at lege og lære, også efter indførelsen af obligatoriske læreplaner. For at sikre at det pædagogiske arbejde i SFO en kan tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og interesser, så er der brug for at pædagogen har tilstrækkelig tid til at lære hvert barns særlige interesser og behov og barnets behov for kontinuitet samt stabile og varige relationer skal sikres. Dette felt fylder mere og mere og truer med at flytte ressourcer og fokus fra fritidspædagogikken til samarbejdet med lærerne. Det har ført eller kan føre til en udtynding af kvaliteten i fritidsinstitutionens virksomhed om eftermiddagen. Dels bruges der personaletimer om formiddagen der gør bemandingen mindre om eftermiddagen, dels er pædagogerne trætte når de skal i gang med deres egentlige opgaver efter at have deltaget om formiddagen i fælles forløb med lærerne. 10

11 Litteraturliste Bøger: Artikler I H. Andersen & L.B. Kaspersen (red.), Klassisk og moderne samfundsteori - en introduktion Hans Reitzels Forlag, København, Anthony Giddens - Strukturationsteori og Modernitet s Benny Jacobsen, Søren Juul, Erik Lauersen, Klaus Rasborg Sociologi og modernitet Forlaget Columbus og forfatterne Søren Gytz Olesen og Peter Møller Pedersen: Pædagogik i sociologisk perspektiv Forlaget PUC, Pædagogisk UdviklingsCenter Kompendium i pædagogik Det kompetente menneske & Pædagogens handlekompetence Lilli Zeuner Modernitetens Pædagogik, fra bogen Pædagogens kompetencer Arne Mortensen Pædagogik i det hypermoderne samfund, fra bogen Pædagogens kompetencer Kopier Lov om social service Lov om folkeskolen Bekendtgørelse om indholdet i børnehaveklassen Internet ocument 11