Regulering og produktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regulering og produktivitet"

Transkript

1 N O T A T Regulering og produktivitet Finansrådet vil gerne kvittere for, at Produktivitetskommissionens sætter fokus på reguleringens betydning for produktivitet. 1. marts 2013 Banker er meget regulerede. Der ligger mange hensyn til grund for det, men nogle dele giver mere mening end andre. Påvirkningen på produktiviteten i sektoren, såvel som sektorens evne til levere nødvendig finansiering til andre erhverv, er stor. Indledningsvist bør det nævnes, at en stor del af den danske lovgivning på området er implementering af forordninger og direktiver fra EU. Finansrådet går ind for ens regulering og vilkår på tværs af landegrænser, bl.a. fordi kapital er en mobil produktionsfaktor. Kontakt Niels Storm Stenbæk Direkte Vi vil her pege på 5 eksempler på dansk lovgivning, som supplerer EU lovgivning og skader danske bankers konkurrenceevne. Samt hæmmer vækst og produktivitet i det øvrige erhvervsliv. Emnerne er 1. Forbrugerbeskyttelse 2. Investeringsforeninger 3. Betaling med kontanter 4. Persondataloven 5. Nedskrivningsregler Se nærmere beskrivelser i bilaget. Den samlede regulering af bankerne er som nævnt omfattende, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at opstille en udtømmende liste her. Vi vil i stedet henvise til hvor den danske lovsamling på området findes. Et andet vigtigt aspekt i relation til regulering og produktivitet er stabilitet. Når nye forslag skal implementeres, kræver det store ressourcer i bankerne. Her tænkes fx på tilpasning af it-systemer, udarbejdelse af nyt kundemateriale og uddannelse af medarbejdere i nye forretningsgange, regler og praksis. Finansrådet vil derfor gerne pege på, at stabile rammevilkår er en central konkurrenceparameter for sektoren.

2 Bilag: Eksempler på produktivitetshindrende regulering Side 2 1. Forbrugerbeskyttelse Forskellige regler for niveauer af forbrugerbeskyttelsesregler kan hæmme konkurrencen og påvirke produktiviteten i negativ retning. Finansrådet vil særligt fremhæve, at der på det finansielle område ofte udformes særskilte forbrugerbeskyttelsesregler, enten på dansk initiativ eller i tillæg til EU baseret regulering. Det betyder, at virksomhederne skal afholde en hel del udgifter med henblik på at opfylde de særlige krav. Det betyder, at danske finansielle virksomheder pålægges ekstra udgifter, og at det gøres mindre attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark, fordi et relativt lille marked ikke kan bære de særlige investeringer, der skal til for at overholde danske forbrugerbeskyttelsesregler. Herunder ses to eksempler på dansk særregulering vedr. risikomærkning. Risikomærkning af investeringsprodukter Bekendtgørelse nr. 345 af 15. april 2011 om risikomærkning af investeringsprodukter med vejledning. Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter pålægger bl.a. bankerne at oplyse deres kunder om risikomærkning af værdipapirer og enkelte andre lignende produkter som fx garantbeviser og andelsbeviser. Bekendtgørelsen er dansk særregulering, som supplerer reglerne om investorbeskyttelse i MiFID, og indeholder en mærkningsordning, der tager udgangspunkt i farverne i et trafiklys grøn, gul, rød - hvor farverne skal afspejle risikoen for tab ved investering i det pågældende produkt, og hvor let eller vanskeligt det er at gennemskue produktet. Kategorien grøn er den laveste risikoklasse. Risikomærkningen indeholder et temmelig forenklet system for inddeling af produkterne. Således er alle danske statsobligationer og statsobligationer udstedt af eurolande i EUR også græske risikomærkes grønne, mens svenske statsobligationer, som udstedt uden for eurozonen, risikomærkes gule. Bekendtgørelsens risikobegreb svarer endvidere ikke til det almindelige risikobegreb, hvor den forventede tidshorisont for investeringen, produkternes rente- og kursrisiko, kreditrisiko på udsteder og markedsrisici i øvrigt vil indgå. Eksempelvis indgår risikoen for kursudsving ikke i kategoriseringen af obligationer i kategori "grøn". Her ses alene på risikoen for at miste hovedstolen ved obligationens udløb fx en 30- årig obligation, og ikke på risikoen for kursudsving i obligationens løbetid. Risikomærkningen kan derfor på ingen måde stå alene, og bør derfor følges op af rådgivning, som reguleret i MiFID. Det kan dog være en udfordring at

3 forklare en kunde, at man udmærket kan have en MiFID- investeringsprofil med lav risiko på porteføljeniveau, men hvor der på produktniveau både er grønne, gule og røde produkter i porteføljen. Side 3 Med MiFID fik vi i slutningen af 2007 nye skærpede investorbeskyttelsesregler. MiFIDs investorbeskyttelsesregler består af tre ben. Reglerne om kundeinformation, reglerne om best execution og reglerne om rådgivning. Det er Finansrådets opfattelse, at MiFiD's regler giver en god investorbeskyttelse, og at der ikke er behov for dansk særregulering. De sager vi har set de seneste år har været koncentreret om udbud af få værdipapirer og sagerne er ikke nødvendigvis udtryk for, at MiFiD s regler ikke rækker til, hvis de efterleves, som de er tænkt. Implementering af bekendtgørelsen har indebåret et større arbejde med at udarbejde nyt kundemateriale, it-udvikling, herunder netbankløsninger, og uddanne medarbejderne. Risikomærkning af udlånsprodukter Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Bekendtgørelsen om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter pålægger bankerne, og andre erhvervsdrivende, der udbyder lån, at risikoklassificere alle låne- eller kredittilbud med en hovedstol på over kr. og med pant i fast ejendom til forbrugere og andelsboligforeninger. Bekendtgørelsen er en dansk særregulering, som supplere lov om kreditaftaler og bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Bekendtgørelsen fastlægger en mærkningsordning, der tager udgangspunkt i farverne i et trafiklys - hvor farverne skal afspejle risikoen ved forskellige lån. Der er dog ikke i bekendtgørelsen fastlagt en definition på risiko. Risikofaktorer er afdragsfrihed og variabel rente. Røde lån er lån, der udbydes som en pakke bestående af et lån og et finansielt instrument, lån i andre valutaer end DKK og EUR, eller lån der ikke kan indfries til kurs 105 eller derunder efter 9 år eller senere. I kategorien gule lån findes lån, der har variabel rente og/eller afdragsfrihed i hele eller dele af lånets løbetid. I den grønne kategori placeres lån med afdrag og fast rente eller variabel rente med renteloft i hele lånets løbetid. Lånepakker er behandlet særskilt. Risikomærkningen kan på ingen måde stå alene, men skal indgå i den generelle rådgivning, som er reguleret i god skik bekendtgørelsen. I god skikbekendtgørelsen er der krav om, at der skal udfyldes et skema, der dokumenter rådgivningen samt kundens risikovillighed. Herudover fastsætte kreditaftaleloven, at kunderne inden låneoptagelsen skal have udleveret en

4 række prekontraktuelle oplysninger om lånet. Kunden får efterfølgende tillige en låneaftale. Side 4 Det er Finansrådets opfattelse, at de allerede eksisterende regler i kreditaftaleloven og god skik-bekendtgørelsen giver tilstrækkelig beskyttelse for forbrugerne, så der er ikke behov for yderligere dansk særregulering. Det kan desuden være meget svært at forklare en bankkunde, at det ikke er muligt at optage et grønt lån, idet bankerne ikke udbyder disse, da hovedparten af bankerne udlånsprodukter er med variable renter. Implementering af bekendtgørelsen har indebåret et større arbejde med at udarbejde nyt kundemateriale, it-udvikling og uddannelse af medarbejderne. 2. Investeringsforeninger UCITS IV-direktivet Baggrund For at fastholde og udbygge danske investeringsforeningers konkurrenceevne i forhold til udenlandske udbydere er der behov for at tilpasse skattereglerne. UCITS IV-direktivet har til formål at harmonisere reglerne for investeringsforeninger i EU og øge konkurrencen. UCITS IV-direktivet giver nye muligheder for at administrere og markedsføre europæiske investeringsforeninger på tværs af landegrænserne i EU. Det øger konkurrencen om investorernes opsparing Danske muligheder på det europæiske marked for UCITS Mange danske investeringsforvaltningsselskaber er en del af finansielle koncerner med internationale aktiviteter. Samlet set producerer danske finansielle virksomheder udenlandske UCITS for over 500 mia. kr. Som følge af UCITS IV-direktivet kan de nu hjemtages til administration i Danmark. Det skønnes, at 2/3 af disse midler vil blive hjemtaget, hvis de danske skatteregler tilpasses UCITS IV-direktivet (jf. Rapport om alternativer til investeringsforeninger fra en arbejdsgruppe nedsat af Finanstilsynet, maj 2011). En sådan hjemtagning af 300 mia. kr. skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 300 personer, da forvaltningen blandt andet kræver udvikling, vedligeholdelse og betjening af avancerede it-systemer. Værditilvæksten skønnes at være 1½ mio. kr. pr. beskæftigede medarbejder (løn + overskud). Værditilvæksten dækker over det, som en typisk medarbejder - med tilhørende arbejdsplads inkl. it-drift og -udvikling samt overskud - udgør ud fra en branchegennemsnitsbetragtning. Det samlede skattegrundlag øges således med i alt 450 mio. kr. Hvis skattereglerne tilpasses UCITS IV-direktivet, vil det blive attraktivt at benytte Danmark som hjemsted for nye UCITS rettet mod udenlandske investorer. Det skønnes muligt at øge danske udbyderes europæiske markedsandel som følge heraf. Hvis markedsandelen øges med eksempelvis 1 pct. over en periode vil det

5 betyde, at yderligere ca. 600 mia. kr. bringes under dansk administration. Det svarer til en beskæftigelseseffekt på ca. 500 personer og et øget skattegrundlag på 750 mio. kr. Side 5 Danske skatteregler I de senere år er de danske skatteregler blevet liberaliseret, så udenlandske UCITS har fået nem adgang til det danske marked. Folketinget vedtog i foråret 2012 et lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger mv. Loven forbedrer udenlandske udbyderes adgang til det danske marked yderligere. Ifølge resuméet er formålet blandt andet, at skattereglerne ikke udgør en barriere for investeringsforeningernes muligheder for at indrette sig hensigtsmæssigt på markedet. Den nye lov giver imidlertid ikke danske investeringsforeninger og investeringsforvaltningsselskaber en tilsvarende uhindret adgang til det europæiske marked. De danske investeringsforeninger er underlagt særlige danske skatteregler, som betyder, at de ikke er tilstrækkeligt attraktive for udenlandske investorer. Investorerne foretrækker i stedet udenlandske UCITS, hvor skattereglerne ikke indeholder samme begrænsninger. Det er det forhold, som forslagene nedenfor vil rette op på. En afgørende forudsætning for, at danske investeringsforeninger kan opretholde og eventuelt styrke konkurrenceevnen i forhold til udenlandske udbydere er således, at de danske skatteregler justeres. Forslag til justeringer i den danske skattelovgivning Skattepligt for udenlandske investorer: Skattepligten på udlodninger fra danske investeringsforeninger til udenlandske investorer bør afgrænses, så investorerne skattemæssigt stilles på samme måde, som hvis de havde investeret direkte i de underliggende værdipapirer. Derved bliver danske investeringsforeninger ligestillet og konkurrencedygtige med udenlandske UCITS. Værdipapirfonde: Værdipapirporteføljer administreret af et forvaltningsselskab: I en række EU-lande kendes investeringsforeninger (UCITS) kun som værdipapirfonde. Af konkurrencemæssige hensyn vedtog Folketinget den 1. juli 2012 en ny lov, som giver danske udbydere mulighed for at etablere værdipapirfonde. Det er nødvendigt at justere skattereglerne for at kunne bruge disse fonde i praksis. I følge gældende skattelov skal investorernes skattebetaling opgøres enkeltvis på alle underliggende værdipapirer. Det er ikke muligt at administrere. Hvis det skal være muligt at sælge danske værdipapirfonde bredt i Danmark og i udlandet, må skattereglerne justeres, så fondene bliver selvstændige skattesubjekter. Det vil betyde, at investorernes skat opgøres samme måde, som det kendes fra investeringsforeninger. Værdipapirfonde vil herefter kunne leve op til rammelovgivningens hensigt om at etablere et reelt supplement til den nuværende investeringsforeningsstruktur. Det vil kunne bidrage til at nedsætte administrationsomkostningerne og forbedre konkurrenceevnen, da værdipapirfondene er nemmere at oprette og administrere skatteprovenuet vil være uændret.

6 Side 6 Andelsklasser: Der kan med fordel etableres adgang til, at udloddende investeringsforeninger kan opdeles i andelsklasser, der differentierer efter valutaafdækning. Muligheden er meget anvendt i Europa og giver stordriftsfordele uden skattemæssig påvirkning mellem andelsklasserne. Desuden er der behov for at se på hvordan udloddende og akkumulerende andelsklasser kan håndteres i samme udloddende investeringsforening. De facto implementering: Det tager for lang til at oprette en investeringsforening. Der er fx eksempler på, at hvor det i Luxembourg kan gøres på 5 dage, tager det op til 6 måneder i Danmark. 3. Betalinger med kontanter Paragraf 56 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge Bestemmelsen forbyder forretninger med betjent salg at afvise kontantbetalinger. Der er tale om en selvstændig dansk bestemmelse, der ikke stammer fra betalingstjenestedirektivet. Bortset fra småbeløb har kontanter generelt en højere samfundsmæssig omkostning end andre betalingsformer, jf. Nationalbankens undersøgelse af omkostningerne ved betalinger i Danmark fra Der er ingen direkte omkostning for kunden ved at bruge kontanter i fysisk handel. Kombinationen af muligheden for at opkræve gebyrer ved brug af fx kreditkort samt lovens krav om, at butikker skal modtage kontanter, betyder tilsammen, at det er svært for nye betalingsløsninger at slå igennem. Fjernelse af kravet om at man skal modtage kontanter, ville således fremme brugen af nye betalingsinstrumenter. Sådanne initiativer vil være hensigtsmæssige i lyset af udviklingen i såvel digital teknologi som kommunikation, og således ligge i naturlig forlængelse af de offentlige myndigheders egne bestræbelser på at basere sig på elektronisk kommunikation. Med bekendtgørelse om elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger til offentlige myndigheder, har det offentlige allerede taget initiativ til, at begrænse anvendelsen af kontanter m.v. i forhold til det offentlige. Derudover vil en bevægelse væk fra kontanter kunne bidrage til at bekæmpe sort arbejde og hvidvask af penge, samt være med til at forebygge kriminalitet, fx ved at reducere muligheden for butiksrøverier. En afskaffelse af påbuddet om at modtage kontanter kunne således være det første skridt på vejen mod en helhjertet dansk satsning på at realisere visionen om det kontantløse samfund, med de samfundsmæssige gevinster dette ville indebære samt være med til at sende Danmark helt i front som en af verdens mest innovative nationer på betalingsområdet.

7 4. Persondataloven Side 7 LOV nr. 429 af 31. maj 2000 (Persondataloven) Digitalisering er et vigtigt emne, hvis både det private og det offentlige skal høste betydelige produktivitetsgevinster nu og i de kommende år. Persondatareglerne fastslår under hvilke betingelser data om personer må registreres, anvendes og videregives. Der gælder endvidere diverse regler for opbevaring af dokumentation for data. Reglerne om data har således stor betydning for, hvad der er mulighed for at udvikle af nye digitale løsninger - og særligt, hvor store produktivitets gevinster der høstes ved digitalisering. Der er behov for hurtigst muligt at få indført en mere tidssvarende lovgivning og/eller praksis, idet nugældende regler og særligt praksis opleves som en væsentlig barriere for den igangværende digitale udvikling og dermed vækst i samfundet. Et eksempel på en udfordring med persondatareglerne i praksis er, at Datatilsynet er afvisende overfor, at der anvendes rigtige personnumre til at teste nye systemer til digitalisering af data, herunder integration mellem systemer. Hvis test på virkelige personnumre udelukkes, udsættes den samme samfundsgruppe (nemlig privatpersoner), som man ønsker at beskytte, for en risiko, der er endnu større, når systemet tages i brug på virkelige sager, end ved test i et sikkert testmiljø. Når det drejer sig om systemer, som håndterer finansielle forhold som for eksempel handel med ejendom, kan de økonomiske konsekvenser være store. Udvikling af konstruerede data til erstatning for de rigtige personnumre er i øvrigt en væsentlig udgift. Der er fremsat forslag om en ny EU-forordning om persondatabeskyttelse, men den digitale udvikling kan ikke vente 5-10 år på en ny regulering gennem EU. En moderne regulering/praksis kan navnlig understøtte integrering af digitale løsninger mellem det offentlige og private virksomheder, som kan give mulighed for end-to-end digitale løsninger. Dette vil i høj grad kunne bidrage til realisering af målsætningen i Digitaliseringsstrategien om, at digitaliserede offentlige services giver en årlig effektiviseringsgevinst på 3 mia. kr. i En tilsvarende stor gevinst vil kunne realiseres i den private sektor. Der er eksempelvis forbedringsmuligheder i forhold til: Anvendelse af rigtige personnumre til test, anvendelse af data til rådgivning, sletning af data og krav om dokumentation, og mulighed for at samtykke til videregivelse kan omfatte mere komplekse forhold, og ikke skal indhentes på hændelsesbasis. En klar forudsætning er naturligvis, at sikkerheden er i top. De lovregulerede standarder i forhold til autorisation, sikkerhed, tilsyn mv., som den finansielle sektor lever op til, er med til at skabe gode rammer.

8 Side 8 5. Nedskrivningsregler Regnskabsbekendtgørelsen, bilag 10 Baggrund Frem til 2005 nedskrev bankerne efter et forsigtighedsprincip, der betød, at bankerne opbyggede buffere af en vis størrelse til at modstå fremtidige tab med. I 2005 indførtes i Danmark ligesom i resten af EU internationale regnskabsstandarder (IFRS), som alle børsnoterede koncerner, herunder pengeinstitutkoncerner, skulle aflægge koncernregnskab i henhold til. I Danmark fik ikke-børsnoterede pengeinstitutter ligeledes mulighed for at anvende IFRS, og de danske regnskabsregler, som alternativt skulle anvendes, blev gjort forenelige med reglerne i IFRS i forhold til indregning og måling (værdiansættelse) af aktiver og forpligtelser. Ligesom IFRS var de danske regnskabsregler herefter baseret på et neutralitetsprincip. Hermed menes, at indregning og måling (værdiansættelse) af aktiver og forpligtelser skal foretages på neutral basis dvs. hverken baseret på en worst - eller best case. Et princip, der også skulle anvendes ved pengeinstitutters vurdering af behov for nedskrivninger på udlånsengagementer. Ændring af de danske regnskabsregler og anvendelsesområdet Ovennævnte set-up har været gældende fra 2005 og frem til sommeren 2012, hvor Finanstilsynet indarbejdede nye principper i de danske regler om indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlånsengagementer. Samtidig med indførelse af de nye principper indførte tilsynet krav om, at alle danske institutter skal anvende de danske regnskabsregler, herunder også børsnoterede pengeinstitutkoncerner, som i deres moderselskabsregnskaber skal følge de danske regler, selvom IFRS anvendes på koncernniveau. På flere områder indeholder de nye danske principper ikke de valgmuligheder, som findes under IFRS, og på andre områder er principperne efter Finansrådets opfattelse ikke forenelige med IFRS og det ovenfor omtalte neutralitetsprincip. Ændringerne af de danske regler om indregning og måling (værdiansættelse) af udlånsengagementer består væsentligst i: Nye principper for vurdering af, om låntagere er i såkaldt objektiv indikation for værdiforringelse (OIV), der medfører, at en række

9 låntagere, som ikke tidligere ville være OIV-markeret, bliver omfattet. Konsekvensen er, at der for disse låntagere skal beregnes et nedskrivningsbehov. Side 9 Nye principper for nedskrivningsberegninger for kunder med OIV, herunder et princip om kortsigtet realisation af låntagers aktiver, selvom instituttet måtte have en anden hensigt, herunder f.eks. i en periode at understøtte låntager økonomisk. Eksempel på nye principper for vurdering af OIV Eksempelvis foreskriver de nye danske principper, at der ved vurdering af, om en kunde er i OIV, skal anlægges en række af tilsynet fastlagte forudsætninger, uanset om de faktiske forhold måtte være anderledes. Har en privatkunde f.eks. et rentetilpasningslån eller afdragsfrihed, skal dette ikke lægges til grund i vurderingen af, om kundens rådighedsbeløb indikerer OIV, men det skal i stedet antages, at kundens lån er fastforrentede lån med afdrag med et ofte kraftigt reduceret rådighedsbeløb til følge. En række kunder, som ikke tidligere har og som ikke inden for den nærmeste fremtid må forventes at misligholde deres engagement, bliver som følge heraf OIV-markeret. Eksempler på nye principper for beregning af nedskrivningsbehov I forhold til selve nedskrivningsberegningerne kan det som eksempel på de nye principper nævnes, at pengeinstitutterne skal værdiansætte ejendomme, som de måtte have pant i til en værdi, som afspejler, at ejendommen kan afhændes inden for en periode på maksimalt 6 måneder. For en række ejendomme vil en værdi opgjort på denne 6 måneders basis udtrykke en lavere tvangsrealisationsværdi i stedet for en dagsværdi (markedsværdi), som det ellers er foreskrevet anvendt i IFRS. I den forbindelse kan det nævnes, at den gennemsnitlige liggetid på boliger i Danmark i efteråret 2012 kunne opgøres til ca. 10 måneder 1 - dvs. i gennemsnit ca. 4 måneder længere end den af tilsynet fastsatte tidshorisont. Endvidere kan det i forhold til selve nedskrivningsberegningerne som eksempel på de nye danske principper nævnes, at der skal anvendes en række tilsynsfastsatte åremålsbegrænsninger på de betalingsstrømme, som forventes fra låntager. For en række erhvervsengagementer skal det således antages, at der ikke modtages betalingsstrømme fra virksomheden efter 5 år, selvom instituttet måtte have en forventning herom, mens det for privatkunder som hovedregel skal forudsættes, at privatkundens indtægtsgrundlag ikke kan forbedres efter 3 år, selvom dette for mange kunder vil være tilfældet, herunder personer under uddannelse eller i et karriereforløb i øvrigt. Indvirkning på pengeinstitutternes långivning De ændrede danske regler for pengeinstitutternes indregning og måling af udlånsengagementer giver pengeinstitutterne et stort incitament til ikke at 1 Oplyst ultimo oktober 2012 på

10 yde finansiering til kunder, der ikke har den højeste kreditkvalitet, herunder f.eks. nyopstartede virksomheder eller kunder der befinder sig indenfor udsatte brancher som f.eks. landbrug eller ejendomme. Side 10 Anvendelsen af de nye danske principper for vurdering af, om der er OIV, medfører således, at der er risiko for, at disse kunder relativt hurtigt vil blive OIV-markeret, uanset om alle betalingsforpligtelser er blevet og indenfor den nærmeste fremtid må forventes at blive - overholdt. Hertil kommer, at de nye principper for beregning af nedskrivningsbehov efterfølgende, når der er konstateret OIV, ofte medfører, at værdier af sikkerheder og betalingsstrømme fra låntager undervurderes, hvilket resulterer i nedskrivningsbehov, der reelt set ikke er grundlag for. De nye danske regler kan således i mange situationer være en hindring for, at virksomheder og privatpersoner opnår den fornødne finansiering til projekter, som ellers kunne være med til at skabe vækst i det danske samfund. Finansrådets forslag Udstederen af de internationale regnskabsstandarder, International Accounting Standards Board (IASB), arbejder på en helt ny regnskabsstandard for indregning og måling (værdiansættelse) af udlånsengagementer. Udkast hertil forventes offentliggjort i 1. kvartal 2013 og ikrafttræden forventes fra 1. januar Finansrådet har på den baggrund tidligere anbefalet Finanstilsynet ikke at indføre særlige danske regler men i stedet at afvente den nye internationale regnskabsstandard. Dette ønske blev ikke imødekommet og sammenlignet med resten af EU anvender danske pengeinstitutter derfor på nuværende tidspunkt betydeligt mere forsigtige og restriktive regler for indregning og måling af engagementer til skade for såvel de danske pengeinstitutter som for væksten i det danske samfund, jf. ovenfor. Finansrådet foreslår derfor, at anvendelsesområdet for de danske regnskabsregler ændres, således at det for danske pengeinstitutter igen bliver muligt fuldt ud at anvende IFRS, herunder også i moderselskabsregnskaberne. Endvidere foreslår Finansrådet, at de af de nye danske principper, som ikke følger det omtalte neutralitetsprincip og ikke afspejler de faktiske forhold, fjernes, herunder f.eks. princippet om, at de faktiske lånevilkår skal tilsidesættes i vurderingen af OIV og princippet om anvendelse af en 6 måneders tidshorisont i nedskrivningsberegningerne. Herved vil det kunne opnås, at danske pengeinstitutter og dermed danske privatpersoners og virksomheders projekter - på dette område - får samme vilkår, som gælder i resten af EU.

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Produkt Pålydende rente i pct. Debitorrente i pct. Årlige omk. i pct. før skat Bankens kreditomkostninger Offentlige omkostninger til sikkerhed KREDITTER (1) Kunder

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

PRISER OG VILKÅR GENERELT

PRISER OG VILKÅR GENERELT INDHOLD Side DOKUMENTGEBYR OG BEVILLINGSPROVISION 2 Dokumentgebyr 2 Bevillingsprovision 2 HANDEL MED FINANSIELLE INSTRUMENTER 2 KLAGEVEJLEDNING 2 RENTE, LØBENDE PROVISION OG DEKORT 2 Renteberegning 2 Tillæg

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0462 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0462 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0462 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. august 2013 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske langsigtede

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

2. februar 2015 RENTESATSER

2. februar 2015 RENTESATSER 2. februar 2015 RENTESATSER Indlånssatser 2. februar 2015 Produkter Pålydende rente Nominel årlig rente Bemærkninger Standardkonto 0,125 % 0,125 % Kvartårlig rentetilskrivning Budgetkonto 0,125 % 0,125

Læs mere

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej udlån (1) IFRS 9 træder i kraft i 2018 Alt tyder på, at EU nu går i gang med godkendelsesprocessen med sandsynlig godkendelse af standarden

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. rikke.camilla.christensen@skat.dk js@skat.dk

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. rikke.camilla.christensen@skat.dk js@skat.dk Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K rikke.camilla.christensen@skat.dk js@skat.dk Høringssvar vedrørende lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger

Læs mere

Individuel Formuepleje

Individuel Formuepleje Investering Individuel Formuepleje Individuel Formuepleje 1 Individuel Formuepleje En Individuel Formuepleje aftale henvender sig primært til den formuende investor, der ønsker en individuel investeringsstrategi.

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013 16. april 2013 De af bestyrelsen fremsatte forslag indebærer nedenstående ændringer af vedtægterne. De berørte formuleringer er markeret med kursiv: Ad dagsordenens pkt. 5.1: [udgår] International: Omfatter

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

19. november 2014 RENTESATSER

19. november 2014 RENTESATSER 19. november 2014 RENTESATSER Indlånssatser 19. november 2014 Produkter Pålydende rente Nominel årlig rente Bemærkninger Standardkonto 0,125 % 0,125 % Kvartårlig rentetilskrivning Budgetkonto 0,125 % 0,125

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Att. Henrik Bruun Johannessen Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse samt vejledning om god skik Under henvisning til Tilsynets mail af

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest Select Bilag til dagsordenens pkt. 5.17 5.20 16. april 2013

Investeringsforeningen Danske Invest Select Bilag til dagsordenens pkt. 5.17 5.20 16. april 2013 16. april 2013 De af bestyrelsen fremsatte forslag indebærer nedenstående ændringer af vedtægterne. De berørte formuleringer er markeret med kursiv. Ad dagsordenens pkt. 5.17: 4: 4: For afdelingerne Aktier,

Læs mere

Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015

Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 FORMUEPLEJE A/S, FONDSMÆGLERSELSKAB ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER Betingelsernes anvendelsesområde Formuepleje A/S

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1.

Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. Til pengeinstitutterne 17. december 2004 Ref. MT/TH/LOE J.nr. 122-0031 Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. januar

Læs mere

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende Value Bonds 2018 Udbyttebetalende - En afdeling med aftagende risiko indtil 2018 Januar 2015 Valuevejen.dk Value Bonds 2 Ι Sparinvest Rating og sikkerhed med eksempler på virksomhed og land Investment

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Beboermøde 29. september 2015 Morten Blicher Senior

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal. Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. november 2012 (J.nr. 2012-0031859) Udøvede

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Ny regulering af forvaltere af alternative investeringsforeninger

Ny regulering af forvaltere af alternative investeringsforeninger November 2010 Nyhedsbrev Corporate / M&A Ny regulering af forvaltere af alternative investeringsforeninger Indledning Europa-Parlamentet har den 11. november 2010 vedtaget et direktiv (2009/0064(COD))

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Bilag 1 1. februar 2006

Bilag 1 1. februar 2006 Bilag 1 1. februar 2006 I. Indsendelse af materiale Finanstilsynets vejledning om indberetning af engagementer FINANSTILSYNET Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Tlf 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte NR. 4 MAJ 2011 Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte Hvis man købte bolig, da priserne toppede for fem år siden, er priserne mange steder lavere end på købstidspunktet,

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Høring- bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer

Høring- bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer Finanstilsynet Att.: Pia Andersen Århusgade 110 2100 København Ø Pr. mail: Pia Andersen, pia@ftnet.dk Ulla Brøns Petersen, ubp@ftnet.dk Anna Lærke Kraft, alk@ftnet.dk. Dato: 3. juni 2013 Deres ref.: Vores

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter I medfør af 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010, som

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA STYRK DIN OPSPARING MED INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST PFA har stiftet Investeringsforeningen PFA Invest, som privatpersoner har mulighed

Læs mere