Nyhedsbrev november 2017

Transkript

1 Nyhedsbrev november 2017 I dette nummer: Damgaards Legat Bestyrelsens indlæg Personalenyt Delegeretmøde 2017 Gruppelivsordning Organisation og arbejdspsykologi - kursus Reelle ejere Julegaver Generationsskifteaften Generationsskifte- hvad gør vi i praksis? Husdyrbrugloven Nytårskur Skal du have et minivådområde? Nyt fra LandboUngdom Juleferie Damgaards Legat Ledige portioner af Damgaards Legat skænket af søskendeparret Laurids Johannes og Karen Margrethe Olesen Damgaard vil blive uddelt primo Legatet uddeles til aktive yngre landmænd indenfor Lemvigegnens Landboforenings geografiske dækningsområde til opnåelse af en rimelig levestandard eller støtte og bistand til uddannelse, herunder videreuddannelse samt hædre landmænd, der har ydet en særlig indsats. Begrundede ansøgninger/indstillinger fremsendes senest fredag den 15. december 2017 til: Lemvigegnens Landboforening Industrivej Lemvig mærket Damgaards Legat

2 Bestyrelsens indlæg v/ Kristoffer Hald bestyrelsesmedlem Hvem er jeg? Så er det blevet min tur til at forfatte et indlæg som folkevalgt i bestyrelsen. Mit navn er Kristoffer Serup Hald, jeg er 38 år og gift med Christina Serup Hove. Vi har 3 piger på 5, 8 og 10 år. Vi driver en svineproduktion på 1670 søer med salg af 30 kg. grise i Møborg og i Heldum. Vi overtog gården i Møborg i 2007 efter min far, og staldene i Heldum er forpagtet i Min motivation for at gå ind i bestyrelsen er, at jeg synes, det er spændende at have indflydelse og indsigt i de vigtige beslutninger, hvad enten det drejer sig om Lemvigegnens Landboforening, eller det er i Landbrug & Fødevarer (LF). Jeg var for nyligt med til delegeretmøde i Herning, hvilket jeg ikke har prøvet før. Det var en stor oplevelse at se det store sammenhold, der er i Dansk Landbrug, og den gode og konstruktive debat der var på de 2 dage. Også talerne på mødet fra både fødevareminister Esben Lunde Larsen, statsminister Lars Løkke og senere festtalen fra udviklingsminister Søren Pind viser, at vi i landbruget har mange gode relationer til både Venstre og regeringen. I dagens landbrug er vi under et stort pres fra meningsdannere og politikere, der har en mening om fremtidens fødevareproduktion. Disse meninger og ytringer er i mange tilfælde ikke baseret på fakta, men i høj grad følelsesbetingede. Dette pres skal vi stå imod ved at stå sammen i hele landbruget. Det nytter ikke, at vi internt, økologer og konventionelle landmænd imellem, bekriger hinanden og taler dårligt om den andens ulemper og kun fremhæver egne fordele. Vi kan alle være stolte af den førende position, vi har på verdensmarkedet, og altid huske på dette, når kritikken fra det omgivende samfund tager til. I dansk landbrug er vi så mange rigtig dygtige producenter, og uanset om man producerer på den ene eller anden måde, er det bæredygtigt med god dyrevelfærd, og med høj fødevaresikkerhed. Vi kan levere konventionelle, økologiske og lokale råvarer, alle med samme fællesnævner: De er i høj grad bæredygtige. Tidens trend i byen såvel som på landet er at købe fødevare med en god historie gerne en lokal historie. Her mener jeg, vi som danske landmænd bør stå sammen om at fortælle, at dansk landbrug er en god og lokal historie. 2

3 Bestyrelsens indlæg - fortsat Vi kan i et lille landbrugsland som vores, spænde meget bredt i tilbudsviften af fødevarer og stadig værne om natur og traditioner. Hvor der på den konventionelle side, kan laves fødevarer med meget lav klimabelastning, har dyrene ved økologiske brug, større mulighed for at udøve mere af deres naturlige adfærd, og så kommer de mange små nicheproducenter, som hver har deres unikke måde at bidrage til fødevareklyngen på. Vi skal fremhæve den mangfoldighed, der er i landbruget i dag. Så stå sammen uanset produktionsform, for vi ved jo alle, at verden ikke er sort og hvid, men mere broget. Tak for ordet. Personalenyt v/ Henrik Damgren direktør Fratrædelser Pr. 1. december 2017 har 2 medarbejdere søgt nye udfordringer. Flemming Hølmkær har fået job i firmaet Alltech og skal være teamleder for kvæggruppen. Flemming har arbejdet hos os i godt 10 år. Vi er gået i gang med at finde hans afløser. Ana Maria Sasu begynder i et job på kontoret hos JH Staldservice i Holstebro. På den korte bane er det vore øvrige regnskabsassistenter, som overtager Anas opgaver, men også for Ana, er vi gået i gang med at finde en afløser. Vi vil komme til at savne begge for deres engagement hos Lemvigegnens Landboforening og ønsker dem held og lykke med de nye udfordringer. 3

4 Delegeretmøde 2017 v/ Bent Graversen formand Lemvigegnens Landboforening Formandens ord ved delegeretmøde 2017 I forbindelse med delegeretmødet i L&F benyttede jeg lejligheden til at takke Esben Lunde Larsen for sit vedholdende arbejde for landbruget. Derefter tog jeg fat på problematikken vedr. Danavl. Der har i det forløbne år været arbejdet på en model, som skal sikre, at generne, som vi alle i Danavlssystemet har udviklet, forbliver i vores eget system, og dermed sikre at handlen og genafgifterne kommer i de rette hænder. Som situationen er pt. er der avlere, som ikke vil med i det nye samarbejde, og dermed rykker de jo store dele af de i fællesskab skabte værdier væk. Jeg kender ikke detaljerne i forhandlingerne, men kan ikke acceptere at få avlere, som er blevet understøttet i de svære tider, nu kan stikke af med Kassen fra vores fællesskab. Bestyrelserne fra Svinerådgivningen i LandboNord, SvineXperten og SvineRådgivningen lavede et læserbrev til Landbrugsmedierne. Det kan I læse neden for Efterfølgende har SEGES Svineproduktion taget initiativ til en ny forhandlingsrunde. Læserbrevet: Hvordan kan et splittet Danavl få betydning for dig som smågrise eller slagtesvineproducent? Efter indførelse af LG5 og senest genomisk selektion brager avlsfremgangen derudaf. Den fremgang er skabt af det fælles arbejde, som er skabt imellem avlerne, som har drevet avlen, og L & F Svineproduktionen, der har ejet generne og stået for support af avlen. Med den situation vi står i nu, risikerer vi for en periode at miste forspring med den del af genetikken, som trækkes ud af vores fælles selskab, og derved får vi færre gener at kombinere og vælge imellem. Et udbryder Danavl vil, som vi hører det, lave eget setup med egen genetik, laboratorie osv, altså en kopi af vores Danavl. 4

5 Delegeretmøde fortsat Men da deres avlsmål sandsynligvis vil være anderledes end det nuværende Danavl, vil det i fremtiden blive et mudret marked for avlsdyr, da man ikke kan sammenligne index direkte uden at forholde sig til og kende avlsmål. Desuden bliver 2 mindre selskaber næppe mere effektivt at drive, og vi svineproducenter kommer til at betale festen i form af dyrere gener, uanset om vi vælger det ene eller det andet setup. Vi har i dag et setup, hvor man er meget konservativ i forhold til, at avlsmålene skal give bundlinje ude hos os svineproducenter, netop fordi det er en fælles kage. Som eksempel kan man tage avl for brok, som dukker op med mellemrum. Her er der regnet på effekten, og hvad det ville koste, og derfor kan man tage gode fornuftige beslutninger, og ikke lade sig rive med af en stemning, som måske løser et problem, men reelt forringer vores konkurrenceevne. Vores bekymring for fremtiden kan være at et nyt avlsselskab kan suboptimere for egen vindings skyld, og vi har som aftager af produktet ikke mulighed for at reagere, før det er alt for sent, og taberne risikerer at blive nogle af de danske smågrise- og slagtesvineproducenter. De gener, vi har bygget op i dansk svineproduktion, er skabt af hele branchen. Vi har som slutbrugere, uanset om man har søer eller slagtesvin været med til at holde hånden økonomisk under avlen i de år, hvor økonomien i vores branche har været trængt, og har måtte gå den tunge gang i pengeinstituttet med blodrøde regnskaber. Det har vi selvfølgelig gjort for at beskytte værdien af vores fælles avl. Derfor er det brand ærgerligt, at nogle af avlerne nu mener, de kan gå egne veje og forsøger at splitte det, som vi alle har være med til at bygge op og beskytte i de hårde tider. Der kan ikke være tvivl om avlernes rolle i dette samarbejde. De har håndteret avlen, og vi som almindelige svineproducenter har betalt til dette arbejde hvert eneste år. Og uanset hvor længe, man som avler har arbejdet med disse gener, har det aldrig været meningen, at vores fælles værdier skulle tilgå nogle få avlere. Der er ingen af os formænd for de lokale svinerådgivninger, som har siddet med ved forhandlingerne. Derfor kan det være svært for os at se, hvad der er kørt skævt. Men vi håber inderligt, at parterne vil være indstillet på at genoptage dialogen og prøve at imødekomme hinanden evt. ved at inddrage en tredje part, som kan være bindeled imellem sagens parter. Alternativt sætte to nye forhandlingshold, hvis man allerede er så langt fra hinanden, at dialogen er vanskelig. Den avlsplatform, vi i dag har i dansk svineproduktionen, er alt for værdifuld til at splitte. Den er bygget op af de tidligere generationers visionære beslutninger, og bør bevares som et stærkt brand i forhold til omverdenen. 5

6 Driftsøkonomi- og regnskab v/ Jens Thomsen økonomirådgiver Gruppelivsordningen - NYHED fra 65 til 67 år Vilkårene i ordningen er blevet forbedret, således at ordningen nu dækker helt til udgangen af det år, hvor du fylder 67 år. Ændringen gælder også for dig, der fylder 65 år i Du skal ikke gøre noget. Forenede Gruppeliv skriver ud til alle forsikrede, der fylder 65 år i Meddelelsen bliver sendt til den forsikredes E-boks. Priser i 2018 Forbedringen betyder en prisstigning på begge grupper i ordningen, på 120 kr. pr. person. Prisen for gruppe 1 er kr./år. Prisen for gruppe 2 er kr./år. Organisation og arbejdspsykologi En stadig større del af drifts- og ejerledernes arbejdsdag i en moderne virksomhed går med personalemæssige og organisatoriske problemstillinger. Her lærer du at tackle udfordringer og at skabe et godt arbejdsmiljø, og får desuden indsigt i at styre og gennemføre forandringer. Består af 8 kursusdage over et længere forløb fra januar til marts 2018 Kursussted: SAGRO Herning Prisen er kr. ekskl. moms Mulighed for refusion afhængig af dit uddannelsesniveau For yderligere oplysninger el. tilmelding kan Peder Østergaard kontaktes på tlf el. peo@lemvig-landbo.dk 6

7 Driftsøkonomi- og regnskab v/ Ulrik S. Poulsen skattechef Reelle ejere Fra den 23. maj 2017 skal virksomheder registrere oplysninger om deres reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. Det er virksomhedens ansvar at identificere sine reelle ejere og registrere oplysninger herom i Erhvervsstyrelsens it-system. Oplysningerne om reelle ejere registreres på Virk Indberet via Ændre virksomhed. Der er ikke fastsat en fast grænse for, hvor stor en andel af stemmer og kapital en person skal være i besiddelse af for at kunne være reel ejer, men i vejledning udsendt af Erhvervsstyrelsen angives det, at der altid er tale om et reelt ejerskab, hvis en person kontrollerer mere end 25 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i en virksomhed. I visse situationer er man reel ejer selv med en mindre ejer- og/eller stemmeandel, nemlig hvor man har kontrol over virksomheden på anden måde, eksempelvis ved at have ret til at udpege ledelsesmedlemmer eller ved at have en vetoret i forhold til bestemte beslutninger. Følgende virksomheder skal registrere oplysninger om reelle ejere: Aktieselskaber (A/S) Anpartsselskaber (ApS) Iværksætterselskaber (IVS) Partnerselskaber (P/S) Kommanditselskaber (K/S) Interessentskaber (I/S) Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA) Erhvervsdrivende fonde Europæiske virksomhedsformer (SE, SCE, EØFG) Kontakt din økonomirådgiver og få hjælp hertil. 7

8 Driftsøkonomi- og regnskab - fortsat Julegaver Den søde juletid nærmer sig og det er derfor tid til at sætte sig ind i reglerne omkring beskatning af julegaver. Reglerne kan være lidt kringlede. I 2017 kan du som arbejdsgiver give en gave for op til kr. uden beskatning af medarbejderen. Overstiger værdien kr., skal den ansatte beskattes af hele beløbet. Her tælles alle gaver med, som den ansatte har fået i løbet af året. Du kan som arbejdsgiver altså godt give en julegave, der har en værdi på op til kr., men så skal hele beløbet beskattes, hvis arbejdsgiveren det pågældende år også har givet andre gaver. Der er også en særlig 800 kr. regel. Hvis en julegave har en værdi af højst 800 kr., skal den ansatte ikke beskattes af julegavens værdi, selvom den ansatte i løbet af året har fået gaver for mere end de kr. Hvis arbejdsgiveren f.eks. i løbet af året har givet gaver for 400 kr. og til jul giver en gave, som koster 800 kr., skal den ansatte kun beskattes af 400 kr. Julegaven til 800 kr. er skattefri. Julegaver til mere end kr. er altid skattepligtige. Giver du som arbejdsgiver således en julegave til mere end kr., skal du opgive beløbet til SKAT som en del af lønnen og kan trække hele udgiften fra som driftsomkostning. Pas på med kontanter og gavekort. En ansat skal altid betale skat af gaver i form af kontanter og gavekort, der kan byttes til kontanter. Er du i tvivl om reglerne, bør du kontakte din økonomirådgiver. Generationskifteaften tirsdag den 5. december 2017 kl Se omtale på næste side. Pris: 150 kr. Tilmelding: tlf el ll@lemvig-landbo.dk senest mandag den 4. december kl

9 Driftsøkonomi- og regnskab fortsat Generationsskifteaften Tidligere har Landboforeningen haft en aften med generationsskifte på programmet. På opfordring holder vi endnu en aften med temaet generationsskifte dog med en anden dagsorden. Det vil primært være SEGES, der er foredragsholdere på denne aften. SEGES har gjort et stort arbejde som led i undersøgelse af muligheder m.m. for generationsskifte. Det vil vi fra Landboforeningens side gerne synliggøre ved at invitere SEGES til at komme en aften og fortælle herom. Programmet vil være som angivet nedenfor. Programmet henvender sig også til dig, der ikke lige står over for et generationsskifte. Dels fordi fordele og ulemper ved anvendelse af selskaber vil være på programmet. Hvad gør SEGES for ejer- og generationsskifte? v/projektleder Rikke Høgsaa Roding SEGES vil gerne hjælpe ejerskifterne på vej ved at understøtte rådgivningsvirksomhedernes indsats på ejer- og generationsskifteområdet. Hør hvad SEGES har fokus på indenfor ejer- og generationsskifte. Barrierer for ejer- og generationsskifte v/seniorkonsulent Tenna Holdorff Christiansen Det kan være svært at komme i gang med et ejer- og generationsskifte, og det er med god grund. Der eksisterer en lang række bløde barrierer, som gør, at det kan være svært at komme i gang, hvilket antropolog Tenna Holdorff Christiansen vil belyse. Oplægget tager udgangspunkt i 12 dybdegående interviews med landmænd, som på den ene eller anden måde står i en ejer- og generationsskifteproces. Selskaber kunne det være noget? v/skattechef, afdelingsleder Selskaber René Moody Jensen Under emnet selskaber vil der kort blive gennemgået reglerne for virksomhed i selskab både for selskabet og aktionæren, samt de skattemæssige konsekvenser ved at have en virksomhed, herunder en landbrugsejendom, i et selskab. Der vil endvidere blive gennemgået, hvornår selskaber kan være aktuelle, samt i hvilke situationer selskaber med fordel kan anvendes. Vurdering af ejendommen - Vestjyskmægler Vestjyskmægler vil komme med en opdateret viden omkring, hvad der er værd at være opmærksom på i forbindelse med vurdering af landbrugsejendommen. Ligeledes vil der være berøring af, hvad der er værd at være opmærksom på som led i at gøre ejendommen salgsklar. 9

10 Ejendom og jura v/ Bjarne Henriksen ejendomsrådgiver og advokat (L) Generationsskifte - Hvad gør vi i praksis? Hvis du efter generationsskifte aftenen den 5. december 2017, har konkrete ønsker og spørgsmål i forhold til din egen landbrugsejendom / bedrift (som sælger), eller du er næste generation (som køber), kan vi bistå med at fastlægge selve indholdet af generationsskiftet. Der er følgende forhold, der har særlig betydning for sælger: Avanceskat, værdisætning, hvem skal der generationsskiftes til, fuldstændigt eller glidende generationsskifte, pension og forholdet til sælgers øvrige arvinger samt det rette tidspunkt for generationsskiftets gennemførelse. Og følgende, der har særlig betydning for køber: Driftsbudget, finansieringsplan, ejerstrukturen, er du personligt og fagligt rustet til, at overtage landbrugsejendommen/bedriften og hvilke aftaler, forpligtelser og eventuelle restriktioner er gældende for den konkrete ejendom, miljøtjek m.v. Der er i 2017 kommet nye og lempeligere regler for bo- og gaveafgifter ved generationsskifte, der også skal inddrages i forbindelse med et generationsskifte. Udover ovennævnte, bistår Lemvigegnens Landboforening også ved selve overdragelsen af landbrugsejendommen / bedriften og gennemførelse af tinglysning i den digitale tingbog, købesummens fordeling og udarbejdelse af eventuelle følgedokumenter i form af I/S kontrakt, sælgerpantebrev, testamente, generalfuldmagt og ægtepagt samt eventuel selskabsregistrering, stiftelsesdokument, vedtægter og ejeraftale m.v. Vi koordinerer de skattemæssige, driftsøkonomiske og juridiske forhold og sørger for, at alle relevante forhold vedrørende den konkrete landbrugsejendom / bedrift, er belyst. Lemvigegnens Landboforening har en pjece om Generationsskifte, der findes i papirudgave samt på hjemmesiden under Rådgivning / Ejendom og Jura. 10

11 Miljøafdelingen orienterer v/ Lotte Nielsen miljørådgiver Husdyrbrugloven I miljøafdelingen har vi gjort os de første erfaringer med godkendelse, tilladelse eller anmeldelse efter den ændrede husdyrbruglov. Vi tager nu udgangspunkt i staldenes placering, indretning og størrelse samt ejendommens gødningsopbevaringsanlæg (produktionsrammen). Ejendommens produktionsramme kan herefter udnyttes fuldt ud inden for dyrevelfærdsreglerne. Alt vedr. ejendommens markarealer er taget ud af miljøgodkendelserne og reguleres nu efter generelle regler, som bliver gennemgået sammen med planteavlsrådgiverne i forbindelse med mark- og gødningsplanlægningen. Vi spørger ikke længere efter dyrenes præcise vægt, alder eller ydelse (DE). Der er stadig krav vedr. lugt, støj, ammoniakfordampning og afstand, der skal overholdes. Vi oplever, at der i mange tilfælde er mulighed for at få godkendt en større fleksibilitet, f.eks. til frit at veksle mellem kvier og køer, eller til varierende afgangsvægt på grise. Tag derfor kontakt til miljøafdelingen for at få en snak, om det kan være en god idé på din ejendom at få en miljøtilladelse efter den nye husdyrbruglov. Nytårskur onsdag den 10. januar 2018 kl i kantinen på Noatun Vi serverer en let frokost, og der vil være politiske indlæg v/ Martin Merrild formand for Landbrug & Fødevarer og Orla Østerby, landbrugspolitisk ordfører for det konservative folkeparti Tilmelding på tlf el. ll@lemvig-landbo.dk senest mandag den 8. januar kl Mødet er kun for medlemmer 11

12 Miljøafdelingen orienterer - fortsat v/ Helle Kalkrup miljørådgiver Skal du have et minivådområde? Svaret er kort og godt ja, hvis du bor i oplandet og har drænede jorde, der afvander til Limfjorden omkring Lemvig. Som det ses af udpegningskortet for 2018 over egnede områder, er der overvejende mørkegrønne områder her. Det betyder, at effekten af at anlægge et minivådområde er stor. Mørkegrønt: Egnet Lysegrønt: Potentielt egnet Hvid: Ikke muligt 12

13 Miljøafdelingen orienterer - fortsat At anlægge et minivådområde betyder, at du tager del i det fælles ansvar, det er at tage de kollektive virkemidler i brug, så vi kan opretholde optimal gødskning af vores marker fremadrettet. I samråd med oplandskonsulenterne findes de bedste placeringer for minivådområder i forhold til effekt, og hvor du finder det mest hensigtsmæssigt. I hele Danmark skal vi have anlagt ca ha heraf ca. 230 ha i Limfjordsoplandet over de næste 3-4 år. Til februar starter tilskudsordningen til etablering af minivådområder. De skal udgøre ca. 1 % af oplandet, som skal være på mindst 20 ha. Altså vil minivådområderne være på mindst 0,2 ha. Rådgivningen er gratis, og etableringen er 100 % finansieret af staten. Når arealet udtages til minivådområde fastholdes grundbetalingen på arealet, og derudover får du en engangskompensation for at udtage jorden og til vedligehold af området i en 10-årig periode. Som det ser ud nu, er tilskudssatserne kr./ha for arealer i omdrift, kr. for arealer med permanent græs og kr./ha for naturarealer/andet. Så vær med til selv at bestemme, hvor og hvordan vi skal reducere udledningen af overskydende kvælstof til vores vandløb og fjorde. Har du et fugtigt hjørne af en mark, hvor det alligevel altid er svært at få sået til og få høsten i hus, er det værd at overveje, om det ikke er her, der skal være et minivådområde. Når du i løbet af vinteren kommer ind til mark- og gødningsplanlægning hos din planterådgiver, vil I tage en snak, om det kan være en mulighed at anlægge et minivådområde på din ejendom, eller tag allerede nu kontakt til Lene Gadgaard eller Helle Kalkrup, der sidder klar til en snak og et besøg. Se mere på hjemmesiden hvor du kan læse om f.eks. placering af minivådområder, etablering af vådområder og skovrejsning. 13

14 Lemvigegnens LandboUngdom v/ Solveig Bjerg sekretær LandboUngdom Nyt fra LandboUngdom Vi har i LandboUngdom det seneste stykke tid haft et festligt program. I oktober holdte vi vores årlige høst/hjælperfest til ære for de dejlige mennesker, der er så rare at give en hjælpende hånd med i løbet af året, blandt andet til vores traktortræk. Det ville ikke kunne lade sig gøre at stable så stort et arrangement på benene uden vores frivillige hjælpere. Derudover holdte vi den 28. oktober mudderbold, et helt nyt arrangement, som helt klart vil blive en fast tradition. Trods blæst og kulde var der god stemning og højt humør, mens folk væltede og kastede sig rundt i mudderet i kampen om bolden. Arrangementet sluttede af med en festlig aften, hvor der blandt andet blev serveret helstegt pattegris og våde varer. Derudover blev der afholdt præmie overrækning med gaver fra sponsorer (Murerfirmaet Søren V. Jensen, Herborg Smede- og Maskinforretning og Entreprenør Ib G Jensen). Den 3. november fejrede vi, at den første julesne faldt. I den anledning havde vi inviteret på en hyggelig aften med spisning og Bowling på Isværket i Lemvig inden turen gik videre rundt i byen. Vi har igen i år startet vores madlavningshold op. I løbet af vinteren vil de hver anden uge stå og kokkerer mad til den helt store guldmedalje og forhåbentlig lærer et trick eller to. Noget vi glæder os til forhåbentlig at se til vores vinterfest næste år. Vores årlige generalforsamling løber af stablen fredag den 24. november kl på Lemvigegnens Landboforening. Vi er spændte på at se, hvordan den kommende bestyrelse vil forme sig. Der er stegt flæsk til alle, der kommer. Den 13. december kl har vi arrangeret et besøg på Nr. Kjær, som ejes af Mette og Brian Birch. 14

15 Landboforeningen holder juleferie fra og med fredag den 22. dec til og med tirsdag den 2. jan Glædelig jul og godt nytår 15

16 Afsender: Lemvigegnens Landboforening Industrivej Lemvig 16