Referat af Udsatterådets tredje ordinære møde: Dialogmøde med Socialudvalget

Transkript

1 Referat af Udsatterådets tredje ordinære møde: Dialogmøde med Socialudvalget Dato: Tirsdag d. 8. februar 2011 Tid: Sted: Hotellet, Oehlenschlægersgade 17, 1663 København V Mødedeltagere: Udsatterådet Preben Brandt (formand) Per T. Ernstsen (SAND) Nanna W. Gotfredsen (Gadejuristen) Jan Tonny Hansen (The Clean House) Jørgen Kjær (BrugerForeningen) Torben Larsen (Kontaktudvalget) Annemette Nyfos (Kirkens Korshær) Herdis Oettinger (Landsforeningen Lænken) Helle Walsted Samuelsen (Det Nationale Voldsobservatorium) Socialudvalget Borgmester Mikkel Warming (Ø) Henrik Appel Esbensen (A) Signe Færch (Ø) Sisse Marie Berendt Welling (F) Socialforvaltningen Joy Torpdahl Ulla Lyndby Kristoffer Sloth (referent) Anette Laigaard Deltog ikke: Nikolaj Olsen (Missionen blandt Hjemløse) Dorit Otzen (KFUK s Sociale Arbejde) Jonas Bjørn Jensen (A) Mogens Lønborg (C) Flemming Steen Munch (V) Lars Aslan Rasmussen (A) Finn Rudaizky (O) Marialise Rømer (F) Margrethe Wivel (B) SAGSNR. Sag: DOKUMENTNR.

2 REFERAT Referat 1. Velkomst v/ Preben Brandt Preben Brandt (PB) bød velkommen, takkede Socialudvalget for mødet og udtrykte glæde over nedsættelsen af Rådet. 2. Vision for Udsatterådet og samarbejdet mellem Socialudvalget og Udsatterådet v/ Socialborgmester Mikkel Warming Mikkel Warming (MW) udtrykte ligeledes tilfredshed med Rådets nedsættelse. Han påpegede vigtigheden af, at ikke kun middelklassens interesser bliver repræsenteret i kommunen og at generelle forestillinger om udsatte borgere udfordres. PB udtrykte endvidere forventning om, at Rådet gør opmærksom på forhold, der ofte kan glemmes i den politiske dagligdag og som berører udsatte borgere. 3. Visionen for Udsatterådet og samarbejdet mellem Socialudvalget og Udsatterådet, samt introduktion til dagens tema v/ Formand for Udsatterådet Preben Brandt PB fremførte, at der er sket en positiv udvikling i den generelle respekt for at forholde sig til udsatte, hvilket dog kan skyldes, at der er flere og mere markant udsatte borgere. PB påpegede, at opmærksomheden bør konsolideres bl.a. igennem Udsatterådet og i fremtiden eventuelt igennem en udsattepolitik, der er gennemgående for kommunens arbejde. PB bemærkede, at Rådet skal være talerør for kommunens udsatte borgere, sikre opmærksomhed på udsatteområdet, holde sig orienteret om udviklingen på området og at Rådet bør orientere sig bredt ikke blot inden for socialpolitikken. PB introducerede herefter til Rådets arbejde og bemærkede, at Rådet vil beskæftige sig med en række overordnede temaer med relevans for udsattegruppen og herfra bevæge sig ud i mere konkrete forhold. Rådet afgive høringssvar, og Rådet vil være debatskabende med politikerne, med systemet, med borgerne og med pressen. PB udtrykte endvidere forventning om, at Rådet gerne vil inspirere og ligeledes lade sig inspirere. PB gennemgik herefter kort Rådets overvejelser om temavalg, hvor man vil have fokus på tværgående temaer, der tager fat på helhedsproblematikker. PB foreslog herefter, at mødedeltagerne kort diskuterede formålet med Udsatterådet. Side 2 af 6

3 Signe Færch (Ø) bemærkede, at ideen om en decideret udsattepolitik lød interessant og spurgte ind til ideen. PB svarede, at flere byer allerede nu har en udsattepolitik, og at en sådan bør have form som en række grundlæggende, politiske statements. En udsattepolitik bør ligeledes fokusere på en række praksisområder, hvor processer kan forenkles. SF foreslog, at Rådet beskæftigede sig med temaet beskæftigelse. SF bemærkede, at Udsatterådets perspektiv er vigtigt i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. PB påpege i forlængelse heraf, at Rådets formand og sekretariat har lavet mødeaftaler med de fleste borgmestre i Københavns Kommune, og at alle borgmestrene vil få besøg herunder også den nye Beskæftigelsesog Integrationsborgmester. Per Ernstsen (PE) bemærkede, beskæftigelse ikke i sig selv bør ses som et middel mod sygdom og udsathed, og ønskede fokus på andre forhold end beskæftigelse og den udsattes relation til arbejdsmarkedet. Henrik Appel Esbensen (HAE) udtrykte forventning om, at Rådet vil behandle og evaluere forvaltningens arbejde kritisk, og at rådsmedlemmerne vil se ud over, hvem man repræsenterer, da ikke alle grupper er repræsenteret i Rådet. PB bemærkede hertil, at Rådet er opmærksom på vigtigheden af alle medlemmers deltagelse i Rådets diskussioner. HAE udtrykte forventning om konstruktiv feedback til Socialudvalget, samt at Rådet vil kunne inspirere Socialudvalget. HAE Foreslog endvidere, at Rådet beskæftiger sig med en værdipolitik, dvs. en politik om hvilke værdier, der skal gøre sig gældende, når beslutninger træffes i kommunen. Annemette Nyfos (NF) erklærede sig enig i, at der bør fokuseres på beskæftigelses- og integrationsindsatsen, da udsatte borgere især kan hjælpes på disse områder og efterlyste endvidere mere gennemskuelighed i forvaltningen. 4. To oplæg om ligebehandling og retssikkerhed v/ Nanna Gotfredsen og Per Ernstsen Nanna Gotfredsen (NG) takkede for udpegelsen til Rådet. NG bemærkede, at der overordnet sker fremskridt på udsatteområdet i kommunen, men at de er for få og sker for langsomt. Hun understregede, at udsattepolitik ikke bør blive partipolitisk, men at den bør have brugernes interesser i centrum og have fokus på socialt udsattes ulighed i grundvilkår, herunder ift. retssikkerhed og meningsfuldhed i den sociale indsats. NG påpegede endvidere vigtigheden af, at udsatteproblematikken ses i et bredt perspektiv. Side 3 af 6

4 NG roste en række velfungerende forhold i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og bemærkede herefter en række udfordringer København har på udsatteområdet, herunder ulighed i sundhed, problemer med visitation til stofbehandlinger og mangelfuld medicinsk behandling, især udenfor København, hvilket belaster den københavnske stofscene. NG bemærkede endvidere problemer vedr. personer, der er bortviste fra bosteder eller har store økonomiske problemer samt påpegede problemer i samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne og at socialt udsatte ofte er ofre for kriminalitet og overgreb fra politiet. NG fremførte, at der i socialpolitikken bør være fokus på kontekst frem for individ, dvs. på socialt betingede faktorer, der fører til udsathed. Hun påpegede problemer ved repressiv politiindsats, manglende helhedsorientering og koordination i Københavns Kommune og fremførte videre, at KL burde tvinges til at kræve handling fra andre kommuner i forhold til behandling af social udsatte. NG bemærkede afsluttende, at optagelse på arbejdsmarkedet bør orienteres mere mod selvhjælp og gøres fleksibelt i forhold til brugerne. PE bemærkede, at han igennem sin position i SAND repræsenterer udsattegruppen bredt, da hjemløshed rammer en stor gruppe af de mest socialt udsatte. PE udtrykte ønske om, at man fra forvaltningens og politikernes side ser på helheden i folks problemer ikke ensidigt fokus på blot at få folk i arbejde. PE bemærkede, at gadesoveres retssikkerhed er problematisk i omgangen med forvaltningen, da der ofte forlanges fremmøde og registrering. Dette er uheldigt for gadesovere, da disse ikke har noget fast tilholdssted, og da kontakten med myndighederne besværliggøres af manglende døgnrytme.han påpegede endvidere retssikkerhedsmæssige problemer i forhold til hyppigt skiftende sagsbehandlere. PE bemærkede, at kommunerne ikke lever op til sin forpligtelse i henhold til Servicelovens 141 vedr. udarbejdelse af handleplaner. Han bemærkede, at en meget lille del af brugerne har en handleplan. PE påpegede begrænsede muligheder for gældssanering, bl.a. til bøder fra offentlig transport, som er svær at komme ud af og bemærkede øgede fattigdomsproblemer som følge af stigende udgifter til el, gas etc. PE påpegede afslutningsvis problemet med et stigende antal unge hjemløse på herbergerne. 5. Diskussion af ligebehandling og retssikkerhed for socialt udsatte borgere HAE påpegede, at politikerne også må tage hensyn til andre borgere end udsatte, hvilket ikke bør overses og påpegede vigtigheden af, at det normale samfund og de udsatte borgere må ikke polariseres. Han bemærkede med henvisning til NG s oplæg, at han ikke mener, at politikerne har hang til at sætte politiet ind mod udsatte borgere men Side 4 af 6

5 mener i stedet, at selve stofhandlen er målet for politikernes aktiviering af politiet. MW takkede for to gode oplæg. MW bemærkede, at der i Socialforvaltningen bliver arbejdet på at give flere brugere handleplaner, der er et godt redskab. Han efterspurgte en undersøgelse vedr. kommunens brug af handleplaner. Vedr. spørgsmålet om politiets indsats på Vesterbro bemærkede MW, at politiet er blevet mere fokuserede på sociale løsninger. Han påpegede, at stofhandlen på Vesterbro bør begrænses pga. tiltrækningskraften ved den åbne stofscene og understregede, at forbudszoner ikke er ønskværdige. MW bemærkede, at der er stigende problemer med marginaliserede unge, der er på vej ud i udsathed, og som ikke falder under serviceloven. Disse har brug for indsats på linje med den, som under 18-borgere er underlagt. MW bemærkede i forlængelse af dette, at helt billige boliger er en udfordring. NG påpegede, at politiets redskaber er hårde i traditionelt politiarbejde og at dem, der bliver taget i stofsalg, er ikke hovedmændene. Hun erklærede sig enig i problemet vedr. den åbne stofscenes tiltrækningskraft og bemærkede, at øget kontrol ikke kan standse stofsalget. NG bemærkede, at politiet løbende bør mindes om vigtigheden af en imødekommende indsats Vedrørende kommunale handleplaner bemærkede NG, at det er kommunen, der har forpligtelsen til at udarbejde sådanne og at brugerne desuden skal inddrages processen. PE påpegede den store forskel på herbergernes vilje eller evne til at udarbejde handleplaner. Helle Walsted Samuelsen bemærkede, at hverdagen med handleplaner, opholdsplaner mv. er en markant bureaukratisering på bostedsområdet. Hun påpegede desuden en tilsyneladende stor glæde ved søjler i Københavns Kommune, dvs. en skarp kompetenceopdeling mellem forvaltningerne. Joy Torpdahl (JT) bemærkede, at netop handleplaner har været i fokus i forlængelse af BIF-SOF-strategien og at der er gode resultater med samarbejdet. Anette Laigaard påpegede, at nogle borgere ikke ønsker en handleplan og at forvaltningen derfor bør opmuntre borgeren til udarbejdelse af en handleplan. Hun beklagede, at forvaltningen er for langsom med implementeringen af handleplansstrategier men understregede, at det er en stor opgave og at der er opmærksomhed på problemet. Hun medgav, at der er stor udskiftning blandt staben af socialrådgivere. Side 5 af 6

6 Torben Larsen bemærkede, at der fra kommunens side mangler tillid til de frivillige aktører, som lider under kommunens bureaukratiske anordninger i det sociale arbejde. PE efterlyste flere boliger, der kan betales på overførselsindkomst. 6. Opsummering og afrunding v/ Preben Brandt PB erklærede sig enig i, at der børe være øget fokus på de udsatte, der (endnu) ikke ses i statistikkerne. Han bemærkede, at begrebet ligebehandling betyder, at nogen bør modtage positiv særbehandling for at ligebehandling eksisterer i praksis. PB bemærkede endvidere, at Rådet kan forholde sig til såvel lovgivningsmæssige som forvaltningspraktiske forhold, men at sidstnævnte område er mest åbent for Rådets indflydelse. Han udtrykte ønske om, at Rådet fokuserer på frivillighedsåret i 2011, herunder også fokus på frivillige organisationer som helhed og ikke bare på frivillige som enkeltindivider. PB takkede igen Socialudvalget for at ville mødes og udtrykte ønske om, at arrangementet gentages næste år. PB informerede afslutningsvis om, at Joy Torpdahl fratræder som sekretær for Rådet. Side 6 af 6