Udsatterådets årsberetning

Transkript

1 Udsatterådets årsberetning 2013

2 1. Formandens betragtninger Udsatterådets medlemmer udpeges for 4-årige perioder i samme kadence som byens politikere. Så også for Rådet er det med 2014 tid for ny- og genudnævnelser af de organisationer og personer, der i de sidste godt 3 år har siddet i Rådet. Dét giver så også god anledning til nu at se tilbage på Rådets første periode og gøre sig lidt tanker om de næste fire år. Fra begyndelsens rådvildhed om arbejdsformer og rolle i forhold til politikerne, embedsmændene og offentligheden nåede vi allerede midt i perioden frem til nogle gode arbejdsformer, og har dermed skabt os et overskud, der sidste år gav os mulighed for at levere væsentlige synspunkter og forslag til kommunens socialpolitikere, som det også vil fremgå af denne årsrapport. I efteråret 2013 brugte vi en del af rådsmødet til at diskutere de erfaringer, vi har gjort os om vores arbejde og dermed også de forestillinger, vi har om et endnu bedre og skarpere udsatteråd. Det sidste, såvel hvad angår vores synspunkter og de anbefalinger, der følger heraf, som vores evne til at få sat større og tydeligere aftryk. Rådets medlemmer kommer fra forskellige ikke-kommunale organisationer, der hver især har opmærksomheden rettet mod et særligt socialt problem. Vi skal som samlet råd dels være opmærksom på disse forskellige områder, men vi skal også se på helheden. Der er ingen tvivl om, at vi for helhedens skyld har kunnet savne organisationer, som ikke har været med i det første råd. Der er heller ikke tvivl om, at vi kunne have haft gavn af, at den talmæssige balance mellem medlemmer med professionel baggrund og medlemmer med brugerbaggrund fremover rykker sig mod flere brugermedlemmer. Vi er blevet taget pænt imod både i Københavns Kommunes Socialforvaltning og i kommunens andre forvaltninger. Men hverken de eller vi har været helt gode til at huske, at byen og livet i byen hænger sammen og er meget mere end dets enkeltdele. Derfor batter det altså ikke tilstrækkeligt at afgrænse debatten og indsatserne om socialt udsattes forhold ud fra socialforvaltningens rammer - eller ud fra enkelte gruppers særlige forhold. København er en stor by og kommunen ligeledes en stor kommune med forfærdelig mange funktioner og opgaver at løse. Inden for de cirka 10 x 10 km byen dækker, ses vidt forskellige bydele, hvad angår sociale forhold. Uligheden er ganske voldsom; fattigdom dominerer, sammen med andre sociale problemer, i visse områder og er 2

3 næsten helt fraværende i andre. Mennesker, der er socialt udsatte, samles eller samler sig i nogle bydele, og det forhold risikerer at gøre nogle af byens borgere næsten usynlige og dermed glemt, når politiske beslutninger tages. Sammen med gode forslag til forbedringer, må en - ikke let, men - vigtig opgave for et udsatteråd, som skal være talerør for socialt udsatte, være at pege på de negative virkninger, som nye tiltag, der kan være til gavn for det store flertal, kan have for det mindretal, som socialt udsatte, trods alt udgør. At kunne gøre dette kræver, at der fra kommunens side fortsat og gerne i større omfang er opmærksomhed på hvad Rådet kan, og ikke mindst at Rådet har både vilje og ressourcer til at tage bolden op. 2. Rådets formål Preben Brandt, formand Udsatterådets formål er at give udsatte grupper indenfor områderne alkohol- og stofmisbrug, prostitution, hjemløshed og vold i nære relationer en formaliseret indgang til medindflydelse på de kommunale indsatser på usatteområdet. Rådet bidrager til en kvalificering af kommunens arbejde med fem målgruppeområder samt indenfor tværgående udsatteproblematikker. Rådet repræsenterer i sin helhed en hel unik indsigt i, viden om eller erfaring med udsatteområdet eller med tilværelsen som udsat borger. Rådet fungerer som en erfarings- og vidensressource for såvel politikere som for embedsmænd i kommunen. Rådet kan af egen drift eller efter anmodning tage spørgsmål af generel karakter vedrørende målgruppen op til drøftelse, og komme med forslag til politiske og administrative initiativer. Rådet kan ikke behandle enkeltsager, omend enkeltsager kan danne grundlag for Rådets behandling af principielle spørgsmål. Derudover kan de politiske udvalg i Københavns Kommune høre Rådet omkring initiativer, der er direkte rettet mod målgruppen, eller hvor det i øvrigt vurderes relevant at få Rådets vurdering. Rådet skal dermed også fungere som kritisk vagthund over for de politiske beslutninger, der bliver truffet i kommunen, som kan have betydning for målgrupperne. Kommunens mest udsatte borgere skal høres også selvom de udgør et mindretal 3

4 3. Rådets sammensætning 4. Rådets virke i 2013 Rådets medlemmer er udpeget af Borgerepræsentationen efter indstilling fra Socialudvalget for perioden på baggrund af indstillinger fra lokalt forankrede organisationer, der er inviteret til Udsatterådet af Socialudvalget. Formanden er udpeget personligt af Borgerrepræsentationen. Udsatterådet i 2013 består af: Preben Brandt, formand (Projekt Udenfor) Nanna W. Gotfredsen (Gadejuristen) Ole Svendsen (SAND Hovedstaden) Jan Tonny Hansen (The Clean House) Jørgen Kjær (Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere) Torben Larsen (Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde) Annemette Nyfos (Kirkens Korshær) Herdis Oettinger (Landsforeningen Lænken) Nikolaj Olsen (Missionen blandt Hjemløse) Karen Reiff (Reden, KFUK København) Helle Walsted Samuelsen (Det Nationale Voldsobservatorium) I 2013 har Udsatterådet afholdt fire ordinære møder samt et dialogmøde med Socialudvalget. Derudover deltog Rådet i et dialogmøde med Rådet for Socialt Udsatte. Ordinære møder Rådets ordinære møder har karakter af temamøder, hvor der kan inddrages relevante fageksperter og myndighedspersoner til belysning af et tema. Temaerne tilrettelægges under hensyn til større nye initiativer indenfor målgruppeområderne i kommunen. I 2013 drøftede Udsatterådet følgende overordnede temaer: Frivillighed Alkohol Hjemløshed Prostitution Arbejdsgrupper Som led i Rådets arbejde nedsættes løbende arbejdsgrupper til at opkvalificere og uddybe Rådets holdninger og anbefalinger på et specifikt område. Arbejdsgrupperne udarbejder høringssvar, pressemeddelelser, artikler osv. I 2013 har Rådet haft følgende arbejdsgrupper: Arbejdsgruppe vedr. hjemløse, udsatte EU-borgere og udokumenterede migranter. 4

5 Arbejdsgruppen udformede blandt andet en skrivelse til Københavns Kommunes Socialudvalg, hvor Rådet opfordrede politikerne til at gribe til politisk handling (se afsnit 5). Arbejdsgruppe vedr. områdefornyelse Rådet deltog i 2013 i arbejdsgruppen for områdefornyelse af det centrale Vesterbro. Her har Rådets arbejdsgruppe kommet med forskellige bemærkninger om fornyelsens konsekvenser for bydelens mest udsatte borgere. Det har fx været i forhold til konkrete forslag til indretningen af centrale pladser, boliger til hjemløse osv. Arbejdsgruppe om øget synlighed om Rådets målgruppe I 2013 arbejdede Rådet med temaet om, hvordan der kunne skabes mere synlighed omkring den målgruppe, Rådet er talerør for. Rådet kom blandt andet frem til, at synligheden af byens socialt udsatte ikke kun skal øges blandt medarbejdere i kommunen, men også blandt byens borgere generelt. Derfor producerede Rådet i samarbejde med Socialt Udviklingscenter et såkaldt Go-card, som blev fordelt på byens cafeer og restauranter. Fordelingen af Go-cards havde til formål at øge borgernes kendskab til kommunens udsatteråd samt til at øge forståelsen blandt byens borgere for den ulighed, der præger byen. Høringssvar En vigtig del af Rådets arbejde består i at afgive høringssvar til Københavns Kommune. Herigennem sikrer Rådet, at de udsatte borgeres stemme bliver hørt i udviklingen af initiativer eller ændringer i lovgivningen på området. I løbet af 2013 har Rådet afgivet følgende høringssvar: Høring vedr. sagsbehandlingsfrister for nye lovbestemmelser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Høring vedr. Socialforvaltningens kvalitetsstandard for hjemmehjælp, afløsning, aflastning og træning 2013 med titlen Hjælp i Hjemmet Høring vedr. kvalitetsstandarder for midlertidige og længerevarende botilbud for udsatte borgere og borgere med sindslidelse Høring om kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på krisecentre hhv. for kvinder udsat eller truet for vold samt til enlige eller familier med særlige sociale problemer (jf. SEL 109 og 110). Dialogmøder og andre aktiviteter Udsatterådet deltog også i 2013 i det årlige dialogmøde mellem lokale udsatteråd og det nationale Rådet for Socialt Udsatte, dette år arrangeret af det lokale udsatteråd i Vejle. Mødet fandt sted d. 4. september i Vejle. Emnet for mødet var en diskussion af de mange forskellige sammensætninger af udsatteråd der findes rundt om i kommunerne, samt en diskussion af fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Derudover blev rådenes mulighed for (mere) medindflydelse diskuteret. 5

6 Den 21. juni holdt Udsatterådet desuden et dialogmøde med medlemmer af Socialudvalget i Københavns Kommune. På mødet blev mange relevante problemstillinger drøftet, herunder socialøkonomiske virksomheders potentiale for at hjælpe udsatte og sårbare til en videre integration på arbejdsmarkedet såvel som i det sociale fællesskab generelt, og kommunens mulighed for at øge støtten hertil indenfor lovens grænser. Derudover blev beskæftigelse for socialt udsatte borgere, hjemløsestrategien, frivillighed og velfærdsstrategi diskuteret. På dialogmødet udvekslede Socialudvalget og Rådet holdninger, ideer og bekymringer på ovenstående områder, og mødet mundede ud i en aftale om, at Rådet skulle melde tilbage til Socialforvaltningen med bud på bl.a. problematiske kriterier i kontrakter med boligselskaber for udsattegruppen samt Rådets syn på forbedring af velfærdsteknologier på udsatteområdet. Mødet gav således Rådet mulighed for at komme til orde om målgruppens komplekse problemstillinger direkte til politikerne. Samtidig var et formål med dagen at fremme valgdeltagelsen blandt Vesterbros allermest udsatte borgere, hvorfor Københavns Kommunes stemmebus også holdt parkeret ved Halmtorvet i løbet af dagen. Dagen var en stor succes og mange deltagere af de mest udsatte borgere fortalte efterfølgende, at de havde følt sig hørt af de deltagende politikere, og var blevet motiverede til fremadrettet at deltage i den politiske debat. Vælgermøde for udsatte borgere Rådet deltog i afholdelsen af et vælgermøde for socialt udsatte på Halmtorvet onsdag d. 30. oktober Mødet var arrangeret af Udsatterådet i Københavns Kommune, Reden København, Mændenes Hjem, Gadejuristen og Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde. Formålet med vælgermødet var at give byens socialt udsatte mulighed for at komme til orde i den politiske debat i forbindelse med kommunalvalget På mødet kunne man indgå i direkte dialog med de deltagende kommunalpolitikere. 6

7 5. Rådet mener Udsatterådets holdninger til aktuelle temaer/ problematikker i 2013 FRIVILLIGHED (FEBRUAR 2013) - at samarbejdet mellem de frivillige organisationer og kommunen med fordel kan øges, men det skal ske med omtanke. I Københavns Kommune er der i disse år fornyet fokus på frivillighedsbegrebet. Her diskuteres det, hvordan og i hvilke sammenhænge, den sociale indsats på fx udsatteområdet bør komplementeres af frivilligt arbejde. Rådet mener, det er positivt, at der er fokus på dette område. Frivillige kan og skal noget andet end ansatte i kommunen. Ved at benytte frivillighed, er der mulighed for at tænke bredere og mere innovativt. Typisk vil frivillige også have lettere ved at nå ind til udsatterådets målgruppe, idet disse ofte har mistillid til det kommunale system, grundet en mangeårig oplevelse af svigt og mangel på hjælp. Frivillige kan derfor bygge bro mellem de kommunale indsatser og udsattegruppen. Rådet mener dog, at der er risiko for, at det øgede frivillighedsfokus i realiteten kommer til at fungere som et led i kommunens spareplan. Frivillige må og skal aldrig overtage kommunens kerneopgaver! Frivillige kan uden tvivl noget andet end en ansat kan, fordi formålet alene er at yde støtte og drage omsorg fx i kraft af samtaler, aktiviteter osv. Men fordi det frivillige arbejde i sagens kerne er frivilligt, kan frivillige til hver en tid stoppe sit arbejde på eksempelvis et værested eller som støtte-kontaktperson. Dette bringer modtageren af hjælpen i en (yderligere) udsat position, fordi vedkommende pludseligt kan miste den fortrolighed og tillid, der er blevet opbygget i relationen til den frivillige. Når frivillige ansættes og tilknyttes forskellige sociale indsatser er det derfor vigtigt, at det altid sikres, at den frivillige er indforstået med og har forståelse for hvad det kræver at være frivillig på udsatteområdet. ALKOHOL (JUNI 2013) - at alkoholproblematikken er en problematik, der breder sig langt ud over udsattemålgruppens grænser. Der skal fremadrettet mere politisk og forvaltningsmæssig fokus på tilbud til børn, der vokser op i alkohol- og/ eller misbrugsprægede miljøer. På den måde kan den sociale arv bremses eller helt standses hvis problematikkerne italesættes tidligere. Lærere, pædagoger osv. skal reagere før det udvikler sig til en egentlig sag og eventuelt en tvangsfjernelsessag. For at vi kan nå til et punkt, hvor det er muligt at tale om problemerne før de vokser os over hovedet, er det nødvendigt med et politisk fokus, der kan bryde tavsheden og tabuet omkring alkohol. 7

8 HJEMLØSHED (SEPTEMBER 2013) - at Københavns Kommune fremadrettet skal have større fokus på forebyggelsen af hjemløshed. Det nytter ikke kun at symptombehandle. Mens den nationale hjemløsestrategi som Københavns Kommune har deltaget i har kørt, er antallet af unge hjemløse steget betragteligt. Rådet mener derfor, at kommunen i en eventuel videreførelse af sin hjemløsestrategi bør øge indsatsen overfor udsatte unge i risiko for at ende i hjemløshed. - at Housing First-princippet er en god tilgang til hjemløseproblematikken og bestemt den rette vej for Københavns Kommune at gå. Men kommunen skal huske, at en del af metoden er, at en bolig ALTID følges op af socialfaglig hjælp. For hjemløsegruppen er hovedproblematikken sjældent manglen på en bolig, men årsagerne til, at det er svært at fastholde en bolig. PROSTITUTION (NOVEMBER 2013) - at det er positivt, at Socialforvaltningen i foråret 2013 besluttede at deltage i satspuljeprojektet Projekt Exit via Københavnerprojektet. Der er i den grad brug for fokus på, hvordan mennesker i prostitution, der ønsker at forlade prostitutionen, kan hjælpes videre i livet på bedste vis. Dette skal dog ikke fjerne fokus fra de mennesker og primært kvinder der fortsat vælger et liv med prostitution af den ene eller den anden grund. De skal have al den skadesreducerende hjælp, de kan få. - at der er en ny problematik på prostitutionsområdet i forhold til ressourcestærke kvinder, der erhverver sig ved prostitution. - at der er brug for øget synlighed omkring og forståelse af, hvad det er, der bringer mennesker i en situation, hvor prostitution føles som en reel eller eneste mulighed for at tjene penge. På den måde kan de kvinder, der lever med prostitution i dagligdagen, forhåbentligt afstigmatiseres. - at der skal øget fokus på grønlandske kvinder med prostitutionslignende adfærd, som er en gruppe, der bliver større og større. Her skal der fokus på forebyggelse heriblandt opsøgende arbejde i forhold til gruppen af grønlændere som har det svært socialt, økonomisk osv., men ikke er i stand til at bruge de hjælpeinstanser det offentlige rummer, fordi de trods deres officielle status som danske statsborgere, ikke kender systemet. 8

9 - at der skal sikres forebyggende indsatser i form af oplysning i folkeskolen og på døgninstitutioner om seksualitet, grænser og prostitution. Succesfuld forebyggelse handler ikke om skræmmekampagner, men om adfærdsog holdningsændringer igennem dialog, meningsdannelse og viden. Skal der ske en meningsdannelse om prostitution skal man have fat i fremtidens prostituerede og sexkunder, nemlig de unge. Udtalelse til Socialudvalget fra Udsatterådet i København vedrørende hjemløse, udsatte EU-borgere og u-dokumenterede migranter (December 2013) Udsatterådet kan med bekymring konstatere, at der befinder sig et stigende antal hjemløse EU-borgere og tredjelands statsborgere i København, som har brug for hjælp. Der er tale om en blandet gruppe med en lang række problemer. Nogle er blot arbejdssøgende som følge af ringe muligheder for at forsørge sig selv i hjemlandet og kan have problemer af overvejende praktisk karakter i forbindelse med jobsøgning og etablering på det danske arbejdsmarked, men en del har en række sociale og/eller psykiske problemer og lever eller opholder sig i vidt omfang på gaden uden mulighed for hverken socialfaglig bistand eller reel mulighed for opnåelse af adgang til værdige opholdssteder. De mødes og behandles som om de er retsløse. Denne gruppe migranter har en række særlige udfordringer, fordi de ikke har samme adgang til sociale og sundhedsmæssige tilbud som andre borgere. Der hersker dertil en generel opfattelse af at hele denne gruppe er retsløs. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, men desværre bliver deres rettigheder ofte tilsidesat. Københavns Kommune har i en årrække valgt at afvise alle disse borgere fra diverse tilbud, herunder herberg og natcaféer, som alle, der tilhører den lovgivningsmæssigt definerede målgruppe for disse tilbud og som har lovligt ophold i Danmark, har ret til adgang til. I denne proces har man afskåret alle EU-borgere uden sygesikringsbevis og alle tredjelandsborgere fra at benytte kommunens tilbud samt tilbud, som kommunen har driftsoverenskomst med. Således har kommunen effektivt afskåret de borgere men samtidig også afskåret de borgere, der rent faktisk har ret til adgang til sådanne ydelser i strid med dansk ret og EU-lovgivningen. Der skal øget opmærksomhed på konsekvenser af prostitution og prostitutionslignende adfærd Der skal fokuseres på skadesreducerende tiltag til mennesker, der lever med prostitution 9

10 Udsatterådet mener, at der er et akut behov for en politisk løsning. Udsatterådet foreslår, at der straks tages initiativ til at etablere en koordineringsenhed, bestående af Københavns Kommune, private, frivillige organisationer og andre relevante parter, så der kan iværksættes en målrettet koordinering af gadeplansarbejde, exit/migrantkontaktsteder og overnatningsmuligheder. Der bør etableres en rådgivningsenhed til udokumenterede migranter, der kan vejlede målgruppen om rettigheder og pligter i Danmark, som kan bistå de arbejdssøgende migranter med behov for sådan bistand i deres første tid i Danmark og også tilbyde fornøden hjælp på humanitært grundlag samt til arrangering af hjemrejse mv. til de migranter, der ikke har mulighed for at få arbejde eller længerevarende lovligt ophold i Danmark og ej heller har mulighed for at hjemrejse på egen hånd. 10

11 Udsatterådet anmoder Københavns Kommune om, at 1) sikre, at udenlandske borgere ikke afskæres fra de ydelser de faktisk har ret til, herunder indskærpe overfor herbergerne mv., at det ikke er lovligt at afvise udlændinge med lovligt ophold (om de er i besiddelse af sundhedskort eller ej), 2) afsøge mulighederne for at etablere kommunale tilbud og/eller støtte private tilbud til udenlandske udsatte inden for gældende ret og, 3) arbejde for fremme af politiske løsninger på de områder der måtte forudsætte regeringens eller Folketingets bidrag. 6. Nyt Udsatteråd i 2014 Udsatterådet, som blev nedsat af Borgerrepræsentationen i 2010, følger den kommunale valgperiode. Dvs. at også udsatterådet i 2014 skal konstitueres på ny. I den forbindelse skal Socialudvalget og Borgerrepræsentationen udpege nye organisationer til deltagelse i Rådet samt ny formand. De nuværende organisationer har været glade for at være repræsenteret i Rådet, og føler at arbejdet har været meningsfuldt. Alligevel håber det nuværende Råd, at et nyt råd i fremtiden vil kunne få udsatteproblematikken endnu mere på dagsordenen samt at Rådets synlighed i medier, på Rådhuset og i kommunens forvaltninger vil øges. Der skal således øget fokus på kommunikation. Derudover mener de nuværende rådsmedlemmer over en bred kam, at det vil være formålstjenstligt for Rådet, hvis Rådet får flere brugerrepræsentanter. Dvs. borgere, der på egen krop har mærket, hvad det vil sige at være udsat i København og har haft førstehåndserfaring med den hjælp, man som udsat i kommunen, tilbydes. Brugerstemmerne i Rådet skal øges! 11

12 udsatte RÅDET K Ø B E N H A V N TryKKeriet 2014 forsidefoto Colourbox