STUDIEORDNING for Datakgi. og Performance de gn CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNING for Datakgi og Performance de gn CAN D.SCI ENT. I i ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannetser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgøretsen) med senere ændringer og Fætlesregter at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofit 1.3 Hovedområdetitknytning 1.4 Normering 1.5 TiteL 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmenit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.]. TilmeLding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståetseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. lkrafttrædelses- og overgangsbestemmetser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannetsen cand.scient. Datalogi og Performance design er en tværfaglig uddannelse, som består af studier at to selvstændige fag, hvoraf Datalogi udgør fag i og Performance design udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Datalogi og Performance design er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for softwareudvikling til kulturelle oplevelser, services og produkter med særligt henblik på at kvalificere tit arbejde inden for IT-branchen som softwareudvikling, programmør eller IT-arkitekt, og særligt hvor IT anvendes kommunikativt i en kulturel og performativ kontekst. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofit Kombinationskandidatuddannetsen cand.scient. i Datalogi og Performance design giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Forskningsbaseret viden om teknikker og teorier tit analyse, design og konstruktion at softwaresystemer, herunder software-engineering metoder og principper, computer- og systemarkitektur, algoritmer og datarepræsentation. Designprincipper for menneske-maskine-grænseflader. Avanceret viden om udvalgte specialiserede datalogiske områder, såsom robotter, kunstig intelligens, programmeringssprog, webteknologier, parallel beregning, mobile computere, som er baseret på højeste internationale forskningsniveau. Skal kunne identificere videnskabelige problemstillinger i relation til analyse, design og konstruktion at softwaresystemer. Viden om videnskabelige problemstillinger i skæringsfeltet mellem Datalogi og Performance Design. Viden om kommunikative og æstetiske virkemidler i Performance Design, samt vilkårene for kulturproduktion og -organisering. Færdigheder: Skat kritisk kunne forholde sig til, vælge og anvende metoder og teknikker til analyse, design og konstruktion at sottwaresystemer. Skat kunne teste, validere og evaluere softwaresystemer. Skal kunne programmere avancerede softwareløsninger med brug at hensigtsmæssige, state-of-the-art programmeringssprog, biblioteker, udviklingsværktoj og udstyr. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om datalogi og diskutere professionelle datalogiske problemstillinger på et videnskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister. Skal kunne formulere en fagligt begrundet problemstilling i skæringsfeltet mellem Datalogi og Pertormance Design. Skat kunne foretage et begrundet valg at teorier og metoder til analyse at en faglig problemstilling, og herudfra koncipere, producere og evaluere design. Kompetencer: Skal kunne arbejde med datalogiske problemstillinger både selvstændigt og i teams. Skat kunne tilrettelægge, planlægge og styre et softwareudviklingsprojekt, der er komplekst og forudsætter nye løsningsmodeller. 3

4 Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre datalogisk udviklingsarbejde med tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal kunne systematisk og kritisk sætte sig ind i nye datalogiske fagområder og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre performance designs med de medier, metoder og virkemidler, der arbejdes med i uddannelsen samt indgå i samarbejde med andre faggrupper. Kan udvikle, tilrettelægge, afvikle og evaluere arbejds- og udviklingssituationer i skæringsfeltet mellem Datalogi og Performance Design. Kan arbejde metodebevidst med designprocesser i skæringsfeltet mellem Datalogi og Performance Design, herunder kunne arbejde både kritisk analytisk, praktisk tilrettelæggende og konstruktivt skabende. 1.3 Hovedområdetil.knytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Performance design hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i 120 ECTS. Datalogi og Performance design er en 2-årig uddannelse normeret til 1.5 Titel cand.scient. i Datalogi og Performance design Master of Science (MSc) in Computer Science and Performance Design 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Datalogi og Informatik. 1.7 Censorkorpstil.knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for datalogi. Uddannelseselementer for Performance design hører under censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannetseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendetsen af fo rhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforlob, som bla, omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarende akademisk undersøgetses- og skriveproces. 4. Uddanne[sens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet stuciieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester Datalogi: Vatgfrit kursus i datalogi (5 ETCS) Kursus: Datalogisk kerneomràder (10 ECTS) Projektportfotio i datalogi (15 LCTS) 2. semester Performance Design: Kursus: Æstetik (5 ECTS) Kursus: Kulturproduktion (5 ECTS) Kursus: Vatgfrit emne (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Performance design, æstetik og produktion (15 ECTS) 3. semester Tværfagligt: Studieaktivitet Datalogi: Kursus: Tre valgfrie kurser (3*5 ECTS) Studieaktivitet Performance Design: Projekt: Projektarbejde i Performance design, æstetik og produktion (15 ECTS) 4. semester Speciale: Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 6

7 1. semester har til formål, at den studerende skal tilegne sig mere dybtegående viden inden for en række kerneområder inden for Datalogi: Maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion. Uddannetseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Valgfrit kursus i datalogi (5 ETCS) Kursus: Datalogisk kerneområder (10 ECTS) Projektportfolio (15 ECTS) Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Datal.ogiske kerneområder ( Mandatory Core Topics -Computer Science) (Datalogi) Engelsk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om centrale teorier inden for kernefagområderne. Viden om kernefagområdernes teknikker til design og konstruktion af softwa resystemer, som tilfredsstiller specificerede krav. Et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag de systemer af programmel og maskinel, som indgår i en moderne computer, og brugerens interaktion hermed. Læringsudbytte/ Færdigheder bedømmelseskriterier. Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra fagområdet til analyse, design og konstruktion af softwaresystemer. Kompetencer Kunne arbejde med datalogiske problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Kerneområder inden for Datalogi udgøres af emnerne maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion. Overordnet indhold... Kurset indeholder en præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af viden inden for centrale områder for hvert af disse emner. Det konkrete indhold fremgår altid af kursus.ruc.dk. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Forelæsning med øvelser eller holdundervisning mm. Mundtlig eksamen.. Den mundtlige eksamen har en varighed af 30 min inkl. votering. Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Va[gfrie kurser i datalogi (Elective course) (Datalogi) Undervisningssprog Engelsk 7

8 .... Type Valgkurser ECTS-normering 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for Datalogi. Viden om områdets teknikker til design og konstruktion af softwaresystemer, som tilfredsstiller specificerede krav. Et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske løsninger. Færdigheder Læringsudbytte/ Færdigheder i at vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og bedømmelseskriterier teknikker fra fagområdet til analyse, design og konstruktion af pålidelige og brugervenlige softwaresystemer. Kompetencer Kompetence til at kunne arbejde med datalogiske problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kompetence til kritisk og systematisk at sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Med et valgfrit kursus har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og løsningsideer til egen praksis i relation tit softwareudvikling. Et valgfrit kursus kan være: Robotter, Kunstig intelligens, Web-teknologier, Programmeringssprog, Parallel beregning og Mobile computere mf. Normalt holdundervisning, dvs, en blanding af læreroplæg, studenterop[æg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår af beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen.. Den mundtlige eksamen har en varighed af 20 min. inkl.votering Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projektportfolio (Project portfotio - Computer Science) (Datal.ogi) Engelsk Projektportfolio 15 ECTS Viden Dyberegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske muligheder og problemer, der knytter sig til softwareudvikling med anvendelse af specifikke modeller fra kerneområderne eller valgfrit emne. Færdigheder at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvor en kompleks problemstilling behandles under anvendelse af relevante løs nin gs modeller. 8

9 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Ii at definere og motivere en udvalgt løsningsmodel samt selvstændigt planlægge og gennemføre løsning ved brug af relevant videnskabelig litteratur på højt fagligt niveau. at beherske begreber, teori og metode baseret på litteratur og kan anvende disse på reflekteret vis til løsning af konkrete datalogiske problemer. Kompetencer Beherske datalogiske udviklingssituationer, der er komplekse, og som forudsætter nye løsningsmodeller. De studerende udvikler i grupper å 2-6 studerende sin egen praksis portfolio. Emnerne herfor skal ligge inden for kerneområderne. Kerneområder inden for Datalogi udgøres af emnerne maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion. En projektportfolio er en samling af arbejder (tekster, programkode, modeller af data, arkitektur) på forskellige abstraktionslag knyttet tit praktisk værkstedsorienteret eller øvetsesarbejde. Projektportefolien skal endvidere indeholde et reflektionsdokument, som går på tværs af kerneområderne. Refteksionsdokumentet er på 5 normatsider å 2400 anslag (inkl. metlemrum)pr. studerende i gruppen og knytter praktiske erfaringer sammen med relevant teori fra datatogisk kerneområde. Portefotien skal øvrigt.. indeholde forside, indhotdsfortegnetse, Litteraturtiste og eventuelle bilag. ProjektportfoUen udføres normalt i en gruppe med 2-6 deltagere, men studietederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder portefotien alene. Emnet for portefotiearbejdet vælges af de studerende inden for kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer, som Studienævnet har fastsat. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i ProjektportfoLio. Under prøven afsættes op tit 5 minutter per studerende til en setvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles portfotioarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles arbejde og for vise Prøveform deres faglige niveau i relation til det forventede Læringsudbytte. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve HjæLpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur ALLe 7-trins-skaLaen Intern semester Formål 2. semester har til formål at kvalificere den studerende i at træffe æstetiske, organisatoriske og virkefeltspecifikke valg i eget performance design. 9

10 Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Æstetik (5 ECTS) Kursus: Kulturproduktion (5 ECTS) Kursus Valgfrit emne (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet fag på Roskilde Universitet end Performance-design, hvis dette kursus er på studienævnets positivliste over godkendte valgkurser for Performance-design. Positivlisten fremgår af studienævnets intranetside. Enten: Projekt: Projektarbejde i Performance design, æstetik og produktion (15 ECTS) Eller: Praktik: Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Der kan maks gennemføres en praktik å 15 ECTS i uddannelsen. TiteL Æstetik (Performance design) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte!. bedømmelseskriterier Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om højeste internationale forskning og forskningsbaseret viden inden for fagområdet, herunder om æstetiske teorier og virkemidler. Viden om analyse af æstetiske virkemidler. Viden om fagområdets centrale problemstillinger. Færdigheder Færdigheder i at identificere, analysere og formidle æstetiske fænomener og deres oplevelsesmæssige potentialer i forhold til Performance Design. Færdigheder i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Færdigheder i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdigheder i kritisk at reflektere over fagområdets viden. Kompetencer Kompetence til at vurdere æstetiske virkemidler i nutidig kulturproduktion. Kompetence til at vurdere egne og medstuderendes skriftsproglige præstationer på baggrund af faglige kvalitetskriterier. Gennem arbejdet med aktuelle æstetiske teorier om sansning og iscenesættelse introducerer kurset til æstetiske fænomener og deres optevelsesmæssige potentialer med særligt henblik på kulturproduktion og performance design. Med Overordnet indhold udgangspunkt i aktuelle eksempler og casestudier opøves den studerende i at identificere, analysere, vurdere og formidle et performance-designs æstetiske virkemidler. En blanding af forelæsninger, casestudier og øvelser, hvor de studerende Undervisnings- og arbejdsform reftekterer over, analyserer og diskuterer æstetiske virkemidler i forhold til Performance design. 10

11 Prøveform Eksamen er en bunden, individuel skriftlig opgave på 5-6 normalsider å 2400 tegn (inkl mellemrum), eksklusiv forside, tekst til illustrationer, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. den individuelle, skriftlige opgave skat den studerende identificere og analysere æstetiske virkemidler og deres oplevelsesmæssige potentialer i en case med inddragelse at aktuelle, og for faget relevante, æstetiske teorier. Den studerende tilbydes muligheden for at modtage mundtlig feedback på sit skriftlige arbejde. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Alle 7-trins-skalaen Intern Opgaven udleveres i forbindelse med kursusundervisningen og afleveres efter kursets afslutning. Tidspunkt fremgår af kursusplan. Titel Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Kutturproduktion (Performance design) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår viden om højeste internationale forskning og forskningsbaseret viden inden for organisering af kulturproduktion. Den studerende får empirisk baseret indsigt i den politiske dagsorden omkring kultur- og oplevelsesøkonomi, organiseringsformer og arbejdsforhold i kreative brancher og de særlige organisatoriske træk og arbejdsmarkedsforhold, der kendetegner disse brancher. Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at beskrive, analysere, diskutere, lede og anvise organisatoriske rammer for kulturelle projekter, kulturelle institutioner og kreative erhverv. Læringsudbytte/ Den studerende opnår færdigheder i at kortlægge de bedømmelseskriterier netværksstrukturer, som kulturelle produktioner ofte foregår i, hvor der typisk er tale om produktioner, der ikke kun foregår på markedsvilkår, men også involverer frivillig arbejdskraft, samt sponsoreres og støttes at statslige institutioner, fonde og private virksomheder. Kom petencer Kompetence til at styre arbejds- og udviklingssituationer i kreative erhverv, der er komplekse og uforudsigelige. Kompetence tit at kunne navigere på forskellige organiseringsniveauer (mikro-, meso- og makroniveau). Kompetence til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, idet den studerende opnår et sådant kendskab til organisering i kreative erhverv og kulturproduktion, at den 11

12 studerende kan indgå i et produktionsteam i samarbejde med andre professionelle fagfolk. Kompetence til at vurdere egne og medstuderendes skriftsproglige præstationer på baggrund af faglige kvalitetskriterier. Overordnet indhold Kurset omhandler organisering i kulturelle, kreative og oplevelsesorienterede brancher og de særlige organisatoriske og produktionsmæssige forhold der kendetegner disse. Med udgangspunkt i aktuelle eksempler og casestudier opøves den studerende i at identificere, analysere, vurdere og formidle Performance Designs organisatoriske og produktionsmæssige dimensioner. En blanding af forelæsninger, casestudier og øvelser, hvor de studerende reflekterer over, analyserer og diskutere organisatoriske og produktionsmæssige Undervisnings- og arbejdsform dimensioner i Performance Design. I kurset indgår arbejde med skriftsproglig fremstilling knyttet til fagets problemfelter og begreber. Eksamen er en bunden, individuel skriftlig opgave på 5-6 normalsider å 2400 tegn (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, tekst til illustrationer, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. den individuelle, skriftlige opgave skal den studerende identificere og analysere Prøveform organisatoriske og produktionsmæssige forhold i en case med inddragelse af aktuelle og for faget relevante teorier om organisering og kulturproduktion. Den studerende tilbydes muligheden for at modtage mundtlig feedback på sit skriftlige arbejde. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur intern Opgaven udleveres i forbindelse med kursusundervisningen og afleveres efter Tidsmæssig placering. kursets afslutning. Tidspunkt fremgar af kursusplan. Titel Valgfrit emne (Performance design) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Valgkursus. Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier 5 ECTS Viden Viden om state-of-the-arts inden for det specifikke virkefelt, dets historiske udvikling og aktuelle designpraksis. Viden om de for virkefeltet relevante metoder og teorier. Viden om de for virkefeltet gældende medie- og formidlingsspecifikke praksisser. Færdigheder Designfærdigheder i at kunne koncipere, formidle, tilrettelægge, afvikle og evaluere design inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i at kunne omsætte teori inden for det specifikke virkefelt til egen designpraksis. 12

13 Færdigheder i at anvende metoder inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i reftekteret og kritisk at udarbejde designtøsninger på baggrund af viden om virkefettets praksis. Kom petencer Kompetence tll setvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre design og fagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for designtøsningen. Kompetence tit selvstændigt at tage stilling tit muligheder og begrænsninger ved egen designpraksis og dens konsekvenser for speciatisering inden for det specifikke virkefett. Vatgfrit kursus udvikter den studerendes egen designpraksis, og understøtter gennem workshops, konceptudvikting, 1:1 designafprøvninger og intern feedback fra medstuderende og undervisere på området den studerendes evne tit at eksperimentere og være nyskabende inden for det pågætdende virkefelt. Overordnet indhold. Pa vatgfrit kursus kan desuden gives mulighed for inddragetse og feedback fra eksperter og praktikere inden for virkefettet for at understøtte arbejdsmarkedsretevansen, probtemorienteringen og anvendetigheden af den studerendes design. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningsformen vekster mellem forelæsninger, øvetser og workshops, hvor den studerende gennem udvikling af egne designkoncepter kan afprøve metoder og viden inden for det specifikke virkefelt. Der arbejdes desuden med studenterfeedback, hvor studerende i grupper eller enkeltvis giver respons på hinandens designtøsninger med inddragetse af det på kurset retevante teori. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve IndividueL HjæLpemidLer tit eksamen BedømmeLse Censur Kurset bestås ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Foruden Løbende deltagelse i diskussioner og øvelser, indebærer aktiv deltagelse udarbejdelse og fremlæggelse af opgaver der underbygger kursets konstruktivt-skabende formål. Det kan for eksempel være designkoncepter, bidrag tit udstillinger, audiovisuette produktioner, audiowatks, film, fotonarrativer, guidede ture, spil eller Lignende. De nærmere krav tit den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af indhold og mål, og fremgår af beskrivelsen af det konkrete kursus i kursus.ruc.dk Omprøve: SkriftLig opgave i form af en individuet bunden hjemmeopgave på mellem 5 og 6 normatsider (å 2400 tegn inkl mellemrum), samt et refteksionspapir på 2-3 normatsider (å 2400 tegn inkl mellemrum) over kursustemaets retation tit Performance Design som forsknings- og praksistradition og sammenhængen mellem dette og de øvrige studieaktiviteter på semesteret. Den individuelle bundne hjemmeopgave afleveres 7 dage efter udlevering. ALLe Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Projekt: Performance-design, æstetik og produktion I Design) Projekt 15 ECTS (Performance 13

14 I Viden Viden om Performance Design som forskningsbaseret fagområde. Viden om fagområdets centrale problemstillinger og øvelse i kritisk at reflektere over denne viden, og herudfra træffe æstetiske og organisatoriske valg i forhold til egen designpraksis. Viden om organisering og praktisk tilrettelæggelse af performance design. Viden om Performance Designs æstetiske virkemidler og designets receptions- og deltagelsespotentialer. Viden om akademiske genrer og/eller formidlingsgenrer. Forståelse af de særlige kommunikationssitutationer som uddannelsens! uddannelseselementets skriftlige arbejder indgår i. Refleksion over skriveprocesser og akademisk skrivepraksis. Færdigheder Færdigheder i på et videnskabelig grundlag at reflektere over fagområdets videnskabelige problemstillinger og formulere en fagligt begrundet problemstilling inden for Performance Design. Færdigheder i at begrunde valg af teorier og metoder og tilvejebringelse og anvendelse af empirisk materiale i videnskabelig analyse. Læringsudbytte! Færdigheder i selvstændigt at træffe æstetiske og organisatoriske valg, bedømmelseskriterier reflektere over virkningen at disse og derved tage ansvar for egen designpraksis, faglig udvikling og specialisering. Færdigheder i at placere egen performance-designpraksis i forhold til de komplekse organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge, som æstetiske fænomener og kulturproduktion indgår i. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med genrespecifikke tekstnormer og med fokus på måtgruppen (fagfolk). Færdighed i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdighed i at introducere, kvalificere, bruge og henvise til kilder. Færdighed i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Kompetence Kompetencer i problemorienteret projektarbejde, hvor den studerende tager udgangspunkt i en samfundsrelevant problemstilling og gennem projektet analyserer dens løsning. Kompetence i at se designløsninger som en del af en større samfundsmæssig kontekst. Kompetencer i selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne varetage en skriveproces afstemt efter normer i en akademisk kontekst. Den studerende skal udvælge og benytte relevante teorier og metoder til analyse af faglige problemstillinger inden for Performance Design, hvor tre dimensioner dækkes: æstetik, organisering og deltagelse. Projektet skal forholde sig til æstetisk og organisatorisk praksis i relation til performance-design, og skal desuden forholde sig til en deltagergruppe, et publikum eller anden form for gruppe af interaktivt involverede eller interessenter. Overordnet indhold, Den studerende skal redegøre for, hvordan den behandlede problemstilling..... trækker pa eksisterende viden inden for det tværvidenskabelige forsknings- og praksisfelt performance-design. projektarbejdet vægtes akademiske skrivefærdigheder og metodebevidsthed. Projektet skal indeholde et konstruktivt skabende element, for eksempel i form af et designkoncept, men der er ikke krav om realisering og afvikling. 14

15 Projektarbejdet finder normalt sted i tilknytning til et praksisfelt og kan udarbejdes i relation tit det valgfrie emne på semesteret. Studienævnet kan fastsætte en tematisk ramme for projektarbejdet. Gruppearbejde med faglig vejledning. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skat som led i projektarbejdet deltage i de aktiviteter, der udbydes på faget i form at projektunderstøttende workshops. Deltagelse i disse aktiviteter skat ske med henblik på at kvalificere den akademiske genrebevidsthed og projektets teoretiske, metodiske, analytiske og konstruktive kvaliteter. Det faglige og processuelle udbytte af disse aktiviteter skal drøftes i projektvejledningen. Til rapporten vedlægges en redegørelse for og diskussion af projektforløbet, herunder projektets faser, arbejdsopgaver og arbejdsfordeling, samt hvordan fagets projektunderstøttende aktiviteter spillede erkendelsesmæssigt ind i p roje kta rbejd et. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Mundtlig prøve med udgangspunkt i projekt Projektet skal have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis flere skriver i fællesskab, øges både minimums og maksimumskravene med fem sider for hver studerende ud over én, dvs normalsider + 5 sider per person ved flere forfattere. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende, censor og eksaminator. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Dette oplæg skal udformes, så det afspejler et bevidst formidlingsmæssigt valg, hvor den studerende udviser færdigheder i selvstændigt at kunne vælge relevante medier og materialer og færdigheder i at kunne formidle til fagfæller. Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. Ved den mundtlige bedømmelse inddrages den studerendes interpersonelle adfærd og relationelle kompetence. Herunder fx at kunne tytte, elaborere og bygge videre på, argumentere og diskutere, samt holde tiden i forhold til indhold og plan. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved bedømmelse at det skriftlige projekt lægges vægt på projektet som akademisk produkt. bedømmelsen vurderes projektets argumentation, struktur, og formidling: argumenterer projektet for udsagn, pointer og påstande på fagligt og videnskabeligt overbevisende måder? Er teksten struktureret så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand? Introduceres, kvalificeres, bruges og henvises til kilder på en relevant og overbevisende måde? Formidler fagsproget på en klar, korrekt og præcis måde? Ved bedømmelsen lægges vægt på projektet som skriftsprog[igt produkt, herunder retstavning og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen skal indgå i bedømmelsen med vægten 10 %. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. 15

16 Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedommelseskriterier Overordnet indhold Projektorienteret praktikforl.øb (Performance Design) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedets organisering, æstetiske virkefelt og designpraksis. Viden om hvordan fagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Viden om, hvordan der inden for praktikstedets virkefelt arbejdes professionelt med problemstillinger inden for fagområdet. Viden om de produktionsmæssige og organisationsspecifikke betingelser for at arbejde med faglige problemstillinger på praktikstedet. Færdigheder Færdigheder i at anvende performance design inden for praktikstedets specifikke virkefelt. Færdigheder i samarbejde med andre faggrupper. Færdigheder i at forstå og reflektere over praktikstedets organisering og daglige praksis, samt at kunne indgå problemlosende i forhold til de eksisterende arbejdsopgaver. Kompetence Kompetence til selvstændigt at kunne omsætte fagets teorier og metoder tit prakti kstedets specifikke virkefelt. Kompetence tit selvstændigt at vurdere muligheder og begrænsninger i performance design i relation tit det pågældende praktiksted og det specifikke virkefelt. Kompetence til at reflektere over egen faglig læring og dens relevans for praktikstedet og dets virkefelt. Den studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse tit at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikfortøb i stedet for projektet på 1. kandidatmodul. Forløbet omfatter udarbejdelse af en projektrapport. Omfanget af praktikken skal i timer være foreneligt med, at den studerende også skal kunne følge semesterets tre kurser. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddanne Isesfo rlø b. Målet med det særligt tilrettelagte projektorienterede praktikforløb er, at den studerende opnår evne tit at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for performance-design behandles. Problemstillingen defineres og motiveres, og løsningen at den planlægges og gennemføres selvstændigt og med inddragelse af teorier fra semesterets kurser. Før forløbet kan indledes, skal den studerende have godkendt en praktikaftale. Undervisnings- og arbejdsform. Den studerende vælger selv praktiksted på baggrund af interesse og. arbejdsmarkedsretevans. Den studerende sender et forslag til en aftale til 16

17 Prøveform studienævnet med en beskrivelse at arbejdsopgaverne og det forventede faglige udbytte af forløbet. Den studerende udarbejder en praktikrapport, som beskriver og dokumenterer de fagligt relevante problemstiltinger, vedkommende har arbejdet med, og reflekterer over erfarede praksisser på praktikstedet. Praktikrapporten indeholder desuden en refleksion over egen faglig tæring, og hvordan den studerende har varetaget arbejdsopgaver forhold til såvel teori og praksis på feltet. Praktikrapporten skal redegøre for det faglige udbytte at forløbet og perspektivere det i forhold til relevant teori om det pågældende praksisfelt. Praktikrapporten vedlægges en eksemplificeret og kommenteret forløbsbeskrivelse i relation til læringsmålene for kurset samt evt en udtalelse fra praktikstedet. Praktikrapporten skal have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle b i lag. Mundtlig eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ved prøven tages der udgangspunkt i den studerendes praktikrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele rapporten. Eksaminationen varer 30 minutter inkl. votering. Alle 7-trins-skalaen Intern semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Datalogi og Performance design. Formål 3. semester har til formål at udbygge den studerendes viden inden for Datalogi og Performance Design. Gennem kursusarbejdet på Datalogi understøttes den studerendes specialisering i Performance Design. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Studieaktivitet Datalogi: Kursus: Tre valgfrie kurser (3*5 ECTS) Studieaktivitet Performance Design: Enten: Projekt: Projektarbejde i Performance design, æstetik og produktion 11(15 ECTS) Eller: Praktik: Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Der kan maks gennemføres en praktik å 15 ECTS i uddanelsen. Tite[ VaLgfrie kurser i data ogi (Elective course) (Datalogi) Undervisningssprog Type Engelsk Valgkurser 17

18 ECTS-normering 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for Datalogi. Viden om områdets teknikker til design og konstruktion at softwaresystemer, som tilfredsstiller specificerede krav. Et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske løsninger. Færdigheder Læringsudbytte/ Færdigheder i at vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og bedømmelseskriterier teknikker fra fagområdet til analyse, design og konstruktion af pålidelige og brugervenlige softwaresystemer. Kompetencer Kompetence til at kunne arbejde med datalogiske problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kompetence til kritisk og systematisk at sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Overordnet indhold. Med et valgfrit kursus har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende titegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og..... løsningsideer til egen praksis i relation til softwareudvikling. Et valgfrit kursus kan være: Robotter, Kunstig intelligens, Web-teknologier, Programmeringssprog, Parallel beregning og Mobile computere mf. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Normalt holdundervisning, dvs, en blanding at læreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår at beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen.. Den mundtlige eksamen har en varighed af 20 min. inkl.votering Alle 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Type ECTS-normering Projekt: Performance-design, æstetik og produktion II (Performance Design) Projekt 15 ECTS Viden Viden om Performance Design som forskningsbaseret fagområde. Viden om fagområdets centrale problemstillinger og øvelse i kritisk at reflektere over denne viden, og herudfra træffe æstetiske og organisatoriske valg i forhold til egen designpraksis. Viden om organisering og praktisk tilrettelæggelse at performance Læringsudbytte/ design. bedømmelseskriterier Viden om Performance Designs æstetiske virkemidler og designets receptions- og deltagelsespotentialer. Viden om akademiske genrer og/eller formidlingsgenrer. Forståelse at de særlige kommunikationssitutationer som uddannelsens! uddannelsesetementets skriftlige arbejder indgår i. Refleksion over skriveprocesser og akademisk skrivepraksis. Færdigheder 18

19 Overordnet indhold Færdigheder i på et videnskabelig grundlag at reflektere over fagområdets videnskabelige problemstillinger og formulere en fagligt begrundet problemstilling inden for Performance Design. Færdigheder i at begrunde valg af teorier og metoder og tilvejebringelse og anvendelse at empirisk materiale i videnskabelig analyse. Færdigheder i selvstændigt at træffe æstetiske og organisatoriske valg, reflektere over virkningen af disse og derved tage ansvar for egen designpraksis, faglig udvikling og specialisering. Færdigheder i at placere egen performance-designpraksis i forhold tit de komplekse organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge, som æstetiske fænomener og kulturproduktion indgår i. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med genrespecifikke tekstnormer og med fokus på målgruppen (fagfolk). Færdighed i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdighed i at introducere, kvalificere, bruge og henvise tit kilder. Færdighed i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Kompetencer Kompetencer i problemorienteret projektarbejde, hvor den studerende tager udgangspunkt i en samfundsrelevant problemstilling og gennem projektet analyserer dens løsning. Kompetence i at se design[øsninger som en del af en større samfundsmæssig kontekst. Kompetencer i selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne varetage en skriveproces afstemt efter normer i en akademisk kontekst. Den studerende skal udvælge og benytte relevante teorier og metoder til analyse af faglige problemstillinger inden for Performance Design, hvor tre dimensioner dækkes: æstetik, organisering og deltagelse. Projektet skal forholde sig tit æstetisk og organisatorisk praksis i relation til performance-design, og skal desuden forholde sig til en deltagergruppe, et publikum eller anden form for gruppe af interaktivt involverede eller interessenter. Den studerende skal redegøre for, hvordan den behandlede problemstilling trækker på eksisterende viden inden for det tværvidenskabelige forsknings- og praksisfelt performance-design. I projektarbejdet vægtes akademiske skrivefærdigheder og metodebevidsthed. Projektet skal indeholde et konstruktivt skabende element, for eksempel i form at et designkoncept, men der er ikke krav om realisering og afvikling. Projektarbejdet finder normalt sted i tilknytning til et praksisfelt og kan udarbejdes i relation til det valgfrie emne pà semesteret. Studienævnet kan fastsætte en tematisk ramme for projektarbejdet. Gruppearbejde med faglig vejledning. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skal som led i projektarbejdet deltage i de aktiviteter, der udbydes på faget i form at projektunderstøttende workshops. Deltagelse i disse aktiviteter skat ske med henblik på at kvalificere den akademiske genrebevidsthed og projektets teoretiske, metodiske, analytiske og konstruktive kvaliteter. Det faglige og processuelle udbytte af disse aktiviteter skat drøftes i projektvejledningen. Tit rapporten vedlægges en redegørelse for og diskussion af projektforløbet, herunder projektets faser, arbejdsopgaver og arbejdsfordeling, samt hvordan fagets projektunderstøttende aktiviteter spillede erkendetsesmæssigt ind i p rojekta rbej det. Prøveform Mundtlig prøve med udgangspunkt i projekt 19

20 Projektet skal have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis flere skriver i fællesskab, øges både minimums og maksimumskravene med fem sider for hver studerende ud over én, dvs normalsider + 5 sider per person ved flere forfattere. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende, censor og eksaminator. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Dette oplæg skal udformes, så det afspejler et bevidst formidlingsmæssigt valg, hvor den studerende udviser færdigheder i selvstændigt at kunne vælge relevante medier og materialer og færdigheder i at kunne formidle til fagfæller. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Ved den mundtlige bedømmelse inddrages den studerendes interpersonelle adfærd og relationelle kompetence. Herunder fx at kunne lytte, elaborere og bygge videre på, argumentere og diskutere, samt holde tiden i forhold til indhold og plan. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved bedømmelse af det skriftlige projekt lægges vægt på projektet som akademisk produkt. I bedømmelsen vurderes projektets argumentation, struktur, og formidling: argumenterer projektet for udsagn, pointer og påstande på fagligt og videnskabeligt overbevisende måder? Er teksten struktureret så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand? Introduceres, kvalificeres, bruges og henvises til kilder på en relevant og overbevisende måde? Formidler fagsproget på en klar, korrekt og præcis måde? Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforlob (Performance Design) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedets organisering, æstetiske virkefelt og designpraksis. Viden om hvordan fagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Viden om, hvordan der inden for praktikstedets virkefelt arbejdes Læringsudbytte/ professionelt med problemstillinger inden for fagområdet. bedømmelseskriterier Viden om de produktionsmæssige og organisationsspecifikke betingelser for at arbejde med faglige problemstillinger på praktikstedet. Færdigheder Færdigheder i at anvende performance design inden for praktikstedets specifikke virkefelt. Færdigheder i samarbejde med andre faggrupper. 20

21 Færdigheder i at forstå og reflektere over praktikstedets organisering og daglige praksis, samt at kunne indgå problemløsende forhold til de eksisterende arbejdsopgaver. Kompetence Kompetence til selvstændigt at kunne omsætte fagets teorier og metoder til praktikstedets specifikke virkefelt. Kompetence til selvstændigt at vurdere muligheder og begrænsninger i performance design i relation til det pågældende praktiksted og det specifikke virkefelt. Kompetence til at reflektere over egen faglig læring og dens relevans for praktikstedet og dets virkefelt. Den studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendetse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb i stedet for projektet på 1. kandidatmodul. Forløbet omfatter udarbejdelse af en p rojektra pport. Omfanget af praktikken skal i timer være foreneligt med, at den studerende også skal kunne følge semesterets tre kurser. Overordnet indhold Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Målet med det særligt tilrettelagte projektorienterede praktikforløb er, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for performance-design behandles. Problemstillingen defineres og motiveres, og Løsningen af den planlægges og gennemføres selvstændigt og med inddragelse af teorier fra semesterets kurser. Før forløbet kan indledes, skal den studerende have godkendt en praktikaftate. - - Undervisnings- og arbejdsform Den studerende vælger selv praktiksted på baggrund af interesse og arbejdsmarkedsrelevans. Den studerende sender et forslag til en aftale til studienævnet med en beskrivelse at arbejdsopgaverne og det forventede faglige udbytte at forløbet. Den studerende udarbejder en praktikrapport, som beskriver og dokumenterer de fagligt relevante problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og reflekterer over erfarede praksisser på praktikstedet. Praktikrapporten indeholder desuden en refleksion over egen faglig læring, og hvordan den studerende har varetaget arbejdsopgaver i forhold til såvel teori og praksis pa feltet. Praktikrapporten skal redegøre for det faglige udbytte at forløbet og perspektivere det i forhold til relevant teori om det pågældende praksisfelt. Praktikrapporten vedlægges en eksemplificeret og kommenteret forløbsbeskrivelse i relation til læringsmålene for kurset samt evt en udtalelse fra praktikstedet. Praktikrapporten skal have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle b i lag. Mundtlig eksamen. Prøveform Ved prøven tages der udgangspunkt i den studerendes praktikrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele rapporten. jeksaminationen varer 30 minutter inkl. votering. J 21

22 medmindre Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Intern semester - speciatet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Datalogi og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Datalogis undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstitlinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Bedømmelse Ved bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet at en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individua[iseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuteringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. 22

23 og fastsættes Resumeet skat indgå i specialebedømmetsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddannelse/ 6.1 TitmeLding/frametding og om prøve Den studerende skat selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 FagLige udvætgetseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælge Ises kriterier: Lodtrækning 6.4 Beståetseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skat have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannetsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 23

24 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivetse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannetser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsreg[er Godkendt i Studienævn for Datalogi og Informatik d. 29. juni 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabetigbacheloruddannelse på RUC i Datalogi og Performance design, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannetsen i Datalogi og Performance design (cand.scient. i Datalogi og Performance design ). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Datalogi og Performance design, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skat søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddanne[se. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 24

25 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheoruddannelser Den føtgende uddannelse forudsat man har taget et af kurserne lnteractive Digita Systems euer kurset Essentia[ Computing II: Informatik og Performance-Design Humanistisk-teknotogiske bacheoruddannelser Computer Science og Communication Studies Computer Science og Kommunikation Computer Science og Performance Design De fø gende uddannelser forudsat man har taget et af kurserne lnteractive DigitaL Systems eller kurset Essential Computing II: Informatik og Performance-design Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Computer Science og Communication Studies Computer Science og Kommunikation Computer Science og Performance Design De følgende uddannelser forudsat man har taget et af kurserne lnteractive Digital Systems eller kurset EssentiaL Computing II: Informatik og Communication Studies Informatik og Kommunikation SamfundsvidenskabeLige bacheloruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Kommunikation og IT 25

26 Syddansk Universitet (SDU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Aalborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fràôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbache[oruddanne[ser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgang5givende bacheloruddanne[ser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 26