STUDIEORDN ING for. Engelsk. Performance de gn. càr D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDN ING for. Engelsk. Performance de gn. càr D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET"

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Engelsk og Performance de gn càr D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgøre[sen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskritenier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. Engelsk og Performance design er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Engelsk udgør fag i og Performance design udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Engelsk og Performance design er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for engelsk sprog, litteratur og samfund samt design og produktion af performative, æstetiske og oplevelsesorienterede kommunikationsformer med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for sproglig rådgivning, formidling, oversættervirksomhed, konsulentvirksomhed, job i forlagsbranchen, akademiske jobs i offentlige og private virksomheder, herunder varetagelse af analyse, planlægning og design af oplevelsesorienterede kommunikationsformer, kunst og kultur i en international, engelsksproget kontekst. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofli Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i kompetencer: Engelsk og Performance design giver den studerende følgende : om videnskabelige problemstillinger i skæringsfeltet mellem Engelsk og Performance-design. om engelsksproget litteratur, sprog, medier og samfund om fagterminologi, teorier og problemstillinger inden for engelsk sprog, litteratur, kultur og samfund Indsigt i den engelsksprogede verden Forståelse for engelskfagets forskningsområder om kommunikative og æstetiske virkemidler i performance-design, samt vilkårene for kulturproduktion og organisering Færdigheder: Skal kunne formulere en fagligt begrundet problemstilling i skæringsfeltet mellem Engelsk og Performance design Færdigheder i at analysere, fortolke og forholde sig kritisk argumenterende. Færdigheder i at anvende engelskfaglige teorier og metoder Færdigheder i mundtlig og skriftlig formidling på engelsk på højt niveau Skal kunne foretage et begrundet valg af teorier og metoder til analyse af en faglig problemstilling, og herudfra koncipere, producere og evaluere et performance-design Kompetencer: Kan udvikle, tilrettelægge, afvikle og evaluere arbejds- og udviklingssituationer i skæringsfeltet mellem Engelsk og Performance-design Kan arbejde metodebevidst med designprocesser i skæringsfeltet mellem Engelsk og Performance-design, herunder kunne arbejde både kritisk analytisk, praktisk tilrettelæggende, og konstruktivt skabende Kompetencer til selvstændigt at anvende engelskfaglig teori og metode i tværvidenskabeligt Kompetence til selvstændigt at vurdere engelskfaglige problemstillinger og positioner Kompetence til selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i Engelsk Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre performance-designs med de medier, metoder og virkemidler der arbejdes med i uddannelsen samt indgå i samarbejde med andre faggrupper. 3

4 4 120 ECTS. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. Engelsk og Performance design er en 2-årig uddannelse normeret tit 1.4 Normering 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2.1 Adgangskrav forhåndsmerit for planlagte uddannetseselementer. dokumentationen. beståede uddannelsesetementer. jf. uddannelsesbekendtgøretsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannetseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan Godkendelse af torhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at en anden videregående uddannetsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at 2.3 Forhåndsmerit Ka nd idatadga ngsbekendtgø relse n. Se bilag 2. Adgangskrav og ment censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgøretsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede Master of Arts (MA) in English and Performance Design Ansøgere har pligt tit at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. under det humanistiske hovedområde. cand.mag. i Engelsk og Performance design Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Performance design hører Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for engelsk. Uddannelsesel.ementer for Performance design hører under Studerende, der som en det af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe 1.3 Hovedområdetilknytning 1.5 Titel 2.2 Ment

5 5 3.1 Kurser 3.3 Projektorienteret praktikforøb opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. akademisk undersøgelses- og skriveproces. inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, hotdundervisning, Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. 3.2 Projekter Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for 3. Uddannel.sens ei.ementer forhåndsmeritten. casearbejde, workshops mm. relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, 3.4 SpeciaLe Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i er normeret til 15 ECIS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere pâ et udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt uddannelseselementer feks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede

6 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Spec4ale 30 ECTS r FAGI FAGI I FAG2 5ECTS IOECTS ISECTS FAG 2 3OECTS i FAGI 30 ECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Engelsk) Kursus i Tekstanalyse og tekstteori (5 ECTS) Kursus i English grammar and phonetics (5 ECTS) Emnekursus i engelsksproget litteratur og kultur (5 ECTS) Projektarbejde (15 ECTS) 2. semester (Performance design): Kursus i Æstetik (5 ECTS) Kursus i Kulturproduktion (5 ECTS) Kursus i Valgfrit emne (5 ECTS) Projekt (15 ECTS) 3.semester (Engelsk og Perfomance design): Engelsk: English sociolinguistics (10 ECTS) Valgkursus: Communicative Translation (5 ECTS) eller Emnekursus i engelsk (5 ECTS) Performance design: Projekt på Performance-design (15 ECTS). 4. Semester (Engelsk) Speciale (30 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, gennemføre et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) enten på 2. eller 3. semester på Performance design, i stedet for projekt i Performance-design eller på 3 semester i Engelsk, i stedet for kurserne. løbet af kandidatuddannelsen kan der kun gennemføres et projektorienteret praktikforløb. 5. Uddannelsen semester Formål 6

7 1. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i engelsk på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med engelskfaglige problemstil{inger i en aktuel eller historisk kontekst Uddannelsesetementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i Tekstanalyse og tekstteori (5 ECTS) Kursus i English grammar and phonetics (5 ECTS) Emnekursus i engelsksproget litteratur og kultur (5 ECTS) Projektarbejde (15 ECTS) Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Tekstanalyse og tekstteori (Engelsk) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS om de væsentligste tekstgenrer i engelsksproget litteratur og kultur Indsigt i teksters opbygning og struktur Færdigheder Udtrykke sig frit og utvunget på et skriftligt engelsk, der ikke skæmmes Læringsudbytte/ af hyppige fejl bedømmelseskriterier Foretage analyser ved hjælp at en kritisk og begrundet anvendelse at videnskabelig teori og metode Kompetencer Anvende tekstteori og tekstanalyse i forhold til engelsksprogede, fortrinsvis litterære tekster Analysere og forstå den engelsksprogede verdens litterære og kulturelle univers Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Kurset i Tekstanalyse og tekstteori opøver den studerendes evne til at analysere og fortolke hovedsagelig litterære tekster fra Storbritannien og USA, med inddragelse at relevante metoder og tekstteori, og i en stilistisk hensigtsmæssig form. Der arbejdes med en række væsentlige tekstgenrer. Ved tekstanalyse forstås metodisk beskrivelse at tekstens centrale aspekter, baseret på en detaljeret forståelse af teksten. Analysen inddrager vægtige retninger i litteratur- og kulturteori. Kurset omfatter også skriftlig sprogfærdighed. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og de tilknyttede øvelser laves. De enkelte lektioner veksler mellem oplæg ved underviser, øvelsesaktiviteter i grupper og diskussion. Skriftlig stedprøve, 5 timer. Der gives én karakter for indhold og én karakter for skriftlig sprogfærdighed. Hvis den studerende består den ene af delprøverne, men ikke den anden, kan den studerende indstille sig til en særskilt prøve i den ikke-beståede delprøve. Alle ikke digitale hjælpemidler tilladt 7-trins-skalaen Ekstern Titel Seneste ændring 1. september English grammar and phonetics (EngeLsk) 7

8 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Specialiseret viden om systemer og sammenhænge det engelske sprogs grammatik. SpeciaLiseret viden om engelsk fonologi og prosodi på basis af én af det engelske sprogs hovedvarianter (Non-Regional British eller General American) Færdigheder Færdighed i avanceret lingvistisk analyse på alle sprogets niveauer, med Læringsudbytte/. henblik pa beskrivelse af autentiske tekster. bedommelseskriterier.. Færdighed i at udtrykke sig frit og utvungent pa et engelsk, der ikke skæmmes af ortografiske, grammatiske, leksikale eller idiomatiske fejl Kompetencer Kompetence til evaluering, diskussion og bedømmelse af teoretiske og analytiske spørgsmål inden for engelsk sprogvidenskab på højeste niveau. Kompetence til evaluering, diskussion og bedømmelse at grammatiske og fonetiske problemstillingers relevans i undervisningssituationer. Gennem deltagelse i det obligatoriske kursus i engelsk grammatik og fonetik uddyber den studerende sin grammatiskeog fonetiske indsigt og udbygger sine færdigheder i grammatisk og fonetisk analyse med særlig henblik pà undervisningsfunktionen og udvikling at sprogfærdigheden til kandidatniveau. Formålet er endvidere, at den studerende skal kunne redegøre for systemer og Overordnet indhold sammenhænge i det engelske sprogs grammatik, kunne analysere komplekse sproglige strukturer under inddragelse at relevante semantiske og pragmatiske problemstillinger på grundlag at en omfattende grammatisk detailviden, kunne udføre fonematisk transskription, og kunne redegøre for grundlæggende aspekter at engelsk prosodi på basis at én af det engelske sprogs hovedvarianter (Received Pronunciation eller GeneraL American) Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og de tilknyttede øvelser laves. De enkelte lektioner veksler mellem oplæg ved underviser, øvetsesa ktiviteter og studenteroplæg. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Skriftlig 48-timers analyseeksamen baseret på en opgave i grammatik (tekstbaseret grammatisk analyse) og fonetik (segmental og prosodisk transkription af en oplæsningstekst præsenteret i skriftlig form). Alle hjælpemidler tilladt 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsksproget litteratur og kultur (Engelsk) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Læringsudbytte/ om et væsentligt emne eller en periode inden for engelsksproget bedømmelseskriterier litteratur og kultur Færdigheder 8

9 færdighed i at strukturere, bearbejde og præsentere et afgrænset emne eller en udvalgt problemstilling færdighed i selvstændigt at formulere, analysere og belyse en engelskfaglig problemstilling Kompetencer evne til at forholde sig kritisk-analytisk til egen viden evne til på et teoretisk/videnskabeligt grundlag at forholde sig reflekterende til et givet fagligt materiale Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Emnekursus i specialized topic har til formål at videreudvikle den studerendes evne til praktisk anvendelse af litterær og kulturel metode og teori gennem et. eksemplarisk emnestudie inden for det britiske, amerikanske eller postkoloniale område eller på tværs af disse. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og de tilknyttede øvelser laves. De enkelte lektioner veksler mellem oplæg ved underviser, øvelsesaktiviteter i grupper og diskussion. Skriftlig bunden hjemmeopgave, opgaven udleveres tre uger før aflevering. Individuel prøve Alle hjælpemidler tilladt Bestået/Ikke bestået Intern Titel. Projektarbejde (EngeLsk) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Projekt 15 ECTS om et væsentligt afgrænset emne inden for EngeLsk Færdigheder i at analysere og forstå den engelsksprogede verdens samfund, litteratur og sprog, samt at kunne formidle en grundlæggende faglig viden herom i at anvende sproglige/kommunikative eller litterære/kulturelle teorier Læringsudbytte/ og metoder analytisk i et projektarbejde inden for Engelsk bedømmelseskriterier Kompetencer til at anvende teori og metode inden for sprog-, kultur- og tekstteorier der er relevante i forhold til projektets problemstilling til at gennemføre et projekt der eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling, således at den studerende opnår en større helhedsforståelse af fagområdet i mundtlig sprogfærdighed på højt niveau Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Formålet er, at den studerende inden for det valgte område skal kunne arbejde kompetent og i dybden med et selvstændigt defineret teoretisk og/eller empirisk.. engelskfagligt emne under selvstændig anvendelse af og stillingtagen til de relevante teorier og metoder. Projektarbejde med tilknyttet vejledning Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projekt. Der gives en karakter for indhold og en karakter for mundtlig sprogfærdighed. Både indhold og sprogfærdighed skal være bestået for at prøven er bestået. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 9

10 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen Hjælpemidler til eksamen Censur i eksaminant: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Projektets maksimale omfang i normal.sider å 2400 tegn (inkl mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl noter: 1 studerende 20 sider 2 studerende 30 sider 3 studerende 40 sider 4 studerende 50 sider 5 studerende 60 sider 6 studerende 70 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Alle hjælpemidler tilladt 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2.semester har til formål at kvalificere den studerende i at træffe æstetiske, organisatoriske og virkefeltspecifikke valg i eget performance design. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus Æstetik (5 ECTS-point) Kursus Kulturproduktion (5 ECTS-point) Kursus Valgfrit emne (5 ECTS-point). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet fag på Roskilde Universitet end Performance design, hvis dette kursus er på studienævnets positivliste over godkendte valgkurser for Performance design. Positivlisten fremgår af studienævnets intranetside. Projekt i performancedesign, æstetik og produktion (15 ECTS-point) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, gennemføre et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) i stedet for projekt i Performance design, æstetik og produktion (15 ECTS) Titel. Æstetik (Performance design) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Type Obligatorisk kursus ECTS-normering 5 ECTS om højeste internationale forskning og forskningsbaseret viden Læringsudbytte/.,.. inden for fagomradet, herunder om æstetiske teorier og virkemidler. bedemmelseskriterier.. om analyse af æstetiske virkemidler. om fagområdets centrale problemstillinger. 10

11 Færdigheder Færdigheder i at identificere, analysere og formidle æstetiske fænomener og deres oplevelsesmæssige potentialer i forhold til Performance Design. Færdigheder i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Færdigheder i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdigheder i kritisk at reflektere over fagområdets viden. Kompetencer Kompetence til at vurdere æstetiske virkemidler i nutidig kulturproduktion. Kompetence til at vurdere egne og medstuderendes skriftsprog[ige præstationer på baggrund af faglige kvalitetskriterier. Gennem arbejdet med aktuelle æstetiske teorier om sansning og iscenesættelse introducerer kurset til æstetiske fænomener og deres oplevelsesmæssige potentialer med særligt henblik på kulturproduktion og performance design. Med Overordnet indhold udgangspunkt i aktuelle eksempler og casestudier opøves den studerende i at identificere, analysere, vurdere og formidle et performance-designs æstetiske virkemidler. Undervisnings- og arbejdsform En blanding af forelæsninger, casestudier og øvelser, hvor de studerende reflekterer over, analyserer og diskuterer æstetiske virkemidler i forhold til Performance design. Eksamen er en bunden, individuel skriftlig opgave på 5-6 normatsider å 2400 tegn (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, tekst til illustrationer, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og eventuelle bilag. I den individuelle, skriftlige opgave skal den studerende identificere og analysere æstetiske virkemidler og deres oplevelsesmæssige potentialer i en case med Prøveform. nddragelse af aktuelle, og for faget relevante, æstetiske teorier. Den studerende tilbydes muligheden for at modtage mundtlig feedback på sit skriftlige arbejde. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Tidsmæssig placering Alle 7-trins-skalaen Intern Opgaven udleveres i forbindelse med kursusundervisningen og afleveres efter kursets afslutning. Tidspunkt fremgår af kursusplan. Tite[ Kulturproduktion (Performance design) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Type Obligatorisk kursus ECTS-normering 5 ECTS 11

12 Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Den studerende opnår viden om højeste internationale forskning og forskningsbaseret viden inden for organisering af kulturproduktion. Den studerende får empirisk baseret indsigt i den politiske dagsorden omkring kultur- og oplevelsesøkonomi, organiseringsformer og arbejdsforhold i kreative brancher og de særlige organisatoriske træk og arbejdsmarkedsforhold, der kendetegner disse brancher. Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at beskrive, analysere, diskutere, lede og anvise organisatoriske rammer for kulturelle projekter, kulturelle institutioner og kreative erhverv. Den studerende opnår færdigheder i at kortlægge de netværksstrukturer, som kulturelle produktioner ofte foregår i, hvor der typisk er tale om produktioner, der ikke kun foregår på markedsvilkår, men også involverer frivillig arbejdskraft, samt sponsoreres og støttes af statslige institutioner, fonde og private virksomheder. Kompetencer Kompetence til at styre arbejds- og udviklingssituationer i kreative erhverv, der er komplekse og uforudsigelige. Kompetence til at kunne navigere på forskellige organiseringsniveauer (mikro-, meso- og makroniveau). Kompetence til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, idet den studerende opnår et sådant kendskab til organisering i kreative erhverv og kulturproduktion, at den studerende kan indgå i et produktionsteam i samarbejde med andre professionelle fagfolk. Kompetence til at vurdere egne og medstuderendes skriftsproglige præstationer på baggrund af faglige kvalitetskriterier. Kurset omhandler organisering i kulturelle, kreative og oplevelsesorienterede brancher og de særlige organisatoriske og produktionsmæssige forhold der kendetegner disse. Med udgangspunkt i aktuelle eksempler og casestudier opøves den studerende i at identificere, analysere, vurdere og formidle Performance Designs organisatoriske og produktionsmæssige dimensioner. En blanding af forelæsninger, casestudier og øvelser, hvor de studerende reflekterer over, analyserer og diskutere organisatoriske og produktionsmæssige Undervisnings- og arbejdsform dimensioner i Performance Design. I kurset indgår arbejde med skriftsproglig fremstilling knyttet til fagets problemfelter og begreber. Eksamen er en bunden, individuel skriftlig opgave på 5-6 normalsider à 2400 tegn (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, tekst til illustrationer, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. den individuelle, skriftlige opgave skal den studerende identificere og analysere Prøveform organisatoriske og produktionsmæssige forhold i en case med inddragelse af aktuelle og for faget relevante teorier om organisering og kulturproduktion. Den studerende tilbydes muligheden for at modtage mundtlig feedback på sit skriftlige arbejde. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Intern 12

13 Tidsmæssig placering Opgaven udleveres i forbindelse med kursusundervisningen og afleveres efter kursets afslutning. Tidspunkt fremgar af kursusplan. TiteL VaLgtrit emne (Performance design) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Valgkursus. Type ECTS-normering Læringsudbytte! bedømmelseskriterier. 5 ECTS om state-of-the-arts inden for det specifikke virkefelt, dets historiske udvikling og aktuelle designpraksis. om de for virkefettet relevante metoder og teorier. om de for virkefeltet gældende medie- og formidlingsspecifikke praksisser. Færdigheder Designfærdigheder i at kunne koncipere, formidle, tilrettelægge, afvikle og evaluere design inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i at kunne omsætte teori inden for det specifikke virkefelt til egen designpraksis... Færdigheder i at anvende metoder inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i reflekteret og kritisk at udarbejde designløsninger på baggrund af viden om virkefeltets praksis. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre design og fagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for designløsningen. Kompetence til selvstændigt at tage stilling til muligheder og begrænsninger ved egen designpraksis og dens konsekvenser for speciatisering inden for det specifikke virkefelt. Valgfrit kursus udvikler den studerendes egen designpraksis, og understøtter gennem workshops, konceptudvikling, 1:1 designafprøvninger og intern feedback fra medstuderende og undervisere på området den studerendes evne til at eksperimentere og være nyskabende inden for det pågældende virkefelt. Overordnet indhold. Pa va[gfrit kursus kan desuden gives mulighed for inddragelse og feedback fra eksperter og praktikere inden for virkefeltet for at understøtte arbejdsmarkedsrelevansen, problemorienteringen og anvendeligheden af den studerendes design. Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, øvelser og workshops, hvor den studerende gennem udvikling af egne designkoncepter kan afprøve metoder og viden inden for det specifikke virkefelt. Der arbejdes desuden med Undervisnings- og arbejdsform. studenterfeedback, hvor studerende i grupper eller enkeltvis giver respons på hinandens designløsninger med inddragelse af det på kurset relevante teori. Kurset bestås ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Foruden løbende deltagelse i diskussioner og øvelser, indebærer Prøveform. aktiv deltagelse udarbeidelse og fremlæggelse af opgaver der underbygger kursets konstruktivt-skabende formål. Det kan for eksempel være designkoncepter, bidrag til udstillinger, audiovisuelle produktioner, audiowatks, 13

14 film, fotonarrativer, guidede ture, spil eller Lignende. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af indhold og mål, og fremgår af beskrivelsen at det konkrete kursus i kursus.ruc.dk Omprøve: Skriftlig opgave i form af en individuel bunden hjemmeopgave på mellem 5 og 6 normalsider (å 2400 tegn inkl, mellemrum), samt et refleksionspapir på 2-3 normatsider (å 2400 tegn inkl mellemrum) over kursustemaets relation til Performance Design som forsknings- og praksistradition og sammenhængen mellem dette og de øvrige studieaktiviteter på semesteret. Den individuelle bundne hjemmeopgave afleveres 7 dage efter udlevering. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e Type ECTS-normering Projekt: Performance-design, æstetik og produktion I (Performance Design) Projekt 15 ECTS om Performance Design som forskningsbaseret fagområde. om fagområdets centrale problemstillinger og øvelse i kritisk at reflektere over denne viden, og herudfra træffe æstetiske og organisatoriske valg i forhold til egen designpraksis. om organisering og praktisk tilrettelæggelse at performance design. om Performance Designs æstetiske virkemidler og designets receptions- og deltagelsespotentiater. om akademiske genrer og/eller formidlingsgenrer. ForståeLse at de særlige kommunikationssitutationer som uddannelsens/ uddannelseselementets skriftlige arbejder indgår i. Refteksion over skriveprocesser og akademisk skrivepraksis. Færdigheder Færdigheder i på et videnskabelig grundlag at reflektere over fagområdets videnskabelige problemstillinger og formulere en fagligt Læringsudbytte/. begrundet problemstilling inden for Performance Design. bedommelseskriterier.. Færdigheder i at begrunde valg at teorier og metoder og tilvejebringelse og anvendelse at empirisk materiale i videnskabelig analyse. Færdigheder i selvstændigt at træffe æstetiske og organisatoriske valg, reflektere over virkningen af disse og derved tage ansvar for egen designpraksis, faglig udvikling og specialisering. Færdigheder i at placere egen performance-designpraksis i forhold til de komplekse organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge, som æstetiske fænomener og kulturproduktion indgår i. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med genrespecifikke tekstnormer og med fokus på målgruppen (fagfolk). Færdighed i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdighed i at introducere, kvalificere, bruge og henvise til kilder. Færdighed i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Kompetencer 14

15 I... Kompetencer i problemorienteret projektarbejde, hvor den studerende tager udgangspunkt en samfundsrelevant problemstilling og gennem projektet analyserer dens løsning. Kompetence i at se designløsninger som en del af en større samfundsmæssig kontekst. Kompetencer i selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne varetage en skriveproces afstemt efter normer i en akademisk konteks Den studerende skal udvælge og benytte relevante teorier og metoder til analyse af faglige problemstillinger inden for Performance Design, hvor tre dimensioner dækkes: æstetik, organisering og deltagelse. Projektet skal forholde sig til æstetisk og organisatorisk praksis i relation til performance-design, og skal desuden forholde sig til en deltagergruppe, et publikum eller anden form for gruppe af interaktivt involverede eller interessenter. Overordnet indhold Den studerende skal redegøre for, hvordan den behandlede problemstilling trækker på eksisterende viden inden for det tværvidenskabelige forsknings- og praksisfelt performance-design. projektarbejdet vægtes akademiske skrivefærdigheder og metodebevidsthed. Projektet skal indeholde et konstruktivt skabende element, for eksempel i form af et designkoncept, men der er ikke krav om realisering og afvikling. Projektarbejdet finder normalt sted tilknytning til et praksisfelt og kan udarbejdes i relation til det valgfrie emne på semesteret. Studienævnet kan fastsætte en tematisk ramme for projektarbejdet. Gruppearbejde med faglig vejledning. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skal som led i projektarbejdet deltage i de aktiviteter, der udbydes på faget i form af projektunderstøttende workshops. Deltagelse i disse aktiviteter skal ske med henblik på at kvalificere den akademiske genrebevidsthed og projektets teoretiske, metodiske, analytiske og konstruktive kvaliteter. Det faglige og processuelle udbytte af disse aktiviteter skal drøftes i projektvejledningen. Til rapporten vedlægges en redegørelse for og diskussion af projektforløbet, herunder projektets faser, arbejdsopgaver og arbejdsfordeling, samt hvordan fagets projektunderstøttende aktiviteter spillede erkendelsesmæssigt ind i projektarbejdet. Prøveform. Mundtlig prøve med udgangspunkt i projekt Projektet skal have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis flere skriver i fællesskab, øges både minimums og maksimumskravene med fem sider for hver studerende ud over én, dvs normalsider + 5 sider per person ved flere forfattere. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne projektarbejdet. Eksaminationen foregar som en samtale mellem studerende, censor og eksaminator. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Dette oplæg skal udformes, så det afspejler et bevidst formidlingsmæssigt valg, hvor den studerende udviser færdigheder i selvstændigt 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Censur at kunne vælge relevante medier og materialer og færdigheder i at kunne formidle til fagfæller. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Ved den mundtlige bedømmelse inddrages den studerendes interpersonelle adfærd og relationelle kompetence. Herunder fx at kunne lytte, elaborere og bygge videre på, argumentere og diskutere, samt holde tiden i forhold til indhold og plan. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved bedømmelse af det skriftlige projekt lægges vægt på projektet som akademisk produkt. I bedømmelsen vurderes projektets argumentation, struktur, og formidling: argumenterer projektet for udsagn, pointer og påstande på fagligt og videnskabeligt overbevisende måder? Er teksten struktureret så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand? Introduceres, kvalificeres, bruges og henvises til kilder på en relevant og overbevisende måde? Formidler fagsproget på en klar, korrekt og præcis måde? Ved bedømmelsen lægges vægt på projektet som skriftsprogligt produkt, herunder retstavning og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen skal indgå i bedømmelsen med vægten 10 %. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforløb (Performance Design) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS om praktikstedets organisering, æstetiske virkefelt og designpraksis. om hvordan fagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. om, hvordan der inden for praktikstedets virkefelt arbejdes professionelt med problemstiltinger inden for fagområdet. om de produktionsmæssige og organisationsspecifikke betingelser for at arbejde med faglige problemstillinger pâ praktikstedet. Færdigheder Læringsudbytte/. Færdigheder i at anvende performance design inden for praktikstedets bedømmetseskriterier. specifikke virkefelt. Færdigheder i samarbejde med andre faggrupper. Færdigheder i at forstå og reflektere over praktikstedets organisering og daglige praksis, samt at kunne indgå problemløsende i forhold til de eksisterende arbejdsopgaver. Kom petencer Kompetence til selvstændigt at kunne omsætte fagets teorier og metoder til praktikstedets specifikke virkefelt. Kompetence til selvstændigt at vurdere muligheder og begrænsninger i performance design i relation til det pågældende praktiksted og det specifikke virkefelt. 16

17 i Kompetence til at reflektere over egen faglig læring og dens relevans for praktikstedet og dets virkefelt. Den studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikfor[øb stedet for projektet på 1. kandidatmodut. Forløbet omfatter udarbejdelse af en projektrapport. Omfanget af praktikken skal i timer være foreneligt med, at den studerende også skal kunne følge semesterets tre kurser. Overordnet indhold Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddanne Is esfo r løb. Målet med det særligt tilrettelagte projektorienterede praktikforløb er, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for performance-design behandles. Problemstillingen defineres og motiveres, og løsningen af den planlægges og gennemføres selvstændigt og med inddragelse af teorier fra semesterets kurser. Far forløbet kan indledes, skal den studerende have godkendt en praktikaftale. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Den studerende vælger selv praktiksted på baggrund at interesse og arbejdsmarkedsrelevans. Den studerende sender et forslag til en aftale til studienævnet med en beskrivelse af arbejdsopgaverne og det forventede faglige udbytte af forløbet. Den studerende udarbejder en praktikrapport, som beskriver og dokumenterer de fagligt relevante problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og reflekterer over erfarede pra ksisser på prakti kstedet. Praktikrapporten indeholder desuden en refleksion over egen faglig tæring, og hvordan den studerende har varetaget arbejdsopgaver i forhold til såvel teori og praksis pa feltet. Praktikrapporten skal redegøre for det faglige udbytte af forløbet og perspektivere det i forhold til relevant teori om det pågældende praksisfelt. Praktikrapporten vedlægges en eksemplificeret og kommenteret forløbsbeskrivelse i relation til læringsmålene for kurset samt evt en udtalelse fra praktikstedet. Praktikrapporten skal have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle b i lag. Mundtlig eksamen. Ved prøven tages der udgangspunkt i den studerendes praktikrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele rapporten. Eksaminationen varer 30 minutter inkl. votering. Individuel Alle 7-trins-skalaen Intern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Engelsk og Performance design. 17

18 Formål 3. semester har til formål at udbygge den studerendes viden inden for Engelsk og Performance-design. English at work har til formål at bibringe studerende en forståelse af hvordan engelskfagets metoder og teorier kan anvendes i forskellige arbejdssituationer. Formålet med kurset er at give de studerende mulighed for at udvikle deres evner til at reflektere kritisk over hvordan teoretisk viden og metodiske kompetencer bedst kan anvendes i praksis. Kurset i English sociolinguistics har til formål at skærpe de studerendes bevidsthed om engelske sprogvarianter og sprogbrug i praksis. Valgkurset i Communicative Translation giver en specialiseret kompetence i oversættelsers kommunikative funktioner. Emnevalgkurset har til formål at gå i dybden med et engelskfagligt emne. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Engelsk: Kursus English sociolinguistics (5 ECTS) Valgkursus: Communicative Translation (5 ECTS) eller Engelskfagligt emne (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Engelsk, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Engelsk (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Performance design: Projektarbejde på Performance-design (15 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, gennemføre et projektorienteret praktikforlob (15 ECTS) enten i stedet for projekt i Performance-design eller i stedet for kurserne på Engelsk. I Løbet at kandidatuddannelsen kan der kun gennemføres et projektorienteret praktikforløb. Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. EngLish sociolinguistics (EngeLsk) Engelsk Obligatorisk kursus 10 ECTS Specialiseret viden om sociolingvistik og denne disciplins anvendelse I studiet at engelsksprogede områder og grupper. Detaljeret teoretisk og metodisk viden om et eller flere afgrænsede problemfelt(er) inden for empirisk-baseret teoretisk og/eller anvendt sociolingvistik med relation til studiet af engelsksprogede områder og grupper Færdigheder. Færdighed i at anvende metoder og teorier inden for sociolingvistik i relation til et eller flere afgrænsede problemfelt(er) Færdighed i faglig skriftlig og mundtlig formidling. Kompetencer Kompetence til at diskutere og evaluere relationen mellem sproglige praksisser og sociale/samfundsmæssige forhold.? Kompetence til at kunne diskutere og perspektivere et fagligt emne. det valgfrie kursus i engelsk sociolingvistik uddyber den studerende sin metodiske og teoretiske indsigt og udbygger sin evne til praktisk anvendelse at sprogvidenskabetig metode og teori med relevans for engelskfaget. Kurset udgøres at et eksemp[arisk emnestudie som knytter sig til en eller flere overordnede sociolingvistiske discipliner, herunder variationistisk sociolingvistik, interaktionet sociolingvisitk, sociofonetik og etnometodologisk samtaleanalyse. Ved emnestudier forstås her en undersøgelse af et afgrænset problemfelt der behandles med metoder og teorier hentet fra en eller flere at de sociolingvistiske 18

19 discipliner engelskfaget. Som afslutning på kurset skrives et essay i relation til kursets indhold. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og de tilknyttede øvelser laves. De enkelte Lektioner veksler mellem oplæg ved underviser og gruppediskussion. Kurset veksler mellem en undervisningsdel og en workshop-del. Undervisnings- og arbejdsform. workshop-perioden arbejder de studerende selvstændigt pa sma dataanalyser (enten kvantitative eller kvalitative) som danner grundlag for deres skriftlig eksa mensopgave. Essay som afleveres ca. 3 uger efter kursets afslutning og har et omfang på maks. Prøveform 10 sider å 2400 enheder. essayet præsenteres workshop-arbejdets resultater, som diskuteres med reference til teori inden for området. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Alle hjælpemidler tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Communicative Translation (Engelsk) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Specialiseret viden om Ligheder og forskelle mellem dansk og engelsk. Specialiseret viden om de sproglige, stilistiske, kommunikative og kulturelle problemstillinger i oversættelsen mellem dansk og engelsk Færdigheder Færdighed i avanceret analyse af oversættelser mellem dansk og engelsk Læringsudbytte/. Færdighed i at kunne oversætte en tekst fra målsproget til kildesproget bedømmelseskriterier,.... pa en idiomatisk, grammatisk og kommunikativt naturlig og korrekt måde Kompetencer Kompetence til evaluering, diskussion og bedømmelse af teoretiske og analytiske spørgsmål inden for praktisk oversættelse på højeste niveau Kulturel kompetence i forståelsen af teksternes indhold og kontekster Formidlingskompetence mellem dansk og engelsk Ved kommunikativ oversættelse forstås tekstproduktion ( oversættelse og version ) med henblik på at formidle indholdet af tekstlige fortæg beregnet til ét formål (én målgruppe) i en ny tekst tilpasset en anden målgruppe. I kurset i Kommunikativ oversættelse indgår 2 studiee[ementer: Overordnet indhold a. Oversættelse dansk-engelsk. Den studerende skal kunne frembringe en oversættelse, der både holder sig så tæt på kildetekstens indhold og ordlyd som muligt, og samtidig er så fri som nødvendigt for at målteksten kan fremstå som et naturligt produkt af den ny kontekst, uden at bære præg af at være en oversættelse, og uden at indeholde væsentlige grammatiske, leksikale, kommunikative, stilistiske eller idiomatiske fejl. b. Oversættelse engelsk-dansk ( version ). Den studerende skal kunne frembringe en oversættelse, der både holder sig så tæt 19

20 på kildetekstens indhold og ordlyd som muligt, og samtidig er så fri som nødvendigt for at målteksten kan fremstå som et naturligt produkt at den fly kontekst, uden at bære præg af at være en oversættelse, og uden at indeholde væsentlige grammatiske, leksikale, kommunikative, stilistiske eller idiomatiske fejl. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og de tilknyttede oversættelser laves. De enkelte lektioner veksler mellem oplæg ved underviser, øvelsesa ktiviteter og gennemgang af opgaver. Prøveform 6 timers skriftlig stedprøve, der består at en dansk-engelsk oversættelse og en engelsk-dansk oversættelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Censur Intern Tite[ Enge[skfag[igt emne (Engelsk) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk VaLgkursus. Det kursus som udbydes 5 ECTS det aktuelle semester, fremgår af kursus.ruc.dk om et afgrænset engelskfagligt emneområde. om relevante teorier og metoder inden for emneområdet Kendskab til relevant litteratur og kilder inden for emneområdet Færdigheder Færdigheder i at analysere en konkret engelskfaglig problemstilling Læringsudbytte/.. Færdighed i anvendelse at relevant teori og metode pa en konkret bedømmelseskriterier. engelsktaglig problemstilling Kompetencer Kompetencer til omsætning at analyser og viden i en praktisk sammenhæng Kompetencer til selvstændig videreudvikling og fortsat læring i relation til emnet Kurset indeholder præsentation og kritisk diskussion at viden om et afgrænset engelskfagligt emneområde, herunder præsentation og diskussion at begreber, Overordnet indhold. teorier og undersøgelsesmetoder. I kurserne indgar vejledning om faglitteratur og andre kilder. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Holdundervisning og selvstudier Skriftlig bunden hjemmeopgave. Opgaven udleveres tre uger før aflevering. Alle hjælpemidler er tilladt 7-trins-skalaen Intern Titel. Undervisningssprog Projektorienteret praktikforløb (Engelsk) Engelsk 20

21 Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt 15 ECTS om og evne til at identificere hvordan engelskfaglige teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Udvikle nye forståelser og ny viden i modet mellem engelskfaglige teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis. Identificere engelskfagelige problemstillinger i konkrete praksissammenhænge. Færdigheder Anvende samt vurdere og reflektere over valg at engelskfaglige metoder i forhold til praksis. Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp at engelsktageuge teorier, begreber og metoder. Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund af engelskfaglige teorier. Formidle engelskfagelige teorier, begreber og metoder til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse at konkrete praksisopgaver/-problemstillinger. Reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet. Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med -4 I praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Overordnet ind hold.... Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag at arbejdet med en selvvalgt danskfaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem danskfaglige problemstillinger og den praksis, der knytter sig til praktikstedet. Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret praktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter på faget Engelsk. Ansøgningen skal redegøre for praktiksted og den danskfaglige relevans at et praktikforløb. Hvis studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejleder. Undervisnings- og arbejdsform.... Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten og praktikvejlederen. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig tæring i tilknytning tit disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Den Prøveform studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles 21

22 spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden for praktikprojektets faglige emneområde. n er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation Omfanget af praktikrapporten må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises praktikrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Censur Individuel, men kan gennemføres som en gruppeprøve, hvis flere studerende har. været i praktik samme sted og har udarbejdet en fælles praktikrapport. Ingen elektroniske hjælpemidler. 7-trins-skalaen Intern Tt i e I. Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Projekt: Performance-design, æstetik og produktion II (Performance Design) Projekt 15 ECTS om Performance Design som forskningsbaseret fagområde. om fagområdets centrale problemstitlinger og øvelse i kritisk at reflektere over denne viden, og herudfra træffe æstetiske og organisatoriske valg i forhold til egen designpraksis. om organisering og praktisk tilrettelæggelse af performance design. om Performance Designs æstetiske virkemidter og designets receptions- og deltagelsespotentiater. om akademiske genrer og/eller formidlingsgenrer. Forståelse af de særlige kommunikationssitutationer som uddannetsens/ uddannelseselementets skriftlige arbejder indgår i. Refleksion over skriveprocesser og akademisk skrivepraksis. Færdigheder, Færdigheder i pa et videnskabelig grundlag at reflektere over fagområdets videnskabelige problemstillinger og formulere en fagligt begrundet problemstilling inden for Performance Design. Færdigheder i at begrunde valg at teorier og metoder og tilvejebringelse og anvendelse af empirisk materiale i videnskabelig analyse. Færdigheder i selvstændigt at træffe æstetiske og organisatoriske valg, reflektere over virkningen af disse og derved tage ansvar for egen designpraksis, faglig udvikling og speciatisering. Færdigheder i at placere egen performance-designpraksis i forhold til de komplekse organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge, som æstetiske fænomener og kulturproduktion indgår i. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med genrespecifikke tekstnormer og med fokus på målgruppen (fagfolk). 22

23 Overordnet ndhold Færdighed i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdighed i at introducere, kvalificere, bruge og henvise til kilder. Færdighed i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Kompetencer Kompetencer i problemorienteret projektarbejde, hvor den studerende tager udgangspunkt i en samfundsrelevant problemstilling og gennem projektet analyserer dens Løsning. Kompetence i at se designløsninger som en del af en større samfundsmæssig kontekst. Kompetencer i selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne varetage en skriveproces afstemt efter normer i en akademisk kontekst. Den studerende skat udvælge og benytte relevante teorier og metoder til analyse af faglige problemstillinger inden for Performance Design, hvor tre dimensioner dækkes: æstetik, organisering og deltagelse. Projektet skal forholde sig til æstetisk og organisatorisk praksis i relation tit performance-design, og skal desuden forholde sig til en deltagergruppe, et publikum eller anden form for gruppe af interaktivt involverede eller interessenter. Den studerende skal redegøre for, hvordan den behandlede problemstilling trækker på eksisterende viden inden for det tværvidenskabetige forsknings- og praksisfelt performance-design. I projektarbejdet vægtes akademiske skrivefærdigheder og metodebevidsthed. Projektet skat indeholde et konstruktivt skabende element, for eksempel i form at et designkoncept, men der er ikke krav om realisering og afvikling. Projektarbejdet finder normalt sted i tilknytning til et praksisfelt og kan udarbejdes i relation til det valgfrie emne på semesteret. Studienævnet kan fastsætte en tematisk ramme for projektarbejdet. Gruppearbejde med faglig vejledning. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skat som Led i projektarbejdet deltage i de aktiviteter, der udbydes på faget i form af projektunderstøttende workshops. Deltagelse i disse aktiviteter skal ske med henblik på at kvalificere den akademiske genrebevidsthed og projektets teoretiske, metodiske, analytiske og konstruktive kvaliteter. Det faglige og processuetle udbytte at disse aktiviteter skal drøftes i projektvejledningen. Tit rapporten vedlægges en redegørelse for og diskussion af projektforløbet, herunder projektets faser, arbejdsopgaver og arbejdstordeling, samt hvordan fagets projektunderstøttende aktiviteter spillede erkendelsesmæssigt ind i projektarbejdet. røve orm Mundtlig prøve med udgangspunkt i projekt Projektet skat have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturtiste og eventuelle bilag. Hvis flere skriver i fællesskab, øges både minimums og maksimumskravene med fem sider for hver studerende ud over én, dvs normalsider + 5 sider per person ved flere forfattere. bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for Projektarbejdet deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende, censor og eksaminator. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedtem et oplæg at maks 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Dette oplæg skal udformes, så det afspejler et bevidst formidlingsmæssigt valg, hvor den studerende udviser færdigheder i selvstændigt 23

24 at kunne vælge relevante medier og materialer og færdigheder i at kunne formidle til fagfæller. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Ved den mundtlige bedømmelse inddrages den studerendes interpersonelle adfærd og relationelle kompetence. Herunder fx at kunne lytte, elaborere og bygge videre på, argumentere og diskutere, samt holde tiden i forhold til indhold og plan. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved bedømmelse af det skriftlige projekt lægges vægt på projektet som akademisk produkt. bedømmelsen vurderes projektets argumentation, struktur, og formidling: argumenterer projektet for udsagn, pointer og påstande på fagligt og videnskabeligt overbevisende måder? Er teksten struktureret så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand? Introduceres, kvalificeres, bruges og henvises til kilder på en relevant og overbevisende måde? Formidler fagsproget på en klar, korrekt og præcis måde? Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforlob (Performance Design) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS om praktikstedets organisering, æstetiske virkefelt og designpraksis. om hvordan fagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. om, hvordan der inden for praktikstedets virkefelt arbejdes professionelt med problemstillinger inden for fagområdet. om de produktionsmæssige og organisationsspecifikke betingelser for at arbejde med faglige problemstillinger på praktikstedet. Færdigheder Færdigheder i at anvende performance design inden for praktikstedets Læringsudbytte/ specifikke virkefelt. bedømmelseskriterier. Færdigheder i samarbejde med andre faggrupper. Færdigheder i at forstå og reflektere over praktikstedets organisering og daglige praksis, samt at kunne indgå problemløsende i forhold til de eksisterende arbejdsopgaver. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at kunne omsætte fagets teorier og metoder til praktikstedets specifikke virkefelt. Kompetence til selvstændigt at vurdere muligheder og begrænsninger i performance design i relation til det pågældende praktiksted og det specifikke virkefelt. Kompetence til at reflektere over egen faglig læring og dens relevans for praktikstedet og dets virkefelt. Overordnet indhold Den studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb 24

25 specia -- 9 stedet for projektet på 1. kandidatmodul Forløbet omfatter udarbejdelse at en projektrapport. Omfanget af praktikken skal i timer være foreneligt med, at den studerende ogsà skal kunne følge semesterets tre kurser. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Målet med det særligt tilrettelagte projektorienterede praktikforløb er, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for performance-design behandles. Problemstillingen defineres og motiveres, og løsningen at den planlægges og gennemføres selvstændigt og med inddragelse af teorier fra semesterets kurser. Før forløbet kan indledes, skal den studerende have godkendt en praktikaftale. Undervisnings- og arbejdsform. Den studerende vælger selv praktiksted på baggrund af interesse og arbejdsmarkedsrelevans. Den studerende sender et forslag til en aftale til studienævnet med en beskrivelse at arbejdsopgaverne og det forventede faglige udbytte af forløbet. Den studerende udarbejder en praktikrapport, som beskriver og dokumenterer de fagligt relevante problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og reflekterer over erfarede praksisser på praktikstedet. Praktikrapporten indeholder desuden en refleksion over egen faglig læring, og hvordan den studerende har varetaget arbejdsopgaver i forhold til såvel teori og - praksis pa feltet. Praktikrapporten skal redegøre for det faglige udbytte af forløbet og perspektivere det i forhold til relevant teori om det pågældende praksisfett. Praktikrapporten vedlægges en eksemplificeret og kommenteret forløbsbeskrivelse i relation til læringsmåtene for kurset samt evt en udtalelse fra pra ktikstedet. Praktikrapporten skal have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Mundtlig eksamen. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Ved prøven tages der udgangspunkt i den studerendes praktikrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele rapporten. Eksaminationen varer 30 minutter inkl. votering. Individuel Alle trins-skalaen Intern semester - let Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Engelsk og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Engelsks undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmetdingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan 25

26 dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialeafhandlings omfang må højest være på 70 sider å Hvis specialet er udfærdiget af flere studerende, må speciateafhandlingen højest være på 150 sider å enheder. Forside, indholdsfortegnelse, litteratur[iste, resumé/ abstract samt evt, bilag tæller ikke med i det maksimale sidetal. Overskrides det maksimale sidetal, afvises specia[et. Der er ikke noget minimumskrav i forhold til antal sider i specialet. Vælger den/de studerende at gå til mundtlig eksamen, er eksaminationen berammet til 30 min. pr. studerende inklusiv voteri ng. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af speciatet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. sformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet at en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 26

27 og fastsættes 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regei.samling/uddannelse/ 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve Den studerende skat selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestilte sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgetseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: lodtrækning 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning at uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 27

28 7.2 KI.ageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Intennationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregter Ændringerne at 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015 God kendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannetse på RUC i Engelsk og Performance design, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Engelsk og Performance design (cand.mag. i Engelsk og Performance design). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Engelsk og Perfonmance design, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet at dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 28

29 sproglig 9.2 Andre adgangsgivende bacheoruddanne1ser fra RUC Humanistiske bacheoruddannetser Engesk og Kommunikation Humanistisk-teknoogiske bacheoruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabe[ige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende bacheloruddannetser fra andre universiteter Copenhagen Business SchooL (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) EngeLsk med et at følgende tilvalg (min. 30 ECTS): FiLm- og medievidenskab Kommunikation og IT Kunsthistorie Moderne kultur Musikvidenskab Teatervidenskab Syddansk Universitet (SDU) EngeLsk med tilvalg i følgende (min. 30 ECTS): InternationaL virksomhedskommunikation Aarhus Universitet (AU) og kulturel formidling EngeLsk med et af følgende tilvalg (min. 30 ECTS): 29

30 Digital design; IT, æstetik og interaktion Dramaturgi Informationsvidenskab Kunsthistorie Medievidenskab Musikvidenskab Aalborg Universitet (AAU) Engelsk med et af følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Art and Technology Humanistisk Informatik Informationsteknologi Medialogi Musikvidenskab Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende profe5sionsbacheloruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgtvende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannel.ser Har du ikke en bacheloruddannetse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 30

STUDIEORDNING for Performance design og Historie

STUDIEORDNING for Performance design og Historie STUDIEORDNING for Performance design og Historie CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDN ING for Informatik. Performance design CAND.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for Informatik. Performance design CAND.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDN ING for Informatik og Performance design CAND.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhow til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING for Kommunikation og Performance design

STUDIEORDNING for Kommunikation og Performance design STUDIEORDNING for Kommunikation og Performance design CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Journalistik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING for Datakgi. og Performance de gn CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDNING for Datakgi. og Performance de gn CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDNING for Datakgi og Performance de gn CAN D.SCI ENT. I i ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannetser

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik 35 ECTS Version: 5 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til reglerne i den bachelorstudieordning

Læs mere

STUDIEORDNING for. Perfårmance design. Informatik CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDNING for. Perfårmance design. Informatik CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDNING for Perfårmance design og Informatik r r CAND.COMM. r I ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

ORDNING for. KommunikatioI N D.MAG. ROSKILDE TET

ORDNING for. KommunikatioI N D.MAG. ROSKILDE TET ORDNING for og KommunikatioI N D.MAG. ROSKILDE TET Denne studleordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Side 1 Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-908 Ændringer af 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet Bestemmelserne

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDN ING for. Engelsk. Kommunikation CAN D.MAG. ROSKILDE UVERSITET

STUDIEORDN ING for. Engelsk. Kommunikation CAN D.MAG. ROSKILDE UVERSITET STUDIEORDN ING for Engelsk og Kommunikation CAN D.MAG. ROSKILDE UVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Speciale (ny studieordning) dning) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi speciale Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation Fagmodul i Kommunikation Side 1 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-68 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016, 1. september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projektorienteret et Praktikforløb (15 ECTS) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi praktik Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1. februar 2019 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Dansk

FAGMODULBESKRIVELSE for Dansk 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Dansk ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Dansk... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning... 2 Anbefalede

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Pædagogik og uddannelsesstudier... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Kommunikation

FAGMODULBESKRIVELSE for Kommunikation 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Kommunikation... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 med ændringer fra 1. september 2017 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Matematik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 Med ændringer af 1. september 2016 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-899 Ændringer af 1. september 2016

Læs mere

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Arbejdslivet et mellem deltagelse, magt og styring (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Psykologi og Pædagogik Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1.september 2017 2012-900 Ændringerne af 1. september 2016 og ændringer af 1. september 2017

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling [udarbejdet 01.08.2018] 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 4 4. Beskrivelser af

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidatdelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Kandidatdelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fagstudieordning Kandidatdelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Performance design

FAGMODULBESKRIVELSE for Performance design 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Performance design ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Performance design... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Pædagogik & Uddannelsesstùdier

Pædagogik & Uddannelsesstùdier STUDIEORDN ING for Performance design og Pædagogik & Uddannelsesstùdier I ROSKILDE UNIVERSITET specia Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor-

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik

FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Fysik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning... 2 Anbefalede

Læs mere