STUDIEORDNING for. Perfårmance design. Informatik CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNING for Perfårmance design og Informatik r r CAND.COMM. r I ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgøre[sen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. UddanneLsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforlob 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannetsen cand.comm. i Performance design og Informatik er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Performance design udgør fag i og Informatik udgør fag Formål. Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i Performance design og Informatik er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for design og produktion af IT-baserede oplevelser og services. Performance-design er et tværvidenskabeligt forsknings- og praksisfelt, som skrives ind i en bred kommunikationsfaglig ramme. Faget arbejder med performance og design som analytisk og metodisk greb, og er et konstruktivt skabende fag med fokus på kultur. Kombinationskandidatuddannelsen uddanner den studerende til at varetage analyse, planlægning og design af kulturelle oplevelser, services og produkter, og få kendskab til, hvordan IT anvendelse kan bidrage til disse produkter og services. Den studerende skal tilegne sig viden om informationsteknologiers anvendelse i kreative erhverv og i oplevelsessektoren og i turisme- og serviceerhverv, og hvordan denne viden anvendes i forbindelse med konceptudvikling, produktudvikling, og markedsføring. Hertil kommer teoretisk og praktisk viden inden for systemudvikling. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for Innovation og entreprenorskab inden for IT-baseret oplevelses- og servicedesign. Kommunikation, markedsføring og IT-baseret formidling i mediebranchen, i den offentlige og private kultursektor samt i oplevelses- og serviceerhverv. Udviklings-, analyse- og formidlingsopgaver inden for private virksomheder. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil KombinationskandidatuddanneLsen cand.comm. i Performance design og Informatik giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Indsigt i og evne til at identificere og arbejde med videnskabelige problemstiltinger i skæringsfeltet mellem Performance Design og Informatik. Viden om organisering og praktisk tilrettelæggelse at oplevelses- og servicedesign med anvendelse at IT. Viden om Performance Designs kommunikative og æstetiske virkemidler og designets deltagelsespotentialer. Viden om interaktionsdesign og brugerinvolvering i IT-baserede designprocesser. Forskningsbaseret kendskab til teori og praksis inden for design, kreative processer, konceptudvikling og lign. Forståelse for, hvordan IT kan indgå i udvikling, produktion og evaluering af oplevelses- og servicedesign. Forskningsbaseret viden om teorier og metoder til analyse, design og implementering af IT-anvendeLser, herunder systemudviklingsmetoder og -principper, IT-arkitektur, innovative IT-anvendelser, som produkt, service eller proces, samspil mellem IT-løsning og brug. Færdigheder: Færdigheder i at formulere en fagligt begrundet problemstilling i skæringsfeltet mellem Performance Design og Informatik. Færdigheder i at foretage et begrundet valg at teorier og metoder til analyse at en faglig problemstilling, og herudfra koncipere, producere og evaluere et performance-design, som gør brug at IT. Færdigheder i at indsamle, vurdere og anvende viden og materiale fra såvel videnskabelige som andre relevante kilder til formidling, planlægning og design af konkrete løsninger. 3

4 Færdigheder i at formidle informatisk og performance-design-retateret viden og indgå i dialog med brugergrupper, eksperter og lægfolk i formulering af problemstillinger og pâ den baggrund kunne opstille og vurdere løsningsforslag og handlestrategier. Færdigheder i at kunne formidle og kommunikere tværmedialt og multimodalt til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster og til både fagfæller og ikke-specialister. At kunne designe avancerede IT-løsninger med brug af hensigtsmæssige, state-of-the-art-komponenter eller standardpakker. At kunne evaluere IT-anvendelser. Kompetence r: Kompetence til at udvikle, tilrettelægge, afvikle og evaluere arbejds- og udviklingssituationer i relation til IT anvendelse i kulturbegivenheder. Kompetence til at arbejde kritisk analytisk, praktisk tilrettelæggende og kreativt skabende med T-anvendelse i kulturbegivenheder. Kompetence til at indgå i samarbejde om arbejdsopgaver, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Kompetence til at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt arbejde, og påtage sig professionelt ansvar. Kompetencer til at arbejde med formidling til fagfæller og ikke-specialister. Kompetence til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kompetence til at arbejde med IT-faglige problemstillinger i relation til design, irinovation og implementering at IT-anvendelser både selvstændigt og i teams. Komptence til at tilrettelægge, planlægge og styre et IT-udviklingsprojekt, der er komplekst og forudsætter nye løsningsmodelter. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Informatik hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i til 120 ECTS. Performance design og Informatik er en 2-årig uddannelse normeret 15 Titel cand.comm. i Performance design og Informatik Master of Arts (MA) in Communication Studies in Performance design and Informatics 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kommunikationsfagene. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. Uddannetseselementer for Informatik hører under censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medier. 2. Adgangs krav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 4

5 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgøretsen, træder i stedet for uddannelsesetementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelsesetementer på kandidatniveau, jf. Ka nd i d atadga ngsbeken dtgø relsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelsesetementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendetsen af forh å ndsmeritten. 3. Uddannetsens ei.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillingen, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemonienteret, eksemplanisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 3-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforab En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendetse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesfortøb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det 5

6 projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannetsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skat dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere pà et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAGI I FAGI FAG2 5ECTS L 10ECTS_J I5ECTS FAG 2 3OECTS FAGI 30 ECTS 4.2 Anbefal.et studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester Performance Design: Kursus: Æstetik (5 ECTS) Kursus: Kulturproduktion (5 ETCS) Kursus: Valgfrit emne (5 ETCS) Projekt: Performance design, æstetik og produktion (15 ECTS) 2. semester Informatik: Kursus: Valgfrit (5 ECTS) Kursus: Informatik kerneområde (10 ECTS) Projekt: Projektarbejde (15 ECTS) 3. semester: Studieaktivitet Performance Design: Kursus: Valgfrit (5 ECTS) Kursus: Design (10 ECTS) Studieaktivitet Informatik: Projekt: Projektarbejde (15 ECTS) 6

7 i. 4. semester Speciale: Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at kvalificere den studerende i at træffe æstetiske, organisatoriske og virkefeltspecifikke valg eget performance-design. UddanneLseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Gældende for studerende optaget 1september 2015 eller 1. februar 2016 Kursus Æstetik (5 ECTS) Kursus Kulturproduktion (5 ECTS) Kursus Valgfrit Emne (5 ECTS). Projekt i Performance-design, æstetik og produktion (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikforløb i Performance-design (15 ECTS) Gældende for studerende optaget 1. september 2016 eller senere Kursus Æstetik (5 ECTS) Kursus Kulturproduktion (5 ECTS) Kursus Vatgfrit Emne (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet fag på Roskilde Universitet end Performance-design, hvis dette kursus er på studienævnets positivliste over godkendte valgkurser for Performance-design. Positivlisten fremgår at studienævnets intranetside. Projekt i Performance-design, æstetik og produktion (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikforløb i Performance-design (15 ECTS) Titet Æstetik (Performance design) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om højeste internationale forskning og forskningsbaseret viden inden for fagområdet, herunder om æstetiske teorier og virkemidter. Viden om analyse af æstetiske virkemidler. Viden om fagområdets centrale problemstillinger. Færdigheder Færdigheder i at identificere, analysere og formidle æstetiske fænomener og deres oplevelsesmæssige potentialer i forhold til Performance Design. Færdigheder i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Færdigheder i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdigheder i kritisk at reflektere over fagområdets viden. Kom petencer Kompetence til at vurdere æstetiske virkemidler i nutidig kulturproduktion. 7

8 Kompetence til at vurdere egne og medstuderendes skriftsproglige præstationer på baggrund af faglige kvalitetskriterier. Gennem arbejdet med aktuelle æstetiske teorier om sansning og iscenesættelse introducerer kurset til æstetiske fænomener og deres oplevelsesmæssige potentialer med særligt henblik på kulturproduktion og performance design. Med Overordnet indhold udgangspunkt i aktuelle eksempler og casestudier opøves den studerende i at identificere, analysere, vurdere og formidle et performance-designs æstetiske virkemidler. Undervisnings- og arbejdsform En blanding at forelæsninger, casestudier og øvelser, hvor de studerende reflekterer over, analyserer og diskuterer æstetiske virkemidler i forhold til Performance design. Eksamen er en bunden, individuel skriftlig opgave på 5-6 normalsider å 2400 tegn (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, tekst til illustrationer, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. I den individuelle, skriftlige opgave skal den studerende identificere og analysere æstetiske virkemidler og deres oplevelsesmæssige potentialer i en case med Prøveform. inddragelse af aktuelle, og for faget relevante, æstetiske teorier. Den studerende tilbydes muligheden for at modtage mundtlig feedback på sit skriftlige arbejde. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Alle 7-trins-skalaen Intern Opgaven udleveres i forbindelse med kursusundervisningen og afleveres efter kursets afslutning. Tidspunkt fremgår at kursusplan. Titel Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Kulturproduktion (Performance design) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår viden om højeste internationale forskning og forskningsbaseret viden inden for organisering at kulturproduktion. Den studerende får empirisk baseret indsigt i den politiske dagsorden omkring kultur- og oplevelsesekonomi, organiseringsformer og Læringsudbytte/.... arbejdsforhold i kreative brancher og de særlige organisatoriske træk og bedommelseskriterier. arbejdsmarkedsforhold, der kendetegner disse brancher. Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at beskrive, analysere, diskutere, lede og anvise organisatoriske rammer for kulturelle projekter, kulturelle institutioner og kreative erhverv. 8

9 Den studerende opnår færdigheder i at kortlægge de netværksstrukturer, som kulturelle produktioner ofte foregår i, hvor der typisk er tale om produktioner, der ikke kun foregår på markedsvilkår, men også involverer frivillig arbejdskraft, samt sponsoreres og støttes af statslige institutioner, fonde og private virksomheder. Kom petencer Kompetence til at styre arbejds- og udviklingssituationer i kreative erhverv, der er komplekse og uforudsigelige. Kompetence til at kunne navigere på forskellige organiseringsniveauer (mikro-, meso- og makroniveau). Kompetence til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, idet den studerende opnår et sådant kendskab til organisering i kreative erhverv og kulturproduktion, at den studerende kan indgå i et produktionsteam i samarbejde med andre professionelle fagfolk. Kompetence til at vurdere egne og medstuderendes skriftsproglige præstationer på baggrund at faglige kvalitetskriterier. Overordnet indhold Kurset omhandler organisering i kulturelle, kreative og oplevelsesorienterede brancher og de særlige organisatoriske og produktionsmæssige forhold der kendetegner disse. Med udgangspunkt i aktuelle eksempler og casestudier opøves den studerende i at identificere, analysere, vurdere og formidle Performance Designs organisatoriske og produktionsmæssige dimensioner. En blanding af forelæsninger, casestudier og øvelser, hvor de studerende reflekterer over, analyserer og diskutere organisatoriske og produktionsmæssige Undervisnings- og arbejdsform dimensioner i Performance Design. I kurset indgår arbejde med skriftsproglig fremstilling knyttet til fagets problemfelter og begreber. Eksamen er en bunden, individuel skriftlig opgave på 5-6 normalsider å 2400 tegn (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, tekst til illustrationer, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. I den individuelle, skriftlige opgave skal den studerende identificere og analysere Prøveform organisatoriske og produktionsmæssige forhold i en case med inddragelse af aktuelle og for faget relevante teorier om organisering og kulturproduktion. Den studerende tilbydes muligheden for at modtage mundtlig feedback på sit skriftlige arbejde. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Intern Opgaven udleveres i forbindelse med kursusundervisningen og afleveres efter Tidsmæssig placering. kursets afslutning. Tidspunkt fremgar at kursusplan. Titel. Val.gfrit emne (Performance design) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Valgkursus. Type 9

10 ECTS-normering 5 ECTS Viden Viden om state-of-the-arts inden for det specifikke virkefelt, dets historiske udvikling og aktuelle designpraksis. Viden om de for virkefeltet relevante metoder og teorier. Viden om de for virkefeltet gældende medie- og formidlingsspecifikke praksisser. Færdigheder Designfærdigheder i at kunne koncipere, formidle, tilrettelægge, afvikle og evaluere design inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i at kunne omsætte teori inden for det specifikke virkefelt Læringsudbytte/ til egen designpraksis. bedømmelseskriterier. Færdigheder at anvende metoder inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i reflekteret og kritisk at udarbejde designløsninger på baggrund af viden om virkefeltets praksis. Kom petencer Kompetence til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre design og fagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for designløsningen. Kompetence til selvstændigt at tage stilling til muligheder og begrænsninger ved egen designpraksis og dens konsekvenser for specialisering inden for det specifikke virkefelt. Va[gfrit kursus udvikler den studerendes egen designpraksis, og understøtter gennem workshops, konceptudvikling, 1:1 designafprøvninger og intern feedback fra medstuderende og undervisere på området den studerendes evne til at eksperimentere og være nyskabende inden for det pågældende virkefelt. Overordnet indhold,.. Pa vatgfrit kursus kan desuden gives mulighed for inddrage[se og feedback fra eksperter og praktikere inden for virkefeltet for at understøtte arbejdsmarkedsrelevansen, problemorienteringen og anvendeligheden af den studerendes design. Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, øvelser og workshops, hvor den studerende gennem udvikling af egne designkoncepter kan afprøve metoder og viden inden for det specifikke virkefelt. Der arbejdes desuden med Undervisnings- og arbejdsform. studenterfeedback, hvor studerende i grupper eller enkeltvis giver respons pà hinandens designløsninger med inddragelse af det på kurset relevante teori. Kurset bestås ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Foruden løbende deltagelse i diskussioner og øvelser, indebærer aktiv deltagelse udarbejdelse og fremlæggelse at opgaver der underbygger kursets konstruktivt-skabende formål. Det kan for eksempel være design koncepter, bidrag til udstillinger, audiovisuelle produktioner, audiowalks, film, fotonarrativer, guidede ture, spil eller lignende. Prøveform De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af indhold og mål, og fremgår af beskrivelsen at det konkrete kursus i kursus.ruc.dk Omprøve: Skriftlig opgave i form at en individuel bunden hjemmeopgave på mellem 5 og 6 normalsider (å 2400 tegn inkl, mellemrum), samt et refleksionspapir på 2-3 normalsider (å 2400 tegn inkl, mellemrum) over kursustemaets relation til Performance Design som forsknings- og praksistradition og sammenhængen mellem dette og de øvrige studieaktiviteter på semesteret. Den individuelle bundne hjemmeopgave afleveres 7 dage efter udlevering. 10

11 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e [ Type ECTS-normering Projekt: Performance-design, æstetik og produktion I (Performance Design) Projekt 15 ECTS Viden Viden om Performance Design som forskningsbaseret fagområde. Viden om fagområdets centrale problemstillinger og øvelse i kritisk at reflektere over denne viden, og herudfra træffe æstetiske og organisatoriske valg i forhold til egen designpraksis. Viden om organisering og praktisk tilrettelæggelse at performance design. Viden om Performance Designs æstetiske virkemidler og designets receptions- og deltagelsespotentialer. Viden om akademiske genrer og/eller formidlingsgenrer. Forståelse af de særlige kommunikationssitutationer som uddannelsens! uddannelseselementets skriftlige arbejder indgår i. Refleksion over skriveprocesser og akademisk skrivepraksis. Færdigheder Færdigheder i på et videnskabelig grundlag at reflektere over fagområdets videnskabelige problemstillinger og formulere en fagligt begrundet problemstilling inden for Performance Design. Færdigheder i at begrunde valg af teorier og metoder og tilvejebringelse og anvendelse at empirisk materiale i videnskabelig analyse. Læringsudbytte! Færdigheder i selvstændigt at træffe æstetiske og organisatoriske valg, bedømmelseskriterier reflektere over virkningen af disse og derved tage ansvar for egen designpraksis, faglig udvikling og specialisering. Færdigheder i at placere egen performance-designpraksis i forhold til de komplekse organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge, som æstetiske fænomener og kulturproduktion indgår i. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med genrespecifikke tekstnormer og med fokus på målgruppen (fagfolk). Færdighed i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdighed i at introducere, kvalificere, bruge og henvise til kilder. Færdighed i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Kom petencer Kompetencer i problemorienteret projektarbejde, hvor den studerende tager udgangspunkt i en samfundsrelevant problemstilling og gennem projektet analyserer dens løsning. Kompetence i at se designløsninger som en del af en større samfundsmæssig kontekst. Kompetencer i selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne varetage en skriveproces afstemt efter normer i en akademisk kontekst. Overordnet indhold. Den studerende skal udvælge og benytte relevante teorier og metoder til analyse af faglige problemstillinger inden for Performance Design, hvor tre dimensioner... dækkes: æstetik, organisering og deltagelse. Projektet skal forholde sig til æstetisk og organisatorisk praksis i relation til performance-design, og skal 11

12 desuden forholde sig til en deltagergruppe, et publikum eller anden form for gruppe af interaktivt involverede eller interessenter. ----i Den studerende skat redegøre for, hvordan den behandlede problemstilling trækker på eksisterende viden inden for det tværvidenskabelige forsknings- og praksisfelt performance-design. projektarbejdet vægtes akademiske skrivefærdigheder og metodebevidsthed. Projektet skal indeholde et konstruktivt skabende element, for eksempel i form af et designkoncept, men der er ikke krav om realisering og afvikling. Projektarbejdet finder normalt sted i tilknytning til et praksisfelt og kan udarbejdes i relation til det valgfrie emne på semesteret. Studienævnet kan fastsætte en tematisk ramme for projektarbejdet. Gruppearbejde med faglig vejledning. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skat som led i projektarbejdet deltage i de aktiviteter, der udbydes på faget i form af projektunderstøttende workshops. Deltagelse i disse aktiviteter skal ske med henblik på at kvalificere den akademiske genrebevidsthed og projektets teoretiske, metodiske, analytiske og konstruktive kvaliteter. Det faglige og processuetle udbytte af disse aktiviteter skal drøftes i projektvejledningen. Til rapporten vedlægges en redegørelse for og diskussion af projektforløbet, herunder projektets faser, arbejdsopgaver og arbejdsfordeling, samt hvordan fagets projektunderstøttende aktiviteter spillede erkendelsesmæssigt ind i projektarbejdet. Prøveform -- Mundtlig prøve med udgangspunkt i projekt Projektet skal have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis flere skriver i fællesskab, øges både minimums og maksimumskravene med fem sider for hver studerende ud over én, dvs normalsider + 5 sider per person ved flere forfattere. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende, censor og eksamiriator. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Dette oplæg skal udformes, så det afspejler et bevidst formidlingsmæssigt valg, hvor den studerende udviser færdigheder i selvstændigt at kunne vælge relevante medier og materialer og færdigheder i at kunne formidle til fagfæller. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Ved den mundtlige bedømmelse inddrages den studerendes interpersonelle adfærd og retationelte kompetence. Herunder fx at kunne Lytte, elaborere og bygge videre på, argumentere og diskutere, samt holde tiden i forhold til indhold og plan. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved bedømmelse af det skriftlige projekt lægges vægt på projektet som.la(ademisk produkt. I bedømmelsen vurderes projektets argumentation, struktur, 12

13 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve og formidling: argumenterer projektet for udsagn, pointer og påstande på fagligt og videnskabeligt overbevisende måder? Er teksten struktureret så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand? Introduceres, kvalificeres, bruges og henvises til kilder på en relevant og overbevisende måde? Formidler fagsproget på en klar, korrekt og præcis måde? Ved bedømmelsen lægges vægt på projektet som skriftsprogligt produkt, herunder retstavning og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen skal indgå i bedømmelsen med vægten 10 %. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Type ECTS-normering Projektorienteret praktikfor[øb (Pertormance Design) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedets organisering, æstetiske virkefelt og design pra ksis. Viden om hvordan fagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Viden om, hvordan der inden for praktikstedets virkefelt arbejdes professionelt med problemstillinger inden for fagområdet. Viden om de produktionsmæssige og organisationsspecifikke betingelser for at arbejde med faglige problemstillinger på praktikstedet. Færdigheder Færdigheder i at anvende performance design inden for praktikstedets Læringsudbytte/. specifikke virkefelt. bedømmelseskriterier. Færdigheder i samarbeide med andre faggrupper. Færdigheder i at forstå og reflektere over praktikstedets organisering og daglige praksis, samt at kunne indgå problemløsende i forhold til de eksisterende arbejdsopgaver. Kom petencer Kompetence til selvstændigt at kunne omsætte fagets teorier og metoder til praktikstedets specifikke virkefelt. Kompetence til selvstændigt at vurdere muligheder og begrænsninger i performance design i relation til det pågældende praktiksted og det specifikke virkefelt. Kompetence til at reflektere over egen faglig læring og dens relevans for praktikstedet og dets virkefelt. Overordnet indhold Den studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb i stedet for projektet på 1. kandidatmodul. Forløbet omfatter udarbejdelse af en projektrapport. Omfanget af praktikken skal i timer være foreneligt med, at den studerende også skal kunne følge semesterets tre kurser. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære 13

14 uddannelsesforleb. Målet med det særligt tilrettelagte projektorienterede praktikforløb er, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for performance-design behandles. Problemstillingen defineres og motiveres, og løsningen af den planlægges og gennemføres selvstændigt og med inddragelse af teorier fra semesterets kurser. Før forløbet kan indledes, skal den studerende have godkendt en praktikaftale. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende vælger selv praktiksted på baggrund af interesse og arbejdsmarkedsrelevans. Den studerende sender et forslag til en aftale til studienævnet med en beskrivelse af arbejdsopgaverne og det forventede faglige udbytte af forløbet. Den studerende udarbejder en praktikrapport, som beskriver og dokumenterer de fagligt relevante problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og reflekterer over erfarede praksisser på praktikstedet. Praktikrapporten indeholder desuden en refleksion over egen faglig læring, og hvordan den studerende har varetaget arbejdsopgaver i forhold til såvel teori og praksis pa feltet. Praktikrapporten skal redegøre for det faglige udbytte af forløbet og perspektivere det i forhold til relevant teori om det pågældende praksisfelt. Praktikrapporten vedlægges en eksemplificeret og kommenteret forløbsbeskrivelse i relation til læringsmålene for kurset samt evt en udtalelse fra praktikstedet. Praktikrapporten skal have et omfang på sider å 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturhste og eventuelle b i lag. Mundtlig eksamen. Ved prøven tages der udgangspunkt i den studerendes praktikrapport. Prøveform Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele rapporten. Eksaminationen varer 30 minutter inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Intern semester Formål 2. semester har til formål, at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om kerneområder inden for Informatik: Systemudvikling og implementering, herunder forandringsledelse, evatuering af IT-anvendelser og IT sikkerhed. Uddannetseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Valgfrit (5 ECTS) Kursus: Informatik kerneområde (10 ECTS) Projekt: Projektarbejde (15 ECTS) 14

15 Tite[ Projektportfoho (Project portfolio- Informatics) (Informati k) Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Projekt 15 ECTS Viden dyberegàende viden om de teoretiske, metodiske og praktiske muugheder og problemer der knytter sig tit systemudvikling med anvendelse af specifikke modeller fra kerneområderne eller valgfrit emne. Færdigheder beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvor en kompleks problemstilling behandles under anvendelse af relevante Læringsudbytte/. tøsningsmodeller definere og motivere en udvalgt løsningsmodel samt bedømmelseskriterier selvstændigt planlægge og gennemføre løsning ved brug af relevant videnskabelig litteratur på højt fagligt niveau behersker begreber, teori og metode baseret på litteratur og kan anvende disse på reflekteret vis til løsning af konkrete Informatikske problemer Kom petencer beherske it- udviklingssituationer, der er komplekse og som forudsætter nye løsningsmodeller De studerende udvikler i grupper å 2-6 studerende sin egen praksis portfolio. Emnerne herfor er vatgfrie, dog således at mindst tre af kerneområderne er dækket. Overordnet indhold. Kerneomrader inden for Informatik udgøres af emnerne systemudvikling, implementering, herunder forandringsledelse, evaluering af tt-anvendelser og IT sikkerhed. Undervisnings- og arbejdsform En projektportfolio er en samling af arbejder (tekster, programkode, modeller af data, arkitektur) på forskellige abstraktionslag knyttet til praktisk værkstedsorienteret eller øvelsesarbejde. Projektportfotien skat endvidere indeholde et reflektionsdokument, som går på tværs af kerneområderne. Refleksionsdokumentet er på 5 normatsider å 2400 anslag (inkl. mellemrum)pr. studerende i gruppen og knytter praktiske erfaringer sammen med relevant teori fra informatik kerneområde. Portefolien skat i øvrigt indeholde forside, indhotdsfortegnelse, titteraturliste og eventuelle bilag. Projektportfolien udføres normalt i en gruppe med 2-6 deltagere, men studietederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder portefolien alene. Emnet for portfolioarbejdet vælges af de studerende inden for kravene tit læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer, som Studienævnet har fastsat. Forudsætning for deltagelse Prøveform Ingen Mundtlig eksamen med udgangspunkt i Projektporttolio. Under prøven afsættes op tit 5 min, per studerende tit en selvvatgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles portfolioarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles arbejde og for vise deres faglige niveau i relation til det forventede tæringsudbytte. 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 1 eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter.4 eksaminader: 90 minutter 5 eksaminader: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Informatik kerneområde (Mandatory Core Topics - Informatics) (Informatik) Engelsk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om centrale teorier inden for kernefagområderne. Viden om kernetagområdernes metoder og teknikker til analyse af komplekse brugssituationer. Viden om kernetagområdernes metoder og teknikker til design at IT anvendelser, som er innovative og tilpasset brugernes behov og kompetencer. Færdigheder Læringsudbytte/ Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra bedømmelseskriterier fagområdet tit analyse at komplekse brugssituationer. Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker til design at IT-anvendelser, som er innovative og tilpasset brugernes behov og kompetencer. Kompetencer Kunne arbejde med IT-relaterede problemstiltinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Kerneområder inden for Informatik udgøres at emnerne systemudvikling, implementering, herunder torandringsledelse, evatuering at IT-anvendelser og IT sikkerhed. Overordnet indhold... Kurset indeholder en præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af viden inden tor centrale områder tor hvert at disse emner. Det konkrete indhold fremgår altid at kursus.ruc.dk. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsning med øvelser eller holdundervisning mm. Mundtlig eksamen Prøveform.. Eksaminationen varer 30 min, inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler tit eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen 16

17 Censur Ekstern Tite[ Type ECTS-normering Va[gfrit kursus (Informatik) Vaigkursus 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for Informatik. Et samlet overblik over og forståelse at de genereue principper bag områdets teori, metoder og teknologiske løsninger. Færdigheder Læringsudbytte/ Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra bed øm m elses kriterier fa go m rå det. Kom petencer Kunne arbejde med IT-relaterede problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Med det valgfri emne har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og Overordnet indhold løsriingsideer til egen praksis i relation til design og implementering at IT anvendelser. Emneområderne er f.eks. IT-strategi, IT-projektledelse, Sourcing at IT-projekter, T og enterprise arkitektur, Design og innovation i IT-organisationer. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Normalt holdundervisning, dvs, en blanding af læreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår at beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen. Eksaminationen varer 20 min, inkl. votering. Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Performance design og Informatik. Formål 3. semester har til formål at kvalificere den studerendes arbejde med tværvidenskabeligt design. Tværvidenskabelige designløsninger kan udarbejdes ved at tage kurserne Valgfrit emne + Design, med projektarbejde på Informatik, hvor der gives mulighed for at tagene kan tænkes sammen i projektarbejdet, med pertormance-design-kurserne som det metode- og virkefelts-understøttende fag. 3. semester har desuden til formål at udbygge den studerendes viden om design og implementering at IT-anvendelser. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering at IT-anvendelser. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: 17

18 Studieaktivitet Performance Design: Kursus: Valgfrit (5 ECTS) Workshop: Design (10 ECTS) Studieaktivitet Informatik: Enten: Projekt: Projektarbejde (15 ECTS) Eller: Praktik: Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Titel Design Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Obligatorisk workshop 10 ECTS Viden Den studerende opnår forskningsbaseret viden om skabende metoder inden for Performance Design. Den studerende opnår viden om højeste internationale forskning indenfor Performance Design Færdigheder Den studerende lærer at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabeligt forankrede metoder til konstruktivt skabende praksis. Læringsudbytte/ Den studerende opnår færdigheder i at præsentere og begrunde egen bedømmelseskriterier faglig profil og at gøre dette på et bevidst teoretisk og metodisk grundlag Kom petencer Den studerende udvikler kompetence til at indgå i samt planlægge og gennemføre komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingss itu ationer. Den studerende udvikler kompetence til at nytænke og problemløse. Den studerende trænes i selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Gennem kurset læses videnskabelig litteratur om designprocesser, metode og performance, og der arbejdes workshopbaseret med performance, metoder og Overordnet indhold. praksisser i et designforløb. løbet af kurset udvikler den studerende sin egen Performance Design-portfolio, baseret på tidligere arbejde på faget. En blanding af oplæg, workshops og præsentationer. Kursets arbejdsform, organisering og evaluering tilrettelægges i et samarbejde mellem undervisere og studerende. Den studerende skal forvente at holde mundtlige præsentationer i løbet af kurset, og kurset vil også indebære en række detafleveringer af skriftligt, visuelt og andet materiale. Undervisningen forudsætter en aktiv deltagelse at de studerende. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skal undervejs i undervisningsforløbet reflektere over eget arbejde og metodebrug, og skal skriftligt, visuelt, grafisk eller auditivt dokumentere og formidle dette. Prøveform 18

19 Kurset bestås ved at udarbejde egen Performance Design-portfolio og præsentere elementer herafmundtligt. Prøven er todelt: 1. Udarbejdelse at skriftlig portfolio 2. Præsentation Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ad 1: Udarbejdelse at skriftlig portfolio Den studerende udvikler i løbet af kurset sin egen Performance Design portfolio. Portfolio sammensættes at den studerende selv. Den skriftlige portfolio skal have et omfang på mellem 10 og 20 normalsider. En normalside er 2400 anslag (inkl mellemrum), eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. En portfolio er en samling af arbejder (tekster, produkter, procespapirer, (peer-) feedback ol.). Portfolio skal vise et udvalg af den studerendes arbejder, som f.eks. den studerendes designkoncepter, designprocesser og formidlingen af disse, samt argumentere for designets videnskabelige og praktiske kvaliteter. Udover et udvalg at arbejder og designprocesser skal portfolio også indeholde en refleksion og en selvvurdering i forhold til denne udvælgelse og i forhold til egen faglig profil. Endelig rummer portfolio den studerendes udpegning at bedømmelseskriterier for eget fagligt arbejde. Portfolio skal udformes i et konsistent og bevidst formsprog og fremvises i et relevant og reflekteret præsentationsformat. Den studerende kan lade multimedieelementer indgå i portfolio, fx visuel dokumentation af designaktiviteter eller produktioner. Ad 2: Præsentation I forbindelse med afslutning af kurset udvælger den studerende et eller flere aspekter af eget fagligt arbejde, som er dokumenteret i portfolio, og præsenterer dette. Præsentationsformatet kan fx være en performancepræsentation, en mundtlig præsentation af en performance, begivenhed, installation, udstilling, audio-visuel produktion eller andet. I forbindelse med præsentationen skal den studerende komme ind på de faglige bedømmelseskriterier for eget performance design arbejde, samt reflektere over egen faglig identitet og tæring. Omprøve: Hvis den studerende ikke får afleveret portfotio ellerikke deltager i den afsluttende præsentatation er omprøven en mundtlig prøve med udgangspunkt i portfolio. Eksamination inkl. votering i alt 30 min. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen TiteL VaI.gfrit emne (Performance design) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type Dansk Valg kursus. ECTS-normering 5 ECTS Viden Læringsudbytte/.... Viden om state-of-the-arts inden for det specifikke virkefelt, dets bedømmelseskriterier. historiske udvikling og aktuelle designpraksis. 19

20 Viden om de for virkefeltet relevante metoder og teorier. Viden om de for virkefeltet gældende medie- og formidlingsspecifikke pra ksisser. Færdigheder Designfærdigheder i at kunne koncipere, formidle, tilrettelægge, afvikle og evaluere design inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i at kunne omsætte teori inden for det specifikke virkefelt til egen designpraksis. Færdigheder i at anvende metoder inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i reflekteret og kritisk at udarbejde designløsninger på baggrund af viden om virkefeltets praksis. Kom petencer Kompetence til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre design og fagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for designløsningen. Kompetence til selvstændigt at tage stilling til muligheder og begrænsninger ved egen designpraksis og dens konsekvenser for specialisering inden for det specifikke virkefelt. Overordnet indhold. Valgfrit kursus udvikler den studerendes egen designpraksis, og understøtter gennem workshops, konceptudvikling, 1:1 designafprøvninger og intern feedback fra medstuderende og undervisere på området den studerendes evne til at eksperimentere og være nyskabende inden for det pågældende virkefelt.. Pa valgfrit kursus kan desuden gives mulighed for inddragelse og feedback fra eksperter og praktikere inden for virkefeltet for at understøtte arbejdsmarkedsrelevansen, problemorienteringen og anvendeligheden af den studerendes design. Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, øvelser og workshops, hvor den studerende gennem udvikling af egne designkoncepter kan afprøve metoder og viden inden for det specifikke virkefelt. Der arbejdes desuden med Undervisnings- og arbejdsform. studenterfeedback, hvor studerende i grupper eller enkeltvis giver respons på hinandens designløsninger med inddragelse af det på kurset relevante teori. Kurset bestås ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Foruden løbende deltagelse i diskussioner og øvelser, indebærer aktiv deltagelse udarbejdelse og fremlæggelse af opgaver der underbygger kursets konstruktivt-skabende formål. Det kan for eksempel være designkoncepter, bidrag til udstillinger, audiovisuelle produktioner, audiowalks, film, fotonarrativer, guidede ture, spil eller Lignende. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af indhold og mål, og fremgår af beskrivelsen af det konkrete kursus i kursus.ruc.dk Omprøve: Skriftlig opgave i form af en individuel bunden hjemmeopgave på mellem 5 og 6 normalsider (å 2400 tegn inkl, mellemrum), samt et refleksionspapir på 2-3 normalsider (å 2400 tegn inkl, mellemrum) over kursustemaets relation til Performance Design som forsknings- og praksistradition og sammenhængen mellem dette og de øvrige studieaktiviteter på semesteret. Den individuelle bundne hjemmeopgave afleveres 7 dage efter udlevering. Individuel Alle Bestået/Ikke bestået 20

21 Censur Ingen Titet Undervisningssprog Type ECTS-normering Videregående Informatikprojekt (Informatik) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om de nyeste teorier og metoder inden for det valgte informatiske fagområde. Færdigheder Beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en Læringsudbytte/ problemstilling inden for et udvalgt Informatik-område behandles. bedømmelseskriterier Definere og motivere valgte problemstilling samt selvstændigt planlægge og gennemføre løsning ved brug af relevant videnskabelig litteratur på et højt fagligt niveau. Kompetence Styre IT-udviklingssituationer, der er kompleks og forudsætter nye tøsningsmodellei-. Overordnet indhold. Projekt om et selvvalgt problem i relation til design og implementering af IT anvendelse i en kompleks sammenhæng. Projektet skal give den studerende.. lejlighed til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en kompleks problemstilling behandles. Undervisnings- og arbejdsform Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation). Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Prøveform Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte Hvis studielederen har godkendt at en studerende har arbejdet alene eller skal eksamineres alene, gennemføres den dog som en individuel prøve. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr 21

22 Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedø mm elses kriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Projektorienteret prakti kforlob (I nformatik) Praktikprojekt 15 ECTS Viden viden om teorier og metoder inden for et udvalgt Informatik fagområdeviden om hvordan fagets teorier og metoder anvendes i praksis Færdigheder Skat kunne anvende og vurdere fagets teorier og metoder til at løse konkrete Informatik opgaver i praksis Kom petencer Skal kunne reflektere over nødvendige faglige kompetencer til deltagelse i og løsning at konkrete Informatik problemstillinger i praksis Skal kunne reflektere over egen læreproces og hvordan hidtil opnået viden, færdigheder og kompetencer har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets problemstillinger Gennemførelse at praktik på en fagligt relevant arbejdsplads mhp. førstehåndskendskab tit typiske arbejdsopgaver, og mhp. nærmere erfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold i uddannelsen. Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten. tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer at de problemstillinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig tæring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning pa området. Praktikopholdet skal godkendes af studienævnet. Forud for praktikopholdet ansøger den studerende om forhåndsgodkendelse at praktikvirksomhed. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem praktikforløb og udarbejdelse af praktikprojektrapport opnår faglige Forudsætning for deltagelse kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal endvidere godkende, at praktikkens omfang er foreneligt med, at den studerende kan tager kurser svarende til 15 ECTS i samme semester. Godkendes ansøgningen, tildeler studietederen en vejleder. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumenation). Praktikrapporten har et anbefalet omfang at 30 normalsider, dog højst 45 normalsider. Hertil kommer eventuelt supplerende materiale som dokumenterer produkter og/eller processer. Dette kan have karakter at en portfolio med produk ter og/eller beskrivelser at processer der er blevet arbejdet med i det Prøveform. projektorienterede praktikforløb. Under den mundtlige prøve afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med atsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derud over som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse at eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at 22

23 demonstrere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. jjætpemidler til eksamen [Bedømmelse Censur Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern semester - specia [et Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Performance design og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Performance designs undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og retleksion over egen specialeundersogelses placering i det faglige telt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialet gennemføres som udgangspunkt i tilknytning til det faglige felt mellem de to kombinationsfag. Målet er, at den studerende i specialet anvender teorier og metoder på et højt fagligt niveau i arbejdet med en afgrænset problemstilling inden for det tværfaglige felt. Hvis den studerende, som en del at specialet, udvikler et design, produkt eller koncept, eller på anden vis bidrager til en produktion eller designproces, indgår dette i den samlede bedømmelse at specialet. Dette konstruktivt skabende arbejde skal være dokumenteret på en sådan måde, at bedømmelse heraf er mulig. Omfang Omtangskravene til specialet er sider normalsider å 2400 tegn (inkl, mellemrum) pr.side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Dette øges med 10 sider pr. studerende ud over én. Dvs to studerende afleverer mellem 50 og 90 normalsider, osv. Bedømmelse 23

24 og fastsættes medmindre Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af speciatet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmetsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skat det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold Lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuteringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af pravens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Isa mli ng/u d dannelse! 6.1 Ti[melding/frametd ing og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 SærLige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 FagLige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælge Is es kriterier: Lodtrækning 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 24

25 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår at universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en pâbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 KI.ageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eiler delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jt. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september Overgangsregler Ændringer af 1september 2016, træder i kraft 1september 2016 Godkendt i Studienævn for Kommunikationsfagene d. 31marts 2016 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august

26 9. Adgangskrav 91 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Performance design og Informatik, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Performance design og Informatik (cand.comm. i Performance design og Informatik). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Performance design og Informatik, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bacheloruddanne[ser Informatik og Kommunikation Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Informatik og Kommunikation Følgende uddannelser er adgangsgivende under forudsætninger af, at den studerende har taget Fagmodulkursus 4 (Performance Studier) på Performance Design og mindst et andet fagmodulkursus fra Kommunikation eller Performance Design som valgkurser: Informatik og Filosofi Informatik og Psykologi Informatik og Virksomhedsstudier Datalogi og Informatik Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Følgende uddannelser er adgangsgivende under forudsætninger af, at den studerende har taget Fagmodulkursus 4 (Performance Studier) på Performance Design og mindst et andet fagmodulkursus fra Kommunikation eller Performance Design som valgkurser: Politik og Administration og informatik Psykologi og Informatik 26

27 Erhvervsøkonomi 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) HA (it.) informationsteknologi Information Management Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Digitale Medier og Design Københavns Universitet (KU) Kommunikation og IT Syddansk Universitet (SDU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Aarhus Universitet (AU) Digital design; it, æstetik og interaktion Informationsvidenskab Aalborg Universitet (AAU) Art and Technology I nformationsteknologi II, Communication and New Media Kommunikation og digitale medier Medialogi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôdskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser 27

28 Når du har søgt, vil universitetet Lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig tit at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op tit 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachetorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 28