Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades"

Transkript

1 Grænser for restforurening med olie og benzin der kan efterlades Risikovurdering af restforurening med olie/benzin ved offentlig indsats efter jordforureningsloven Version 1.1.4

2 Rekvirent Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr Projektleder Ole Frimodt Kvalitetssikring Katerina Tsitonaki Faglig Medarbejder Nina Tuxen Revisionsnr. 3 Godkendt af OLF Udgivet Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Lotte Tombak () og Henrik Jannerup () 2/18

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Målrettet bagatelgrænsevurdering Lokaliteter, der kan indgå i bagatelgrænsevurderingen Betydningen af bagatelgrænser i forhold til kortlægning Beregningsværktøj Konceptuel model Minimum oplysningskrav for lokaliteterne Brugervejledning til regnearket Opstart Hjælpefunktion Input ark Historik Stofparametre Jordparametre-Dæklag-Magasin Andre parametre Fugacitet og masseberegning i kildeområdet Processer Valg af konservativ-faktor ved poreluftsmålinger Output ark Printing Konklusion Referencer /18

4 1 Indledning I forbindelse med oprydningssager på forurenede lokaliteter opstår der ofte situationer, hvor der efterlades større eller mindre forureninger. Erfaringen viser, at de sædvanlige JAGG beregninger, der laves for at vurdere den medfølgende risiko, i denne sammenhæng kan virke for konservative. Dette gælder i særdeleshed i forhold til grundvandet, hvor JAGG-resultatet kan give en overskridelse af kvalitetskriterierne uden at der reelt er en risiko forbundet med at lade forureningen ligge. Hidtidig praksis på området har været, at vurderingerne er blevet udført af forskellige rådgivere og forskellige sagsbehandlere i regionen uden fælles retningslinjer. ønsker med udviklingen af dette værktøj at vurderingen af risikoen for denne type restforureninger bliver vurderet mere ensartet. Rammerne for beregningsværktøjet: - Må kun anvendes ved velafgrænsede restforureninger med olie- og benzin - Er kun beregnet til sager, hvor oprydningsniveauet svarer til den offentlige indsats efter jordforureningsloven - Vurderer kun risiko for grundvand ikke indeklima og kontaktrisiko - Kan ikke anvendes i vurderingsgrundlaget for kortlægning efter jordforureningsloven selv om restforurening kan efterlades i forhold til grundvandet, kan restforureningen stadig blive kortlagt af hensyn til f.eks jordflytning og indeklima - Indregner ikke risikoen fra flere kilders samlede bidrag 1.1 Målrettet bagatelgrænsevurdering Beregningsværktøjet er målrettet olie- og benzinforureninger og heraf en eventuel afledt risiko for grundvand. Værktøjet omfatter ikke indeklima og kontaktrisiko. Vurderingen i forhold til indeklima laves fortsat ved hjælp af JAGG, mens vurderingen af kontaktrisikoen styres direkte af kvalitetskriterierne for jord. Bagatelgrænsevurderingen tager ikke hensyn til bidraget fra andre forureninger i lokalområdet. Kun risikoen fra en specifik restforurening vurderes. I forbindelse med vurderingen af restforureninger i forhold til bagatelgrænserne er det helt afgørende at: - Forureningen er afgrænset horisontalt og vertikalt - Forureningssammensætning er kendt og entydig - Koncentrationerne er kendte eller kan estimeres - At den efterladte mængde kan kvantificeres Herudover vil vurderingen af forureningen kræve direkte inddragelse af en række andre lokalitetsspecifikke data. Det høje dokumentationsniveau er typisk først opnået efter afgravning, og vil derfor ikke på forhånd godkende efterladning af restforureninger. 4/18

5 Værktøjet er forenklet og har en del begrænsninger, hvilket der skal tages hensyn til ift. den endelige risikovurdering: - Geologien er forenklet. Særlige transportmekanismer som sprækker i ler er der taget hensyn for på en simplistisk måde som kan afvige fra virkeligheden. Andre slags heterogeniteter fx sandlinser i ler er ikke medtaget. - Modellen antager en gennemsnitlig fordeling af forureningen på lokaliteten, ofte baseret på værdier, der indeholder store usikkerheder - Stoffernes opførsel er beregnet på basis af typiske sammensætninger for benzin og olie produkter, men vægtforholdene i en restforurening kan være anderledes. - Modellen antager at den eneste proces der forårsager massereduktion fra kilden er udvaskning og ser bort fra afdampning og nedbrydning i kilden - Modellen regner kun på residual fri fase, og kan ikke håndtere mobil fri fase - Værktøjet regner kun på grundvandsrisikoen. Fugacitetsberegningen i modellen giver mulighed for at beregne poreluftskoncentrationer der kan anvendes som input til JAGG. 1.2 Lokaliteter, der kan indgå i bagatelgrænsevurderingen Som beskrevet ligger fokus på restforureninger med højt dokumentationsniveau. Disse sager kunne f.eks. være restforureninger fra OM-sager og frivillige oprydninger. For sager, der er omfattet af påbud eller påbudslignende vilkår f.eks. 41 eller 48-sager, er det vigtigt at sikre, at de gennemførte tiltag lever op til rammerne om genopretning af oprindelig tilstand. Derfor kan der være sager af denne type, hvor forureninger fortsat skal fjernes i henhold til den aktuelle lovparagrafs intentioner. 1.3 Betydningen af bagatelgrænser i forhold til kortlægning Hvis en forurening ligger under bagatelgrænserne for hvornår der er risiko overfor grundvand, indeklima og kontakt, vil lokaliteten kun blive kortlagt af hensyn til, at der er ønske om at styre eventuelle jordstrømme fra ejendommen. 5/18

6 2 Beregningsværktøj Orbicon har i samarbejde med udarbejdet et regnearksbaseret værktøj, der kan anvendes til vurdering af grundvandsrisikoen relateret til en efterladt restforurening. Målet har været: At sikre en ensartet og systematisk vurdering af risiko i forhold til restforureninger At værktøjet skal være konservativt men indeholde muligheden for at vurdere risiko ved mindre konservative antagelser i forhold til fx nedbrydning og sorption At vurderingerne skal baseres på fluxberegninger, da det er fluxen der repræsenterer den reelle risiko At lave et simpelt og brugervenligt værktøj, der dog alligevel medtager de vigtigste processer og parametre At vurderinger kan udføres hurtigt Målgruppen for værktøjet er sagsbehandlere i regionen og rådgivere, der vurderer om en restforurening ligger under en bagatelgrænse i forhold til grundvandet, så yderligere tiltag ikke er nødvendig. I det følgende gennemgås de overordnede principper for værktøjet og i afsnit 3 ses en egentlig brugervejledning til værktøjet. De tekniske overvejelser, der ligger til grund for værktøjet, så som valg af modelstoffer, jordtyper antagelser og anvendte ligninger er beskrevet i bilag 2-4. Bilag 1 indeholder en symbolforklaring og bilag 5 et eksempel på en opdigtet sag, hvor beregningsværktøjet bliver brugt. 2.1 Konceptuel model Værktøjet anvendes til at vurdere risikoen overfor grundvandet fra en restforurening til vurdering af bagatelgrænser. I modsætning til JAGG, baserer beregningsværktøjet sig på flux (og dermed reel risiko), varighed og opblanding i indvindingsboring. Regnearket kan hjælpe til standardisering af vurderinger om bagatelgrænser. Modellen giver mulighed for at lave mere eller mindre konservative beregninger, da brugeren kan vælge processer som sorption og nedbrydning til og fra. Modellen er baseret på følgende konceptuel model, som vist i figur 2.1. Det antages at en restforurening er efterladt i den umættede zone (dæklaget). Restforureningen bliver udvasket med nedbøren og kan sive ned igennem dæklaget til grundvandsmagasinet, hvor det kan påvirke grundvandskvaliteten i en nedstrøms indvindingsboring. For at vurdere risikoen overfor grundvandet som en ressource, og ikke kun overfor en specifik indvindingsboring, er værktøjet udarbejdet, så det automatisk beregner for en fiktiv fremtidig indvindingsboring, der ligger meget tæt på forureningen: 10 m og med en pumperate på 1000 m 3 /året (svarende til forbruget for den mindste almene vandforsyning på 10 husstande). Værktøjet foretager også en JAGG beregning baseret på trin 1 hvor udvaskningen igennem dæklaget bliver opblandet i de øverste 0,25 m af grundvandsmagasinet. Fortyndingen i grundvandsmagasinet antages for ubetydelig i en afstand af 10 m. Værktøjet er programmeret til at vælge den laveste beregnede koncentration som output. 6/18

7 Der er også mulighed i modellen for at beregne risikoen overfor en specifik indvindingsboring, hvis der er særlige drikkevandsinteresser. Figur 2.1: Konceptuel model for beregningsværktøj 2.2 Minimum oplysningskrav for lokaliteterne Som nævnt i kapitel 1 er beregningsværktøjet mest egnet til forureninger med højt dokumentationsniveau. Det er vigtigt at: - Forureningen er afgrænset horisontalt og vertikalt - Forureningssammensætning er kendt og entydig - Koncentrationerne er kendte eller kan estimeres - At den efterladte mængde kan kvantificeres Det høje dokumentationsniveau er typisk først opnået efter afgravning, og vil derfor ikke på forhånd godkende efterladning af restforureninger. Herudover vil vurderingen af forureningen kræve direkte inddragelse af en række andre lokalitetsspecifikke data. Disse er: - Dybden hvor forureningen ligger (aftstand mellem bunden af forurening og terræn) - Dæklagets jordtype - Tykkelse af dæklag (den vertikale afstand fra bunden af forureningen til magasinet) - Grundvandsmagasinets jordtype - Størrelsen af det forurenede areal og total volumen af forurenet jord - Nettonedbør i området (kan indhentes fra JAGG) og den overordnede gradient i det primære magasin (kan indhentes fra JAGG-Screening) - Længden af forureningskilden langs grundvandsstrømningsretningen 7/18

8 3 Brugervejledning til regnearket Dette kapitel kan fungere som en brugervejledning til værktøjet. 3.1 Opstart Beregningsværktøjet er EXCEL baseret. Følgende trin skal gennemføres for at bruge regnearket. - Åbn mappen Bagatelgrænser - Aktiver makroer i dialog boksen (vælg med makroer/enable macros) - Gem som Bagatelgrænser_Sag fx Bagatelgraenser_Ringstedvej20 projektmappe med aktive makroer. Hvis regnearket ikke virker er det sandsynligvis fordi EXCELS sikkerhedsindstillinger ikke tillader makroer. I så tilfælde skal man justere sikkerhedsindstillinger i Excel (Funktioner Makro Sikkerhed sikkerhedsniveau vælg Mellem luk og genåbn filen). Regnearket indeholder udover en startside, tre ark med navne Input, Mellemresultater og Output som er videre beskrevet i følgende afsnit Hjælpefunktion Der er indbygget en hjælpefunktion i regnearket, i form af kommentarer som forklarer betydningen og funktionen af de forskellige parametre. Kommentarerne kan ses ved at klikke på de røde pile på hjørnet af hver celle (figur 3.1). Figur 3.1 Illustration af hjælpefunktionen I bilag 1 er vedlagt en symbolforklaring. 3.2 Input ark I dette ark (figur 3.2) skal brugeren indtaste alle nødvendige oplysninger for at modellen kan gennemføre de beregninger, der vil danne grundlag for risikovurderingen. Disse parametre gennemgås i det følgende. En række default parametre er tastet ind, men det anbefales at indtaste flest mulig lokalitetsspecifikke oplysninger. Det anbefales at læse følgende vejledning til Input arket første gang Beregningsværktøjet tages i brug. 8/18

9 Klik her for at komme til opslagstabellerne Skift faneblad for at se mellemresultater Klik her for at udskrive input data tabellen. Klik her for at se output Figur 3.2 Input ark Historik Det er nødvendigt at indtaste nogle få historiske oplysninger om lokaliteten. Det er også nødvendigt at vælge forureningstype (vælg mellem benzin, fyringsolie, diesel olie og renstof) (figur 3.3). Renstof betegner en forurening der hovedsagelig består af et enkelt stof, e.g. benzen, MTBE, muligvis fordi de andre stoffer er blevet fjernet eller nedbrudt. Stoffernes opførsel i jord og grundvand afhænger af hvilke blandingsforhold de befinder sig i, primært pga. ændringer i deres effektive opløselighed. For eksempel vil toluen opføre sig anderledes hvis det er del af et dieseloliespild, end hvis det er spildt som renstof. Valgmulighed renstof skal kun vælges, hvis det skønnes at over 80 % af forureningssammensætning består af dette stof alene. Renstof skal ikke vælges som forureningstype hvis total kulbrinte er valgt som forureningsstof. 9/18

10 Historik Sag Tankrup, Ringstedvej Årstal for seneste analyseresultat 2003 Årstal i dag 2008 Forureningstype (vælg mellem en blanding eller renstof Renstof Figur 3.3 Indtastning af historiske oplysninger og valg af primært forureningsstof Stofparametre Ofte vil man kun have kendskab til det totale kulbrinteindhold på en lokalitet, men regnearket kan (ligesom det er tilfældet med JAGG) kun regne på enkeltkomponenter. Som konsekvens heraf regnes i stedet på modelstoffer, der er karakteristiske for stofblandingen. Regnearket indeholder en række modelstoffer som ofte findes i forbindelse med benzin- og olieforureninger. Har man et specifikt ønske om at regne på et bestemt modelstof, kan det vælges fra rullemenuen. Alternativt kan totalkulbrinter i benzin eller olie vælges som stof, og afhængig af om man vælger benzin eller olie vil værktøjet herefter automatisk regne med et forudbestemt modelstof og dets fysisk-kemiske egenskaber. For benzin er der tale om n-butan /1/. For diesel og fyringsolie anbefales det at bruge 1,2,4-trimethylbenzen som modelstof for risikovurdering af grundvandet. I output fanebladet, er der tydeliggjort hvilket modelstof der er regnet for i hvert tilfælde. Hvis man har målinger af BTEXkomponenterne, anbefales det altid at regne på disse stoffer også. Baggrunden for valg af modelstofferne og deres egenskaber er yderligere diskuteret i Bilag 2.1. Når et stof er valgt hentes dets fysisk-kemiske parametre automatisk fra en tabel (figur 3.4). Figur 3.4 Input data for stofparametre. Stofparametrene er så vidt muligt indhentet fra JAGG s database Jordparametre-Dæklag-Magasin Der er forskellige jordtyper indbygget i modellen, som generelt er i overensstemmelse med JAGG. Øvrige jordparametre opdateres automatisk, efter valg at jordtypen er foretaget fra rullelisten (figur 3.6). Oplysninger om dæklagstypen og tykkelsen af dæklaget under forurening skal ideelt set indtastes på baggrund af lokale oplysninger. Hvis sådanne ikke haves i tilstrækkeligt omfang, kan man anvende kortene i bilag /18

11 Hvis dæklaget udelukkende består af ler er beregningen baseret på den antagelse at de øverste 10 m ler (målt fra terræn) er opsprækket, hvorfor transporttiden igennem dette lag er ubetydelig. Dette er gjort, for at sikre en konservativ beregning. I mange tilfælde vil dæklaget består af både ler og sand. Når sandlaget har en tykkelse på mere end 1 m skal brugeren tage stilling til hvilket lag er det beskyttende lag for magasinet og taste dette lag ind som dæklaget. Følgende tre eksempler illustrerer logikken med hensyn til valg af dæklag. 0 m u.t. Sandmodel m 2 3 m LER opsprækket Opsprækket lermodel m 2 LER opsprækket Kompliceret model m 2 LER opsprækket 10 m u.t. 15 m u.t. m 3 Indtast 3 m sand SAND MAGASIN m 1 m 2 Indtast 11 m ler Ikke opsprækket SAND MAGASIN m 7 m 2 m 3 Indtast 11 m ler SAND Ikke LER opsprækket MAGASIN I eksempel Sandmodel hvor dæklaget under forurening består af 3 m ler og 3 m sand. Hvis brugeren i eks. A taster 3 m ler i modellen, vil transporttiden i den umættede zone blive beregnet som nul og dermed vil sandlagets beskyttende effekt blive ignoreret. Derfor anbefales det i et sådan tilfælde at indtaste sand og sandets tykkelse som dæklag. I eksempel Opsprækket lermodel træffes magasinet først efter 15 m u.t, og dæklaget under forurening består at 11 m ler og (hvori de første 8 (fra 2-10 m u.t.) vil blive beregnet som opsprækket, og de efterfølgende 3 som ikke opsprækket) og et sandlag på 2 m. Det beskyttende lag i dette tilfælde er de nederste 3 m ler uden sprækker hvor transporttiden vil være meget højere end de underliggende 2 m sand. Derfor skal der tastes 11 m ler i modellen. Modellen vil automatisk regne transporttiden i de øverste 8 m ler som nul og basere beregningen på det 3 m ikke opsprækket lerlag. I den tredje eksempel Kompliceret model er geologien mere kompliceret da lerlaget afbrydes af et sandlag. Magasinet er dog beskyttet af det 3 m ikke opsprækket lerlag. For at beregningen baseres på det 3 m intakte lerlag, skal der tastes 11 m ler som dæklag (og ikke 10), da modellen altid regne med at de øverste 10 m ( målt fra terræn) ler er opsprækket. Nedenstående rutediagram beskriver en vejleding til indtastning af dæklag i beregningsværktøjet. Diagrammet kan også ses i værktøjet ved at klikke på knappen Se rutediagram (figur 3.5). 11/18

12 Hvis jordtypen er kalk i magasinet, er standardparametrene fra JAGG ændret, med henblik på at simulere, at strømningen altovervejende er relateret til den øverste opsprækkede del af kalken frem for at strømningen foregår i selve kalkmatricen. Således er den effektive porøsitet sat til et lille tal, men til gengæld er den hydrauliske ledningsevne i sprækkerne sat til en meget stor værdi. Bilag 2.2 giver overblik over hvilke typer jord, der er inkluderet i værktøjet. 12/18

13 Jordparametre - dæklag Se Rutediagram Jordtype Sand Revideret Luftvolumen, Vl,uz 0,3 - Vandvolumen, Vv,uz 0,15 - Jordvolumen, Vj,uz 0,55 - Volumenvægt, rho_b 1,4575 kg/l Indhold af org. kulstof, foc,uz 0,001 - Jordparametre - Magasin Jordtype Sand, fint Revideret Effektiv porositet, VV 0,2 - Volumenvægt, rho_b 1,46 kg/l Indhold af org. kulstof, foc 0,001 - Hydraulisk ledningsevne, K 0,0005 0,0005 m/s Figur 3.5 Input data for jordparametre Parametrene er så vidt muligt indhentet fra JAGG Andre parametre Disse parametre (se figur 3.6) definerer den konceptuelle model beregningerne bliver baseret på (se også kapitel 2). Regnearket indeholder nogle default parametre, men det anbefales at lokalitetsspecifikke værdier bruges, hvis de er kendte. Som et minimum, bør dybden hvor forurening ligger, tykkelse af dæklaget, areal, volumen af forurening, længden langs grundvandsstrømningsretningen være lokalitetsspecifikke. Information om nettonedbør kan indhentes fra JAGG eller fra DMU s hjemmeside mens den horisontale gradient kan aflæses fra potentialekortet som er udarbejdet for JAGG-SCREENING projektet /2/. Modellen er beregnet til at regne risikoen overfor grundvandet som en ressource ved at regne på fluxen til en fiktiv fremtidig indvindingsboring, der ligger meget tæt på forureningen: 10 m og med en pumperate på fx 1000 m 3 /året. Der er dog også mulighed i modellen for at regne risikoen overfor en specifik indvindingsboring Fugacitet og masseberegning i kildeområdet Denne funktion kan beregne forureningskoncentrationer i de forskellige faser (vand, jord og luft) i kildeområdet baseret på en enkelt indtastet input værdi. Forureningsmasse, vand-, jord-, eller luft koncentration kan bruges som input, men det er kun muligt at bruge en af disse værdier til hver beregning. Input til fugacitet beregninger SKAL tastes ind ved at klikke på felterne, som vist i figur /18

14 Andre parametre Gradient i magasinet, i 0,001 - Nettonedbør, N 300 mm/år Dybden hvor forurening ligger 10 m Tykkelse af dæklag under forurening, h 3 mut Nærmeste Vandværk Fakse vv Afstand til nærmeste vandværksboring, x 600 m Indvindingsmængde, Q ind m 3 /år Forurenet areal, A 900 m 2 Forurenet volumen, Vfor Klik her for at 1800 taste input m 3 Bredden, B værdier til fugacitets- 30 og m masseberegninger Fugacitets og masseberegning i kildeområdet Se kommentar Luftkoncentration Forureningsmasse Jord-koncentration Vand-koncentration Forureningsmasse, M 0,49 kg Jordkoncentration, Ct,for 0,17 mg/kg Vandkoncentration, Cv,for 0,90 mg/l Luftkoncentration, Cl,for 20,70 mg/m3 Er der fri fase? Nej Figur 3.6 Input til fugacitets og masseberegninger I de tilfælde hvor mere end en værdi er kendt, skal brugeren vælge den værdi som er kendt med højest sikkerhed eller som er mest relevant for risikovurderingen. Det anbefales generelt at bruge vandkoncentrationer så længe der findes målte værdier. Det skal dog bemærkes, at når masseberegningen baseres på vandkoncentrationen kan forureningsmassen blive underestimeret. Dette har dog ingen betydning for hvilke koncentration der kan forekomme i det primære magasin, men kun for hvor længe det vil tage for at forureningsmassen bliver udvasket, og dermed udgøre en potentiel risiko. Hvis totalkubrinter er valgt som modelstof, anbefales det at nedjustere den målte værdi ved at gange med en omregningsfaktor (figur 3.7) når der regnes fra jordkoncentration (eller masse baseret på jordkoncentrationer) til vandkoncentration. Dette gøres for at tage hensyn til at kun en del af disse kulbrinter er mobile og kan udgøre en risiko for grundvandet. Regnearket giver besked om hvilken omregningsfaktor, der skal bruges. Grundlaget for omregningsfaktorer er beskrevet i bilag 2. Beregningen tager hensyn til eventuel tilstedeværelse af fri fase. 14/18

15 Figur 3.7 Besked om brug af omregningsfaktor for indtastning af total kulbrinte forureningsmasse/koncentration Processer Her er der mulighed for at vælge processer som nedbrydning eller sorption til og fra (figur 3.8). Det anbefales at inkludere begge disse processer med mindre der er et specifikt grundlag for at vælge dem fra. Da dæklaget i tilfælde af jordtypen ler pr. definition opfattes som opsprækket i de øverste 10 m, og opholdstiden dermed sættes til 0, vil der ingen nedbrydning ske i de øverste 10 m. Da nedbrydningsraterne for modelstoffer i de øvrige zoner endvidere er valgt meget konservative, vil beregninger, der inkluderer nedbrydning stadigvæk være konservative. Figur 3.8 Valg af processer Valg af konservativ-faktor ved poreluftsmålinger Erfaring har vist at poreluftsmålinger kan indeholde store usikkerheder. Hvis beregningerne er baseret på målte luftkoncentrationer, er der dermed risiko for at underestimere (og overestimere) forureningsfluxene. For at være sikker på at lave et konservativt estimat, anbefales det derfor at bruge en konservativ sikkerhedsfaktor på 100, hvis poreluftsmålinger bliver brugt som input til fugacitetsberegningerne. Dette gøres ved at vælge Luftkoncentration fra rullelisten som vist på figur 3.9. Figur 3.9 Valg af konservativ faktor 3.3 Output ark I bilag 5 fremgår det, hvad man kan se af arkene Mellemresultater. Output arkene viser resultaterne af fluxberegningerne i form af max. flux (g/år), max. koncentration (µg/l og grænseværdi for hhv. fiktiv og aktuel indvindingsboring (inkl vandværksnavn), se figur /18

16 Figur 3.10 Output grundvand For den fiktive indvindingsboring (grundvandsressourcen) er koncentrationsværdien den mindste af to beregninger: - En beregning for en fiktiv indvindingsboring 10 m nedstrøms, Q=1000 m 3 /år (flux er styrende for beregningen) - Beregning baseret på JAGG trin 1 (koncentration er styrende for beregningen) For den aktuelle indvindingsboring foretages der ikke en JAGG beregning, da det ønskede output er den aktuelle koncentration på vandværket. De vigtigste antagelser (modelstof, medregning af nedbrydning, JAGG eller bagatel beregning) for beregningen er vist på output arket. Modellen regner kun forureningsflux til det primære grundvandsmagasin for den nuværende situation (fra i dag og i fremtiden). Modellen tager ikke den historiske flux i betragtning da formålet er, at beregne om den nuværende efterladte forurening kan udgøre en risiko og skal fjernes. 3.4 Printing Det er muligt at udskrive Input, Output og mellemresultaterne arkene. Der en indbygget en udskrivningsfunktion som sørger for at udskrivningsark bliver pæne og at alle relevante data er samlet på en side. Derfor anbefales det at man benytter denne funktion ved at trykke på de grønne knapper (se fx figur 3.10) på arkene. 16/18

17 4 Konklusion Beregningsværktøjet giver mulighed for et ensartet og sikkert grundlag for at vurdere risikoen overfor grundvand fra benzin og olie restforureninger. Risikovurderingen er baseret på en række konservative antagelser og vurderes derfor at være rimelig sikker. Dette værktøj kan dermed bruges til at lave en grovsortering af sager fordelt mellem restforureninger, der ikke udgør en risiko og sager, hvor der skal laves en mere detaljeret risikovurdering/undersøgelser. Værktøjet giver mulighed for at regne risikoen overfor en specifik indvindingsboring eller grundvandsressourcen både på nuværende tidspunkt og i fremtiden. Værktøjet er forenklet og har en del begrænsninger, hvilket der skal tages hensyn til ift. den endelige risikovurdering: - Geologien er forenklet. Særlige transportmekanismer som sprækker i ler er der taget hensyn for på en simplistisk måde som kan afvige fra virkeligheden. Andre slags heterogeniteter fx sandlinser i ler er ikke medtaget. - Modellen antager en gennemsnitlig fordeling af forureningen på lokaliteten, ofte baseret på værdier, der indeholder store usikkerheder - Stoffernes opførsel er beregnet på basis af typiske sammensætninger for benzin og olie produkter, men vægtforholdene i en restforurening kan være anderledes. - Modellen antager at den eneste proces der forårsager massereduktion fra kilden er udvaskning og ser bort fra afdampning og nedbrydning i kilden - Værktøjet regner kun på grundvandsrisikoen. Fugacitetsberegningen i modellen giver mulighed for at beregne poreluftskoncentrationer der kan anvendes som input til JAGG. I bilag 6 er værktøjet testet for en række sager, ligesom en opdigtet sag er gennemgået som eksempel. 17/18

18 5 Referencer /1/ Andersen, L., Broholm, K., og Grøn C., Sammensætning af olie og benzin Kemiske profiler til brug for risikovurdering, DHI, Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr /2/ Orbicon 2008, JAGG-Screening,, december 2008 version /18

19 Bilag 1- Symbolforklaring Symbol Enhed Forklaring M f Kg forureningsmasse V for m 3 total volumen af forurenet område ρ b kg/l jordens volumenvægt mg/kgts total forureningskoncentration målt i en jordprøve, angivet i mg/kg TS C t V v (-) det vandmættede porevolumen/total volumen V l, (-) det luftmættede porevolumen/total volumen V j (-) volumen af tør jord/total volumen C f,vand mg/l forureningskoncentration i vand mg/kg TS forureningskoncentration i jord (stof sorberet på jordpartikler/kg tør stof) C f, jord C f,luft mg/m 3 forureningskoncentration i poreluft K d l/kg Jord-vand fordelingskoefficient K d uz umættet zone (dæklaget) mz mættet zone f oc (-) indhold af organisk kulstof K H (-) dimensionløs Henry s konstant K oc l/kg Organisk kulstof/vand fordelings koefficient R (-) Retardationsfaktor ε (-) den effektive porøsitet J udv g/år Udvaskningsflux D g m 2 /år Et stofs diffusionskoefficient i luft N Mm Nettonedbør t udv År Udvaskningstid A m 2 areal af det forurenede område h M tykkelse af dæklag: afstanden fra bunden af forureningen til toppen af magasinet z M Dybden af forureningen under terræn u m/år Porevandshastighed k1 år ordens nedbrydningsrate J mz g/år forureningsflux til magasinet J ind g/år forureningsflux til indvindingsboring C ind µg/l forureningskoncentration i det oppumpede vand i indvindingsboringen

20 Bilag Modelstoffer Regnearket indeholder en række modelstoffer, der ofte er fundet i forbindelse med olie og benzinforureninger som vist i tabel 1. Alternativt kan totalkulbrinter vælges som stof, og afhængig af om man vælger benzin eller olie vil programmet herefter automatisk regne med et forudbestemt modelstof og dets fysisk-kemiske egenskaber. For benzin er der tale om n-butan, hvilket er både mobilt og flygtigt. For diesel og fyringsolie er det valgt at bruge 1,2,4-trimethylbenzen. 1,2,4- trimethylbenzen har en høj opløselighed i forhold til andre oliestoffer og repræsenterer den mobile/opløselige del af en diesel/olie forurening. Når der regnes på vandkoncentrationer repræsenterer trimethylbenzen 100 % af den målte forurening. Når beregningen er baseret på jordkoncentrationer skal input-værdien (jordkoncentration/masse) ganges med 0,1, for at korrigere forureningsmassen, således at den svarer til den mobile del af forureningen. Beregning for de forskellige modelstoffer sker automatisk i regnearket. I output arkene er der tydeliggjort hvilket modelstof der er regnet for i hvert tilfælde. Generelt er valget af modelstoffer en stor udfordring, da et modelstof skal være: Repræsentativt for forurening sammensætningen Egnet til at en konservativ risikovurdering ift. grundvand. Dvs. at stoffet skal være mobilt. Stoffets nedbydelighed skal være repræsentativ Det er meget svært at finde et stof der besidder alle ovenstående egenskaber. Miljøstyrelsen har udarbejdet en rapport om emnet (Miljøprojekt nr. 1220) der illustrerer vanskeligheden af denne opgave. Deres konklusion var at intet stof var velegnet som modelstof. De valgte derfor at opstille forskellige profiler for forskellige typer benzin. Hver profil bestod af 15 modelstoffer. Da beregningsværktøjet er bygget til at lave en hurtig risikovurdering på et enkelt og begrænset datagrundlag, er det ikke hensigtsmæssigt at bruge profiler. Vi har afprøvet modellen med tre forskellige geologiske scenarier hvor vi har testet m-xylen som modelstof til en benzinforurening ift n-butan. Geologien er afgørende for hvor stor indflydelse sorption og nedbrydning får i det endelige resultat. For eksempel, hvis strømningshastigheden er høj, kan en mindre andel af stoffet blive nedbrudt i løbet af transporttiden til indvindingen. Det kan ikke siges at m-xylen eller n-butan førte konsekvent til mere konservative resultater (større risiko for grundvand). Resultatet af afprøvningen viste at: 1. m-xylen giver poreluftskoncentrationer ca 10 gange mindre end butan 2. m-xylen er meget mindre nedbrydelig i dæklaget (under aerobe forhold) end butan, hvilket resulterer i en mere langvarende risiko for grundvandet. På den anden side er m-xylen mere nedbrydelig i magasinet (anaerobe forhold), hvilket kan betyde en mindre indvindingskoncentration end n-butan afhængigt af transporttiden i magasinet. Nedbrydning har en rigtig stor betydning for risikovurderingen, og vi vurderer at hvis der vælges et unedbrydelig stof som modelstof, vil risikoen blive overvurderet. Derudover mener vi ikke, at det er hensigtsmæssigt at have forskellige stoffer for ny og gammel benzin. Da bagatelværktøjet beregner fremtidig risiko, ville en ny benzin forurening være gammel efter år og kræver derfor beregning med det gamle modelstof. Vi vurderer stadig at n-butan er en god kandidat for modelstof. N-butan har en opløselighed, der ligger tæt på det tidligere brugte 1,2,4 trimethylbenzen, og er samtidigt mere flygtig. I forhold til den målte totalkulbrinte koncentration i jorden, vil en typisk benzinblanding kun indeholde 30 % mobile stoffer, der udgør en grundvandsrisiko. Derfor anbefales det at omregne Input koncentrationen til 0,3*værdien, for ikke at overestimere risikoen. Ligeledes vil en typisk

Rekvirent. Rådgiver. Region Sjælland. Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr. 36408011 Projektleder Ole Frimodt. Faglig

Rekvirent. Rådgiver. Region Sjælland. Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr. 36408011 Projektleder Ole Frimodt. Faglig Bagatelgrænser Risikovurdering af restforurening med olie/benzin ved offentlig indsats efter jordforureningsloven 01-09-2009 Version 1.1.4 1/18 Rekvirent Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 Sagsnr. 36408011

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD

VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD For Miljøstyrelsen Agern Allé 5 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel: +45 4516 9200 Support: +45 4516 9316 Fax: +45 4516 9292 Manual

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015 Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 - Af checklisten fremgår, hvad der skal være udfyldt i JAR. Lokalitetslaget - Stamdata Journalnummer Lokalitetsnavn Hovedsagsbehandler Øvrige

Læs mere

D.K.R. Huse Aps. Etablering af støjvold med forurenet klasse 3 jord på Rødhøjvej i Korsør Kommune

D.K.R. Huse Aps. Etablering af støjvold med forurenet klasse 3 jord på Rødhøjvej i Korsør Kommune D.K.R. Huse Aps. Etablering af støjvold med forurenet klasse 3 jord på Rødhøjvej i Korsør Kommune Til Vestsjællands Amt Fra Søren Helt Jessen Sag 364-06095 Dato 24. oktober 2006 Projektleder Søren Helt

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0. Miljøprojekt nr. 1508, 2013

Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0. Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Titel: Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 Forfattere: NIRAS A/S Falkenberg, J.A. Haudrup Milwertz, T. Nielsen, A.

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Projektleder Steen Kofoed Munch, Orbicon Nina Tuxen, Orbicon Seniorforsker Knud Erik Klint, GEUS Henriette Kerrn-Jespersen, Region

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Indsamling og vurdering af data til risikovurdering i JAGG-modellen

Indsamling og vurdering af data til risikovurdering i JAGG-modellen Indsamling og vurdering af data til risikovurdering i JAGG-modellen Teknik og Administration Nr. 1 2005 2 Indhold 1 Indledning...7 2 Fugacitetsprincippet...9 2.1 Relative volumenandele af luft V L, vand

Læs mere

RISIKOBEREGNING MED BRIBE FOR BNBO ROSKILDE KOMMUNE

RISIKOBEREGNING MED BRIBE FOR BNBO ROSKILDE KOMMUNE RISIKOBEREGNING MED BRIBE FOR BNBO ROSKILDE KOMMUNE Bilag 2 RISIKOBEREGNING MED BRIBE FOR BNBO ROSKILDE KOMMUNE Revision 01 Dato 06-02-2014 Udarbejdet af Flemming Damgaard Christensen Kontrolleret af Marlene

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 151-00015

Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 151-00015 Region Hovedstaden Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 5-0005 Fastlæggelse af indsatsområde til afværgeforanstaltninger November 0 COWI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 Telefax 45 97 www.cowi.dk

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l RISIKOVURDERING Til vurering af om tungmetaller og PAHér kan ugøre en risiko for grunvanet er er i et følgene gennemført beregninger af inholet af stoffer, er teoretisk kan uvaskes af klasse 2 og 3 jor

Læs mere

[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse]

[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] [XXX] Dato Sagsbehandler J.nr. 2012 saril [xxxxxx-xxxx] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] Den 3. januar 2011 meddelte Frederikssund Kommune påbud om undersøgelser af olieforureningen

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Vejledning nr. 2 2009. Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke

Vejledning nr. 2 2009. Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke Vejledning nr. 2 2009 Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke Set fra den kommunale synsvinkel - Vær opmærksom på at vejledningen også er ny for os Hvem og hvorfor Hvem: Line Hyldahl-Rishøj

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5. Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning

Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning - Data fødes i felten Poul Larsen, Projektleder, Ph.D. DMR A/S Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D. DMR A/S Hanne Østergaard, Civilingeniør, Region

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Manual for program til risikovurdering JAGG 2.1

Manual for program til risikovurdering JAGG 2.1 Manual for program til risikovurdering JAGG 2.1 Miljøprojekt nr. 1880 September 2016 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Falkenberg, J.A., Haudrup Milwertz, T., Nielsen, A. og Wodschow, N., NIRAS A/S Andersen,

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Geologi og hydrogeologi 2 2.1 Geologi 2 2.

19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Geologi og hydrogeologi 2 2.1 Geologi 2 2. HØJE TAASTRUP FJERNVARME AMBA 19 TILLADELSE - SOLVARMEANLÆG, FLØNG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk RISIKOVURDERING - OKTOBER 2014 INDHOLD 1

Læs mere

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6 Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger Miljøprojekt nr. 1573, 2014 Titel: Jordforureningers påvirkning

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Jordforureningers påvirkning af overfladevand Jordforureningers påvirkning af overfladevand Analyse og vurdering af screeningsværktøjets parameterværdier til optimering af regionernes indsats Miljøprojekt nr. 1789, 2015 Titel: Jordforureningers påvirkning

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

ERFARINGER MED VILLATANKVEJLEDNINGEN - STYRKER OG SVAGHEDER

ERFARINGER MED VILLATANKVEJLEDNINGEN - STYRKER OG SVAGHEDER ERFARINGER MED VILLATANKVEJLEDNINGEN - STYRKER OG SVAGHEDER Sektionsleder, Jacob Heggelund Christiansen "Niels Bohr siger jeg er villatankekspert" 1 Indhold Baggrund Statistik før og efter vejledningen

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015.

Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015. Center for Regional Udvikling Enhed for Jordforurening Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015.

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

JAR kommune minimanual. Ver 2.1 2. juli 2009

JAR kommune minimanual. Ver 2.1 2. juli 2009 JAR kommune minimanual Ver 2.1 2. juli 2009 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Generelt om navigering...3 GEM og GODKEND knapperne...4 Startsiden...4 Søg efter en kortlagt grund...4 Opret ny lokalitet...5

Læs mere

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen. Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

Læs mere