NOTAT Ø Nøgletalsanalyse 2017

Transkript

1 NOTAT Ø Nøgletalsanalyse 2017

2 Indhold Indledning... 4 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)... 4 Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal... 5 Sammenfatning... 6 Det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften strukturel balance... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet... 8 Anlægsudgifter... 8 Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder... 9 Det skattefinansierede resultat Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Udgiftsbehov Sammenfattende om ressourcegrundlag og udgiftsbehov Beskatningsniveau Gæld og likviditet Langfristet gæld Likviditet/kassebeholdning Driftsudgifter Driftsudgifternes sammensætning Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter 16 pct. af driftsudgifterne Forsikrede ledige 3 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Ældreboliger Uddannelsesudvalget Skole- og fritidstilbud Dagtilbud Børn og unge med særlige behov Fritidsudvalget Sundhedsudvalget Voksne med særlige behov Sundhed og forebyggelse Velfærdsudvalget Førtidspension Ældreområdet Vækstudvalget /49

3 Kontanthjælp Sygedagpenge Forsikrede ledige (A-dagpenge) Økonomiudvalget /49

4 Indledning I nærværende notat sammenlignes Frederikssund med landsgennemsnittet (landet), Region Hovedstaden (regionen) og med en statistisk sammenlignelig gruppe af kommuner (gruppen) i forhold til en lang række nøgletal. Sammenligningsgrupperne varierer alt efter hvilket område, der sammenlignes: Generelle nøgletal sociale forhold mv. Børnepasning Folkeskole Ældre Kontanthjælp Sygedagpenge Halsnæs Solrød Fredensborg Fredensborg Billund Høje-Taastrup Brøndby Køge Furesø Køge Greve Hvidovre Rødovre Ishøj Billund Gribskov Fredensborg Glostrup Tårnby Egedal Frederiksberg Halsnæs Gribskov Køge Egedal Hillerød Dragør Høje-Taastrup Frederiksberg Ishøj Fredensborg Frederiksberg Køge Furesø Gladsaxe Tårnby Høje-Taastrup Gribskov Greve Roskilde Køge Brøndby Gribskov Halsnæs Helsingør Dragør Tårnby Halsnæs Furesø Greve København Hillerød Helsingør Billund Ballerup Fredensborg Gladsaxe Billund Halsnæs Greve Hvidovre Vallensbæk Ballerup Hvidovre Hillerød Albertslund Halsnæs Helsingør Høje-Taastrup Høje-Taastrup Herlev Gladsaxe Tårnby Børn og unge Voksne med Sundhed og Førtidspension med særlige behov særlige behov Fritid Administration forebyggelse Roskilde Gladsaxe Hørsholm Frederiksberg Tårnby Dragør Greve Greve Allerød Egedal Furesø Roskilde Fredensborg København Solrød Allerød Gladsaxe Billund København Glostrup Dragør Gribskov Helsingør København Gribskov Tårnby Rudersdal Billund Hillerød Frederiksberg Tårnby Fredensborg Egedal Solrød Greve Rudersdal Gladsaxe Herlev Vallensbæk Dragør Dragør Køge Køge Hvidovre Gentofte Hørsholm Lyngby-Taarbæk Helsingør Helsingør Furesø Solrød Greve Herlev Rødovre Lyngby-Taarbæk Hvidovre Furesø Rødovre Ballerup Køge Gribskov Glostrup Høje-Taastrup Billund Fredensborg Hvidovre Gribskov Gribskov Tårnby Køge Rødovre Hørsholm Fredensborg Høje-Taastrup Høje-Taastrup Halsnæs Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne) Som nævnt sammenlignes Frederikssund bl.a. med en sammenligningsgruppe (gruppen). Sammenligningen sker i forhold til såvel finansielle som driftsmæssige nøgletal. Sammenligningen med gruppen er særlig relevant, idet Frederikssund sammenlignes med de kommuner, der ligner os mest muligt på de respektive områder. I forhold til de finansielle og mere overordnede nøgletal dannes grupperne efter kommunernes ressourcepres og indbyggertal, mens grupperne under de forskellige driftsområder dannes efter ressourcepres og udgiftsbehov. Princippet i forhold til inddelingen i grupper under driftsområderne er, at den enkelte kommune først kategoriseres som havende lavt, moderat eller højt ressourcepres (forhold mellem ressourcegrundlag og udgiftsbehov). Herefter 4/49

5 fordeles kommunerne inden for disse tre kategorier efter udgiftsbehov på det enkelte driftsområde. Dannelse af grupperne er baseret på regnskabstal for Forklaringsgrad Inden for hvert driftsområde har Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), der er ansvarlig for ECOnøgletallene, estimeret en forklaringsgrad, som udtrykker i hvor høj grad, det er muligt at forudsige kommunernes udgiftsniveau på baggrund af objektive kriterier på det pågældende driftsområde. En høj forklaringsgrad på et driftsområde vil således betyde, at det alt andet lige er muligt at lave grupper, hvor kommunerne ligner hinanden relativt meget igen på baggrund af de objektive kriterier, der opereres med. Dermed bør det alt andet lige være muligt for en konkret kommune at nærme sig kommunens gennemsnit. En lav forklaringsgrad på et driftsområde betyder omvendt, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner hinanden i et mere beskedent omfang, hvorfor man skal være mere varsom med at konkludere, at den enkelte kommune kan nærme sig gruppens gennemsnit. Disse overvejelser fører frem til nogle mere generelle betragtninger vedrørende anvendelsen af økonomiske nøgletal. Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal Man kan: danne sig et overblik øge bevidstheden om, hvilke rammer kommunens strukturelle rammebetingelser sætter for kommunens virke gøre politikere og embedsmænd bevidste om, hvordan den økonomiske situation ser ud i kommunen give bevidsthed om kommunens udgiftspolitiske prioriteringer benytte dem som udgangspunkt for at formulere spørgsmål om, hvorfor man befinder sig i den aktuelle situation og om det rimelige heri benytte dem til at identificere områder, hvor nærmere analyser kunne være formålstjenelige men man bør være forsigtig med, at: skære ned eller opprioritere automatisk opfatte gennemsnittet som det rigtige drage konklusioner om produktivitet og effektivitet på grundlag af nøgletal for udgifter og monetært serviceniveau sætte lighedstegn mellem kvantitet og kvalitet Generelt vil det være sådan, at for årene frem til og med 2016 anvendes faktiske regnskabstal, mens data for 2017 udgøres af oprindelige budgettal de er altså ikke korrigeret for ændringer i løbet af /49

6 Sammenfatning Frederikssund bør have de laveste nettodriftsudgifter ved sammenligning med de tre øvrige grupper for at opretholde en strukturel driftsbalance. Det skyldes, at Frederikssunds ressourcegrundlag er det laveste blandt alle grupperne. Frederikssund har med andre ord færre indtægter i form af skatter, tilskud og udligning end de tre øvrige grupper. Samtidig har Frederikssund det laveste udgiftsniveau blandt alle grupperne. Der er således heller ikke noget i kommunes rammevilkår, der tilsiger et højere udgiftsniveau end nogle af de tre øvrige grupper. På trods heraf har Frederikssund siden 2013 haft flere nettodriftsudgifter pr. indbygger end landet, mens gruppen og regionen ligger på et endnu højere niveau. Det er ikke hensigtsmæssigt, at Frederikssund har et højere udgiftsniveau end landet, idet kommunen risikerer at sætte den strukturelle driftsbalance over styr, hvilket vil betyde, at kassen tømmes indenfor en relativ kort årrække. For at bevare kommunes frihedsgrader i forhold til serviceniveauer, anlægsniveau mv. er det af afgørende betydning, at den strukturelle driftsbalance genoprettes. Derfor arbejdes der pt. intensivt med projekter på de områder, hvor kommunen er udfordret: Specialundervisningsområdet Børn og unge med særlige behov Voksne med særlig behov Formålet med disse projekter er at skabe en varig balance mellem udgifter og ressourcer ved at have fokus på organisering, tilbudsvifter, kultur osv. Desuden er der fokus på ældreområdet, hvor Frederikssund ellers har haft et relativt lavt udgiftsniveau i de foregående år, nu hvor den demografiske udvikling i kommunen skaber et betydeligt udgiftspres i de kommende år. Omvendt har Frederiksund relativt lave overførselsudgifter, hvilket skyldes, at kommunen generelt er bedre til at undgå at borgerne kommer på offentlig forsørgelse end de tre øvrige grupper, og derved bliver overkompenseret i bloktilskuddet. 6/49

7 Det skattefinansierede område Overskud på driften strukturel balance Det er væsentligt for en kommune, der hverken har stor gæld eller stor formue, at det samlede resultat er i balance over årene således, at der ikke sker en utilsigtet gældsætning eller formueopbygning. Dette forhold er afspejlet i Frederikssunds økonomiske politik, hvoraf der fremgår følgende: Det strukturelle overskud er udtryk for, hvordan balancen mellem kommunens nettodriftsindtægter og nettodriftsudgifter er. Målsætningen er, at det strukturelle overskud er tilstrækkeligt stort til, at afholde anlægsudgifter, lån, afdrag, finansforskydninger og renteudgifter uden kassetræk. Den økonomiske politik er i tråd med budgetloven fra 2012, som er udtryk for en ny og mere langsigtet måde at styre den offentlige økonomi på. I loven er der således opstillet et balancekrav til kommunernes budgetter, der har været gældende siden Grundlæggende betyder kravet, at der i budgettet skal være overskud på den ordinære drift, hvorefter det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved likviditetsforbrug eller gældssætning. Efter at alle grupper oplevede en styrkelse i forhold til den ordinære drift frem mod 2013 er det generelle billede, at det ordinære driftsresultat har været faldende herefter. Dette har særligt været tilfældet i Frederikssund kommune, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at Frederikssund i 2015 modsætning til de foregående år anvendte hele servicerammen. I anden halvdel af 2016, var der indikatorer på at forbruget ikke ville holde sig inden for servicerammen, men på grund af en fælles indsats i organisationen, endte 2016 med en overholdelse af servicerammen. Driftsresultat af det skattefinansierede område pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /49

8 Driftsresultat af det skattefinansierede område pr. indbygger 2017-priser Kilde: Graf Muligheder for at ændre driftsresultatet Såfremt der er et ønske om at ændre overskuddet på driften, er én mulighed at rette fokus mod indtægterne i form af udskrivningsprocent, grundskyldpromille og dækningsafgift. En anden mulighed er at arbejde med effektiviseringer og serviceniveau på udgiftssiden, hvilket Frederikssund i høj grad har taget fat på. I budget 2017 er der således besluttet betydelige effektiviseringer i 2017 og frem. Såvel indtægtssiden som udgiftssiden beskrives nærmere i det følgende. Anlægsudgifter Overskuddet på driften skal som nævnt bl.a. finansiere anlægsudgifter. Anlægsudgifterne kan svinge en del mellem årene, og skal ikke nødvendigvis kunne dækkes af driftsoverskuddet i det enkelte år. Såfremt der er likviditet til det, kan anlægsinvesteringer finansieres af kassebeholdningen. Af Frederikssunds økonomiske politik fremgår følgende vedrørende anlæg: Der skal foretages renoveringer og bygges nyt i et omfang, der sikrer, at kommunens bygninger, veje mv. samlet set holder deres værdi i det omfang det strukturelle overskud, likviditet mv. tillader det. Skattefinansierede nettoanlægsudgifter pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /49

9 Skattefinansierede nettoanlægsanlægsudgifter pr. indbygger 2017-priser Kilde: Graf Det bemærkes, at tabel og graf er eksklusiv ældreboliger og jordforsyning, hvorfor det ikke er samtlige udgifter og indtægter vedr. Vinge, der indgår grafen. Af grafen fremgår de skattefinansierede nettoanlægsudgifter altså anlægsudgifter fratrukket anlægsindtægter. Det fremgår, at Frederikssund frem til og med 2014 havde de laveste nettoanlægsudgifter. Fra 2014 til 2015 ses imidlertid en markant stigning i Frederikssund, hvorefter kommunen ligger højere end både gruppen og regionen. Denne stigning skyldes et generelt højt anlægsniveau, hvoraf nogle af de største projekter er renoveringen af Ådalen Skole og tilbagekøb vedr. gadebelysning. Desuden blev alle de budgetterede anlægsudgifter i modsætning til de foregående år anvendt i I 2016 havde kommunen det højeste anlægsniveau, som indeholdte store investeringer i køb af jord ved Vinge, den videre renovering af Ådalen Skolen samt udskiftning af belysningsarmaturer i forbindelse med tilbagekøbet af gadebelysning. I 2017 forventes kommunen igen at have det laveste anlægsniveau, som hovedsagelig skyldes en stor indtægt i forbindelse med salg af tidligere Oppe Sundby skole og andre mindre ejendomme i kommunen. Jordforsyning Særligt fra 2015 spiller jordforsyning en væsentlig rolle, idet der fra 2015 har været store investeringer i forhold til udviklingen af Vinge. Konkret betyder det, at Frederikssund i 2015 havde udgifter på kr. pr. indbygger til jordforsyning, mens der i 2016 var udgifter på 725 kr. pr. indbygger. I 2017 forventes derimod en indtægt på kr. pr. indbygger, hvilket skyldes salg af Vinge centrum. Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder Nedenstående tabel viser bruttoanlægsudgifterne for Frederikssund fordelt på områder. Hertil kommer de samlede indtægter og nettoudgifter, der fremgår nederst i tabellen. I modsætning til ovenstående tabel, er denne tabel inklusiv jordforsyning, hvorfor tabellerne ikke er direkte sammenlignelige. 9/49

10 Mio. kr. årets priser Investeringer i fast ejendom til byudvikling 11,3 11,3 28,6 81,8 88,1 -Heraf køb af jord til Vinge 4,4 7,3 87,7 Veje og infrastruktur 11,3 16,3 16,7 43,7 37,8 Skoleinvesteringer 35,3 49,2 56,8 58,1 39,4 Idrætsfaciliteter 1,7 3,9 4,9 6,2 2,7 Kulturområdet 3,2 0,2 0,3 3,4 1,6 Dagtilbud og det sociale område 22,4 16,8 8,0 1,5 1,3 Plejeboliger 1,6 0,7 0,4 9,3 Administrationsbygninger 0,7 6,9 I alt - Udgifter 87,5 97, ,1 187,1 I alt - Indtægter -18,9-16,5-21,5-22,1-29,7 Nettoudgifter 68,6 81,2 94,5 173,0 157,4 Tabellen indeholder kun de skattefinansierede anlægsudgifter. Udgifter til ældreboliger der er huslejefinansierede samt udgifter til forsyning som er brugerfinansierede indgå ikke i tabellen. Selvom tabellen ikke kan sammenlignes direkte med ovenstående bekræfter den det meget høje anlægsniveau i 2015 og Der var således bruttoanlægsudgifter på henholdsvis 195,1 mio. kr. i 2015 og 187,1 mio. kr. i 2016, hvilket er betydeligt større end det fastsatte niveau i Frederiksunds økonomiske politik på 120 mio. kr. årligt. Det skattefinansierede resultat Det skattefinansierede resultat er udtryk for driftsoverskuddet korrigeret for bl.a. anlægsudgifter herunder jordforsyning. Det skattefinansierede resultat pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /49

11 Det skattefinansierede resultat pr. indbygger 2017-priser Kilde: Graf Fra 2011 til 2014 har Frederikssund det højeste overskud pr. indbygger. Fra 2015 ses imidlertid et stort underskud i Frederiksund, mens de øvrige grupper alle oplever et overskud, dog forventes der også et mindre underskud for regionen i Dette skyldes primært store anlægsinvesteringer, der er råd til som følge af en stor kassebeholdning, jf. nedenstående afsnit om likviditet. Det er dog vigtigt over en årrække at driftsoverskuddet kan finansiere anlægsinvesteringerne, for at have balance i økonomien. Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Beskatningsgrundlag Beskatningsgrundlaget er udtryk for kommunernes mulighed for at udskrive personskat og opkræve grundskyld. Beskatningsgrundlaget er således givet af befolkningens skattepligtige indkomster og af grundværdierne. I modsætning til udskrivningsprocenten og grundskyldpromillen er beskatningsgrundlaget ikke direkte styrbart på den korte bane. Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet /49

12 Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2017-priser Kilde: Graf Beskatningsgrundlag 2016 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederiksund har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at Frederikssund ligger højere. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme beskatningsniveau som gruppen og regionen, ville det give anledning til et højere grundlag på henholdsvis 456,0 mio. kr. og 1.096,1 mio. kr., mens et beskatningsgrundlag svarende til landet ville give anledning til et fald i grundlaget på 504,5 mio. kr. Kommunerne i gruppen som Frederikssund kommune sammenlignes med er alle beliggende i Region Hovedstaden og alle med en beliggenhed tættere på København, bortset fra Halsnæs. Mange af disse kommuner har et betydeligere højere indkomstniveau at foretage beskatning af end Frederikssund kommune har. Ydermere er de gennemsnitlige grundpriser væsentlig dyrere i de øvrige kommuner, hvilket giver større indtægter på grundskyld. Det er således både lavere lønindkomster samt grundværdier som er grunden til at Frederikssund har et lavere beskatningsgrundlag end gruppen og regionen. Ressourcegrundlag Hvis man til beskatningsgrundlaget tillægger indtægter fra tilskud og udligning fås ressourcegrundlaget. 12/49

13 Ressourcegrundlag pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Ressourcegrundlag pr. indbygger 2017-priser Kilde: Graf Ressourcegrundlag 2016 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har et lavere ressourcegrundlag mens negative tal betyder, at Frederikssund har et højere ressourcegrundlag. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme ressourcegrundlag som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til et højere grundlag på henholdsvis 910,2 mio. kr., 1.093,9 mio. kr. og 500,5 mio. kr. Fra at ligge over landet i forhold til beskatningsgrundlag, vender billedet altså, når der ses på ressourcegrundlaget. Det skyldes, at Frederikssund modtager mindre tilskud og udligning end gennemsnittet for hele landet som følge af et lavere udgiftsbehov, jf. nedenstående afsnit. Ligesom beskatningsgrundlaget, er de beløb som Frederikssund modtager i tilskud og udligning, ikke politisk styrbare på den korte bane. Udgiftsbehov Det beregnede udgiftsbehov bygger på Indenrigsministeriets opgørelse af udgiftsbehovskriterier i forbindelse med beregningen af udligning og tilskud /49

14 Frederikssunds udgiftsbehov ligger i hele perioden ca kr. pr. indbygger lavere end de tre øvrige grupper, som i hele perioden ligger på omtrent det samme niveau. Udgiftsbehov pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgiftsbehov pr. indbygger 2017-priser Kilde: Tabel i de respektive år fremskrevet til 2017-priser. Udgiftsbehov 2016 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har et lavere udgiftsbehov mens negative tal betyder, at Frederikssund har et højere udgiftsbehov. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsbehov som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til en stigning i udgiftsbehovet på henholdsvis 136,2 mio. kr., 132,2 mio. kr. og 112,8 mio. kr. Sammenfattende om ressourcegrundlag og udgiftsbehov Frederikssund har et mindre ressourcegrundlag end de tre øvrige grupper. Samtidig har Frederikssund et lavere udgiftsbehov end de tre andre grupper. Dette betyder, at Frederikssund bør have lavere samlede udgifter med henblik på at fastholde en strukturel balance. 14/49

15 Beskatningsniveau Beskatningsniveauet er udtryk for det samlede skattetryk og er opgjort som de samlede indkomst- og grundskatter i procent af beskatningsniveauet. Af Frederikssunds økonomiske politik fremgår det, at skatterne skal holdes i ro eller reduceres. Frederikssund Gruppen Regionen Landet Udskrivningsprocent 25,4 25,0 24,6 24,9 Grundskyldspromille, landbrugsejendomme 7,2 6,6 6,9 6,9 Grundskyldspromille, øvrige ejendomme 32,5 25,6 25,9 26,1 Dækningsafgiftspromille, forretningsejendomme 0,0 6,0 7,7 2,8 Beskatningsniveau 26,0 24,9 24,6 24,9 Kilde: og Dækningsafgift indgår ikke i beskatningsniveauet. I 2012 havde Frederikssund landets 6. højeste beskatningsniveau. Efter en reduktion i udskrivningsprocenten fra 25,9 pct. til den nuværende 25,4 pct., og en fastholdelse af grundskyldspromillen på 32,5, har Frederiksund nu det 27. højeste beskatningsniveau. I 2017 er dækningsafgiftspromillen nedsat fra 1,25 til 0, så der ikke længere modtages dækningsafgift fra forrentningsejendomme i kommunen. Gæld og likviditet Langfristet gæld Det er ikke tilladt for kommunerne at låne ubegrænset. Hvert år kan der således beregnes en maksimal låneramme indeholdende afholdte udgifter på områder omfattet af lånebekendtgørelses automatiske låneadgang samt eventuelle lånedispensationer fra Indenrigsministeriet. I 2016 har Frederikssund udnyttet hele den tilgængelige låneramme. I hvilket omfang lånerammen for 2017 udnyttes, tages der først endelig stilling til ultimo I forlængelse heraf bemærkes det, at det fremgår af Frederikssunds økonomiske politik, at nettogælden så vidt muligt skal nedbringes, så renteog afdragsbyrden mindskes. Desuden fremgår det, at, ved optagelse af ny gæld skal investeringernes langvarige nytteværdi vurderes. Den mulige låntagning skal således ikke hjemtages automatisk, men vurderes konkret fra år til år. Langfristet gæld ultimo året pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet /49

16 Langfristet gæld ultimo året pr. indbygger 2017-priser Kilde: Tabel i de respektive år fremskrevet til 2017-priser. Frederikssund ligger i hele perioden nogenlunde på niveau med regionen, mens landet ligger betydeligt lavere og gruppen markant højere. Det fremgår tydeligt, at Frederikssund efterlever sin politik i forhold til nedbringelse af gælden, bortset fra i Grunden til den stigende gæld i 2016, skyldes store investeringer i jordkøb ved Vinge, som er lånefinansieret med 85 pct.. Frederikssunds samlede langfristede gæld ultimo 2016 er 906 mio. kr. Heraf udgør den almindelige gæld, der vises i ovenstående graf 574 mio. kr. Gæld vedrørende ældreboliger udgør 262 mio. kr., mens gæld vedrørende leasede aktiver udgør 70 mio. kr. Renter og afdrag på gæld til ældreboliger opkræves via huslejen, hvorfor gælden er af en anden art end den almindelige gæld. Den almindelige gæld anvendes til finansiering af anlægsarbejder, jordkøb eller genbelåning af udlån til grundejere, der indefryser deres ejendomsskat. Likviditet/kassebeholdning Likviditeten opgøres efter kassekreditreglen, hvilket indebærer, at den til enhver tid opgjorte likviditet udtrykker den gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder. I nedenstående tabel og graf er likviditeten opgjort ultimo det pågældende år. Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger årets priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet /49

17 Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger årets priser Kilde: Graf Frem mod 2014 oplevede alle grupper en stadig stigende likviditet. Den største stigning skete i Frederikssund, der gik fra det næstlaveste niveau i 2012 til det højeste niveau i Fra 2014 til 2015 sker der imidlertid et kraftigt fald i Frederikssunds likviditet, hvorefter kommunen har det laveste niveau. Faldet fortsætter i 2016, hvilket skyldes primært det tidligere omtalte høje anlægsniveau i 2015 og Frederikssunds likviditet ultimo 2016 var efter kassekreditreglen på 126,7 mio. kr. Trods faldet er likviditeten således fortsat i overensstemmelse med Frederikssunds økonomiske politik, hvoraf det fremgår, at likviditeten ikke må komme under 100 mio. kr. 17/49

18 Driftsudgifter I hele perioden ligger Frederikssunds skattefinansierede nettodriftsudgifter under gruppen og regionen, mens landet fra 2013 og frem ligger på et lavere niveau end Frederikssund. Fra 2014 til 2015 ses en kraftig stigning i udgiftsniveauet i Frederikssund, hvorefter det falder tilbage til 2014-niveau i Til sammenligning oplever de tre øvrige grupper et kontinuerligt fald i udgifterne i perioden I de følgende afsnit ses der nærmere på en række af de vigtigste specifikke udgiftsområder, der er med til at udgøre de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter. Det faktum, at Frederikssund har et højere udgiftsniveau sammenlignet med landet er udtryk for en problematisk udvikling. Af ovenstående afsnit vedrørende indtægter fra skatter, tilskud og udligning fremgår det således, at Frederikssunds ressourcegrundlag (skatter, tilskud og udligning) ligger lavere end de tre øvrige grupper, hvilket alt andet lige betyder, at Frederikssund skal have et lavere udgiftsniveau end de tre øvrige grupper og altså også landet for at opretholde en strukturel balance på sigt. Endvidere fremgår det, Frederikssund har det laveste udgiftsbehov blandt grupperne, hvilket indikerer, at der ikke er noget i kommunens rammevilkår, der tilsiger et højere udgiftsniveau i Frederikssund end i landet tværtimod. Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /49

19 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2017 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2016 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og regionen, ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 87,4 mio. kr. og 61,6 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til landet ville give anledning til et fald i udgifterne på 34,4 mio. kr. Driftsudgifternes sammensætning De skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2016 på kr. i Frederikssund kan opdeles på nedenstående kategorier. Kategorierne adskiller sig bl.a. fra hinanden på den måde, at der er forskel på, i hvor høj grad den enkelte kommune kompenseres for eventuelle mer- eller mindreudgifter og derved ved forskellige incitamentsstrukturer. 19/49

20 Driftsudgifternes sammensætning pr. indbygger 2017-priser Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansiering Den centrale refusionsordning Ældreboliger Kilde: Tabel fremskrevet til 2017-priser. Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Serviceudgifter er udgifter til kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede udgifts- og serviceniveau. Serviceudgifterne udgør klart den største del af de samlede driftsudgifter. I 2017 er kommunerne underlagt en samlet serviceramme på 242,2 mia. kr. Såfremt de samlede serviceudgifter i kommunerne overstiger denne ramme vil sanktionslovgivningen træde i kraft, hvilket vil medføre, at kommunerne under et kan komme til at tilbagebetale op til 3 mia. kr. svarende til ca. 23 mio. kr. for Frederikssund. Frederiksund ligger i hele perioden på et lavere udgiftsniveau end gruppen og regionen men på et højere niveau end landet altså samme billede som under de samlede driftsudgifter, hvilket er naturligt, idet serviceudgifterne udgør 75 pct. af de samlede driftsudgifter. Serviceudgifter (inklusiv administration) pr. indbygger 2017-priser Frederiksund Gruppen Regionen Landet B /49

21 Serviceudgifter (inklusiv administration) pr. indbygger 2017-priser Frederiksund Gruppen Regionen Landet B2017 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2016 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og regionen, ville det give anledning til en stigning i serviceudgifterne på henholdsvis 42,9 mio. kr. og 41,3 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til landet ville give anledning til et fald i serviceudgifterne på 137,6 mio. kr. I forlængelse heraf understreges det endnu en gang, såvel Frederikssunds ressourcegrundlag som udgiftsbehov ligger under landet, hvilket betyder, at Frederikssund bør ligge på et lavere udgiftsniveau end landet. Overførselsudgifter 16 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter er udgifter til kontanthjælp mv., som i høj grad er konjunkturafhængige, og hvor den enkelte kommune kun i mere begrænset omfang kan påvirke udgiftsudviklingen. Derfor kompenseres kommunerne under et over bloktilskuddet ved ændringer i udgiftsbehovet. Dette er imidlertid ikke det samme som, at den enkelte kommune ikke har et økonomisk incitament til at holde overførselsudgifterne på et så lavt niveau som muligt. Hvis der eksempelvis sker en stigning i udgiftsbehovet til kontanthjælp på landsplan, vil kommunerne under et som sagt blive kompenseret og kompensationen vil blive fordelt mellem kommunerne via bloktilskudsnøglen. Såfremt den enkelte kommune via en aktiv indsats sikrer, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger relativt lidt, vil denne kommune opnå et overskud. 21/49

22 Frederikssund ligger i hele perioden lavere end de tre øvrige grupper, hvilket betyder, at kommunen som udgangspunkt er overkompenseret. Hovedårsagen hertil er, at vi klarer os bedre end landet på store overførselsudgiftsområder som førtidspension og kontanthjælp, mens vi klarer os dårligere i forhold til sygedagpenge, jf. gennemgang under Velfærdsudvalget og Vækstudvalget. Dette giver samlet ses anledning til, at der er færre borgere på offentlig forsørgelse i Frederikssund end i sammenlignelige kommuner. Af Resultatrevision 2016 fremgår således, at der i december 2016 var 14,9 pct. af borgerne i Frederiksund på offentlig forsørgelse, mens det tilsvarende gennemsnit for gruppen af sammenlignelige kommuner udgjorde 17,2 pct. Overførselsudgifter pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Overførselsudgifter pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2017 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2016 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. 22/49

23 Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til en stigning i overførselsudgifterne på henholdsvis 47,4 mio. kr., 21,4 mio. kr. og 105,6 mio. kr. Forsikrede ledige 3 pct. af driftsudgifterne Udgifter til forsikrede ledige er udgifter til ledige, der har ret til dagpenge. Kommunernes udgifter hertil dækkes af et beskæftigelsestilskud, som sikrer fuld finansiering for kommunerne under et. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen, men via en særlig tilskudsordning, der fordeler finansieringen efter ledigheden. Der er tale om en relativ kompleks fordelingsmodel, som sikrer at kommuner i områder, der er særligt hårdt ramt af ledighed, bliver kompenseret mere end landsgennemsnittet. Udgifter til forsikrede ledige inkl. beskæftigelsesindsats pr. indbygger i priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Dagpenge til forsikrede ledige Kilde: Tabel fremskrevet til 2017-priser. Det fremgår, at Frederikssund har de laveste udgifter pr. indbygger til forsikrede ledige. Forsikrede ledige vil blive behandlet nærmere under Vækstudvalget. Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering vedrører kommunernes medfinansiering af regionale sundhedsydelser, som den enkelte kommunes borgere modtager. Der kan eksempelvis være tale om skadestuebesøg, indlæggelse samt undersøgelse og behandling hos speciallæger. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering er således direkte afhængig af trækket på de regionale ydelser, hvorfor den enkelte kommune har et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser mv. Kommunerne kompenseres for merudgifter, hvis der er tale om en generel tendens til stigende udgifter på landsplan Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger i priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Aktivitetsbestemt medfinansiering Kilde: Tabel fremskrevet til 2017-priser. Alle grupperne ligger på nogenlunde samme niveau. Det bemærkes dog, at Frederikssund har det højeste udgiftsniveau. Aktivitetsbestemt medfinansiering vil blive behandlet nærmere under Sundhedsudvalget. Den centrale refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning medfører, at kommunerne får refunderet en del af udgifterne til særligt dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter 23/49

24 til en person i en konkret sag overstiger 1,0 mio. kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb, mens refusionsprocenten udgør 50 pct. af de årlige udgifter, der ligger over 1,9 mio. kr. For unge under 18 år udgør de tilsvarende beløb henholdsvis 0,8 mio. kr. og 1,5 mio. kr. På trods af refusionsordningen bærer den enkelte kommune de fleste udgifter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager, hvorfor kommunen har et økonomisk incitament til at mindske antallet af disse. Indtægter fra den centrale refusionsordning pr. indbygger i priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Central refusionsordning Kilde: Tabel fremskrevet til 2017-priser. Frederikssund ligger på et lavere indtægtsniveau end gruppen og regionen men højere end landet. Dette peger på, at Frederikssund har flere dyre enkeltsager end landet, mens det modsatte gør sig gældende i forhold til gruppen og regionen. Ældreboliger Ældreboliger skal som udgangspunkt hvilke i sig selv over en årrække, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra brugerne. Lejeindtægten bogføres under driften og finansierer renteudgifter, afdrag og henlæggelser til større vedligeholdelsesopgaver. Området bør derfor ikke have nogen nævneværdig indflydelse på det samlede nettoresultat. 24/49

25 Uddannelsesudvalget Uddannelsesudvalget dækker over skole- og fritidstilbud, dagtilbud og familieområdet. Nettodriftsudgifterne i 2016 udgjorde 808 mio. kr. svarende til 30 pct. af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen, og er fordelt på følgende måde: Uddannelsesudvalget samlet forbrug 2016 (2017-priser) 152 Skole- og fritidstilbud Dagtilbud Familieområdet Kilde: Årsregnskab 2016 fremskrevet til 2017-priser. Skole- og fritidstilbud 1 Udgifterne til skole- og fritidstilbud er frem til 2015 væsentligt højere i Frederikssund end i gruppen og landet, mens regionen ligger på nogenlunde samme niveau. Fra 2015 til 2016 ses imidlertid en markant stigning i gruppens udgiftsniveau, mens de tre øvrige grupper alle oplever et mindre fald. Herefter er gruppen næsten oppe på samme niveau som Frederikssund og regionen. Faldet i Frederikssund, regionen og landet fra 2015 og frem skyldes sandsynligvis, at det er lykkedes at nedbringe udgifterne svarende til faldet i antallet af børn. Den markante stigning i gruppen, der primært kan henføres til almenskolen, kan derfor undre. 1 Funktionen idrætsfaciliteter for børn og unge medtages ikke, idet der er forskellig konteringspraksis på området. Frederikssund bogfører samtlige udgifter til idrætsfaciliteter på denne funktion, mens de øvrige grupper bogfører en stor del af deres udgifter under funktionen Stations, idrætsanlæg og svømmehaller, der ligger under hovedfunktionen Fritid 25/49

26 Udgifter til skole- og fritidstilbud pr årig 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til skole- og fritidstilbud pr årig 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2017 Kilde: Tabel i de respektive år fremskrevet med 2017-priser. Udgiftsniveau 2016 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikksund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og landet ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 8,2 mio. kr. og 43,3 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til regionen ville give anledning til en stigning på 1,2 mio. kr. 26/49

27 Specialundervisning På trods af at gruppen har nærmet sig Frederikssunds udgiftsniveau på det samlede skole- og fritidsområde er dette ikke tilfældet, når der alene ses på specialundervisningsområdet. Kommunens udgifter til specialundervisning ligger således fortsat betydeligt højere end de tre øvrige grupper. Dette er ikke overraskende set i lyset af, at stigningen i gruppen på det samlede skole- og fritidsområde som nævnt primært kan henføres til almenskoleområdet. Udgifter til kommunale og regionale specialskoler pr årig 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til kommunale og regionale specialskoler pr årig 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2017 Kilde: Graf Det store fald i 2014 skyldes konteringsmæssige forhold, idet udgifter i relation til inklusionspuljen i 2014 blev udgiftsført under almenskoleområdet. Udgiftsniveau 2016 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr årig Kr. i alt Ses der isoleret på specialundervisningen 2 fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 37,2 mio. kr., 31,5 mio. kr. og 42,8 mio. kr. 2 Funktion Specialundervisning i regionale tilbud og Kommunale specialskoler. 27/49

28 Dette er ikke et overaskende billede, og det underbygges bl.a. af KORArapporter. På den baggrund er der med afsæt i budget 2017 igangsat et projektarbejde, der samlet skal have den effekt, at udgifterne på specialundervisningsområdet nedbringes. Projektets hovedformål er at nedbringe antallet af elever, der segregeres til specialundervisning. Dette skal sikres via mere optimale økonomiske incitamenter, en ændret visitationskultur samt en opkvalificering af almenskolerne til i højere grad at kunne inkludere elever, der i dag segregeres. Som en del af budgetaftale for 2017 blev budgettet til specialundervisning således reduceret med 15 mio. kr. i 2019 og frem, mens almenskolernes budget øges med 5 mio. kr. i 2019 og frem. Forklaringsgrad På skole- og fritidsområdet er der en relativ høj forklaringsgrad på 57 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv bør det være muligt for Frederikssund at nærme sig udgiftsniveauet i gruppen i et betydeligt omfang. Dagtilbud Frederiksunds udgifter til dagtilbud ligger frem til og med 2014 under de tre øvrige grupper. I 2015 stiger udgifterne i Frederikssund markant på grund af afskaffelse af resterende lukkeuge samt at området i højere grad end tidligere brugte sit budget. Fra 2015 ligger kommunen nogenlunde på niveau med gruppen, under regionen og over landet. Udgifter til dagtilbud pr. 0-5 årig 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /49

29 Udgifter til dagtilbud pr. 0-5 årig 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2017 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2016 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. 0-5 årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og regionen ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 1,3 mio. kr. og 3,4 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til landet ville give anledning til et fald i udgiften på 4,3 mio. kr. Forklaringsgrad På området er der en relativ lav forklaringsgrad på 43 pct., jf. indledende afsnit. Det betyder, at kommunerne i grupperne kun i et mere begrænset omfang ligner Frederikssund, hvorfor man skal være mere påpasselig med at sammenligne med gruppen. Børn og unge med særlige behov Fra at have det laveste udgiftsniveau i 2012 er Frederikssund gået til det højeste niveau i 2015 efter en periode med kraftige udgiftsstigninger, mens de tre øvrige grupper har ligget på et relativt stabilt niveau. Den kraftige stigning i udgiftsniveauet fra skyldes primært investeringer i projekt med det formål at forebygge anbringelser. Fra 2016 og frem skal disse investeringer resultere i besparelser Fra 2016 ses da også en positiv udvikling, hvorefter kommunen nu har lavere udgifter end gruppen, og har nærmet sig niveauerne i regionen og landet markant. 29/49

30 Det yderligere budgetterede fald i 2017 forventes dog ikke realiseret primært grundet flere anbringelser end forventet. Derimod viser de første prognoser, at budgettet for 2018 forventes overholdt trods en yderligere besparelse på 2,5 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt afgang af meget dyre anbringelsessager. Endvidere kan det nævnes, at der er igangsat en ekstern konsulentanalyse med fokus på sagsbehandling, tilbudsvifte og organisering med det formål, at sikre en varig balance mellem ressourcer og udgifter. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes området at være inde i en positiv udvikling, der kan medgå til at bringe kommunens udgifter mere på niveau med de øvrige grupper. Udgifter til børn og unge med særlige behov pr årig Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til børn og unge med særlige behov pr årig Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2017 Kilde: Graf Udgiftsniveau i 2016 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negativer betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som regionen og landet, ville det give anledning til et fald i udgifterne på 30/49

31 henholdsvis 4,5 mio. kr. og 7,2 mio. kr., mens et niveau svarende til gruppen ville give anledning til en stigning i udgifterne på 4,9 mio. kr. Forklaringsgrad På området er der en relativ høj forklaringsgrad, jf. indledende afsnit, på 62 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv var Frederikssund i 2016 i stand til at opretholde et lavere udgiftsniveau end kommuner, der ligner Frederikssund relativt meget. 31/49

32 Fritidsudvalget Fritidsudvalget dækker bl.a. over folkebiblioteker, idrætsfaciliteter for børn og unge samt folkeoplysning. Nettodriftsudgifterne i 2016 udgjorde 56,3 mio. kr. svarende til godt to pct. af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen. Alle udvalgets opgaver ligger under politikområdet kultur og fritid. Indledningsvist bemærkes det, at der er tale om et område, hvor frivillig arbejdskraft spiller en væsentlig rolle noget Frederikssund har betydelig fokus på. Sammenhængen mellem udgiftsniveau og det tilbudte serviceniveau er således mindre direkte end på andre områder. I gennemgangen af fritidsområdet inkluderes funktionen Idrætsfaciliteter for børn og unge, selvom den ikke er en del af ECO-nøgletallene på dette område. Det skyldes, at funktionen er en del af Fritidsudvalget i Frederikssund, hvorfor den blev udskilt under skole og fritidstilbud ovenfor, hvor den er placeret i ECO-nøgletallene, jf. note 1. På den måde samles alle udgifterne under funktionerne Idrætsfaciliteter for børn og unge og Stations, idrætsanlæg og svømmehaller, hvilket giver det mest retvisende billede, idet det til en vis grad må betragtes som arbitrært, hvordan de enkelte kommuner konterer relevante udgifter på de to funktioner. Dette betyder imidlertid, at det ikke er teknisk muligt at medtage gruppen i nedenstående sammenligning af udgiftsniveau. I hele perioden ligger udgiftsniveauet nogenlunde på niveau med landet, mens udgiftsniveauet i regionen er lidt højere. På trods af de små niveauforskelle er udviklingstendenserne i de tre grupper langt hen af vejen ens. Den atypiske stigning i Frederiksund fra 2014 til 2015 kan primært henføres til april-festivalen. Det efterfølgende fald i udgifterne i alle tre grupper skyldes hovedsageligt, at der med virkning fra 2016 er foretaget en ændring i konteringspraksis. Konkret betyder det, at udgifter vedrørende ungdomsskoler er flyttet fra fritidsområdet til skoleområdet. Der er således ikke tale om besparelser. Faldet er relativt kraftigt i Frederikssund, hvilket skal ses i lyset af det høje udgiftsniveau i kommunen i 2015 grundet april-festivalen. Desuden blev der på området udvist særlig tilbageholdenhed i Udgifter til fritidsområdet pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Regionen Landet B /49

33 Udgifter til fritidsområdet pr. indbygger 2017-priser Frederikssund Regionen Landet B2017 Kilde: Tabel i de respektive år fremskrevet til 2017-priser. Udgiftsniveau 2016 ved niveau som Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederiksund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som regionen og landet ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 27,9 mio. kr. og 18,4 mio. kr. Forklaringsgrad Det giver ingen mening at tale om forklaringsgrad her, idet det ikke er teknisk muligt at medtage gruppen. 33/49

34 Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget dækker over voksne med særlige behov (social service) samt sundhed og forebyggelse herunder aktivitetsbestemt medfinansiering. Nettodriftsudgifterne udgjorde i mio. kr. svarende til knap 18 pct. af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen, og er fordelt på følgende måde: Sundhedsudvalget Samlet forbrug 2016 (2017-priser) 184 Voksne med særlige behov 242 Sundhed og forebyggelse Aktivitetsbestemt medfinansiering 54 Kilde: Årsregnskab fremskrevet til 2017-priser. Voksne med særlige behov Frederikssund har i hele perioden et højere udgiftsniveau end de tre øvrige grupper. Regionen ligger dog i 2016 relativt tæt på Frederiksunds niveau, mens gruppen og landet i hele perioden ligger på et betydeligt lavere niveau. Udgifter til voksne med særlige behov pr årig 2017-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /49