NOTAT Ø Nøgletalsanalyse 2016

Transkript

1 NOTAT Ø Nøgletalsanalyse 2016

2 Indhold Indledning... 4 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)... 4 Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal... 4 Sammenfatning... 6 Det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften strukturel balance... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet... 8 Anlægsudgifter... 8 Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder... 9 Det skattefinansierede resultat Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Udgiftsbehov Sammenfattende om ressourcegrundlag og udgiftsbehov Beskatningsniveau Gæld og likviditet Langfristet gæld Likviditet/kassebeholdning Driftsudgifter Driftsudgifternes sammensætning Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter 16 pct. af driftsudgifterne Forsikrede ledige 3 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Ældreboliger Uddannelsesudvalget Skoler og fritidstilbud Dagtilbud Børn og unge med særlige behov Fritidsudvalget Sundhedsudvalget Voksne med særlige behov Sundhed og forebyggelse Velfærdsudvalget Førtidspension Ældreområdet Vækstudvalget /51

3 Kontanthjælp Sygedagpenge Forsikrede ledige (A-dagpenge) Økonomiudvalget Bilag 1 Sammenligningsgrupper /51

4 Indledning I dette notat sammenlignes Frederikssund med landsgennemsnittet (landet), Region Hovedstaden (regionen) og med en statistisk sammenlignelig gruppe af kommuner (gruppen) i forhold til en lang række nøgletal. Sammenligningsgruppen varierer alt efter hvilket område, der sammenlignes med, jf. bilag 1. Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne) Som nævnt sammenlignes Frederikssund bl.a. med en sammenligningsgruppe (gruppen). Sammenligningen sker i forhold til såvel finansielle som driftsmæssige nøgletal. Sammenligningen med gruppen er særlig relevant, idet Frederikssund sammenlignes med de kommuner, der ligner os mest muligt på de respektive områder. I forhold til de finansielle og mere overordnede nøgletal dannes grupperne efter kommunernes ressourcepres og indbyggertal, mens grupperne under de forskellige driftsområder dannes efter ressourcepres og udgiftsbehov. Princippet i forhold til inddelingen i grupper under driftsområderne er, at den enkelte kommune først kategoriseres som havende lavt, moderat eller højt ressourcepres (forhold mellem ressourcegrundlag og udgiftsbehov). Herefter fordeles kommunerne indenfor disse tre kategorier efter udgiftsbehov på det enkelte driftsområde. Forklaringsgrad Inden for hvert driftsområde har Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), der er ansvarlig for ECOnøgletallene estimeret en forklaringsgrad, der udtrykker i hvor høj grad, det er muligt at forudsige kommunernes udgiftsniveau på baggrund af objektive kriterier på det pågældende driftsområde. En høj forklaringsgrad på et driftsområde vil således betyde, at det alt andet lige er muligt at lave grupper, hvor kommunerne ligner hinanden relativt meget igen på baggrund af de objektive kriterier, der opereres med. Dermed bør det alt andet lige være muligt for en konkret kommune at nærme sig gruppens gennemsnit. En lav forklaringsgrad på et driftsområde betyder omvendt, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner hinanden i et mere beskedent omfang, hvorfor man skal være med varsom med at konkludere, at den enkelte kommune kan nærme sig gruppens gennemsnit. Disse betragtninger fører frem til nogle mere generelle betragtninger vedrørende anvendelsen af økonomiske nøgletal. Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal Man kan: danne sig et overblik 4/51

5 øge bevidstheden om, hvilke rammer kommunens strukturelle rammebetingelser sætter for kommunens virke gøre politikere og embedsmænd bevidste om, hvordan den økonomiske situation ser ud i kommunen give bevidsthed om kommunens udgiftspolitiske prioriteringer benytte dem som udgangspunkt for at formulere spørgsmål om, hvorfor man befinder sig i den aktuelle situation og om det rimelige heri benytte dem til at identificere områder, hvor nærmere analyser kunne være formålstjenelige men man bør være forsigtig med, at: skære ned eller opprioritere automatisk opfatte gennemsnittet som det rigtige drage konklusioner om produktivitet og effektivitet på grundlag af nøgletal for udgifter og monetært serviceniveau sætte lighedstegn mellem kvantitet og kvalitet Generelt vil det være sådan, at for årene frem til og med 2015 medtages faktiske regnskabstal, mens data for 2016 er oprindelige budgettal de er altså ikke korrigeret for ændringer i løbet af /51

6 Sammenfatning Frederikssund bør have de laveste nettodriftsudgifter ved sammenligning med de tre øvrige grupper for at opretholde en strukturel balance. Det skyldes, at Frederikssunds ressourcegrundlag er det laveste blandt alle grupperne. Frederiksund har med andre ord færre indtægter i form af skatter, tilskud og udligning end de tre øvrige grupper. Samtidig har Frederikssund det laveste udgiftsbehov blandt alle grupperne. Der er således heller ikke noget i kommunens rammevilkår, der tilsiger et højere udgiftsniveau end nogle af de tre øvrige grupper. På trods heraf har Frederikssund siden 2013 haft flere nettodriftsudgifter pr. indbygger end landet, mens gruppen og regionen fortsat ligger på et højere niveau end Frederikssund. Det er ikke hensigtsmæssigt, at Frederikssund har et højere udgiftsniveau end landet, idet kommunen risikerer at sætte den strukturelle balance over styr, hvilket vil betyde at kassen tømmes inden for en relativ kort årrække. For at bevare kommunes nuværende frihedsgrader i forhold serviceniveauer, anlægsniveau mv. er det af afgørende betydning, at den strukturelle balance genoprettes. Der er derfor i det igangværende arbejde med budget 2017 fokus på at muliggøre en betydelig effektivisering. På de specifikke områder, hvor Frederikssund har relative høje udgiftsniveauer, er der således fokus på nedbringelse af udgifterne. Som eksempler herpå kan nævnes: Specialundervisningsområdet Børn og unge med særlige behov Voksne med særlige behov Aktivitetsbestemt medfinansiering Nærværende notat bekræfter således nødvendigheden af den igangværende effektiviseringsproces. 6/51

7 Det skattefinansierede område Overskud på driften strukturel balance Det er væsentligt for en kommune, der hverken har stor gæld eller stor formue, at det samlede resultat er i balance over årene således, at der ikke sker en utilsigtet gældsætning eller formueopbygning. Dette forhold er afspejlet i Frederikssunds økonomiske politik, hvoraf der fremgår følgende: Det strukturelle overskud er udtryk for, hvordan balancen mellem kommunens nettodriftsindtægter og nettodriftsudgifter er. Målsætningen er, at det strukturelle overskud er tilstrækkeligt stort til, at afholde anlægsudgifter, lån, afdrag, finansforskydninger og renteudgifter uden kassetræk. Den økonomiske politik er i tråd med budgetloven fra 2012, som er udtryk for en ny og mere langsigtet måde at styre den offentlige økonomi på. I loven er der således opstillet et balancekrav til kommunernes budgetter, der har været gældende siden Grundlæggende betyder kravet, at der i budgettet skal være overskud på den ordinære drift, hvorefter det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved likviditetsforbrug eller gældssætning. Efter at alle grupper oplevede en styrkelse i forhold til den ordinære drift frem mod 2013 er det generelle billede, at det ordinære driftsresultat har været faldende herefter. Dette har særligt været tilfældet i Frederikssund kommune, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at Frederikssund i 2015 modsætning til de foregående år anvendte hele servicerammen. Driftsresultat af det skattefinansierede område pr. indbygger 2016-priser B /51

8 Driftsresultat af det skattefinansierede område pr. indbygger 2016-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2016 Kilde: Tabel i de respektive år fremskrevet til 2016-priser. Muligheder for at ændre driftsresultatet Såfremt der er et ønske om at ændre overskuddet på driften, er én mulighed at rette fokus mod indtægterne i form af udskrivningsprocent, grundskyldpromille og dækningsafgift. En anden mulighed er at arbejde med effektiviseringer og serviceniveau på udgiftssiden, hvilket Frederikssund i høj grad har taget fat på. Det er således et politisk mål, at der fra 2019 og frem skal realiseres betydelige årlige effektiviseringer Såvel indtægtssiden som udgiftssiden beskrives nærmere i det følgende. Anlægsudgifter Overskuddet på driften skal som nævnt bl.a. finansiere anlægsudgifter. Anlægsudgifterne kan svinge en del mellem årene, og skal ikke nødvendigvis kunne dækkes af driftsoverskuddet i det enkelte år, men over en årrække skal det være tilfældet. Af Frederikssunds økonomiske politik fremgår følgende vedrørende anlæg: Der skal foretages renoveringer og bygges nyt i et omfang, der sikrer, at kommunens bygninger, veje mv. samlet set holder deres værdi i det omfang det strukturelle overskud, likviditet mv. tillader det. Skattefinansierede nettoanlægsudgifter pr. indbygger 2016-priser B /51

9 Skattefinansierede nettoanlægsanlægsudgifter pr. indbygger 2016-priser Frederiksksund Gruppen Regionen Landet B2016 Kilde: Graf Det bemærkes, at tabel og graf er eksklusiv jordforsyning, hvorfor udgifter og indtægter vedr. Vinge ikke indgår. Af grafen fremgår de skattefinansierede nettoanlægsudgifter altså anlægsudgifter fratrukket anlægsindtægter. Det fremgår, at Frederikssund frem til og med 2014 havde de laveste nettoanlægsudgifter. Fra 2014 til 2015 ses imidlertid en markant stigning i Frederikssund, hvorefter kommunen ligger højere end både gruppen og regionen. Denne stigning skyldes et generelt højt anlægsniveau, hvoraf nogle af de største projekter er renoveringen af Ådalen Skole og tilbagekøb vedr. gadebelysning. Desuden blev alle de budgetterede anlægsudgifter i modsætning til de foregående år anvendt i Jordforsyning Særligt i 2015 og budget for 2016 spiller jordforsyning en væsentlig rolle, idet der er sket nogle betydelige periodiseringer af særligt indtægter mellem de to år i forhold til udviklingen af Vinge. Konkret betyder det, at Frederikssund i 2015 havde udgifter på kr. pr. indbygger til jordforsyning, mens der i 2016 forventes en indtægt på kr. pr. indbygger. Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder Nedenstående tabel viser bruttoanlægsudgifterne for Frederikssund fordelt på områder. Hertil kommer de samlede indtægter og nettoudgifter, der fremgår nederst i tabellen. I modsætning til ovenfor er tabellen inklusiv jordforsyning, hvorfor tabellerne ikke er direkte sammenlignelige. 9/51

10 Mio. kr. årets priser Investeringer i fast ejendom til byudvikling 12,5 17,2 11,3 11,3 28,6 81,8 -Heraf køb af jord til Vinge 4,4 7,3 Veje og infrastruktur 42, ,3 16,3 16,7 43,7 Skoleinvesteringer 14,7 58,9 35,3 49,2 56,8 58,1 Idrætsfaciliteter 19,4 15 1,7 3,9 4,9 6,2 Kulturområdet 4 3,7 3,2 0,2 0,3 3,4 Dagtilbud og det sociale område 1,7 5,9 22,4 16,8 8,0 1,5 Plejeboliger 7,4 1 1,6 0,0 0,7 0,4 Administrationsbygninger 3 0,1 0, I alt - Udgifter 105,3 118,8 87,5 97,6 116,0 195,1 I alt - Indtægter -102,3-50,5-18,9-16,5-21,5-22,1 Nettoudgifter 3 68,3 68,6 81,1 94,5 173,0 Selvom tabellen ikke kan sammenligne direkte med ovenstående bekræfter den det meget høje anlægsniveau i Der var således bruttoanlægsudgifter på 195,1 mio. kr., hvilket er betydeligt større end det fastsatte niveau i Frederiksunds økonomiske politik på 100 mio. kr. årligt. Det skattefinansierede resultat Det skattefinansierede resultat er udtryk for driftsoverskuddet korrigeret for bl.a. anlægsudgifter herunder jordforsyning. Det skattefinansierede resultat pr. indbygger 2016-priser B Det skattefinansierede resultat pr. indbygger 2016-priser B2016 Frederikssund Gruppen Regionen Landet Kilde: Graf /51

11 Fra 2011 til 2014 har Frederikssund det højeste overskud pr. indbygger. I 2015 ses imidlertid et stort underskud i Frederiksund, mens de øvrige grupper alle oplever et overskud. Dette skyldes primært store investeringer, der er råd til som følge af en stor kassebeholdning, jf. nedenstående afsnit om likviditet. Det bemærkes dog, at overskuddet i 2016 er mere end halveret i forhold til 2012, hvilket blot understreger relevansen af det politiske mål, om at der fra 2019 og frem skal realiseres en betydelig årlig effektivisering. Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Beskatningsgrundlag Beskatningsgrundlaget er udtryk for kommunernes mulighed for at udskrive personskat og opkræve grundskyld. Beskatningsgrundlaget er således givet af befolkningens skattepligtige indkomster og af grundværdierne. I modsætning til udskrivningsprocenten og grundskyldpromillen er beskatningsgrundlaget ikke direkte styrbart på den korte bane. Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2016-priser /51

12 Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2016-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Kilde: Tabel i de respektive år fremskrevet til 2016-priser. Beskatningsgrundlag ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederiksund har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at Frederikssund ligger højere. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme beskatningsniveau som gruppen og regionen, ville det give anledning til et højere grundlag på henholdsvis 454,1 mio. kr. og 1.021,6 mio. kr., mens et beskatningsgrundlag svarende til landet ville give anledning til et fald i grundlaget på 508,6 mio. kr. Ressourcegrundlag Hvis man til beskatningsgrundlaget tillægger indtægter fra tilskud og udligning fås ressourcegrundlaget. Ressourcegrundlag pr. indbygger 2016-priser /51

13 Ressourcegrundlag pr. indbygger 2016-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Kilde: Graf Ressourcegrundlag 2015 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har et lavere ressourcegrundlag mens negative tal betyder, at Frederikssund har et højere ressourcegrundlag. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme ressourcegrundlag som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til et højere grundlag på henholdsvis 883,2 mio. kr., 1.028,7 mio. kr. og 419,2 mio. kr. Fra at ligge over landet i forhold til beskatningsgrundlag, vender billedet altså, når der ses på ressourcegrundlaget. Det skyldes, at Frederikssund modtager mindre tilskud og udligning end gennemsnittet for hele landet som følge af et lavere udgiftsbehov, jf. nedenstående afsnit. Ligesom beskatningsgrundlaget er de beløb, som Frederikssund modtager i tilskud og udligning, ikke politisk styrbare på den korte bane. Udgiftsbehov Det beregnede udgiftsbehov bygger på Indenrigsministeriets opgørelse af udgiftsbehovskriterier i forbindelse med beregningen af udligning og tilskud Frederikssunds udgiftsbehov ligger i hele perioden ca kr. pr. indbygger lavere end de tre øvrige grupper, som i hele perioden ligger på samme niveau. 13/51

14 Udgiftsbehov pr. indbygger 2016-priser Udgiftsbehov pr. indbygger 2016-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2016 Kilde: Tabel i de respektive år fremskrevet til 2016-priser. Udgiftsbehov 2015 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har et lavere udgiftsbehov mens negative tal betyder, at Frederikssund har et højere udgiftsbehov. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsbehov som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til en stigning i udgiftsbehovet på henholdsvis 138,6 mio. kr., 133,7 mio. kr. og 118,4 mio. kr. Sammenfattende om ressourcegrundlag og udgiftsbehov Frederikssund har et mindre ressourcegrundlag end de tre øvrige grupper. Samtidig har Frederikssund imidlertid også et lavere udgiftsbehov end de tre andre grupper. Dette betyder, at Frederikssund bør have lavere samlede udgifter med henblik på at fastholde en strukturel balance. Beskatningsniveau Beskatningsniveauet er udtryk for det samlede skattetryk og er opgjort som de samlede indkomst- og grundskatter i procent af beskatningsniveauet. Af Frederikssunds økonomiske politik fremgår det, at skatterne skal holdes i ro 14/51

15 eller reduceres. Målet for den igangværende byrådsperiode er, at der skabes råderum, der muliggør skattereduktion. Udskrivningsprocent 25,40 24,98 24,58 24,91 Grundskyldspromille, landbrugsejendomme 7,20 6,55 6,88 6,89 Grundskyldspromille, øvrige ejendomme 32,50 25,57 25,98 26,13 Dækningsafgiftspromille, forretningsejendomme 1,25 6,52 7,89 3,01 Beskatningsniveau 26,02 24,90 24,57 24,91 Kilde: og Dækningsafgift indgår ikke i beskatningsniveauet. I 2012 havde Frederikssund landets 6. højeste beskatningsniveau. Efter en reduktion i udskrivningsprocenten fra 25,9 pct. til den nuværende 25,4 pct. i 2013 har Frederiksund nu det 27. højeste beskatningsniveau. Gæld og likviditet Langfristet gæld Det er ikke tilladt for kommunerne at låne ubegrænset. Hvert år kan der således beregnes en maksimal låneramme indeholdende budgetterede udgifter på områder omfattet af lånebekendtgørelses automatiske låneadgang samt eventuelle lånedispensationer fra Indenrigsministeriet. I 2015 har Frederikssund udnyttet hele den tilgængelige låneramme. I hvilket omfang lånerammen for 2016 udnyttes, tages der først endelig stilling til primo I forlængelse heraf bemærkes det, at det fremgår af Frederikssunds økonomiske politik, at nettogælden så vidt muligt skal nedbringes, så renteog afdragsbyrden mindskes. Desuden fremgår det, at ved optagelse af ny gæld skal investeringernes langvarige nytteværdi vurderes. Den mulige låntagning skal således ikke hjemtages automatisk men vurderes konkret fra år til år. Langfristet gæld ultimo året pr. indbygger 2016-priser /51

16 Langfristet gæld ultimo året pr. indbygger 2016-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Kilde: Tabel i de respektive år fremskrevet til 2016-priser. Frederikssund ligger i hele perioden nogenlunde på niveau med regionen, mens landet ligger betydeligt lavere og gruppen markant højere. Det fremgår tydeligt, at Frederikssund efterlever sin politik i forhold til nedbringelse af gælden. Frederikssunds samlede langfristede gæld ultimo 2015 er 925 mio. kr. Heraf udgør den almindelige gæld, der vises i ovenstående graf 565 mio. kr. Gæld vedrørende ældreboliger udgør 280 mio. kr., mens gæld vedrørende leasede aktiver udgør 80 mio. kr. Renter og afdrag på gæld til ældreboliger opkræves via huslejen, hvorfor gælden er af en anden art end den almindelige gæld. Den almindelige gæld anvendes til finansiering af anlægsarbejder, jordkøb eller genbelåning af udlån til grundejere, der indefryser deres ejendomsskat. Likviditet/kassebeholdning Likviditeten opgøres efter kassekreditreglen, hvilket indebærer, at den til enhver tid opgjorte likviditet udtrykker den gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder. I nedenstående tabel og graf er likviditeten opgjort ultimo det pågældende år. Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger årets priser /51

17 Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger årets priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Kilde: Graf Frem mod 2014 oplevede alle grupper en stadig stigende likviditet. Den største stigning skete i Frederikssund, der gik fra det laveste niveau i 2011 til det højeste niveau i Fra 2014 til 2015 sker der imidlertid et kraftigt fald i Frederikssunds likviditet, hvorefter kommunen atter har det laveste niveau. Det store fald skyldes primært det tidligere omtalte høje anlægsniveau i Frederikssunds likviditet ultimo 2015 var efter kassekreditreglen på 257 mio. kr. Trods faldet er likviditeten således fortsat i overensstemmelse med Frederikssunds økonomiske politik, hvoraf det fremgår, at likviditeten ikke må komme under 100 mio. kr. 17/51

18 Driftsudgifter I hele perioden ligger Frederikssunds skattefinansierede nettodriftsudgifter under gruppen og regionen, mens landet fra 2013 og frem ligger på et lavere niveau. Fra 2014 til 2015 stiger udgiftsniveauet i Frederikssund ganske kraftigt (52,4 mio. kr.), hvilket primært kan henføres til udgiftsstigninger på følgende områder: Skole- og fritidsområdet Dagtilbudsområdet Børn og unge med særlige behov Voksne med særlige behov Ældreområdet Sygedagpenge De enkelte udgiftsområder gennemgås nedenfor. Det faktum at Frederikssund de senere år har oplevet et stadig større udgiftsniveau set i forhold til landet er udtryk for en problematisk udvikling. Af ovenstående afsnit vedrørende indtægter fra skatter, tilskud og udligning fremgår det således, at Frederikssunds ressourcegrundlag (skatter, tilskud og udligning) ligger lavere end de tre øvrige grupper, hvilket alt andet lige betyder, at Frederikssund skal have et lavere udgiftsniveau end de tre øvrige grupper og altså også landet for at opretholde en strukturel balance på sigt. Endvidere fremgår det, at Frederikssund ligeledes har det laveste udgiftsbehov blandt grupperne, hvilket indikerer, at der ikke er noget i kommunens rammevilkår, der tilsiger et højere udgiftsniveau i Frederikssund end i landet tværtimod. Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2016-priser B /51

19 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2016-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2016 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2015 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og regionen, ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 51,9 mio. kr. og 30,9 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til landet ville give anledning til et fald i udgifterne på 81,8 mio. kr. Driftsudgifternes sammensætning De skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2015 på kr. i Frederiksund kan opdeles på nedenstående kategorier. Kategorierne adskiller sig bl.a. fra hinanden på den måde, at der er forskel på, i hvor høj grad den enkelte kommune kompenseres for eventuelle mer- eller mindreudgifter og derved ved forskellige incitamentsstrukturer. 19/51

20 Driftsudgifternes sammensætning pr. indbygger 2016-priser Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansiering Den centrale refusionsordning Ældreboliger Kilde: Tabel fremskrevet til 2016-priser. Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Serviceudgifter er udgifter til kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede udgifts- og serviceniveau. Serviceudgifterne udgør klart den største del af de samlede driftsudgifter, hvorfor det typisk er dem, der er genstand for det største fokus i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. I 2016 er kommunerne underlagt en samlet serviceramme på 237,4 mia. kr. Såfremt de samlede serviceudgifter i kommunerne overstiger denne ramme vil sanktionslovgivningen træde i kraft, hvilket vil medføre, at kommunerne under et kan komme til at tilbagebetale op til 3 mia. kr. svarende til ca. 23 mio. kr. for Frederikssund. Frederiksund ligger i hele perioden på et lavere udgiftsniveau end gruppen og regionen men på et højere niveau end landet. Fra 2014 til 2015 ses en markant stigning i udgifterne i Frederikssund, mens de øvrige grupper mere eller mindre er holder sig på et konstant niveau. Det fik den konsekvens, at Frederikssund i modsætning til de foregående år i 2015 anvendte hele servicerammen. Dette kan bl.a. henføres til et større merforbrug på ældreområdet. Serviceudgifter (inklusiv administration) pr. indbygger 2016-priser B /51

21 Serviceudgifter (inklusiv administration) pr. indbygger 2016-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2016 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2015 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og regionen, ville det give anledning til en stigning i serviceudgifterne på henholdsvis 19,1 mio. kr. og 17,3 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til landet ville give anledning til et fald i serviceudgifterne på 162,1 mio. kr. I forlængelse heraf understreges det endnu en gang, at såvel Frederikssunds ressourcegrundlag som udgiftsbehov ligger under landet, hvilket betyder, at Frederikssund bør ligge på et lavere udgiftsniveau end landet. Overførselsudgifter 16 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter er udgifter til kontanthjælp mv., som i høj grad er konjunkturafhængige, og hvor den enkelte kommune kun i mere begrænset omfang kan påvirke udgiftsudviklingen. Derfor kompenseres kommunerne under et over bloktilskuddet ved ændringer i udgiftsbehovet. Dette er imidlertid ikke det samme som, at den enkelte kommune ikke har et økonomisk incitament til at holde overførselsudgifterne på et så lavt niveau som muligt. Hvis der eksempelvis sker en stigning i udgiftsbehovet til kontanthjælp på landsplan, vil kommunerne under et som sagt blive kompenseret, og kompensationen vil blive fordelt mellem kommunerne via bloktilskudsnøglen. Såfremt den enkelte kommune via en aktiv indsats sikrer, at antallet af kontanthjælpsmodtager stiger relativt lidt, vil denne kommune opnå et overskud. 21/51

22 I forhold til overførselsudgifter ligger Frederiksund lavere end de tre øvrige grupper i hele perioden, hvilket betyder, at kommunen som udgangspunkt er overkompenseret. Overordnet set udvikler udgifterne sig nogenlunde parallelt i alle grupperne, idet udgiftsniveauet på trods af den ovenfor beskrevne incitamentsstruktur i høj grad er bestemt af nationale konjunkturer. Der er således primært tale om udgifter, der har relation til beskæftigelsesgraden såsom førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge mv., som vil blive nærmere beskrevet under de udvalgsspecifikke afsnit. Fra 2014 til 2015 ses imidlertid en atypisk udvikling i Frederikssund med en relativ kraftig stigning i udgifterne. Dette kan primært henføres til sygedagpengeområdet. Overførselsudgifter pr. indbygger 2016-priser B Overførselsudgifter pr. indbygger 2016-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2016 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2015 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. 22/51

23 Forsikrede ledige 3 pct. af driftsudgifterne Udgifter til forsikrede ledige er udgifter til ledige, der har ret til dagpenge. Kommunernes udgifter hertil dækkes af et beskæftigelsestilskud, som sikrer fuld finansiering for kommunerne under et. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen, men via en særlig tilskudsordning, der fordeler finansieringen efter ledigheden. Der er tale om en relativ kompleks fordelingsmodel, som sikrer at kommuner i områder, der er særligt hårdt ramt af ledighed, bliver kompenseret mere end landsgennemsnittet. Udgifter til forsikrede ledige inkl. beskæftigelsesindsats pr. indbygger i priser Dagpenge til forsikrede ledige Kilde: Tabel fremskrevet til 2016-priser. Det fremgår, at Frederikssund har de laveste udgifter pr. indbygger i forhold til forsikrede ledige. Forsikrede ledige vil blive behandlet nærmere under Vækstudvalget. Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering vedrører kommunernes medfinansiering af regionale sundhedsydelser, som den enkelte kommunes borgere modtager. Der kan eksempelvis være tale om skadestuebesøg, indlæggelse samt undersøgelse og behandling hos speciallæger. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering er således direkte afhængig af trækket på de regionale ydelser, hvorfor den enkelte kommune har et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser mv. Kommunerne kompenseres for merudgifter, hvis der er tale om en generel tendens til stigende udgifter på landsplan. Så på samme måde som under overførselsudgifter kan en kommune opnå et overskud ved at bevæge sig modsat eller blot langsommere end en landstendens. Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger i priser Aktivitetsbestemt medfinansiering Kilde: Tabel fremskrevet til 2016-priser. Alle grupperne ligger på nogenlunde samme niveau. Det bemærkes dog, at Frederikssund har det højeste udgiftsniveau. Aktivitetsbestemt medfinansiering vil blive behandlet nærmere under Sundhedsudvalget. Den centrale refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning medfører, at kommunerne får refunderet en del af udgifterne til særligt dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter til en person i en konkret sag overstiger 1,0 mio. kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb, mens refusionsprocenten udgør 50 pct. af de årlige udgifter, der ligger over 1,9 mio. kr. For unge under 18 år udgør de tilsvarende beløb henholdsvis 0,8 23/51

24 mio. kr. og 1,5 mio. kr. På trods af refusionsordningen bærer den enkelte kommune de fleste udgifter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager, hvorfor kommunen har et økonomisk incitament til at mindske antallet af disse. Indtægter fra den centrale refusionsordning pr. indbygger i priser Central refusionsordning Kilde: Tabel fremskrevet til 2016-priser. Frederikssund ligger nogenlunde på samme indtægtsniveau som gruppen og regionen, mens landet ligger noget lavere, hvilket betyder, at Frederikssund har dyrere sager end gennemsnittet for hele landet. Ældreboliger Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv over en årrække, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra brugerne. Lejeindtægten bogføres under driften og finansierer renteudgifter, afdrag samt henlæggelser til større vedligeholdelsesopgaver. Området bør derfor ikke have nogen nævneværdig indflydelse på det samlede nettoresultat. 24/51

25 Uddannelsesudvalget Uddannelsesudvalget dækker over skole- og fritidstilbud, dagtilbud og familieområdet. Nettodriftsudgifterne i 2015 udgjorde 786 mio. kr. svarende til 30 pct. af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen, og er fordelt på følgende måde mellem områderne. Uddannelsesudvalget Samlet forbrug 2015 (2016-priser) 132 Skole og fritidstilbud Børnepasning Børn og unge med særlige behov Kilde: Årsregnskab fremskrevet til 2016-priser. Skoler og fritidstilbud 1 Udgifterne til skoler og fritidstilbud er i hele perioden væsentligt højere i Frederikssund end i gruppen og landet, men nogenlunde på niveau med regionen i de senere år ses imidlertid en tendens til højere udgifter i Frederikssund end i regionen. Fra 2014 til 2015 ses en betydelig stigning i udgifterne i Frederikssund, mens udgifterne falder i de tre øvrige grupper. Faldet i de forventede udgifter i 2016 i Frederikssund skal primært tilskrives indførelse af demografiregulering på det almene skoleområde. I den forbindelse bemærkes, at der er sket et tilsvarende fald i de forventede udgifter i de tre øvrige grupper. 1 Funktionen Idrætsfaciliteter for børn og unge medtages ikke, idet der er forskellig konteringspraksis på området. Frederikssund bogfører samtlige udgifter til idrætsfaciliteter på denne funktion, mens de øvrige grupper bogfører en stor del af deres udgifter under funktionen Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller, der ligger under hovedfunktionen Fritid. 25/51

26 Udgifter til skole og fritidstilbud pr årige 2016-priser B Udgifter til skole og fritidstilbud pr årige 2016 priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2016 Kilde: Tabel i de respektive år fremskrevet til 2016-priser. Udgiftsniveau 2015 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper ville det give anledning til et fald i udgifterne til skoler og fritidstilbud på henholdsvis 51,5 mio. kr., 11,2 mio. kr. og 56,2 mio. kr. 26/51

27 Specialundervisning Det høje udgiftsniveau i Frederiksund kan primært henføres til udgifter til elever på specialskoler og i specialundervisning. Udgifter til kommunale og regionale specialskoler pr årige 2016-priser B Udgifter til kommunale og regionale specialskoler pr årige 2016-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2016 Kilde: Graf Det store fald i 2014 skyldes konteringsmæssige forhold, idet udgifter i relation til inklusionspuljen i 2014 blev udgiftsført under almenskoleområdet. Udgiftsniveau 2015 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Ses der isoleret på specialundervisningen 2 fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 35,5 mio. kr., 33,7 mio. kr. og 41,9 mio. kr. 2 Funktion Specialundervisning i regionale tilbud og Kommunale specialskoler. 27/51

28 I løbet af de senere år har KORA udarbejdet tre rapporter, der alle peger på, at Frederikssund har et højt udgiftsniveau på det samlede skoleområde, og at der kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster ved at nærme sig udgiftsniveauet i kommuner, som ligner Frederikssund relativt meget. KORA -rapporterne peger på, at den primære årsag til det udgiftsniveau på skoleområdet i Frederikssund kan henføres til specialundervisningsområdet. Såvel ovenstående tabeller og grafer vedrørende skoleområdet som de nævnte KORA-rapporter understreger således relevansen i det effektiviseringsprojekt i forhold til specialundervisningsområdet, der er i fuld gang som en del af arbejdet med budget Et arbejde som bl.a. viser, at Frederikssund har en relativ høj segregeringsprocent i forhold til kommunerne i gruppen 3, hvorfor arbejdet har sit primære fokus på, at der i fremtiden skal inkluderes flere elever i den almene skole, hvilket forventes at tilvejebringe en årlig besparelse på ca. 10 mio. kr. fuldt implementeret fra Derudover er der i forbindelse med budget indarbejdet en besparelse på specialskoleområdet som følge af færre forventede elever pga. den demografiske udvikling. Fuldt implementeret i 2019 udgør denne besparelse 5 mio. kr. årligt fra Forklaringsgrad På skole og fritidsområdet er der en relativ høj forklaringsgrad, jf. indledende afsnit, på 50 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv bør det være muligt for Frederikssund at nærme sig udgiftsniveauet i gruppen i et betydeligt omfang. Dagtilbud Frederikssunds udgifter til børnepasning har i hele perioden ligget under gruppen og regionen, mens det har varieret om, hvorvidt landet har haft højere eller lavere udgifter. Den store udgiftsstigning fra 2014 til 2015 skal primært forklares ved afskaffelse af den resterende lukkeuge, samt at området i højere grad end tidligere har opbrugt sit budget i 2015, hvilket kommer til udtryk ved en betydeligt mindre overførsel fra 2015 sammenlignet med de foregående år. Udgifter til børnepasning pr. 0-5 årig 2016-priser B Kilde: FLIS 28/51

29 Udgifter til børnepasning pr. 0-5 årig 2016-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2016 Kilde: graf Udgiftsniveau 2015 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. 0-5 årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og regionen ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 4,1 mio. kr. og 0,4 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til landet ville give anledning til et fald i udgiften på 7,3 mio. kr. Forklaringsgrad På børnepasningsområdet er der en relativ høj forklaringsgrad, jf. indledende afsnit, på 55 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv kan det konkluderes, at Frederikssund er i stand til at opretholde et lavere udgiftsniveau end kommuner, der ligner Frederikssund relativt meget på trods af den store udgiftsstigning fra 2014 til Børn og unge med særlige behov Fra at have haft det laveste udgiftsniveau i 2012 har Frederikssund i de efterfølgende år et højere udgiftsniveau end de tre øvrige grupper. Stigningen fra 2012 til 2013 skyldes primært investeringer i forbindelse med et projekt med det formål at forebygge anbringelser. Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes yderligere investering på 9,3 mio. kr. til projektet. I 2016 og frem forventes det, at de nævnte investeringer resulterer i besparelser, hvorfor der ses et markant fald i de forventede udgifter i /51

30 Hertil kommer, at der i forbindelse med budget forventes indarbejdet en besparelse, der fuldt udmøntet i 2019, medfører en årlig besparelse på 4 mio. kr. Udgifter til børn og unge med særlige behov pr årig 2016-priser B Udgifter til børn og unge med særlige behov pr årig 2016-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2016 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2015 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr årige Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 12,8 mio. kr., 12,2 mio. kr. og 11,7 mio. kr. Dette skal imidlertid ses i lyset af, at de betydelige besparelser, der forventes effektueret de kommende år. Såfremt ovennævnte besparelse (4 mio. kr. fuldt udmøntet i 2019 og frem) besluttes i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017, vil der således være udmøntet en årlig nettobesparelse på ca. 8 mio. kr. i 2019 og frem i forhold til det meget høje udgiftsniveau i /51

31 Foretages en tilsvarende beregning baseret på budgettal for 2016 fås således et besparelsespotentiale på 2,6 mio. kr. Dette er selvsagt under forudsætning af, at det initiale budget overholdes. Forklaringsgrad På området for udsatte børn og unge med særlige behov er der en relativ høj forklaringsgrad, jf. indledende afsnit, på 58 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv bør det være muligt for Frederikssund at nærme sig udgiftsniveauet i gruppen i et betydeligt omfang. 31/51

32 Fritidsudvalget Fritidsudvalget dækker bl.a. over folkebiblioteker, idrætsfaciliteter for børn og unge samt folkeoplysning. Nettodriftsudgifterne i 2015 udgjorde 65,3 mio. kr. svarende til godt to pct. af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen. Alle udvalgets opgaver ligger under politikområdet kultur og fritid. Indledningsvist bemærkes det, at der er tale om et område, hvor frivillig arbejdskraft spiller en væsentlig rolle. Sammenhængen mellem udgiftsniveau og det tilbudte serviceniveau er således mindre direkte end på andre områder. I gennemgangen af fritidsområdet inkluderes funktionen Idrætsfaciliteter for børn og unge, selvom den ikke er en del af ECO-nøgletallene på dette område. Det skyldes, at funktionen er en del af Fritidsudvalget i Frederikssund, hvorfor den blev udskilt under skoler og fritidstilbud ovenfor, hvor den er placeret i ECO-nøgletallene, jf. note 1. På den måde samles alle udgifterne under funktionerne Idrætsfaciliteter for børn og unge og Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller, hvilket giver det mest retvisende billede, idet det til en vis grad må betragtes som arbitrært, hvordan de enkelte kommuner konterer relevante udgifter på de to funktioner. Dette betyder midlertidig, at det ikke er teknisk muligt at medtage gruppen i nedestående sammenligning af udgiftsniveau med de øvrige grupper. I hele perioden ligger udgiftsniveauet i Frederikssund nogenlunde på niveau med landet, mens udgiftsniveauet i regionen i hele perioden er på et højere niveau. Stigningen i udgiftsniveauet fra 2014 til 2015 skyldes primært udgifter i forbindelse med april-festivalen. Faldet i de forventede udgifter fra 2015 til 2016 skyldes primært, at der med virkning fra 2016 er foretaget en ændring i konteringspraksis. Det har i praksis den betydning, at der flyttes udgifter vedrørende ungdomsskolerne fra fritidsområdet til skoleområdet. Der er således ikke tale om besparelser. Udgifter til fritidsområdet inklusiv idrætsfaciliteter til børn og unge pr. indbygger 2016-priser Frederikssund Regionen Landet B /51

33 Udgifter til fritidsområdet inklusiv idrætsfaciliteter til børn og unge pr. indbygger 2016-priser Frederikssund Regionen Landet B2016 Kilde: Tabel i de respektive år fremskrevet til 2016-priser. Udgiftsniveau 2015 ved niveau som Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som regionen og landet ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 18,3 mio. kr. og 6,0 mio. kr. Forklaringsgrad Det giver ingen mening at tale om forklaringsgrad her, idet det ikke er teknisk muligt at medtage gruppen. 33/51

34 Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget dækker over voksne med særlige behov (social service) samt sundhed og forebyggelse herunder aktivitetsbestemt medfinansiering. Nettodriftsudgifterne i 2015 udgjorde 453 mio. kr. svarende til godt 17 pct., og er fordelt på følgende måde. Sundhedsudvalget Samlet forbrug 2015 (2016-priser) Voksne med særlige behov Sundhed og forebyggelse Aktivitetsbestemt medfinansiering 52 Kilde: Årsregnskab fremskrevet til 2016-priser. Voksne med særlige behov Siden 2012 har Frederikssund haft et højere udgiftsniveau end regionen. Frederikssund har ligeledes et noget højere udgiftsniveau i forhold til landet. Udviklingen i udgiftsniveauet i Frederikssund er i tråd med den regionale og nationale tendens. I forhold til gruppen ligger Frederikssund også højere, men da forklaringsgraden, jf. neden for er meget lav (14 pct.), tillægges denne sammenligning begrænset informationsværdi. Særligt i forhold til de forventede udgifter i 2016 ligger Frederiksund og regionen stort set på samme udgiftsniveau. Dette skal imidlertid ses i lyset af, at der ved årets første budgetopfølgning blev tilført området 9 mio. kr., hvorfor Frederikssunds reelle udgiftsniveau alt andet lige vil ligge noget over regionens i Udgifter til voksne med særlige behov pr. 18+ årig 2016-priser B /51

35 Udgifter til voksne med særlige behov pr. 18+ årig 2016-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2016 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2015 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. 18+ årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 20,3 mio. kr., 7,4 mio. kr. og 21,3 mio. kr. Dette billede bekræftes af Deloittes rapport Frederikssund kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet fra 2014, hvori det konkluderes, at Frederikssund har relativt høje udgifter til handicap- og psykiatriområdet. Samtidig konkluderes det, at det høje udgiftsniveau ikke umiddelbart kan forklares med, at Frederiksund er underlagt særligt vanskelige rammebetingelser, men at det høje udgiftsniveau skyldes et højt serviceniveau særligt i forhold til tildeling af botilbud. På samme måde viser rapporten Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandicapområdet (Ballerup Benchmark), at Frederikssund er blandt de kommuner i hovedstadsområdet, der anviser flest borgere til tilbud, hvilket resulterer i en relativ høj udgift pr årig. På baggrund af et omfattende analysearbejde blev der i forbindelse med budget 2016 indarbejdet besparelser på området svarende til 8,9 mio. kr. i Denne besparelse forventes indfriet i 2016, men samtidig betyder øget tilgang af sager samt øget kompleksitet i de enkelte sager, at 4 Besparelsen stiger op til 14,9 mio. kr. i 2018 og frem. 35/51