Økonomiske nøgletal Juni 2014 cshan/komhr

Transkript

1 Økonomiske nøgletal Juni 2014 cshan/komhr

2 Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet... 8 Anlægsudgifter... 8 Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder... 9 Det skattefinansierede resultat... 9 Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Udgiftsbehov Sammenfattende om Ressourcegrundlag og Udgiftsbehov Skatteudskrivning Gæld og likviditet Langfristet gæld Likviditet/Kassebeholdning Driftsudgifter Driftsudgifternes sammensætning Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter 15 pct. af driftsudgifterne Forsikrede ledige 4 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Ældreboliger Udannelsesudvalget Skoler og fritidstilbud Børnepasning Børn og unge med særlige behov Fritidsudvalget Sundhedsudvalget /45

3 Voksne med særlige behov Sundhed og forebyggelse Velfærdsudvalget Førtidspension Ældreområdet Økonomiudvalget Administration Bilag 1 ECO-grupper Bilag 2 Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder /45

4 Indledning I dette notat sammenlignes Frederikssund Kommune med hele landet, Hovedstadsregionen og med en statistisk sammenlignelig gruppe af kommuner (ECOgruppen). Sammenligningsgruppen varierer alt efter, hvilket område der sammenlignes med, se bilag 1. Dette års notat indeholder ligesom de foregående år en række finansielle tal og en sammenligning af kommunens udgiftsniveau på forskellige områder. De finansielle nøgletal er relateret til Den økonomiske politik, som blev vedtaget på Byrådsmødet den 23. april Nøgletal giver en indikation af kommunens udgiftsniveau på forskellige områder. Niveauet kan dels være udtryk for: 1. Et politisk valgt serviceniveau og dels udtryk for 2. Et niveau som følge af befolkningssammensætning (få unge, mange ældre etc.), institutionsstørrelser etc. Det skal bemærkes, at diagrammer i notatet, der viser udviklingen i udgifter, kan indikere udviklingstendenser, men ikke stå alene: Dels er udgifterne sat i relation til enten befolkningstal eller antal personer i den relevante brugergruppe, og ikke til antallet af faktiske brugere. Dels kan et enkelt år nemt vise et udsving, når man kun betragter én kommune, som her Frederikssund. For sammenligningsgrupperne vil et tilfældigt udsving i en kommune gerne blive opvejet af et modsatrettet udsving i en anden kommune, og udviklingen vil derfor være mere stabil. Dels er der ikke korrigeret for finansieringsomlægninger mellem årene (eksempelvis udfasning af refusionsordning til særligt dyre enkeltsager og omlægning af refusionsordning til førtidspensionister) Regnskab er de faktiske udgifter forbrugt på de enkelte områder, hvorimod 2014 er budgettal. Når der ses på udvikling er der tale om faste priser (2014-priser), dvs. at tallene er renset for pris- og lønstigninger. 4/45

5 Sammenfatning Frederikssunds ressourcegrundlag er lavt det laveste blandt alle grupperne, hvilket betyder, at Frederikssunds indtægter fra skatter, tilskud og udligning er lavest. Samtidig har Frederikssund det laveste udgiftsbehov blandt alle grupperne målt ud fra sociale og aldersmæssige kriterier. Det betyder, at Frederikssund skal have de laveste nettodriftsudgifter blandt alle grupperne for at opretholde en strukturel balance. Dette er imidlertid ikke tilfældet før 2011, hvor Frederikssunds nettodriftsudgifter er noget over landsgennemsnittet. Sammenligningsgruppen og ligger i hele perioden på et højere niveau, hvilket er i overensstemmelse med deres højere ressourcegrundlag. I forbindelse med budget 2011 blev der vedtaget budgetforbedringer på ca. 90 mio. kr. Dette betød, at nettodriftsudgifterne kom ned på et niveau under landsgennemsnittet i 2011 og 2012 og altså på et niveau, der i højere grad afspejler det reelle udgiftsbehov i Frederikssund. Denne forbedring af nettodriftsoverskuddet (strukturel balance) medfører i sagens natur et forbedret økonomisk råderum, hvilket blandt andet er kommet til udtryk ved en øget mulighed for at afsætte midler til relevante anlægsinvesteringer samt skattelettelser. Regnskabsresultatet for 2013 viser imidlertid, at Frederikssund igen i 2013 har højere nettodriftsudgifter end landsgennemsnittet. En tendens der forstærkes i de forventede nettodriftsudgifter i Dette er ikke hensigtsmæssigt, idet Frederikssund sætter den strukturelle balance over styr, hvilket inden for få år vil betyde, at kassen tømmes, mulighederne for at prioritere anlægsinvesteringer forringes mv. Ved den følgende gennemgang af nøgletal for regnskab og budget 2014 adskiller Frederikssund sig væsentligt fra de øvrige grupper på følgende områder: Udgifter til elever på specialskoler Udgifterne til elever på specialskoler ligger meget højt i Frederikssund, hvilket kan ses i sammenhæng med en relativ lav inklusionsprocent sammenlignet med de øvrige grupper. Børn og unge med særlige behov Udgifterne til børn og unge med særlige behov er steget kraftigt i Frederikssund siden 2012, mens de tre øvrige grupper oplever et fald. Dette kan dog i høj grad forklares med opstartsudgifter vedrørende projekt med det formål at forebygge anbringelser. Voksne med særlige behov Udgifterne til voksne med særlige behov i Frederikssund ligger betydeligt over niveauet i de øvrige grupper, hvilket primært skyldes et relativt højt serviceniveau i Frederikssund. 5/45

6 Ældre Udgifterne til ældre ligger i Frederikssund på et lavt niveau sammenlignet med de tre øvrige grupper. Dette skyldes i høj grad, at der er relativt mange yngre ældre i Frederikssund, hvilket omvendt betyder, at kommunen inden for en relativ kort periode vil opleve et betydeligt udgiftspres, når disse yngre ældre vil få et øget plejebehov. Supplerende viser gennemgangen, at Frederikssund har en god likviditet, som dog vil være under afvikling via prioriterede investeringer, hvis der ikke igen sikres et forbedret nettodriftsoverskud. Endvidere fremgår det, at Frederikssund har reduceret gælden, da der ikke blev optaget lån i /45

7 Resultatet af det skattefinansierede område Overskud på driften Det er væsentligt for en kommune, der hverken har stor gæld eller stor formue, at det skattefinansierede resultat er i balance over årene, således at der ikke sker en utilsigtet gældssætning eller formueopbygning. Byrådet har med den økonomiske politik opstillet en målsætning om at der skal være et overskud på driften 1, som kan finansiere anlæg afdrag og renter. Målsætningen er i tråd med Budgetloven fra 2012, som er udtryk for en ny og mere langsigtet måde, at styre den offentlige økonomi på. I budgetloven er der opstillet et nyt balancekrav til kommunernes budgetter, som gælder fra Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den ordinære drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved et likviditetsforbrug eller lignende. Frederikssund Kommune har haft overskud på driften siden Overskuddet er på kr. pr. indbygger. Det er heraf afdrag, anlægsudgifter og udgifter til jordkøb skal finansieres B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Den ordinære drift 2014-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Det er en generel tendens i hele landet, at den ordinære drift er blevet styrket i de senere år og der har været stor forskel mellem det oprindelige budget og regnskabet - man havde ikke regnet med så store overskud. Mindreforbruget hænger sammen med budgetloven, som betyder, at kommunerne lægger vægt på at være på den sikre side for at undgå statslige sanktioner. Sanktionerne træder i kraft, hvis budgetterne overskrides. 1 I regnskabssammenhæng kaldet den ordinære drift. 7/45

8 Så længe kommunerne risikerer sanktioner, budgetlægges der med en vis sikkerhedsmargin. Muligheder for at ændre driftsresultatet Hvis man ønsker at ændre overskuddet på driften, kan man rette fokus på indtægterne og dreje på udskrivningsprocent, grundskyldspromille eller dækningsafgifter. På udgiftssiden kan man arbejde med effektiviseringer eller reducere serviceniveauet. Afsnittet om skatter, tilskud og udligning senere i notatet handler om indtægtssiden, mens driftsudgifterne beskrives efterfølgende. Anlægsudgifter Overskuddet på driften skal som nævnt finansiere anlæg, renter og afdrag. Eller sagt på en anden måde: Der skal være overskud på det skattefinansierede område. Anlægsudgifterne kan svinge en del og skal ikke nødvendigvis kunne dækkes af driftsoverskuddet hvert år, men det skal gælde over en årrække. Og anlægsudgifterne skal have en vis størrelse for at bygninger og veje kan blive renoveret og der kan blive investeret i nyt. I oversigten nedenfor fremgår nettoanlægsudgifterne, det vil sige anlægsudgifter fratrukket indtægter. Sidstnævnte er typisk indtægter fra salg af grunde og ejendomme. Oversigten viser at Frederikssund Kommune har lavere nettoanlægsudgifter 2 end sammenligningsgrupperne. I 2013 var anlægsudgifterne kr. lavere pr. indbygger end i Regionen og 900 kr. lavere end hele landet. I budget 2014 ligger Frederikssund Kommune på niveau med ECO-gruppen. De store årlige udsving for Frederikssund Kommune er i høj grad påvirket af en stor variation i kommunens indtægter fra salg af ejendomme i perioden Frederikssund Sammenligningsgruppen B Anlægsudgifterne er opgjort som udgifter minus indtægter 8/45

9 Nettoanlægsudgifter - kr. pr. indbygger 2014-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: ECO-nøgletal, graf Eksl. ældreboliger og jordforsyning. Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder Nedenstående tabel viser bruttoanlægsudgifterne fordelt på områder. Hertil kommer de samlede indtægter og de samlede nettoudgifter, der fremgår nederst i tabellen. I modsætning til ovenstående tabel er nedenstående tabel inklusiv jordforsyning, hvorfor tabellerne ikke er direkte sammenlignelige. Anlægsinvesteringer mio. kr. årets priser Investeringer i fast ejendom til byudvikling ,5 17,2 11,3 11,3 -Heraf køb af jord til Vinge 122 Veje og infrastruktur 3,8 42, ,3 16,3 Skoleinvesteringer 17,9 14,7 58,9 35,3 49,2 Idrætsfaciliteter 6,2 19,4 15 1,7 3,9 Kulturområdet 0,4 4 3,7 3,2 0,2 Dagtilbud og det sociale område 2,1 1,7 5,9 22,4 16,8 Plejeboliger 4,5 7,4 1 1,6 0,0 Administrationsbygninger 8,1 3 0,1 0,7 0 I alt - Udgifter ,3 118,8 87,5 97,6 I alt - Indtægter ,3-50,5-18,9-16,5 Nettoudgifter ,3 68,6 81,1 Indeholder ikke den husleje-finansierede del af byggeri af plejeboliger. Det skattefinansierede resultat Der er sket en væsentlig forbedring af det skattefinansierede resultat siden I Frederikssund har der været overskud siden 2011 og i 2013 er der overskud både i Frederikssund Kommune og i hele landet under ét. Frederikssund Kommunes overskud på det skattefinansierede område var på kr. pr. indbygger i Overskud på det skattefinansierede område betyder, at kommunen har mulighed for at afdrage på gæld eller at opbygge kassebeholdningen. Siden 2011 er kassebeholdningen blevet styrket med godt 100 mio. kr., mens den langfristede gæld har været næsten konstant. I budgetterne for 2014 regner Frederikssund igen med underskud på det skattefinansierede område, mens der er overskud i Regionen og i ECO-gruppen. 9/45

10 B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Resultat af det skattefinansierede område - kr. pr. indbygger 2014-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Det relativt store underskud i 2009 skyldes bl.a. jordkøb i Vinge for ca. 100 mio. kr. Lånet til jordkøb i Vinge bliver afdraget i takt med at grundene bliver solgt. Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Beskatningsgrundlaget er udtryk for kommunernes mulighed for at udskrive personskat og opkræve grundskyld. Beskatningsgrundlaget beregnes som udskrivningsgrundlag plus en andel af grundværdierne (2,8% af grundværdierne for landbrugsejendomme og 10,5% af grundværdierne for øvrige ejendomme). Beskatningsgrundlaget er givet af befolkningens skattepligtige indkomster og af grundværdierne. I modsætning til udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen er beskatningsgrundlaget ikke direkte politisk styrbart. 10/45

11 Frederikssund Sammenligningsgruppen B 2013 B2014 Beskatningsgrundlag kr. pr. indbygger 2014-priser B 2013 B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: ECO-nøgletal, graf Beskatningsgrundlaget i Frederikssund er 6% højere end landsgennemsnittet, men lavere end de øvrige sammenligningsgruppers beskatningsgrundlag. I mio. kr. svarer det til, at Frederikssund Kommunes beskatningsgrundlag i 2014 er 447 mio. kr. højere end hele landet og hhv mio. kr. og 515 mio. kr. lavere end Regionen og ECO-gruppen. Beskatningsgrundlag ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at kommunen ligger højere Beskatningsgrundlaget er den sum penge, der kan udskrives indkomstskat og grundskyld af. De faktiske indkomster herfra afhænger af den politisk fastsatte udskrivningsprocent og grundskyldspromille. For at illustrere størrelsesforholdet er forskellene i beskatningsgrundlag omregnet til forskelle i indtægter ved en udskrivningsprocent på 25,4. Mio. kr. i alt Sammenligningsgruppe Beskatningsgrundlag Tilsvarende indtægter v. 25,4 % Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at kommunen ligger højere Hvis man også tager hensyn til kommunernes indtægter fra tilskud og udligning får man ressourcegrundlaget. 11/45

12 Frederikssund Sammenligningsgruppen B 2013 B2014 Væksten i ressourcegrundlaget fra 2009 til 2010 skyldes bl.a., at kommunerne overtog beskæftigelsesindsatsen overfor de forsikrede ledige. Resourcegrundlag kr. pr. indbygger 2014-priser B 2013 B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: ECO-nøgletal, graf Frederikssund Kommunes ressourcegrundlag er mindre end de øvrige sammenligningsgruppers. Omregnet til indtægter svarer det til, at Frederikssund Kommune har færre indtægter. Ressourcegrundlag ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere ressourcegrundlag Mio. kr. i alt Sammenligningsgruppe Ressourcesgrundlag Tilsvarende indtægter v. 25,4 % Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere ressourcegrundlag Fra at ligge pænt over landsgennemsnittet på beskatningsgrundlag vender billedet således, når man taler om ressourcegrundlag. Det skyldes fortrinsvist tilskud og udligning, hvor Frederikssund Kommune modtager mindre end landsgennemsnittet pga. mindre udgiftsbehov. Udligningen af kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov er en grundlæggende forudsætning for at alle kommuner med en rimelig beskatning kan tilvejebringe et serviceniveau, der imødekommer borgernes behov. Udligning af kommunernes udgiftsbehov skal være baseret på retvisende grundlag, der afspejler kommunernes reelle udgiftspres og faktiske opgaver. 12/45

13 Ligesom beskatningsgrundlaget er de beløb kommunen modtager i tilskud og udligning heller ikke politisk styrbare. Udgiftsbehov Udgiftsbehovet bliver opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med beregning af tilskud og udligning 3. Udgiftsbehovet er sammensat af det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov. Det socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af årige uden erhvervsuddannelse. Det socioøkonomiske udgiftsbehov hænger meget sammen med nøgletallet socioøkonomisk indeks, der viser, hvordan kommunen er placeret i forhold til andre kommuner, når det gælder disse socioøkonomiske kriterier. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er mere udgiftstunge for kommunen. Frederikssund Kommunes udgiftsbehov ligger stabilt omkring kr. pr. indbygger lavere end de øvrige sammenligningsgruppers. 60,0 58,0 56,0 54,0 52,0 Frederikssund Sammenligningsgruppen 50,0 48, Kilde: 2013 og 2014 er fra ECO- nøgletal Sammenligningsgruppens tal falder sammen med Regionens, hvorfor dennes kurve forsvinder på billedet. Metoden til opgørelse af udgiftsbehovet blev ændret med udligningsreformen fra juni måned Det er derfor der er en stigning fra 2011 til Udgiftsbehovet er lavet for at kunne sammenligne kommunernes udgiftsbelastning på baggrund af objektive kriterier. Opgørelsen af udgiftsbehovet er kompleks og kan aldrig blive korrekt. Udgiftsbehovet er derfor til stadig diskussion, specielt fordi det betyder noget for kommunernes indtægter i form af tilskud og udligning. 13/45

14 Udgiftsbehov kr. pr. indbygger 2014-priser B 2013 B2014 Frederikssund 52,3 52,3 51,6 51,7 55,9 55,0 Sammenligningsgruppen 55,6 55,2 54,9 55,0 58,8 58,1 55,5 55,1 55,0 55,2 58,9 58,0 55,4 55,2 55,0 55,0 58,7 57,7 Kilde: ECO-nøgletal graf XX Det er det socioøkonomiske udgiftsbehov, der betyder, at Frederikssund ligger lavt. Det aldersbestemte udgiftsbehov ligger derimod på linje med landsgennemsnittet og Hovedstadsgennemsniteet. Udgiftsbehovets sammensætnig i priser Socioøkonomisk Aldersbestemt I alt Frederikssund 14,7 40,2 55,0 19,0 39,0 58,0 18,4 39,7 58,0 Ved et udgiftsbehov på niveau med hele landet ville Frederikssund Kommune skulle bruge 122 mio. kr. mere årligt. Udgiftsbehov ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere udgiftsbehov Sammenfattende om Ressourcegrundlag og Udgiftsbehov Frederikssund Kommunes ressourcegrundlag betyder, at vi får ca. 107 mio.kr. mindre end hele landet. Til gengæld er Frederikssund Kommunes udgiftsbehov tilsvarende 122 mio. kr. lavere end hele landets. Når man opgør regnestykket på den måde, viser det, at Frederikssund kommune har mulighed for at have landsgennemsnitligt beskatningsniveau. Skatteudskrivning Beskatningsniveauet er udtrykt for det samlede skattetryk og opgjort som de samlede indkomst- og grundskatter i procent af beskatningsgrundlaget. I 2012 havde Frederikssund Kommune landets 6. højeste beskatningsniveau. Fra 2012 til 2013 satte Frederikssund Kommune udskrivningsprocenten ned fra 25,9 til 25,4 % og kommunen ligger nu som nr. 26. Som det ses nedenfor er Frederikssund Kommunes beskatningsniveau dog stadig højere end de øvrige sammenligningsgruppers. Det fremgår af den økonomiske politik, at skatterne skal holdes i ro eller reduceres. Og målet for nuværende byrådsperiode er, at skabe et økonomisk råderum, der muliggør skattereduktion. Om råderummet rent faktisk skal bruges til skattereduktion vil dog afhænge af øvrige prioriteringer og politiske drøftelser. 14/45

15 Beskatningsniveau 2014 Fred.sund ECO- Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet Udskrivningsprocent 25,4 25,0 24,6 24,9 Grundskyldspromille, landbrugsejendomme 7,2 6,6 6,9 7,0 Grundskyldspromille, øvrige ejendomme 32,5 25,6 26,2 26,2 Dækningsafgift, forretningsejendomme 5,0 7,6 8,5 3,5 Beskatningsniveau 26,0 24,9 24,6 24,9 Kilde: ECO-tabel Dækningsafgift indgår ikke i beskatningsniveauet Gæld og likviditet Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld pr. indbygger er på niveau med gennemsnittet for Hovedstadsregionen. ECO-gruppens gæld er højere og landsgennemsnittet er mindre. Indtil 2013 var Frederikssund kommunes gæld pr. indbygger også højere en Hovedstadsregionens, men i 2013 udnyttede kommunen ikke sin låneramme og gælden blev nedbragt. Kommunerne må ikke låne frit, men får hvert år en ramme, der er fastsat på baggrund af udgifter på særlige områder samt dispensationer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Almindeligvis udnyttes lånerammen, men i 2013 var likviditeten så høj, at det ikke blev anset for nødvendigt at hjemtage lånet. Det blev prioriteret at nedbringe gælden, sådan at udgifter til renter og afdrag begrænses. Af den økonomiske politik fremgår, at låntagningen også fremadrettet skal vurderes i forhold til behovet, og at kommunen ikke nødvendigvis skal anvende alle lånemulighederne. Selvom likviditeten stadig er høj blev det i 2014 besluttet at udnytte lånerammen for at styrke likviditeten af hensyn til et fremtidigt behov 4. 4 Jf. Byrådets beslutning sag nr februar /45

16 18,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8, Frederikssund Sammenligningsgruppen Langfristet gæld ultimo kr. pr. indbygger Årets priser Frederikssund 11,2 14,1 14,1 14,4 14,7 13,7 Sammenligningsgruppen 14,8 15,0 16,3 16,6 17,0 16,8 12,0 12,3 13,2 13,3 13,4 13,4 9,2 9,2 9,9 9,7 9,9 9,9 Gælden pr. indbygger voksede relativt meget i 2009 pga. jordkøb i Vinge på ca. 100 mio. kr. Ved salg af grunde i Vinge indfries gælden løbende. Frederikssund Kommunes langfristede gæld ultimo 2013 er 917 mio. kr. Heraf udgør den almindelige gæld, som vises i graf og tabel ovenfor, er 609 mio. kr. Gæld vedrørende ældreboliger udgør 295 mio. kr. og gæld vedrørende leasede aktiver udgør 13 mio. kr. Renter og afdrag på gæld vedrørende ældreboliger opkræves via huslejen og gælden er derfor af en anden art end kommunens almindelige gæld. Den almindelige gæld bruges til at finansiere anlægsarbejder, til jordkøb eller genbelåning af kommunens udlån til grundejere, som indefryser deres ejendomsskat. En af målsætningerne i den økonomiske politik er, at gælden så vidt muligt skal nedbringes, så rente- og afdragsbyrden reduceres. Når der optages gæld skal den langsigtede nytteværdi af de investeringer, der lånes til, vurderes. Det betyder, som skrevet ovenfor, at kommunen ikke nødvendigvis skal udnytte de fulde lånemuligheder. 16/45

17 Likviditet/Kassebeholdning 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Frederikssund Sammenligningsgruppen 2, kvt. Likviditet efter kassekreditreglen Årets priser kvt. Frederikssund 4,2 3,2 4,0 5,8 6,7 6,8 Sammenligningsgruppen 4,5 4,0 4,3 6,1 6,4 6,5 4,8 4,5 5,2 6,4 6,5 6,5 3,5 3,7 4,4 5,3 5,3 5,3 Frederikssund Kommunes likviditet var 300 mio. kr. ved udgangen af 1. kvartal Det svarer til kr. pr. indbygger og er lidt højere end de øvrige sammenligningsgruppers likviditet, og væsentligt højere end kommunens målsætning, som er omkring 100 mio. kr., svarende til ca kr. pr. indbygger. Det reducerede forbrug siden 2011 har generelt styrket kommunernes likviditet, men der er stor spredning kommunerne imellem, og mens nogle kommuner - fx København - har en meget høj likviditet, er der andre, der ligger lavt. I 2011 var der stor usikkerhed om, hvordan Udbetaling Danmark ville påvirke likviditeten. Og da det ikke var alle kommuner, der havde en høj likviditet fik kommunerne tilført ekstra likviditet. Det blev aftalt med regeringsaftalen fra juni 2012, hvor der blev tilført 3 mia. kr. i ekstra likviditet i Den ekstra finansiering er blevet videreført i både 2014 og I 2015 fordeles 2 mia. kr. som et grundtilskud til alle kommuner og 1 mia. fordeles på baggrund af grundlæggende økonomiske vilkår. 17/45

18 18/45

19 Driftsudgifter I 2013 ligger Frederikssunds skattefinansierede nettodriftsudgifter på kr., hvilket er under sammenligningsgruppen og, men en smule over landsgennemsnittet. Forskellen i forhold til sammenligningsgruppen og skyldes i høj grad, at der i forbindelse med budget 2011 blev vedtaget budgetforbedringer på ca. 90 mio. kr., hvoraf ca. 60 mio. kr. blev realiseret i Disse forbedringer betød, at Frederikssund i 2011 kom på niveau med landsgennemsnittet. I perioden 2011 til 2013 ses stort set samme stigningstakt i udgifterne hos alle fire grupper, mens der ses en noget kraftigere stigning i de forventede udgifter i 2014 i Frederikssund end i de tre øvrige grupper. Dette skyldes, at der i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 var en række kommuner, som vedtog budgetter, der lå under deres udmeldte sigtepunkter, hvilket gjorde det muligt for Frederikssund at vedtage et budget, der lå over. Den relativt kraftige stigning i de forventede udgifter i 2014 som i høj grad skyldes udgiftsudviklingen vedrørende voksne med særlige behov samt børn og unge med særlige behov betyder i sagens natur, at Frederikssund nærmer sig niveauet i sammenligningsgruppen og og bevæger sig betydeligt over landsgennemsnittet. Det er en problematisk udvikling, når udgiftsniveauet ses i sammenhæng med Frederikssunds ressource(indtægts)grundlag og udgiftsbehov. Af forstående afsnit Indtægter fra skatter, tilskud og udligning fremgår således, at Frederikssunds ressourcegrundlag (skatter, tilskud og udligning) ligger lavere end de tre øvrige grupper også i 2014 hvilket betyder, at Frederikssund alt andet lige skal have et lavere udgiftsniveau pr. indbygger for at opretholde en strukturel balance. Ligesom det fremgår, at Frederikssund har et lavere udgiftsbehov end de tre øvrige grupper, hvilket indikerer, at der ikke er nogen eksempelvis sociale kriterier, som tilsiger, at udgiftsniveauet i Frederikssund bør ligge over landsgennemsnittet tværtimod. Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2014 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppe /45

20 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger priser Frederikssund Sammenligningsgruppen B2014 Kilde: Graf Driftsudgifterne pr. indbygger i Frederikssund var i kr. højere end i Denne udvikling kan bl.a. henføres til stigninger vedrørende sundhedsområdet, voksne med særlige behov, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige. Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen og ville det give anledning til merudgifter på henholdsvis 85,1 mio. kr. og 80,3 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville derimod betyde et fald i udgiften på 15,2 mio. kr. Driftsudgifternes sammensætning De skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2013 på kr. i Frederikssund kan opgøres på nedenstående kategorier. Kategorierne adskiller sig fra hinanden på den måde, at der er forskel på, i hvor høj grad den enkelte kommune har indflydelse på udgiftsniveauet, samt hvordan kommunerne kompenseres for eventuelle mer- eller mindreudgifter. 20/45

21 Serviceudgifter Overførslesudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2014-priser med faktoren 1,013. Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Serviceudgifter er udgifter til kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede udgifts- og serviceniveau. Desuden udgør serviceudgifterne klart den største del af de samlede driftsudgifter. Derfor er det serviceudgifterne, som typisk har størst fokus i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, og i 2014 er kommunerne underlagt en samlet serviceramme på 230,5 mia. kr. Såfremt de samlede serviceudgifter i kommunerne overstiger denne ramme vil sanktionslovgivningen træde i kraft, hvilket vil medføre, at kommunerne under ét kan komme til at tilbagebetale op til 3 mia. kr. Serviceudgifter pr. indbygger B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen /45

22 Serviceudgifter (inkl. administration) pr. indbygger 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppen B2014 Kilde: Graf I perioden frem til 2010 oplevede Frederikssund en svag stigning i serviceudgifterne, hvilket betød, at kommunen nærmede sig det højere niveau i sammenligningsgruppen og. Fra 2010 til 2012 var der et betragteligt fald i alle grupperne dog størst i Frederikssund hvorefter Frederikssund atter var på et noget lavere niveau end sammenligningsgruppen og, men fortsat højere end landsgennemsnittet. Det store fald i serviceudgifterne i Frederikssund fra 2010 til 2011 skyldes de store besluttede og realiserede effektiviseringer i 2011, jf. indledende afsnit under driftsudgifter. Fra 2012 til 2013 ses en relativ stor stigning i serviceudgifterne i Frederikssund, hvilket bl.a. skyldes stigende udgifter vedrørende sundhed, børn og unge med særlige behov samt voksne med særlige behov. En tendens som fortsætter i Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen og ville det give anledning til en stigning i serviceudgifterne på henholdsvis 37,6 mio. kr. og 45,3 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville derimod give anledning til et fald i serviceudgifterne på 122,0 mio. kr. Det understreges endnu en gang i den forbindelse, at Frederikssunds ressourcegrundlag er lavere end alle de tre øvrige grupper, jf. afsnittet Indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Det har den konsekvens, at Frederikssund bør have lavere udgifter end de tre andre grupper herunder landsgennemsnittet for at opretholde en strukturel balance. Desuden fremgår det, at udgiftsbehovet er lavest i Frederikssund, hvilket betyder, at der ikke er sociale og aldersmæssige forhold, der tilsiger, at udgiftsniveauet i Frederikssund bør ligge over landsgennemsnittet. 22/45

23 Overførselsudgifter 15 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter er udgifter til kontanthjælp mv., som i høj grad er konjunkturafhængige, og hvor den enkelte kommune kun i mere begrænset grad kan påvirke udgiftsudviklingen. Derfor kompenseres kommunerne under ét over bloktilskuddet ved ændringer i udgiftsbehovet. Dette er dog ikke det samme som, at den enkelte kommune ikke har et økonomisk incitament til at holde overførselsudgifterne på et så lavt niveau som muligt. Hvis der eksempelvis sker en stigning i udgiftsbehovet til kontanthjælp på landsplan vil kommunerne under ét som sagt blive kompenseret, og kompensationen vil blive fordelt mellem kommunerne via bloktilskudsnøglen. Såfremt den enkelte kommune via en aktiv indsats sikrer, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger relativt lidt, vil denne kommune således opnå et overskud. I forhold til overførselsudgifter ligger Frederikssund relativt lavt, hvilket betyder, at kommunen som udgangspunkt er overkompenseret. Overførselsudgifter pr. indbygger 2004 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Overførselsudgifter pr. indbygger 2004-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: Graf I perioden frem til 2010 oplevede Frederikssund en relativ kraftig stigning i overførselsudgifterne bl.a. pga. en markant stigning i udgifterne til sygedagpenge hvilket betød, at Frederikssunds udgifter oversteg Region Hovedstadens. Fra 2010 og frem har stigningen i Frederikssund imidlertid været relativ svag således, at Frederikssund i perioden 2011 til 2014 har de laveste udgifter blandt de fire grupper. Den stigning, der trods alt har været fra 2010 og frem skyldes i høj grad en kontinuerlig stigning i udgifterne til kontanthjælp. 23/45

24 Den relative kraftige stigning i Frederikssund fra 2013 til 2014 skal korrigeres for en nedskrivning af budget til overførselsudgifterne på 5,4 mio. kr. ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2014, hvilket bl.a. skyldes færre udgifter til sygedagpenge, færre udgifter til førtidspension samt ændrede forudsætninger om kommunernes anvendelse af ressourceforløb. Såfremt der korrigeres herfor er stigningstakten fra 2013 til 2014 i Frederikssund i højere grad på niveau med stigningstakten i de øvrige grupper. Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper ville det betyde en stigning i overførselsudgifterne på henholdsvis 45,1 mio. kr., 28,6 mio. kr. og 97,4 mio. kr. De tre største områder inden for overførselsudgifter er kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension, som tilsammen udgjorde ca. 71 pct. af overførselsudgifterne i Udgifter til overførselsudgifter pr. indbygger i priser Frederikssund Sammenligningsgruppen Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspensioner Andre overførsler Overførsler i alt Kilde: Tabel 4.61 fremskrevet til 2014-priser med faktoren 1,013. Forsikrede ledige 4 pct. af driftsudgifterne Udgifter til forsikrede ledige er udgifter til ledige, som har ret til dagpenge. Kommunernes udgifter hertil dækkes af et beskæftigelsestilskud, der sikrer fuld finansiering for kommunerne under ét. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen, men via en særlig tilskudsordning, der fordeler finansieringen efter ledigheden. Der er tale om en relativ kompleks fordelingsmodel, som sikrer, at kommuner i områder, der er særligt hårdt ramt af ledighed, bliver kompenseret mere end landsgennemsnittet. Den centrale refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning medfører, at kommunerne får refunderet en del af udgifterne til særligt dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter til en person i en konkret sag overstiger kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb, mens refusionsprocenten udgør 50 pct. af de årlige udgifter, der ligger over kr. For unge under 18 år udgør de tilsvarende beløb henholdsvis kr. og kr. På trods af denne ordning bærer den enkelte kommune de fleste udgifter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager, hvorfor kommunen fortsat har et økonomisk incitament til at mindske antallet af disse. 24/45

25 Indtægter fra central refusionsordning pr. indbygger i priser Frederikssund Sammenligningsgruppen Central refusionsordning Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2014-priser med faktoren 1,013. Af tabellen fremgår det, at Frederikssund i 2013 har haft klart de største indtægter, hvilket skyldes, at kommunen har relativt mange udgiftstunge indbyggere. Et forhold som også giver sig udslag i, at Frederikssund har relative høje udgifter til voksne samt børn og unge med særlige behov, jf. nedenfor. Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering vedrører kommunernes medfinansiering af de regionale sundhedsydelser, som den enkelte kommunes borgere modtager. Der kan eksempelvis være tale om skadestuebesøg, indlæggelse samt undersøgelse og behandling hos speciallæger. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering er således direkte afhængig af trækket på de regionale ydelser, hvorfor den enkelte kommune har et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser mv. Kommunerne kompenseres for merudgifter, hvis der er tale om en generel tendens på landsplan, at der er stigende udgifter. Seneste skøn fra KL viser dog, at der ikke er tale om en landsdækkende tendens, men en stigning i hovedstadsregionen. Derfor er der ikke umiddelbart udsigt til kompensation for Frederikssunds merudgifter på området. Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger i priser Frederikssund Sammenligningsgruppe Aktivitetsbest. medfin Kilde. Tabel 9.71 fremskrevet til 2014-priser med faktoren 1,013. Af tabellen fremgår det, at alle grupper ligger på nogenlunde samme niveau for så vidt angår udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i 2013 dog bemærkes det, at Frederikssund har de største udgifter. Aktivitetsbestemt medfinansiering vil blive nærmere behandlet under Sundhedsudvalget. Ældreboliger Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv over en årrække, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra brugerne. Lejeindtægterne bogføres under driften og finansierer renteudgifter, afdrag samt henlæggelser til større vedligeholdelsesopgaver. Området bør derfor ikke have nogen nævneværdig indflydelse på det samlede nettoresultat. Udannelsesudvalget Uddannelsesudvalget dækker over skole- og fritidstilbud, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), dagtilbud og familieområdet. Nettodriftsudgifterne i 2013 udgjorde 755 mio. kr. svarende til 30 pct. af de 25/45

26 samlede nettodriftsudgifter i kommunen, og er fordelt på følgende måde mellem områderne: Uddannelsesudvalget Fordeling samlet forbrug 2013 (mio. kr.) i 2014-priser Skole- og fritidsområdet PPR Dagtilbud Familieområdet 15 Skoler og fritidstilbud 6 Udgifterne til folkeskolen er i hele perioden væsentligt højere i Frederikssund end i sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet, men på niveau med. Udgifterne er faldet over hele perioden 2009 til 2013 såvel i Frederikssund som i de tre øvrige grupper. I 2014 forventes en beskeden stigning i udgifterne i Frederikssund, hvilket skyldes øgede itinvesteringer i folkeskolen samt midler til kompetenceløft af lærerne. Det bemærkes i den forbindelse, at den forventede stigningstakt er mindre i Frederikssund end i de øvrige grupper. Udgifter til skoler og fritidstilbud pr årig 2004 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Idrætsfaciliteter for børn og unge medtages ikke, idet der er forskellig konteringspraksis på området. Frederikssund bogfører samtlige udgifter til idrætsfaciliteter på denne funktion, mens de tre øvrige grupper bogfører en stor del af deres udgifter under funktionen Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller, der ligger under hovedfunktionen Fritid. 26/45

27 Udgifter til skoler og fritidstilbud pr årig 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppen B2014 Kilde. Tabel 6.11 i de respektive år fremskrevet til 2014 prisniveau. Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper ville det give anledning til et fald i udgifterne til folkeskolen på henholdsvis 41,3 mio. kr., 1,3 mio. kr. og 48,9 mio. kr. De relativt høje udgifter i Frederikssund skyldes primært høje udgifter til elever på specialskoler, jf. nedenstående tabel. Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Skole og fritidstilbud pr årig PPR pr årig Udgifter til elever på specialskoler pr årig Efterskole og UU vejleder pr årig Fritidstilbud (sfo/klub) pr årig Andet pr årig Kilde: Tabel 6.11 fremskrevet til 2014-priser med faktoren 1,013. Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Ved at multiplicere merudgiften til elever på specialskoler pr årig med antallet af 6-16 årig i Frederikssund fås det samlede besparelsespotentiale, såfremt Frederikssund havde samme udgiftsniveau som henholdsvis sammenligningsgruppen, og landsgennemsnittet. Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kommunale specialskoler I forhold til modsvares de relativt høje udgifter til elever på specialskoler mere eller mindre af højere udgifter til henholdsvis 27/45

28 den almene skole og fritidstilbud. Dette er dog ikke tilfældet i forhold til sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet. Konklusionen af ovenstående gennemgang er, at der i Frederikssund er et besparelsespotentiale på skoleområdet. Denne konklusion underbygges af Produktivitetskommissions analyse fra 2013 af kommunernes serviceniveau og produktivitet, hvoraf det på baggrund af data fra fremgår, at der et betydeligt besparelsespotentiale på skoleområdet i Frederikssund. Af kvalitetsrapport for skolevæsenet fremgår det, at segregeringsprocenten altså den del af eleverne, der går i specialklasser eller på specialskoler i Frederikssund i 2013 var på 5,4 pct., hvilket er et stykke over den målsætning, der fremgår af økonomiaftalen for 2013 på 4 pct. Desuden fremgår det af Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS), at det kun er Allerød, der har samme høje segregeringsprocent, som Frederikssund blandt kommunerne i sammenligningsgruppen, mens de øvrige kommuner har betydeligt lavere segregeringsprocent. En højere grad af inklusion i den almene folkeskole og dermed en lavere segregeringsprocent vil derfor umiddelbart være en oplagt mulighed for nedbringelse af udgifterne til specialskoleområdet og skoleområdet i det hele taget. I den forbindelse kan det nævnes, at Frederikssund har indført en ny budgetmodel fra skoleåret på skoleområdet, der betyder, at en stor del af det samlede budget til specialundervisning er blevet lagt ud til de enkelte skoler. Den nye model skaber en mere hensigtsmæssig incitamentsstruktur, idet den skaber en mere tydelig sammenhæng mellem beslutning om specialundervisningstilbud og økonomisk ansvar, hvilket kan medgå til at sikre en øget kontrol med udgiftsudviklingen på området. Børnepasning Frederikssunds udgifter til børnepasning har i hele perioden ligget over landsgennemsnittet. I 2012 og 2013 har der dog været tale om en beskeden forskel. Omvendt har Frederikssund i hele perioden haft et lavere udgiftsniveau end sammenligningsgruppen og. En forskel som blev mærkbart øget i perioden 2011 til I 2014 forventer Frederikssund en relativ stor stigning i udgifterne til børnepasning, hvilket skyldes afskaffelse af en af de to årlige lukkeuger. Den resterende lukkeuge afskaffes i Udgifter til børnepasning pr. 0-5 årig 2014 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppe /45

29 Udgifter til børnepasning pr. 0-5 årig 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppe B2014 Kilde: Graf Siden 2009 er antallet af 0-5 årig reduceret med 530 fra til Og antallet forventes at falde yderligere i de kommende år. Som det fremgår, er det lykkedes, at tilpasse udgifterne i takt med nedgangen i børnetallet. Som nævnt skyldes den forventede stigning i udgifterne i 2014 en forøgelse af serviceniveauet i form af afskaffelse af en lukkeuge. Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. 0-5 årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen og ville det give anledning til merudgifter på henholdsvis 16,0 mio. kr. og 13,4 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville betyde et fald i udgiften på 2,3 mio. kr. Børn og unge med særlige behov I perioden frem til 2010 oplevede Frederikssund en kraftig vækst i udgifterne til børn og unge med særlige behov, hvorefter Frederikssund i 2010 havde de højeste udgifter. Fra 2010 til 2012 oplevede alle grupper fald i udgifterne dog mest markant i Frederikssund, hvilket primært skyldes en skærpet visitation og implementering af standarder mv. i Frederikssund. Fra 2012 og frem ses en tydelig stigning i udgifterne i Frederikssund, hvorimod de øvrige grupper fortsat oplever et fald. Stigningen i Frederikssund skyldes investeringer i forbindelse med et projekt med det formål at forebygge anbringelser. Dette har bl.a. resulteret i købet og renoveringen - af Thorstedlund og ansættelse af forebyggelseskonsulenter. Projektet har medført øgede udgifter i 2013 og øgede forventede udgifter 2014, men forventes på sigt at give anledning til besparelser 29/45

30 Udgifter til børn og unge med særlige behov pr årig 2014 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppe Udgifter til børn og unge med særlige behov pr årig 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppe B2014 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Region Hovedstaden Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige gruppe, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 8,8 mio. kr., 9,6 mio. kr. og 5,6 mio. kr. Dette skal dog ses i lyset af ovennævnte projekt vedrørende forebyggelse af anbringelser. Fritidsudvalget Fritidsudvalget dækker bl.a. over folkebiblioteker, idrætsfaciliteter for børn og unge, museer, samt folkeoplysning. Nettodriftsudgiften i 2013 udgjorde 58,9 mio. kr. svarende til 2 pct. af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen. Alle udvalgets opgaver ligger under politikområdet kultur og fritid. Indledningsvist bemærkes det, at der er tale om et område, hvor frivillig arbejdskraft spiller en væsentlig rolle. Sammenhængen mellem udgiftsniveau og det tilbudte serviceniveau er således ikke så direkte her som på andre områder. 30/45

31 I gennemgangen af fritidsområdet inkluderes funktionen Idrætsfaciliteter for børn unge, selvom det ikke er en del eco-nøgletallene på dette område. Det skyldes, at funktionen er en del af Fritidsudvalget i Frederikssund. På den måde samles alle udgifter under funktionerne Idrætsfaciliteter for børn unge og Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller, hvilket giver det mest retvisende billede, idet det til en vis grad er arbitrært, hvordan de enkelte kommuner konterer relevante udgifter på de to funktioner. Dette betyder imidlertid, at det ikke er teknisk muligt, at medtage sammenligningsgruppen nedenfor. I hele perioden ligger udgiftsniveauet i Frederikssund nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet dog en smule under mens udgiftsniveauet i i hele perioden ligger noget højere. Udgifter til fritidsområdet pr. indbygger 2014 priser B2014 Frederikssund Udgifter til fritidsområdet pr. indbygger inklusiv idrætsfaciliteter til børn og unge 2014-priser Kilde: Graf B2014 Frederikssund Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som og landsgennemsnittet, ville det give anledning til merudgifter på henholdsvis 19,9 mio. kr. og 7,3 mio. kr. 31/45

32 Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget dækker over voksne med særlige behov (social service) samt sundhed og forebyggelse herunder aktivitetsbestemt medfinansiering. Nettodriftsudgifterne i 2013 udgjorde 439 mio. kr. svarende til 17 pct. af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen, og er fordelt på følgende måde: Sundhedsudvalget Fordeling samlet forbrug 2013 (mio. kr.) i 2014-priser Social service (voksne med særlige behov) Sundhed og forebyggelse Aktivitetsbestemt medfinansiering 52 Voksne med særlige behov Set over hele perioden 2009 til 2013 har Frederikssund oplevet en betydelig stigning i udgifterne til voksne med særlige behov, mens de tre øvrige grupper alle har oplevet et fald. På samme måde forventer Frederikssund en stigning i udgifterne i 2014, mens alle øvrige grupper forventer et fald. Den forventede stigning fra 2013 til 2014 i Frederikssund skyldes, at der er kommet flere sager på området, hvorfor budgettet er opskrevet. Udgifter til voksne med særlige behov pr. 18+ årig 2014 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppe /45

33 Udgifter til voksne med særlige behov pr. 18+ årig 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppe B2014 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. 18+ årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 22,2 mio. kr., 10,3 mio. kr. og 24,0 mio. kr. Dette billede bekræftes af Deloittes rapport Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet, hvori det konkluderes, at Frederikssund har relativt høje udgifter til handicap- og psykiatriområdet. Samtidig konkluderes det, at Frederikssunds sociale profil ikke indikerer, at der skulle være behov for højere udgifter, men, at de højere udgifter skyldes et relativt højt serviceniveau særligt i forhold til tildeling af botilbud. I rapporten peges der på, at en manglende systematik/ensartethed i sagsbehandlingen kan være en medvirkende årsag til det høje udgiftsniveau. Videre peges der på, at implementering af voksenudredningsmetoden (VUM) herunder DHUV kan medgå til at sikre en større grad af systematik i sagsbehandlingen i fremtiden. Kommunen har allerede igangsat en opfølgning i forhold til disse anbefalinger. Området vedrørende voksne med særlige behov er netop blevet medtaget i det fælleskommunale ledelsesinformationssystem (FLIS). Datakvaliteten er dog endnu ikke tilfredsstillende, men det forventes den at blive i løbet af andet halvår 2014, hvilket vil give Frederikssund et værktøj til løbende at følge udviklingen på området herunder at sammenligne sig med andre kommuner. Sundhed og forebyggelse I perioden 2009 til 2013 oplevede alle grupper en stigning i sundhedsudgifterne. Særligt fra 2011 ses en markant stigning, hvilket bl.a. 33/45

34 skyldes omlægningen af den aktivitetsbestemte medfinansiering, hvor hele medfinansieringen blev gjort aktivitetsafhængig. Stigningen var størst Frederikssund, hvorefter Frederikssund i 2013 og 2014 sammen med Region Hovedstaden har det højeste udgiftsniveau. Faldet i de forventede udgifter i 2014 er i hvert fald for Frederikssund ikke retvisende, idet der ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2014 blevet givet en tillægsbevilling på 12 mio. kr. til aktivitetsbestemt medfinansiering. Mange kommuner i oplever lignende udfordringer i Udgifter til sundhed og forebyggelse pr. indbygger 2014 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppe Udgifter til sundhed pr. indbygger 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppe B2014 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Kr. I alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 8,5 mio. kr. og 15,4 mio. kr., mens der ingen forskel er på udgiftsniveauet i forhold til. Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering udgør langt den største del af kommunernes udgifter på sundhedsområdet (ca. 85 pct. i 2013 i Frederikssund), hvorfor området gennemgås nærmere neden for. 34/45

35 Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger 2014 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppe Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppe B2014 Kilde: Tabel 9.71 i de respektive år fremskrevet til 2014 priser. I 2012 blev hele den kommunale medfinansiering gjort aktivitetsafhængig, hvor en del tidligere var et grundbidrag. Tallet fra 2011 er inklusiv grundbidrag, hvorfor det er direkte sammenligneligt med data fra Overordnet set har udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering ligget på et relativt stabilt niveau for alle grupperne, når der ses bort for omlægningen i 2012, jf. note til graf. Fra 2011 og frem har Frederikssund og oplevet en lidt større stigning end sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet med det resultat, at Frederikssund i 2013 har det højeste udgiftsniveau. Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det således, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning et fald i udgifterne på henholdsvis 7,3 mio. kr., 2,6 mio. kr. og 16,1 mio. kr. 35/45

36 Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i 2013 pr. indbygger fordelt på grupperinger 2014 priser Frederikssund Sammenligningsgruppe Stationær somatik Ambulant somatik Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Praksissektoren (sygesikring) Genoptræning under indlæg Ikke autoriserede grp I alt Kilde: Tabel 9.71 fremskrevet til 2014-priser med faktoren 1,013. Af tabellen ses det, at det primært er vedrørende stationær somatik, at Frederikssund har en udfordring i forhold til de tre øvrige grupper. I den forbindelse kan det nævnes, at Frederikssund i hele perioden 2009 til 2014 har de laveste udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse. Velfærdsudvalget Velfærdsudvalget dækker social service (primært førtidspension), servicecenter (personlige ydelser) samt ældreområdet. Nettodriftsudgifterne i 2013 udgjorde 456 mio. kr. svarende til 18 pct. af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen, og er fordelt på følgende måde: Velfærdsudvalget Fordeling samlet forbrug 2013 (mio. kr.) i 2014-priser 108 Social service (førtidspension) 38 Servicecenter (personlige ydelser) Ældreområdet 310 Førtidspension I 2009 og 2010 lå Frederikssunds udgifter til førtidspension på niveau med sammenligningsgruppen og. Frem mod 2013 oplevede sammenligningsgruppen og begge en stigning, mens Frederikssund oplevede et fald. tet har i hele perioden ligger klart højest. I 2013 har Frederikssund således det laveste udgiftsniveau blandt alle grupperne. 36/45

37 Udgifter til førtidspension pr årig 2014 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppe Udgifter til førtidspension pr årig 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppe B2014 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 11,3 mio. kr., 13,3 mio. kr. og 43,7 mio. kr. De lavere udgifter til førtidspension i Frederikssund skyldes i sagens natur, at der er relativt få førtidspensionister i Frederikssund. Af Resultatrevision 2013 fremgår det således, at antallet af førtidspensionister i Frederikssund er faldet med 5 pct. i forhold til 2012, mens det gennemsnitlige fald i klyngen 7 var på 3 pct. Herefter modtager 4,9 pct. af befolkningen i Frederikssund førtidspension (1.378 fuldtidspersoner), mens det tilsvarende tal for klyngen er 5,9 pct. Pensionsreformen, som har virkning fra 1. januar 2014, vil fremadrettet betyde, at der vil blive færre førtidspensionister, idet et af formålene med reformen er, at folk særligt folk under 40 år skal tilbydes såkaldte ressourceforløb i stedet for førtidspension således, at de bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet jobcentre fra sammenlignelige kommuner. 37/45

38 Ældreområdet I 2009 og 2010 ligger Frederikssunds udgifter til ældreområdet nogenlunde på niveau med sammenligningsgruppen og. Siden 2010 har Frederikssund imidlertid oplevet et kraftigt fald i udgifterne og ligger nu markant under sammenligningsgruppen og. tet har i hele perioden ligget højest. Det store fald i udgifterne i Frederikssund fra 2010 til 2011 skyldes en generel opstramning i forhold til økonomistyringen på området. Desuden var der i 2011 ekstraordinære indtægter, der skyldes en gennemgang af særligt dyre enkeltsager fra I 2012 blev der etableret 60 selskaber til henholdsvis madproduktion og hjælpemidler, og samtidig har der fortsat været fokus på økonomistyringen og revisiteringer, hvorfor udgifterne yderligere er blevet reduceret set i forhold til Udgifter til ældreområdet pr. 65+ årig 2014 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppe Udgifter til ældre pr. 65+ årig 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppe B2014 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. 65+ årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til en stigning i udgiften på henholdsvis 41,2 mio. kr., 51,4 mio. kr. og 61,0 mio. kr. 38/45

39 En af forklaringerne på de relativt lave udgifter i Frederikssund på ældreområdet er, at der er forholdsvis mange yngre ældre i kommunen. Ældrebefolkningens sammensætning 2014 andel af 65+ årig 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Frederikssund Sammenligningsgruppe 5, årige årige årige årige årige årige 95+ årige Kilde: Tabel Yngre ældre vil alt andet lige have et mindre plejebehov og vil derfor være mindre udgiftskrævende, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at andelen af ældre i Frederikssund, der bor i plejebolig er relativ lav i sammenligning med de tre øvrige grupper. Som illustration af forskellene i udgiftsniveauet til hjemmepleje mellem forskellige aldersgrupper kan det nævnes, at den gennemsnitlige årlige udgift til en person på år i Frederikssund er kr., den årlige gennemsnitlige udgift til en person på år er kr., og den årlige gennemsnitlige udgift til en person på 90+ år er kr. På baggrund af disse udgiftsdata har Økonomi foretaget beregninger, der viser, at en fastholdelse af det nuværende serviceniveau (2014) i hjemmeplejen vil betyde merudgifter på 50 mio. kr. i 2026 med den forventede demografiske udvikling. Der vil således inden for en relativ kort årrække opstå et betydeligt udgiftspres, når disse yngre ældre vil få et øget plejebehov. Anvendelse af velfærdsteknologi, fokus på rehabilitering og fokus på sund aldring vil være helt centralt i forhold til håndtering af dette kommende udgiftspres. Økonomiudvalget Økonomiudvalget dækker bl.a. udgifter til den centrale administration og den politiske organisation. Nettodriftsudgifterne i 2013 udgjorde 321 mio. kr. 39/45

40 svarende til 13 pct. af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen, og er fordelt på følgende måde: Økonomiudvalget Fordeling samlet forbrug 2013 (mio. kr.) i 2014-priser Boligpolitik Beredskab 30 Politisk organisation Central administration 235 Lønpuljer og tjenestemandspensioner mv. Rengøring Forsikringer samt udkontering af IKT mv. Administration Fra 2010 og frem ligger Frederikssund på nogenlunde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen, mens ligger lidt højere og landsgennemsnittet lavere. Udgifter til administration 8 pr. indbygger 2014 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppe Udgifter på hovedkonto 6 eksklusiv lønpuljer, tjenestemandspension og interne forsikringspuljer. 40/45

41 Udgifter til administration pr. indbygger 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppe B2014 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen og ville det give anledning til en stigning i udgiften på henholdsvis 6,6 mio. kr. og 9,8 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville give anledning til et fald i udgiften på 13,6 mio. kr. Data skal tolkes med en vis varsomhed, idet konteringspraksis i forhold til hovedkonto 6 kan variere mellem kommunerne. På trods heraf medfører ovenstående, at der ikke umiddelbart er grundlag for at tro, at administrationsudgifterne i Frederikssund skiller sig væsentligt ud hverken i op- eller nedadgående retning. Udgifter til IT En af de relativt store udgiftsposter under administration er IT-området med et budget på ca. 46 mio. kr. i 2014 i Frederikssund. Kommunen deltager i et benchmarkingsamarbejde. Dette arbejde er i skrivende stund i sin afslutningsfase, men det fremgår allerede nu, at de samlede budgetterede IT-udgifter i Frederikssund i 2014 ligger 13 pct. under de gennemsnitlige budgetterede it-udgifter hos de øvrige kommuner i undersøgelsen 9. Konkurrenceudsættelse Nedenstående tabel og figur viser summen af de faktiske konkurrenceudsatte udgifter i grupperne som andel af summen af de 9 Favrskov, Hedensted, Holstebro, Køge, Skanderborg, Varde og Frederikssund. 41/45

42 udgifter, hvor det er muligt at konkurrenceudsætte den såkaldte indikator for konkurrenceudsættelse (IKU). Konkurrenceudsættelse er en central indikator, idet en kommune ved en konkurrenceudsættelse kan vurdere om, hvorvidt en ekstern aktør fremover skal varetage den pågældende opgave, eller om den skal bibeholdes i kommunen. Derfor får kommunen et overblik over udgifter, service- og standardniveau i forhold til den pågældende opgave, hvilket er værdifuldt i den videre økonomistyring. Samtidig er der opmærksomhed på, at eventuel efterfølgende udlicitering kræver et passende styringsapparat til opfølgning. Af Frederikssunds økonomiske politik fremgår i den forbindelse: Der skal altid være fokus på, at kommunens indkøb og service udføres så effektivt som muligt, herunder skal markedsprøvning som redskab altid vurderes på relevante områder. Dette for at sikre, at der altid er god sammenhæng mellem pris og kvalitet samt fokus på effekt og værdiskabelse i kerneopgaven. Konkurrenceudsættelse i pct Frederikssund 20,9 24,3 24,7 25,8 25,1 26,8 27,7 Sammenligningsgruppe 24,4 25,7 25,0 25,4 25,6 26,3 26,6 24,3 25,6 24,8 25,3 25,1 25,8 26,2 22,6 24,0 24,1 24,9 25,0 25,4 25,9 Konkurrenceudsættelse i pct ,0 28,0 27,0 26,0 25,0 24,0 23,0 Frederikssund Sammenligningsgruppe 22,0 21,0 20,0 Kilde: Graf I 2012 og 2013 har Frederikssund den højeste konkurrenceudsættelsesandel blandt grupperne på 27,7 pct. i Supplerende kan det oplyses, at indikatoren for konkurrenceudsættelse udgør 42,3 pct. i 2013 i Gribskov, der har tradition for at ligge højest blandt landets kommuner, mens indikatoren udgør 17,4 pct. i Ærø Kommune, der ligger lavest i /45

43 Bilag 1 ECO-grupper Generelle nøgletal, Ældre- og Kontanthjælp Sygedagsociale forhold mv. Børnepasning Folkeskole handicap og arb.marked penge Ballerup H.-Taastrup Gentofte Gribskov Hillerød Egedal Brøndby Albertslund Egedal Ishøj Roskilde Dragør H.-Taastrup Tårnby Lejre Køge Furesø Roskilde Rødovre Lyngby-T. Allerød Roskilde Frederiksberg Hillerød Tårnby Allerød Rudersdal Herlev Gribskov Vallensbæk Furesø København Solrød Halsnæs Greve Solrød Fredensborg Dragør Roskilde Hillerød Fredensborg København Hillerød Furesø Hørsholm Hørsholm Gladsaxe Fredensborg Egedal Greve Frederiksberg H.-Taastrup Køge Lejre Greve Hillerød Vallensbæk Ballerup Halsnæs Gladsaxe Halsnæs Gladsaxe Hillerød Rudersdal Tårnby Greve Gribskov Brøndby Lyngby-T. Brøndby Ballerup Hørsholm Dragør Tårnby Køge København Gribskov Gribskov Personlige Børn og unge med Voksne med Tilbud til Førtidspensioner tillæg Boligsikring særlige behov særlige behov udlændinge Roskilde Allerød Rudersdal Roskilde Furesø Lejre Fredensborg Hørsholm Hørsholm Hillerød Køge Hørsholm Greve Egedal Lyngby-T. Tårnby Tårnby Allerød Gribskov Rudersdal Roskilde København Hørsholm Gribskov Køge Gentofte Hillerød Greve Gribskov Dragør Tårnby Lyngby-T. Halsnæs Køge København Gentofte København Lejre Furesø Furesø Herlev Lyngby-T. Gladsaxe Solrød Greve Glostrup Gladsaxe Roskilde Rødovre Dragør Fredensborg Gladsaxe Greve Furesø Herlev Furesø H.-Taastrup Gribskov Rødovre Halsnæs Glostrup Vallensbæk Køge Hvidovre Glostrup Rudersdal Hillerød Tårnby Rødovre Egedal Roskilde Fredensborg Køge Gribskov Tårnby Solrød Hillerød Fritid, bibloteks- Rednings- Natur og miljø- Revalidering væsen, kultur mv. Vejvæsen beredskab Administration beskyttelse Herlev Lejre Albertslund Roskilde Gladsaxe Halsnæs Albertslund Frederiksberg Halsnæs Rudersdal Solrød Hillerød Rødovre Egedal Herlev Køge Køge Roskilde H.-Taastrup Gribskov Hørsholm H.-Taastrup Frederiksberg Køge Hvidovre Solrød Gribskov Greve Tårnby Gribskov Glostrup Glostrup Lyngby-T. Gribskov Lejre Køge Solrød Hillerød Fredensborg Gribskov Ishøj Ballerup Hvidovre Brøndby Allerød Tårnby H.-Taastrup Tårnby Vallensbæk Egedal Vallensbæk Ishøj Lejre Fredensborg Halsnæs Halsnæs Dragør Furesø 43/45

44 Sundheds- og tandpleje Gentofte Egedal Allerød Hørsholm Lejre Dragør Rudersdal Solrød Lyngby-T. Vallensbæk Hillerød Frederiksberg Roskilde Gribskov Furesø Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse Hillerød Greve Gentofte Køge Roskilde Dragør H.-Taastrup Furesø København Fredensborg Gribskov Rudersdal Frederiksberg Ishøj Albertslund Halsnæs Hørsholm Tårnby Lyngby-T. 44/45

45 Bilag 2 Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder Frederikssund Sammenlig- Region Landsningsgruppe Hovedst. gennemsnit REGNSKAB 2013 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig Folkeskolen, kr. pr årig Tilbud til ældre kr. pr. 65 årig og derover Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger kr. pr årig (ekskl. forsikrede ledige) Sygedagpenge kr. pr årig Førtidspensioner kr. pr årig Personlige tillæg mv. pr. pensionist Boligsikring kr. pr årig Børn/unge med særl. behov, kr.pr årig Voksne med særlige behov, kr. pr. 18+ årig Tilbud til udlændinge (bruttodrift) kr. pr.18 årig og derover Revalidering og løntilskud mv. pr årig Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv. kr. pr. indb Vejvæsen kr. pr. indb Redningsberedskab kr. pr. indb Administration mv. kr. pr. indb. (ekskl. lønpuljer, tjenestem.pension og interne forsikringspuljer) Natur- og miljøbeskyttelse kr. pr. indb Sundhedspleje og tandpleje, kr. pr årig Sundhedsvæsen, genoptr. og foreb. kr.pr. indb Kilde: Graf /45