Økonomiske nøgletal Juni 2014 cshan/komhr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr"

Transkript

1 Økonomiske nøgletal Juni 2014 cshan/komhr

2 Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet... 8 Anlægsudgifter... 8 Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder... 9 Det skattefinansierede resultat... 9 Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Udgiftsbehov Sammenfattende om Ressourcegrundlag og Udgiftsbehov Skatteudskrivning Gæld og likviditet Langfristet gæld Likviditet/Kassebeholdning Driftsudgifter Driftsudgifternes sammensætning Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter 15 pct. af driftsudgifterne Forsikrede ledige 4 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Ældreboliger Udannelsesudvalget Skoler og fritidstilbud Børnepasning Børn og unge med særlige behov Fritidsudvalget Sundhedsudvalget /45

3 Voksne med særlige behov Sundhed og forebyggelse Velfærdsudvalget Førtidspension Ældreområdet Økonomiudvalget Administration Bilag 1 ECO-grupper Bilag 2 Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder /45

4 Indledning I dette notat sammenlignes Frederikssund Kommune med hele landet, Hovedstadsregionen og med en statistisk sammenlignelig gruppe af kommuner (ECOgruppen). Sammenligningsgruppen varierer alt efter, hvilket område der sammenlignes med, se bilag 1. Dette års notat indeholder ligesom de foregående år en række finansielle tal og en sammenligning af kommunens udgiftsniveau på forskellige områder. De finansielle nøgletal er relateret til Den økonomiske politik, som blev vedtaget på Byrådsmødet den 23. april Nøgletal giver en indikation af kommunens udgiftsniveau på forskellige områder. Niveauet kan dels være udtryk for: 1. Et politisk valgt serviceniveau og dels udtryk for 2. Et niveau som følge af befolkningssammensætning (få unge, mange ældre etc.), institutionsstørrelser etc. Det skal bemærkes, at diagrammer i notatet, der viser udviklingen i udgifter, kan indikere udviklingstendenser, men ikke stå alene: Dels er udgifterne sat i relation til enten befolkningstal eller antal personer i den relevante brugergruppe, og ikke til antallet af faktiske brugere. Dels kan et enkelt år nemt vise et udsving, når man kun betragter én kommune, som her Frederikssund. For sammenligningsgrupperne vil et tilfældigt udsving i en kommune gerne blive opvejet af et modsatrettet udsving i en anden kommune, og udviklingen vil derfor være mere stabil. Dels er der ikke korrigeret for finansieringsomlægninger mellem årene (eksempelvis udfasning af refusionsordning til særligt dyre enkeltsager og omlægning af refusionsordning til førtidspensionister) Regnskab er de faktiske udgifter forbrugt på de enkelte områder, hvorimod 2014 er budgettal. Når der ses på udvikling er der tale om faste priser (2014-priser), dvs. at tallene er renset for pris- og lønstigninger. 4/45

5 Sammenfatning Frederikssunds ressourcegrundlag er lavt det laveste blandt alle grupperne, hvilket betyder, at Frederikssunds indtægter fra skatter, tilskud og udligning er lavest. Samtidig har Frederikssund det laveste udgiftsbehov blandt alle grupperne målt ud fra sociale og aldersmæssige kriterier. Det betyder, at Frederikssund skal have de laveste nettodriftsudgifter blandt alle grupperne for at opretholde en strukturel balance. Dette er imidlertid ikke tilfældet før 2011, hvor Frederikssunds nettodriftsudgifter er noget over landsgennemsnittet. Sammenligningsgruppen og ligger i hele perioden på et højere niveau, hvilket er i overensstemmelse med deres højere ressourcegrundlag. I forbindelse med budget 2011 blev der vedtaget budgetforbedringer på ca. 90 mio. kr. Dette betød, at nettodriftsudgifterne kom ned på et niveau under landsgennemsnittet i 2011 og 2012 og altså på et niveau, der i højere grad afspejler det reelle udgiftsbehov i Frederikssund. Denne forbedring af nettodriftsoverskuddet (strukturel balance) medfører i sagens natur et forbedret økonomisk råderum, hvilket blandt andet er kommet til udtryk ved en øget mulighed for at afsætte midler til relevante anlægsinvesteringer samt skattelettelser. Regnskabsresultatet for 2013 viser imidlertid, at Frederikssund igen i 2013 har højere nettodriftsudgifter end landsgennemsnittet. En tendens der forstærkes i de forventede nettodriftsudgifter i Dette er ikke hensigtsmæssigt, idet Frederikssund sætter den strukturelle balance over styr, hvilket inden for få år vil betyde, at kassen tømmes, mulighederne for at prioritere anlægsinvesteringer forringes mv. Ved den følgende gennemgang af nøgletal for regnskab og budget 2014 adskiller Frederikssund sig væsentligt fra de øvrige grupper på følgende områder: Udgifter til elever på specialskoler Udgifterne til elever på specialskoler ligger meget højt i Frederikssund, hvilket kan ses i sammenhæng med en relativ lav inklusionsprocent sammenlignet med de øvrige grupper. Børn og unge med særlige behov Udgifterne til børn og unge med særlige behov er steget kraftigt i Frederikssund siden 2012, mens de tre øvrige grupper oplever et fald. Dette kan dog i høj grad forklares med opstartsudgifter vedrørende projekt med det formål at forebygge anbringelser. Voksne med særlige behov Udgifterne til voksne med særlige behov i Frederikssund ligger betydeligt over niveauet i de øvrige grupper, hvilket primært skyldes et relativt højt serviceniveau i Frederikssund. 5/45

6 Ældre Udgifterne til ældre ligger i Frederikssund på et lavt niveau sammenlignet med de tre øvrige grupper. Dette skyldes i høj grad, at der er relativt mange yngre ældre i Frederikssund, hvilket omvendt betyder, at kommunen inden for en relativ kort periode vil opleve et betydeligt udgiftspres, når disse yngre ældre vil få et øget plejebehov. Supplerende viser gennemgangen, at Frederikssund har en god likviditet, som dog vil være under afvikling via prioriterede investeringer, hvis der ikke igen sikres et forbedret nettodriftsoverskud. Endvidere fremgår det, at Frederikssund har reduceret gælden, da der ikke blev optaget lån i /45

7 Resultatet af det skattefinansierede område Overskud på driften Det er væsentligt for en kommune, der hverken har stor gæld eller stor formue, at det skattefinansierede resultat er i balance over årene, således at der ikke sker en utilsigtet gældssætning eller formueopbygning. Byrådet har med den økonomiske politik opstillet en målsætning om at der skal være et overskud på driften 1, som kan finansiere anlæg afdrag og renter. Målsætningen er i tråd med Budgetloven fra 2012, som er udtryk for en ny og mere langsigtet måde, at styre den offentlige økonomi på. I budgetloven er der opstillet et nyt balancekrav til kommunernes budgetter, som gælder fra Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den ordinære drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved et likviditetsforbrug eller lignende. Frederikssund Kommune har haft overskud på driften siden Overskuddet er på kr. pr. indbygger. Det er heraf afdrag, anlægsudgifter og udgifter til jordkøb skal finansieres B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Den ordinære drift 2014-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Det er en generel tendens i hele landet, at den ordinære drift er blevet styrket i de senere år og der har været stor forskel mellem det oprindelige budget og regnskabet - man havde ikke regnet med så store overskud. Mindreforbruget hænger sammen med budgetloven, som betyder, at kommunerne lægger vægt på at være på den sikre side for at undgå statslige sanktioner. Sanktionerne træder i kraft, hvis budgetterne overskrides. 1 I regnskabssammenhæng kaldet den ordinære drift. 7/45

8 Så længe kommunerne risikerer sanktioner, budgetlægges der med en vis sikkerhedsmargin. Muligheder for at ændre driftsresultatet Hvis man ønsker at ændre overskuddet på driften, kan man rette fokus på indtægterne og dreje på udskrivningsprocent, grundskyldspromille eller dækningsafgifter. På udgiftssiden kan man arbejde med effektiviseringer eller reducere serviceniveauet. Afsnittet om skatter, tilskud og udligning senere i notatet handler om indtægtssiden, mens driftsudgifterne beskrives efterfølgende. Anlægsudgifter Overskuddet på driften skal som nævnt finansiere anlæg, renter og afdrag. Eller sagt på en anden måde: Der skal være overskud på det skattefinansierede område. Anlægsudgifterne kan svinge en del og skal ikke nødvendigvis kunne dækkes af driftsoverskuddet hvert år, men det skal gælde over en årrække. Og anlægsudgifterne skal have en vis størrelse for at bygninger og veje kan blive renoveret og der kan blive investeret i nyt. I oversigten nedenfor fremgår nettoanlægsudgifterne, det vil sige anlægsudgifter fratrukket indtægter. Sidstnævnte er typisk indtægter fra salg af grunde og ejendomme. Oversigten viser at Frederikssund Kommune har lavere nettoanlægsudgifter 2 end sammenligningsgrupperne. I 2013 var anlægsudgifterne kr. lavere pr. indbygger end i Regionen og 900 kr. lavere end hele landet. I budget 2014 ligger Frederikssund Kommune på niveau med ECO-gruppen. De store årlige udsving for Frederikssund Kommune er i høj grad påvirket af en stor variation i kommunens indtægter fra salg af ejendomme i perioden Frederikssund Sammenligningsgruppen B Anlægsudgifterne er opgjort som udgifter minus indtægter 8/45

9 Nettoanlægsudgifter - kr. pr. indbygger 2014-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: ECO-nøgletal, graf Eksl. ældreboliger og jordforsyning. Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder Nedenstående tabel viser bruttoanlægsudgifterne fordelt på områder. Hertil kommer de samlede indtægter og de samlede nettoudgifter, der fremgår nederst i tabellen. I modsætning til ovenstående tabel er nedenstående tabel inklusiv jordforsyning, hvorfor tabellerne ikke er direkte sammenlignelige. Anlægsinvesteringer mio. kr. årets priser Investeringer i fast ejendom til byudvikling ,5 17,2 11,3 11,3 -Heraf køb af jord til Vinge 122 Veje og infrastruktur 3,8 42, ,3 16,3 Skoleinvesteringer 17,9 14,7 58,9 35,3 49,2 Idrætsfaciliteter 6,2 19,4 15 1,7 3,9 Kulturområdet 0,4 4 3,7 3,2 0,2 Dagtilbud og det sociale område 2,1 1,7 5,9 22,4 16,8 Plejeboliger 4,5 7,4 1 1,6 0,0 Administrationsbygninger 8,1 3 0,1 0,7 0 I alt - Udgifter ,3 118,8 87,5 97,6 I alt - Indtægter ,3-50,5-18,9-16,5 Nettoudgifter ,3 68,6 81,1 Indeholder ikke den husleje-finansierede del af byggeri af plejeboliger. Det skattefinansierede resultat Der er sket en væsentlig forbedring af det skattefinansierede resultat siden I Frederikssund har der været overskud siden 2011 og i 2013 er der overskud både i Frederikssund Kommune og i hele landet under ét. Frederikssund Kommunes overskud på det skattefinansierede område var på kr. pr. indbygger i Overskud på det skattefinansierede område betyder, at kommunen har mulighed for at afdrage på gæld eller at opbygge kassebeholdningen. Siden 2011 er kassebeholdningen blevet styrket med godt 100 mio. kr., mens den langfristede gæld har været næsten konstant. I budgetterne for 2014 regner Frederikssund igen med underskud på det skattefinansierede område, mens der er overskud i Regionen og i ECO-gruppen. 9/45

10 B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Resultat af det skattefinansierede område - kr. pr. indbygger 2014-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Det relativt store underskud i 2009 skyldes bl.a. jordkøb i Vinge for ca. 100 mio. kr. Lånet til jordkøb i Vinge bliver afdraget i takt med at grundene bliver solgt. Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Beskatningsgrundlaget er udtryk for kommunernes mulighed for at udskrive personskat og opkræve grundskyld. Beskatningsgrundlaget beregnes som udskrivningsgrundlag plus en andel af grundværdierne (2,8% af grundværdierne for landbrugsejendomme og 10,5% af grundværdierne for øvrige ejendomme). Beskatningsgrundlaget er givet af befolkningens skattepligtige indkomster og af grundværdierne. I modsætning til udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen er beskatningsgrundlaget ikke direkte politisk styrbart. 10/45

11 Frederikssund Sammenligningsgruppen B 2013 B2014 Beskatningsgrundlag kr. pr. indbygger 2014-priser B 2013 B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: ECO-nøgletal, graf Beskatningsgrundlaget i Frederikssund er 6% højere end landsgennemsnittet, men lavere end de øvrige sammenligningsgruppers beskatningsgrundlag. I mio. kr. svarer det til, at Frederikssund Kommunes beskatningsgrundlag i 2014 er 447 mio. kr. højere end hele landet og hhv mio. kr. og 515 mio. kr. lavere end Regionen og ECO-gruppen. Beskatningsgrundlag ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at kommunen ligger højere Beskatningsgrundlaget er den sum penge, der kan udskrives indkomstskat og grundskyld af. De faktiske indkomster herfra afhænger af den politisk fastsatte udskrivningsprocent og grundskyldspromille. For at illustrere størrelsesforholdet er forskellene i beskatningsgrundlag omregnet til forskelle i indtægter ved en udskrivningsprocent på 25,4. Mio. kr. i alt Sammenligningsgruppe Beskatningsgrundlag Tilsvarende indtægter v. 25,4 % Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at kommunen ligger højere Hvis man også tager hensyn til kommunernes indtægter fra tilskud og udligning får man ressourcegrundlaget. 11/45

12 Frederikssund Sammenligningsgruppen B 2013 B2014 Væksten i ressourcegrundlaget fra 2009 til 2010 skyldes bl.a., at kommunerne overtog beskæftigelsesindsatsen overfor de forsikrede ledige. Resourcegrundlag kr. pr. indbygger 2014-priser B 2013 B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: ECO-nøgletal, graf Frederikssund Kommunes ressourcegrundlag er mindre end de øvrige sammenligningsgruppers. Omregnet til indtægter svarer det til, at Frederikssund Kommune har færre indtægter. Ressourcegrundlag ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere ressourcegrundlag Mio. kr. i alt Sammenligningsgruppe Ressourcesgrundlag Tilsvarende indtægter v. 25,4 % Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere ressourcegrundlag Fra at ligge pænt over landsgennemsnittet på beskatningsgrundlag vender billedet således, når man taler om ressourcegrundlag. Det skyldes fortrinsvist tilskud og udligning, hvor Frederikssund Kommune modtager mindre end landsgennemsnittet pga. mindre udgiftsbehov. Udligningen af kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov er en grundlæggende forudsætning for at alle kommuner med en rimelig beskatning kan tilvejebringe et serviceniveau, der imødekommer borgernes behov. Udligning af kommunernes udgiftsbehov skal være baseret på retvisende grundlag, der afspejler kommunernes reelle udgiftspres og faktiske opgaver. 12/45

13 Ligesom beskatningsgrundlaget er de beløb kommunen modtager i tilskud og udligning heller ikke politisk styrbare. Udgiftsbehov Udgiftsbehovet bliver opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med beregning af tilskud og udligning 3. Udgiftsbehovet er sammensat af det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov. Det socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af årige uden erhvervsuddannelse. Det socioøkonomiske udgiftsbehov hænger meget sammen med nøgletallet socioøkonomisk indeks, der viser, hvordan kommunen er placeret i forhold til andre kommuner, når det gælder disse socioøkonomiske kriterier. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er mere udgiftstunge for kommunen. Frederikssund Kommunes udgiftsbehov ligger stabilt omkring kr. pr. indbygger lavere end de øvrige sammenligningsgruppers. 60,0 58,0 56,0 54,0 52,0 Frederikssund Sammenligningsgruppen 50,0 48, Kilde: 2013 og 2014 er fra ECO- nøgletal Sammenligningsgruppens tal falder sammen med Regionens, hvorfor dennes kurve forsvinder på billedet. Metoden til opgørelse af udgiftsbehovet blev ændret med udligningsreformen fra juni måned Det er derfor der er en stigning fra 2011 til Udgiftsbehovet er lavet for at kunne sammenligne kommunernes udgiftsbelastning på baggrund af objektive kriterier. Opgørelsen af udgiftsbehovet er kompleks og kan aldrig blive korrekt. Udgiftsbehovet er derfor til stadig diskussion, specielt fordi det betyder noget for kommunernes indtægter i form af tilskud og udligning. 13/45

14 Udgiftsbehov kr. pr. indbygger 2014-priser B 2013 B2014 Frederikssund 52,3 52,3 51,6 51,7 55,9 55,0 Sammenligningsgruppen 55,6 55,2 54,9 55,0 58,8 58,1 55,5 55,1 55,0 55,2 58,9 58,0 55,4 55,2 55,0 55,0 58,7 57,7 Kilde: ECO-nøgletal graf XX Det er det socioøkonomiske udgiftsbehov, der betyder, at Frederikssund ligger lavt. Det aldersbestemte udgiftsbehov ligger derimod på linje med landsgennemsnittet og Hovedstadsgennemsniteet. Udgiftsbehovets sammensætnig i priser Socioøkonomisk Aldersbestemt I alt Frederikssund 14,7 40,2 55,0 19,0 39,0 58,0 18,4 39,7 58,0 Ved et udgiftsbehov på niveau med hele landet ville Frederikssund Kommune skulle bruge 122 mio. kr. mere årligt. Udgiftsbehov ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere udgiftsbehov Sammenfattende om Ressourcegrundlag og Udgiftsbehov Frederikssund Kommunes ressourcegrundlag betyder, at vi får ca. 107 mio.kr. mindre end hele landet. Til gengæld er Frederikssund Kommunes udgiftsbehov tilsvarende 122 mio. kr. lavere end hele landets. Når man opgør regnestykket på den måde, viser det, at Frederikssund kommune har mulighed for at have landsgennemsnitligt beskatningsniveau. Skatteudskrivning Beskatningsniveauet er udtrykt for det samlede skattetryk og opgjort som de samlede indkomst- og grundskatter i procent af beskatningsgrundlaget. I 2012 havde Frederikssund Kommune landets 6. højeste beskatningsniveau. Fra 2012 til 2013 satte Frederikssund Kommune udskrivningsprocenten ned fra 25,9 til 25,4 % og kommunen ligger nu som nr. 26. Som det ses nedenfor er Frederikssund Kommunes beskatningsniveau dog stadig højere end de øvrige sammenligningsgruppers. Det fremgår af den økonomiske politik, at skatterne skal holdes i ro eller reduceres. Og målet for nuværende byrådsperiode er, at skabe et økonomisk råderum, der muliggør skattereduktion. Om råderummet rent faktisk skal bruges til skattereduktion vil dog afhænge af øvrige prioriteringer og politiske drøftelser. 14/45

15 Beskatningsniveau 2014 Fred.sund ECO- Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet Udskrivningsprocent 25,4 25,0 24,6 24,9 Grundskyldspromille, landbrugsejendomme 7,2 6,6 6,9 7,0 Grundskyldspromille, øvrige ejendomme 32,5 25,6 26,2 26,2 Dækningsafgift, forretningsejendomme 5,0 7,6 8,5 3,5 Beskatningsniveau 26,0 24,9 24,6 24,9 Kilde: ECO-tabel Dækningsafgift indgår ikke i beskatningsniveauet Gæld og likviditet Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld pr. indbygger er på niveau med gennemsnittet for Hovedstadsregionen. ECO-gruppens gæld er højere og landsgennemsnittet er mindre. Indtil 2013 var Frederikssund kommunes gæld pr. indbygger også højere en Hovedstadsregionens, men i 2013 udnyttede kommunen ikke sin låneramme og gælden blev nedbragt. Kommunerne må ikke låne frit, men får hvert år en ramme, der er fastsat på baggrund af udgifter på særlige områder samt dispensationer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Almindeligvis udnyttes lånerammen, men i 2013 var likviditeten så høj, at det ikke blev anset for nødvendigt at hjemtage lånet. Det blev prioriteret at nedbringe gælden, sådan at udgifter til renter og afdrag begrænses. Af den økonomiske politik fremgår, at låntagningen også fremadrettet skal vurderes i forhold til behovet, og at kommunen ikke nødvendigvis skal anvende alle lånemulighederne. Selvom likviditeten stadig er høj blev det i 2014 besluttet at udnytte lånerammen for at styrke likviditeten af hensyn til et fremtidigt behov 4. 4 Jf. Byrådets beslutning sag nr februar /45

16 18,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8, Frederikssund Sammenligningsgruppen Langfristet gæld ultimo kr. pr. indbygger Årets priser Frederikssund 11,2 14,1 14,1 14,4 14,7 13,7 Sammenligningsgruppen 14,8 15,0 16,3 16,6 17,0 16,8 12,0 12,3 13,2 13,3 13,4 13,4 9,2 9,2 9,9 9,7 9,9 9,9 Gælden pr. indbygger voksede relativt meget i 2009 pga. jordkøb i Vinge på ca. 100 mio. kr. Ved salg af grunde i Vinge indfries gælden løbende. Frederikssund Kommunes langfristede gæld ultimo 2013 er 917 mio. kr. Heraf udgør den almindelige gæld, som vises i graf og tabel ovenfor, er 609 mio. kr. Gæld vedrørende ældreboliger udgør 295 mio. kr. og gæld vedrørende leasede aktiver udgør 13 mio. kr. Renter og afdrag på gæld vedrørende ældreboliger opkræves via huslejen og gælden er derfor af en anden art end kommunens almindelige gæld. Den almindelige gæld bruges til at finansiere anlægsarbejder, til jordkøb eller genbelåning af kommunens udlån til grundejere, som indefryser deres ejendomsskat. En af målsætningerne i den økonomiske politik er, at gælden så vidt muligt skal nedbringes, så rente- og afdragsbyrden reduceres. Når der optages gæld skal den langsigtede nytteværdi af de investeringer, der lånes til, vurderes. Det betyder, som skrevet ovenfor, at kommunen ikke nødvendigvis skal udnytte de fulde lånemuligheder. 16/45

17 Likviditet/Kassebeholdning 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Frederikssund Sammenligningsgruppen 2, kvt. Likviditet efter kassekreditreglen Årets priser kvt. Frederikssund 4,2 3,2 4,0 5,8 6,7 6,8 Sammenligningsgruppen 4,5 4,0 4,3 6,1 6,4 6,5 4,8 4,5 5,2 6,4 6,5 6,5 3,5 3,7 4,4 5,3 5,3 5,3 Frederikssund Kommunes likviditet var 300 mio. kr. ved udgangen af 1. kvartal Det svarer til kr. pr. indbygger og er lidt højere end de øvrige sammenligningsgruppers likviditet, og væsentligt højere end kommunens målsætning, som er omkring 100 mio. kr., svarende til ca kr. pr. indbygger. Det reducerede forbrug siden 2011 har generelt styrket kommunernes likviditet, men der er stor spredning kommunerne imellem, og mens nogle kommuner - fx København - har en meget høj likviditet, er der andre, der ligger lavt. I 2011 var der stor usikkerhed om, hvordan Udbetaling Danmark ville påvirke likviditeten. Og da det ikke var alle kommuner, der havde en høj likviditet fik kommunerne tilført ekstra likviditet. Det blev aftalt med regeringsaftalen fra juni 2012, hvor der blev tilført 3 mia. kr. i ekstra likviditet i Den ekstra finansiering er blevet videreført i både 2014 og I 2015 fordeles 2 mia. kr. som et grundtilskud til alle kommuner og 1 mia. fordeles på baggrund af grundlæggende økonomiske vilkår. 17/45

18 18/45

19 Driftsudgifter I 2013 ligger Frederikssunds skattefinansierede nettodriftsudgifter på kr., hvilket er under sammenligningsgruppen og, men en smule over landsgennemsnittet. Forskellen i forhold til sammenligningsgruppen og skyldes i høj grad, at der i forbindelse med budget 2011 blev vedtaget budgetforbedringer på ca. 90 mio. kr., hvoraf ca. 60 mio. kr. blev realiseret i Disse forbedringer betød, at Frederikssund i 2011 kom på niveau med landsgennemsnittet. I perioden 2011 til 2013 ses stort set samme stigningstakt i udgifterne hos alle fire grupper, mens der ses en noget kraftigere stigning i de forventede udgifter i 2014 i Frederikssund end i de tre øvrige grupper. Dette skyldes, at der i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 var en række kommuner, som vedtog budgetter, der lå under deres udmeldte sigtepunkter, hvilket gjorde det muligt for Frederikssund at vedtage et budget, der lå over. Den relativt kraftige stigning i de forventede udgifter i 2014 som i høj grad skyldes udgiftsudviklingen vedrørende voksne med særlige behov samt børn og unge med særlige behov betyder i sagens natur, at Frederikssund nærmer sig niveauet i sammenligningsgruppen og og bevæger sig betydeligt over landsgennemsnittet. Det er en problematisk udvikling, når udgiftsniveauet ses i sammenhæng med Frederikssunds ressource(indtægts)grundlag og udgiftsbehov. Af forstående afsnit Indtægter fra skatter, tilskud og udligning fremgår således, at Frederikssunds ressourcegrundlag (skatter, tilskud og udligning) ligger lavere end de tre øvrige grupper også i 2014 hvilket betyder, at Frederikssund alt andet lige skal have et lavere udgiftsniveau pr. indbygger for at opretholde en strukturel balance. Ligesom det fremgår, at Frederikssund har et lavere udgiftsbehov end de tre øvrige grupper, hvilket indikerer, at der ikke er nogen eksempelvis sociale kriterier, som tilsiger, at udgiftsniveauet i Frederikssund bør ligge over landsgennemsnittet tværtimod. Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2014 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppe /45

20 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger priser Frederikssund Sammenligningsgruppen B2014 Kilde: Graf Driftsudgifterne pr. indbygger i Frederikssund var i kr. højere end i Denne udvikling kan bl.a. henføres til stigninger vedrørende sundhedsområdet, voksne med særlige behov, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige. Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen og ville det give anledning til merudgifter på henholdsvis 85,1 mio. kr. og 80,3 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville derimod betyde et fald i udgiften på 15,2 mio. kr. Driftsudgifternes sammensætning De skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2013 på kr. i Frederikssund kan opgøres på nedenstående kategorier. Kategorierne adskiller sig fra hinanden på den måde, at der er forskel på, i hvor høj grad den enkelte kommune har indflydelse på udgiftsniveauet, samt hvordan kommunerne kompenseres for eventuelle mer- eller mindreudgifter. 20/45

21 Serviceudgifter Overførslesudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2014-priser med faktoren 1,013. Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Serviceudgifter er udgifter til kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede udgifts- og serviceniveau. Desuden udgør serviceudgifterne klart den største del af de samlede driftsudgifter. Derfor er det serviceudgifterne, som typisk har størst fokus i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, og i 2014 er kommunerne underlagt en samlet serviceramme på 230,5 mia. kr. Såfremt de samlede serviceudgifter i kommunerne overstiger denne ramme vil sanktionslovgivningen træde i kraft, hvilket vil medføre, at kommunerne under ét kan komme til at tilbagebetale op til 3 mia. kr. Serviceudgifter pr. indbygger B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen /45

22 Serviceudgifter (inkl. administration) pr. indbygger 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppen B2014 Kilde: Graf I perioden frem til 2010 oplevede Frederikssund en svag stigning i serviceudgifterne, hvilket betød, at kommunen nærmede sig det højere niveau i sammenligningsgruppen og. Fra 2010 til 2012 var der et betragteligt fald i alle grupperne dog størst i Frederikssund hvorefter Frederikssund atter var på et noget lavere niveau end sammenligningsgruppen og, men fortsat højere end landsgennemsnittet. Det store fald i serviceudgifterne i Frederikssund fra 2010 til 2011 skyldes de store besluttede og realiserede effektiviseringer i 2011, jf. indledende afsnit under driftsudgifter. Fra 2012 til 2013 ses en relativ stor stigning i serviceudgifterne i Frederikssund, hvilket bl.a. skyldes stigende udgifter vedrørende sundhed, børn og unge med særlige behov samt voksne med særlige behov. En tendens som fortsætter i Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen og ville det give anledning til en stigning i serviceudgifterne på henholdsvis 37,6 mio. kr. og 45,3 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville derimod give anledning til et fald i serviceudgifterne på 122,0 mio. kr. Det understreges endnu en gang i den forbindelse, at Frederikssunds ressourcegrundlag er lavere end alle de tre øvrige grupper, jf. afsnittet Indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Det har den konsekvens, at Frederikssund bør have lavere udgifter end de tre andre grupper herunder landsgennemsnittet for at opretholde en strukturel balance. Desuden fremgår det, at udgiftsbehovet er lavest i Frederikssund, hvilket betyder, at der ikke er sociale og aldersmæssige forhold, der tilsiger, at udgiftsniveauet i Frederikssund bør ligge over landsgennemsnittet. 22/45

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Forudsætninger for budgettet

Forudsætninger for budgettet Forudsætninger for budgettet Byrådet har tre overordnede målsætninger, som danner rammerne om udarbejdelsen af budgettet: Serviceudgifter, anlægsudgifter og beskatning skal være i overensstemmelse med

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET 2015 Vedtagelse af tidsplan og procedure Ferie KL Borgmestermøde Basisbudget til fagudvalgene Mini budgetseminar KL Borgmestermøde KL Borgmestermøde HovedMED

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Indledning: Nærværende budgetforudsætninger beskriver de overordnede og tværgående forudsætninger for dannelsen af kommunes budgetforslag for 2015 og overslagsårene 2016-2018.

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Budget 2016. Byrådets temadag 25. august

Budget 2016. Byrådets temadag 25. august Budget 2016 Byrådets temadag 25. august 1 Dagsorden I dag Aktuel økonomi. Forudsætninger for budgetudarbejdelsen. Resultatopgørelse 2016. Balance udfordringer. Mulige budgetstrategier. Budgetseminar, mandag

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Budget 2010-2013 Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 - = overskud Ordinær drift (skatter, statstilskud og driftsudgifter) 2010 2011 2012 2013 Underskud på ordinær drift i h.t. budgetoplæg

Læs mere

Økonomisk balance. Odder kommunes økonomiske udfordringer 2011 2014 - finansiering og serviceniveau. Direktionen Marts 2010 727-2009-894763

Økonomisk balance. Odder kommunes økonomiske udfordringer 2011 2014 - finansiering og serviceniveau. Direktionen Marts 2010 727-2009-894763 Økonomisk balance Odder kommunes økonomiske udfordringer 2011 2014 - finansiering og serviceniveau Direktionen Marts 2010 727-2009-894763 Indholdsfortegnelse: Resume: udfordringens omfang.... 1 1. økonomiskøn

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Bilag 1c Udvalgsgennemgang og specifikation af 2. forventet regnskab

Bilag 1c Udvalgsgennemgang og specifikation af 2. forventet regnskab Bilag 1c Udvalgsgennemgang og specifikation af 2. forventet regnskab Dette bilag indeholder en kort gennemgang af 2. forventede regnskab på det skattefinansierede område. For det brugerfinansierede område

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

10 Social service/drift 2.115 Egentlige tillægsbevillinger 2.115 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social service/drift 2.115 Egentlige tillægsbevillinger 2.115 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget -3.428 Egentlige tillægsbevillinger -1.340 Finansieret til/fra andre udvalg -2.088 Korrektion

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Direktionscenter Økonomi. 7. maj 2013. Bilag A. Budgetopfølgning 2013. Indledning:

Direktionscenter Økonomi. 7. maj 2013. Bilag A. Budgetopfølgning 2013. Indledning: Direktionscenter Økonomi 7. maj 2013 Bilag A Budgetopfølgning 2013 Indledning: Byrådet har for 2013 indført nyt økonomiregulativ, som indebærer at der fremover forelægges 2 budgetopfølgninger pr. år samt

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk

Læs mere

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Økonomicentrets notat af 14. juni 2010 Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Service Anlæg Overførsler Økonomisk trængte

Læs mere

Indenfor serviceudgiftsrammen er ændringerne ca. 10,3 mio.kr. (mindreudgifter/merindtægter)

Indenfor serviceudgiftsrammen er ændringerne ca. 10,3 mio.kr. (mindreudgifter/merindtægter) Direktionscenter Økonomi 6. november 2012 Bilag A Budgetopfølgning 2012 pr. 30. september 2012. Indledning: Budgetopfølgningen i september har som formål at afklare, hvorvidt der styringsmæssigt skal foretages

Læs mere

Budgetstrategi 2016 for Vordingborg Kommune Budget 2016-19

Budgetstrategi 2016 for Vordingborg Kommune Budget 2016-19 Budgetstrategi 2016 for Vordingborg Kommune Budget 2016-19 Rev. 9. februar 2015 Budgetstrategi for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Økonomi og Personale Vordingborg

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 14. december 2011 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere