Økonomiske nøgletal Juni 2014 cshan/komhr

Transkript

1 Økonomiske nøgletal Juni 2014 cshan/komhr

2 Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet... 8 Anlægsudgifter... 8 Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder... 9 Det skattefinansierede resultat... 9 Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Udgiftsbehov Sammenfattende om Ressourcegrundlag og Udgiftsbehov Skatteudskrivning Gæld og likviditet Langfristet gæld Likviditet/Kassebeholdning Driftsudgifter Driftsudgifternes sammensætning Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter 15 pct. af driftsudgifterne Forsikrede ledige 4 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Ældreboliger Udannelsesudvalget Skoler og fritidstilbud Børnepasning Børn og unge med særlige behov Fritidsudvalget Sundhedsudvalget /45

3 Voksne med særlige behov Sundhed og forebyggelse Velfærdsudvalget Førtidspension Ældreområdet Økonomiudvalget Administration Bilag 1 ECO-grupper Bilag 2 Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder /45

4 Indledning I dette notat sammenlignes Frederikssund Kommune med hele landet, Hovedstadsregionen og med en statistisk sammenlignelig gruppe af kommuner (ECOgruppen). Sammenligningsgruppen varierer alt efter, hvilket område der sammenlignes med, se bilag 1. Dette års notat indeholder ligesom de foregående år en række finansielle tal og en sammenligning af kommunens udgiftsniveau på forskellige områder. De finansielle nøgletal er relateret til Den økonomiske politik, som blev vedtaget på Byrådsmødet den 23. april Nøgletal giver en indikation af kommunens udgiftsniveau på forskellige områder. Niveauet kan dels være udtryk for: 1. Et politisk valgt serviceniveau og dels udtryk for 2. Et niveau som følge af befolkningssammensætning (få unge, mange ældre etc.), institutionsstørrelser etc. Det skal bemærkes, at diagrammer i notatet, der viser udviklingen i udgifter, kan indikere udviklingstendenser, men ikke stå alene: Dels er udgifterne sat i relation til enten befolkningstal eller antal personer i den relevante brugergruppe, og ikke til antallet af faktiske brugere. Dels kan et enkelt år nemt vise et udsving, når man kun betragter én kommune, som her Frederikssund. For sammenligningsgrupperne vil et tilfældigt udsving i en kommune gerne blive opvejet af et modsatrettet udsving i en anden kommune, og udviklingen vil derfor være mere stabil. Dels er der ikke korrigeret for finansieringsomlægninger mellem årene (eksempelvis udfasning af refusionsordning til særligt dyre enkeltsager og omlægning af refusionsordning til førtidspensionister) Regnskab er de faktiske udgifter forbrugt på de enkelte områder, hvorimod 2014 er budgettal. Når der ses på udvikling er der tale om faste priser (2014-priser), dvs. at tallene er renset for pris- og lønstigninger. 4/45

5 Sammenfatning Frederikssunds ressourcegrundlag er lavt det laveste blandt alle grupperne, hvilket betyder, at Frederikssunds indtægter fra skatter, tilskud og udligning er lavest. Samtidig har Frederikssund det laveste udgiftsbehov blandt alle grupperne målt ud fra sociale og aldersmæssige kriterier. Det betyder, at Frederikssund skal have de laveste nettodriftsudgifter blandt alle grupperne for at opretholde en strukturel balance. Dette er imidlertid ikke tilfældet før 2011, hvor Frederikssunds nettodriftsudgifter er noget over landsgennemsnittet. Sammenligningsgruppen og ligger i hele perioden på et højere niveau, hvilket er i overensstemmelse med deres højere ressourcegrundlag. I forbindelse med budget 2011 blev der vedtaget budgetforbedringer på ca. 90 mio. kr. Dette betød, at nettodriftsudgifterne kom ned på et niveau under landsgennemsnittet i 2011 og 2012 og altså på et niveau, der i højere grad afspejler det reelle udgiftsbehov i Frederikssund. Denne forbedring af nettodriftsoverskuddet (strukturel balance) medfører i sagens natur et forbedret økonomisk råderum, hvilket blandt andet er kommet til udtryk ved en øget mulighed for at afsætte midler til relevante anlægsinvesteringer samt skattelettelser. Regnskabsresultatet for 2013 viser imidlertid, at Frederikssund igen i 2013 har højere nettodriftsudgifter end landsgennemsnittet. En tendens der forstærkes i de forventede nettodriftsudgifter i Dette er ikke hensigtsmæssigt, idet Frederikssund sætter den strukturelle balance over styr, hvilket inden for få år vil betyde, at kassen tømmes, mulighederne for at prioritere anlægsinvesteringer forringes mv. Ved den følgende gennemgang af nøgletal for regnskab og budget 2014 adskiller Frederikssund sig væsentligt fra de øvrige grupper på følgende områder: Udgifter til elever på specialskoler Udgifterne til elever på specialskoler ligger meget højt i Frederikssund, hvilket kan ses i sammenhæng med en relativ lav inklusionsprocent sammenlignet med de øvrige grupper. Børn og unge med særlige behov Udgifterne til børn og unge med særlige behov er steget kraftigt i Frederikssund siden 2012, mens de tre øvrige grupper oplever et fald. Dette kan dog i høj grad forklares med opstartsudgifter vedrørende projekt med det formål at forebygge anbringelser. Voksne med særlige behov Udgifterne til voksne med særlige behov i Frederikssund ligger betydeligt over niveauet i de øvrige grupper, hvilket primært skyldes et relativt højt serviceniveau i Frederikssund. 5/45

6 Ældre Udgifterne til ældre ligger i Frederikssund på et lavt niveau sammenlignet med de tre øvrige grupper. Dette skyldes i høj grad, at der er relativt mange yngre ældre i Frederikssund, hvilket omvendt betyder, at kommunen inden for en relativ kort periode vil opleve et betydeligt udgiftspres, når disse yngre ældre vil få et øget plejebehov. Supplerende viser gennemgangen, at Frederikssund har en god likviditet, som dog vil være under afvikling via prioriterede investeringer, hvis der ikke igen sikres et forbedret nettodriftsoverskud. Endvidere fremgår det, at Frederikssund har reduceret gælden, da der ikke blev optaget lån i /45

7 Resultatet af det skattefinansierede område Overskud på driften Det er væsentligt for en kommune, der hverken har stor gæld eller stor formue, at det skattefinansierede resultat er i balance over årene, således at der ikke sker en utilsigtet gældssætning eller formueopbygning. Byrådet har med den økonomiske politik opstillet en målsætning om at der skal være et overskud på driften 1, som kan finansiere anlæg afdrag og renter. Målsætningen er i tråd med Budgetloven fra 2012, som er udtryk for en ny og mere langsigtet måde, at styre den offentlige økonomi på. I budgetloven er der opstillet et nyt balancekrav til kommunernes budgetter, som gælder fra Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den ordinære drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved et likviditetsforbrug eller lignende. Frederikssund Kommune har haft overskud på driften siden Overskuddet er på kr. pr. indbygger. Det er heraf afdrag, anlægsudgifter og udgifter til jordkøb skal finansieres B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Den ordinære drift 2014-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Det er en generel tendens i hele landet, at den ordinære drift er blevet styrket i de senere år og der har været stor forskel mellem det oprindelige budget og regnskabet - man havde ikke regnet med så store overskud. Mindreforbruget hænger sammen med budgetloven, som betyder, at kommunerne lægger vægt på at være på den sikre side for at undgå statslige sanktioner. Sanktionerne træder i kraft, hvis budgetterne overskrides. 1 I regnskabssammenhæng kaldet den ordinære drift. 7/45

8 Så længe kommunerne risikerer sanktioner, budgetlægges der med en vis sikkerhedsmargin. Muligheder for at ændre driftsresultatet Hvis man ønsker at ændre overskuddet på driften, kan man rette fokus på indtægterne og dreje på udskrivningsprocent, grundskyldspromille eller dækningsafgifter. På udgiftssiden kan man arbejde med effektiviseringer eller reducere serviceniveauet. Afsnittet om skatter, tilskud og udligning senere i notatet handler om indtægtssiden, mens driftsudgifterne beskrives efterfølgende. Anlægsudgifter Overskuddet på driften skal som nævnt finansiere anlæg, renter og afdrag. Eller sagt på en anden måde: Der skal være overskud på det skattefinansierede område. Anlægsudgifterne kan svinge en del og skal ikke nødvendigvis kunne dækkes af driftsoverskuddet hvert år, men det skal gælde over en årrække. Og anlægsudgifterne skal have en vis størrelse for at bygninger og veje kan blive renoveret og der kan blive investeret i nyt. I oversigten nedenfor fremgår nettoanlægsudgifterne, det vil sige anlægsudgifter fratrukket indtægter. Sidstnævnte er typisk indtægter fra salg af grunde og ejendomme. Oversigten viser at Frederikssund Kommune har lavere nettoanlægsudgifter 2 end sammenligningsgrupperne. I 2013 var anlægsudgifterne kr. lavere pr. indbygger end i Regionen og 900 kr. lavere end hele landet. I budget 2014 ligger Frederikssund Kommune på niveau med ECO-gruppen. De store årlige udsving for Frederikssund Kommune er i høj grad påvirket af en stor variation i kommunens indtægter fra salg af ejendomme i perioden Frederikssund Sammenligningsgruppen B Anlægsudgifterne er opgjort som udgifter minus indtægter 8/45

9 Nettoanlægsudgifter - kr. pr. indbygger 2014-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: ECO-nøgletal, graf Eksl. ældreboliger og jordforsyning. Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder Nedenstående tabel viser bruttoanlægsudgifterne fordelt på områder. Hertil kommer de samlede indtægter og de samlede nettoudgifter, der fremgår nederst i tabellen. I modsætning til ovenstående tabel er nedenstående tabel inklusiv jordforsyning, hvorfor tabellerne ikke er direkte sammenlignelige. Anlægsinvesteringer mio. kr. årets priser Investeringer i fast ejendom til byudvikling ,5 17,2 11,3 11,3 -Heraf køb af jord til Vinge 122 Veje og infrastruktur 3,8 42, ,3 16,3 Skoleinvesteringer 17,9 14,7 58,9 35,3 49,2 Idrætsfaciliteter 6,2 19,4 15 1,7 3,9 Kulturområdet 0,4 4 3,7 3,2 0,2 Dagtilbud og det sociale område 2,1 1,7 5,9 22,4 16,8 Plejeboliger 4,5 7,4 1 1,6 0,0 Administrationsbygninger 8,1 3 0,1 0,7 0 I alt - Udgifter ,3 118,8 87,5 97,6 I alt - Indtægter ,3-50,5-18,9-16,5 Nettoudgifter ,3 68,6 81,1 Indeholder ikke den husleje-finansierede del af byggeri af plejeboliger. Det skattefinansierede resultat Der er sket en væsentlig forbedring af det skattefinansierede resultat siden I Frederikssund har der været overskud siden 2011 og i 2013 er der overskud både i Frederikssund Kommune og i hele landet under ét. Frederikssund Kommunes overskud på det skattefinansierede område var på kr. pr. indbygger i Overskud på det skattefinansierede område betyder, at kommunen har mulighed for at afdrage på gæld eller at opbygge kassebeholdningen. Siden 2011 er kassebeholdningen blevet styrket med godt 100 mio. kr., mens den langfristede gæld har været næsten konstant. I budgetterne for 2014 regner Frederikssund igen med underskud på det skattefinansierede område, mens der er overskud i Regionen og i ECO-gruppen. 9/45

10 B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Resultat af det skattefinansierede område - kr. pr. indbygger 2014-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Det relativt store underskud i 2009 skyldes bl.a. jordkøb i Vinge for ca. 100 mio. kr. Lånet til jordkøb i Vinge bliver afdraget i takt med at grundene bliver solgt. Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Beskatningsgrundlaget er udtryk for kommunernes mulighed for at udskrive personskat og opkræve grundskyld. Beskatningsgrundlaget beregnes som udskrivningsgrundlag plus en andel af grundværdierne (2,8% af grundværdierne for landbrugsejendomme og 10,5% af grundværdierne for øvrige ejendomme). Beskatningsgrundlaget er givet af befolkningens skattepligtige indkomster og af grundværdierne. I modsætning til udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen er beskatningsgrundlaget ikke direkte politisk styrbart. 10/45

11 Frederikssund Sammenligningsgruppen B 2013 B2014 Beskatningsgrundlag kr. pr. indbygger 2014-priser B 2013 B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: ECO-nøgletal, graf Beskatningsgrundlaget i Frederikssund er 6% højere end landsgennemsnittet, men lavere end de øvrige sammenligningsgruppers beskatningsgrundlag. I mio. kr. svarer det til, at Frederikssund Kommunes beskatningsgrundlag i 2014 er 447 mio. kr. højere end hele landet og hhv mio. kr. og 515 mio. kr. lavere end Regionen og ECO-gruppen. Beskatningsgrundlag ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at kommunen ligger højere Beskatningsgrundlaget er den sum penge, der kan udskrives indkomstskat og grundskyld af. De faktiske indkomster herfra afhænger af den politisk fastsatte udskrivningsprocent og grundskyldspromille. For at illustrere størrelsesforholdet er forskellene i beskatningsgrundlag omregnet til forskelle i indtægter ved en udskrivningsprocent på 25,4. Mio. kr. i alt Sammenligningsgruppe Beskatningsgrundlag Tilsvarende indtægter v. 25,4 % Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at kommunen ligger højere Hvis man også tager hensyn til kommunernes indtægter fra tilskud og udligning får man ressourcegrundlaget. 11/45

12 Frederikssund Sammenligningsgruppen B 2013 B2014 Væksten i ressourcegrundlaget fra 2009 til 2010 skyldes bl.a., at kommunerne overtog beskæftigelsesindsatsen overfor de forsikrede ledige. Resourcegrundlag kr. pr. indbygger 2014-priser B 2013 B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: ECO-nøgletal, graf Frederikssund Kommunes ressourcegrundlag er mindre end de øvrige sammenligningsgruppers. Omregnet til indtægter svarer det til, at Frederikssund Kommune har færre indtægter. Ressourcegrundlag ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere ressourcegrundlag Mio. kr. i alt Sammenligningsgruppe Ressourcesgrundlag Tilsvarende indtægter v. 25,4 % Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere ressourcegrundlag Fra at ligge pænt over landsgennemsnittet på beskatningsgrundlag vender billedet således, når man taler om ressourcegrundlag. Det skyldes fortrinsvist tilskud og udligning, hvor Frederikssund Kommune modtager mindre end landsgennemsnittet pga. mindre udgiftsbehov. Udligningen af kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov er en grundlæggende forudsætning for at alle kommuner med en rimelig beskatning kan tilvejebringe et serviceniveau, der imødekommer borgernes behov. Udligning af kommunernes udgiftsbehov skal være baseret på retvisende grundlag, der afspejler kommunernes reelle udgiftspres og faktiske opgaver. 12/45

13 Ligesom beskatningsgrundlaget er de beløb kommunen modtager i tilskud og udligning heller ikke politisk styrbare. Udgiftsbehov Udgiftsbehovet bliver opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med beregning af tilskud og udligning 3. Udgiftsbehovet er sammensat af det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov. Det socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af årige uden erhvervsuddannelse. Det socioøkonomiske udgiftsbehov hænger meget sammen med nøgletallet socioøkonomisk indeks, der viser, hvordan kommunen er placeret i forhold til andre kommuner, når det gælder disse socioøkonomiske kriterier. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er mere udgiftstunge for kommunen. Frederikssund Kommunes udgiftsbehov ligger stabilt omkring kr. pr. indbygger lavere end de øvrige sammenligningsgruppers. 60,0 58,0 56,0 54,0 52,0 Frederikssund Sammenligningsgruppen 50,0 48, Kilde: 2013 og 2014 er fra ECO- nøgletal Sammenligningsgruppens tal falder sammen med Regionens, hvorfor dennes kurve forsvinder på billedet. Metoden til opgørelse af udgiftsbehovet blev ændret med udligningsreformen fra juni måned Det er derfor der er en stigning fra 2011 til Udgiftsbehovet er lavet for at kunne sammenligne kommunernes udgiftsbelastning på baggrund af objektive kriterier. Opgørelsen af udgiftsbehovet er kompleks og kan aldrig blive korrekt. Udgiftsbehovet er derfor til stadig diskussion, specielt fordi det betyder noget for kommunernes indtægter i form af tilskud og udligning. 13/45

14 Udgiftsbehov kr. pr. indbygger 2014-priser B 2013 B2014 Frederikssund 52,3 52,3 51,6 51,7 55,9 55,0 Sammenligningsgruppen 55,6 55,2 54,9 55,0 58,8 58,1 55,5 55,1 55,0 55,2 58,9 58,0 55,4 55,2 55,0 55,0 58,7 57,7 Kilde: ECO-nøgletal graf XX Det er det socioøkonomiske udgiftsbehov, der betyder, at Frederikssund ligger lavt. Det aldersbestemte udgiftsbehov ligger derimod på linje med landsgennemsnittet og Hovedstadsgennemsniteet. Udgiftsbehovets sammensætnig i priser Socioøkonomisk Aldersbestemt I alt Frederikssund 14,7 40,2 55,0 19,0 39,0 58,0 18,4 39,7 58,0 Ved et udgiftsbehov på niveau med hele landet ville Frederikssund Kommune skulle bruge 122 mio. kr. mere årligt. Udgiftsbehov ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere udgiftsbehov Sammenfattende om Ressourcegrundlag og Udgiftsbehov Frederikssund Kommunes ressourcegrundlag betyder, at vi får ca. 107 mio.kr. mindre end hele landet. Til gengæld er Frederikssund Kommunes udgiftsbehov tilsvarende 122 mio. kr. lavere end hele landets. Når man opgør regnestykket på den måde, viser det, at Frederikssund kommune har mulighed for at have landsgennemsnitligt beskatningsniveau. Skatteudskrivning Beskatningsniveauet er udtrykt for det samlede skattetryk og opgjort som de samlede indkomst- og grundskatter i procent af beskatningsgrundlaget. I 2012 havde Frederikssund Kommune landets 6. højeste beskatningsniveau. Fra 2012 til 2013 satte Frederikssund Kommune udskrivningsprocenten ned fra 25,9 til 25,4 % og kommunen ligger nu som nr. 26. Som det ses nedenfor er Frederikssund Kommunes beskatningsniveau dog stadig højere end de øvrige sammenligningsgruppers. Det fremgår af den økonomiske politik, at skatterne skal holdes i ro eller reduceres. Og målet for nuværende byrådsperiode er, at skabe et økonomisk råderum, der muliggør skattereduktion. Om råderummet rent faktisk skal bruges til skattereduktion vil dog afhænge af øvrige prioriteringer og politiske drøftelser. 14/45

15 Beskatningsniveau 2014 Fred.sund ECO- Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet Udskrivningsprocent 25,4 25,0 24,6 24,9 Grundskyldspromille, landbrugsejendomme 7,2 6,6 6,9 7,0 Grundskyldspromille, øvrige ejendomme 32,5 25,6 26,2 26,2 Dækningsafgift, forretningsejendomme 5,0 7,6 8,5 3,5 Beskatningsniveau 26,0 24,9 24,6 24,9 Kilde: ECO-tabel Dækningsafgift indgår ikke i beskatningsniveauet Gæld og likviditet Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld pr. indbygger er på niveau med gennemsnittet for Hovedstadsregionen. ECO-gruppens gæld er højere og landsgennemsnittet er mindre. Indtil 2013 var Frederikssund kommunes gæld pr. indbygger også højere en Hovedstadsregionens, men i 2013 udnyttede kommunen ikke sin låneramme og gælden blev nedbragt. Kommunerne må ikke låne frit, men får hvert år en ramme, der er fastsat på baggrund af udgifter på særlige områder samt dispensationer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Almindeligvis udnyttes lånerammen, men i 2013 var likviditeten så høj, at det ikke blev anset for nødvendigt at hjemtage lånet. Det blev prioriteret at nedbringe gælden, sådan at udgifter til renter og afdrag begrænses. Af den økonomiske politik fremgår, at låntagningen også fremadrettet skal vurderes i forhold til behovet, og at kommunen ikke nødvendigvis skal anvende alle lånemulighederne. Selvom likviditeten stadig er høj blev det i 2014 besluttet at udnytte lånerammen for at styrke likviditeten af hensyn til et fremtidigt behov 4. 4 Jf. Byrådets beslutning sag nr februar /45

16 18,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8, Frederikssund Sammenligningsgruppen Langfristet gæld ultimo kr. pr. indbygger Årets priser Frederikssund 11,2 14,1 14,1 14,4 14,7 13,7 Sammenligningsgruppen 14,8 15,0 16,3 16,6 17,0 16,8 12,0 12,3 13,2 13,3 13,4 13,4 9,2 9,2 9,9 9,7 9,9 9,9 Gælden pr. indbygger voksede relativt meget i 2009 pga. jordkøb i Vinge på ca. 100 mio. kr. Ved salg af grunde i Vinge indfries gælden løbende. Frederikssund Kommunes langfristede gæld ultimo 2013 er 917 mio. kr. Heraf udgør den almindelige gæld, som vises i graf og tabel ovenfor, er 609 mio. kr. Gæld vedrørende ældreboliger udgør 295 mio. kr. og gæld vedrørende leasede aktiver udgør 13 mio. kr. Renter og afdrag på gæld vedrørende ældreboliger opkræves via huslejen og gælden er derfor af en anden art end kommunens almindelige gæld. Den almindelige gæld bruges til at finansiere anlægsarbejder, til jordkøb eller genbelåning af kommunens udlån til grundejere, som indefryser deres ejendomsskat. En af målsætningerne i den økonomiske politik er, at gælden så vidt muligt skal nedbringes, så rente- og afdragsbyrden reduceres. Når der optages gæld skal den langsigtede nytteværdi af de investeringer, der lånes til, vurderes. Det betyder, som skrevet ovenfor, at kommunen ikke nødvendigvis skal udnytte de fulde lånemuligheder. 16/45

17 Likviditet/Kassebeholdning 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Frederikssund Sammenligningsgruppen 2, kvt. Likviditet efter kassekreditreglen Årets priser kvt. Frederikssund 4,2 3,2 4,0 5,8 6,7 6,8 Sammenligningsgruppen 4,5 4,0 4,3 6,1 6,4 6,5 4,8 4,5 5,2 6,4 6,5 6,5 3,5 3,7 4,4 5,3 5,3 5,3 Frederikssund Kommunes likviditet var 300 mio. kr. ved udgangen af 1. kvartal Det svarer til kr. pr. indbygger og er lidt højere end de øvrige sammenligningsgruppers likviditet, og væsentligt højere end kommunens målsætning, som er omkring 100 mio. kr., svarende til ca kr. pr. indbygger. Det reducerede forbrug siden 2011 har generelt styrket kommunernes likviditet, men der er stor spredning kommunerne imellem, og mens nogle kommuner - fx København - har en meget høj likviditet, er der andre, der ligger lavt. I 2011 var der stor usikkerhed om, hvordan Udbetaling Danmark ville påvirke likviditeten. Og da det ikke var alle kommuner, der havde en høj likviditet fik kommunerne tilført ekstra likviditet. Det blev aftalt med regeringsaftalen fra juni 2012, hvor der blev tilført 3 mia. kr. i ekstra likviditet i Den ekstra finansiering er blevet videreført i både 2014 og I 2015 fordeles 2 mia. kr. som et grundtilskud til alle kommuner og 1 mia. fordeles på baggrund af grundlæggende økonomiske vilkår. 17/45

18 18/45

19 Driftsudgifter I 2013 ligger Frederikssunds skattefinansierede nettodriftsudgifter på kr., hvilket er under sammenligningsgruppen og, men en smule over landsgennemsnittet. Forskellen i forhold til sammenligningsgruppen og skyldes i høj grad, at der i forbindelse med budget 2011 blev vedtaget budgetforbedringer på ca. 90 mio. kr., hvoraf ca. 60 mio. kr. blev realiseret i Disse forbedringer betød, at Frederikssund i 2011 kom på niveau med landsgennemsnittet. I perioden 2011 til 2013 ses stort set samme stigningstakt i udgifterne hos alle fire grupper, mens der ses en noget kraftigere stigning i de forventede udgifter i 2014 i Frederikssund end i de tre øvrige grupper. Dette skyldes, at der i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 var en række kommuner, som vedtog budgetter, der lå under deres udmeldte sigtepunkter, hvilket gjorde det muligt for Frederikssund at vedtage et budget, der lå over. Den relativt kraftige stigning i de forventede udgifter i 2014 som i høj grad skyldes udgiftsudviklingen vedrørende voksne med særlige behov samt børn og unge med særlige behov betyder i sagens natur, at Frederikssund nærmer sig niveauet i sammenligningsgruppen og og bevæger sig betydeligt over landsgennemsnittet. Det er en problematisk udvikling, når udgiftsniveauet ses i sammenhæng med Frederikssunds ressource(indtægts)grundlag og udgiftsbehov. Af forstående afsnit Indtægter fra skatter, tilskud og udligning fremgår således, at Frederikssunds ressourcegrundlag (skatter, tilskud og udligning) ligger lavere end de tre øvrige grupper også i 2014 hvilket betyder, at Frederikssund alt andet lige skal have et lavere udgiftsniveau pr. indbygger for at opretholde en strukturel balance. Ligesom det fremgår, at Frederikssund har et lavere udgiftsbehov end de tre øvrige grupper, hvilket indikerer, at der ikke er nogen eksempelvis sociale kriterier, som tilsiger, at udgiftsniveauet i Frederikssund bør ligge over landsgennemsnittet tværtimod. Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2014 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppe /45

20 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger priser Frederikssund Sammenligningsgruppen B2014 Kilde: Graf Driftsudgifterne pr. indbygger i Frederikssund var i kr. højere end i Denne udvikling kan bl.a. henføres til stigninger vedrørende sundhedsområdet, voksne med særlige behov, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige. Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen og ville det give anledning til merudgifter på henholdsvis 85,1 mio. kr. og 80,3 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville derimod betyde et fald i udgiften på 15,2 mio. kr. Driftsudgifternes sammensætning De skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2013 på kr. i Frederikssund kan opgøres på nedenstående kategorier. Kategorierne adskiller sig fra hinanden på den måde, at der er forskel på, i hvor høj grad den enkelte kommune har indflydelse på udgiftsniveauet, samt hvordan kommunerne kompenseres for eventuelle mer- eller mindreudgifter. 20/45

21 Serviceudgifter Overførslesudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2014-priser med faktoren 1,013. Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Serviceudgifter er udgifter til kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede udgifts- og serviceniveau. Desuden udgør serviceudgifterne klart den største del af de samlede driftsudgifter. Derfor er det serviceudgifterne, som typisk har størst fokus i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, og i 2014 er kommunerne underlagt en samlet serviceramme på 230,5 mia. kr. Såfremt de samlede serviceudgifter i kommunerne overstiger denne ramme vil sanktionslovgivningen træde i kraft, hvilket vil medføre, at kommunerne under ét kan komme til at tilbagebetale op til 3 mia. kr. Serviceudgifter pr. indbygger B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen /45

22 Serviceudgifter (inkl. administration) pr. indbygger 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppen B2014 Kilde: Graf I perioden frem til 2010 oplevede Frederikssund en svag stigning i serviceudgifterne, hvilket betød, at kommunen nærmede sig det højere niveau i sammenligningsgruppen og. Fra 2010 til 2012 var der et betragteligt fald i alle grupperne dog størst i Frederikssund hvorefter Frederikssund atter var på et noget lavere niveau end sammenligningsgruppen og, men fortsat højere end landsgennemsnittet. Det store fald i serviceudgifterne i Frederikssund fra 2010 til 2011 skyldes de store besluttede og realiserede effektiviseringer i 2011, jf. indledende afsnit under driftsudgifter. Fra 2012 til 2013 ses en relativ stor stigning i serviceudgifterne i Frederikssund, hvilket bl.a. skyldes stigende udgifter vedrørende sundhed, børn og unge med særlige behov samt voksne med særlige behov. En tendens som fortsætter i Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen og ville det give anledning til en stigning i serviceudgifterne på henholdsvis 37,6 mio. kr. og 45,3 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville derimod give anledning til et fald i serviceudgifterne på 122,0 mio. kr. Det understreges endnu en gang i den forbindelse, at Frederikssunds ressourcegrundlag er lavere end alle de tre øvrige grupper, jf. afsnittet Indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Det har den konsekvens, at Frederikssund bør have lavere udgifter end de tre andre grupper herunder landsgennemsnittet for at opretholde en strukturel balance. Desuden fremgår det, at udgiftsbehovet er lavest i Frederikssund, hvilket betyder, at der ikke er sociale og aldersmæssige forhold, der tilsiger, at udgiftsniveauet i Frederikssund bør ligge over landsgennemsnittet. 22/45