Økonomiske nøgletal Juni 2014 cshan/komhr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr"

Transkript

1 Økonomiske nøgletal Juni 2014 cshan/komhr

2 Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet... 8 Anlægsudgifter... 8 Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder... 9 Det skattefinansierede resultat... 9 Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Udgiftsbehov Sammenfattende om Ressourcegrundlag og Udgiftsbehov Skatteudskrivning Gæld og likviditet Langfristet gæld Likviditet/Kassebeholdning Driftsudgifter Driftsudgifternes sammensætning Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter 15 pct. af driftsudgifterne Forsikrede ledige 4 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Ældreboliger Udannelsesudvalget Skoler og fritidstilbud Børnepasning Børn og unge med særlige behov Fritidsudvalget Sundhedsudvalget /45

3 Voksne med særlige behov Sundhed og forebyggelse Velfærdsudvalget Førtidspension Ældreområdet Økonomiudvalget Administration Bilag 1 ECO-grupper Bilag 2 Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder /45

4 Indledning I dette notat sammenlignes Frederikssund Kommune med hele landet, Hovedstadsregionen og med en statistisk sammenlignelig gruppe af kommuner (ECOgruppen). Sammenligningsgruppen varierer alt efter, hvilket område der sammenlignes med, se bilag 1. Dette års notat indeholder ligesom de foregående år en række finansielle tal og en sammenligning af kommunens udgiftsniveau på forskellige områder. De finansielle nøgletal er relateret til Den økonomiske politik, som blev vedtaget på Byrådsmødet den 23. april Nøgletal giver en indikation af kommunens udgiftsniveau på forskellige områder. Niveauet kan dels være udtryk for: 1. Et politisk valgt serviceniveau og dels udtryk for 2. Et niveau som følge af befolkningssammensætning (få unge, mange ældre etc.), institutionsstørrelser etc. Det skal bemærkes, at diagrammer i notatet, der viser udviklingen i udgifter, kan indikere udviklingstendenser, men ikke stå alene: Dels er udgifterne sat i relation til enten befolkningstal eller antal personer i den relevante brugergruppe, og ikke til antallet af faktiske brugere. Dels kan et enkelt år nemt vise et udsving, når man kun betragter én kommune, som her Frederikssund. For sammenligningsgrupperne vil et tilfældigt udsving i en kommune gerne blive opvejet af et modsatrettet udsving i en anden kommune, og udviklingen vil derfor være mere stabil. Dels er der ikke korrigeret for finansieringsomlægninger mellem årene (eksempelvis udfasning af refusionsordning til særligt dyre enkeltsager og omlægning af refusionsordning til førtidspensionister) Regnskab er de faktiske udgifter forbrugt på de enkelte områder, hvorimod 2014 er budgettal. Når der ses på udvikling er der tale om faste priser (2014-priser), dvs. at tallene er renset for pris- og lønstigninger. 4/45

5 Sammenfatning Frederikssunds ressourcegrundlag er lavt det laveste blandt alle grupperne, hvilket betyder, at Frederikssunds indtægter fra skatter, tilskud og udligning er lavest. Samtidig har Frederikssund det laveste udgiftsbehov blandt alle grupperne målt ud fra sociale og aldersmæssige kriterier. Det betyder, at Frederikssund skal have de laveste nettodriftsudgifter blandt alle grupperne for at opretholde en strukturel balance. Dette er imidlertid ikke tilfældet før 2011, hvor Frederikssunds nettodriftsudgifter er noget over landsgennemsnittet. Sammenligningsgruppen og ligger i hele perioden på et højere niveau, hvilket er i overensstemmelse med deres højere ressourcegrundlag. I forbindelse med budget 2011 blev der vedtaget budgetforbedringer på ca. 90 mio. kr. Dette betød, at nettodriftsudgifterne kom ned på et niveau under landsgennemsnittet i 2011 og 2012 og altså på et niveau, der i højere grad afspejler det reelle udgiftsbehov i Frederikssund. Denne forbedring af nettodriftsoverskuddet (strukturel balance) medfører i sagens natur et forbedret økonomisk råderum, hvilket blandt andet er kommet til udtryk ved en øget mulighed for at afsætte midler til relevante anlægsinvesteringer samt skattelettelser. Regnskabsresultatet for 2013 viser imidlertid, at Frederikssund igen i 2013 har højere nettodriftsudgifter end landsgennemsnittet. En tendens der forstærkes i de forventede nettodriftsudgifter i Dette er ikke hensigtsmæssigt, idet Frederikssund sætter den strukturelle balance over styr, hvilket inden for få år vil betyde, at kassen tømmes, mulighederne for at prioritere anlægsinvesteringer forringes mv. Ved den følgende gennemgang af nøgletal for regnskab og budget 2014 adskiller Frederikssund sig væsentligt fra de øvrige grupper på følgende områder: Udgifter til elever på specialskoler Udgifterne til elever på specialskoler ligger meget højt i Frederikssund, hvilket kan ses i sammenhæng med en relativ lav inklusionsprocent sammenlignet med de øvrige grupper. Børn og unge med særlige behov Udgifterne til børn og unge med særlige behov er steget kraftigt i Frederikssund siden 2012, mens de tre øvrige grupper oplever et fald. Dette kan dog i høj grad forklares med opstartsudgifter vedrørende projekt med det formål at forebygge anbringelser. Voksne med særlige behov Udgifterne til voksne med særlige behov i Frederikssund ligger betydeligt over niveauet i de øvrige grupper, hvilket primært skyldes et relativt højt serviceniveau i Frederikssund. 5/45

6 Ældre Udgifterne til ældre ligger i Frederikssund på et lavt niveau sammenlignet med de tre øvrige grupper. Dette skyldes i høj grad, at der er relativt mange yngre ældre i Frederikssund, hvilket omvendt betyder, at kommunen inden for en relativ kort periode vil opleve et betydeligt udgiftspres, når disse yngre ældre vil få et øget plejebehov. Supplerende viser gennemgangen, at Frederikssund har en god likviditet, som dog vil være under afvikling via prioriterede investeringer, hvis der ikke igen sikres et forbedret nettodriftsoverskud. Endvidere fremgår det, at Frederikssund har reduceret gælden, da der ikke blev optaget lån i /45

7 Resultatet af det skattefinansierede område Overskud på driften Det er væsentligt for en kommune, der hverken har stor gæld eller stor formue, at det skattefinansierede resultat er i balance over årene, således at der ikke sker en utilsigtet gældssætning eller formueopbygning. Byrådet har med den økonomiske politik opstillet en målsætning om at der skal være et overskud på driften 1, som kan finansiere anlæg afdrag og renter. Målsætningen er i tråd med Budgetloven fra 2012, som er udtryk for en ny og mere langsigtet måde, at styre den offentlige økonomi på. I budgetloven er der opstillet et nyt balancekrav til kommunernes budgetter, som gælder fra Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den ordinære drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved et likviditetsforbrug eller lignende. Frederikssund Kommune har haft overskud på driften siden Overskuddet er på kr. pr. indbygger. Det er heraf afdrag, anlægsudgifter og udgifter til jordkøb skal finansieres B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Den ordinære drift 2014-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Det er en generel tendens i hele landet, at den ordinære drift er blevet styrket i de senere år og der har været stor forskel mellem det oprindelige budget og regnskabet - man havde ikke regnet med så store overskud. Mindreforbruget hænger sammen med budgetloven, som betyder, at kommunerne lægger vægt på at være på den sikre side for at undgå statslige sanktioner. Sanktionerne træder i kraft, hvis budgetterne overskrides. 1 I regnskabssammenhæng kaldet den ordinære drift. 7/45

8 Så længe kommunerne risikerer sanktioner, budgetlægges der med en vis sikkerhedsmargin. Muligheder for at ændre driftsresultatet Hvis man ønsker at ændre overskuddet på driften, kan man rette fokus på indtægterne og dreje på udskrivningsprocent, grundskyldspromille eller dækningsafgifter. På udgiftssiden kan man arbejde med effektiviseringer eller reducere serviceniveauet. Afsnittet om skatter, tilskud og udligning senere i notatet handler om indtægtssiden, mens driftsudgifterne beskrives efterfølgende. Anlægsudgifter Overskuddet på driften skal som nævnt finansiere anlæg, renter og afdrag. Eller sagt på en anden måde: Der skal være overskud på det skattefinansierede område. Anlægsudgifterne kan svinge en del og skal ikke nødvendigvis kunne dækkes af driftsoverskuddet hvert år, men det skal gælde over en årrække. Og anlægsudgifterne skal have en vis størrelse for at bygninger og veje kan blive renoveret og der kan blive investeret i nyt. I oversigten nedenfor fremgår nettoanlægsudgifterne, det vil sige anlægsudgifter fratrukket indtægter. Sidstnævnte er typisk indtægter fra salg af grunde og ejendomme. Oversigten viser at Frederikssund Kommune har lavere nettoanlægsudgifter 2 end sammenligningsgrupperne. I 2013 var anlægsudgifterne kr. lavere pr. indbygger end i Regionen og 900 kr. lavere end hele landet. I budget 2014 ligger Frederikssund Kommune på niveau med ECO-gruppen. De store årlige udsving for Frederikssund Kommune er i høj grad påvirket af en stor variation i kommunens indtægter fra salg af ejendomme i perioden Frederikssund Sammenligningsgruppen B Anlægsudgifterne er opgjort som udgifter minus indtægter 8/45

9 Nettoanlægsudgifter - kr. pr. indbygger 2014-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: ECO-nøgletal, graf Eksl. ældreboliger og jordforsyning. Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder Nedenstående tabel viser bruttoanlægsudgifterne fordelt på områder. Hertil kommer de samlede indtægter og de samlede nettoudgifter, der fremgår nederst i tabellen. I modsætning til ovenstående tabel er nedenstående tabel inklusiv jordforsyning, hvorfor tabellerne ikke er direkte sammenlignelige. Anlægsinvesteringer mio. kr. årets priser Investeringer i fast ejendom til byudvikling ,5 17,2 11,3 11,3 -Heraf køb af jord til Vinge 122 Veje og infrastruktur 3,8 42, ,3 16,3 Skoleinvesteringer 17,9 14,7 58,9 35,3 49,2 Idrætsfaciliteter 6,2 19,4 15 1,7 3,9 Kulturområdet 0,4 4 3,7 3,2 0,2 Dagtilbud og det sociale område 2,1 1,7 5,9 22,4 16,8 Plejeboliger 4,5 7,4 1 1,6 0,0 Administrationsbygninger 8,1 3 0,1 0,7 0 I alt - Udgifter ,3 118,8 87,5 97,6 I alt - Indtægter ,3-50,5-18,9-16,5 Nettoudgifter ,3 68,6 81,1 Indeholder ikke den husleje-finansierede del af byggeri af plejeboliger. Det skattefinansierede resultat Der er sket en væsentlig forbedring af det skattefinansierede resultat siden I Frederikssund har der været overskud siden 2011 og i 2013 er der overskud både i Frederikssund Kommune og i hele landet under ét. Frederikssund Kommunes overskud på det skattefinansierede område var på kr. pr. indbygger i Overskud på det skattefinansierede område betyder, at kommunen har mulighed for at afdrage på gæld eller at opbygge kassebeholdningen. Siden 2011 er kassebeholdningen blevet styrket med godt 100 mio. kr., mens den langfristede gæld har været næsten konstant. I budgetterne for 2014 regner Frederikssund igen med underskud på det skattefinansierede område, mens der er overskud i Regionen og i ECO-gruppen. 9/45

10 B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Resultat af det skattefinansierede område - kr. pr. indbygger 2014-priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Det relativt store underskud i 2009 skyldes bl.a. jordkøb i Vinge for ca. 100 mio. kr. Lånet til jordkøb i Vinge bliver afdraget i takt med at grundene bliver solgt. Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Beskatningsgrundlaget er udtryk for kommunernes mulighed for at udskrive personskat og opkræve grundskyld. Beskatningsgrundlaget beregnes som udskrivningsgrundlag plus en andel af grundværdierne (2,8% af grundværdierne for landbrugsejendomme og 10,5% af grundværdierne for øvrige ejendomme). Beskatningsgrundlaget er givet af befolkningens skattepligtige indkomster og af grundværdierne. I modsætning til udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen er beskatningsgrundlaget ikke direkte politisk styrbart. 10/45

11 Frederikssund Sammenligningsgruppen B 2013 B2014 Beskatningsgrundlag kr. pr. indbygger 2014-priser B 2013 B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: ECO-nøgletal, graf Beskatningsgrundlaget i Frederikssund er 6% højere end landsgennemsnittet, men lavere end de øvrige sammenligningsgruppers beskatningsgrundlag. I mio. kr. svarer det til, at Frederikssund Kommunes beskatningsgrundlag i 2014 er 447 mio. kr. højere end hele landet og hhv mio. kr. og 515 mio. kr. lavere end Regionen og ECO-gruppen. Beskatningsgrundlag ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at kommunen ligger højere Beskatningsgrundlaget er den sum penge, der kan udskrives indkomstskat og grundskyld af. De faktiske indkomster herfra afhænger af den politisk fastsatte udskrivningsprocent og grundskyldspromille. For at illustrere størrelsesforholdet er forskellene i beskatningsgrundlag omregnet til forskelle i indtægter ved en udskrivningsprocent på 25,4. Mio. kr. i alt Sammenligningsgruppe Beskatningsgrundlag Tilsvarende indtægter v. 25,4 % Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at kommunen ligger højere Hvis man også tager hensyn til kommunernes indtægter fra tilskud og udligning får man ressourcegrundlaget. 11/45

12 Frederikssund Sammenligningsgruppen B 2013 B2014 Væksten i ressourcegrundlaget fra 2009 til 2010 skyldes bl.a., at kommunerne overtog beskæftigelsesindsatsen overfor de forsikrede ledige. Resourcegrundlag kr. pr. indbygger 2014-priser B 2013 B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen Kilde: ECO-nøgletal, graf Frederikssund Kommunes ressourcegrundlag er mindre end de øvrige sammenligningsgruppers. Omregnet til indtægter svarer det til, at Frederikssund Kommune har færre indtægter. Ressourcegrundlag ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere ressourcegrundlag Mio. kr. i alt Sammenligningsgruppe Ressourcesgrundlag Tilsvarende indtægter v. 25,4 % Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere ressourcegrundlag Fra at ligge pænt over landsgennemsnittet på beskatningsgrundlag vender billedet således, når man taler om ressourcegrundlag. Det skyldes fortrinsvist tilskud og udligning, hvor Frederikssund Kommune modtager mindre end landsgennemsnittet pga. mindre udgiftsbehov. Udligningen af kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov er en grundlæggende forudsætning for at alle kommuner med en rimelig beskatning kan tilvejebringe et serviceniveau, der imødekommer borgernes behov. Udligning af kommunernes udgiftsbehov skal være baseret på retvisende grundlag, der afspejler kommunernes reelle udgiftspres og faktiske opgaver. 12/45

13 Ligesom beskatningsgrundlaget er de beløb kommunen modtager i tilskud og udligning heller ikke politisk styrbare. Udgiftsbehov Udgiftsbehovet bliver opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med beregning af tilskud og udligning 3. Udgiftsbehovet er sammensat af det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov. Det socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af årige uden erhvervsuddannelse. Det socioøkonomiske udgiftsbehov hænger meget sammen med nøgletallet socioøkonomisk indeks, der viser, hvordan kommunen er placeret i forhold til andre kommuner, når det gælder disse socioøkonomiske kriterier. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er mere udgiftstunge for kommunen. Frederikssund Kommunes udgiftsbehov ligger stabilt omkring kr. pr. indbygger lavere end de øvrige sammenligningsgruppers. 60,0 58,0 56,0 54,0 52,0 Frederikssund Sammenligningsgruppen 50,0 48, Kilde: 2013 og 2014 er fra ECO- nøgletal Sammenligningsgruppens tal falder sammen med Regionens, hvorfor dennes kurve forsvinder på billedet. Metoden til opgørelse af udgiftsbehovet blev ændret med udligningsreformen fra juni måned Det er derfor der er en stigning fra 2011 til Udgiftsbehovet er lavet for at kunne sammenligne kommunernes udgiftsbelastning på baggrund af objektive kriterier. Opgørelsen af udgiftsbehovet er kompleks og kan aldrig blive korrekt. Udgiftsbehovet er derfor til stadig diskussion, specielt fordi det betyder noget for kommunernes indtægter i form af tilskud og udligning. 13/45

14 Udgiftsbehov kr. pr. indbygger 2014-priser B 2013 B2014 Frederikssund 52,3 52,3 51,6 51,7 55,9 55,0 Sammenligningsgruppen 55,6 55,2 54,9 55,0 58,8 58,1 55,5 55,1 55,0 55,2 58,9 58,0 55,4 55,2 55,0 55,0 58,7 57,7 Kilde: ECO-nøgletal graf XX Det er det socioøkonomiske udgiftsbehov, der betyder, at Frederikssund ligger lavt. Det aldersbestemte udgiftsbehov ligger derimod på linje med landsgennemsnittet og Hovedstadsgennemsniteet. Udgiftsbehovets sammensætnig i priser Socioøkonomisk Aldersbestemt I alt Frederikssund 14,7 40,2 55,0 19,0 39,0 58,0 18,4 39,7 58,0 Ved et udgiftsbehov på niveau med hele landet ville Frederikssund Kommune skulle bruge 122 mio. kr. mere årligt. Udgiftsbehov ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere udgiftsbehov Sammenfattende om Ressourcegrundlag og Udgiftsbehov Frederikssund Kommunes ressourcegrundlag betyder, at vi får ca. 107 mio.kr. mindre end hele landet. Til gengæld er Frederikssund Kommunes udgiftsbehov tilsvarende 122 mio. kr. lavere end hele landets. Når man opgør regnestykket på den måde, viser det, at Frederikssund kommune har mulighed for at have landsgennemsnitligt beskatningsniveau. Skatteudskrivning Beskatningsniveauet er udtrykt for det samlede skattetryk og opgjort som de samlede indkomst- og grundskatter i procent af beskatningsgrundlaget. I 2012 havde Frederikssund Kommune landets 6. højeste beskatningsniveau. Fra 2012 til 2013 satte Frederikssund Kommune udskrivningsprocenten ned fra 25,9 til 25,4 % og kommunen ligger nu som nr. 26. Som det ses nedenfor er Frederikssund Kommunes beskatningsniveau dog stadig højere end de øvrige sammenligningsgruppers. Det fremgår af den økonomiske politik, at skatterne skal holdes i ro eller reduceres. Og målet for nuværende byrådsperiode er, at skabe et økonomisk råderum, der muliggør skattereduktion. Om råderummet rent faktisk skal bruges til skattereduktion vil dog afhænge af øvrige prioriteringer og politiske drøftelser. 14/45

15 Beskatningsniveau 2014 Fred.sund ECO- Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet Udskrivningsprocent 25,4 25,0 24,6 24,9 Grundskyldspromille, landbrugsejendomme 7,2 6,6 6,9 7,0 Grundskyldspromille, øvrige ejendomme 32,5 25,6 26,2 26,2 Dækningsafgift, forretningsejendomme 5,0 7,6 8,5 3,5 Beskatningsniveau 26,0 24,9 24,6 24,9 Kilde: ECO-tabel Dækningsafgift indgår ikke i beskatningsniveauet Gæld og likviditet Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld pr. indbygger er på niveau med gennemsnittet for Hovedstadsregionen. ECO-gruppens gæld er højere og landsgennemsnittet er mindre. Indtil 2013 var Frederikssund kommunes gæld pr. indbygger også højere en Hovedstadsregionens, men i 2013 udnyttede kommunen ikke sin låneramme og gælden blev nedbragt. Kommunerne må ikke låne frit, men får hvert år en ramme, der er fastsat på baggrund af udgifter på særlige områder samt dispensationer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Almindeligvis udnyttes lånerammen, men i 2013 var likviditeten så høj, at det ikke blev anset for nødvendigt at hjemtage lånet. Det blev prioriteret at nedbringe gælden, sådan at udgifter til renter og afdrag begrænses. Af den økonomiske politik fremgår, at låntagningen også fremadrettet skal vurderes i forhold til behovet, og at kommunen ikke nødvendigvis skal anvende alle lånemulighederne. Selvom likviditeten stadig er høj blev det i 2014 besluttet at udnytte lånerammen for at styrke likviditeten af hensyn til et fremtidigt behov 4. 4 Jf. Byrådets beslutning sag nr februar /45

16 18,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8, Frederikssund Sammenligningsgruppen Langfristet gæld ultimo kr. pr. indbygger Årets priser Frederikssund 11,2 14,1 14,1 14,4 14,7 13,7 Sammenligningsgruppen 14,8 15,0 16,3 16,6 17,0 16,8 12,0 12,3 13,2 13,3 13,4 13,4 9,2 9,2 9,9 9,7 9,9 9,9 Gælden pr. indbygger voksede relativt meget i 2009 pga. jordkøb i Vinge på ca. 100 mio. kr. Ved salg af grunde i Vinge indfries gælden løbende. Frederikssund Kommunes langfristede gæld ultimo 2013 er 917 mio. kr. Heraf udgør den almindelige gæld, som vises i graf og tabel ovenfor, er 609 mio. kr. Gæld vedrørende ældreboliger udgør 295 mio. kr. og gæld vedrørende leasede aktiver udgør 13 mio. kr. Renter og afdrag på gæld vedrørende ældreboliger opkræves via huslejen og gælden er derfor af en anden art end kommunens almindelige gæld. Den almindelige gæld bruges til at finansiere anlægsarbejder, til jordkøb eller genbelåning af kommunens udlån til grundejere, som indefryser deres ejendomsskat. En af målsætningerne i den økonomiske politik er, at gælden så vidt muligt skal nedbringes, så rente- og afdragsbyrden reduceres. Når der optages gæld skal den langsigtede nytteværdi af de investeringer, der lånes til, vurderes. Det betyder, som skrevet ovenfor, at kommunen ikke nødvendigvis skal udnytte de fulde lånemuligheder. 16/45

17 Likviditet/Kassebeholdning 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Frederikssund Sammenligningsgruppen 2, kvt. Likviditet efter kassekreditreglen Årets priser kvt. Frederikssund 4,2 3,2 4,0 5,8 6,7 6,8 Sammenligningsgruppen 4,5 4,0 4,3 6,1 6,4 6,5 4,8 4,5 5,2 6,4 6,5 6,5 3,5 3,7 4,4 5,3 5,3 5,3 Frederikssund Kommunes likviditet var 300 mio. kr. ved udgangen af 1. kvartal Det svarer til kr. pr. indbygger og er lidt højere end de øvrige sammenligningsgruppers likviditet, og væsentligt højere end kommunens målsætning, som er omkring 100 mio. kr., svarende til ca kr. pr. indbygger. Det reducerede forbrug siden 2011 har generelt styrket kommunernes likviditet, men der er stor spredning kommunerne imellem, og mens nogle kommuner - fx København - har en meget høj likviditet, er der andre, der ligger lavt. I 2011 var der stor usikkerhed om, hvordan Udbetaling Danmark ville påvirke likviditeten. Og da det ikke var alle kommuner, der havde en høj likviditet fik kommunerne tilført ekstra likviditet. Det blev aftalt med regeringsaftalen fra juni 2012, hvor der blev tilført 3 mia. kr. i ekstra likviditet i Den ekstra finansiering er blevet videreført i både 2014 og I 2015 fordeles 2 mia. kr. som et grundtilskud til alle kommuner og 1 mia. fordeles på baggrund af grundlæggende økonomiske vilkår. 17/45

18 18/45

19 Driftsudgifter I 2013 ligger Frederikssunds skattefinansierede nettodriftsudgifter på kr., hvilket er under sammenligningsgruppen og, men en smule over landsgennemsnittet. Forskellen i forhold til sammenligningsgruppen og skyldes i høj grad, at der i forbindelse med budget 2011 blev vedtaget budgetforbedringer på ca. 90 mio. kr., hvoraf ca. 60 mio. kr. blev realiseret i Disse forbedringer betød, at Frederikssund i 2011 kom på niveau med landsgennemsnittet. I perioden 2011 til 2013 ses stort set samme stigningstakt i udgifterne hos alle fire grupper, mens der ses en noget kraftigere stigning i de forventede udgifter i 2014 i Frederikssund end i de tre øvrige grupper. Dette skyldes, at der i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 var en række kommuner, som vedtog budgetter, der lå under deres udmeldte sigtepunkter, hvilket gjorde det muligt for Frederikssund at vedtage et budget, der lå over. Den relativt kraftige stigning i de forventede udgifter i 2014 som i høj grad skyldes udgiftsudviklingen vedrørende voksne med særlige behov samt børn og unge med særlige behov betyder i sagens natur, at Frederikssund nærmer sig niveauet i sammenligningsgruppen og og bevæger sig betydeligt over landsgennemsnittet. Det er en problematisk udvikling, når udgiftsniveauet ses i sammenhæng med Frederikssunds ressource(indtægts)grundlag og udgiftsbehov. Af forstående afsnit Indtægter fra skatter, tilskud og udligning fremgår således, at Frederikssunds ressourcegrundlag (skatter, tilskud og udligning) ligger lavere end de tre øvrige grupper også i 2014 hvilket betyder, at Frederikssund alt andet lige skal have et lavere udgiftsniveau pr. indbygger for at opretholde en strukturel balance. Ligesom det fremgår, at Frederikssund har et lavere udgiftsbehov end de tre øvrige grupper, hvilket indikerer, at der ikke er nogen eksempelvis sociale kriterier, som tilsiger, at udgiftsniveauet i Frederikssund bør ligge over landsgennemsnittet tværtimod. Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2014 priser B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppe /45

20 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger priser Frederikssund Sammenligningsgruppen B2014 Kilde: Graf Driftsudgifterne pr. indbygger i Frederikssund var i kr. højere end i Denne udvikling kan bl.a. henføres til stigninger vedrørende sundhedsområdet, voksne med særlige behov, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige. Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen og ville det give anledning til merudgifter på henholdsvis 85,1 mio. kr. og 80,3 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville derimod betyde et fald i udgiften på 15,2 mio. kr. Driftsudgifternes sammensætning De skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2013 på kr. i Frederikssund kan opgøres på nedenstående kategorier. Kategorierne adskiller sig fra hinanden på den måde, at der er forskel på, i hvor høj grad den enkelte kommune har indflydelse på udgiftsniveauet, samt hvordan kommunerne kompenseres for eventuelle mer- eller mindreudgifter. 20/45

21 Serviceudgifter Overførslesudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2014-priser med faktoren 1,013. Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Serviceudgifter er udgifter til kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede udgifts- og serviceniveau. Desuden udgør serviceudgifterne klart den største del af de samlede driftsudgifter. Derfor er det serviceudgifterne, som typisk har størst fokus i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, og i 2014 er kommunerne underlagt en samlet serviceramme på 230,5 mia. kr. Såfremt de samlede serviceudgifter i kommunerne overstiger denne ramme vil sanktionslovgivningen træde i kraft, hvilket vil medføre, at kommunerne under ét kan komme til at tilbagebetale op til 3 mia. kr. Serviceudgifter pr. indbygger B2014 Frederikssund Sammenligningsgruppen /45

22 Serviceudgifter (inkl. administration) pr. indbygger 2014-priser Frederikssund Sammenligningsgruppen B2014 Kilde: Graf I perioden frem til 2010 oplevede Frederikssund en svag stigning i serviceudgifterne, hvilket betød, at kommunen nærmede sig det højere niveau i sammenligningsgruppen og. Fra 2010 til 2012 var der et betragteligt fald i alle grupperne dog størst i Frederikssund hvorefter Frederikssund atter var på et noget lavere niveau end sammenligningsgruppen og, men fortsat højere end landsgennemsnittet. Det store fald i serviceudgifterne i Frederikssund fra 2010 til 2011 skyldes de store besluttede og realiserede effektiviseringer i 2011, jf. indledende afsnit under driftsudgifter. Fra 2012 til 2013 ses en relativ stor stigning i serviceudgifterne i Frederikssund, hvilket bl.a. skyldes stigende udgifter vedrørende sundhed, børn og unge med særlige behov samt voksne med særlige behov. En tendens som fortsætter i Udgiftsniveau 2013 ved niveau som Sammenligningsgruppe Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som sammenligningsgruppen og ville det give anledning til en stigning i serviceudgifterne på henholdsvis 37,6 mio. kr. og 45,3 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville derimod give anledning til et fald i serviceudgifterne på 122,0 mio. kr. Det understreges endnu en gang i den forbindelse, at Frederikssunds ressourcegrundlag er lavere end alle de tre øvrige grupper, jf. afsnittet Indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Det har den konsekvens, at Frederikssund bør have lavere udgifter end de tre andre grupper herunder landsgennemsnittet for at opretholde en strukturel balance. Desuden fremgår det, at udgiftsbehovet er lavest i Frederikssund, hvilket betyder, at der ikke er sociale og aldersmæssige forhold, der tilsiger, at udgiftsniveauet i Frederikssund bør ligge over landsgennemsnittet. 22/45

NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15. Økonomiske nøgletal 2010-2015

NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15. Økonomiske nøgletal 2010-2015 NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15 Økonomiske nøgletal 2010-2015 Indhold Indledning... 4 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)... 4 Hvad kan man og hvad kan man ikke med nøgletal... 4 Sammenfatning... 5 Det

Læs mere

Økonomiske nøgletal

Økonomiske nøgletal Økonomiske nøgletal 2008-2013 INDLEDNING... 3 REGNSKAB 2012 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE... 4 Regnskab 2012... 4 Anlægsudgifter... 5 Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder... 6 FINANSIELLE NØGLETAL...

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik 5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Forudsætninger for budgettet

Forudsætninger for budgettet Forudsætninger for budgettet Byrådets økonomiske politik, og dermed den årlige budgetlægning tager udgangspunkt i en økonomisk politik, som blev vedtaget d. 30. april 2014. Af politikken fremgår det bl.a.,

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner Allerød Kommune Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner 1. Konklusion og risici om det forventede regnskab... 1 2. Hovedoversigt... 2 3. Opsummering af det forventede regnskab...

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2016-2019 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2016-2019 Det godkendte flerårsbudget for 2016-2019 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: Budget 2016-2019

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Budget - fra forslag til vedtagelse

Budget - fra forslag til vedtagelse Budgetforslag 2015 Budget - fra forslag til vedtagelse Formålet med denne pjece er at give et hurtigt indblik i Rudersdal Kommunes budget for 2015 til 2018 forud for vedtagelsen i oktober 2014. Pjecen

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2017-2020 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 31. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2017-2020 i rådhusets rådssal. På mødet kan borgerne give deres mening til kende om

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Pixiudgave Budget 2017

Pixiudgave Budget 2017 Pixiudgave Budget 2017 Budget 2017- Pixiudgave Indhold Budget 2017 3 - Budgetforlig - De 3 økonomiske målsætninger Driftsbudgettet 4 - Den Kommunal hund - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget regnskab Korr. budget Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud 2014 30/9 14 2014 2014

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde

Læs mere

Renter m.v. 41.354 38.038-38.038-3.316. A. Resultat af ordinær virksomhed -65.719-67.382-17.412-84.794-19.075

Renter m.v. 41.354 38.038-38.038-3.316. A. Resultat af ordinær virksomhed -65.719-67.382-17.412-84.794-19.075 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Økonomi har i løbet af juli og august måned udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. juni 2013, som gennemgås i det følgende. Gennemgangen består af følgende afsnit: Samlet

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 5. juli 2016 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr.

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr. Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en ansøgning om en negativ tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. Budgetrevisionen fortsætter historien fra 2012. Der er ganske små udsving i driftsudgifterne.

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf ,

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf , NOTAT De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Februar 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk.

Læs mere

I alt

I alt Til borgmesteren 9. august 2012 Økonomi Økonomi Vedr. likviditeten i budgetforslaget 2013-16 I det administrative budgetforslag udgør likviditeten ultimo 2016-86 mio. kr. og opfylder derfor ikke kommunalbestyrelsens

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Foreløbigt regnskab 2016

Foreløbigt regnskab 2016 Foreløbigt regnskab 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til det foreløbige regnskab 2016 for Aalborg Kommune under følgende overskrifter: 1. Foreløbig resultatopgørelse pr. 7. marts 2017 2. Forventet overførsel

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 REGNSKABSBEMÆRKNINGER... 5 1 - TILSKUD OG UDLIGNING SAMT SKATTER,

Læs mere

Budget Orientering af MED-organisationen, 1. september 2017

Budget Orientering af MED-organisationen, 1. september 2017 VELKOMMEN Budget 2018-2021 Orientering af MED-organisationen, 1. september 2017 Overordnede betragtninger Som altid bygger basisbudgettet på en lang række forudsætninger med indbygget usikkerhed: Vi bruger

Læs mere

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud, Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Halvårs- regnskab 2012

Halvårs- regnskab 2012 1 Halvårsregnskab 2012 Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. Forbrug pr. 30.6.2012 regnskab Korrigeret budget Budget 2012 Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. februar 2014

Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. februar 2014 Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. 2014 Økonomiudvalg og Byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune Det forventede regnskabsresultatet for 2014 skønnes pr. 28. 2014, at blive et overskud på 77,3 mio.

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015.

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015. Regnskabsresultat Det skattefinansierede område 2015 har i årets begyndelse været præget af en optøning af lavkonjunkturen. Der har været en stigende interesse for at bosætte sig på Fanø, hvilket har afspejlet

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere