Affald i farver Forsøg med optisk posesortering

Transkript

1 Affald i farver Forsøg med optisk posesortering Kommunepuljeprojekt i Halsnæs Kommune Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland & Claus Petersen Dato: Oktober Projekt: 624 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Læsevejledning Sammenfatning Baggrund og formål Baggrund Formål Beskrivelse af forsøget Ordninger før forsøget Forsøgets opbygning Information til borgere Affaldsanalyser og -evalueringer Resultater Haveboliger Etageboliger Sommerhuse Systemmæssige udfordringer Vurdering af fyldningsgrad Antal benyttede poser Kvaliteten af det indsamlede affald Borgernes oplevelser Forventninger til forsøgsordning Borgernes sortering i poser Udbredelse af indsamlingsordningen Ændring i sorteringsvaner Udfordringer med sortering Andre tilbagemeldinger Sammenligning med andre ordninger Perspektivering Bilag Bilag A OpNord Økonomi og miljøvurdering af optisk posesortering Bilag B Informationsmateriale mm Bilag C Detaljerede data fra forsøget Bilag D Spørgeskemaramme samt besvarelser

3 1. Forord Denne rapport præsenterer resultaterne fra et projekt, hvor det er forsøgt at indsamle en række genanvendelige materialer i poser, der kan tilgå et optisk posesorteringsanlæg. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens kommunepulje. Projektet er fulgt af en følgegruppe bestående af: Emilie Mille Müller, Miljøstyrelsen Camilla Jonassen, Gribskov Kommune Hardy Mikkelsen, Reno Djurs Jens Peter Nørgaard, Gribskov Kommune Kasper Dibbern, Vestforbrænding Mathias Vang Vestergaard, Kommunernes Landsforening Ole Nielsen, Frederiksberg Kommune Pia Charlotte Nielsen, Rostra Steen Petersen, Envac/Optibag Tom Henrik Johansen, Frederikssunds Kommune Derudover har en arbejdsgruppe været tilknyttet projektet bestående af: Abia Reindorf, Halsnæs Forsyning Per Hauge, Halsnæs Kommune Claus Petersen, Econet Casper Mayland, Econet Isabelle Skaanning, Rostra Pia Charlotte Nielsen, Rostra Undervejs i projektet er der afholdt 2 møder i følgegruppen hhv. den. 22. februar 2017 og den. 25. september Følgegruppen har bidraget ved at give input og kommentere på projektforløbet samt projektets resultater. Halsnæs Forsyning har været hovedansøger og er økonomisk og juridisk ansvarlig for projektet med Abia Reindorf som projektleder. Halsnæs Kommune er medansøger. Econet har sammen med Halsnæs Forsyning og Halsnæs Kommune stået for at tilrettelægge og gennemføre projektet. Econet har gennemført de kvalitative og kvantitative evalueringer samt rapporteret projektets resultater. Rostra har udarbejdet kommunikationsmaterialet til projektet. Projektet er udført af: Abia Reindorf, Halsnæs Forsyning Per Hauge, Halsnæs Kommune Casper Mayland og Claus Petersen, Econet. Projektet er gennemført i perioden: februar oktober

4 1.1 Læsevejledning Denne rapport er opbygget således, at der indledningsvist findes en række afsnit, der beskriver projektets baggrund, formål og metode. Dernæst opsummeres resultaterne af det gennemførte forsøg, mens mere detaljerede data findes i bilagsdelen. Resultaterne kommenteres og fortolkes, så de bliver mere umiddelbart tilgængelige. Borgernes oplevelse af forsøget beskrives detaljeret, og endelig præsenteres en sammenligning af forsøgets resultater med indsamlingsordninger af en anden type end den, der er genstand for dette projekt. Der anvendes i projektet og dermed i rapporten en hierarkisk inddeling af affald i kategorier og fraktioner. Når der omtales en kategori, skrives denne med kursiv - fx Genanvendelige materialer eller Restaffald. Når der omtales en fraktion, skrives ordet med citationstegn, fx Papir eller Bioaffald. Omtales der en del af en fraktion, som fx Aviser eller Øldåser, skrives dette med kursiv og citationstegn. 4

5 2. Sammenfatning Formål og metode I Danmark har vi i den nationale ressourcestrategi et mål om, at vi skal genanvende 50% af affaldet fra husholdninger i Kommunerne skal bidrage til at opfylde målet, men det er op til den enkelte kommune at skrue den bedste løsning sammen til deres lokale forhold. Halsnæs Forsyning og Halsnæs Kommune har med støtte fra Miljøstyrelsens Kommunepulje afprøvet udsortering af affald i farvede poser. Målet var at afdække, hvilken indsamlingsløsning man mest hensigtsmæssigt kan vælge i Halsnæs Kommune, så man også her bidrager til at nå Danmarks samlede genanvendelsesmål for husholdningsaffald i Forsøget blev igangsat i april 2017 og forløb frem til oktober samme år. Der blev udpeget tre forsøgsområder, hvor hver husstand sorterede affald i farvede poser. Det drejer sig om et område med haveboliger, et område med etageboliger og et område med sommerhuse. Alle boliger modtog informationsmateriale og poser forud for forsøget. Borgerne skulle under forsøget udsortere følgende genanvendelige fraktioner i de farvede poser: Bioaffald, Metal, Pap, Papir, Plast samt en pose til Restaffald. I forsøget blev kvantitet og kvalitet af borgernes sortering undersøgt. Desuden blev indsamlingsordningen evalueret bl.a. fra en borgervinkel og den indsamlede mængde affald blev vurderet. Dette blev udført på følgende måde: Løbende monitorering af det indsamlede affald. I forbindelse med indsamling af borgernes affald blev affaldet læsset af og efterfølgende sorteret ift. posefarve og Restaffald + farvede poser med tydelige fejlsorteringer. Det sorterede affald blev indvejet og registreret for hvert område. Registrering af den indsamlede affaldsmængde af alle fraktioner og for alle forsøgsområder under hele forsøgsperioden. Analyse af mængde og sammensætning af dagrenovation og Restaffald hhv. før, under og ved afslutning af forsøget. Indhentning af borgernes vurdering af systemet via interview før og efter forsøget, fokusgruppeinterview, doorstepping og spørgeskemaundersøgelser. Indsamlet mængde Tabel 1 viser, hvor meget affald (målt i kg/husstand/år) borgerne gennem forsøget har udsorteret i hvert område. Tabel 1. Indsamlet mængde, kg/husstand/år Sommerhusnit Gennem- Fraktion Havebolig Etagebolig Bioaffald 181,6 48,5 60,6 153,5 Metal 6,4 2,5 4,0 5,6 Pap 14,1 5,7 5,2 12,3 Papir 73,4 22,6 12,9 62,7 Plast 24,1 5,1 9,3 20,1 Total 299,6 84,4 92,0 254,1 Tabel 1 viser, at haveboliger udsorterer ca. 300 kg Fokusmaterialer pr. husstand/år. 5

6 Både etageboliger og sommerhuse udsorterer knap 100 kg Fokusmaterialer pr. husstand/år. I et vægtet gennemsnit for Halsnæs Kommune (etageboliger og haveboliger) er det muligt at udsortere ca. 250 kg Fokusmaterialer pr. husstand/år. Specielt for haveboliger udsorteres der meget Plast og Bioaffald. Der udsorteres ikke så meget Papir som forventet. Under forsøget var der en række udfordringer, som har påvirket resultatet. Disse udfordringer hænger dels sammen med, at borgerne har været vant til et andet sorterings- og indsamlingssystem, som de havde svært ved at slippe i løbet af den korte forsøgsperiode, dels var der en række logistiske problemer. Der er derfor her valgt at fokusere på det, der vurderes at være det bedst opnåelige resultat, dvs. et resultat, man forventeligt kan opnå, hvis det besluttes at udrulle systemet i fuld skala med deraf følgende logistik, kommunikation, tilvænning etc. Sammenligning med andre ordninger Sammenlignes optisk posesortering i dette forsøg med andre indsamlingsløsninger, gælder det, at der for visse materialer udsorteres mere, mens der for andre materialer udsorteres mindre. I forsøget med optisk posesortering udsorteres der mindre Papir. For de andre fokusmaterialer indsamles der enten stort set den samme eller en større mængde. Samlet set viser dette forsøg, at i forhold til indsamlet mængde kan optisk posesortering hamle op med andre gængse indsamlingsløsninger fx et 4-kammersystem. Sammenlignes optisk posesortering for etageboliger med andre ordninger, viser det sig, at der indsamles nogenlunde samme mængde affald via farvede poser. Dog indsamles der mindre Papir. Generelt gælder det for dette forsøg, at den indsamlede mængde vurderes at kunne blive større, idet der stadig er en del fokusmaterialer tilbage i Restaffaldet. Fyldningsgrad Beholderne tilknyttet haveboliger og sommerhuse er i forsøget undersøgt med det formål at bestemme beholdernes fyldningsgrad og borgernes brug af poser. Her viser det sig, at ca. to tredjedele af haveboligerne i det undersøgte område ville kunne nøjes med én af deres 190 liters beholdere. Det viste sig, at 6 % af sommerhusene brugte hele deres beholder-volumenkapacitet på 240 liter. De resterende sommerhuse ville kunne klare sig med en beholdervolumen på 190 liter eller mindre. Denne vurdering er dog foretaget før sommerferien og er dermed ikke repræsentativ for ferieperioden. Kvalitet af det indsamlede affald I forsøget er kvaliteten af det indsamlede affald undersøgt. Tabel 2. Renhed i korrekt udsorterede poser. I procent % Havebolig Etagebolig Sommerhus Papir Plast Metal Pap Bioaffald < 95 < 95 < 95 6

7 Tabel 2 viser de korrekt sorterede posers renhedsgrad. Heraf fremgår det, at det er i Pap og Plast, at der optræder flest fejlsorteringer. For begge fraktioners vedkommende består fejlsorteringerne ofte af blandingsemballager, som volder borgerne problemer. Med andre ord drejer det sig om fejlsorteringer, hvor borgerne i god tro har udsorteret forkerte materialer. Generelt er kvaliteten af de udsorterede materialer god. Borgernes oplevelser Som en del af forsøget blev et udvalg af borgerne interviewet før, under og efter forsøget. Desuden blev der udført en spørgeskemaundersøgelse suppleret med to fokusgruppeinterview i slutningen af forsøget. Generelt accepterede alle borgerne, at de nu skulle sortere mere. Borgerne (primært etage- og haveboliger) var ikke afskrækkede over at sortere i poser, da de allerede sorterede Bioaffald ud via bioposer. Mange beboere i have- og etageboliger udtrykker, at det virker besværligt at skulle sortere i seks forskellige poser. Dette skyldes for haveboliger allerede etablerede vaner og for etageboliger pladsmangel i boligen. Beboerne i sommerhuse stiller spørgsmålstegn ved, om det giver mening at sortere den lille mængde affald i poser, hvis de kun kommer i sommerhuset i weekenden. I forhold til, om ordningen bør udbredes til hele Halsnæs Kommune, mener langt størstedelen af respondenterne, at det er en god ide, dog for en dels vedkommende med forudgående forbedringer. Her er det beboerne i haveboliger, der er mest positive, efterfulgt af etageboliger og, med en del forbehold, sommerhusene. Borgernes tilbagemeldinger er mht. udsortering, at de flestes sorteringsvaner ændres noget. Flere borgere svarede, at de pga. opsamlingen af affaldet i poser nu er mere opmærksomme på den del af det genanvendelige affald, der ikke produceres i stor mængde. Flere borgere har givet udtryk for, hvordan de specielt er blevet opmærksomme på deres plastaffald og volumen af dette. I forbindelse med forsøget og sorteringen i farvede poser har borgerne oplevet en række udfordringer, hvoraf de fleste dog ville blive løst, hvis det besluttes at udrulle systemet 100%. Det er dog en interessant betragtning, at der i etageboliger ses en udfordring i forhold til kollektiv fejlsortering, hvor man umiddelbart er motiveret til at sortere, men at denne motivation forsvinder, når man ser, at naboen ikke sorterer. Denne problemstilling er velkendt generelt rundt om i landets etageboligområder. Projektet har vist at: Det er muligt i gennemsnit at udsortere ca. 250 kg fokusmaterialer pr. husstand/år Fra haveboliger udsorteres som forventet mest (ca. 300 kg fokusmaterialer/husstand/år) Fra sommerhuse og etageboliger er det muligt at udsortere ca. 100 kg fokusmaterialer pr. husstand/år (sommerhuse betragtes her som helårsbolig) Haveboligejere er indforståede med at have mellem 2 og 4 beholdere i indkørslen Sommerhusejere ønsker færrest mulige beholdere i indkørslen Generelt er borgere tilfredse med posesortering Den største barriere for posesortering i etageboliger er plads i hjemmet Mange sommerhusejeres tilbagemelding er, at de ikke har nok affald til at sortere i poser 7

8 Optisk posesortering ligger på højde med andre indsamlingsordninger både hvad angår indsamlet mængde og kvalitet Borgerne har været tilfredse med kvaliteten af poser Der er stadig et potentiale for yderligere udsortering af fokusmaterialer hvilket kan ses ved doorstepping-forsøget i etageboliger, hvor andelen af Restaffald faldt med 8 %. Pga. forsøgets natur har der været en række systemiske udfordringer, som har bevirket, at den indsamlede mængde har været mindre end umiddelbart muligt. De systemiske udfordringer knytter sig til forsøget. Udrulles optiske posesortering i fuld skala, vil resultatet forventeligt være bedre. 8

9 3. Baggrund og formål 3.1 Baggrund I Danmark udgør den nationale ressourcestrategi styringsgrundlaget for affaldshåndteringen. Et af målene i denne strategi er, at vi skal genanvende 50% af affaldet fra husholdninger i Kommunerne skal bidrage til at opfylde målet, men det er op til den enkelte kommune at skrue den bedste løsning sammen til deres lokale forhold. I Halsnæs Kommune var genanvendelsen i 2016 af affald fra husholdninger på 48 %, og kommunen står nu for at skulle vælge en indsamlingsordning, hvor borgerne bringes til at frasortere flere af de genanvendelige fraktioner, så også Halsnæs Kommune bidrager til at nå det samlede nationale mål. Der findes en række muligheder på markedet, hvoraf optisk posesortering udgør én løsning. Tidligere undersøgelser har vist, at en sådan ordning kan være økonomisk fordelagtigt samtidig med, at antallet af opsamlingsenheder (beholdere) kan begrænses (se opsummering af projektet OpNord Økonomi og miljøvurdering af optisk posesortering i Bilag A). Optisk posesortering er oplagt som alternativ til de gængse ordninger, der er baseret på flere beholdere ved det enkelte opsamlingspunkt. Halsnæs Forsyning og Halsnæs Kommune vil undersøge om farvede poser og optisk sortering er en god måde at få beboerne i zone 2 (sommerhuse og fritliggende landhuse) til at kildesortere deres affald uden at der skal opstilles ekstra beholdere i området. 3.2 Formål Det overordnede formål med dette projekt er at skabe et bedre beslutningsgrundlag for at etablere et dansk anlæg til optisk posesortering af husholdningsaffald, som borgerne har opsamlet i seks forskellig-farvede poser. Projektets underliggende formål er: At vurdere effekten af borgernes sortering af dagrenovation ud i seks fraktioner opsamlet i hver sin pose samt afdække, hvilke barrierer der måtte være ved denne sortering. At vurdere, om det indsamlede affald egner sig til at blive håndteret på et anlæg med optisk posesortering. De fem materialer, som undersøges i projektet, er 1 : Bioaffald Metal (Småt) Pap Papir Plast Dertil kommer alt det andet Restaffald. Formålet med projektet er således at undersøge kvantiteten og kvaliteten af borgernes sortering af dagrenovation ud i seks fraktioner opsamlet i hver sin pose samt at kortlægge udsortering af 1 Disse materialer er blandt de såkaldte fokusfraktioner i ovennævnte nationale ressourcestrategi. 9

10 dagrenovation i poser ud fra en borgervinkel og afdække, hvordan borgerne bruger systemet, og hvorvidt de er tilfredse med det. 10

11 4. Beskrivelse af forsøget Optisk posesortering fungerer ved, at borgerne sorterer deres genanvendelige affald i forskellig-farvede poser, og lægger poserne i samme affaldsbeholder. I samme beholder har de også mulighed for at aflevere deres Restaffald i en anden pose. Projektets fremgangsmåde til at afprøve sorteringen af dagrenovation i poser har været at udføre et forsøg, hvor der blev udpeget tre boligområder og efterfølgende monitoreret, hvorledes beboerne i hvert område udsorterede deres dagrenovation i poser. Under forsøget skal borgerne udsortere deres affald i 5 fraktioner + Restaffald, hvor der er én bestemt farve pose til hver fraktion. Det gælder at: Blå pose: Papir Grøn pose: Bioaffald Grå pose: Metal Gul pose: Pap Orange pose: Plast (hård og blød) Restaffald opsamles via en normal affaldspose eller indkøbspose. Borgerne skal lukke de farvede poser med en knude og aflevere affaldet i samme beholder som Restaffald. I projektet er der udvalgt følgende tre testområder, der før forsøget havde forskellige affaldsordninger (se nedenfor): Haveboliger Gudekvarteret i Vinderød For er gennemsnitsalderen på 42 år Der bor i gennemsnit 2,6 beboer pr. husstand Etageboliger Fuglekvarteret, i den sydlige del af Frederiksværk Andelsboligforening med 122 andele. For området er gennemsnitsalderen på 42 år Primært mindre boliger, hvor der i gennemsnit bor 1,8 beboer pr. husstand. Sommerhusområde Hald Strand Nogle sommerhuse er på asfalterede veje andre er på grusveje. Der er i gennemsnit 1,6 registrerede ejere pr. sommerhus Gennemsnitsalderen for ejere er 64 år 4.1 Ordninger før forsøget I Halsnæs Kommune er der forskellige affaldsordninger alt efter boligtype. Haveboliger har én 190 liters beholder til Restaffald, én 190 liters beholder til Papir og én 140 liters beholder til Bioaffald. Beholderne til Bio - og Restaffald tømmes hver anden uge og beholderen til Papir tømmes hver 10. uge. Etageboliger har 600 liters beholdere til Restaffald og 140 liters beholdere til Bioaffald. I området er der samtidig opstillet kuber til Glas Pap og Papir. Affaldet fra etageboliger tømmes ugentligt. Sommerhuse har én 240 liters beholder til Restaffald. Beholderen til Restaffald tømmes hver 14. dag. Alle borgere i kommunen har derudover mulighed for at aflevere deres udsorterede genanvendelige affald på enten Frederiksværk eller Hundested genbrugsplads. Samtidig er der en række miljø-øer placeret rundt omkring i kommunen, hvor det er muligt at aflevere Glas og Papir. 11

12 4.2 Forsøgets opbygning Selve forsøget er startet i uge 16, 2017 og afsluttet i uge 40, 2017 der er altså tale om en forsøgsperiode på ca. et halvt år. For haveboliger gælder: I forsøgsperioden skal borgerne benytte sig af deres nuværende 2x190 liters beholdere til deres affald i farvede poser (før var beholderne til Papir og Restaffald). Deres bio-beholder fjernes under forsøget. Der indgår 126 haveboliger i forsøget. For etageboliger gælder: Flere 600 liters beholdere opstilles, således at der er nok kapacitet til to ugers affald. Beholdere til Bioaffald fjernes. Borgerne kan stadig benytte de opstillede kuber til Glas, Pap og Papir. Det udvalgte område består af gamle arbejderboliger tilknyttet det gamle stålværft. Dette betyder, at lejlighederne ofte er små og har mindre køkkener med lidt plads. Området er karakteriseret ved, at flere beboere står uden for arbejdsmarkedet af forskellige grunde. Der indgår i alt 122 etageboliger i forsøget. For sommerhuse gælder: Den nuværende 240 liters beholder skal benyttes til de farvede poser. Der indgår 91 sommerhuse i forsøget. For alle områder er der 14 dages tømning. 4.3 Information til borgere Varslingsbrev I god tid inden forsøgets opstart blev der udsendt et digitalt varslingsbrev om forsøget (se Bilag B). Brevet blev sendt til alle borgere, der deltog i forsøget 2. I brevet blev borgerne informeret om, at deres beholder til Bioaffald fjernes (kun haveboliger), at Fokusmaterialer i forsøgsperioden skal sorteres i farvede poser samt information om muligheden for deltagelse i borgermøde. Omdelt informationsmateriale Få dage inden forsøgets start modtog borgerne i alle berørte områder ruller med farvede poser og en konvolut indeholdende følgebrev, sorteringsguide (vifte), velkomstfolder, klistermærker til indendørsopsamlingsmateriel, flyer med indendørsløsninger. Informationsmaterialet findes ligeledes i Bilag B. For haveboliger og sommerhuse blev konvolutten med informationsmateriale afleveret i borgernes postkasser. Rullerne med de farvede poser blev samlet i én pose og lagt på dørmåtten/et synligt tørt sted. Der blev endvidere sat et kuffertmærke (banderole) på hver beholder. For etageboliger blev konvolutten med informationsmateriale afleveret i postkassen/brevsprækken og poserne blev samlet i én pose og lagt uden for borgerens dør i opgangene. 2. Ca. 20 borgere fra haveboligområdet fik ikke tilsendt et varslingsbrev, da de først blev en del af forsøgsområdet efter udsendelsen af brevet. 12

13 I informationsmaterialet blev det nævnt, at nye poser kunne afhentes på Frederiksværk genbrugspladsen eller hos viceværten (etageboliger). For etageboliger er der for hver boligblok affaldsøer. Affaldsøerne er omkranset af et træværk, hvorpå der blev ophængt skilte om sorteringen i farvede poser. Ligeledes blev der ophængt plakater i hver opgang om forsøget og sortering i farvede poser. Alle poser er omsluttet af en banderole, der fortæller, hvilken affaldstype der skal i den pågældende farve pose. Hjemmeside På Halsnæs Forsynings hjemmeside har borgerne kunnet læse om forsøget, hente sorteringsguiden mv. På hjemmesiden har der været links til billeder og hvordan det er muligt at indrette sig i hjemmet ift. sortering i poser. På hjemmesiden er der en FAQ, hvor der svares på de mest gængse spørgsmål ift. forsøget. Der er også nævnt, hvordan man får nye poser mv. Borgermøder Der blev afholdt to borgermøder ét for borgere fra etageboliger og haveboliger og ét møde for sommerhusejere. Interessen for at deltage i møderne var meget lille og der dukkede kun få borgere op til møderne. Opfølgende kommunikation Under forsøget er der udsendt et nyhedsbrev til borgerne. I nyhedsbrevet er bl.a. status på forsøget beskrevet. For at give sorteringen i poser et boost er der i etageboligområdet afprøvet doorstepping blandt halvdelen af husstandene i området. For etageboliger og sommerhuse er borgernes sorteringen besigtiget. Dette er sket ved at kigge i deres affaldsbeholder. Er der konstateret fejlsorteringer eller vurderet, at det er muligt for borgeren at udsortere endnu mere (hvis der fx kun er Restaffald og grønne pose i beholderen) har borgeren fået et en seddel i sin postkasse om muligheden for yderligere sortering. 4.4 Affaldsanalyser og -evalueringer I dette afsnit beskrives, hvordan affaldet fra hvert af de tre områder blev undersøgt inden brug af de farvede poser og under forløbet. Forsøgets effekt blev undersøgt via affaldsanalyser før, under og efter implementering af forsøget, samt via en løbende monitorering og registrering af affaldet. Desuden blev borgerne fra de forskellige områder på forskellig vis løbende inddraget i evalueringen af forsøget og bedt om at komme med input og viden om de barrierer, de var stødt på i forbindelse med sortering af dagrenovation i farvede poser. Affaldsanalyser Effektiviteten af optisk posesortering af husholdningsaffald er vurderet ved at undersøge Restaffalds indhold af Fokusmaterialer før, under og umiddelbart inden forsøgets afslutning. Desuden er kvaliteten af de indsamlede materialer vurderet i affaldsanalyserne. 13

14 Inden forsøget blev affald indsamlet fra hvert område til en før-analyse af affaldet. For haveboliger og etageboliger blev affaldet indsamlet og undersøgt i uge 11, 2017 og for sommerhuse blev affaldet afhentet i uge 13, Der er foretaget en midtvejsmåling af affaldet i uge 22 (etageboliger) og uge 24 (haveboliger og etageboliger). Den afsluttende analyse af affaldet er sket i uge 38 (haveboliger og sommerhuse) og uge 39 (etageboliger). For haveboliger indgår der i samtlige analyser to ugers affald fra 126 husstande. For etageboliger er der i før-analysen indsamlet én uges affald fra 122 husstande og i midtvejsmålingen er der indsamlet to ugers affald fra 122 husstande og i den afsluttende måling er der indsamlet 6 dages affald. For sommerhuse indgår der i før-analysen to ugers affald fra 94 husstande. Og i de to efterfølgende analyser indgår der 2 ugers affald fra 91 husstande. I før-analysen er Restaffald undersøgt og udsorteret i 26 forskellige fraktioner. I midtvejsanalysen er Restaffald undersøgt og udsorteret i 26 forskellige fraktioner. Samtidig er indholdet af de farvede poser finsorteret, og antallet af poser er opgjort. I den afsluttende analyse er Restaffald undersøgt for Fokusmaterialer og de farvede poser er indvejet og optalt. Løbende evalueringer Hver 14. dag er affaldet fra de tre områder indsamlet. Affaldet er indsamlet hver for sig og kørt til en midlertidig omlastningsplads i Frederiksværk. Her har Econets personale gennemgået affaldet og udsorteret de farvede poser. Herefter er affaldet indvejet og indsamlet mængde fordelt på fokusmaterialer, fejlsorteringer og Restaffald er registreret. Alle poser med Papir og Pap er efterfølgende opsprættet og indholdet er hældt løst i opsamlingsbeholdere. Her er den generelle kvalitet af de to fraktioners indhold noteret. Har der været farvede poser med ca. > 20 % fejlsorteringer i er disse sorteret fra og registreret særskilt. Poser med Bioaffald er klassificeret som fejlsorteringer, hvis renheden har været under 95 %. Alt løst og emballeret Restaffald er indvejet og registreret. Det gælder for de første to tømninger (uge 18 og uge 20), at registreringerne har været ufuldkommen og derfor ikke indgår i afrapporteringen. Vurdering af fyldningsgrad Fyldningsgraden af beholdere fra haveboliger og sommerhuse blev registreret, når renovatøren tømte beholderne. Formålet hermed var at vurdere systemets funktionalitet ift. fyldningsgrad af beholdere. Vurdering af borgernes oplevelse Borgernes forventninger og holdninger til at sortere i poser blev undersøgt inden forsøgets start. Denne viden er brugt til at udforme forsøgets kommunikationsdel og til at opnå en mere nuanceret forståelse af borgernes umiddelbare tanker omkring dét at sortere i poser. 14

15 For haveboliger blev der foretaget små uformelle interview med borgerne under besigtigelsen af beholderne. For etageboliger blev borgernes oplevelser under forsøget evalueret via doorstepping. Econets personale har stemt dørklokker hos ca. halvdelen af etageboligerne og foretaget et kort uformelt interview vedrørende sortering i poser. I slutningen af forsøget er der afsendt et spørgeskema til alle borgerne i forsøgsområdet. Spørgeskemaet er udsendt som E-post, hvor borgerne blev bedt om at svare på en række spørgsmål vedrørende sortering i farvede poser. Spørgeskemaet blev fulgt op med to fokusgruppeinterview af borgere fra hhv. området med haveboliger og sommerhusområdet. Respondenter, der udtrykte forskellige holdninger i spørgeskemaet, blev inviteret til at deltage i fokusgruppen. Derved blev der skabt et dynamisk møde, hvor mange synspunkter, holdninger og ideer blev vendt. For etageboliger blev borgerne interviewet ved deres hoveddør. I følgende kapitel opsummeres og kommenteres resultaterne af forsøget, både i forhold til selve affaldssorteringen og vedrørende borgernes holdninger. Detaljerede data og spørgeskemabesvarelser findes i bilagsdelen. 15

16 5. Resultater I forsøget med posesortering er der opsamlet en meget stor mængde data, som efterfølgende er blevet bearbejdet og fortolket. I det følgende præsenteres de væsentligste resultater i forhold til projektets formål, mens der henvises til Bilag C for mere detaljerede data. Med henblik på at skabe et første overblik, vises indledningsvist en oversigtstabel over resultatet i forhold til borgernes udsortering af de Genanvendelige materialer i affaldet. Tabel 3. Oversigtstabel, indsamlede Fokusmaterialer i kg/husstand/år Fraktion Havebolig Etagebolig Sommerhus Gennemsnit Maksimalt* Maksimalt Maksimalt Havebolig og etagebolig Bioaffald 181,6 48,5 60,6 153,5 Metal 6,4 2,5 4,0 5,6 Pap 14,1 5,7 5,2 12,3 Papir 73,4 22,6 12,9 62,7 Plast 24,1 5,1 9,3 20,1 Total 299,6 84,4 92,0 254,1 *Maks-målingerne er udregnet på baggrund af den løbende evaluering, hvor det indsamlede affald er vejet og registreret hver 14. dag. For hver af disse målinger er udsorteringen af Fokusmaterialer opgjort i gram pr. husstand/uge. De målinger, hvor der er registreret den største udsortering er anvendt som den maksimale måling. Tabel 3 viser den forventede indsamlede mængde af Fokusmaterialer ved optisk posesortering. Gennemsnittet er et vægtet gennemsnit, der tager højde for antallet af boligtyper i Halsnæs Kommune. I tabellen vises den bedst muligt indsamlede mængde, idet formålet med projektet er at belyse effekten af systemet, som den kan forventes, hvis en ordning indføres i fuld skala og med optimal logistik og kommunikation. Sommerhuse er betragtet som helårsboliger i opgørelsen af kg/husstand/år. Nedenfor præsenteres resultaterne for de tre boligtyper hver for sig, startende med haveboliger, dernæst etageboliger og til sidst sommerhuse. For hver boligtype vises først en præsentation af udviklingen i borgernes udsortering over hele projektets løbetid. Dernæst præsenteres indsamlingsresultatet i form af den indsamlede mængde affald fordelt på de fem Genanvendelige materialer samt Restaffald og fejlsortering 3, angivet både i faktisk mængde samt procent. Dette vises for både midtvejsmåling og afsluttende måling. Herefter vises data for Restaffalds sammensætning med henblik på at belyse indsamlingseffektiviteten samt yderligere potentiale for udsortering. Endelig gives en opsummering af resultaterne for hver boligtype. 3 Der er for alle områder fundet en del farvede poser med fejlsorteringer hvor borgerne har anvendt de udleverede farvede poser til Restaffald. Det antages, at andelen af fejlsorteringer i farvede poser vil reduceres løbende. Denne antagelse er baseret på, at borgere, der fejlsorterer, ikke vil gøre en aktiv indsats for at få nye poser. Det er tilfældigt, hvilken farve pose borgerne fejlsorterer i. 16

17 5.1 Haveboliger I alt indgår der 126 haveboliger i forsøget 4. Som beskrevet ovenfor har borgerne i haveboliger været vant til at udsortere Bioaffald og Papir inden forsøgets start, dog i separate beholdere. Under forsøgsperioden er affaldet fra haveboliger indsamlet hver 14. dag. Det indsamlede affald er udsorteret ift. posefarve, Restaffald og fejlsorteringer og derefter indvejet og registreret. Dette gør det muligt at følge affaldsstrømmene for hver type pose/fokusmateriale Papir Plast Metal Pap Bioaffald Restaffald Fejl Figur 1. Fordeling af indsamlet affald fra haveboliger, i % Figur 1 viser fordelingen af det indsamlede affald fra haveboliger. Figuren viser en svag stigning i andelen af Restaffald, fra under 50 % i starten af forsøget til et stykke over 50 % hen mod forsøgets afslutning. Andelen af udsorteret Bioaffald falder fra over 30 % til under 30 %, som forsøget skrider frem. Udsorteret Papir, Pap og Plast er nogenlunde konstant og andelen af Fejlsorteringer falder en smule i løbet af forsøget. Borgerne var blevet informeret om forsøgets afslutning inden den sidste måling foretaget den. 6. oktober. Dette kan have påvirket sammensætningen af det udsorterede affald, ved at borgerne i mindre grad har udsorteret deres affald i farvede i poser. 4 Det skal bemærkes, at ca. 20 boliger ikke havde modtaget det første varslingsbrev, hvilket kan have påvirkning på indsamlingsresultatet. 17

18 Midtvejsmåling, haveboliger Tabel 4 viser fordelingen af Fokusmaterialer i gram/husstand/uge samt i procent som indsamlet fra haveboliger og analyseret i midtvejsmålingen. Tabel 4. Fordeling af Fokusmaterialer i indsamlet affald, midtvejsmåling, havebolig. I gram/husstand/uge og procent I restaffald I pose I restaffald I pose Gram/husstand/uge Procent Bioaffald Metal Pap Papir Plast Restaffald + fejl I alt Tabel 4 viser, hvordan der i alt udsorteres knap 5 kg affald pr. husstand/uge via de farvede poser. Den totale mængde af affald er knap 10 kg pr. husstand/uge. Dermed ses det, at omkring halvdelen af alt det indsamlede affald udsorteres via poser. Udsorteret Bioaffald udgør størstedelen af det udsorterede affald (2.576 gram/husstand/uge svarende til 73%). Papir er den næststørste udsorterede fraktion med gram/husstand/uge, svarende til en indsamlingseffektivitet på 74%. Der udsorteres ca. 300 gram Plast pr. husstand/uge 5 (29 %) og 166 gram Pap pr. husstand pr. uge (41%). Indsamlingseffektiviteten for Metal er på 36 %. Figur 2 illustrerer den samlede fordeling af det indsamlede affald. Bioaffald Metal Pap Papir Plast Restaffald + fejl Figur 2. Fordeling af total mængde indsamlet affald, Havebolig, midtvejsmåling Slutmåling, haveboliger 5 Bemærk: det er en gængs opfattelse, at en husholdning producerer en stor mængde plastaffald. Den store mængde udmønter sig dog især i volumen, ikke i vægt, pga. plastaffaldets lave vægtfylde. 18

19 Tabel 5 viser fordelingen af Fokusmaterialer i det indsamlede affald fra haveboliger i gram/husstand/uge samt i procent, som det er opgjort i slutmålingen. Tabellen viser, hvordan der udsorteres i alt gram affald pr. husstand/uge. Via de farvede poser udsorteres der gram affald pr. husstand/uge, hvilket svarer til en udsortering på 48%. Tabel 5. Fordeling af Fokusmaterialer i indsamlet affald, slutmåling, havebolig. I gram/husstand/uge og procent I restaffald I pose I restaffald I pose Gram/husstand/uge Procent Bioaffald Metal Pap Papir Plast Restaffald + fejl I alt Der udsorteres knap 3 kg eller 62% af Bioaffaldet pr. husstand/uge via de farvede poser. Der udsorteres knap et halvt kg Plast pr. husstand/uge (33%) og 190 gram Pap pr. husstand pr. uge, svarende til 27%. Udsorteret Metal udgør 73 gram pr. husstand/uge, hvilket med den beskedne mængde svarer til 30%. Papir har den højeste indsamlingseffektivitet med 81 % efterfulgt af Bioaffald med 62 %. En del husstande antages at være løbet tør for grønne poser. I Figur 3 illustreres resultatet i form af et cirkeldiagram. Bioaffald Metal Pap Papir Plast Restaffald + fejl Figur 3. Fordeling af total mængde indsamlet affald, Havebolig, slutmåling Restaffald, haveboliger Nedenfor præsenteres resultatet af de gennemførte analyser af Restaffald fra haveboliger. Inden forsøget og under forsøget er der indsamlet Restaffald fra haveboliger til analyse. Ved at sammenligne indholdet af Fokusmaterialer i Restaffald før og under forsøget er det muligt at vurdere, om der er sket en reduktion af Fokusmaterialer i Restaffald. 19

20 Tabel 6. Havebolig, sammensætning af Restaffald i gram/husstand/uge samt i % Før Midtvejs Gram/husstand/uge Før Midtvejs Procent Afsluttende Afsluttende Bioaffald Metal Pap Papir Plast Andet affald I alt Tabel 6 viser sammensætningen af Restaffald fra haveboliger i gram/husstand/uge samt i procent. Tabellen viser data fra før, under og lige inden forsøgets afslutning. Af tabellen fremgår det, at mængden af Bioaffald fundet i Restaffald falder fra gram/husstand/uge til 974 gram/husstand/uge i midtvejsmålingen for igen at stige til gram/husstand/uge. Dette svarer i procent til fra 27 % i før-målingen til 21 % i midtvejsmålingen, sluttende på 30 % i den sidste undersøgelse. Andelen af Papir stiger fra før-målingen (3 %) til 9 % i midtvejsmålingen for igen at falde til 6 % i den afsluttende måling. Dette skyldes sandsynligvis, at borgerne har haft for vane inden forsøget at lægge deres Papir løst i beholderen til Papir. Under forsøget skal denne beholder imidlertid anvendes til Restaffald og de farvede poser. Andelen af Plast og Metal i Restaffald er stort set uændret. Opsamling, haveboliger Forsøget har vist, at det har været muligt at reducere mængden af Restaffald fra haveboliger med ca. 1 kg/husstand/uge. Andelen af Fokusmaterialer fundet i Restaffald midlertidigt er steget med 1 %-point. Denne stigning skyldes primært, at Papir ikke har været emballeret i poser og dermed ikke er talt med som udsorteret Papir. Andelen af Bioaffald kan reduceres med op til 6 %-point. Dette svarer til en yderligere reduktion på ca. 600 gram Bioaffald pr. husstand/uge i Restaffald. I forsøget har det været muligt at reducere mængden af både Pap og Metal med ca. 50 gram/husstand/uge. Det har været muligt at reducere mængden af Plast med ca. 100 gram/husstand/uge. I løbet af forsøget er mængden af Papir steget med ca. 150 gram/husstand/uge. Indsamlingseffektiviteten for Bioaffald er under forsøget målt til 68 %. For Metal og Pap er indsamlingseffektiviteten målt til ca. 30 %. For Plast er der i forsøget registreret en indsamlingseffektivitet på 42 % og for Papir er indsamlingseffektiviteten målt til 87 %. Forsøget har vist, at ca. halvdelen af alt affald kan udsorteres via de farvede poser, og mængden af Restaffald kan reduceres med ca. 1 kg. Under forsøget har haveboliger udsorteret op til ca. 3,5 kg Bioaffald og 1,5 kg Papir og 0,5 kg Plast pr. husstand pr. uge. Der kan udsorteres ca. 100 gram Metal og 270 gram Pap pr. husstand/uge. 20

21 5.2 Etageboliger I alt indgår der 122 etageboliger i forsøget. Tæt på området med etageboliger er der opstillet kuber til opsamling af Pap, Papir og Glas. Bioaffald blev også indsamlet i etageboligerne inden forsøgets start. Under forsøgsperioden er affaldet fra etageboliger indsamlet hver 14. dag. Det indsamlede affald er udsorteret ift. posefarve, Restaffald og fejlsorteringer og derefter indvejet og registreret. Dette gør det muligt at følge affaldsstrømmene for hver type pose/fokusmateriale Papir Plast Metal Pap Bioaffald Restaffald Fejl 0 19-maj 02-jun 16-jun 30-jun 14-jul 28-jul 11-aug 25-aug 08-sep 22-sep 06-okt Figur 4. Fordeling af indsamlet affald fra etageboliger, i % Figur 4 viser fordelingen af det indsamlede affald fra etageboliger. Figuren viser, hvordan andelen af Restaffald gradvist bliver større og andelen af indsamlede Fokusmaterialer gradvist bliver mindre. Med andre ord, bliver der indsamlet færre fokusmaterialer, som forsøget skrider frem. I begyndelsen af forsøget er andelen af Restaffald på ca. 70 %. Andelen stiger til ca. 80 % hen mod slutningen af forsøget. Indsamlet Pap og Plast er nogenlunde konstant. Fejlsorteringer er nogenlunde konstant indtil 11. august, hvor denne andel falder. Midtvejsmåling, etageboliger I Tabel 7 vises fordelingen af Fokusmaterialer i det indsamlede affald fra etageboliger i gram/husstand/uge samt i procent, som det blev registreret i midtvejsmålingen. 21

22 Tabel 7. Fordeling af Fokusmaterialer i indsamlet affald, midtvejsmåling, etagebolig. I gram/husstand/uge og procent I restaffald I pose I restaffald I pose Gram/husstand/uge Procent Bioaffald Metal Pap Papir Plast Restaffald + fejl I alt Tabellen viser, hvordan der i alt udsorteres gram affald pr. husstand/uge via de farvede poser. Den totale mængde af affald er gram/husstand/uge. Dette svarer til en udsortering på 29%. Udsorteret Bioaffald udgør næsten halvdelen af det udsorterede affald (901 gram/husstand/uge). Sammenlagt er der gram Bioaffald pr. husstand/uge, svarende til 42% udsorteret. Der udsorteres 334 gram Papir pr. husstand pr. uge, hvilket er lidt under halvdelen af potentialet (46 %). Der udsorteres ca. 100 gram Plast pr. husstand/uge, svarende til 23%. Udsortering af både Metal og Pap fra Restaffald er på 20 %. Figur 5 viser i form af et cirkeldiagram, hvorledes den samlede mængde affald (Restaffald + affaldet i farvede poser) fordeler sig. Bioaffald Metal Pap Papir Plast Restaffald + fejl Figur 5. Fordeling af total mængde indsamlet affald, etagebolig. Midtvejsmåling. 22

23 Slutmåling, etageboliger Tabel 8 viser fordelingen af Fokusmaterialer i det indsamlede affald fra etageboliger i gram/husstand/uge samt i procent, som opgjort i slutmålingen. I alt udsorteres der gram affald pr husstand/uge via de farvede poser. Den samlede mængde indsamlet affald er gram/husstand/uge. Dermed er andelen af udsortering i poser samlet set på 21%. Tabel 8. Fordeling af Fokusmaterialer i indsamlet affald, slutmåling, etagebolig. I gram/husstand/uge og procent I restaffald I pose I restaffald I pose Gram/husstand/uge Procent Bioaffald Metal Pap Papir Plast Restaffald + fejl I alt I tabellen ses det, at både Bioaffald (541 gram/husstand/uge eller 22%) og Fejl (482 gram/husstand/uge, svarende til 20%) udgør hver ca. et halvt kg af det udsorterede affald. Der udsorteres 358 gram Papir pr. husstand/uge, hvilket svarer til 34%. Samtidig er der registreret 798 gram Papir pr. husstand/uge i Restaffald. Henholdsvis 17 % Metal, 10 % Plast og 9 % Pap udsorteres fra Restaffald. Det formodes, at borgerne afleverer en stor del af deres udsorterede Pap og Papir i de opstillede kuber i stedet for at udsortere via de farvede poser. Dette kan være grunden til den relativt lave indsamling af Pap og Papir Figur 6 viser i form af et cirkeldiagram, hvorledes den samlede mængde affald (Restaffald + affaldet i farvede poser) fordeler sig. Bioaffald Metal Pap Papir Plast Restaffald + fejl Figur 6. Fordeling af total mængde indsamlet affald, etagebolig. Slutmåling. Restaffald, etageboliger 23

24 Inden forsøget og under forsøget er der indsamlet Restaffald fra etageboliger til analyse. Ved at sammenligne indholdet af Fokusmaterialer i Restaffald før og under forsøget er det muligt at vurdere, om der er sket en reduktion af Fokusmaterialer i Restaffald. Nedenfor præsenteres resultaterne af de gennemførte analyser. I følgende tabel vises fordelingen af Restaffald både i procent og i gram/husstand/uge. Tabellen viser data fra før, under og lige inden forsøgets afslutning. Tabel 9. Etagebolig, sammensætning af Restaffald i gram/husstand/uge samt i % Før Midtvejs Gram/husstand/uge Før Midtvejs Procent Afsluttende Afsluttende Bioaffald Metal Pap Papir Plast Andet affald I alt Det bemærkes, at andelen af Bioaffald er stort set uændret i den første og sidste måling. Mængden er dog i mellemtiden faldet fra den første måling (2.158 gram/husstand/uge) til den anden måling (1.123 gram/husstand/uge). Denne mængde svarer til hhv. 33 %, 27 % og igen 33 %. Mængden af Plast er løbende blevet mindre gennem hele projektforløbet. I den første måling var der 803 gram Plast pr. husstand/uge, svarende til 12%. I midtvejsmålingen var der 635 gram Plast pr. husstand/uge og i den afsluttende måling var der 518 gram (9 %). Andelen af Andet affald falder fra 38 % til 33 %. Andelen af både Pap og Papir er øget en smule. Samme tendens bemærkes for Metal og Pap. Begge fraktioner var mindre i midtvejsmålingen ( Pap : 308 gram/husstand/uge Metal 115 gram/husstand/uge) ift. den afsluttende måling, hvor mængden er steget ( Pap : 540 gram/husstand/uge Metal 160 gram/husstand/uge). Tabellen indikerer, hvordan der mellem før-målingen og midtvejs-målingen er sket en reduktion af Fokusmaterialer i Restaffald. Effekten kan midlertidig ikke aflæses i den afsluttende måling, hvor andelen af Fokusmaterialer igen er øget. Opsamling, etageboliger Forsøget har vist, at det har været muligt at reducere mængden af Restaffald med ca. 2 kg/husstand/uge. Det er endvidere vist, at det er muligt at reducere andelen af Fokusmaterialer i Restaffald med 3 %-point. Andelen af Bioaffald kan reduceres med op til 6 %-point. Dette svarer til en yderligere reduktion på ca. 1 kg Bioaffald pr. husstand/uge i Restaffald. Det har ligeledes været muligt at reducere mængden af Plast i Restaffald med 300 gram/husstand/uge. Under forsøget er der målt en reduktion af Pap på 50 gram/husstand/uge. Mængden af Papir i Restaffald er steget med mellem 30 gram/husstand/uge og små 200 gram/husstand/uge. Under forsøget er der registreret en indsamlingseffektivitet på 42 % af Bioaffaldet, 46 % for Papir 20 % for Metal og Pap samt 23 % for Plast. 24

25 For de indsamlede Fokusmaterialer har forsøget vist, at borgerne har udsorteret op til 22 % af den samlede mængde affald via de farvede poser. Dette svarer til gram Fokusmaterialer pr. husstand/uge. Af de indsamlede Fokusmaterialer har forsøget vist, at en udsortering af Bioaffald på 930 gram/husstand/uge er muligt, hvilket også gælder en udsortering på ca. 100 gram plast pr. husstand/uge. Den største udsortering af Papir er på 434 gram/husstand/uge, Metal 47 gram/husstand/uge og for Pap 109 gram/husstand/uge. Doorstepping I forbindelse med projektet er der i etageboligområdet forsøgt doorstepping som metode til at få borgerne til at udsortere mere affald til genanvendelse. Området blev delt op i to dele, med ca. lige mange beboere i hver. Der blev ringet på døren hos alle beboere i det ene område, hvoraf ca. halvdelen åbnede. Borgerne blev spurgt om deres kendskab til posesortering, og om de har spørgsmål til sorteringen i poser. Derudover blev borgerne motiveret til at sortere endnu mere via poser. Affaldet fra hvert område er herefter sorteret separat. Opgørelsen af affaldet er vist i Tabel 10. Tabel 10. Indsamlet affald fra etageboliger, m/u doorstepping i %. Fraktion Doorstepping Uden doorstepping Papir 6 3 Plast 1 1 Metal <1 0 Pap 2 1 Bioaffald Total Restaffald fejl 4 2 Total I området med doorstepping udsorteres der jf. Tabel 10-7 % mere affald til genanvendelse. Dette indikerer, at det med få virkemidler er muligt at få borgerne til at sortere mere fra til genanvendelse. 5.3 Sommerhuse Antallet af sommerhuse er i forsøget justeret. Oprindeligt indgik der 94 ejendomme i forsøget, dette tal er justeret til 91 ejendomme. Som ovenfor beskrevet, har man modsat have- og etageboliger ikke hidtil udsorteret bioaffald i sommerhusene i Halsnæs Kommune. I sommerhuse indsamles usorteret dagrenovation. Der er opstillet kuber til Papir og Glas ved udkørslen af de forskellige sommerhusområder eller ved indkøbs muligheder. Under forsøgsperioden er affaldet fra sommerhuse indsamlet hver 14. dag. Det indsamlede affald er udsorteret ift. pose, Restaffald og fejlsorteringer og derefter indvejet og registreret. Dette gør det muligt at følge affaldsstrømmene for hver type pose/fokusmateriale. I uge 28 blev det indsamlede affald fra sommerhuse og haveboliger sammenblandet, hvilket gør, at data fra denne tømning ikke indgår i undersøgelsen. 25

26 Papir Plast Metal Pap Bioaffald Restaffald fejl 0 19-maj 02-jun 16-jun 30-jun 28-jul 11-aug 25-aug 08-sep 22-sep 06-okt 06-okt Figur 7. Fordeling af indsamlet affald fra sommerhuse, i % Figur 7 viser fordelingen af det indsamlede affald fra sommerhuse. Figuren viser, hvordan andelen af Restaffald er nogenlunde konstant og udgør mellem 75 % og 80 % af det indsamlede affald. Bioaffald er den fraktion, som borgerne er bedst til at udsortere. Andelen af udsorteret Bioaffald er mellem 7 % og 15 %. Der indsamles generelt meget lidt Metal og Pap begge udgør ca. 1 % af affaldet. Midtvejsmåling, sommerhuse Tabel 11 viser fordelingen af Fokusmaterialer i gram/sommerhus/uge i det indsamlede affald fra sommerhuse, midtvejsmåling. Det er her vigtigt at bemærke, at mængden af affald fra sommerhuse varierer meget fra uge til uge. Tabel 11. Fordeling af Fokusmaterialer i indsamlet affald, midtvejsmåling, sommerhus. I gram/sommerhus/uge og procent. I restaffald I pose I restaffald I pose Gram/husstand/uge Procent Bioaffald Metal Pap Papir Plast Restaffald + fejl I alt Tabel 11 viser, at der i alt indsamles gram affald pr. husstand/uge. Heraf udgør affald opsamlet via de farvede poser 586 gram/husstand/uge, hvilket svarer til 29%. Bioaffald er den største udsorterede fraktion med 286 gram/husstand/uge, hvilket svarer til 29%. Der udsorteres 17 gram Plast pr. sommerhus/uge og samtidig er der 319 gram Plast pr. sommerhus/uge i Restaffald. Dette giver en indsamlingseffektivitet på 5 %. 26

27 Det ses, at halvdelen (50 %) af alt Papir udsorteres. Henholdsvis 8 % Metal og 16 % Pap udsorteres fra Restaffald. Fejlsorteringer i de farvede poser udgør 151 gram/sommerhus/uge, svarende til 14 %. Figur 8 viser i form af et cirkeldiagram, hvorledes den samlede mængde affald (Restaffald + affaldet i farvede poser) fordeler sig. Bioaffald Metal Pap Papir Plast Restaffald + fejl Figur 8. Fordeling af total mængde indsamlet affald, sommerhus. Midtvejsmåling Slutmåling sommerhus Tabel 12 viser fordelingen af Fokusmaterialer i det indsamlede affald fra sommerhuse i gram/sommerhus/uge samt i procent, som det er opgjort i slutmålingen. Det er her vigtigt at bemærke, at mængden af affald fra sommerhuse varierer meget fra uge til uge. Tabel 12. Fordeling af Fokusmaterialer i indsamlet affald, slutmåling, sommerhus. I gram/sommerhus/uge og procent I restaffald I pose I restaffald I pose Gram/husstand/uge Procent Bioaffald Metal Pap Papir Plast Restaffald + fejl I alt I Tabel 13 bemærkes det, at der i slutmålingen fra sommerhuse udsorteres i alt 508 gram affald pr. sommerhus/uge via de farvede poser, hvilket svarer til 26%. Heraf udgør Bioaffald ca. halvdelen, svarende til, at 24 % af alt Bioaffald udsorteres fra Restaffald. Fejlsorteringer i poser udgør næstmest med 154 gram fejlsortering pr. sommerhus/uge. I alt udsorteres 31 % af alt Papir (33 gram/sommerhus/uge) fra Restaffald. Der udsorteres 27 % Metal, 14 % Pap og 14 % Plast. Figur 9 viser i form af et cirkeldiagram, hvorledes den samlede mængde affald (Restaffald + affaldet i farvede poser) fordeler sig. 27

28 Bioaffald Metal Pap Papir Plast Restaffald + fejl Figur 9. Fordeling af total mængde indsamlet affald, sommerhus. Slutmåling Restaffald, sommerhuse I dette afsnit præsenteres resultatet af de gennemførte analyser af Restaffald fra sommerhusområdet. Inden forsøget og under forsøget er der indsamlet Restaffald fra sommerhuse til analyse. Ved at sammenligne indholdet af Fokusmaterialer i Restaffald før og under forsøget er det muligt at vurdere, om der er sket en reduktion af Fokusmaterialer i Restaffald. Tabel 13. Sommerhus, sammensætning af Restaffald i gram/sommerhus/uge samt i procent 67 Før Midtvejs Gram/husstand/uge Før Procent Midtvejs Bioaffald Metal Pap Papir Plast Andet affald I alt Afsluttende Afsluttende Tabel 13 viser sammensætning af Restaffald fra sommerhuse. Tabellen viser sammensætningen af Restaffald før forsøgsperioden og under forsøgsperioden, samt den afsluttende måling foretaget lige inden forsøgets afslutning. Det er forventet, at den samlede mængde falder for midtvejs- og den afsluttende måling, da det her er blevet muligt at udsortere de genanvendelige materialer. Det bemærkes, hvordan andelen af Andet affald stiger fra før-målingen (38 %) til midtvejsmålingen (42 %) og falder igen i den afsluttende måling (16 %). 6. Fejlsortering i farvede poser indgår ikke i denne tabel. 7 I et sommerhusområde varierer antallet af affaldsproducenter fra dag til dag, hvorfor der er meget stor usikkerhed om antallet for hver måling. 28

29 Generelt stiger andelen af de Genanvendelige fraktioner i Restaffald. Bioaffald og Pap er de to fraktioner, som stiger mest. Andelen af Bioaffald stiger fra 34 % til 54 % og Pap stiger fra 5 % til 9 %. Opsamling, sommerhuse Forsøget har vist, at det er muligt at reducere andelen af Fokusmaterialer i Restaffald med 4 %-point. Her er det forholdsvist Papir og Bioaffald, der reduceres. Mængdemæssigt er usikkerheden for stor til, at det er muligt at vurdere reduktionen i gram/sommerhus/uge. Borgerne har udsorteret en mængde Bioaffald, som svarer til 25 % af den samlede mængde affald. Der er imidlertid stadig et potentiale for at udsortere yderligere Bioaffald da der er registreret op mod 54 % Bioaffald i Restaffald. Den fraktion, der udgør den største andel af det udsorterede affald, er Bioaffald. I forsøget er op til 15 % af den samlede mængde affald udsorteret som Bioaffald. I forsøgsperioden har udsorteringen af Papir været oppe på 6 % af den samlede mængde affald. Under forsøget er der opnået en indsamlingseffektivitet for Papir på 50 % og for Bioaffald på 29 %. Indsamlingseffektiviteten for Plast har været oppe på 16 %. 5.4 Systemmæssige udfordringer Gennem forsøgsperioden på et halvt år er forskellige systemmæssige udfordringer opstået, som kan have haft indflydelse på borgernes sortering og de efterfølgende registreringer af affaldet. I dette afsnit beskrives kort de hændelser, som bl.a. kan forklare udsving i borgernes sortering og i registreringen af affaldet. Levering af poser I informationsmaterialet oplyses det, at borgerne kan få nye poser ved at henvende sig på Frederiksværk Genbrugsplads. For etageboliger har det også været muligt at få nye poser hos viceværten. I starten af forsøget tillod renovatørerne, at borgerne kunne binde en tom pose på deres affaldsbeholder og de ville lægge en rulle af samme typer pose ved beholderen ligesom det i dag er praksis med de grønne bioposer i Halsnæs Kommune. Denne ordning holdt midlertidig op efter sommerferien, hvor renovatørernes ferieafløsere ikke leverede poser til borgerne. Det er muligt, at der for borgerne er opstået forvirring om, hvordan de efterfølgende anskaffer nye poser og at de derved er stoppet med at deltage i forsøget, når de ikke har haft flere poser. Mangel på poser I perioder har der været mangel på poser specielt de grønne poser til Bioaffald. Flere borgere har kørt forgæves til genbrugspladsen for at få nye poser. At der ikke har været poser nok, skyldes delvist fejlestimater af, hvor mange poser der har været nødvendige og at der har været leveringsproblemer hos poseproducenten, når nye poser er bestilt. Der har specielt været mangel på poser til Bioaffald. Har de nødvendige poser ikke været tilgængelige, er det meget plausibelt, at borgerne har udsorteret deres Bioaffald som Restaffald. De har således måttet etablere en ny midlertidig vane, som efterfølgende kan være blevet permanent. Registrering i regnvejr 29

30 Der har regnet i nogle af de perioder, hvor det indsamlede affald fra områderne er sorteret og mængden efterfølgende registreret. Her har det affald, som ikke er emballeret i en pose, muligvis suget en del regnvand til sig, hvilket har øget vægten af det registrerede restaffald. Grønne bioposer Inden forsøgets start anvendte borgerne i etageboliger og haveboliger grønne bioposer til udsortering af Bioaffald. Til forsøget har forsøgsdeltagerne benyttet sig af en anden type grøn plastpose til udsortering af Bioaffald. Er der fundet grønne bioposer til Bioaffald, er disse så vidt muligt registreret som korrekt sorteret Bioaffald. At disse er registreret som korrekt sorteret skyldes, at borgeren har benyttet sig af, hvad man har antaget var en korrekt pose. Ved udlevering af poser på Frederiksværk Genbrugsplads har nogle borgere fra forsøgsområdet ved en misforståelse fået udleveret grønne bioposer og ikke grønne plastposer. Kvaliteten af de grønne bioposer er midlertidig ikke så god som de poser, der er tiltænkt forsøget. Derfor er en del af de grønne bioposer gået i stykker under indsamlingen af affald, hvor poserne er blevet trykket af det indsamlede affald og gået i stykker. Indholdet er efterfølgende blandet med det løse Restaffald og registreret som Restaffald. Papirbeholder For haveboliger gælder det, at de har haft en beholder inden forsøget til udsortering af Papir. Denne beholder har borgerne under forsøget skullet bruge til Restaffald og de farvede poser. Det har i løbet af forsøget vist sig, at mange borgere fortsat har brugt beholderen til løst Papir. Det løse Papir er efterfølgende indsamlet sammen med resten af affaldet og registreret som Restaffald, da det ikke var emballeret i en korrekt farve pose. Andelen af Papir i Restaffald fra haveboliger er derfor væsentligt større end forventet da der ikke har været fokus på, at den gamle beholder oprindeligt var til løst Papir. 5.5 Vurdering af fyldningsgrad I uge 24 er beholderne tilknyttet haveboliger og sommerhuse undersøgt med det formål at bestemme beholdernes fyldningsgrad og brugen af de farvede poser. Fyldningsgrad - haveboliger Figur 10 viser fyldningsgraden af beholderne tilknyttet haveboliger. Her drejer det sig om 2x190 liters beholdere, hvilket svarer til en kapacitet på i alt 380 liter. 30

31 Fyldte, 10 % 3/4 fyldte, 27 % 1/2 fyldte, 45 % 1/4 fyldte, 18 % Tom/ næsten tom, 0 % Ingen beholder, 0 % Figur 10. Fyldningsgrad af beholdere til haveboliger Figuren viser, hvordan 10 % af borgerne brugte hele kapaciteten på 380 liter og 27 % brugte tre-fjerdedele af den samlede kapacitet på 380 liter. 45 % af borgerne brugte ca. halvdelen af kapaciteten (190 liter) og 18 % bruge 25 % af kapaciteten (95 liter). Med andre ord, så kan ca. 60 % af borgerne i forsøgsområdet nøjes med én beholder á en kapacitet på 190 liter. Der blev hverken registreret overfyldte eller tomme beholdere. Fyldningsgrad - sommerhuse I forbindelse med tømning af beholdere fra sommerhusområdet er fyldningsgraden undersøgt. Sommerhuse har haft én 240 liters beholder til deres affald. I forbindelse med denne vurdering, skal der tages det forhold, at denne måling er udført i uge 24 og derfor ikke repræsentativ for ferieperioden. Fyldte, 6 % 3/4 fyldte, 9 % 1/2 fyldte, 22 % 1/4 fyldte, 24 % Tom / næsten tom, 34 % Ingen beholder, 4 % Figur 11. Fyldningsgrad af beholdere, sommerhuse Det bemærkes i Figur 11, at 6 % af borgerne i sommerhusområdet bruger hele kapaciteten på 240 liter. 31

32 9 % af borgerne har et affaldsvolumen på ca. 180 liter. 22 % af borgerne fylder ca. halvdelen af beholderen (120 liter) og 24 % fylder ca. en kvart beholder (60 liter). Ca. en tredjedel af alle beholderne var enten tomme eller næsten tomme. Mange husstande både i form af haveboliger og sommerhuse, kan tilsyneladende godt nøjes med en 190 liters beholder, hvilket er den beholderstørrelse, som Halsnæs forsyning har flest af. Nogle borgere har dog brug for større opsamlingsmateriel. 5.6 Antal benyttede poser Som en del af undersøgelsen er antallet af poser brugt af borgerne undersøgt. I Tabel 14 angives det gennemsnitlige antal poser/husstand/uge. Antallet er vurderet på baggrund af stikprøver. Tabel 14. Brug af poser fordelt på boligtype, i poser/husstand/uge Fraktion Havebolig Etagebolig Sommerhus Papir 1,04 0,42 0,14 Plast 2,22 0,69 0,35 Metal 0,52 0,18 0,09 Pap 0,89 0,41 0,17 Bioaffald 3,97 1,03 0,52 Fejlsortering 0,58 0,86 0,34 I alt 8,96 3,60 1,60 Tabellen viser, hvordan der bruges knap 9 poser pr. havebolig/uge, 3,6 poser pr. etagebolig/uge og 1,6 pose pr. sommerhus/uge. For alle områder gælder det, at der bruges flest poser til Bioaffald. Der bruges også mange poser til Plast, hvor indholdet udgør en volumenmæssig stor andel. Metal, efterfulgt af Pap er de poser, som anvendes mindst i alle tre områder. Poser anvendt til fejlsortering er større i etageboligområdet end i de to andre områder. Da ikke alle husstande har brugt poserne aktivt, så er det gennemsnitlige forbrug af poser større end beregnet i Tabel Kvaliteten af det indsamlede affald Der har i undersøgelsen været fokus på kvaliteten af det udsorterede affald. Delvist kan kvaliteten aflæses i andelen af fejlsorteringer, som forventes at falde over tid (når de borgere, der fejlsorterer, ikke har flere poser). Samtidig er kvaliteten af indholdet i de korrekt sorterede poser vurderet. Indholdet af Papir og Pap blevet undersøgt løbende, hvor poserne er opsprættet og indholdet undersøgt. Her har kvaliteten af Papir været meget god, og der har været ganske få fejlsorteringer i poserne. Oftest er det sæt af Reklamer og Aviser der ender i poserne. Kvaliteten af Pap er ikke lige så god. Borgerne udsorterer blandingsemballager, som Smørpakker og Mælkekartoner samt Pap forurenet med fødevarer sammen med Pap. Kvaliteten af udsorteret Pap er stadig god nok til genanvendelse. 32

33 Tabel 15. Renhed i korrekt udsorterede poser. I procent Havebolig Etagebolig Sommerhus Papir Plast Metal Pap Bioaffald < 95 < 95 < 95 Tabel 15 viser renhedsgraden af de korrekt sorterede poser. Det fremgår, at det er i Pap og Plast, at der optræder flest fejlsorteringer. Som i Pap består fejlsortering i Plast ofte af blandingsemballager. Altså fejlsorteringer, hvor borgerne i god tro har udsorteret forkerte materialer. Generelt vurderes indholdet af de farvede poser som rent og i en kvalitet der egner sig til genanvendelse. 33

34 6. Borgernes oplevelser Som en del af vurderingsmetoden er et udvalg af borgere interviewet før, under og efter forsøget. Desuden er der udført en spørgeskemaundersøgelse suppleret med to fokusgruppeinterview i slutningen af forsøget. Borgernes opfattelse og holdning til forsøget beskrives gennem interview og spørgeskemaer. Spørgeramme for de udførte interview er vedhæftet i Bilag D. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen kan ligeledes findes i Bilag D. Disse resultater præsenteres i bilaget visuelt (stavdiagrammer), hvilket kan lette overblikket. 6.1 Forventninger til forsøgsordning En række borgere fra hvert område blev interviewet inden forsøgets start. Borgere fra hvert område blev interviewet for at afdække forventningerne bedst muligt. For både have- og etageboliger blev respondenten interviewet på adressen. Beboere i sommerhuse blev kontaktet telefonisk. Generelt accepterede alle borgerne, at de nu skulle sortere mere. Flere respondenter refererede til, at det er forventeligt at skulle sortere mere og nævnte: Jamen det er jo fremtiden, vi kan jo ikke bare brænde det hele og hvis det er dét Kommunen siger vi skal, jamen så gør vi det. Generelt var borgerne (primært etage- og haveboliger) heller ikke afskrækkede over at sortere i poser, da de allerede sorterer Bioaffald ud via bioposer. Beboerne i haveboliger og etageboliger var enige om, at det virker besværligt at skulle sortere i seks forskellige poser. For haveboliger var grunden, at de allerede har etableret et system og en vane for, hvordan de organiserer deres egen sortering. For etageboliger så borgerne pladsmangel som en udfordring og flere nævnte, at der var meget lidt plads specielt i køkkenet til at organisere sorteringen. For sommerhuse var spørgsmålet mere, om det gav mening for dem at sortere, når de nu havde så lidt affald og primært kom i sommerhuset i weekenden. Borgerne blev spurgt, om de ønskede udleveret opsamlingsudstyr i hjemmet. Nogle borgere synes, at det kunne være meget rart og hjælpe dem i gang med at sortere. Andre mente, at udstyret sandsynligvis ikke ville passe ind i deres måde at sortere på / indrette sig og de kunne derfor ikke se fordelen i at få udstyr udleveret. For haveboliger var der en forståelse for, at udsortering i poser ville gøre, at de skulle køre mindre på genbrugspladsen med bl.a. Plast og Metal. Samtidig mente flere respondenter, at de jo nok ville udsortere en smule mere end i dag, hvis de skal sortere i poser pga. det fokus på affald i hjemmet, som poserne giver. Borgere fra etageboliger og sommerhuse så positivt på muligheden for at sortere i poser, da det giver dem mulighed for at sortere mere. Med andre ord, så gav borgerne et klart udtryk for, at de gerne vil udsortere mere affald til genanvendelse. 6.2 Borgernes sortering i poser Under og efter forsøget blev borgernes holdning til at sortere i poser undersøgt. 34

35 For haveboliger gælder det, at de fleste borgere (ca. 90 %) i et vist omfang sorterer i poser. Borgerne er specielt gode til at udsorterer Bioaffald, som de også havde for vane inden forsøgets start. For sommerhuse vurderes det, at ca. 60 % af borgerne sorterer i poser 8. Da etageboliger har en kollektiv opsamling af affaldet, er det svært at vurdere, hvor mange, der reelt benytter sig af poserne. Andelen er næppe større for etageboliger end for sommerhuse. Ved interview med borgere i etageområdet blev det også nævnt, at de primært bruger poser til udsortering af 'Bioaffald. 23 % af borgerne fra området med haveboliger har i spørgeskemaundersøgelsen tilkendegivet, at de er overvejende negativt eller noget negativt stemte overfor sortering i poser, mens 62 % er overvejende positive overfor sorteringen og 12 % er en smule positive overfor posesortering. En borger har begrundet sit positive syn på ordningen med følgende: Jeg skal ikke på genbrugspladsen for at aflevere det sorterede. For etageboliger er 31 % af borgerne overvejende eller noget negativt stemte overfor sortering i poser. 46 % af respondenterne er overvejende positive og 15 % er en smule positive. For sommerhuse er 32 % af borgerne overvejende eller noget negative ift. sortering i poser. 39 % er overvejende positive og 13 % er en smule positive. 6.3 Udbredelse af indsamlingsordningen Til spørgsmålet, om ordningen bør udbredes til hele Halsnæs Kommune, mener 8 % af respondenterne fra haveboliger, at ordningen ikke bør udbredes. 23 % mener, at meget eller noget skal forbedres, før ordningen udbredes og 65 % af respondenterne mener, at ordningen kan udbredes, som den er nu eller med enkelte ændringer. For etageboliger mener 15 % af respondenterne, at ordningen ikke bør udbredes. 58 % af borgerne mener, at meget eller noget skal forbedres først. 38 % har svaret, at forsøget stort set kan udbredes, som det er. For sommerhuse mener 18 %, at ordningen ikke bør udbredes. 43 % af respondenterne mener, at meget eller at noget skal forbedres, hvis forsøget skal udbredes. 35 % mener, at forsøget stort set kan udbredes, som det er. Hvorfor ordningen ikke giver så meget mening for sommerhusejere, er begrundet med følgende kommentarer: Vi bor i sommerhus og det er besværligt at sortere kun en weekends husholdningsaffald og Vi benyttede kun poserne i en kort periode, lige da de var kommet. I og med at vi bor i sommerhus, giver det ikke mening at bruge x antal plastposer, når vi kun er deroppe i fx en weekend. med andre ord føler nogle sommerhusejere, at de ikke producerer nok affald til, at det giver mening at sortere og dermed bruge de farvede poser. 6.4 Ændring i sorteringsvaner Med forsøgsordningen er der sket en ændring i borgernes sorteringsvaner. Inden forsøget startede, sorterede borgerne fra området med haveboliger: Bioaffald og 8. Dette tal er forbundet med usikkerhed, da mange beholdere i sommerhusområdet enten er registreret som tomme eller semitomme hvilket gør det svært at bedømme, om borgerne sorterer i poser eller ej. 35

36 Papir. Glasemballager har de haft mulighed for at aflevere i kuber, og resten har de skullet køre på genbrugspladsen med. Etageboliger har haft mulighed for at sortere Bioaffald fra og der har været kuber til Papir og Glas og en privat opstillet container til Pap. Fra sommerhuse indsamles usorteret dagrenovation. De har haft mulighed for at benytte sig af kuberne til Glas og Papir, som ikke har stået i nærområdet. Borgerne har således fået mulighed for at udsortere materialer, som de før enten skulle aflevere i kuber eller på genbrugspladsen. For haveboliger gælder det, at 35 % mener, at de via den nye ordning sorterer meget mere fra til genanvendelse, og ca. 38 % mener, at de sorterer lidt mere fra til genanvendelse. 12 % mener, at forsøget gør, at de sorterer mere. 16 % mener, at forsøget endda har fået dem til at sortere mindre eller meget mindre. 31 % af respondenterne fra etageboliger mener, at de sorterer meget mere i dag end før forsøget. 23 % af respondenterne mener, at de udsorterer lidt mere og 46 % mener, at deres sorteringsvaner er uændrede. For sommerhuse gælder det, at 17 % mener, at de sorterer mere fra til genanvendelse, mens 48 % mener, at de sortere en smule fra til genanvendelse og 35 % melder, at deres sortering er uændret. Borgernes tilbagemeldinger via spørgeskemaet er således, at de flestes sorteringsvaner ændres noget. Flere borgere har også meldt, at de pga. opsamlingen af affaldet i poser nu er mere opmærksomme på den del af det genanvendelige affald, der ikke produceres i stor mængde. Det er fx papstykket fra toiletrullen, det enkelte stykke skrivepapir eller metalfolien rundt om vinflasken. At affaldet opsamles i poser bevirker altså, at nogle borgere er blevet mere bevidste om de genanvendelige materialer, der ellers ender som restaffald. Flere borgere har givet udtryk for, hvordan de specielt er blevet opmærksomme på deres plastaffald og volumen af dette. Den udvidede sortering har ændret på opfattelsen af, hvad der er genanvendeligt så plastbøtterne opfattes som genanvendelige materialer. Generelt har deltagerne fra sommerhusområdet ikke haft svært ved at tilpasse sig et sorteringssystem, der er anderledes end sorteringen på deres private adresse. 6.5 Udfordringer med sortering I forbindelse med forsøget og sorteringen i farvede poser har borgerne oplevet en række udfordringer. I dette afsnit beskrives nogle af disse udfordringer, som har haft indvirkning på borgernes sortering og dermed forsøgets resultater. Levering og mangel på poser Borgere fra alle tre områder har meldt tilbage, at manglen på poser har været et stort problem for deres sortering. At borgerne ikke har haft poser til at sortere i skyldes overordnet to ting: levering af poser og at der ikke har været nok poser. For haveboliger og sommerhuse har borgerne haft den opfattelse, at de får nye poser ved at binde en tom pose på deres beholderlåg. Denne metode har ejerne fra haveboligområdet anvendt inden forsøget til at få nye bioposer i forbindelse med udsorteringen af Bioaffald. I starten af forsøget har renovatørerne da også leveret 36

37 poser til borgerne, hvilket de holdt op med i ca. midten af forsøget og i forbindelse med sommerafløsere. I Halsnæs kan borgerne afhente bioposer på genbrugspladsen, hvis de løber tør for poser til deres Bioaffald. Borgerne fra alle tre områder har også haft mulighed for at få udleveret farvede poser på genbrugspladsen. I nogle tilfælde er borgerne fra forsøgsområderne blevet forvekslet med normale borgere og har fået udleveret Bioposer af pladspersonalet. Etageboliger har fået nye poser hos viceværten eller på genbrugspladsen, hvilket ikke altid er lige nemt pga. viceværtens arbejdstider: Jeg har sorteret plast og bio mest, men dem [poser] løb jeg tør for. Man kunne henvende sig til varmemesteren, når man løb tør, men han har jo en arbejdsdag, og jeg har en arbejdsdag - så det var vildt besværligt. Samtidig har der i perioder været mangel på poser specielt de grønne poser til Bioaffald. Flere borgere er kørt forgæves til genbrugspladsen for at få nye poser. Det har været lidt besværligt at få poserne - medarbejderne på pladsen vidste ikke, hvor poserne var. Jeg var lidt negativ, fordi man brugte jo rimelig meget tid på sortering og så kendte pladspersonalet ikke til det. At der ikke har været poser nok, skyldes delvist fejlestimater af, hvor mange poser der har været nødvendige og at der har været leveringsudfordringer fra poseproducenten. Borgernes tilbagemelding på ikke at have poser til rådighed er, at det har fået flere af dem til at holde op med at sortere. En borger nævnte: Først fik jeg poser ved at binde én på beholderen udenfor men da skralde manden havde været forbi, og jeg ikke havde fået en ny så tænkte jeg, så kan det sgu også være lige meget En anden borger fortalte om et par ældre naboer, der forsøgte efter bedste evne at sortere men mistede gejsten, da de ikke kunne få nye poser. En anden nabo begyndte at bruge en anden farve pose til sit Bioaffald da der ikke var flere grønne poser. Flere har også berettet om, hvordan manglen på poser gjorde, at borgerne stillede spørgsmålstegn ved vigtigheden af forsøget og om det overhovedet var vigtigt at sortere. Flere borgere fra haveboliger og sommerhuse mente, at det var en god idé at få nye poser direkte fra renovatøren ved at binde en pose på beholderen. Det vil jo ligefrem se pænt ud, hvis alle sommerhusene, havde sådan en orange pose på beholderen så kan man da rigtig se, hvem der sorterer. Det vil også give os en slags identitet her sorterer vi! Ikke plads i hjemmet manglende indretning Plads har ligeledes været et gennemgående tema for alle områderne - hvor mange spande og poser er der og hvor skal man gøre af dem? - men dog med forskellige udfordringer. Haveboligerne har overordnet været glade for kun at have to spande i indkørslen, mens især etageboligerne har følt, det var en udfordring med de mange poser, der skulle findes plads til. 62 % af alle haveboliger, 76 % af sommerhuse og 70 % af etageboligerne melder, at plads i hjemmet har været en barriere for sorteringen. 37

38 Flere tilbagemeldinger lyder også på, at det har været svært for nogle borgere at indrette sig i forhold til at sortere i fem forskellige farvede poser. Dette har tydeligvis været sværest for etageboliger og sommerhuse. En respondent har nævnt: Selvom jeg synes, at det er en god ide, og nemt nok, så har været meget besvær ligt at få plads til 5 ekstra poser i et lille sommerhuskøkken. Poserne har måttet hænge på krogene sammen med viskestykker og køkkenhåndklæder, og det har set herrens ud i køkkenet. Der må næste gang følge nogle spande med. Selvom selve sorteringen har fungeret, har respondenten oplevet sorteringen i poser æstetisk rodet, og ikke særlig pænt, når en ad hoc løsning tages i brug. En respondent fra etageboliger nævnte problematikken ift. pladsen: Og I hus ville det være rigtig fint, men i lejligheden her har jeg ikke ret meget plads. Der er mange poser, lidt plads. Jeg sorterer gerne, men har ikke haft plads til poserne her. Netop fordi der var for mange poser, og jeg ikke havde mulighed for at have dem alle fremme, var jeg demotiveret i forhold til at sortere. Det blev for uover skueligt med SÅ MANGE poser. De borgere, som har haft sværest ved forsøget og oplevet pladsproblemer, er også de borgere, som har antaget, at deres sortering foregår i køkkenet og på traditionel vis, hvor affaldet skal direkte ned i posen, som med Restaffald/ Bioaffaldet. Tilsyneladende har respondenterne den opfattelse, at poserne skal stå fremme og være synlige. De respondenter, som ikke havde oplevet pladsproblemer i samme omfang var også de respondenter, som i starten af forsøget dedikerede køkkenplads og ikke tænkte på forsøget som midlertidig. Disse borgere havde enten købt opsamlingsmateriel, der passede til poserne eller ryddet et helt køkkenskab for at gøre plads til sorteringen. En borger fra etageboligområdet utalte: Det er noget vås, at folk ikke har kunnet få det til at fungere pga. små køkkener, jeg har bare puttet det hele i en kasse, og så båret den ned i kælderen og sorteret og puttet det i poser dernede, det skal jo ned alligevel. I spørgeskemaet har flere respondenter givet udtryk for, at de har haft svært ved at indrette sig i hjemmet og gerne ville finde inspiration til, hvordan man kan indrette sig bedst muligt. Med referencer til Biospanden har flere borgere et ønske om at få udleveret opsamlingsbeholdere til affaldet i de farvede poser. For lille mængde affald ift. udsortering For nogle sommerhusejere har dét at skulle sortere sit affald virket meningsløst, da beboerne har haft forholdsvist lidt affald. Efter en weekend har vi 4-5 forskellige plastposer der ikke er særlig fyldte. Vi føler, vi smider flere plastposer ud end sorteret affald. Vi bor i sommerhus og det er besværligt at sortere kun en weekends husholdningsaffald 38

39 Med andre ord føler nogle sommerhusborgere, at den relativt lille mængde affald gør, at det ikke giver mening at sortere. Den lille mængde affald og det store forbrug af poser bliver således hurtig til en undskyldning for ikke at sortere affaldet i farvede poser. Generelt er der meget lidt Metal både i Restaffald og i de indsamlede materialer. Flere borgere har meldt, at de flere gange har tænkt om det giver mening at emballere to metaldåser ift. mængden af Plast fra plastposen. Én respondent, der havde den indstilling, at poserne gerne skulle være nogenlunde fyldte, før hun smed dem i beholderen, meldte, at posen med Metal ofte blev ret ulækker og lugtede, da den lå i forholdsvis lang tid, før den blev fyldt. Størrelse på poser Flere borgere havde den holdning, at posen til specielt Pap og til dels Plast gerne måtte være større. For posen til Pap har det været meget svært at få pap-emner til at passe i posen. Det har primært kun været mindre stykker karton, der er kommet i posen. Jeg har da fået en papkasse i posen, men den klippede jeg også i 100 stykker. Det er mest de små stykker [ Pap ], der kommer i toiletrullen, eller noget fra køkkenet Store stykker Pap er afleveret løst i beholderen eller på genbrugspladsen. Flere borgere har også nævnt, at posen til Plast gerne må være større. Dette gælder primært for de borgere, som har sorteret meget Plast fra og er blevet opmærksomme på, hvor meget Plast fylder. Posen til plast gerne må være større vi går jo ud [til beholderen] med en orange pose, stort set hver dag. Med andre ord virker det til, at de borgere, som udsorterer meget Plast, har et ønske om større poser, da volumen af det udsorterede Plast er stor. Den kollektive fejlsortering, manglende motivation Ved doorstepping hos beboerne i etageboligområdet blev borgerne spurgt om deres sorteringsvaner. Her forklarede flere borgere, at de i starten af forsøget havde været motiveret til at sortere, men at denne motivation hurtigt forsvandt. Når man kan se, at naboen ikke sorterer tænker jeg hvorfor skal jeg så sortere? Indholdet i beholderen var så beskidt [få farvede poser], så jeg tænkte, at det [Fokusmaterialer udsorteret i farvede poser] alligevel ikke kan bruges til noget Når ikke alle sorterer ved en kollektiv henteordning, bliver det, for de borgere der gerne vil sortere en kedelig og demotiverende affære at blive ved med at sortere. Dels fordi sorteringen ikke virker særlig vigtig (andre sorterer ikke) og fordi borgerens synes at sortering i farvede poser bliver ødelagt af den store mængde Restaffald naboerne aflevere i beholderen. 39

40 6.6 Andre tilbagemeldinger Kvalitet af poser Borgerne melder tilbage, at kvaliteten af de grønne plastposer er meget bedre end de normale bioposer. Det er meget bedre poser det her, de er til at lukke, man kan sætte dem så de vender opad, der er ikke snask ud over det hele. Der har ikke været maddiker i år Det formodes, at de grønne poser har været med til, at borgerne har udsorteret mere Bioaffald end før forsøget. Bl.a. fordi de kan indeholde mere Bioaffald end de gamle poser. Bioposerne [de gamle poser] kan ikke sidde i de der udtræksspande med to rum - og der er de her poser jo langt langt bedre, meget større og bedre! Der formodes altså, at der er en sammenhæng mellem posens kvalitet, størrelse og den udsorterede mængde. Beholdere i indkørslen Lidt under halvdelen (40 %) af alle borgere fra haveboliger svarer, at de kan acceptere op til to beholdere i deres indkørsel. Den anden halvdel af borgere (40 %) svarer, at de godt kan acceptere op til fire beholdere. 17 % svarer, at der ikke er noget maksimum for antallet af beholdere i indkørslen. Hertil skal det pointeres, at der i løbet af forsøget kun er fjernet én beholder fra haveboligerne, hvilket gør, at de stadig har haft to stående og dermed ikke oplevet kun at have en enkelt beholder i indkørslen. Fokusgruppeinterview af haveboliger og sommerhuse viser, at optisk posesortering foretrækkes frem for flere beholdere. Specielt sommerhusejerne mener, at flere beholdere skæmmer og til dels ødelægger det området udtryk: På vores veje er der jo et offentligt ubrugt område (1 m på hver side), men det ville selvfølgelig ikke være kønt, så kigger man ned af vejen så ville det være et parcelhuskvarter og ikke sommerhuskvarter. En anden borger nævner: Færre beholdere jo bedre, jo mindre har man at skulle kigge på. Men folk er kommet dertil, hvor de gerne vil kildesortere, men jeg ville da være ked af at skulle have 4 beholdere i min indkørsel. Det er meget tæt derude [sommerhusområdet] og det ville ikke være kønt på vejen. Nogle borgere forventer, at de sorterer mindre ved et flerspandssystem da de her føler, at de skal ud til beholderen for at aflevere deres affald, hver gang de producerer affald. Hvis man har spande udenfor, så skal man jo gå hver gang man har et stykke plastik det ville ikke blive sorteret hjemme hos mig En anden borger, der ikke har noget imod flere beholder, svarede: æstetisk generer det ikke så meget med flere spande. men jeg vil ikke undvære sorteringen inde i huset. 40

41 En borger præciserer, hvordan borgerne stadig skal sortere, uanset om indsamlingsløsningen omhandler flere beholdere eller posesortering: Hvis vi har flere spande eller poser, så skal vi jo stadig have en slags pose-sy stem inde i køkkenet, der skal jo gøres af det et eller andet sted. så nej tak til fire spande i indkørslen. Pointen er for denne borger, at der stadig skal laves et centralt opsamlingssystem inde i huset og kan dette faciliteres via farvede poser, så er der ingen grund til at have flere beholdere stående. Med andre ord, så foretrækker de adspurgte borgere posesortering frem for flere beholdere om end de heller ikke er afvisende for at have flere beholdere stående. Borgere fra sommerhusområdet udtrykker, at de ikke ønsker flere beholdere. 41

42 7. Sammenligning med andre ordninger For at vurdere effekten af optisk posesortering er det nærliggende at sammenligne resultaterne fra denne undersøgelse med andre affaldsløsninger. Tabel 16. Indsamlet mængde, kg/husstand/år Fraktion Sommerhus Etagebolig Havebolig Gennemsnit Maksimalt Maksimalt Maksimalt Havebolig og etagebolig Bioaffald 60,6 48,5 181,6 153,5 Metal 4,0 2,5 6,4 5,6 Pap 5,2 5,7 14,1 12,3 Papir 12,9 22,6 73,4 62,7 Plast 9,3 5,1 24,1 20,1 I alt 92,0 84,4 299,6 254,1 Tabel 16 viser indsamlet mængde for hvert område i kg/husstand/år. Der er i tabellen opgjort et vægtet gennemsnit, hvor sommerhuse indgår i det ene gennemsnit. Dette skyldes, at i andre sammenlignelige undersøgelser indgår sommerhuse ikke. Kvalitet af indsamlede materialer For indsamlingsordninger, hvor der er én beholder til hver fraktion, kan der forekomme fejlsorteringer ved, at ikke-opmærksomme borgere putter Restaffald i beholderne til Genanvendelige materialer. Ved optisk posesortering er der ikke samme mulighed for fejlsortering, da de farvede poser indsamles sammen med Restaffald. Samtidig forventes det, at andelen af fejlsorteringer mindskes - da det kun er borgere der ønsker at sortere, som har gjort en aktiv indsats for at få nye poser. Indsamling af plast I rapporten Plastkortlægning 9 opgøres den indsamlede mængde Plast pr. husstand i 33 forskellige kommuner. For de kommuner, hvor det er tilladt at udsortere både hård og blød Plast (som i Halsnæs), gælder det, at de tre kommuner med de bedste indsamlingsresultater indsamler hhv.: 23 kg/husstand/år, 17 kg/husstand/år og 13 kg/husstand/år. De tre kommuner, der ligger i bunden, indsamler hhv. 1 kg/husstand/år, 3 kg/husstand/år og 4 kg/husstand/år. I disse opgørelser indgår sommerhuse ikke. Indsamlingen af hård og blød Plast ved husstanden varierer altså mellem 1 kg/husstand/år og 23 kg/husstand/år for andre kommuner. Jf. Tabel 16 viser det sig, at det er muligt at indsamle hhv. 24 kg/plast/år for haveboliger og ca. 5 kg/plast/år for etageboliger. Dette giver et vægtet gennemsnit på godt 20 kg/plast/år pr. husstand i Halsnæs Kommune ved indføring af optisk posesortering. Medregnes sommerhuse, bliver det vægtede gennemsnit små 20 kg. I en ikke offentliggjort rapport fra Affaldplus (Fælleskommunalt selskab fra Sydvestsjælland), har det i et forsøg med fokus på indsamling af Plast været muligt at få haveboliger til at udsortere ca. 25 kg/husstand/år og etageboliger 5 kg/husstand/år. 9. Plastkortlægning, SWECO,

43 Med andre ord er indsamlingen af Plast via optisk posesortering tilsyneladende ikke ringere sammenlignet med andre kommuner og ordninger. 4-kammerløsning Vestforbrænding har i notat Afrapportering og evaluering af flerkammerforsøg i Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup (2013) vurderet den indsamlede mængde affald fra haveboliger med en 4+2 løsning og en 3x2 løsning til haveboliger fremadrettet kaldet en 4-kammerløsning 10. Notatet omhandler et forsøg, hvor 165 haveboliger på tværs af tre kommuner har haft mulighed for at udsortere deres affald via en 4-kammerløsning. I forbindelse med forsøget havde beboerne i nogle af kommunerne mulighed for at framelde sig forsøgsordningen, mens de i et område skulle melde sig aktivt til. Tabel 17. Indsamlede Fokusmaterialer fra haveboliger. To forskellige indsamlingsløsninger. I kg/husstand/år Optisk posesortering 4-kammerløsning Fraktion Forsøg i Halsnæs Vestforbrænding rapport Bioaffald Metal 6 13 Pap 14 Papir 73 Plast Glas Ej opgjort I Tabel 17 sammenlignes forsøget med optisk posesortering med målinger fra et forsøg med 4-kammerløsning. Sammenligningen sker på baggrund af indsamlet mængde. I sammenligningen af de to indsamlingsløsninger skal der tages det forbehold, at i forsøget med optisk posesortering har borgerne ikke haft mulighed for at framelde sig forsøget (de har blot kunnet lade være med at bruge de farvede poser og aflevere alt deres affald som restaffald). I forsøget med 4-kammerløsninger har deltagerne aktivt haft mulighed for at framelde sig forsøget. I ét område har borgerne endda selv skullet tilmelde sig forsøget. I forsøget med 4-kammerløsningen må det derfor forventes, at borgerne er mere engagerede i forhold til deres egen sortering. Tabellen viser, hvordan der indsamles mere Bioaffald ved optisk posesortering (182 kg/husstand/år) ift. 4-kammerløsningen (170 kg/husstand/år). Der indsamles en smule mere Metal og Plast ved 4-kammerløsningen ift. optisk sortering i poser. Det er primært Pap og Papir, der gør, at der indsamles en større mængde affald til genanvendelse ved 4-kammerløsningen (133 kg/husstand(år) ift. optisk posesortering (87 kg/husstand/år). Forskellen i den indsamlede mængde af Pap og Papir kan forklares ved følgende: 10. En 4+2 løsning består af én 4-kammerbeholder til de tørre genbrugsmaterialer papir (inkl. småt pap/karton), plast, glas og metal og en 2-kammerbeholder på 240 liter til bio/rest. En 3x2-løsning: består af tre 2-kammerbeholdere på 240 liter (Skraldetanterne) til hhv. bio og rest, papir (inkl. småt pap/karton) og plast samt glas og metal. Beholderne havde en 30/70-inddeling, hvor det større rum var til hhv. rest, plast og glas. 43

44 Ved en 4-kammerløsning er den indsamlede mængde udregnet på baggrund af data fra , hvor specielt papirpotentialet var større. Udsortering af Papir har været en udfordring for haveboligerne tilknyttet forsøget med optisk posesortering, da deres gamle beholder til Papir skulle benyttes til farvede poser + Restaffald. Mange borgere har ikke ændret vane og er blevet ved med at lægge Papir løst i beholderen. I en 4-kammerløsning er der plads til større stykker Pap end i de farvede poser. Derfor er det oplagt, at der kan udsorteres mere Pap via en 4-kammersløsning. Med de nævnte forbehold er det rimeligt at antage, at mængden af indsamlet Papir er sammenligneligt for de to indsamlingsløsninger. Mængden af indsamlet Pap er sandsynligvis større ved 4-kammerløsningen. Sammenligner man de to indsamlingsordninger og tager de nævnte forbehold i betragtning, vurderes det, at det er muligt at indsamle samme mængde genanvendelige materialer fra haveboliger via optisk posesortering ift. en 4-kammerløsning. I Herlev Kommune, hvor 4-kammerløsningen har fungeret i mere end 4 år, har man i et notat beskrevet den indsamlede mængde 11. I Tabel 18 vises den indsamlede mængde via 4-kammerløsning fra haveboliger i perioden april 2016 marts I Herlev indsamles der ikke Bioaffald og Pap - derfor indgår disse ikke i opgørelsen fra Herlev. Tabel 18. Indsamlede Fokusmaterialer fra haveboliger. To forskellige indsamlingsløsninger. I kg/husstand/år Optisk posesortering Fraktion Herlev Forsøg i Halsnæs Bioaffald 182 / Metal 6 9 Pap 14 / Papir Plast Glas Ej opgjort 52 I Tabel 18 er det muligt at sammenligne den indsamlede mængde fra haveboliger via optisk posesortering ift. sorteringen via et 4-kammersystem. Her bemærkes det, at der stort set indsamles samme mængde Metal og Plast i begge indsamlingssystemer derimod indsamles der tilsyneladende mere Papir via 4-kammersystemet. Tager man de førnævnte forudsætninger med i betragtningen om indsamlet Papir fra forsøgsordningen, er det forventeligt, at der kan indsamles samme mængde via optisk posesortering. Etageboliger De fleste indsamlingsløsninger for etageboliger indbefatter ofte opsamlingsmateriel til Restaffald og en række beholdere/kuber/nedgravede løsninger til indsamling af forskellige genanvendelige materialer. For forsøget i Halsnæs var der i forvejen kuber til hhv. Glas, Papir og Pap, hvorfor den indsamlede mængde via poser har været beskedne (dette gælder ikke for Glas ), hvilket har begrænset mængden af Pap og Papir indsamlet i pose. I Herlev Kommune har man i 2012 undersøgt affaldet fra to boligblokke, hvor man har undersøgt sortering af Papir, Pap, Glas, Plast og Metal. Borgerne har

45 inden forsøget også kunnet aflevere Glas og Papir. Tabel 19 viser den indsamlede mængde i kg/husstand/år fra hhv. Halsnæs (optisk posesortering) og Herlev. Tabel 19. Indsamlede Fokusmaterialer fra etageboliger. Forskellige indsamlingsløsninger. I kg/husstand/år Optisk posesortering Fraktion Herlev Forsøg i Halsnæs Bioaffald 49 / Metal 3 3 Pap 6 10 Papir Plast 5 6 Tabel 19 viser, hvordan mængden af indsamlet Metal stort set er ens for begge områder. Der indsamles en noget mere Pap og meget mere Papir i Herlev i forhold til Halsnæs. I Halsnæs er den indsamlede mængde fra kuberne ikke medregnet, hvilket gør, at den indsamlede mængde er en del mindre. Havde man medregnet mængden fra kuber, ville den samlede mængde være en del højere. Det er usikkert, hvor meget Papir borgerne fra etageboligområdet i Halsnæs afleverer i kuben, men flere borgere har ved interview tilkendegivet, at de foretrækker at bruge kube, da det er dét, de har for vane. Det vurderes dog, at borgerne i Herlev stadig udsorterer mere Papir end i Halsnæs. 45

46 8. Perspektivering I dette projekt er borgernes udsortering af Fokusmaterialer i affaldet via farvede poser undersøgt. Projektet har i sin gennemgang af resultater taget udgangspunkt i de bedst registrerede data. Gennem forsøgsperioden er der opstået forskellige problematikker, der kan have haft indvirkning på forsøget også på de bedst registrerede målinger. Disse er beskrevet i afsnit 5.4. Det har derfor været nærliggende at bruge de bedste målinger i konklusionen af forsøget, da disse viser, hvor meget det kan forventes, at borgerne som minimum kan udsortere, hvis de nævnte barrierer adresseres. I Tabel 20 vises de bedst opnåede resultater for udsorteringen af de genanvendelige materialer i procent og den gennemsnitlige indsamlede mængde Restaffald og fejlsorterede poser. Tabel 20. Maksimalt indsamlet mængde. Restaffald og fejlsorterede poser. I procent Havebolig Etagebolig Sommerhuse Vægtet gennemsnit Bioaffald Metal Pap Papir Plast Fokusmaterialer, i alt Restaffald Fejl For haveboliger gælder det; at det som minimum er muligt at udsortere 50 % af det indsamlede affald i de farvede poser, hvoraf størstedelen er Bioaffald efterfulgt af Papir og Plast. Der udsorteres mindre Pap og Metal. For etageboliger gælder det; at det som minimum er muligt at udsortere knap en fjerdedel af det indsamlede affald i de farvede poser. Her er det ligeledes Bioaffald, der udgør den største andel af de udsorterede materialer, efterfulgt af Papir. Der udsorteres ca. lige meget Pap og Plast. For sommerhuse, der før forsøget kun fik afhentet Restaffald, har det vist sig muligt at udsortere, hvad der svarer til ca. 25 % af den samlede mængde affald i de farvede poser. Her er det Bioaffald og Papir, som udgør den største andel. Indføres optisk posesortering i hele kommunen, vurderes det på baggrund af data, at 46 % af alt affaldet udsorteres korrekt via de farvede poser. Resultaterne i Tabel 20 vurderes at være relativt beskedne. Det gælder både for gennemsnittet og den maksimalt udsorterede mængde Fokusmaterialer. At udsorteringsprocenten via poser kunne være større skyldes bl.a.: Forsøgsdeltagerne har været klar over, at de efter forsøget skal tilbage til den gamle indsamlingsordning. Derfor har engagementet været mindre og borgerne har ikke følt det nødvendigt at ændre på de allerede etablerede vaner (aflevere Papir løst/ eller i kuber) mm. Ikke alle forsøgsdeltagere har pga. forsøgets midlertidige karakter dedikeret den nødvendige plads til posesortering i hjemmet. At der er en eksisterende indsamlingsordning i Halsnæs, hvor der anvendes poser har gjort, at borgerne har fået udleveret forkert pose / forventet, at de kunne få nye poser som i den gamle indsamlingsordning. 46

47 Kommunikationen har i dette projekt primært handlet om at sortere i poser ikke om, hvad der kan udsorteres fra Restaffald. Der har altså været et større fokus på at få borgerne til at sortere i poser end på at udsortere flere genanvendelige materialer fra Restaffald. Der er således en række punkter, hvor det afprøvede indsamlingssystem med farvede poser er i konflikt med det allerede etablerede system i Halsnæs Kommune. Samtidig forventes det, at hvis man indfører optisk posesortering som permanent løsning i en kommune, vil gamle affaldsvaner fortage sig, og flere borgere vil dedikere opsamlingsplads i hjemmet. Det forventes således, at ved indførsel af optisk posesortering i Halsnæs Kommune vil den reelle indsamlingseffektivitet være bedre end den registrerede indsamlingseffektivitet i forsøget. Kontrol med poser Udruller man ordningen med farvede poser i hele Halsnæs Kommune, vil både haveboliger og sommerhuse kun have én beholder stående i indkørslen. Dette gør det let at etablere en kontrolinstans, der kan kontrollere borgernes brug af poser. Det vil fx være en relativ simpel og hurtig opgave for renovatøren at vurdere præcist, hvem der sorterer, og hvem der ikke sorterer. Dette giver mulighed for en effektiv og målrettet kommunikation til de borgere, der ikke sorterer. En konsekvens af manglende sortering kunne fx være en sanktion i form af manglende afhentning. Sådan en sanktion kunne iværksættes fx efter tre advarsler. I fokusgruppeinterviewet med en borger fra haveboligområdet nævntes, hvordan borgeren meget hurtigt holdt op med at smide Andet affald (primært Pap ) i sin beholder til Papir, da renovatøren ikke tømte den pga. fejlsorteringer. Det var en meget effektiv måde til, at få os til at sortere bedre. [under den gamle ordning]. Deltagerne i fokusgruppen var enige om, at det var en udmærket måde at sanktionere på. Det vurderes, at en påmindelse til borgerne om, at de skal sortere i poser evt. efterfulgt af sanktioner, (hvis de ikke sorterer), øger indsamlingen af Fokusmaterialer markant. Sidste ord Der er i rapporten peget på en række udfordringer, som har påvirket borgernes sortering. Det formodes, at kommer man disse udfordringer til livs, hjælper borgerne med at komme i gang med at sortere og bruge posesortering som en identitetsmarkør i Halsnæs Kommune, kan indsamlingen af genanvendelige materialer komme på højde med og endda overstige, hvad der indsamles via andre indsamlingssystemer rundt om i landet. 47

48 Bilag A OpNord Økonomi og miljøvurdering af optisk posesortering Halsnæs Forsyning har tidligere sammen med Gribskov og Frederikssund Kommuner fået tilskud fra Kommunepuljen til at vurdere det økonomiske aspekt i en affaldsordning baseret på optisk posesortering. Projektet var oprindelig designet til at undersøge etablering af et optisk sorteringsanlæg samt implementering af indsamling af flere fraktioner i én beholder fra sommerhusområder, hvor pladsforhold, køre- og adgangsveje udgør en særlig udfordring for indsamling af affald. Resultatet af de økonomiske vurderinger viste, at det ikke alene var en attraktiv løsning i forhold til sommerhusområder men også i forhold til haveboliger og etageboliger. Beregninger fra det tidligere projekt viste, at et posesorteringssystem med 4 eller 6 fraktioner med stor sandsynlighed ikke er dyrere for de tre kommuner end den gennemsnitlige nuværende situation. I forhold til omkostningerne i dag vurderedes det, at de samlede omkostninger for et system med optisk posesortering med 4 poser vil øge omkostningerne lidt og et system med 6 poser vil have omtrent de samme omkostninger. De øgede omkostninger, som er forbundet med afskrivning, forrentning og drift af det optiske sorteringsanlæg, opvejes stort set af de reducerede omkostninger til tømning samt indkøb af materiel. Indgår der flere end de tre kommuner i en fælles løsning, vil et system med optisk posesortering tendere til at blive endnu billigere end det nuværende system. I det tidligere projekt vurderedes det, at indførelse af et affaldssystem med optisk pose sortering øger mængden af indsamlede genanvendelige materialer betragteligt. Dette sker især, fordi sommerhuse også får mulighed for at sortere bioaffald til genanvendelse, og fordi papirindsamling omlægges til en henteordning i stedet for en bringeordning for alle husstande (med 6-posesystemet). Med andre ord konkluderer det tidligere projekt, at en affaldsløsning baseret på optisk sortering ikke kun er økonomisk attraktiv, men også fordelagtig ift. at indsamle de genanvendelige materialer sammenlignet med de nuværende affaldsløsninger. 48

49 Bilag B Varslingsbrev Informationsmateriale mm. Sorteringsvejledning 49

50 50

51 51

52 Faktaark om affaldssortering i farvede poser, 6 typer affald Til internt brug hos Kundeservice, medarbejdere på genbrugspladserne etc. Skal suppleres af et komplet sæt af informationsmaterialer. Her får du svar på store og små spørgsmål i forbindelse med forsøg med affaldssortering i 6 fraktioner i farvede poser i Halsnæs Kommune. Hvorfor forsøg med sortering i 6 fraktioner i farvede poser. Vi skal alle vende os til at sortere affald i genanvendelige ressourcer, da der i fremtiden bliver mangel på nogle materialer og brug og smid væk kulturen belaster vores klima for meget. I dag har EU sat et mål om 50 % genanvendelse af husholdningsaffald i 2022, dette mål er der diskussion om at det skal hæves til % i Med andre ord skal vi som kommune gøre nogen ting for at vores borgere kan få hjælp til at sortere deres affald lidt bedre. I kommunens affaldsregulativ står der at alle borgere skal sortere de genanvendelige ting ud af affaldet, men det bliver ikke gjort nok hvis ikke vi hjælper til med at gøre det nemmere. Dette forsøg skal vise om borgerne syntes det bliver nemmere at gøre det rigtige, på en måde som ikke koster mere end den affaldshåndtering vi har i dag. Hvad er optisk sortering? Optisk pose- eller affaldssortering betyder, at borgerne skal sortere deres affald i farvede poser. For eksempel skal metal i den grå pose, plast i den orange, papir i den blå, pap i den gule og madaffald i den grønne pose. Når affaldet er sorteret i poserne, binder man knude på hver enkelt pose og smider dem alle ud i den samme skraldespand. Når skraldebilen har tømt skraldespanden, køres poserne til et optisk sorteringsanlæg i Sverige. Her bliver poserne sorteret, så alle de grå poser med metal havner i én container, de blå poser med papir i en anden container og så videre. Hvad er fordelene ved optisk sortering? Halsnæs Forsyning og Halsnæs Kommune ønsker at afsøge mulighederne for at lade borgerne kildesortere husholdningsaffaldet i flere fraktioner uden at dette kræver opstilling af flere beholdere til opsamling af restaffald og udsorterede fraktioner. Indsamling af flere fraktioner (i hver sin farvede pose) i samme beholder kombineret med efterfølgende central, optisk sortering efter posefarve vurderes at være en attraktiv og fordelagtig løsning, især i sommerhusområder og ude på landet, hvor vi ikke i dag har indsamling af genanvendelige fraktioner ved hustanden. Hvorfor køres affaldet til Sverige? Der findes ikke tilsvarende sorteringsanlæg i Danmark, hvor man ved hjælp af optisk sortering kan sortere affaldet efter posens farve. Kommer der er et sorteringsanlæg til optisk sortering i Danmark? Inden man etablerer et anlæg til optisk sortering i Danmark, ønsker Halsnæs Forsyning/Halsnæs Kommune at afprøve optisk sortering i et forsøgsprojekt. Resultaterne 52

53 Skilt Klistermærker 53