DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. september / Lise Gerd Pedersen STANDARDISERING 2013 BILAG 1: FORGRENINGER Guldalderen Hedehusene EAN Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 1 af 35 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING FORSLAG TIL STANDARDER Definition Identifikation Typeangivelse Delt Tracé og veje med midterrabat Rundkørsler Ramper Stier Selvstændige stier i eget tracé Stier i eget tracé, som administrativt hører til en vej Stier langs vej Kantbaner, som anvendes til stiformål (Cykelbane) Pladser Forslag ifm. kommende revision af vej- og trafikteknisk ordbog Forgrening / vejdel / sidevej Reference- og systemlinjer Kørebane Forslag til videre arbejde KORTLÆGNING Definition og identifikation Vej- og trafikteknisk ordbog CVF fælles for vejforvaltningssystemerne CPR-veje RoSy vejman.dk OIO standard (2008) Typeangivelse Administrativ vejdelstype i vejman.dk Europæisk standard: INSPIRE... 17

3 2 af Delt Tracé og veje med midterrabat Delt tracé mv. i RoSy Delt tracé mv. i vejman.dk Delt tracé mv. i FOT Lukkede forgreninger Lukkede forgreninger i vejman.dk Lukkede forgreninger i RoSy Rundkørsler Rundkørsler i RoSy Rundkørsler i vejman.dk Rundkørsler i NVDB, Sverige Rundkørsler i NVDB, Norge Ramper Ramper i RoSy Ramper i vejman.dk Ramper i FOT Ramper i NVDB, Sverige Stier Stier i FOT Stier i vejman.dk Pladser Definitioner i Vej- og trafikteknisk ordbog Pladser i FOT Pladser i CVF Pladser i INSPIRE Pladser i Rosy Pladser i vejman.dk Stedfæstelse af uheld på pladser OVERVEJELSER Definition: Hvad er en forgrening? Identifikation af en forgrening Geometri på forskellige niveauer... 30

4 3 af Rundkørsler Problemstillinger i nuværende fremgangsmåder Geometri i fm. ramper Overvejelser i fm. implementering Forgreningstype Forgreningstype = Fiktiv Forgreningstype = Sti (i tværprofil) ForgreningsID Geometri for vejtracé Geometri for ramper... 35

5 4 af 35 1 INDLEDNING Vejdirektoratet har taget initiativ til et standardiseringsarbejde inden for vejsektoren. I den forbindelse er defineret et antal delprojekter. Nærværende delprojekt 3 har titlen Forgreninger og serviceområder, og det beskrives således: Standard om definition og anvendelse af forgreninger og nummereringen af disse. En gruppe under Vejdirektoratet har tidligere arbejdet med en fælles dansk standard for identifikation af forgreninger. Den forventede leverance er: Standard for forgreninger og nummerering af disse. Bemærk, at ordet forgreninger i delprojektdefinitionen og denne rapport er anvendt i den betydning, som er beskrevet i CVF-vejledningen (og som i Vej- og trafikteknisk ordbog bedst dækkes af begrebet vejdel ). Forgrening i Vej- og trafikteknisk ordbog dækker over noget andet. Dette uddybes senere. Dette notat er afrapportering af det nævnte delprojekt. Notatet er opdelt i tre hovedafsnit: 1. Første del beskriver de standarder, som delprojektet anbefaler. 2. Anden del dokumenterer den information, som er blevet kortlagt i projektet. 3. Tredje del redegør for de overvejelser, som ligger til grund for anbefalingerne. Der er afholdt tre workshops i en projektgruppe, bestående af: Klaus Verner Nielsen, Grontmij Bjarne Bak, Gentofte Kommune Henrik Bering, VD Driftskoordinering Flemming Pedersen, VD Forretnings-IT (CVF-systemet) Helge Nielsen, VD Plan og Trafik (samt FOT specifikationsforum) Nils Holm, VD standardiseringsprojektet Lise Gerd Pedersen, VD Forretnings-IT (VD standardiseringsprojektet / vejman.dk) Dette delprojekt tager udgangspunkt i, at der allerede foreligger enighed om en fælles løsning på problematikken med selve vejreferencesystemet, således som beskrevet i et separat notat 1, vedtaget i SIGI 2 den 6. februar I dette delprojekt tages der derfor udgangspunkt i, at der foreligger eller kan etableres referencelinjer, baseret på FOT-vejmidter og/eller ekstra indlagte FOT-systemlinjer. Disse referencelinjer er karakteriseret ved, at når de er oprettet, ændres eller nedlægges de aldrig. Delprojektet tager også udgangspunkt i et ønske om at bevare så meget som muligt af den investering, som allerede er foretaget med hensyn til udvikling af vejforvaltningssystemer og registrering af vejnettet. Gennemførelse af de foreslåede standarder kræver dog mindre tilpasninger af vejforvaltningssystemerne, og dette beskrives kvalitativt i rapportens afsnit med overvejelser. Der er endnu ikke gjort forsøg på at estimere de dermed forbundne omkostninger. 1 Vejdirektoratet 13/ : Vejreferencemodellen en national standard for stedfæstelse af vejdata. 20for%20vejdata.pdf 2 Samordningsudvalget vedrørende Infrastruktur for geografisk information,

6 5 af 35 Standardiseringsprojektet kan ikke pålægge systemleverandører og vejmyndigheder at følge den foreslåede standard. Men det er håbet, at såvel leverandører af vejforvaltningssystemer som vejmyndigheder så vidt muligt vil understøtte og anvende den, især ved nyregistreringer og løbende ajourføringer. Standardiseringsprojektet kan heller ikke pålægge vejmyndighederne krav om registrering af fx stier og pladser, ud over hvad der allerede i dag er fastlagt ved bekendtgørelse 3. Men standarden er en anbefaling af, hvordan man med fordel kan registrere sådanne elementer. Hvis vejsektoren slutter op om de anbefalede standarder, vil vi med tiden kunne opnå en større grad af homogenitet i registreringen af det danske vejnet. 3

7 6 af 35 2 FORSLAG TIL STANDARDER Dette afsnit indeholder forslag til standarder vedr. forgreninger. Motivationerne er ikke medtaget her, men findes i de efterfølgende afsnit med baggrundsmateriale i form af kortlægning og overvejelser. 2.1 DEFINITION Forgrening defineres som: Trafikteknisk udtryk for en del af en administrativ vej med særskilt systemlinje. Vejens hovedforløb ( stammen ) medregnes også til vejens forgreninger. En forgrening kan grafisk repræsenteres med en ubrudt polylinje. En administrativ vej består således af en eller flere forgreninger. Opdeling i flere forgreninger anvendes, hvor forskellige dele af vejen forløber så langt fra hinanden, at det af hensyn til muligheden for entydig stedfæstelse langs vejen er nødvendigt at forsyne det administrative vejnummer med flere systemlinjer og særskilt kilometrering/stationering. Forgreningen udgør det basale referenceobjekt i et vejforvaltningssystem, således at et punkt på vejnettet kan entydigt stedfæstes ved lineær reference med angivelse af vejens administrative nummer, identifikation for forgreningen samt en kilometrering/stationering, der vokser fra forgreningens startpunkt. Kilometrering/stationering for forgreningens startpunkt er ikke nødvendigvis 0. Ved administrativ vej forstås i denne rapport en vej, som administreres af stat eller kommune i henhold til lovgivningen om hhv. offentlige og private veje. Flere forgreninger anvendes fx, hvor den administrative vej ud over hovedforløbet/stamvejen også omfatter sideveje, ramper, delt tracé, parallelbaner o.l., eller hvor hovedforløbet/stamvejen er sektioneret, fx i forbindelse med forsatte kryds. En administrativ vej, som kun består af et ubrudt hovedforløb/stamvej, har kun en forgrening. En forgrening karakteriseres på ethvert sted med en og kun en forgreningstype. Denne behøver ikke at være konstant i hele forgreningens længde. Fx kan en forgrening være karakteriseret som frakørselsrampe på den første del, som serviceområde på den midterste del og som tilkørselsrampe på den sidste del. Forgreningstypen kan anvendes til at markere hele eller dele af forgreninger som fiktive. Hermed menes, at forgreningen repræsenterer vejens overordnede tracé (kaldet vejtracé) på en vej med adskilte og separat registrerede kørebaner. Forgreningstypen kan også anvendes til at markere, at hele eller dele af forgreninger repræsenterer elementer, som desuden er registreret i en vejs tværprofil (fx cykelbaner). 2.2 IDENTIFIKATION En forgrening identificeres ved vejens administrative nummer samt en forgreningsid, der en tekststreng med maximalt 12 karakterer. ForgreningsID kan opbygges valgfrit efter vejmyndighedernes behov, så længe den er entydig inden for den enkelte vej.

8 7 af 35 Hvis en administrativ vej har flere vejmyndigheder (fx fordi den løber gennem flere kommuner), skal vejmyndighederne ved indbyrdes aftaler sørge for, at de ikke anvender samme forgreningsid til samme vej. Medmindre vejmyndighederne anvender samme vejforvaltningssystem, vil et utilsigtet genbrug af forgreningsid først blive afsløret maskinelt ved forsøg på at indlæse overlappende vejstrækninger i CVF. Attributten vejdel kan fortsat anvendes som en kort identifikation af en forgrening, forudsat at det med kilometreringen sikres, at stedfæstelser er entydige. Såfremt vejdel anvendes, kan et entydigt forgreningsid maskinelt dannes ved at sammensætte vejdel og startkilometrering, fx 21a-103/0400. En administrativ stedfæstelse kan sammensættes på en af følgende to måder: administrativt vejnummer + forgreningsid + stationering/kilometrering administrativt vejnummer + vejdel + kilometrering Informationer, som evt. indbygges i de brugervendte nøgler vejdel og forgreningsid, skal tillige registreres i separate, standardiserede attributter mhp. dataudveksling. 2.3 TYPEANGIVELSE En forgrening kan karakteriseres ved en af følgende typeangivelser: Type Fiktiv Hovedforløb Sidevej Kørebane Rundkørsel Parallelbane Rampe frakørsel Rampe tilkørsel Shunt Serviceområde Sti (del af vej) Sti (i tværprofil) Cykelbane Plads Beskrivelse Vejtracé, men ingen kørebane. Denne værdi kan fx anvendes til at føre referencesystemet for hovedforløbet af en vej igennem midterøer eller andre huller i vejen. at repræsentere den overordnede vejtracé på strækninger, hvor kørebanerne er registreret med selvstændig systemlinje, fx pga. midterrabat Vejtracé, som samtidig repræsenterer én kørebane, for vejens hovedforløb Vejtracé, som samtidig repræsenterer én kørebane, for sidevej i boligkvarter Tracé for kørebane (forskellig fra vejtracé) på veje med adskilte kørebaner tilhørende samme vej. Tracé for rundkørsel Tracé for parallelbane Tracé for rampe (frakørsel) Tracé for rampe (tilkørsel) Tracé for shunt Tracé for kørespor på serviceområde Tracé for sti, der administrativt regnes med til en vej, men som har egen tracé og ikke er registreret i vejens tværprofil Ekstra tracé for sti, som tillige er registreret i vejens tværprofil Ekstra tracé for kantbane, som anvendes til stiformål Forgrening, som symboliserer en plads. Vejbredden multipliceret med forgreningens længde udgør pladsens areal.

9 8 af 35 Selvstændige stier i eget tracé registreres med eget administrativt vejnummer, og stiens evt. forgreninger kan derfor have alle de nævnte typer. Typisk vil en sti i eget tracé have typen Hovedforløb. 2.4 DELT TRACÉ OG VEJE MED MIDTERRABAT På vejforløb med adskilte og individuelt tracérede kørebaner tilhørende samme vej, oprettes en forgrening for hver kørebane. Disse tildeles forgreningstyperne Kørebane. Desuden etableres en forgrening for vejforløbets overordnede tracé denne tildeles forgreningstypen Fiktiv. Veje med midterrabat kan registreres som veje med delt tracé (adskilte kørebaner). 2.5 RUNDKØRSLER Rundkørsler registreres som forgreninger med egen tracé og forgreningstypen Rundkørsel. En rundkørsel kan evt. opdeles i flere forgreninger. Rundkørslen kan oprettes som en selvstændig vej med eget administrativt vejnummer og evt. forgreninger oprettes som en eller flere forgreninger, der tillægges den mest betydende af de veje, rundkørslen forbinder oprettes som et antal forgreninger, der hver især tillægges en af de veje, rundkørslen forbinder. Forgreningerne, der repræsenterer vejtracé for de veje, rundkørslen forbinder, kan forsættes ubrudt gennem rundkørslens midterø. Dog markeres relevante dele af forgreningerne med forgreningstypen Fiktiv. I figur 1 er vist, hvordan vejtracéerne er trukket igennem eller forlænget ind til centrum af midterøen. Der er vist nummerering af forgreninger for vejen, der går fra venstre mod højre (de røde og blå forgreninger). Figur 1: Vejtracé gennem rundkørsler 2.6 RAMPER Ramper oprettes som forgreninger med relevant forgreningstype (se definition af denne).

10 9 af 35 Rampens geometri udformes, så den slutter topografisk til såvel forgreningen, der repræsenterer vejtracéen samt de evt. forgreninger, der repræsenterer kørebaner ved delt tracé. Tilslutningspunktet skal være ud for det punkt, hvor ændringen i vejens tværsnit indtræder. Se figur 2. Figur 2: Tracé for rampetilslutninger 2.7 STIER Stier findes i forskellige udformninger, fx Selvstændige stier i eget tracé Stier i eget tracé, som administrativt hører til en vej Stier langs vej (adskilt ved en rabat eller kantsten) Kantbaner, som anvendes til stiformål (Cykelbaner) Der henvises til standardiseringsprojektets bilag 2 for så vidt angår de præcise stityper og registrering af stiers anvendelse af forskellige grupper af trafikanter (cyklister, gående, ridende osv.) Selvstændige stier i eget tracé registreres med eget administrativt vejnummer og med alle de registreringsmuligheder, som også gælder for veje. Der kan oprettes forgreninger til selvstændige stier i eget tracé, og alle forgreningstyper kan anvendes Stier i eget tracé, som administrativt hører til en vej registreres som forgreninger til den pågældende vej. Forgreningstypen er Sti (del af vej). Sådanne stier registreres ikke i vejens tværprofil Stier langs vej registreres typisk i vejens tværprofil som selvstændige tværprofilelementer. Hvis det ønskes, kan man tillige registrere dem som selvstændige forgreninger med typen Sti (i tværprofil). En sådan registrering kan anvendes til at vise stier på kort samt til ruteplanlægning på stier Kantbaner, som anvendes til stiformål (Cykelbane) registreres typisk i vejens tværprofil som dele af kørebanen. Hvis det ønskes, kan man tillige registrere dem som selvstændige forgreninger med typen Cykelbane. En sådan registrering kan anvendes til at vise stier på kort samt til ruteplanlægning på stier.

11 10 af PLADSER Pladser kan registreres på én af følgende måder: Som en forgrening med forgreningstypen Plads. Vejbredden kan registreres med en (fiktiv) værdi, som vejmyndigheden beregner som pladsens areal / forgreningens længde. Forgreningens tracé vælges, så den symboliserer pladsens beliggenhed bedst muligt på et kort. Der registreres ikke geometri for pladsens omkreds. Som et serviceområde med en digitaliseret polygon, der viser pladsens omkreds. Serviceområdet tildeles en selvstændig identifikation og stedfæstes desuden til punkter på en eller flere forgreninger. Evt. kan man oprette en forgrening af typen fiktiv, hvortil serviceområdet stedfæstes. Serviceområdet karakteriseres med én af følgende typer: o Rasteplads (jf. INSPIRE) o Parkeringsplads (jf. INSPIRE) o Betalingsanlæg (jf. INSPIRE) o Busholdeplads (jf. INSPIRE) o Samkøringsanlæg o Satellit regnvandsbassin o Torveplads Som en kombination af en forgrening med forgreningstypen Fiktiv samt et serviceområde, stedfæstet hertil. I dette tilfælde kan der stedfæstes til serviceområdet både ved en direkte henvisning hertil samt ved en stedfæstelse til den fiktive forgrening. 2.9 FORSLAG IFM. KOMMENDE REVISION AF VEJ- OG TRAFIKTEKNISK ORDBOG Følgende forslag til ændringer og tilføjelser viderebringes som resultat af dette delprojekt til Vejregelrådet, som forvalter Vej- og trafikteknisk ordbog: Forgrening / vejdel / sidevej Nuværende definition af forgrening : Vejknudepunkt i ét plan, hvor en ensrettet kørebane opspaltes i to ensrettede kørebaner. Det foreslås, at der tilføjes en ny definition af forgrening, jf definitionen på side 5 i denne rapport. Enten opdeles definitionen i en (a) og (b) definition (i lighed med andre definitioner, fx rampe ). Eller også omdøbes den nuværende term forgrening til forgreninspunkt og den nuværende definition overføres hertil Definitionen af vejdel udvides med henvisning til den ny betydning af forgrening. Ordene er ikke synonymer, idet Vejdirektoratet anvender vejdel som en samlebetegnelse for en vejs forgreninger med samme forgreningstype. Der tilføjes en ny definition: Sidevej: Forgrening til en vej i boligkvarter Reference- og systemlinjer Såfremt den ny nationale vejreferencemodel gennemføres, indføres følgende definitioner: Referencelinje GST vedligeholder et sæt referencelinjer, baseret på FOT-vejmidter / FOTsystemlinjer. Opdelingen i referencelinjer følger ikke nødvendigvis opdelingen i administrative veje. En referencelinje har en unik, persistent nøgle og nedlægges al-

12 11 af 35 Systemlinje drig. Vejmyndighederne skal foretage en mapning af administrative referencer op imod referencelinjerne mhp. udveksling af data. Se også systemlinje. En ubrudt polylinje, som repræsenterer en forgrening. En systemlinje består af en eller flere (dele af) referencelinjer i det nationale vejreferencesystem Kørebane Af den nuværende definition fremgår ikke, om en vej med midterrabat har én eller flere kørebaner. Det foreslås, at det tydeliggøres, at der er tale om to kørebaner FORSLAG TIL VIDERE ARBEJDE Det anbefales, at der udarbejdes registreringsvejledninger, som med en fyldig eksempelsamling illustrerer, hvorledes forskellige vejudformninger bør registreres. Eksempler på sådanne svenske og norske vejledninger kan ses her: Sverige: Norge: Nasjonalt+vegreferansesystem.pdf Registreringsvejledningerne bør have sammenhæng til vejreglernes beskrivelser af udformning af vejanlæg.

13 12 af 35 3 KORTLÆGNING Dette afsnit dokumenterer den foretagne kortlægning af eksisterende forhold i fm. forgreninger. 3.1 DEFINITION OG IDENTIFIKATION Vej- og trafikteknisk ordbog I Vej- og trafikteknisk ordbog findes følgende definitioner: Forgrening: Vejknudepunkt i ét plan, hvor en ensrettet kørebane opspaltes i to ensrettede kørebaner. Vejdel: Trafikteknisk udtryk for en del af en vej, hvor forskellige dele af vejen forløber så langt fra hinanden, at det af hensyn til muligheden for en entydig stedfæstelse langs vejen har været nødvendigt at forsyne det administrative vejnummer med en ekstra identifikation og særskilt kilometrering. Vejgren: Trafikteknisk udtryk for en kortere vejstrækning (a), der fører trafik ind imod eller bort fra et vejknudepunkts midte. Vejknudepunkt: Vejanlæg, hvori to eller flere veje forbindes med hinanden. Knudepunktet kan være i 1, 2 eller flere planer. Sidevej er ikke defineret i vej- og trafikteknisk ordbog, men anvendes ofte af kommunerne i samme betydning som vejdel CVF fælles for vejforvaltningssystemerne I CVF-vejledningen er forgreninger anvendt som samlebegreb for vejdel og sidevej, og er forklaret således: Til en bestemt vej eller sti henregnes typisk forgreninger og mindre fysiske udvidelser, der kan opfattes som en del af vejen eller stien. Formålet med forgreningerne er entydigt at kunne identificere og stedfæste et punkt eller en strækning. Hvis punkter på forgreningen er fysisk langt fra selve vejen eller stien kan man ikke stedfæste disse punkter nøjagtigt ved at anvende vejens stedfæstelsessystem. Forgreningen får en ekstra identifikation og sin egen stedfæstelse (kilometrering eller stationering). Forgreninger til en vej omfatter blandt andet: - og frakørselsveje boligkvarter. Disse forgreninger betegnes i nogle systemer som vejdele og i andre systemer som sideveje.

14 13 af 35 Forgreninger til stier skal behandles analogt med forgreninger til veje. Der er ingen fælles standard for anvendelse af forgreninger eller nummereringen af disse. De forskellige vejforvaltningssystemer anbefaler forskellige metoder til nummerering af forgreninger Nummereringen af forgreninger indgår ikke i det entydige administrative vej- og stinummer. CVF systemet sikrer, at det 7-cifrede administrative vejnummer er entydigt. I praksis sker dette ved, at den enkelte vejmyndighed tildeles en nummerserie at vælge fra. Der er ikke en lignende administration af forgreningsnumre. Dog fanger CVF ved import hvis nye strækninger overlapper med eksisterende CPR-veje Kommunerne tildeler vejnavne og vedligeholder vejkoder og -navne i CPR-registret. I forbindelse med etableringen af grunddata på adresseområdet, overgår dette vejregister til MBBL som en del af BBR-registret. CPR-vejnavne kan tildeles en vej med sideveje. Sidevejsopdeling anvendes ikke, og der findes derfor ikke et lineært objekt, som man kan kilometrere / stationere i forhold til. Hvis man skal præcisere et sted på en CPR-vej, kan det til en vis grad ske ved angivelse af husnumre eller husnummerintervaller. I figur 3 er vist et eksempel på en CPR-vej (Søparken, Svogerslev, Roskilde). Alt det med lilla markerede indgår i CPR-vejen RoSy RoSy anvender det 7-cifrede administrative vejnummer. Hvis der ikke er forgreninger (ud over hovedforløbet), anvendes forgreningsid ikke. Hvis der er forgreninger, identificeres de med det 7-cifrede administrative vejnummer, efterfulgt af punktum og et op til 12 karakterer langt forgreningsid (som også kan indeholde bogstaver og punktummer). Der anvendes nogle steder en systematik til opbygning af forgreningsid, således at en forgrening til venstre får et efterstillet.1, og en forgrening til højre får et efterstillet.2. I figur 4 vises igen Søparken i Svogerslev. ForgreningsID er vist med rød skrift. Der stationeres på hver forgrening med udgangspunkt i 0. Hvis der er hul i en forgrening (fx på grund af, at man har ombygget et kryds til en rundkørsel), findes der blot ikke data for den pågældende strækning. Figur 3: CPR-vej Figur 4: CVF-vej med nummerering af forgreninger

15 14 af 35 Hvis hovedforløbet af en vej er opdelt i flere, adskilte delstrækninger, fx på grund af forsatte 4 kryds, rundkørsler eller skift i vejnavne, oprettes forgreninger med forskellige forgreningsnumre til hovedforløbet. I forsatte kryds repræsenteres den vej, der brydes med én forgrening, hvis afstanden mellem de to kryds er under 20m. Hvis afstanden er over denne grænse, betragtes det som to forgreninger vejman.dk I vejman.dk findes feltet vejdel, som anvendes lidt forskelligt af Vejdirektoratet og kommunerne. For stats- og tidligere amtsveje anvendes pr. konvention følgende vejdelsnumre: Vejdelsnummer 0 Hovedforløb 1 Delt tracé højre side 2 Delt tracé, venstre side 3 Frakørsel, højre side 4 Frakørsel, venstre side 5 Tilkørsel, højre side 6 Tilkørsel, venstre side 7 Øvrige dele, højre side 8 Øvrige dele, venstre side 11 Større sideanlæg, højre side 12 Større sideanlæg, venstre side 13 Mindre sideanlæg, højre side 14 Mindre sideanlæg, venstre side 21 Sti langs vej, højre side 22 Sti langs vej, venstre side Anvendelsen af disse vejdelsnumre er ikke stringent. Fx kan der være tilføjet et litra for at undgå, at to vejdele af samme type har samme kilometrering. Feltet kan derfor ikke umiddelbart anvendes til statistik eller søgninger. En statsvej med to rundkørsler være typisk være repræsenteret i vejman.dk som vist i figur 5: Vejdel 2 Vejdel 2 Vejdel 0 Vejdel 0 Vejdel 0 Vejdel 1 Vejdel 1 Figur 5: Aktuel nummerering af vejdele på statsveje og tidl. amtsveje 4 Ved et forsat kryds forstås fx et logisk 4-benet kryds, som af sikkerhedsmæssige årsager er udført som to nærtliggende T-kryds. Ved forsætningen opstår der et hul i den vej, der ikke udgør overliggeren i T-krydsene.

16 15 af 35 Som det ses, findes der flere vejdele 0, 1 og 2 for samme vej eller man kan anskue det som, at der kun findes én af hver af vejdelene 0, 1 og 2, men at de er sektionerede (med huller i kilometreringen). Kilometreringerne kan aldrig være de samme på de respektive vejdele med samme nummer. Kommunerne anvender vejdelsfeltet forskelligt, fx lige hhv. ulige numre til at angive vejside, og mulighed for via navngivning at angive en underopdeling (sidevej på sidevej). I de fleste kommuner tildeles sidevejsnumrene, så de er ikke-sektionerede og entydige inden for det 7-cifrede administrative vejnummer OIO standard (2008) OIO-komiteen godkendte den 21. februar et antal kernekomponenter vedr. det administrative vejnummer på veje. Herunder AdministrativVejForgrening, som beskrives således: Vejforgreningerne beskriver en strukturering af en vej. F.eks. motorvejsramper, rundkørsler, sideveje til en boligvej eller p-pladser knyttet til en vej. I Dokumentationsguide for administrativt vejnummer defineredes endvidere følgende attributter: Element navn RoadBranchIdentifier Dansk label og definition ForgreningsId 3 cifre Eksempel 001 er den første vejforgrening, der oprettes. Det kan f.eks. være en motorvejsrampe. Det kan være en sidevej til en boligvej. Den næste sidevej, der oprettes hedder 002 uanset om den ligger på højre eller venstre side af vejen. Hovedforløbet af en vej skal også nummereres for at sikre hierarkiet af objekterne i forhold til sammenstillingen med geografien. Bemærkning 3-cifret løbenummer inden for den enkelte administrative vej (gældende for veje og stier), som ikke er informationsbærende i noget system. Nummeret for vejforgreningen er unikt, når det sammenstilles med det administrative vejnummer. Et nummer på mindre end 3 cifre suppleres med et eller flere foranstillede 0 er. RoadBranch- Code Forgreningstype Vejens hovedforløb, F.eks. en sidevej, en tilkørselsrampe, en frakørselsrampe, delt vejtracé, sideanlæg, parkeringsplads m.fl. I de forskellige vejforvaltningssystemer på det danske marked er der anvendt en række forskellige betegnelser. Alle betegnelser er lovlige. Men f.eks. ved sammenlægning af data fra forskellige systemer, skal det påses at data med samme betegnelse og forskellig betydning ikke lægges sammen uden en faglig vurdering. Forgreningstype er gældende for veje og stier. Datatypen er en string 5

17 16 af 35 RoadHistoricBranchCode RoadBranch- DecriptionText Historisk nøgle Beskrivelse Mulighed for at sikre forståelsesmæssig sammenhæng imellem hidtidige og fremtidige betegnelser. Beskrivelse af vejforløbet med tekst. F.eks. P-PL APOTEKER- TORV. FRA KOMV BA- NEGÅRDSVEJ MOD ØST TIL MATR. NR 2 E, GRINDSTED, AFGRÆNSET MOD SYD AF KOMV BORGERGADE OG MOD NORD AF MATR. NR. 2 BP, GRINDSTED. 10 PAR- KERINGSBÅSE. Ikke obligatorisk. Feltet giver mulighed for at anføre hidtidige informationsbærende nøgler som historiske nøgler i en selvvalgt periode som huskehjælp til fagfolk. Det kan både være text og numre af forskellig længde. Der anføres oplysninger om vejforløbet beskrevet som tekst som supplement til nummerering og vejstrækningsangivelse. Der er ingen begrænsning på længden af teksten. Iflg. OIO standarden kan en forgrening karakteriseres ved det 7-cifrede administrative vejnummer (kendt fra CVF) + en forgreningsid (et trecifret nummer, unikt inden for et administrativt vejnummer). Bemærk, at der ikke er angivet noget standardiseret værdisæt under Forgreningstype. Det er et tekstfelt, hvor man frit kan skrive, hvad man vil. OIO standarden blev godkendt af OIO komiteen, men den er aldrig officielt godkendt af parterne, ud over til brug for udveksling af data. Nummereringsprincippet er aldrig implementeret i nogen systemer, og standarden har ikke haft nogen praktisk betydning. 3.2 TYPEANGIVELSE Administrativ vejdelstype i vejman.dk VD har i 2012 indført et nyt felt, Administrativ vejdelstype, med følgende værdisæt: Delt tracé Normalt Parallelbane Rampe frakørsel Rampe fælles Rampe tilkørsel Rundkørsel Shunt Sideanlæg Sti Sidevej Sidevej til sidevej

18 17 af 35 Formålet hermed er at gøre VD i stand til at foretage udtræk og statistik på de forskellige vejdelstyper, uafhængigt af indholdet af vejdelsnummeret (der som tidligere nævnt ikke er stringent). Det har endnu ikke været drøftet med kommunerne, om de ønsker at anvende det nye felt Europæisk standard: INSPIRE Figur 6: INSPIRE Data Specifications for Transport Networks, v. 3.1 Figur 6 stammer fra INSPIRE Data Specifications for Transport Networks, v , og illustrerer de centrale begreber i INSPIRE datamodellen for transportnetværk. De centrale begreber er med hensyn til veje defineret som vist i nedenstående skema: TransportLinkSet (Road) TransportLinkSequence (RoadLinkSequence) TransportLink (RoadLink) A collection of road link sequences and/or individual road links that are characterized by one or more thematic identifiers and/or properties. A linear spatial object, composed of an ordered collection of road links, which represents a continuous path in a road network without any branches. The element has a defined beginning and end and every position on the road linksequence is identifiable with one single parameter such as length. It describes an element of the road network, characterized by one or more thematic identifiers and/or properties A linear spatial object that describes the geometry and connectivity of a road network between two points in the network. Road links can represent paths, bicycle roads, single carriageways, multiple carriageway roads and even fictitious trajectories across traffic squares 6

19 18 af 35 Den grundlæggende model gør ikke forskel på vejens hovedforløb og andre typer forgreninger (fx ramper, rundkørsler osv.). En vej består af et antal RoadLinkSequences (som i den foreslåede nye nationale vejreferencemodel modsvares af referencelinjer, identificeret ved nøglen v-ref ). Stedfæstelse sker ved hjælp af positionering på RoadLinks eller RoadLinkSequences ved hjælp af offset. Det er muligt at anføre en karakteristik af vejens fysiske udformning som egenskabsdata (transportproperty). Værdisættet for egenskaben FormOfWayValue er pt. (bl.a. hentet fra GDF / Euroroads): INSPIRE Værdi INSPIRE definition Dansk begreb? bicycleroad Road where bicycles are the only vehicles Cykelsti (i eget tracé) allowed dualcarriageway Road with physically separated carriageways Vej med midterrabat regardless of the number of lanes, which is not a motorway or a freeway. enclosedtrafficarea Area with no internal structure of legally Plads defined driving directions. At least two roads are connected to the area. entranceorexitcarpark Road specially designed to enter or to? leave a parking area entranceorexitservice Road used only to enter or to leave a? service. freeway Road having no single level crossings Motortrafikvej with other roads. NOTE This means that connections with other roads consist of slip roads. motorway Road permitted for motorized vehicles Motorvej only in combination with a prescribed minimum speed. It has two or more mostly physically separated carriageways and no single level-crossings pedestrianzone Area with a road network which is especially Gågadezone designed for use by pedestrians. NOTE Pedestrian zones are usually located in urban areas. Except for emergency vehicles and for delivery vehicles during certain hours no traffic is allowed on the road network elements which are located inside the zone. roundabout Road which forms a ring on which traffic Rundkørsel travelling in only one direction is allowed. NOTE The Road elements which make up a roundabout are connected to one another and they form exactly one ring. serviceroad Road running parallel to and connecting to a road with a relatively high connectivity function, which is especially Parallel / shunt?

20 19 af 35 designed to enable access from the connecting roads to roads with a low connectivity function in its vicinity. singlecarriageway Road where the traffic is not separated Vej (uden midterrabat) by any physical object. NOTE All roads without separate carriageways are considered as roads with a single carriageway sliproad Road especially designed to enter or Rampe leave a road. tractor Arranged road only usable for a tractor N/A (farm vehicle or forest machine) or terrain vehicle (a vehicle with higher ground clearance, big wheels and 4 wheel drive). trafficsquare Area (partly) enclosed by roads which is Plads used for non-traffic purposes and which is not a roundabout. walkway Road reserved for pedestrian use and closed for regular vehicular use by a physically barrier. NOTE Occasional use by (emergency) services may occur. Gågade I INSPIRE kan egenskabsdata knyttes til dele af eller hele RoadLinkSets, RoadLinks eller Road- LinkSequences (eller til punkter på disse), samt til RoadServiceAreas (omtales senere i dette notat som Serviceområder ). De med kursiv markerede værdier anvendes i fm. arealer, de øvrige i forbindelse med vejene. Der er i INSPIRE lagt op til at bruge inspireid som nøgler, så der er ikke taget stilling til en praktisk anvendelig brugervendt nøgle på veje og vejdele. Men navne kan tilknyttes som egenskabsdata. 3.3 DELT TRACÉ OG VEJE MED MIDTERRABAT Delt tracé mv. i RoSy I RoSy registreres vejtracé som geometri. Hvis der er behov for at betragte kørebanerne adskilt (fx af hensyn til vedligehold), opdeles registreringerne på bane 0 (hele højre side) og bane 1 (hele venstre side) (i Norge hhv. 1 og 2). Der registreres geometri, tilstande og andre data pr. bane. Registreringerne kan opdeles på flere end to kørebaner, således har man fx i Makedonien reelt registreret på køresporsniveau med helt op til fire kørebaner (kørespor) i hver retning Delt tracé mv. i vejman.dk I vejman.dk registreres delt tracé som vejdele med egen geometri. Typisk anvendes vejdelsnummeret 1 til højre side og vejdelsnummer 2 til venstre side. Veje med midterrabat registreres med én systemlinje (vejtracé).

21 20 af Delt tracé mv. i FOT I FOT registreres både veje med delt tracé og veje med midterrabat som to (evt. parallelle) FOTvejmidter. Ved en midterrabat forstås: En fysisk opdeling af en vej i længderetningen, hvor midterrabatten adskiller trafikken og leder den i hver sin kørebane langs midterrabatten. Selve rabatten kan være belagt med græs, grus, asfalt eller fliser. Hvis midterrabatten har en længde > 300 meter, betragtes hver kørebane som en selvstændig vej. Midterrabat med afbrydelser, eksempelvis ved fodgængerfelter, betragtes som én sammenhængende midterrabat. 3.4 LUKKEDE FORGRENINGER Ved lukkede forgreninger forstås her forgreninger, der starter eller slutter i samme punkt som et andet punkt på samme forgrening (uanset den geometriske form i øvrigt) Lukkede forgreninger i vejman.dk I vejman.dk er det ikke tilladt at lade et koordinatsat punkt på en forgrening have forskellig kilometrering/stationering. Der fordres minimum 1 meters afstand. Lukkede forgreninger findes således ikke, men fænomenet kan repræsenteres ved at opdele forgreningen i to Lukkede forgreninger i RoSy RoSy kan registrere og håndtere lukkede forgreninger på følgende måde: Ved ensrettede forgreninger (fx rundkørsler) er stationeres i kørselsretningen Figur 7: Lukket forgrening Ved dobbeltrettede forgreninger i boligområder stationeres så vidt muligt efter stigende husnumre I andre tilfælde stationeres efter, hvad der ser mest fornuftigt ud. Hvis vejen fx har form som et p, stationeres der lige op og derefter til højre. Hvis formen derimod er som et q, stationeres lige op og derefter til venstre. RoSy accepterer ikke automatisk lukkede linjer, men man kan manuelt en linje ad gangen få den til det. 3.5 RUNDKØRSLER Rundkørsler i RoSy Rundkørsler kan registreres på forskellige måder, og der er ingen entydig praksis: I lighed med de tidl. amtsveje og statsvejene i vejman.dk kan der være anvendt vejdel 0 i vejenes hovedforløb, hul i vejdel(e) 0 i rundkørslen, og rundkørslen kan være tillagt den mest betydende vej som vejdele hhv. 1 og 2 repræsenterende de to halvcirkler af rundkørslen. Hvis der fx er 4 veje ind i krydset, kan hver vej få tillagt ¼ af rundkørslen Rundkørslen kan være registreret som sin helt egen vejdel (se fx Frederiksborgvej i Roskilde, hvor vejdelen R1 er en rundkørsel). I så fald er der blot ingen data på hullerne i vejene, der går til (og igennem) rundkørslen.

22 21 af Rundkørsler i vejman.dk Rundkørsler registreres som selvstændige forgreninger (typisk kaldet 1 og 2 som ved delt tracé), som tillægges mest betydende vej / / / / / / / / / / / /0600 Figur 8: Rundkørsler i vejman.dk For alle veje, rundkørslen forbinder, stopper hovedforløbet ved tilslutningen til rundkørslen, og der kan således være hul i hovedforløbet i en vej. Mest benyttet er dog at vejen deles i separate forgreninger ved rundkørsler Rundkørsler i NVDB, Sverige I Sverige kaldes referencelinjerne lænker og de er alle på kørebaneniveau. Dvs. at en vej med midterrabat altid repræsenteres ved to lænker. En lænke tildeles en rolle i forhold til en given vej. Værdisættet er: normal syskon fram syskon bak gren Bemærk, at samme lænke kan tilhøre flere administrative veje og altså have flere roller. I den viste figur (figur 9) tilhører dele af rundkørslen både den røde og den grønne vej. Hvor en lænke tilhører flere veje, er en af Figur 9: Rundkørsel i NVDB, Sverige

23 22 af 35 disse veje udnævnt til den primære ejer af lænken Rundkørsler i NVDB, Norge I Norge findes vejgeometri på flere niveauer. I figur 10 er vist: Fuld optrukket rødt: Vejtracé og kørebane niveau identisk Stiplet rødt: Vejtracé (ikke identisk med kørebane, dvs. fiktiv ) Stiplet blåt: Kørebane (forskellig fra vejtracé) Rundkørsler repræsenteres altid på vejtracé niveau. Vejtracélinjen for de veje, rundkørslen forbinder, afbrydes ved tilslutningen til rundkørslen. Figur 10: Rundkørsel i NVDB, Norge 3.6 RAMPER Ramper i RoSy Der findes stort set kun ramper på statsveje, og disse er ikke registreret i RoSy Ramper i vejman.dk Ramper er defineret som forgreninger med en særlig administrativ vejdelstype (forgreningstype). Rampens geometri starter i det punkt i hovedforløbets vejside, hvor ændring i hovedforløbets tværsnit indtræder og udgør rampens centerlinje. Årsagen hertil er, at man ønsker en så præcis som mulig beregning af det asfalterede areal. Der er ikke topografisk sammenhæng mellem rampers geometri og hovedforløbets geometri. Via databaseinformation findes imidlertid en logisk kobling, således at topologien er kendt. Figur 11: Rampe i vejman.dk

24 23 af Ramper i FOT I FOT er rampernes midterlinjer forsat ud, til de møder vejcenterlinjerne for hovedforløbet. Der er således topografisk sammenhæng. Figur 12: Ramper i FOT Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at beregningen af det asfalterede areal vanskeliggøres. Man kommer let til at regne arealet på hovedforløbet ved rampetilslutninger med to gange Ramper i NVDB, Sverige Ramper repræsenteres ved en lænke med rollen gren, og dens referencelinje forlænges ud til midten af den vej, den er til- eller frakørsel til. Hvis afstanden mellem dette punkt og punktet A, vist i figur 13, bliver mere end 300 meter, foretages dog en korrektion. Figur 13: Ramper i NVDB, Sverige 3.7 STIER Stier i FOT Fra luften registreres de stier, der kan ses, som FOT-VEJMIDTE med VEJMIDTETYPE= Sti. Som noget nyt er der forslag om, at FOT desuden registrerer cykelbaner på samme vis. Definitionen af en cykelbane bliver: en kantbane, hvor kantlinjen er 30 cm bred, og der er påmalet cykelsymboler

25 24 af 35 på vejen, så færdselslovens regler om cykelstier er gældende (uagtet om cykelbanen lever op til vejreglernes definitioner mht. bredde) Stier i vejman.dk Selvstændige stier i eget tracé registreres som veje med eget 7-cifret administrativt vejnummer og egen geometri. Stier i eget tracé, der administrativt opfattes som del af en vej, er nogle steder registreret som vejdele med egen geometri. Stier langs vej samt cykelbaner (adskilt ved rabat, kantsten eller bred kantstribe) registreres som en del af tværprofilet. 3.8 PLADSER Definitioner i Vej- og trafikteknisk ordbog Vej og trafikteknisk ordbog har ingen definition på en plads, men Ordbog over det danske sprog definerer en plads som: Offentligt, frit henliggende ubebygget byparti (f.eks. Dantes plads, Sankt Annæ plads, Torveplads, Kirkeplads) Forholdsvis stort stedligt område (f.eks.affaldsplads, boldplads, idrætsplads, legeplads, losseplads, cirkusplads, parkeringsplads) Vej- og trafikteknisk ordbog har derimod definitioner på sideanlæg og diverse parkeringsudtryk: Sideanlæg: Anlæg, beliggende umiddelbart i forbindelse med vejen uden for kronekant, som muliggør at trafikanternes behov for ophold under rejsen kan tilfredsstilles. Disse behov omfatter mulighed for afslapning og hvile, for tilfredsstillelse af almindelige fornødenheder: føde, nødtørft, samt for betjening af motorkøretøjernes forsyning med brændstof, olie, vand mv. ( herefter beskrives forskellige typer sideanlæg: Serviceanlæg, serviceanlæg findes kun langs motorveje. Rasteanlæg, findes langs motorveje og andreveje. Samkørselspladser Busterminaler. Parkér og rejs pladser Kys og kør pladser, hvor bilister kan afsættes Mindre pladser, langs vejene uden for motorvejsnettet Rekreative pladser til ophold, for at nyde en udsigt Parkeringspladser, hvorfra der kan fortsættes til fods. Opstillingspladser, henstilling af sætte- og påhængsvogn) Parkeringsplads: Særligt afmærket område forbeholdt parkering Parkeringsbås: Afmærket areal til parkering af et enkelt køretøj.

26 25 af 35 Parkeringsgade: En del af en parkeringsplads bestående af et manøvreareal og de dertil knyttede parkeringsbåse. Parkeringslomme: Udvidelse langs kørebanen til parkering af enkelte køretøjer. Parkeringsspor: Særligt afmærket spor, placeret direkte ved kørebanen, til brug for parkering af en enkelt række køretøjer Pladser i FOT I FOT kan (en del af) et VEJMIDTEobjekt have attributten PLADS= Sand som indikerer at linjeobjektet repræsenterer en plads I FOT kan pladser desuden registreres som et Teknisk areal som f.eks. Sportsanlæg, Genbrugsplads og Parkeringsanlæg. Specielt vedrørende parkering vises belægningskant rundt om et selvstændigt parkeringsområde. (som linjeobjekt). Indre fordelingsveje og tilkørselsveje kortere end 20 m. til et parkeringsområde indgår i området. Som Teknisk areal PARKERING registreres: Parkeringsområde i tilknytning til større enhed: institution, indkøbscenter, idrætsanlæg, jernbanestation, seværdighed eller lignende. Parkeringsområde på torv eller i bycenter. Parkeringsområde på taget af en bygning. Parkeringsområde i forbindelse med boligblok, rækkehuse eller lignende. Selvstændigt afgrænset parkeringsområde, med egen vejadgang til VEJKANT med TYPE=Kørevej men ikke: parkeringsområde på industri-, parcelhusgrund eller landbrug, parkeringsområde langs vej, buslomme, heller, båsinddeling og lignende Pladser i CVF Pladser uden trafikal funktion, dvs. med en vej- eller stilængde på nul, tildeles ikke et selvstændigt administrativt nummer. De bør af samme årsag ikke oprettes som forgreninger til veje eller stier. Pladser kan betragtes som et serviceområde (fx sideanlæg) og registreres i et vejforvaltningssystem.

27 26 af Pladser i INSPIRE Figur 14: Oversigt over elementer i vejnetværket i INSPIRE herunder arealer I INSPIRE er et areal en komponent i vejnettet, og det kan relateres til andre komponenter i vejnettet, såvel knudepunkter (RoadNodes), kanter (RoadLink), sekvenser af kanter (RoadLinkSequences) eller dele heraf. INSPIRE definerer 3 typer arealer: Vejarealer (RoadArea), kørebanearealer (VehicleTrafficArea) samt serviceområder (roadservicearea). I forbindelse med pladser er serviceområder mest interessante. INSPIRE opdeler serviceområder i 4 typer: Parkeringsplads, Betalingsanlæg, Busholdeplads og Rasteplads. Listen af typer kan udvides med egne værdier Pladser i Rosy I RoSy registreres en plads ved at oprette en forgrening. Arealet kan enten registreres ved gennemsnitsbredden ganget med længden af linjen som illustrerer pladsen eller med bredden 0 og hele arealet registreret som tillægsareal.

28 27 af Pladser i vejman.dk Inspireret af INSPIRE datamodellens klasse RoadServiceArea har VD indført begrebet Serviceområde i vejman.dk 7. Et serviceområde er et areal, der har en funktion i forhold til vejen, og som er digitaliseret som en polygon, stedfæstet administrativt til vejen. Et serviceområde er i vejman.dk stedfæstet administrativt til et eller flere punkter på en eller flere veje (typisk ved ind- og udkørsler) til serviceområdet. I INSPIRE modellen kan et serviceområde også have relation til delstrækninger eller andre arealer. I vejman.dk er det muligt at registrere arealer og udstyr, som dels digitaliseres i et kort med koordinater (punkt, (poly)linje eller polygon), dels stedfæstes administrativt til et punkt på en adm. vej, en strækninger på en adm. vej eller et serviceområde. I sidstnævnte tilfælde stedfæstes arealet eller udstyret dermed indirekte på vejen via serviceområdets tilslutningspunkt. Det er muligt at stedfæste arealer og udstyr direkte til serviceområder. Derimod kan der ikke stedfæstes uheld og gravetilladelser til serviceområder, lige som de ikke pt. kan medtages i belægningsoptimeringen. Serviceområder karakteriseres med en serviceområde-type, der kan have værdierne: Rasteplads Parkeringsplads Betalingsanlæg Busholdeplads Samkøringsanlæg Satellit regnvandsbassin Torveplads Til et serviceområde kan registreres en inventaropgørelse, der fortæller (uden særskilt geometrisk information), hvad der forefindes af publikumsfaciliteter (restaurant, cafeteria, tank, toiletter samt parkeringspladser af forskellig type) Stedfæstelse af uheld på pladser Der findes en vejledning 8 til stedfæstelse på parkeringspladser tilknyttet en vej. Der er to muligheder: Parkeringspladsen kan tildeles særskilt adm. nummer. Parkeringspladsen tilknyttes vejen ved anvendelse af sidevejsnummerering (eget forgreningsid). For statsveje skal vejdele anvendes til parkeringspladser. Vejdelen ind til parkeringspladsen oprettes med en fast længde på 25 m som standard og uheldet knyttes til slutpunktet af vejdelen og er dermed flyttet væk fra vejen. Vejdelsbegrebet anvendes også på større sideanlæg. 7 Se evt. brugervejledningen: keringspladser%20v4.pdf

29 28 af 35 4 OVERVEJELSER Dette afsnit redegør for de overvejelser, der ligger til grund for de foreslåede standarder. 4.1 DEFINITION: HVAD ER EN FORGRENING? I CVF-betydningen (som er udgangspunktet for udformningen af dette delprojekt) er en forgrening et retningsorienteret vejobjekt, som man kan fastlægge en position på (stedfæste) ved hjælp af lineære referencer, d.v.s. offset fra objektets begyndelse (evt. ved brug af helkilometre og en tabel over den faktiske længde af hver af disse). Ordet forgrening blev taget i brug i denne betydning i forbindelse med etableringen af CVF. Der var behov for en fælles betegnelse for det, der nogle steder kaldes vejdel og andre steder kaldes sidevej. Forgrening er nu indarbejdet i CVF-vejledningen samt i Bekendtgørelse om vej- og stiregister. Imidlertid dækker definitionen af forgrening i vej- og trafikteknisk ordbog over noget helt andet. Her defineres en forgrening som et punkt, hvor en ensrettet kørebane opspaltes i to ensrettede kørebaner. Projektgruppen mener, at betegnelsen forgrening skal fastholdes i CVF-betydningen og vil derfor indstille til den kommende revision af Vej- og Trafikteknisk ordbog, at CVF-betydningen medtages. Dette kan ske enten ved at opdele definitionen af forgrening i en (a) og (b) definition eller hvis det skønnes hensigtsmæssigt at omdøbe den oprindelige betydning af forgrening til fx forgreningspunkt. Projektgruppen har endvidere diskuteret, om en forgrening kan være sektioneret og er nået til den konklusion, at en forgrening skal være ubrudt (dog kan dele af den være markeret fiktiv ). Dette afviger fra den nuværende brug af begrebet vejdel (i Vejdirektoratet og i fm. tidligere amtsveje). Som omtalt i afsnittet om rundkørsler i vejman.dk, kan samme vejdelsnummer anvendes flere steder på samme vej. Fx vil alle højre tilkørselsramper have vejdel=5. Der findes således ikke en identifikation af den enkelte rampe i sin helhed, men ved at tilføje en kilometrering/stationering, kan et punkt stedfæstes entydigt. Selv internt i Vejdirektoratet kan man møde forskellige opfattelser af, om der i nævnte eksempel findes én, sektioneret vejdel 5 til vejen, eller om der er tale om flere vejdele med vejdelsnummer 5. Vejdel 2 Vejdel 2 Vejdel 0 Vejdel 0 Vejdel 0 Vejdel 1 Vejdel 1 Figur 15: Aktuelle vejdele for statsveje og tidl. amtsveje I figur 15 ses, at vejdel 0 også anvendes om hovedforløbet, selv om der er huller i det. Med den nye definition udgør de røde pile tre forskellige forgreninger, alle med forgreningstypen Hovedforløb.

30 29 af 35 Imidlertid kan hovedforløbet repræsenteres ved én, ubrudt forgrening, såfremt vejtracéen videreføres gennem midterøerne og tildeles forgreningstypen fiktiv på de pågældende strækninger: Vejdel 213 Vejdel 714 Vejdel 0 Vejdel 123 Vejdel 056 Figur 16: Rundkørsler med vejtracé trukket gennem midterøer Samme løsning kan vælges i forbindelse med forsatte kryds. Alternativt kan hovedforløbet opdeles i flere forgreninger. Projektgruppen er nået frem til, at en forgrening skal være ubrudt (dog med mulighed for fiktive dele), og at hver rampe, sidevej, rundkørsel, sektion af hovedforløb osv. udgør en separat forgrening med eget forgreningsid. 4.2 IDENTIFIKATION AF EN FORGRENING Helt generelt frarådes det at indbygge semantik i nøgler, da man risikerer at skulle ændre nøglerne, hvis de informationer, der indgår i nøglerne, ændrer sig. Men da det er forudsat i denne rapport, at den nye, nationale vejreferencemodel implementeres, vil der være et underliggende lag af stabile vejreferencer, der aldrig ændrer sig. Dermed kan man bedre tillade sig at indbygge semantik i de brugervendte nøgler, hvis man vurderer det hensigtsmæssigt. Forslaget til standard er derfor meget lidt restriktivt i forhold til, hvordan den enkelte vejmyndighed opbygger deres brugervendte nøgle, forgreningsid, blot denne er unik inden for et administrativt vejnummer. De informationer, som måtte gemme sig i forgreningsid, skal samtidig registreres i separate, standardiserede attributter, så de kan udveksles med andre vejmyndigheder. VD anvender i dag attributten vejdel som forgreningsid. Vejdel er ikke entydig i sig selv inden for et administrativt vejnummer - men i kombination med en kilometrering er den altid. Af hensyn til eksisterende dokumenter og data samt det praktiske i de korte vejdele, kan den nuværende vejdel fortsat anvendes som en del af en administrativ stedfæstelse i stedet for forgreningsid. Er der behov for en unik forgreningsid, som udpeger en given forgrening i sin helhed, kan en entydig forgreningsid maskinelt genereres ved at sammensætte vejdel med startkilometreringen for den pågældende forgrening. Fx ( 21a-103/0400 ). Administrativ stedfæstelse kan således ske ved hjælp af enten vejdel eller forgreningsid

31 30 af GEOMETRI PÅ FORSKELLIGE NIVEAUER I VD s standardiseringsprojekt 2012 blev der identificeret et behov for at beskæftige sig med geometri på flere niveauer: Vejtracé, kørebane og kørespor. I forbindelse med den ny vejreferencemodel skal der etableres en kobling mellem de ny referencelinjer (baseret på FOT-vejmidter) og de administrative vejreferencer. I den forbindelse er det nødvendigt at forholde sig til geometri på de nævnte niveauer, idet FOT og vejforvaltningssystemerne hidtil ikke i alle tilfælde har opereret på samme niveau. Et eksempel er veje med midterrabat under en vis bredde. Her har man i FOT digitaliseret to (parallelle) FOT-vejmidter, hvorimod man i vejforvaltningssystemerne kun har registreret én forgrening med tilhørende geometri. Et andet eksempel er cykelstier / kantbaner. Her har FOT ligeledes digitaliseret geometri, som kunne komme vejforvaltningssystemerne til gode. Ofte er cykelstier / kantbaner kun registreret i vejforvaltningssystemerne som en del af vejens tværprofil. Det er der fortsat behov for, men geometrien fra FOT kunne være interessant at kæde sammen med det administrative referencesystem, da man herved kan registrere cykelruter og få cykelstierne separat vist på kort. En simpel løsning synes at være at definere standarder for forgreninger på en sådan måde, at al vejgeometri fra FOT kan anvendes som forgreninger. Det er herefter op til vejmyndigheden at afgøre, hvad de vil medtage, og hvilke data de vil registrere på hvilke forgreninger. Én særlig udfordring er, at der i dag findes data i vejforvaltningssystemerne knyttet til geometri, som netværkstopologisk IKKE findes tilsvarende repræsenteret i FOT. Fx findes vejforvaltningssystemets systemlinje på en vej med midterrabat ikke i FOT. Der findes derimod i stedet VEJMIDTElinjer i hver af de 2 kørebaner. Den oplagte løsning er at tilføje den nødvendige geometri i FOT i form af objektet FOT- SYSTEMLINJE, som netop er tænkt til dette formål. For veje med midterrabat vil det fx betyde, at der tilføjes en FOT-SYSTEMLINJE mellem de to parallelle FOT-VEJMIDTER på de steder, hvor der er midterrabat. Det samme gælder kryds med Y-tilslutninger, som vist i eksemplet.

32 31 af 35 Figur 17: Til venstre vejtracé linjer fra vejforvaltningssystem - til højre FOT-vejmidter for samme område 4.4 RUNDKØRSLER En del af overvejelserne i dette afsnit omhandler, hvordan der skal etableres referencelinjer i forbindelse med etableringen af den nye, nationale vejreferencemodel. Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis skal ske ændringer i de administrative referencer i rundkørsler. Projektgruppen har overvejet, om en midterø i en rundkørsel blot er en midterrabat, der er fælles for flere veje. Hvis det var tilfældet, behøvede man ikke særskilte forgreninger til rundkørsler, men kunne modellere dem som delt tracé. I figur er vist en rundkørsel, hvor de indgående veje alle har midterrabat (i hvert fald ved tilslutningen til rundkørslen). De røde vejforgreninger repræsenterer vejtracé niveauet, mens de blå repræsenterer kørebaneniveauet. På figur 18 er en tredjedel af selve rundkørslen tillagt hver af de indgående veje (skillelinjerne er markeret med tynde, sorte stiplede linjer). Problemet i denne løsning er, at man ikke kan følge en kørebane hele vejen rundt i rundkørslen. Hvis man kommer fra SV og skal mod SØ går det fint, men hvis man skal mod N, findes der ikke kørebane, så man kan passere vejen mod SØ. Denne model dur derfor ikke. Figur 18 I figur 19 er dette problem forsøgt afhjulpet ved at samle kørebanerne for hver vej før tilslutningen til rundkørslen. Men i virkeligheden vil man forsøge at hjælpe trafikanterne på vej ind og ud af rundkørslen ved at bøje kørebanerne den modsatte vej. Ved visning på et kort vil dette ikke virke godt. Figur 19 Et andet forsøg på løsning er vist i figur 20: Højre kørebane i hver indgående