Registrering og klassificering af stier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Registrering og klassificering af stier"

Transkript

1 Registrering og klassificering af stier

2 Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Os&Co Side 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Stiklasser og typer Stiklasser Stityper Registrering af det eksisterende stinet Klassificering af det eksisterende stinet... 9 Bilag A fælles definitioner Stinet Stirutenet National cykelrute Regional cykelrute Lokal cykelrute Gangsti Fællessti Delt sti Rekreativ sti Cykelsti Dobbeltrettet cykelsti langs vej Cykelbane Cykelstrimmel langs vej Bred kantbane Smal kantbane minus 1 vej (2 1 vej) Gågade Bilag B lovgivning mv Side 3

4 Forord Dette notat er udgivet i regi af SAMKOM, som er KTC (Kommunalteknisk Chefforening) og Vejdirektoratets landsdækkende samarbejdsforum om det kommunale vejnet. Notatet indeholder et forslag til en proces for registrering og klassificering af det eksisterende stinet i kommunerne, herunder også private fællesstier. Processen tager udgangspunkt i vejreglernes anbefalinger og kommunernes erfaringer med registrering og klassificering af stier. Notatet er udarbejdet af en arbejdsgruppe med følgende sammensætning: Anders Hørkjær Pedersen, Tønder Kommune Birgit Berggrein, Randers Kommune Ole Lauritzen, Vordingborg Kommune Kim Drejer, Vordingborg Kommune Niels Boesgaard Jensen, Favrskov Kommune Helle Huse, Rambøll Lone Krogsgaard, Skanderborg Kommune Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Arbejdet er sat i gang på foranledning af Skanderborg Kommune, der som en del af kommunens Trafikplan 2011, skal udarbejde en stiplan. I den forbindelse har Skanderborg Kommune stillet deres net af stier for fodgængere og cyklister til rådighed for dette notats beskrivelser. Side 4

5 1. Indledning I kommunerne er der stor fokus på at skabe sikkerhed og god fremkommelighed for fodgængere og cyklister samt på at gøre det attraktivt og spændende at gå og cykle. Flere kommuner har udarbejdet eller planlægger at udarbejde en stiplan, der beskriver kommunens mål og visioner på området og indeholder en plan for udbygningen af stisystemet i kommunen. Målet med stiplanen er at sikre fremkommelighed, sikkerhed og tryghed for de lette trafikanter med henblik på at få flere til at tage cyklen frem for bilen både for at øge sundheden, afhjælpe trængslen på vejene og for at nedbringe energiforbruget og CO2 udledningen at få flere til at gå og cykle hurtigt og sikkert i skole, til stationen og til andre gøremål at skabe gode stiforbindelser mellem byerne og det åbne land samt til natur og kulturoplevelser i det åbne land at skabe overblik over mangler i stisystemet i kommunen Det har stor betydning for de lette trafikanters sikkerhed, at de tilbydes et sikkert, sammenhængende og tilgængeligt net af stier. Initiativer som regeringens pulje til fremme af cykeltrafik sætter også gang i mange anlæg af cykelstier. Hertil kommer rutenummerering af stier, stivejvisning mv. I disse sammenhænge er der behov for fælles principper for klassificering af stier, så hver kommune ikke opfinder deres egen klassificering. Det er derfor et vigtigt grundlag for planlægnings og trafiksikkerhedsarbejdet, at kommunen har registeret og klassificeret det eksisterende stinet i kommunen. Stier er normalt betegnet som færdselsarealer, der er forbeholdt gående, cyklende, ridende eller andre lette trafikanter. Dette notat handler alene om registrering og klassificering af eksisterende stier og særlige baner forbeholdt fodgængere og cyklister. Hvis kommunen yderligere ønsker at registrere eksisterende fortove anbefales det udført i en efterfølgende fase. Side 5

6 2. Stiklasser og typer 2.1 Stiklasser I overensstemmelse med vejreglernes anbefalinger er der i det følgende valgt at operere med følgende stiklasser: hovedstier, der betjener den overordnede gang og cykeltrafik lokalstier, der betjener den gang og cykeltrafik, som har ærinde i det pågældende område idet, der både for hovedstier og lokalstier skelnes mellem om stierne er beliggende i by eller landzone. Stiklasser Hovedstier Lokalstier i byzone i byzone i landzone i landzone Herudover kan kommunen efter behov selv vælge at underinddele stiklasserne (f.eks. i primære og sekundære stier). Der vurderes dog ikke at være behov for en underinddeling af lokalstier i by og landzone, da de lokale stier blot forbinder lokale funktioner (f.eks. boliger) med hovedstinettet. Ved planlægningen af stisystemet er det vigtigt, at der skabes et sammenhængende hovedstisystem og at de enkelte områder forbindes til hovedstinettet via lokalstier. Hovedsti i byzone Hovedsti i landzone Lokalsti i byzone Lokalsti i landzone Side 6

7 2.2 Stityper Stinettet i kommunen er sammensat af en række forskellige stityper. Stityperne omfatter både stier i eget tracé, stier langs veje, cykelbaner, sikrede krydsninger med vejnettet samt gågader. Stityper Hovedstinettet sammensættes af: Separate stier (dvs. stier i eget tracé) f.eks. udformet som adskilt cykel og gangsti, fælles sti eller gangsti. Stier langs veje (dvs. stier med påbudstavler) f.eks. udformet som almindelig cykelsti eller fortov, delt sti, fælles sti eller dobbeltrettet cykelsti. Cykelbaner Sikrede krydsninger med vejnettet, f.eks. udformet som krydsninger ude af niveau (tunneler eller broer), signalregulerede krydsninger, krydsninger med fartdæmpende foranstaltninger, andre krydsninger, hvor vejtrafikken har vigepligt eller stitilslutninger. Gågader Lokalstier vil normalt være mindre separate stier. 2 1 veje, kantbaner og cykelstrimler kan i særlige tilfælde indgå som en del af stinettet, men er ikke arealer, der alene er forbeholdt cyklister. Hertil kommer stiruter langs lokaleveje, som ikke er fysiske anlagte stier eller baner, men løber langs udvalgte veje med let og langsomkørende trafik og medvirker til at sikre cyklisterne et sammenhængende stirutenet. I Bilag A er der givet en kort beskrivelse af de forskellige typer af stier og baner. For vejledende bredder henvises til Vejreglernes Hæfte 3 om tværprofiler i by og på land. I Bilag B er der nævnt nogle af de lovmæssige betingelser, som offentlige stier er underlagt. Side 7

8 3. Registrering af det eksisterende stinet Inden stinettet kan klassificeres, skal der ske en registrering af stinettet i kommunen. Oplysninger om det eksisterende stinet kan f.eks. findes på baggrund af: kommunens egne fortegnelser digitale kort og papirkort oplysninger om nationale og regionale stiruter Dansk Cyklist Forbunds cykelrutekort cyclistic.dk tidligere stiplaner f.eks. fra før kommunesammenlægningen oplysninger fra andre forvaltninger, f.eks. kultur og fritid kontroller i marken Krak / Google Earth / Open Street Map turistforeninger (f.eks. Visit Danmark) Naturstyrelsen Grønne partnerskaber oplysninger fra forskellige organisationer og lokale foreninger (f.eks. cykelklubber, rideklubber, orienteringsløbere, jægere m.fl.) evt. GPS opsamlede oplysninger fra borgere Herefter kan der ske en registrering af det eksisterende stinet. Stinettet bør som minimum registreres med oplysninger om: nr. og navn (evt. sidevejsnumre) stiklasse og stitype Herudover kan der suppleres med oplysninger om: længde og bredde belægningstype og tilstand komfort på asfalterede cykelstier stien er en del af en national, regional eller lokal cykelrute stien er en del af en rekreativ sti vedligeholdelsesniveau (fejning, snerydning, saltning mv.) restriktioner (f.eks. forbud mod knallerter) forhindringer (f.eks. i form af trapper, stibomme og bump) kryds (afhænger af ambitionsniveau) ledelinjer (eller andre handicapvenlige tiltag) stierne er belyste bænke og skraldespande hvor der findes andre cykelfaciliteter (f.eks. cykelpumper, cykelparkering, cykeltæller, kortmateriale og vandposter). Selve registreringen kan f.eks. ske i: GIS eller diverse kortsystemer kommunens vejforvaltningssystem et separat stiregistreringssystem en simpel tabel (f.eks. i et regneark) Side 8

9 4. Klassificering af det eksisterende stinet For at skabe et overblik over det eksisterende stinet i kommunen, indtegnes stinettet på et (evt. digitalt) kort. Ved indtegningen skelnes der mellem: hovedstier, der betjener den overordnede gang og cykeltrafik lokalstier, der betjener den gang og cykeltrafik, som har ærinde i det pågældende område Eksempel Klassificering af det eksisterende hoved og lokalstinet i Skanderborg Kommune På kortet, som viser et mindre udsnit af Skanderborg Kommune, er det eksisterende hoved og lokalstinet indtegnet. Side 9

10 Denne oversigt over hoved og lokalstier, kan evt. suppleres med en oversigt over de forskellige hovedtyper af stier eller med en oversigt over de forskellige typer af stier. Eksempel Typer af stier i Skanderborg Kommune På kortet, som viser et mindre udsnit af Skanderborg Kommune, er de forskellige typer af stier indtegnet. Side 10

11 Bilag A fælles definitioner I forbindelse med SAMKOMs arbejde med registrering og klassificering af stier er der valgt at anvende følgende fælles definitioner: Stinet Et stinet er en samling af forskellige stier, der har til formål at sikre, at cyklister og fodgængere kan bevæge sig hurtigt og sikkert mellem de vigtigste mål i kommunen. Stinettet kan sammensættes af separate stier, stier langs veje og cykelbaner. I særlige tilfælde kan 2 1 veje, kantbaner og cykelstrimler indgå som en del af stinettet. Disse arealer er dog ikke alene forbeholdt cyklister. Stirutenet Et stirutenet er en samling af ruter, der har til formål at sikre et sammenhængende net af ruter for cyklister. Hvor det ikke er muligt at henvise en rute til en separat sti, en sti langs en vej eller en cykelbane, kan ruten forløbe langs lokalveje med let og langsomkørende trafik. Om nødvendigt skal disse lokalveje trafiksaneres for at sikre stiruten. National cykelrute En national cykelrute er en cykelrute, der er af national betydning, dvs. den går gennem flere landsdele og er mindst 200 km lang. Nationale cykelruter afmærkes med hvidt nummer (1 15) på et rødt felt med hvid ramme på blå baggrund. Nord sydgående ruter afmærkes med ulige numre og øst vestgående ruter med lige numre. De nationale cykelruter udpeges, planlægges og ændres af de kommuner, i hvis område, de forløber. Hvis ruten forløber langs en statsvej sker udpegning, planlægning og ændring i samarbejde med Vejdirektoratet. Etablering af nye nationale ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende nationale ruter skal indberettes til Vejdirektoratet med henblik på ajourføring af kort over ruterne. Regional cykelrute En regional cykelrute er en cykelrute, der forløber gennem flere kommuner. Den regionale cykelrute er typisk lidt længere end beregnet til en dagstur. Regionale cykelruter afmærkes med hvidt nummer (16 99) på et blåt felt med hvid ramme på blå baggrund. Rutenummeret kan suppleres med et navn i hvid tekst på den blå baggrund under rutenummeret. Regionale cykelruter udpeges, planlægges, koordineres og ændres i samarbejde mellem de kommuner, i hvis område, de forløber. Etablering af nye regionale ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende regionale ruter skal indberettes til Vejdirektoratet med henblik på ajourføring af kort over ruterne. Lokal cykelrute En lokal cykelrute er en cykelrute, der er planlagt af en eller flere kommuner. Den lokale cykelrute er typisk beregnet til udflugts eller hverdagscyklister, dvs. kortere rundture eller direkte ture mellem bolig og arbejdsplads / skole / indkøbsmuligheder. Lokale cykelruter afmærkes med hvidt nummer ( ) i et blåt felt med hvid ramme på blå baggrund. Rutenummeret kan suppleres med eller erstattes af et navn eller et hvidt logo placeret så samme måde som rutenummeret. Evt. logo skal godkendes af Vejdirektoratet. Side 11

12 Gangsti En gangsti er en sti langs en vej eller i eget tracé, der kun er beregnet for gående. Hvis gangstien forløber i eget tracé, krydser den som regel de overordnede og primære trafikveje ude af niveau eller i en sikret stikrydsning. Gangstierne er oftest belagte med grus, fliser eller asfalt. Gangstier bør i hovedstinettet kun forekomme, hvor der er særligt stor opholdspræget fodgængertrafik, f.eks. i forbindelse med bycentre, og hvor cykeltrafikken kan anvises alternative ruter. Fællessti En fællessti er en sti langs en vej eller i eget tracé, der er beregnet til både fodgængere og cyklister. På mange fællesstier er der forbud mod knallertkørsel, hvilket vil fremgå af skilte. Fællesstier benyttes på stier med lave trafikintensiteter. Fællesstier langs veje bør kun etableres, hvor der er meget få fodgængere, og hvor pladsforholdene er absolut begrænsede. Delt sti En delt sti er en sti langs en vej eller i eget tracé, der er opdelt i et gangareal og et cykelareal. Opdelingen kan ske ved afstribning, forskellige typer belægninger, kant eller ved niveauforskel. Delte stier langs veje i byer bør kun etableres, hvor cykel og gangtrafikken er af begrænset omfang, og hvor pladsforholdene er begrænsede. Rekreativ sti En rekreativ sti er en sti beregnet for både fodgængere og cyklister. De rekreative stier giver adgang til natur og kulturoplevelser uden for byen og forløber på hele eller dele af strækningen gennem fredelige grønne omgivelser. I tæt bebyggede eller stærkt trafikerede områder forløber den rekreative sti i eget tracé, mens den i tyndt bebyggede og svagt trafikerede områder kan ligge langs vejen. Eksempler på rekreative stier er spor i landskabet (grønne partnerskaber), trampestier, naturstier, gamle kirke og møllestier mv. Side 12

13 Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé, der er beregnet for cyklister og normalt ikke registreringspligtige knallerter. Cykelstier langs veje er adskilt fra kørebanen med en kantsten eller en rabat. Cykelstien kan være markeret med et rundt påbudsskilt eller med et cykelsymbol på stien. På trafikveje med blandet trafik bør der normalt anlægges almindelige ensrettede cykelstier i begge sider. Dobbeltrettet cykelsti langs vej En dobbeltrettet cykelsti er en cykelsti, hvorpå cykeltrafik er tilladt i begge retninger. Ensidigt beliggende dobbeltrettet cykelstier bør kun anlægges, hvor så godt som alle udgangspunkter og mål ligger på den ene side af vejen, og hvor der kun er få sidevejstilslutninger eller overkørsler. Ved veje med hurtigkørende biltrafik kan det være hensigtsmæssigt at anlægge dobbeltrettede stier i begge vejsider. Der skal lægges særlig vægt på trafiksikkerheden i dobbeltrettede stiers krydsninger med veje. I byer bør krydsninger med trafikveje derfor kun ske i signalregulerede kryds eller eventuelt i forbindelse med rundkørsler. Cykelbane En cykelbane er en del af vejens tværprofil, kun afgrænset mod kørebanen med en 30 cm bred, ubrudt kantlinje. Cykelbanen har status som en cykelsti og er markeret med et rundt påbudsskilt eller med cykelsymbol på vejen. Hvis der kun er få cyklister eller kun få biler og hvis bilerne kører langsomt, kan man af økonomiske eller pladsmæssige hensyn nøjes med at etablere en cykelbane. Cykelstrimmel langs vej En cykelstrimmel er en del af vejens tværprofil, kun angivet ved en kørebanebelægning i afvigende farve (f.eks. rød) for visuelt at gøre bilisterne opmærksom på cyklisternes tilstedeværelse. Cykelstrimlen er ikke forbeholdt cyklister bilister må både køre og parkere i cykelstrimlen. Cykelstrimler bør kun etableres som en nødløsning, hvor der er få cyklister, og hvor pladsforholdene og afmærkningsreglerne ikke tillader afmærkning af en cykelbane. Side 13

14 Bred kantbane En bred kantbane består af en 0,3 m bred kantlinje som afgrænser et areal, der er bredt nok til at cykle i. Hvis der er en bred kantbane, skal man som cyklist køre i den. Den brede kantbane er ikke forbeholdt cyklister bilister må gerne parkere i den brede kantbane. Smal kantbane En smal kantbane består af en 0,1 m bred kantlinje, som afgrænser et areal, der ikke er bredt nok til at cykle i. Der er derfor ikke noget krav om, at man som cyklist cykler til højre for kantlinjen. 2 minus 1 vej (2 1 vej) En 2 1 vej er en vej som visuelt kun har ét kørespor, der benyttes af trafikanter i begge retninger, og hvor der er etableret brudte kantlinjer i begge sider af vejen. Kantbanerne benyttes af cyklister og som vigeareal når to modkørende trafikanter mødes. Kantbanerne er ikke forbeholdt cyklister den brudte kantlinje må gerne overskrides af biler mv. Gågade En gågade er en gade i en by, der primært er indrettet til gående, og hvor biltrafik er forbudt i butikkernes åbningstid. I særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvise cyklisterne tilfredsstillende alternative ruter, kan det blive nødvendigt at tillade cykeltrafik på kortere eller længere strækninger af en gågade. Side 14

15 Bilag B lovgivning mv. I juridisk forstand er der to typer af stier: de offentlige stier, som vejbestyrelsen helt eller delvist anlægger og vedligeholder, de private stier, som ejere og brugere skal vedligeholde. I det følgende fremgår nogle af de lovmæssige betingelser, som offentlige stier er underlagt. Love: Bekendtgørelse om lov om planlægning Definerer bl.a. vejbestyrelsens pligt i forbindelse med fremlæggelse og vedtagelse af stiplan som del af kommuneplan. Bekendtgørelse om lov om offentlige vej Definerer bl.a. vejbestyrelsens ret til at anlægge og nedlægge offentlige stier og overtage almene stier og private fællesstier som offentlige. Bekendtgørelse om lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Definerer bl.a. vejbestyrelsens pligt i forbindelse med vintervedligeholdelse. Bekendtgørelser: Bekendtgørelse om vejvisning på cykel, ride og vandreruter Definerer bl.a. europæiske, nationale, regionale og lokale cykelruter herunder nummereringen af disse. Bekendtgørelse om vejafmærkning Definerer bl.a. bestemmelser om vejafmærkningens udformning og betydning. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Definerer bl.a. regler om vejafmærkningens anvendelse og administration, herunder krav til afmærkningens tekniske udførelse og opstilling. Cirkulærer: Cirkulære om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje og stier Definerer bl.a. at alle offentlige stier skal identificeres ved et 7 cifret administrativt nummer, som Vejdirektoratet administrerer (i praksis via vejforvaltningssystemet og CVF systemet). Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej Definerer bl.a. retningslinjer for etablering af dobbeltrettede cykelstier og signalregulering af kryds med dobbeltrettede cykelstier. Cirkulæret om retningslinjer for udarbejdelse og offentliggørelse af fortegnelse af offentlige stier Definerer bl.a. vejbestyrelsen pligt til at udarbejde og offentliggøre fortegnelser over offentlige stier. Side 15

16 Hertil kommer vejregler der omhandler offentlige stier: Vejregel om Vejplanlægning i byområder (hæfte 0), oktober 2000 Indeholder beskrivelse af planlægningen af byens trafiksystem, herunder stisystemet. Vejregel om Tværprofiler, Byernes trafikarealer (hæfte 3), oktober 2000 Indeholder principper for valg af tværprofil i byområder under forskellige givne omstændigheder. Vejregel om Tværprofiler, Trafikarealer, land (hæfte 3), september 2008 Indeholder en oversigt et vejtypekatalog over anbefalede vej og stityper i det åbne land. Vejregel om Krydsninger mellem veje og stier (hæfte 5), oktober 2000 Indeholder principper for udformning af krydsninger mellem veje og stier under forskellige givne omstændigheder. Vejregel om Stikryds (hæfte 6), oktober 2000 Indeholder principper for udformning af kryds mellem stier under forskellige givne omstændigheder. Vejregel om Fodgængerområder (hæfte 8), oktober 2000 Indeholder principper for udformning af fodgængerområder. Typekatalog for nye veje og stier i åbent land, maj 1981 Giver en oversigt over gængse vej og stityper og beskrive de kapacitetsmæssige, uheldsmæssige og økonomiske konsekvenser af valg mellem forskellige vej og stityper. Forslag til vejregel om Planlægning af veje og stier i åbent land (hæfte 0), september 2008 Indeholder beskrivelse af planlægningen af trafiksystemet, herunder stisystemet, i det åbne land. Vejregel om Vejvisning på cykel ride og vandreruter (hæfte 4), september 2009 Indeholder principper for, hvordan vejvisning for cyklister, ridende og vandrere kan udføres bedst muligt. Side 16

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

MANUAL TIL TEST AF SKILTEDE CYKELRUTER

MANUAL TIL TEST AF SKILTEDE CYKELRUTER MANUAL TIL TEST AF SKILTEDE CYKELRUTER Udarbejdet for: Powered by Cycling: Panorama 2014 Tekst: Simon Wrisberg - WrisbergConsult Foto: Simon Wrisberg Styrergruppe: Jesper Pørksen Karen Lilleør Michael

Læs mere

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Middelfart Kommune Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Formål med cykelinspektionen 5 Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 9 Generelle anbefalinger

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Løsninger for cykel Regler og praksis vedrørende cykelfaciliteter i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Nederland og sikkerhed ved cykelfaciliteter på strækninger og i kryds Søren Underlien Jensen Juni

Læs mere

KONCEPTFORSLAG. Januar 2014. Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll

KONCEPTFORSLAG. Januar 2014. Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll KONCEPTFORSLAG Januar 2014 Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Udarbejdet Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll KONCEPTFORSLAG - REVISION NOVEMBER 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

VEJEN KOMMUMUNES VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV

VEJEN KOMMUMUNES VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV VEJEN KOMMUMUNES VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV 2015-2019 Forslag af 03-08-2015 til regulativ 2 2015-2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 4 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Grønne Cykelruter i København

Grønne Cykelruter i København Grønne Cykelruter i København Byplanlægger Lotte Bech, Vej & Park, Københavns Kommune, Njalsgade 13, 4.sal, 2300 København S, Tlf. 33 66 34 62, e-post lobec@btf.kk.dk Ingeniør M.IDA Thomas Gätke, Carl

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station NOTAT REV. NR. 02 24. september 2014 mkk/mg/mm Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 4 2 Konklusion... 4 3 Vurdering af valgt

Læs mere

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Notat om Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Greve Syd Køge Udarbejdet for Vejdirektoratet af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari August 2009 Indhold Indledning og oversigtsskema 3 Cykeltrafikken i Greve

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2007-2011

Trafikhandlingsplan 2007-2011 Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Fælles principper for klassificeret vejnet

Fælles principper for klassificeret vejnet Fælles principper for klassificeret vejnet Kolofon Titel: Udgiver: Fælles principper for klassificeret vejnet Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: Juni 2011 Rådgiver: Redaktion: Design: Per Foldal

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier REGULATIV for Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier 1. oktober 2012 Vejdirektoratet Side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Vintervedligeholdelse statens veje,

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG

EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE FORÅR 2015 EVALUERING EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG Brugerundersøgelse cykelsti langs Rødvigvej fra Rengegade syd for Store Heddinge til Vemmetoftevej

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk

Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk Bedre Cykelruter Af civilingeniør Jens Erik Larsen, De Frie Fugle. JE@Friefugle.dk Planlægning af de nationale og regionale cykelruter er en spændende udfordring, som kommunerne har fået tildelt efter

Læs mere

Erfaringer om processer og resultater

Erfaringer om processer og resultater Erfaringer om processer og resultater Stiplan for Holbæk k Kommune Fjordstien,, anlæg Vedligeholdelse Morten Holme Holbæk Kommune Planafdelingen Holbæk Kommune lokalområder Holbæk by + 17 lokalområder

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Sønderborg Kommune. Cykelruteplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Cykelruteplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Cykelruteplan Sønderborg Kommune Cykelruteplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Cykelpolitik 2 Cykling, sundhed og miljø 3 Målsætninger for cykelrutenettet

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag D: Trafik ved Campus

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag D: Trafik ved Campus Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag D: Trafik ved Campus Side 2 Bornholms Regionskommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 CAMPUS BORNHOLM 3 2 EKSISTERENDE TRAFIKBETJENING 3 3 VURDERING AF TRAFIKMÆNGDER 5 3.1 Vurdering

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K TRAFIK F O K U S - S T R AT E G I F O R T R A F I K 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 vejnettet 6 STIER 10 Kollektiv trafik 11 skoleveje 12 trafiksikkerhed 13 trafikmiljø 14 boligområder 15 BYmidten 16 Miljøvurdering

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City

På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City 1 På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City Af Jens Rørbech Rådgivende ingeniør, dr. techn. Jens Rørbech ApS. Danske rådgivere er godt rustede til at rådgive på cykelområdet Der er en

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DECEMBER 2014 SEKRETARIATET FOR SUPERCYKELSTIER FARUMRUTEN EVALUERING

DECEMBER 2014 SEKRETARIATET FOR SUPERCYKELSTIER FARUMRUTEN EVALUERING DECEMBER 2014 SEKRETARIATET FOR SUPERCYKELSTIER FARUMRUTEN EVALUERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2014 SEKRETARIATET

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter

cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter 1 cykelfokus Københavns Kommunes retningslinjer for vejprojekter Forord København skal være verdens bedste cykelby. Målet er besluttet af en enig Borgerrepræsentation som et led i visionen om København

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Miljø- og Teknikforvaltningen

Miljø- og Teknikforvaltningen Cykelstrategi 2009 Miljø- og Teknikforvaltningen INDLEDNING // INDHOLD CYKELSTRATEGI 2009 er udgivet af Albertslund Kommune, Miljø- og Teknikforvaltningen 2009. mtf@albertslund.dk Oplag: Design: Tekst:

Læs mere

Trafiksikkerhed i byplanlægningen

Trafiksikkerhed i byplanlægningen Trafiksikkerhed i byplanlægningen 2014 Trafiksikkerhed i byplanlægning 2014 Vejdirektoratet Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-01-5 ISBN: 978-87-93184-00-8 Copyright:

Læs mere

Neden for opsummeres de foreslåede ændringer i forhold til den gældende Afmærkningsbekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006.

Neden for opsummeres de foreslåede ændringer i forhold til den gældende Afmærkningsbekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. juli 2011 BLN/VS bln@vd.dk 7244 3187 ÆNDRINGER I BEKENDTGØRELSE OM VEJAFMÆRKNING Neden for opsummeres de foreslåede ændringer i forhold til den gældende Afmærkningsbekendtgørelse

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Første udkast til. Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune

Første udkast til. Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune Første udkast til Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune Oktober 2013 1 Kapitel 1 Hvorfor skal der være et regulativ? Regulativet er med til at sikre, at der skabes indbydende byrum

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I BYOMRÅDE ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I BYOMRÅDE ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF EJARBEJDER I BYOMRÅDE ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF EJARBEJDER I BYOMRÅDE ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF EJARBEJDER

Læs mere

Drift og vedligehold. Indhold

Drift og vedligehold. Indhold FOTO: Vejdirektoratet Drift og vedligehold Driftskvaliteten af cyklisters færdselsarealer er en vigtig faktor for lysten til at cykle. Dårlige belægninger kan tage opmærksomheden fra cyklister og i nogle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3 Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3 Baggrund Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet projekt, som skal fremme cyklismen

Læs mere