Registrering og klassificering af stier
|
|
- Marie Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Registrering og klassificering af stier
2 Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Os&Co Side 2
3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Stiklasser og typer Stiklasser Stityper Registrering af det eksisterende stinet Klassificering af det eksisterende stinet... 9 Bilag A fælles definitioner Stinet Stirutenet National cykelrute Regional cykelrute Lokal cykelrute Gangsti Fællessti Delt sti Rekreativ sti Cykelsti Dobbeltrettet cykelsti langs vej Cykelbane Cykelstrimmel langs vej Bred kantbane Smal kantbane minus 1 vej (2 1 vej) Gågade Bilag B lovgivning mv Side 3
4 Forord Dette notat er udgivet i regi af SAMKOM, som er KTC (Kommunalteknisk Chefforening) og Vejdirektoratets landsdækkende samarbejdsforum om det kommunale vejnet. Notatet indeholder et forslag til en proces for registrering og klassificering af det eksisterende stinet i kommunerne, herunder også private fællesstier. Processen tager udgangspunkt i vejreglernes anbefalinger og kommunernes erfaringer med registrering og klassificering af stier. Notatet er udarbejdet af en arbejdsgruppe med følgende sammensætning: Anders Hørkjær Pedersen, Tønder Kommune Birgit Berggrein, Randers Kommune Ole Lauritzen, Vordingborg Kommune Kim Drejer, Vordingborg Kommune Niels Boesgaard Jensen, Favrskov Kommune Helle Huse, Rambøll Lone Krogsgaard, Skanderborg Kommune Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Arbejdet er sat i gang på foranledning af Skanderborg Kommune, der som en del af kommunens Trafikplan 2011, skal udarbejde en stiplan. I den forbindelse har Skanderborg Kommune stillet deres net af stier for fodgængere og cyklister til rådighed for dette notats beskrivelser. Side 4
5 1. Indledning I kommunerne er der stor fokus på at skabe sikkerhed og god fremkommelighed for fodgængere og cyklister samt på at gøre det attraktivt og spændende at gå og cykle. Flere kommuner har udarbejdet eller planlægger at udarbejde en stiplan, der beskriver kommunens mål og visioner på området og indeholder en plan for udbygningen af stisystemet i kommunen. Målet med stiplanen er at sikre fremkommelighed, sikkerhed og tryghed for de lette trafikanter med henblik på at få flere til at tage cyklen frem for bilen både for at øge sundheden, afhjælpe trængslen på vejene og for at nedbringe energiforbruget og CO2 udledningen at få flere til at gå og cykle hurtigt og sikkert i skole, til stationen og til andre gøremål at skabe gode stiforbindelser mellem byerne og det åbne land samt til natur og kulturoplevelser i det åbne land at skabe overblik over mangler i stisystemet i kommunen Det har stor betydning for de lette trafikanters sikkerhed, at de tilbydes et sikkert, sammenhængende og tilgængeligt net af stier. Initiativer som regeringens pulje til fremme af cykeltrafik sætter også gang i mange anlæg af cykelstier. Hertil kommer rutenummerering af stier, stivejvisning mv. I disse sammenhænge er der behov for fælles principper for klassificering af stier, så hver kommune ikke opfinder deres egen klassificering. Det er derfor et vigtigt grundlag for planlægnings og trafiksikkerhedsarbejdet, at kommunen har registeret og klassificeret det eksisterende stinet i kommunen. Stier er normalt betegnet som færdselsarealer, der er forbeholdt gående, cyklende, ridende eller andre lette trafikanter. Dette notat handler alene om registrering og klassificering af eksisterende stier og særlige baner forbeholdt fodgængere og cyklister. Hvis kommunen yderligere ønsker at registrere eksisterende fortove anbefales det udført i en efterfølgende fase. Side 5
6 2. Stiklasser og typer 2.1 Stiklasser I overensstemmelse med vejreglernes anbefalinger er der i det følgende valgt at operere med følgende stiklasser: hovedstier, der betjener den overordnede gang og cykeltrafik lokalstier, der betjener den gang og cykeltrafik, som har ærinde i det pågældende område idet, der både for hovedstier og lokalstier skelnes mellem om stierne er beliggende i by eller landzone. Stiklasser Hovedstier Lokalstier i byzone i byzone i landzone i landzone Herudover kan kommunen efter behov selv vælge at underinddele stiklasserne (f.eks. i primære og sekundære stier). Der vurderes dog ikke at være behov for en underinddeling af lokalstier i by og landzone, da de lokale stier blot forbinder lokale funktioner (f.eks. boliger) med hovedstinettet. Ved planlægningen af stisystemet er det vigtigt, at der skabes et sammenhængende hovedstisystem og at de enkelte områder forbindes til hovedstinettet via lokalstier. Hovedsti i byzone Hovedsti i landzone Lokalsti i byzone Lokalsti i landzone Side 6
7 2.2 Stityper Stinettet i kommunen er sammensat af en række forskellige stityper. Stityperne omfatter både stier i eget tracé, stier langs veje, cykelbaner, sikrede krydsninger med vejnettet samt gågader. Stityper Hovedstinettet sammensættes af: Separate stier (dvs. stier i eget tracé) f.eks. udformet som adskilt cykel og gangsti, fælles sti eller gangsti. Stier langs veje (dvs. stier med påbudstavler) f.eks. udformet som almindelig cykelsti eller fortov, delt sti, fælles sti eller dobbeltrettet cykelsti. Cykelbaner Sikrede krydsninger med vejnettet, f.eks. udformet som krydsninger ude af niveau (tunneler eller broer), signalregulerede krydsninger, krydsninger med fartdæmpende foranstaltninger, andre krydsninger, hvor vejtrafikken har vigepligt eller stitilslutninger. Gågader Lokalstier vil normalt være mindre separate stier. 2 1 veje, kantbaner og cykelstrimler kan i særlige tilfælde indgå som en del af stinettet, men er ikke arealer, der alene er forbeholdt cyklister. Hertil kommer stiruter langs lokaleveje, som ikke er fysiske anlagte stier eller baner, men løber langs udvalgte veje med let og langsomkørende trafik og medvirker til at sikre cyklisterne et sammenhængende stirutenet. I Bilag A er der givet en kort beskrivelse af de forskellige typer af stier og baner. For vejledende bredder henvises til Vejreglernes Hæfte 3 om tværprofiler i by og på land. I Bilag B er der nævnt nogle af de lovmæssige betingelser, som offentlige stier er underlagt. Side 7
8 3. Registrering af det eksisterende stinet Inden stinettet kan klassificeres, skal der ske en registrering af stinettet i kommunen. Oplysninger om det eksisterende stinet kan f.eks. findes på baggrund af: kommunens egne fortegnelser digitale kort og papirkort oplysninger om nationale og regionale stiruter Dansk Cyklist Forbunds cykelrutekort cyclistic.dk tidligere stiplaner f.eks. fra før kommunesammenlægningen oplysninger fra andre forvaltninger, f.eks. kultur og fritid kontroller i marken Krak / Google Earth / Open Street Map turistforeninger (f.eks. Visit Danmark) Naturstyrelsen Grønne partnerskaber oplysninger fra forskellige organisationer og lokale foreninger (f.eks. cykelklubber, rideklubber, orienteringsløbere, jægere m.fl.) evt. GPS opsamlede oplysninger fra borgere Herefter kan der ske en registrering af det eksisterende stinet. Stinettet bør som minimum registreres med oplysninger om: nr. og navn (evt. sidevejsnumre) stiklasse og stitype Herudover kan der suppleres med oplysninger om: længde og bredde belægningstype og tilstand komfort på asfalterede cykelstier stien er en del af en national, regional eller lokal cykelrute stien er en del af en rekreativ sti vedligeholdelsesniveau (fejning, snerydning, saltning mv.) restriktioner (f.eks. forbud mod knallerter) forhindringer (f.eks. i form af trapper, stibomme og bump) kryds (afhænger af ambitionsniveau) ledelinjer (eller andre handicapvenlige tiltag) stierne er belyste bænke og skraldespande hvor der findes andre cykelfaciliteter (f.eks. cykelpumper, cykelparkering, cykeltæller, kortmateriale og vandposter). Selve registreringen kan f.eks. ske i: GIS eller diverse kortsystemer kommunens vejforvaltningssystem et separat stiregistreringssystem en simpel tabel (f.eks. i et regneark) Side 8
9 4. Klassificering af det eksisterende stinet For at skabe et overblik over det eksisterende stinet i kommunen, indtegnes stinettet på et (evt. digitalt) kort. Ved indtegningen skelnes der mellem: hovedstier, der betjener den overordnede gang og cykeltrafik lokalstier, der betjener den gang og cykeltrafik, som har ærinde i det pågældende område Eksempel Klassificering af det eksisterende hoved og lokalstinet i Skanderborg Kommune På kortet, som viser et mindre udsnit af Skanderborg Kommune, er det eksisterende hoved og lokalstinet indtegnet. Side 9
10 Denne oversigt over hoved og lokalstier, kan evt. suppleres med en oversigt over de forskellige hovedtyper af stier eller med en oversigt over de forskellige typer af stier. Eksempel Typer af stier i Skanderborg Kommune På kortet, som viser et mindre udsnit af Skanderborg Kommune, er de forskellige typer af stier indtegnet. Side 10
11 Bilag A fælles definitioner I forbindelse med SAMKOMs arbejde med registrering og klassificering af stier er der valgt at anvende følgende fælles definitioner: Stinet Et stinet er en samling af forskellige stier, der har til formål at sikre, at cyklister og fodgængere kan bevæge sig hurtigt og sikkert mellem de vigtigste mål i kommunen. Stinettet kan sammensættes af separate stier, stier langs veje og cykelbaner. I særlige tilfælde kan 2 1 veje, kantbaner og cykelstrimler indgå som en del af stinettet. Disse arealer er dog ikke alene forbeholdt cyklister. Stirutenet Et stirutenet er en samling af ruter, der har til formål at sikre et sammenhængende net af ruter for cyklister. Hvor det ikke er muligt at henvise en rute til en separat sti, en sti langs en vej eller en cykelbane, kan ruten forløbe langs lokalveje med let og langsomkørende trafik. Om nødvendigt skal disse lokalveje trafiksaneres for at sikre stiruten. National cykelrute En national cykelrute er en cykelrute, der er af national betydning, dvs. den går gennem flere landsdele og er mindst 200 km lang. Nationale cykelruter afmærkes med hvidt nummer (1 15) på et rødt felt med hvid ramme på blå baggrund. Nord sydgående ruter afmærkes med ulige numre og øst vestgående ruter med lige numre. De nationale cykelruter udpeges, planlægges og ændres af de kommuner, i hvis område, de forløber. Hvis ruten forløber langs en statsvej sker udpegning, planlægning og ændring i samarbejde med Vejdirektoratet. Etablering af nye nationale ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende nationale ruter skal indberettes til Vejdirektoratet med henblik på ajourføring af kort over ruterne. Regional cykelrute En regional cykelrute er en cykelrute, der forløber gennem flere kommuner. Den regionale cykelrute er typisk lidt længere end beregnet til en dagstur. Regionale cykelruter afmærkes med hvidt nummer (16 99) på et blåt felt med hvid ramme på blå baggrund. Rutenummeret kan suppleres med et navn i hvid tekst på den blå baggrund under rutenummeret. Regionale cykelruter udpeges, planlægges, koordineres og ændres i samarbejde mellem de kommuner, i hvis område, de forløber. Etablering af nye regionale ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende regionale ruter skal indberettes til Vejdirektoratet med henblik på ajourføring af kort over ruterne. Lokal cykelrute En lokal cykelrute er en cykelrute, der er planlagt af en eller flere kommuner. Den lokale cykelrute er typisk beregnet til udflugts eller hverdagscyklister, dvs. kortere rundture eller direkte ture mellem bolig og arbejdsplads / skole / indkøbsmuligheder. Lokale cykelruter afmærkes med hvidt nummer ( ) i et blåt felt med hvid ramme på blå baggrund. Rutenummeret kan suppleres med eller erstattes af et navn eller et hvidt logo placeret så samme måde som rutenummeret. Evt. logo skal godkendes af Vejdirektoratet. Side 11
12 Gangsti En gangsti er en sti langs en vej eller i eget tracé, der kun er beregnet for gående. Hvis gangstien forløber i eget tracé, krydser den som regel de overordnede og primære trafikveje ude af niveau eller i en sikret stikrydsning. Gangstierne er oftest belagte med grus, fliser eller asfalt. Gangstier bør i hovedstinettet kun forekomme, hvor der er særligt stor opholdspræget fodgængertrafik, f.eks. i forbindelse med bycentre, og hvor cykeltrafikken kan anvises alternative ruter. Fællessti En fællessti er en sti langs en vej eller i eget tracé, der er beregnet til både fodgængere og cyklister. På mange fællesstier er der forbud mod knallertkørsel, hvilket vil fremgå af skilte. Fællesstier benyttes på stier med lave trafikintensiteter. Fællesstier langs veje bør kun etableres, hvor der er meget få fodgængere, og hvor pladsforholdene er absolut begrænsede. Delt sti En delt sti er en sti langs en vej eller i eget tracé, der er opdelt i et gangareal og et cykelareal. Opdelingen kan ske ved afstribning, forskellige typer belægninger, kant eller ved niveauforskel. Delte stier langs veje i byer bør kun etableres, hvor cykel og gangtrafikken er af begrænset omfang, og hvor pladsforholdene er begrænsede. Rekreativ sti En rekreativ sti er en sti beregnet for både fodgængere og cyklister. De rekreative stier giver adgang til natur og kulturoplevelser uden for byen og forløber på hele eller dele af strækningen gennem fredelige grønne omgivelser. I tæt bebyggede eller stærkt trafikerede områder forløber den rekreative sti i eget tracé, mens den i tyndt bebyggede og svagt trafikerede områder kan ligge langs vejen. Eksempler på rekreative stier er spor i landskabet (grønne partnerskaber), trampestier, naturstier, gamle kirke og møllestier mv. Side 12
13 Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé, der er beregnet for cyklister og normalt ikke registreringspligtige knallerter. Cykelstier langs veje er adskilt fra kørebanen med en kantsten eller en rabat. Cykelstien kan være markeret med et rundt påbudsskilt eller med et cykelsymbol på stien. På trafikveje med blandet trafik bør der normalt anlægges almindelige ensrettede cykelstier i begge sider. Dobbeltrettet cykelsti langs vej En dobbeltrettet cykelsti er en cykelsti, hvorpå cykeltrafik er tilladt i begge retninger. Ensidigt beliggende dobbeltrettet cykelstier bør kun anlægges, hvor så godt som alle udgangspunkter og mål ligger på den ene side af vejen, og hvor der kun er få sidevejstilslutninger eller overkørsler. Ved veje med hurtigkørende biltrafik kan det være hensigtsmæssigt at anlægge dobbeltrettede stier i begge vejsider. Der skal lægges særlig vægt på trafiksikkerheden i dobbeltrettede stiers krydsninger med veje. I byer bør krydsninger med trafikveje derfor kun ske i signalregulerede kryds eller eventuelt i forbindelse med rundkørsler. Cykelbane En cykelbane er en del af vejens tværprofil, kun afgrænset mod kørebanen med en 30 cm bred, ubrudt kantlinje. Cykelbanen har status som en cykelsti og er markeret med et rundt påbudsskilt eller med cykelsymbol på vejen. Hvis der kun er få cyklister eller kun få biler og hvis bilerne kører langsomt, kan man af økonomiske eller pladsmæssige hensyn nøjes med at etablere en cykelbane. Cykelstrimmel langs vej En cykelstrimmel er en del af vejens tværprofil, kun angivet ved en kørebanebelægning i afvigende farve (f.eks. rød) for visuelt at gøre bilisterne opmærksom på cyklisternes tilstedeværelse. Cykelstrimlen er ikke forbeholdt cyklister bilister må både køre og parkere i cykelstrimlen. Cykelstrimler bør kun etableres som en nødløsning, hvor der er få cyklister, og hvor pladsforholdene og afmærkningsreglerne ikke tillader afmærkning af en cykelbane. Side 13
14 Bred kantbane En bred kantbane består af en 0,3 m bred kantlinje som afgrænser et areal, der er bredt nok til at cykle i. Hvis der er en bred kantbane, skal man som cyklist køre i den. Den brede kantbane er ikke forbeholdt cyklister bilister må gerne parkere i den brede kantbane. Smal kantbane En smal kantbane består af en 0,1 m bred kantlinje, som afgrænser et areal, der ikke er bredt nok til at cykle i. Der er derfor ikke noget krav om, at man som cyklist cykler til højre for kantlinjen. 2 minus 1 vej (2 1 vej) En 2 1 vej er en vej som visuelt kun har ét kørespor, der benyttes af trafikanter i begge retninger, og hvor der er etableret brudte kantlinjer i begge sider af vejen. Kantbanerne benyttes af cyklister og som vigeareal når to modkørende trafikanter mødes. Kantbanerne er ikke forbeholdt cyklister den brudte kantlinje må gerne overskrides af biler mv. Gågade En gågade er en gade i en by, der primært er indrettet til gående, og hvor biltrafik er forbudt i butikkernes åbningstid. I særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvise cyklisterne tilfredsstillende alternative ruter, kan det blive nødvendigt at tillade cykeltrafik på kortere eller længere strækninger af en gågade. Side 14
15 Bilag B lovgivning mv. I juridisk forstand er der to typer af stier: de offentlige stier, som vejbestyrelsen helt eller delvist anlægger og vedligeholder, de private stier, som ejere og brugere skal vedligeholde. I det følgende fremgår nogle af de lovmæssige betingelser, som offentlige stier er underlagt. Love: Bekendtgørelse om lov om planlægning Definerer bl.a. vejbestyrelsens pligt i forbindelse med fremlæggelse og vedtagelse af stiplan som del af kommuneplan. Bekendtgørelse om lov om offentlige vej Definerer bl.a. vejbestyrelsens ret til at anlægge og nedlægge offentlige stier og overtage almene stier og private fællesstier som offentlige. Bekendtgørelse om lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Definerer bl.a. vejbestyrelsens pligt i forbindelse med vintervedligeholdelse. Bekendtgørelser: Bekendtgørelse om vejvisning på cykel, ride og vandreruter Definerer bl.a. europæiske, nationale, regionale og lokale cykelruter herunder nummereringen af disse. Bekendtgørelse om vejafmærkning Definerer bl.a. bestemmelser om vejafmærkningens udformning og betydning. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Definerer bl.a. regler om vejafmærkningens anvendelse og administration, herunder krav til afmærkningens tekniske udførelse og opstilling. Cirkulærer: Cirkulære om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje og stier Definerer bl.a. at alle offentlige stier skal identificeres ved et 7 cifret administrativt nummer, som Vejdirektoratet administrerer (i praksis via vejforvaltningssystemet og CVF systemet). Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej Definerer bl.a. retningslinjer for etablering af dobbeltrettede cykelstier og signalregulering af kryds med dobbeltrettede cykelstier. Cirkulæret om retningslinjer for udarbejdelse og offentliggørelse af fortegnelse af offentlige stier Definerer bl.a. vejbestyrelsen pligt til at udarbejde og offentliggøre fortegnelser over offentlige stier. Side 15
16 Hertil kommer vejregler der omhandler offentlige stier: Vejregel om Vejplanlægning i byområder (hæfte 0), oktober 2000 Indeholder beskrivelse af planlægningen af byens trafiksystem, herunder stisystemet. Vejregel om Tværprofiler, Byernes trafikarealer (hæfte 3), oktober 2000 Indeholder principper for valg af tværprofil i byområder under forskellige givne omstændigheder. Vejregel om Tværprofiler, Trafikarealer, land (hæfte 3), september 2008 Indeholder en oversigt et vejtypekatalog over anbefalede vej og stityper i det åbne land. Vejregel om Krydsninger mellem veje og stier (hæfte 5), oktober 2000 Indeholder principper for udformning af krydsninger mellem veje og stier under forskellige givne omstændigheder. Vejregel om Stikryds (hæfte 6), oktober 2000 Indeholder principper for udformning af kryds mellem stier under forskellige givne omstændigheder. Vejregel om Fodgængerområder (hæfte 8), oktober 2000 Indeholder principper for udformning af fodgængerområder. Typekatalog for nye veje og stier i åbent land, maj 1981 Giver en oversigt over gængse vej og stityper og beskrive de kapacitetsmæssige, uheldsmæssige og økonomiske konsekvenser af valg mellem forskellige vej og stityper. Forslag til vejregel om Planlægning af veje og stier i åbent land (hæfte 0), september 2008 Indeholder beskrivelse af planlægningen af trafiksystemet, herunder stisystemet, i det åbne land. Vejregel om Vejvisning på cykel ride og vandreruter (hæfte 4), september 2009 Indeholder principper for, hvordan vejvisning for cyklister, ridende og vandrere kan udføres bedst muligt. Side 16
Stiplan Nordfyns Kommune. Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 21. november 2018 Dokument nr.
Stiplan 2018-2021 Nordfyns Kommune Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 21. november 2018 Dokument nr. 480-2018-57613 Indhold 1. Forord... 2 2. Formål... 3 3. Mål og prioritering... 4 Mål...
Læs mereNærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.
Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016
Læs mereTVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING. Mogens Møller
TVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING Mogens Møller HVEM TALER? - Trafikingeniør > 20 år - Trafiksikkerhedsrevisor & tilgængelighedsrevisor - Medstifter af VIA TRAFIK Mogens Møller mm@viatrafik.dk www.viatrafik.dk
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs meregravearbejder i en cykelby
gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede
Læs mereCykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej
Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive
Læs mereCykel-, ride- og vandreruter. Stivejvisningens grundprincipper. Vejvisningsbehov. Vejafmærkning. Kontinuitet. Ensartethed.
Cykel-, ride- og vandreruter Vejafmærkning Stivejvisningens grundprincipper Kontinuitet Ensartethed Entydighed Læsbarhed Trafiksikkerhed Vejvisningsbehov Trafikalt begrundede Trafiksikkerhed Tryghed Orientering
Læs mereDesuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.
Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereHåndbog om supercykelstier
Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?
Læs mereTiltag til forbedringer på Kystbanestien. Tiltag til forbedringer på Kystbanestien En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti
En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti En oversigt over de foreslåede tiltag til forbedringer fremgår af nedenstående oversigtskort. Hvert tiltag er desuden beskrevet på de efterfølgende sider. Numrene
Læs mereCykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet
Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereVejvisning og cykelkort
FOTO: Odense Kommune Vejvisning og cykelkort Planlægning for cyklister handler ikke kun om stier og veje. Vejvisning og information er også vigtige parametre. Endelig er det især hensigtsmæssigt at anlæg,
Læs mereBrådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google
Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus
Læs mereFodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau
Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePrincipper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter
Læs mere1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej
1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej F1 - Nye enkeltrettede stier / cykelbaner (evt. fællesstier/ delte stier) Fortov på begge sider af Rådhusvej øst for Præstøvej
Læs mere# # # # ! " # # # " # $ % " " # & ' ( # ) * * + , " (# - #. ' / #. ' #. #. (# ! #. # #.
!"!"# $% $#&!' ( )* )$# +!$!,)!( $#&!' ( )*)$# +!$!"!-! $#&!' ( )*)$ # "!!-!$# +!$ $%" "!.$-!-# $#&!' ( )*)$# +!$ &' (!,)!)!$#&!' ( )*)$# +!$ )* * +!%!/)*!))*#))$," (!- $0 ) - $ -.'! & $# (+!' ( $# +!$0
Læs mereSøruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller
UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold NOTAT REV. 23. maj 2011 16. maj 2011 MKK/JVL Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Opdeling af trafikanter...
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereCheckliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:
Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?
Læs mereKnallerter på stier i eget tracé?
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereByernes trafikarealer. Hæfte 0. Vejplanlægning i byområder
Byernes trafikarealer Hæfte 0 Vejplanlægning i byområder Vejdirektoratet - Vejregelrådet Oktober 2000 Byernes trafikarealer Hæfte 0 Vejplanlægning i byområder Vejdirektoratet - Vejregelrådet Oktober 2000
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
Serviceniveau for fodgængere og cyklister Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt,
Læs mereFrederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej
Tillæg til notatet r i byerne I dette tillæg til notatet r i byerne er følgende veje blevet vurderet: Frederikssund: - Færgevej - Byvej - Ådalsvej - Strandvangen - Marbækvej Skibby: - Selsøvej - Skuldelevvej
Læs mereSTIPLAN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Udpegning af hovedruter 2. 3 Tiltag for at realisere stiplanen 4. Indholdet af stiplanen
FAXE KOMMUNE STIPLAN NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Udpegning af hovedruter 2 3 Tiltag for at realisere
Læs mereI foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet
NOTAT Projekt Ørbæksvej - Alsvej Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Rambøll By og Trafik Kopi til Charlotte Skov 1. Baggrund I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereAfmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune. 2012 (revideret jan 2014)
Afmærkningsplan for Vammenruten Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune Udarbejdet for Viborg Kommune 2012 (revideret jan 2014) af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari Kolofon Notatet er udarbejdet for
Læs mereHÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE
HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE April 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter...
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereVurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev
Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning med tekst og symboler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereOversigtskort: 2 af 14
er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:
Læs mereHørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.
NOTAT Projekt Trafiksanering Område A Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-06-15 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann 1. Trafiksanering af Område A Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereElev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat
Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ
Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01
Læs mereSTENSBJERGVEJ VURDERING AF FOR- HOLD FOR LETTE TRA- FIKANTER
Til Køge Kommune Dokumenttype Vurdering af forhold for lette trafikanter Dato Januar 2017 STENSBJERGVEJ VURDERING AF FOR- HOLD FOR LETTE TRA- FIKANTER STENSBJERGVEJ VURDERING AF FORHOLD FOR LETTE TRAFIKANTER
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mereFORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE
Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereAnbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration
Anbefalede skoleruter Introduktion og inspiration Præsentation - Hvad er en anbefalet skolerute? - Hvornår kan metoden benyttes? - Hvilke kriterier benyttes? - Hvordan sikres gode skoleruter til alle?
Læs merecykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej
[Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260
Læs mereNOTAT. Ejer Bavnehøj Skole forslag til forbedret skolevej
NOTAT Projekt Kunde Skoleanalyser i Skanderborg: Ejer Bavnehøj Skole Skanderborg Kommune Til Fra Kresten Madsen Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen og Martin Splid Svendsen Ejer Bavnehøj Skole forslag til
Læs mereForslag til cykelstiplan. - Prioritering af cykelstier i det åbne land
Forslag til cykelstiplan - Prioritering af cykelstier i det åbne land Oktober 2008 BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Trafi kken i Danmark har i de senere år haft en markant vækst - både person- og godstransporten.
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs mereSupercykelstiers passage af indkørsler og sideveje
Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.
Læs mereINDLEDNING... 4 1. REGISTRERING AF STIER OG FORTOVE I VEJMAN.DK... 4. 1.1. Begreber og grundlæggende krav... 4. 1.1.1. Begreber...
Oktober 2012 2 INDLEDNING... 4 1. REGISTRERING AF STIER OG FORTOVE I VEJMAN.DK... 4 1.1. Begreber og grundlæggende krav... 4 1.1.1. Begreber... 4 1.1.2. De grundlæggende krav... 7 1.2. Registrering af
Læs mereVallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har
Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej
Læs mereRegulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune
Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune 1 1. Indledning...3 2. Kommunale veje, stier og pladser...3 3. Kommunens opgaver...3 4. Grundejernes forpligtelser...5 5.
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Skolen ved Engvej Skolevejsvurdering. NOTAT 19. februar 2008 CAM/sb/psa
Skolen ved Engvej Skolevejsvurdering NOTAT 19. februar 2008 CAM/sb/psa 1 Indledning Dragør Kommune har overvejelser om at opføre en ny 3 sporet skole ved Engvej og i stedet lukke Dragør Skole og Skolen
Læs mereUDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.
UDKAST Skanderborg Kommune Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej NOTAT 18. juli 2018 LLJ/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Baggrund... 1 1.1 Eksisterende forhold...
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes
Læs mereØsterbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Bilag 5 Østerbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar Høringssvar vedr. Svanemøllerutens 3. etape (af
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereSkanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte
Skanderborg Kommune Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet i Ry bymidte Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereVINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Viborg Kommune. Gældende fra den 1. oktober 2015
VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Viborg Kommune Gældende fra den 1. oktober 2015 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 4 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES AF KOMMUNALBESTYRELSEN
Læs mereJellebakkeskolen, revision 2013:
Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær
Læs mereSKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN
SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune. Dato Dec UDKAST RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VEJPLAN
Ringkøbing-Skjern Kommune Dato Dec. 2017 UDKAST RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VEJPLAN RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VEJPLAN Revision 02 Dato 2017-12-07 Vejplan INDHOLD 1. Indledning 1 2. Trafikken i Ringkøbing-Skjern
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereBallerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat
Søndergård Passage Trafiknotat NOTAT 5. juli 2016 mkk 1 Baggrund og konklusion GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med titlen Fra shared space til safe space omfattende trafikale
Læs mereGRØNDALS PARKVEJ INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Kortfattet uheldsanalyse 3. 3 Niveauløsning, lille indgreb 5. 4 Niveauløsning, større indgreb 6
KØBENHAVNS KOMMUNE, CENTER FOR TRAFIK GRØNDALS PARKVEJ IDÉSKITSER TIL STIKRYDSNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD
Læs mereStiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold
Læs mereElementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med
Læs mereVINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV
VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV OKTOBER 2015 VÆKST OG BÆREDYGTIGHED 1 ALMENT I henhold til "Lov om offentlige veje, 62, har kommunen pligt til at sørge for snerydning, at træffe foranstaltning mod glat
Læs mereVinterseminar 23 24. april 2015
Vinterseminar 23 24. april 2015 Cyklisterne og deres forventninger til vintertjeneste på cykelstier i Aarhus. 323.000 indbyggere 1350 km kommuneveje 700 km private fællesveje 700 km stier Hovedoverskrifter
Læs mereBeskrivelse af ændringer til administrative oplysninger
Dato 25. september 2015 Sagsbehandler Jens-Peter Kofoed Jensen Mail jpk@vd.dk Telefon Dokument 15/07055-5 Side 1/7 Beskrivelse af ændringer til administrative oplysninger Indledning I november 2015 idriftsættes
Læs mereCYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Cykelruteplan Godkendt 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune i
Læs mereOversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier P A R K E R I N G. Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister.
Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister P A R K E R I N G Overslagspris Se note vedr. beregning af estimeret overslagspris samt
Læs mereHÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, PÅBUDSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING
HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, JULI 2013 FORORD Denne håndbog omhandler påbudstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler Vigepligtstavler
Læs mereBilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012
Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede
Læs mereTeknisk notat. Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej og krydset Kohavevej/Rundforbivej/Trørødvej
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereCykelstier på Søndervangen og Frydenlundsvej
Cykelstier på Søndervangen og Frydenlundsvej Teknik og Miljø Vej Det er maj 2016 besluttet at udarbejde skitseprojekt for cykelstier på Søndervangen og delte stier på Frydenlundsvej. De to delstrækninger
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereFodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet. Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane
Fodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane 2 FODGÆNGERKRYDSNINGER PÅ HOVEDSTADENS LETBANE (RING 3) 1. Sikkerhed
Læs mereBILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE
AABENRAA KOMMUNE BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE PADBORG SKOLECYKELBY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål Aabenraa Kommune
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune December 2012 HOVEDSTI I DET NORDLIGE BOLIGOMRÅDE I RINGE PROJEKT Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt nr. 211731 Version 1 Version 2 Dokument nr. 126018220 Udarbejdet af ROS & USH Kontrolleret
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereKvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter
Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. september 2013 13/17811-1 Nils Holm NH@vd.dk 4015 1771 STANDARDISERING 2013 BILAG 2: STANDARD FOR ATTRIBUTTER Guldalderen 12 2640 Hedehusene vd@vd.dk EAN 5798000893450
Læs mereNOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk
NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune
Læs mere