Registrering og klassificering af stier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Registrering og klassificering af stier"

Transkript

1 Registrering og klassificering af stier

2 Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Os&Co Side 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Stiklasser og typer Stiklasser Stityper Registrering af det eksisterende stinet Klassificering af det eksisterende stinet... 9 Bilag A fælles definitioner Stinet Stirutenet National cykelrute Regional cykelrute Lokal cykelrute Gangsti Fællessti Delt sti Rekreativ sti Cykelsti Dobbeltrettet cykelsti langs vej Cykelbane Cykelstrimmel langs vej Bred kantbane Smal kantbane minus 1 vej (2 1 vej) Gågade Bilag B lovgivning mv Side 3

4 Forord Dette notat er udgivet i regi af SAMKOM, som er KTC (Kommunalteknisk Chefforening) og Vejdirektoratets landsdækkende samarbejdsforum om det kommunale vejnet. Notatet indeholder et forslag til en proces for registrering og klassificering af det eksisterende stinet i kommunerne, herunder også private fællesstier. Processen tager udgangspunkt i vejreglernes anbefalinger og kommunernes erfaringer med registrering og klassificering af stier. Notatet er udarbejdet af en arbejdsgruppe med følgende sammensætning: Anders Hørkjær Pedersen, Tønder Kommune Birgit Berggrein, Randers Kommune Ole Lauritzen, Vordingborg Kommune Kim Drejer, Vordingborg Kommune Niels Boesgaard Jensen, Favrskov Kommune Helle Huse, Rambøll Lone Krogsgaard, Skanderborg Kommune Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Arbejdet er sat i gang på foranledning af Skanderborg Kommune, der som en del af kommunens Trafikplan 2011, skal udarbejde en stiplan. I den forbindelse har Skanderborg Kommune stillet deres net af stier for fodgængere og cyklister til rådighed for dette notats beskrivelser. Side 4

5 1. Indledning I kommunerne er der stor fokus på at skabe sikkerhed og god fremkommelighed for fodgængere og cyklister samt på at gøre det attraktivt og spændende at gå og cykle. Flere kommuner har udarbejdet eller planlægger at udarbejde en stiplan, der beskriver kommunens mål og visioner på området og indeholder en plan for udbygningen af stisystemet i kommunen. Målet med stiplanen er at sikre fremkommelighed, sikkerhed og tryghed for de lette trafikanter med henblik på at få flere til at tage cyklen frem for bilen både for at øge sundheden, afhjælpe trængslen på vejene og for at nedbringe energiforbruget og CO2 udledningen at få flere til at gå og cykle hurtigt og sikkert i skole, til stationen og til andre gøremål at skabe gode stiforbindelser mellem byerne og det åbne land samt til natur og kulturoplevelser i det åbne land at skabe overblik over mangler i stisystemet i kommunen Det har stor betydning for de lette trafikanters sikkerhed, at de tilbydes et sikkert, sammenhængende og tilgængeligt net af stier. Initiativer som regeringens pulje til fremme af cykeltrafik sætter også gang i mange anlæg af cykelstier. Hertil kommer rutenummerering af stier, stivejvisning mv. I disse sammenhænge er der behov for fælles principper for klassificering af stier, så hver kommune ikke opfinder deres egen klassificering. Det er derfor et vigtigt grundlag for planlægnings og trafiksikkerhedsarbejdet, at kommunen har registeret og klassificeret det eksisterende stinet i kommunen. Stier er normalt betegnet som færdselsarealer, der er forbeholdt gående, cyklende, ridende eller andre lette trafikanter. Dette notat handler alene om registrering og klassificering af eksisterende stier og særlige baner forbeholdt fodgængere og cyklister. Hvis kommunen yderligere ønsker at registrere eksisterende fortove anbefales det udført i en efterfølgende fase. Side 5

6 2. Stiklasser og typer 2.1 Stiklasser I overensstemmelse med vejreglernes anbefalinger er der i det følgende valgt at operere med følgende stiklasser: hovedstier, der betjener den overordnede gang og cykeltrafik lokalstier, der betjener den gang og cykeltrafik, som har ærinde i det pågældende område idet, der både for hovedstier og lokalstier skelnes mellem om stierne er beliggende i by eller landzone. Stiklasser Hovedstier Lokalstier i byzone i byzone i landzone i landzone Herudover kan kommunen efter behov selv vælge at underinddele stiklasserne (f.eks. i primære og sekundære stier). Der vurderes dog ikke at være behov for en underinddeling af lokalstier i by og landzone, da de lokale stier blot forbinder lokale funktioner (f.eks. boliger) med hovedstinettet. Ved planlægningen af stisystemet er det vigtigt, at der skabes et sammenhængende hovedstisystem og at de enkelte områder forbindes til hovedstinettet via lokalstier. Hovedsti i byzone Hovedsti i landzone Lokalsti i byzone Lokalsti i landzone Side 6

7 2.2 Stityper Stinettet i kommunen er sammensat af en række forskellige stityper. Stityperne omfatter både stier i eget tracé, stier langs veje, cykelbaner, sikrede krydsninger med vejnettet samt gågader. Stityper Hovedstinettet sammensættes af: Separate stier (dvs. stier i eget tracé) f.eks. udformet som adskilt cykel og gangsti, fælles sti eller gangsti. Stier langs veje (dvs. stier med påbudstavler) f.eks. udformet som almindelig cykelsti eller fortov, delt sti, fælles sti eller dobbeltrettet cykelsti. Cykelbaner Sikrede krydsninger med vejnettet, f.eks. udformet som krydsninger ude af niveau (tunneler eller broer), signalregulerede krydsninger, krydsninger med fartdæmpende foranstaltninger, andre krydsninger, hvor vejtrafikken har vigepligt eller stitilslutninger. Gågader Lokalstier vil normalt være mindre separate stier. 2 1 veje, kantbaner og cykelstrimler kan i særlige tilfælde indgå som en del af stinettet, men er ikke arealer, der alene er forbeholdt cyklister. Hertil kommer stiruter langs lokaleveje, som ikke er fysiske anlagte stier eller baner, men løber langs udvalgte veje med let og langsomkørende trafik og medvirker til at sikre cyklisterne et sammenhængende stirutenet. I Bilag A er der givet en kort beskrivelse af de forskellige typer af stier og baner. For vejledende bredder henvises til Vejreglernes Hæfte 3 om tværprofiler i by og på land. I Bilag B er der nævnt nogle af de lovmæssige betingelser, som offentlige stier er underlagt. Side 7

8 3. Registrering af det eksisterende stinet Inden stinettet kan klassificeres, skal der ske en registrering af stinettet i kommunen. Oplysninger om det eksisterende stinet kan f.eks. findes på baggrund af: kommunens egne fortegnelser digitale kort og papirkort oplysninger om nationale og regionale stiruter Dansk Cyklist Forbunds cykelrutekort cyclistic.dk tidligere stiplaner f.eks. fra før kommunesammenlægningen oplysninger fra andre forvaltninger, f.eks. kultur og fritid kontroller i marken Krak / Google Earth / Open Street Map turistforeninger (f.eks. Visit Danmark) Naturstyrelsen Grønne partnerskaber oplysninger fra forskellige organisationer og lokale foreninger (f.eks. cykelklubber, rideklubber, orienteringsløbere, jægere m.fl.) evt. GPS opsamlede oplysninger fra borgere Herefter kan der ske en registrering af det eksisterende stinet. Stinettet bør som minimum registreres med oplysninger om: nr. og navn (evt. sidevejsnumre) stiklasse og stitype Herudover kan der suppleres med oplysninger om: længde og bredde belægningstype og tilstand komfort på asfalterede cykelstier stien er en del af en national, regional eller lokal cykelrute stien er en del af en rekreativ sti vedligeholdelsesniveau (fejning, snerydning, saltning mv.) restriktioner (f.eks. forbud mod knallerter) forhindringer (f.eks. i form af trapper, stibomme og bump) kryds (afhænger af ambitionsniveau) ledelinjer (eller andre handicapvenlige tiltag) stierne er belyste bænke og skraldespande hvor der findes andre cykelfaciliteter (f.eks. cykelpumper, cykelparkering, cykeltæller, kortmateriale og vandposter). Selve registreringen kan f.eks. ske i: GIS eller diverse kortsystemer kommunens vejforvaltningssystem et separat stiregistreringssystem en simpel tabel (f.eks. i et regneark) Side 8

9 4. Klassificering af det eksisterende stinet For at skabe et overblik over det eksisterende stinet i kommunen, indtegnes stinettet på et (evt. digitalt) kort. Ved indtegningen skelnes der mellem: hovedstier, der betjener den overordnede gang og cykeltrafik lokalstier, der betjener den gang og cykeltrafik, som har ærinde i det pågældende område Eksempel Klassificering af det eksisterende hoved og lokalstinet i Skanderborg Kommune På kortet, som viser et mindre udsnit af Skanderborg Kommune, er det eksisterende hoved og lokalstinet indtegnet. Side 9

10 Denne oversigt over hoved og lokalstier, kan evt. suppleres med en oversigt over de forskellige hovedtyper af stier eller med en oversigt over de forskellige typer af stier. Eksempel Typer af stier i Skanderborg Kommune På kortet, som viser et mindre udsnit af Skanderborg Kommune, er de forskellige typer af stier indtegnet. Side 10

11 Bilag A fælles definitioner I forbindelse med SAMKOMs arbejde med registrering og klassificering af stier er der valgt at anvende følgende fælles definitioner: Stinet Et stinet er en samling af forskellige stier, der har til formål at sikre, at cyklister og fodgængere kan bevæge sig hurtigt og sikkert mellem de vigtigste mål i kommunen. Stinettet kan sammensættes af separate stier, stier langs veje og cykelbaner. I særlige tilfælde kan 2 1 veje, kantbaner og cykelstrimler indgå som en del af stinettet. Disse arealer er dog ikke alene forbeholdt cyklister. Stirutenet Et stirutenet er en samling af ruter, der har til formål at sikre et sammenhængende net af ruter for cyklister. Hvor det ikke er muligt at henvise en rute til en separat sti, en sti langs en vej eller en cykelbane, kan ruten forløbe langs lokalveje med let og langsomkørende trafik. Om nødvendigt skal disse lokalveje trafiksaneres for at sikre stiruten. National cykelrute En national cykelrute er en cykelrute, der er af national betydning, dvs. den går gennem flere landsdele og er mindst 200 km lang. Nationale cykelruter afmærkes med hvidt nummer (1 15) på et rødt felt med hvid ramme på blå baggrund. Nord sydgående ruter afmærkes med ulige numre og øst vestgående ruter med lige numre. De nationale cykelruter udpeges, planlægges og ændres af de kommuner, i hvis område, de forløber. Hvis ruten forløber langs en statsvej sker udpegning, planlægning og ændring i samarbejde med Vejdirektoratet. Etablering af nye nationale ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende nationale ruter skal indberettes til Vejdirektoratet med henblik på ajourføring af kort over ruterne. Regional cykelrute En regional cykelrute er en cykelrute, der forløber gennem flere kommuner. Den regionale cykelrute er typisk lidt længere end beregnet til en dagstur. Regionale cykelruter afmærkes med hvidt nummer (16 99) på et blåt felt med hvid ramme på blå baggrund. Rutenummeret kan suppleres med et navn i hvid tekst på den blå baggrund under rutenummeret. Regionale cykelruter udpeges, planlægges, koordineres og ændres i samarbejde mellem de kommuner, i hvis område, de forløber. Etablering af nye regionale ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende regionale ruter skal indberettes til Vejdirektoratet med henblik på ajourføring af kort over ruterne. Lokal cykelrute En lokal cykelrute er en cykelrute, der er planlagt af en eller flere kommuner. Den lokale cykelrute er typisk beregnet til udflugts eller hverdagscyklister, dvs. kortere rundture eller direkte ture mellem bolig og arbejdsplads / skole / indkøbsmuligheder. Lokale cykelruter afmærkes med hvidt nummer ( ) i et blåt felt med hvid ramme på blå baggrund. Rutenummeret kan suppleres med eller erstattes af et navn eller et hvidt logo placeret så samme måde som rutenummeret. Evt. logo skal godkendes af Vejdirektoratet. Side 11

12 Gangsti En gangsti er en sti langs en vej eller i eget tracé, der kun er beregnet for gående. Hvis gangstien forløber i eget tracé, krydser den som regel de overordnede og primære trafikveje ude af niveau eller i en sikret stikrydsning. Gangstierne er oftest belagte med grus, fliser eller asfalt. Gangstier bør i hovedstinettet kun forekomme, hvor der er særligt stor opholdspræget fodgængertrafik, f.eks. i forbindelse med bycentre, og hvor cykeltrafikken kan anvises alternative ruter. Fællessti En fællessti er en sti langs en vej eller i eget tracé, der er beregnet til både fodgængere og cyklister. På mange fællesstier er der forbud mod knallertkørsel, hvilket vil fremgå af skilte. Fællesstier benyttes på stier med lave trafikintensiteter. Fællesstier langs veje bør kun etableres, hvor der er meget få fodgængere, og hvor pladsforholdene er absolut begrænsede. Delt sti En delt sti er en sti langs en vej eller i eget tracé, der er opdelt i et gangareal og et cykelareal. Opdelingen kan ske ved afstribning, forskellige typer belægninger, kant eller ved niveauforskel. Delte stier langs veje i byer bør kun etableres, hvor cykel og gangtrafikken er af begrænset omfang, og hvor pladsforholdene er begrænsede. Rekreativ sti En rekreativ sti er en sti beregnet for både fodgængere og cyklister. De rekreative stier giver adgang til natur og kulturoplevelser uden for byen og forløber på hele eller dele af strækningen gennem fredelige grønne omgivelser. I tæt bebyggede eller stærkt trafikerede områder forløber den rekreative sti i eget tracé, mens den i tyndt bebyggede og svagt trafikerede områder kan ligge langs vejen. Eksempler på rekreative stier er spor i landskabet (grønne partnerskaber), trampestier, naturstier, gamle kirke og møllestier mv. Side 12

13 Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé, der er beregnet for cyklister og normalt ikke registreringspligtige knallerter. Cykelstier langs veje er adskilt fra kørebanen med en kantsten eller en rabat. Cykelstien kan være markeret med et rundt påbudsskilt eller med et cykelsymbol på stien. På trafikveje med blandet trafik bør der normalt anlægges almindelige ensrettede cykelstier i begge sider. Dobbeltrettet cykelsti langs vej En dobbeltrettet cykelsti er en cykelsti, hvorpå cykeltrafik er tilladt i begge retninger. Ensidigt beliggende dobbeltrettet cykelstier bør kun anlægges, hvor så godt som alle udgangspunkter og mål ligger på den ene side af vejen, og hvor der kun er få sidevejstilslutninger eller overkørsler. Ved veje med hurtigkørende biltrafik kan det være hensigtsmæssigt at anlægge dobbeltrettede stier i begge vejsider. Der skal lægges særlig vægt på trafiksikkerheden i dobbeltrettede stiers krydsninger med veje. I byer bør krydsninger med trafikveje derfor kun ske i signalregulerede kryds eller eventuelt i forbindelse med rundkørsler. Cykelbane En cykelbane er en del af vejens tværprofil, kun afgrænset mod kørebanen med en 30 cm bred, ubrudt kantlinje. Cykelbanen har status som en cykelsti og er markeret med et rundt påbudsskilt eller med cykelsymbol på vejen. Hvis der kun er få cyklister eller kun få biler og hvis bilerne kører langsomt, kan man af økonomiske eller pladsmæssige hensyn nøjes med at etablere en cykelbane. Cykelstrimmel langs vej En cykelstrimmel er en del af vejens tværprofil, kun angivet ved en kørebanebelægning i afvigende farve (f.eks. rød) for visuelt at gøre bilisterne opmærksom på cyklisternes tilstedeværelse. Cykelstrimlen er ikke forbeholdt cyklister bilister må både køre og parkere i cykelstrimlen. Cykelstrimler bør kun etableres som en nødløsning, hvor der er få cyklister, og hvor pladsforholdene og afmærkningsreglerne ikke tillader afmærkning af en cykelbane. Side 13

14 Bred kantbane En bred kantbane består af en 0,3 m bred kantlinje som afgrænser et areal, der er bredt nok til at cykle i. Hvis der er en bred kantbane, skal man som cyklist køre i den. Den brede kantbane er ikke forbeholdt cyklister bilister må gerne parkere i den brede kantbane. Smal kantbane En smal kantbane består af en 0,1 m bred kantlinje, som afgrænser et areal, der ikke er bredt nok til at cykle i. Der er derfor ikke noget krav om, at man som cyklist cykler til højre for kantlinjen. 2 minus 1 vej (2 1 vej) En 2 1 vej er en vej som visuelt kun har ét kørespor, der benyttes af trafikanter i begge retninger, og hvor der er etableret brudte kantlinjer i begge sider af vejen. Kantbanerne benyttes af cyklister og som vigeareal når to modkørende trafikanter mødes. Kantbanerne er ikke forbeholdt cyklister den brudte kantlinje må gerne overskrides af biler mv. Gågade En gågade er en gade i en by, der primært er indrettet til gående, og hvor biltrafik er forbudt i butikkernes åbningstid. I særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvise cyklisterne tilfredsstillende alternative ruter, kan det blive nødvendigt at tillade cykeltrafik på kortere eller længere strækninger af en gågade. Side 14

15 Bilag B lovgivning mv. I juridisk forstand er der to typer af stier: de offentlige stier, som vejbestyrelsen helt eller delvist anlægger og vedligeholder, de private stier, som ejere og brugere skal vedligeholde. I det følgende fremgår nogle af de lovmæssige betingelser, som offentlige stier er underlagt. Love: Bekendtgørelse om lov om planlægning Definerer bl.a. vejbestyrelsens pligt i forbindelse med fremlæggelse og vedtagelse af stiplan som del af kommuneplan. Bekendtgørelse om lov om offentlige vej Definerer bl.a. vejbestyrelsens ret til at anlægge og nedlægge offentlige stier og overtage almene stier og private fællesstier som offentlige. Bekendtgørelse om lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Definerer bl.a. vejbestyrelsens pligt i forbindelse med vintervedligeholdelse. Bekendtgørelser: Bekendtgørelse om vejvisning på cykel, ride og vandreruter Definerer bl.a. europæiske, nationale, regionale og lokale cykelruter herunder nummereringen af disse. Bekendtgørelse om vejafmærkning Definerer bl.a. bestemmelser om vejafmærkningens udformning og betydning. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Definerer bl.a. regler om vejafmærkningens anvendelse og administration, herunder krav til afmærkningens tekniske udførelse og opstilling. Cirkulærer: Cirkulære om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje og stier Definerer bl.a. at alle offentlige stier skal identificeres ved et 7 cifret administrativt nummer, som Vejdirektoratet administrerer (i praksis via vejforvaltningssystemet og CVF systemet). Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej Definerer bl.a. retningslinjer for etablering af dobbeltrettede cykelstier og signalregulering af kryds med dobbeltrettede cykelstier. Cirkulæret om retningslinjer for udarbejdelse og offentliggørelse af fortegnelse af offentlige stier Definerer bl.a. vejbestyrelsen pligt til at udarbejde og offentliggøre fortegnelser over offentlige stier. Side 15

16 Hertil kommer vejregler der omhandler offentlige stier: Vejregel om Vejplanlægning i byområder (hæfte 0), oktober 2000 Indeholder beskrivelse af planlægningen af byens trafiksystem, herunder stisystemet. Vejregel om Tværprofiler, Byernes trafikarealer (hæfte 3), oktober 2000 Indeholder principper for valg af tværprofil i byområder under forskellige givne omstændigheder. Vejregel om Tværprofiler, Trafikarealer, land (hæfte 3), september 2008 Indeholder en oversigt et vejtypekatalog over anbefalede vej og stityper i det åbne land. Vejregel om Krydsninger mellem veje og stier (hæfte 5), oktober 2000 Indeholder principper for udformning af krydsninger mellem veje og stier under forskellige givne omstændigheder. Vejregel om Stikryds (hæfte 6), oktober 2000 Indeholder principper for udformning af kryds mellem stier under forskellige givne omstændigheder. Vejregel om Fodgængerområder (hæfte 8), oktober 2000 Indeholder principper for udformning af fodgængerområder. Typekatalog for nye veje og stier i åbent land, maj 1981 Giver en oversigt over gængse vej og stityper og beskrive de kapacitetsmæssige, uheldsmæssige og økonomiske konsekvenser af valg mellem forskellige vej og stityper. Forslag til vejregel om Planlægning af veje og stier i åbent land (hæfte 0), september 2008 Indeholder beskrivelse af planlægningen af trafiksystemet, herunder stisystemet, i det åbne land. Vejregel om Vejvisning på cykel ride og vandreruter (hæfte 4), september 2009 Indeholder principper for, hvordan vejvisning for cyklister, ridende og vandrere kan udføres bedst muligt. Side 16

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Vejvisning og cykelkort

Vejvisning og cykelkort FOTO: Odense Kommune Vejvisning og cykelkort Planlægning for cyklister handler ikke kun om stier og veje. Vejvisning og information er også vigtige parametre. Endelig er det især hensigtsmæssigt at anlæg,

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt: Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold NOTAT REV. 23. maj 2011 16. maj 2011 MKK/JVL Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Opdeling af trafikanter...

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

STIPLAN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Udpegning af hovedruter 2. 3 Tiltag for at realisere stiplanen 4. Indholdet af stiplanen

STIPLAN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Udpegning af hovedruter 2. 3 Tiltag for at realisere stiplanen 4. Indholdet af stiplanen FAXE KOMMUNE STIPLAN NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Udpegning af hovedruter 2 3 Tiltag for at realisere

Læs mere

Byernes trafikarealer. Hæfte 0. Vejplanlægning i byområder

Byernes trafikarealer. Hæfte 0. Vejplanlægning i byområder Byernes trafikarealer Hæfte 0 Vejplanlægning i byområder Vejdirektoratet - Vejregelrådet Oktober 2000 Byernes trafikarealer Hæfte 0 Vejplanlægning i byområder Vejdirektoratet - Vejregelrådet Oktober 2000

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Afmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune. 2012 (revideret jan 2014)

Afmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune. 2012 (revideret jan 2014) Afmærkningsplan for Vammenruten Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune Udarbejdet for Viborg Kommune 2012 (revideret jan 2014) af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari Kolofon Notatet er udarbejdet for

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Læs mere

Forslag til cykelstiplan. - Prioritering af cykelstier i det åbne land

Forslag til cykelstiplan. - Prioritering af cykelstier i det åbne land Forslag til cykelstiplan - Prioritering af cykelstier i det åbne land Oktober 2008 BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Trafi kken i Danmark har i de senere år haft en markant vækst - både person- og godstransporten.

Læs mere

INDLEDNING... 4 1. REGISTRERING AF STIER OG FORTOVE I VEJMAN.DK... 4. 1.1. Begreber og grundlæggende krav... 4. 1.1.1. Begreber...

INDLEDNING... 4 1. REGISTRERING AF STIER OG FORTOVE I VEJMAN.DK... 4. 1.1. Begreber og grundlæggende krav... 4. 1.1.1. Begreber... Oktober 2012 2 INDLEDNING... 4 1. REGISTRERING AF STIER OG FORTOVE I VEJMAN.DK... 4 1.1. Begreber og grundlæggende krav... 4 1.1.1. Begreber... 4 1.1.2. De grundlæggende krav... 7 1.2. Registrering af

Læs mere

NOTAT. Ejer Bavnehøj Skole forslag til forbedret skolevej

NOTAT. Ejer Bavnehøj Skole forslag til forbedret skolevej NOTAT Projekt Kunde Skoleanalyser i Skanderborg: Ejer Bavnehøj Skole Skanderborg Kommune Til Fra Kresten Madsen Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen og Martin Splid Svendsen Ejer Bavnehøj Skole forslag til

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune

CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Cykelruteplan Godkendt 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune i

Læs mere

Vinter- og renholdelsesregulativ. Forslag. af 29-09-2015. Vejen Kommune

Vinter- og renholdelsesregulativ. Forslag. af 29-09-2015. Vejen Kommune Vinter- og renholdelsesregulativ Vejen Kommune 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Teknik & Miljø, Vejen Kommune Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Oktober 2015 Ordrenr.: 00421 Indhold 1. ALMENT.....................................

Læs mere

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5. Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 20.02.201 2

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5. Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 20.02.201 2 DATO 20.02.201 2 DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Dato 22. maj 2015 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska. Telefon Dokument 15/05025-6 Side 1/6. Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.

Dato 22. maj 2015 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska. Telefon Dokument 15/05025-6 Side 1/6. Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet. Dato 22. maj 2015 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska Mail zaj@vd.dk Telefon Dokument 15/05025-6 Side 1/6 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Viborg Kommune. Gældende fra den 1. oktober 2015

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Viborg Kommune. Gældende fra den 1. oktober 2015 VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Viborg Kommune Gældende fra den 1. oktober 2015 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 4 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES AF KOMMUNALBESTYRELSEN

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej [Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE AABENRAA KOMMUNE BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE PADBORG SKOLECYKELBY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål Aabenraa Kommune

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV OKTOBER 2015 VÆKST OG BÆREDYGTIGHED 1 ALMENT I henhold til "Lov om offentlige veje, 62, har kommunen pligt til at sørge for snerydning, at træffe foranstaltning mod glat

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse på klage over Faxe Kommunes afgørelse om afslag på ansøgning om adgang til Københavnsvej.

Vejdirektoratets afgørelse på klage over Faxe Kommunes afgørelse om afslag på ansøgning om adgang til Københavnsvej. Dato 23. februar 2016 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 15/16663-8 Side 1/6 Vejdirektoratets afgørelse på klage over Faxe Kommunes afgørelse om afslag på ansøgning

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Vinterseminar 23 24. april 2015

Vinterseminar 23 24. april 2015 Vinterseminar 23 24. april 2015 Cyklisterne og deres forventninger til vintertjeneste på cykelstier i Aarhus. 323.000 indbyggere 1350 km kommuneveje 700 km private fællesveje 700 km stier Hovedoverskrifter

Læs mere

Beskrivelse af ændringer til administrative oplysninger

Beskrivelse af ændringer til administrative oplysninger Dato 25. oktober 2015 Sagsbehandler Jens-Peter Kofoed Jensen Mail jpk@vd.dk Telefon Dokument 15/07055-5 Side 1/6 Beskrivelse af ændringer til administrative oplysninger Indledning I november 2015 idriftsættes

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI Til Allerød Kommune Dokumenttype Notat Dato August, 2012 SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI Revision Dato 2012-08-16 Udarbejdet af Jan Villumsen Kontrolleret af cw Godkendt af Beskrivelse

Læs mere

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...

Læs mere

Vintervedligeholdelse og renholdelse. Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013

Vintervedligeholdelse og renholdelse. Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013 Vintervedligeholdelse og renholdelse Veje, stier og pladser i Rudersdal Kommune Regulativ oktober 2013 Vinterregulativ Rudersdal Kommune 2013 Som vejmyndighed kan Rudersdal Kommune fastsætte mere specifikke

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Projektforslag for 9 lokaliteter... 3 1.1 Rampe i stedet

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. september 2013 13/17811-1 Nils Holm NH@vd.dk 4015 1771 STANDARDISERING 2013 BILAG 2: STANDARD FOR ATTRIBUTTER Guldalderen 12 2640 Hedehusene vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

KONCEPTFORSLAG FORELØBIG VERSION. Januar 2011, revideret oktober 2012

KONCEPTFORSLAG FORELØBIG VERSION. Januar 2011, revideret oktober 2012 KONCEPTFORSLAG FORELØBIG VERSION Januar 2011, revideret oktober 2012 Denne version er et forslag til revision af udvalgte kapitler, især kapitel 4, og er udarbejdet af COWI på opdrag fra Projektsekretariatet.

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV

VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV IKAST BRANDE KOMMUNE 1. OKTOBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES AF KOMMUNALBESTYRELSEN 4 2.1 Snerydning 4 2.2 Glatførebekæmpelse

Læs mere

Det fremsendte materiale Bløde trafikanter, Fremkommelighed og sikkerhed i Jelling blev gennemgået side for side.

Det fremsendte materiale Bløde trafikanter, Fremkommelighed og sikkerhed i Jelling blev gennemgået side for side. Referat fra møde mellem Vej & Park/Vejle Kommune og arbejdsgruppen/jelling Lokalråd den 18. juni 2014 Bløde trafikanter Fremkommelighed og sikkerhed i Jelling Til stede: Camilla Mølgaard, Anlæg & Infrastruktur/Vejle

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? DISPOSITION Hvad er en fodgænger Overordnet målsætning Processen Strategiens indhold Next step HVAD ER EN FODGÆNGER? ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:

Læs mere

F A X E K O M M U N E

F A X E K O M M U N E F A X E K O M M U N E VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV BILAG Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse BILAG A. VINTERVEJKLASSER, VEJTYPER, SERVICEMÅL OG METODER... 3 BILAG B. VINTERSTIKLASSER, STITYPER, SERVICEMÅL

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Eksempelsamling Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE

Eksempelsamling Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE Eksempelsamling Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne eksempelsamling hører til håndbogen "Planlægning af veje og stier i åbent land". Håndbogen

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejregler om vejafmærkning

Vejregler om vejafmærkning Nyheder Kommende ændringer Kim Schwartzlose Afdelingsleder, Moe & Brødsgaard Fagsekretær for vejregelgruppen om vejafmærkning side 1 Præsentation Baggrund Hvad er der sket i 2010? Hvad er planen i 2011?

Læs mere

Stiforbindelse mellem Hobro og Hørby Skoleby

Stiforbindelse mellem Hobro og Hørby Skoleby Park og Trafik Stiforbindelse mellem Hobro og Hørby Skoleby Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Ref.: Magnus Vilstrup Andersen Direkte

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Du klager endvidere på vegne af P, der ejer matr. nr. 2ag, 5be og 5ch Kinderup, Horsens.

Du klager endvidere på vegne af P, der ejer matr. nr. 2ag, 5be og 5ch Kinderup, Horsens. Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/04087-36 Side 1/6 Ekspropriation til anlæg af cykelsti, Vodskovvej Vejdirektoratet har behandlet

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 Veje og Grønne Områder Sagsnr. 276634 Brevid. 2253426 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 20. januar 2016 Notatet beskriver hvilke cykelprojekter,

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer

Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer Hvide Sande Trafikplan 1 Indhold Indledning 2 Trafikale udfordringer i Hvide Sande

Læs mere

MANUAL TIL TEST AF SKILTEDE CYKELRUTER

MANUAL TIL TEST AF SKILTEDE CYKELRUTER MANUAL TIL TEST AF SKILTEDE CYKELRUTER Udarbejdet for: Powered by Cycling: Panorama 2014 Tekst: Simon Wrisberg - WrisbergConsult Foto: Simon Wrisberg Styrergruppe: Jesper Pørksen Karen Lilleør Michael

Læs mere

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Løsninger for cykel Regler og praksis vedrørende cykelfaciliteter i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Nederland og sikkerhed ved cykelfaciliteter på strækninger og i kryds Søren Underlien Jensen Juni

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Middelfart Kommune Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Formål med cykelinspektionen 5 Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 9 Generelle anbefalinger

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling.

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling. HØRSHOLM KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2008 Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og

Læs mere

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere