Kvalitetsrapport 2016/2017

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport 2016/2017 Tårnby Kommune Skelgårdsskolen Ugandavej Kastrup Skoleleder Anette Bekker Kjærgård Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere, klassestruktur m.v. kan læses på skolens hjemmeside: 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Skolevæsenet i Tårnby Kommune Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Særlige fokusområder for Tårnby Kommune Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i I udskolingen er vi i tæt på målet om at nå 100%. Der er ligeledes et meget tæt fagsamarbejde i udskolingen, bl.a ved naturfagslærernes deltagelse i projekt Naturligvis, et to-årigt udviklingsprojekt om den nye prøveform i naturfag I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Skolevæsenet i Tårnby Kommune Tårnbys skolevæsen er som skolevæsnerne i hele landet stadig i udvikling for at få folkeskolereformens mange nye tiltag sat godt i spil i en hverdag, hvor alle elever lærer, trives og udvikler sig maksimalt. Mange tiltag er ved at være en helt naturlig del af medarbejdere og elevers skole-hverdag. På andre områder er vi stadig i gang med at afprøve, hvilke metoder der virker bedst. Vi er ikke i mål, og vores elever opnår stadig ikke helt de faglige og trivselsmæssige resultater, vi ønsker og har opsat kommunale effektmål for. Flere børn og unge trives at målingen på temaet Støtte og inspiration stiger fra 3,2 til 3,3 eller derover (inden 17/18) Flere unge gennemfører prøven i dansk og matematik med en fastsat minimumskarakter ingen elever forlader folkeskolen med under 02 i dansk og matematik antallet af elever, der får 02 eller derunder i dansk og matematik falder år for år Flere unge ved folkeskolens prøver opnår bedre faglige kompetencer karaktergennemsnittet for de bundne prøver skal nærme sig og ligge på eller over landsgennemsnittet fra og med skoleåret 17/18 Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af ikke uddannelsesparate i 8 klasse skal nærme sig landsgennemsnittet på 24 % 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af elever, der efter 6 år har gennemført en ungdomsuddannelse skal være stigende år for år Derfor skal vi fortsat udvikle vores praksis, lære af både hinanden og omverdenen og løbende justere og kvalificere vores indsatser og praksis, så vi gør vores gode skoler endnu bedre. Vores fokusområder i Tårnby har i både skoleåret og skoleåret været følgende: Teamsamarbejde: Vi ønsker, vores team på skolerne samarbejder professionelt med fokus på læring og trivsel. Videndeling og faglig udvikling: Vi ønsker en kultur, hvor vi lærere af hinanden, kapacitetsopbygger den enkelte skole og kompetenceudvikler vores praksis 3

4 Variation i skoledagen: Vi ønsker, at vores elevers faglighed, trivsel og udvikling fremmes gennem et varieret og alsidigt læringsmiljø Inklusion og trivsel: Vi ønsker stærke børnefællesskaber, hvor alle børn lærer, trives og udvikler sig ud fra det enkelte barns muligheder. I kvalitetsrapporterne kan I derfor læse ikke alene om vores elevers faglige og trivselsmæssige resultater, men også om, hvordan skolerne arbejder med disse fokusområder, og hvilke erfaringer vi har gjort os til gavn for vores elever. Fremadrettet vil det særligt være indsatsområdet Teamsamarbejde, der er fokus på. Tårnby Kommune har nemlig fået en bevilget 9 mio. kr. fra A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. I samarbejde med professionshøjskolen Metropol vil Tårnby de næste tre år gennemføre et storstilet udviklingsprojekt, hvor alle lærere, skole-pædagoger, skoleledelser og skolekonsulenter får kompetenceudvikling og praksisnær vejledning med henblik på at gøre vores team til det, der i fagterm kaldes professionelle læringsfællesskaber til gavn for vores elever. Anja Ougaard - skolechef * * * 3. Mål og resultatmål Kvalitetsrapport for Skelgårdsskolen Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4

5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Skelgårdsskolens udviklingsudvalg udarbejdede i skoleåret 2015/16 en testplan med plan for opfølgning på test og prøver. Denne omfatter både nationale test og en række test og prøver i dansk og matematik gennem hele skoleforløbet. Planen indbefatter ligeledes, at der følges op i dansk og matematik enten på klassekonferencer eller på møder mellem lærerteam og vejledere i dansk og matematik. På disse møder aftales eventuel opfølgning i form af særlige indsatser, der kan være rettet mod enkeltelever eller grupper af elever og vejledning. Klassekonferencerne ligger på 3., 6. og 8. årgang. ALT-koordinator, læsevejleder og matematikvejleder deltager sammen med dansk- og matematiklærer, pædagog (3.årgang) og leder. De faglige vejledere i læsning og matematik følger op på de øvrige klasseniveauer. Når vi ser på resultaterne i de nationale test, er det statistiske materiale stadig relativt nyt, dvs. det er få årgange, hvor vi kan sammenligne og se udviklingen, men vi kan dog følge årgangene over to test, dvs. fra 2. til 4. klasse, fra 4. til 6. klasse og fra 6. til 8. klasse i læsning. Tendensen er ikke entydig, men der er overvejende fald i antallet af læsere i den dårligste gruppe og en stigning i gode læsere. Billedet kan stadig blive bedre. Sammenholdt med den nyere viden om statistiske usikkerheder i de nationale test kalder billedet på, at vi også går nærmere ind og undersøger elevernes præstationer i de øvrige læseprøver i indskolingen og det øvrige arbejde og indsatser i hele forløbet. Også derfor er klassekonferencerne et godt redskab. I matematik er billedet heller ikke entydigt, der er én årgang, hvor det er muligt at følge udviklingen over spændet fra 3. til 6. klasse. Her er tendensen, at eleverne generelt bliver dygtigere. Der er fortsat behov for opmærksomhed og klasseindsatser. Ligesom vi skal være nysgerrige på, hvor der er klasser, hvor det går særlig godt. Hvad er det de gør? Der skal fortsat arbejdes i fagudvalgene. Særligt i dansk og matematik, hvor vi ved, at fagudvalget i dansk har brug for inspiration og støtte, da der har været et videnstab grundet fratrædelser, primært pensionering, 5

6 bland læsevejledere og højt kvalificerede medarbejdere. Vi har ikke kunnet følge med i uddannelse af nye læsevejledere, ligesom hele ordblindeområdet i høj grad har lagt beslag på de bestående læsevejledere. Derfor imødeser vi med forventning sparring fra den nyansatte kommunale læsekonsulent og planerne for en politik på ordblindeområdet, der er vokset eksplosivt pga. de relativt nye testmuligheder. Vi ved, at det er et område, der kalder på en indsats. I enkelte klasser drejer det sig ligeledes om, at der rummes elever, som har store faglige og/eller sociale udfordringer, som fylder meget. De elever kan påvirke det samlede billede, hvorfor det er vigtigt både at have fokus på læringsmiljøet i klassen og den enkelte elevs læring. Dvs. at sætte ind med både faglige tiltag og arbejdet med klassemiljøet. Der skal ikke være tvivl om, at målet er at ruste eleverne så godt som muligt Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi har haft en række drøftelser i udviklingsudvalget med henblik på det generelle faglige løft og det at kunne løfte særligt de allerdygtigste elever. Disse drøftelser har givet anledning til forskellige tiltag og opmærksomhedsfelter. Vi har desuden benyttet nogle tilbud, som særligt tilgodeser de dygtige elever: Vi deltager fra skoleåret i Junior talent med 8-10 elever. Disse elever deltager i et forløb i løbet af 8. klasse med undervisningsdage på Tårnby Gymnasium. Vi deltager fra skoleåret i udviklingsprojektet Matematikindsats (TMTM) på 2. og 8. årgang, som er de årgange det retter sig mod. Dette udviklingsprojekt sigter mod at løfte både de svageste og de dygtigste elever. Projektet rummer tiltag til elever og efteruddannelse af lærere. Begge skolens matematikvejledere deltager. Vi deltager i Master Class i samarbejde med Tårnby Gymnasium, hvor der kommer gymnasielærere på skolen og gennemfører undervisning, der målrettet udfordrer de dygtigste elever. Desuden har vi elever, der har valgt Master Class valgfaget. Ved skoleårets start deltog alle medarbejdere (lærere og pædagoger) i et kursus om Ugeskemarevolutionen. En struktur for undervisningen, der i høj grad befordrer en differentieret undervisning. Dette tilgodeser også mulighederne for at udfordre de allerdygtigste elever. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Disse overvejelser og tiltag ligger på linje med de øvrige faglige tiltag. Fra skoleåret er der etableret et fagteam bestående af samtlige dansk-ressourcelærere og læsevejledere. Dette med henblik på at øge en god koordinering af indsatserne og at få prioriteret de ressourcer der er. Målet er ligeledes at få gennemgået skolens indsatser og procedurer. Vi må bl.a. erkende, at vi har været stærkt udfordret af de nye ordblindetest, da behovet for læseindsatser er vokset nærmest eksplosivt. Dette samtidig med, at vi, som tidligere beskrevet, har 6

7 taget afsked med lærere med enten læsevejlederkompetencer, læseløftlærere eller andre ressourcer indenfor dansk- og læseområdet. Derfor er det nødvendigt med en indsats og rekruttering af medarbejdere med kompetencer indenfor området og efteruddannelse. Vi arbejder på alle felter. Vi har i de sidste par år tildelt elever med ordblindhed en cromebook og givet dem kursus i brugen af APP-writer, som er et godt hjælpemiddel, ligesom de oprettes i NOTA (så en del af undervisningsmidlerne kan tilgås på nettet). På dette område skal vi fortsat udvikle os og se på mulighederne for at kvalificere medarbejderne yderligere i at kunne hjælpe eleverne, ligesom vi håber at kunne udbygge mulighederne for vejledning af forældre. I indskolingen gennemfører vi stadig Læseløft, og vi kan se, at det gør en forskel for de svageste elever. Det er fortsat et meget ressourcekrævende forløb, men vi vurderer at ressourcen er givet godt ud. Matematikindsatsen, tidligere beskrevet, er også et tiltag til gavn for de fagligt svageste elever. Vi arbejder med læsekontrakter og vejledning til forældre i at understøtte deres børns læsning, ligesom der sættes ind med bogstavkurser allerede i 0.klasse til de elever, der har brug for noget ekstra hjælp i processen. Vi drøfter fortsat mulighederne for yderligere at kvalificere den understøttende undervisning, herunder såkaldt lektiehjælp. Mange klasser arbejder med perioder med læsebånd. Matematikvejledere og ressourcelærere i læsning giver tilbud om faglige kurser på specifikke områder. Disse udspringer bl.a. af opfølgninger på testene. Generelt ser vi i ledelsen frem til at deltage i udviklingsprojektet Dataliteracy, som netop handler om at blive klogere på, hvordan vi bruger de store mængder data, som er til rådighed. Hvad giver mening? Og hvor skal vi prioritere vores indsatser både ledelsesmæssigt, i forhold til vejlederne og generelt i undervisningen på skolen. Det drejer sig om at have tilstrækkelig viden til at kunne prioritere de rette indsatser. Særligt det sidste års fokus på validiteten af de nationale test sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget de skal styre, og om der ikke er så mange andre tiltag og observationer, som kan give øget læring. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Kommunen Skolen Kommunen Skolen Kommunen Skolen Kommunen Skolen 14/15 4,0 4,1 3,7 3,7 3,2 3,2 3,6 3,7 15/16 4,1 4,1 3,7 3,7 3,2 3,2 3,6 3,8 16/17 4,1 4,1 3,7 3,7 3,2 3,2 3,7 3,7 Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi kan se, at det er tal, som er svære at flytte på. Dette giver anledning til overvejelser i forhold til at arbejde med elevernes forståelse af spørgsmålene, og ligeledes en erkendelse af, at det er det lange seje træk, der skal til. 7

8 Fra sidste år har vi øget systematikken i arbejdet, og vi tog i forbindelse med udviklingsprojektet om Dataliteracy i skoleåret med Læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet udgangspunkt i tre udvalgte fokuspunkter for trivselsarbejdet. 1. Faglig trivsel. Der måles på ét udvalgt spørgsmål under faglig trivsel fra den nationale trivselsmåling. Måling på 0-3- klasse samt 4-9 klasse. Kan du koncentrere dig i timerne? 2. Ro og orden Der måles på ét udvalgt spørgsmål under ro og orden fra den nationale trivselsmåling. Måling på 0-3- klasse samt 4-9 klasse: Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? 3. Social trivsel Der måles på ét udvalgt spørgsmål under social trivsel fra den nationale trivselsmåling. Måling på 0-3- klasse samt 4-9 klasse. Er du glad for din skole? Der blev efterfølgende arbejdet med de tre udvalgte områder på to temamøder med lærere, SFOpædagoger og klubpædagoger. Årgangsteamene tog udgangspunkt i de udvalgte områder og holdt dem op imod resultaterne på deres årgangs- og klasseniveau fra den årlige nationale trivselsrapport. De forskellige årgangsteams har udarbejdet handlingsplaner i en SMTTE-model og evalueret tilbage til skolens ledelse. Årgangsteamene har arbejdet med en række tiltag: venskabsklasser, den nationale trivselsdag i marts, særlige frikvarterstiltag i indskoling: rum til ro og rum til leg, samt andre frikvartersindsatser. Trivselsrapporterne og indsatser er drøftet i udviklingsudvalget, og igangsættelse af arbejdet med Ugeskemarevolutionen på Skelgårdsskolens fra august 2017 er et af de tiltag, der er sat i gang. Dette bl.a. for at understøtte, at eleverne skal inddrages og for at understøtte den faglige trivsel. Da Ugeskemarevolutionen også bidrager i forhold til klasserumsledelse, er dette også et tiltag i forhold til øget ro og orden. Målet for arbejdet med trivsel på Skelgårdsskolen er, at vi på trivselsmålingen 2018, skal kunne se en fremgang på, hvert af de førnævnte fokuspunkter. Skolens indsatsområder kan ses i Forandringsmodel for skolen, som er sendt til børne- og kulturforvaltning november Se bilag Mht. fokuspunktet Støtte og inspiration i undervisningen har vi på Skelgårdsskolen valgt ikke at fokusere på dette område i Generelt Fremadrettet arbejder Skelgårdsskolen i skoleåret fortsat med at udvikle området og inddrager nogle af fællesmøderne med hele personalegruppen til arbejdet. Dette giver mulighed for at hele medarbejdergruppen kan arbejde på at højne resultaterne for Tårnby kommunes fokusområder for trivsel: toiletforhold medbestemmelse. Skolen vil i 2017/18 særligt arbejde med Masseeksperimentet omkring skolens toiletforhold og Ugeskemarevolutionen for at understøtte fokus på elevens medbestemmelse. Desuden er der igangsat en stor arbejdsgruppe Trivselsudvalget, der med udgangspunkt i implementeringen af og det videre arbejde med anti-mobbestrategien, sætter fokus på tiltag og indsatser for at styrke det gode fællesskab i klasserne, på årgangene og på skolen som helhed. Trivselsudvalget består af repræsentanter fra elevrådet, skolebestyrelsen, lærere, pædagoger og ledelse. Arbejdet findes nærmere beskrevet i skolens anti-mobbestrategi. 8

9 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Omhandles i kommunens samlede kvalitetsrapport. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Mål: alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Skelgårdsskolens prøveresultater har gennem en længere årrække været støt opadgående. Vi har arbejdet målrettet med at løfte de svageste elever og at sikre, at de elever, der havde særlige behov, fik den hjælp og de muligheder, som de kunne til prøverne, ligesom de blev godt forberedt i at anvende disse hjælpemidler. Prøveresultaterne sommeren 2017 var andelen af elever med under to i dansk og matematik højere end det vi har set de seneste år. Dette vil vi gå dybere ind i, og det drøftes med de relevante fagpersoner i forbindelse med skolerunderne i dansk og matematik, hvor vi har tallene samlet. Noget kan måske forklares ved at landsgennemsnittet i nogle af prøverne er gået ned pga. de ændrede prøveformer og ændret censur. De samlede resultater for dansk og matematik på dette område ligger stadig godt med en procent på mellem 88 og 89 i andelen af elever, der får 2 eller derover. Vi fortsætter med de målrettede indsatser og tiltag for at løfte niveauet og nå så tæt på de 100% som muligt. Samtidigt er vi realistiske og for os er det vigtigt, at alle elever får mulighed for at gå til prøve, så vi opererer ikke med at fritage elever fra prøve, med mindre der er ganske særlige grunde til det, hvilket sker utrolig sjældent. 9. Særlige fokusområder for Tårnby Kommune Kommunens kvalitetsrapport fungerer som et værktøj til at styre mål og resultater, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau. Det sker med baggrund i de data, som kommunerne og skolerne har adgang til og ved en evaluering af de særlige fokusområder, Tårnby Kommune har haft i det beskrevne skoleår. For at styrke kvalitetsrapportens funktion som styringsværktøj har vi i Tårnby Kommune valgt at beskrive skolernes arbejde med fokusområderne ikke alene for skoleåret 2016/2017, men frem til efteråret 2017, hvor kvalitetsrapporten er udarbejdet Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i 2018 Hvad er skolens linjefagsdækning i procent? 91,4% Der er stadig lærere på efteruddannelse. 9

10 I udskolingen er vi i tæt på målet om at nå 100%. Der er ligeledes et meget tæt fagsamarbejde i udskolingen, bl.a ved naturfagslærernes deltagelse i projekt Naturligvis, et to-årigt udviklingsprojekt om den nye prøveform i naturfag. Hvilke indsatser har skolen for at sikre målet på 90 % linjefagsdækning i alle fag inden 2018? Skolens indsatser er at sikre linjefagsdækningen med mindst de 90%. Vi har i en årrække været udfordret mht nogle af naturfagene, bl.a. natur og teknologi i indskolingen og på mellemtrinnet. Ligesom vi har haft enkelte rekrutteringsproblemer særligt mht matematik, natur og teknologi og fysik/kemi. Det betyder, at vi prioriterer mellemtrinnet og udskolingen, og sikrer fagligheden gennem kollegialt samarbejde. Der er ligeledes en afvejning i forhold til få-lærerprincippet i indskolingen og linjefagsdækning, hvor få-lærerprincippet prioriteres i forhold til de mindre fag. Dette er dog et emne, der drøftes med teamene. Vi arbejder derfor ad to veje rekruttering og efteruddannelse. Mht. efteruddannelse er der ligeledes en afvejning hvert år i forhold til, hvor mange medarbejdere, organisationen samlet kan bære at have af sted. Vi har gennem de sidste 4 år haft en del på efteruddannelse både i vejlederuddannelser og i linjefag. Ligeledes arbejder vi på et godt fagligt samarbejde mellem medarbejderne. Dette øger fagligheden, giver udviklingsmuligheder og et godt arbejdsmiljø, som ligeledes er faktorer der bidrager til fastholdelse og rekruttering I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? Grundlæggende har vi gennem en del år arbejdet for at udvikle og styrke den anerkendende og inkluderende kultur på skolen. Styrkelsen af teamsamarbejdet, der også er en styrkelse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger, er et centralt element. Gode muligheder for sparring og hjælp fra AKT-lærere og understøttelse af inklusionsarbejdet er også vigtige elementer. AKT-teamet er styrket gennem årene, og vi tilstræber at samle ressourcen på kvalificerede lærere og som noget relativt nyt, også pædagoger. Vi har grebet enhver mulighed for efteruddannelse og kvalificering, som vi har fået tilbudt. ALT-koordinatoren er en central person i arbejdet og koordinerer i hverdagen alt AKT-arbejdet. AKT-teamet arbejder både som vejledere i forhold til lærere og pædagoger, f.eks. som reflekterende team, med klasseobservationer og efterfølgende sparring og med konkrete tiltag i forhold til enkelte elever eller grupper af elever. Klubpædagogerne har især i skoleåret 2016/17 arbejdet med indsatser på forskellige klassetrin, især på mellemtrinnet, i forhold til f.eks.drengegrupper med højt konfliktniveau. Ligeledes har vi gennem de seneste år arbejdet på at styrke forskellige tiltag mhp. at understøtte trivslen blandt eleverne på skolen. Bl.a. gennem markering af den nationale trivselsdag, venskabsklasser, frikvartersindsatser og fællesskabsdage som Danmarksindsamlingen. Den understøttende undervisning bruges også på forskellige tiltag mhp. at understøtte trivslen, bl.a. den del af den understøttende undervisning, som pædagogerne varetager. Vi har på skolen den grundholdning, at børn har ret til at være et sted, og at vi, så vidt det overhovedet er muligt, skal være et tilbud til skoledistriktets børn. Derfor arbejdes der altid ud fra en præmis om, at vi skal gøre, hvad vi kan. Vi arbejder på at understøtte og udvikle en systematik i tilgangen og tiltag i forhold til elever, der bekymrer og/eller ikke trives. Problematikken er kompleks, og vi arbejder på flere spor. Et af sporene er forældreinddragelse, som f.eks. 10

11 en klar italesættelse af forventninger til forældrene og deres medansvar for at understøtte trivslen i klassen ved mistrivsel i klasser og store problematikker, der let kan se ud som problematikker i forhold til enkelte børn eller grupper af børn, sætter vi fokus på vigtigheden af at styrke fællesskabet. Vi afholder ekstra forældremøder, evt. med inddragelse af inklusionskonsulenter eller pædagogiske vejledere, som hovedregel med inddragelse af skoleleder/afdelingsleder, hvor vi drøfter dette med forældregruppen. netværksmøder, hvor forældre og repræsentanter fra lærere, andre faggrupper og ofte ledelse mødes Et andet spor er inddragelse af Rådgivning og forebyggelse (ROF), skolesocialrådgiver og, som den nyeste mulighed, de pædagogiske vejledere. Skolen gør gerne brug af hjælp udefra og låner andre øjne på problematikker for at udvikle mulighederne for at skabe deltagelsesmuligheder for flest mulige børn. Derfor er både medarbejdere fra ROF og det pædagogiske vejlederkorps velkomne samarbejdspartnere på skolen, der er med til at understøtte og kvalificere arbejdet I forbindelse med udarbejdelse af handleplaner for trivsel på de enkelte klassetrin, er der arbejdet i årgangsteamene både på teammøder og på fællesmøder. (Se afsnit 6) Skolens anti-mobbestrategi er i høj grad også en fælles trivselsplan. Mobning forebygges bedst ved at arbejde på at styrke fællesskaberne. Det blev i skoleåret 2016/17 planlagt, hvordan det fortsatte arbejde med implementeringen af Trivselsarbejdet og anti-mobbestrategien skulle udføres. Det betyder, at en større arbejdsgruppe er gået i gang i skoleåret 2017/18. (Se afsnit 6) På hvilken måde har skolen gjort brug af vejlederkorpset? Vejlederkorpset har været i gang fra starten af januar De pædagogiske vejledere er blevet meget godt modtaget, og de opleves som meget kompetente og gode samarbejds- og sparringspartnere. De arbejder målrettet på at styrke børnefællesskaberne i klasser, hvor der er store udfordringer, der desværre kan blive opfattet som problemer med enkelte børn eller børnegrupper og en deraf følgende truende eksklusion. De bidrager med god viden og indsigt. Der har været stor efterspørgsel på dem. De går ligeledes godt ind i arbejdet med forældrerelationer og på forældremøder ift. at styrke børnefællesskaber. Hvordan oplever skolen AKT og vejlederkorpsets roller, kompetencer og muligheder for at understøtte arbejdet med at skabe styrkede børnefællesskaber? De opleves som gode, der er stor efterspørgsel. Ofte er arbejdet med at skabe styrkede børnefællesskaber både en indsats i forhold til enkelte børn og i forhold til fællesskabet på samme tid, da de børn, der er truet af eksklusion ofte ses som havende en adfærd, der understøtter risikoen for eksklusion. Der hvor fællesskabet er stærkt, ser vi også større trivsel og mindre eksklusion. For at styrke børnefællesskaberne har vi brug for de mange forskellige kompetencer, som både vejlederkorpset, AKT-lærerne på skolen og medarbejderne fra ROF har Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? Skelgårdsskolen har ikke mange tosprogede elever og dermed heller ikke så mange undervisningslektioner. Niveauet ligger på samlet 14 lektioner om ugen fordelt på tre lærere. Der tildeles hvert år lidt flere timer, end vi får i timefordelingen. Der er et ønske om at komme i gang med at udvikle området, særligt i forhold til kollegial vejledning og sparring, men det har af ressourcemæssige årsager ikke kunnet lade sig gøre. 11

12 Der er et ønske om større ledelsesmæssig støtte og understøttelse af udviklingen af området, hvilket ikke har været muligt pga. andre tiltag. Med den planlagte udvikling af Store PLC, som tager fart i skoleåret er det en del af planen at give DSA-lærerne et større fællesskab og rum for udvikling. Det skal ligeledes prioriteres at give vejlederuddannelsen til DSA-koordinatoren. Hvor mange lærere, der underviste i DSA, havde linjefag eller længerevarende kurser i DSA (40 timer eller derover) dannet i DSA? To af lærerne har linjefag, den tredje har andre kompetencer. Fra skoleåret 2017/18 har alle tre lærere linjefaget. I hvor høj grad er den nyreviderede Handleplan for DSA i Tårnby Kommune 2016 implementeret på skolen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad X I ringe grad Slet ikke 9. 4 Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling Hvilke tiltag har skolen i forhold til vejledning af personale i medieproduktion og digitale platforme Vi vejleder dagligt vores medarbejdere i de udfordringer, de støder på i diverse programmer og platforme. Vi guider dem i brugen af digitale læremidler, så de benytter de mest hensigtsmæssige i forhold til den stillede opgave. Vi kan være med i opstarten af et forløb, hvor man skal bruge et nyt digitalt læremiddel både med vejledning inden og i starten af forløbet i klassen. I forbindelse med folkeskolens afgangsprøver og terminsprøver vejleder vi hele klasser i dele af Google-docs, LucidPress og Geogebra. Undervisning i min uddannelse fra PLC er løbende henover skoleåret. Skolen vil igen fra skoleåret have fokus på brug af området robotteknologi igennem KUC, samt programmering (kudos-kodning/blokkodning) i uge Hvilke tiltag har skolen i forhold til kompenserende digitale læremidler (f.eks appwriter) Alle Skelgårdsskolens digitale læremidler er samlet i en Symbaloo (en hjemmeside, hvor ikonerne til alle vores digitale læremidler kan ses). Fagudvalgsformændene bestemmer sammen med fagudvalgene, hvilke læremidler vi prioriterer at indkøbe. Derfor ligger prioriteringen hos fagudvalgene, og mulighederne drøftes på fagudvalgsmøderne. Når vi får nye læremidler inviterer fagudvalgsformændene en instruktør fra det forlag, som udbyder læremidlet. Ellers gennemgår formanden det selv. På møderne inspirerer lærerne også hinanden til brugen. PLC vejleder elever, klasser og team i brug af appwriter, samt andre Google relaterede programmer. Vi drøfter i udviklingsudvalget, hvordan vi kan få skabt en systematisk uddannelse af alle medarbejdere i brug af appwriter, så de bliver yderligere kvalificerede i at vejlede eleverne. PLC står til rådighed med vejledning i forhold til medarbejderne i at bruge de digitale læremidler. Hvilke udfordringer har skolen i forhold til at realisere målet? Der kommer hele tiden mange nye programmer til og det kan være svært at nå at være med på det nyeste. En bredere strukturering af lille og store PLC, samt tydeligere arbejdsgange i forhold til 12

13 arbejdet er med i overvejelserne og udviklingsprojektet med Genitor. Et udviklingsprojekt i forhold til udvikling af PLC (Pædagogisk Lærings Center) Der mangler ligeledes stadig hardware. Projektorer, tilstrækkeligt med crome-books og en bedre stabilitet i netværket. Ligesom vedligeholdelsen af udstyret fortsat er en udfordring i forhold til finansieringen af den. Der er ikke afklarede linjer på området, og det er blevet endnu mere uklart i forhold til tidligere efter nedlæggelsen af Tårnby kommunes Pædagogiske Udviklings Center (PUC). Netværket er blevet bedre i de områder af skolen, hvor acces-pointene er blevet udbygget. Men der er stadig problemer i f.eks. indskolingen. Disse forhold betyder, at planlagte forløb må udsættes eller ikke gennemføres, ind imellem fravælges muligheden, da der er for mange dårlige erfaringer med for meget bøvl Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning Hvor langt er skolen i forhold til at realisere målet? Skolen er godt med. Der afsættes fællesmøder på tværs af personalet med pædagoger og lærere. Der arbejdes videre efter de beskrevne minimumsmål, og en del medarbejdere arbejder videre end dem. Pædagogerne får i starten af skoleåret en grundig basis-introduktion. En del af pædagogerne arbejder med elevsamtaler og bruger minuddannelse.dk i arbejdet med elevernes personlige udvikling, bl.a. gennem udarbejdelse af spindelvæv og brugen af dem som samtaleværktøj. Hvilke muligheder giver Minuddannelse? Det giver mulighed for overskuelighed og lærer-elev-feedback. Det giver mulighed for at tydeliggørelse for eleverne, hvilke mål de arbejder efter og dermed bevidstgøre dem i forhold til læringsprocessen: Hvad det er eleverne skal lære i et konkret undervisningsforløb. Hvilke udfordringer har skolen i forhold til realisering af målet? Brugervenlighed og læringsmål. Vi arbejder mere med de nye vejledende læringsmål, som er blevet uddybet af Sørens Sommer fra minuddannelse.dk Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad er skolens erfaringer og læringer i forhold til realisering af målet? Teamene på skolen er forskellige steder på en udviklingskurve. Generelt bruger teamene hinanden rigtig meget på alle områder. Nogle team er mere udviklingsorienterede end andre, og personsammensætningen er ligeledes meget forskellig. Erfaringen er, at det går støt og roligt fremad, og at der er en fælles accept af, at årgangsteamet er omdrejningspunktet for samarbejdet omkring klasserne. Der er ligeledes grundlæggende accept af, at teamene udgøres af lærere og pædagoger. Samarbejdet er vokset meget og er i god udvikling. Samarbejdet fungerer bedst i indskolingen, hvor pædagogerne har en anden mulighed for at være en del af dagligdagen pga. væsentlig flere timer. Samarbejdet på mellemtrinnet og i udskolingen er også i god udvikling og begynder for alvor at tage form, men udfordringerne er væsentlig større her pga. få ugentlige timer pr årgang. Vores erfaringer og læringer handler om flere ting, bl.a. at det er vigtigt, at vi samarbejder godt på ledelsesniveau skole-sfo-klub og at vi finder tid og rum til den samlede udvikling, herunder sætter retning. Desuden er det af afgørende betydning, at der skemalægges tid til teamsamarbejdet, hvilket er noget af en gordisk knude, der skal løses. 13

14 Både Klub og SFO har arbejdet med drøftelser og efteruddannelse af medarbejderne, bl.a. konkret introduktion til minuddannelse.dk og klasserumsledelse. Det har også været et vigtigt skridt i forhold til en introduktion til skoleverdenen. Det gode teamsamarbejde skal fortsat udvikles, og vi ser meget frem til at blive en del af udviklingsprojektet om Professionelle Lærings-Fællesskaber (PLF). Hvordan har skolen arbejdet med at fremme samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Skemamæssigt har vi fra starten haft fokus på at sikre pædagogernes deltagelse i årgangsteammøder. Årgangsteamene har 3-4 lektioner til teamsamarbejdet, hvor SFOpædagogerne har mulighed for at deltage i 2 af dem på ugebasis. Klubpædagogerne kan fra skoleåret deltage med en time om ugen, hvor det de tidligere år har været ca. hver anden uge. Desuden har vi fire årlige møder efter kl , hvor alle deltager, også Klubben. Her arbejder vi med fælles temaer, forståelser og fælles evaluering og planlægning. Vi har arbejdet på at skabe meningsfulde fællesskaber og et meningsfuldt og realistisk indhold i samarbejdet. Derudover har vi fokus på at bruge medarbejdernes kompetencer, der hvor de er særligt stærke. Det betyder bl.a. at vi nu har pædagoger med i AKT-arbejdet (Adfærd-Kontakt-Trivsel), ligesom de deltager i forskellige frikvarters-projekter for udsatte børn Vi arbejder stadig på at udvikle mulighederne og samarbejdet særligt med klubpædagogerne. I skoleåret har udviklingsudvalget arbejdet på planlægning og tilrettelæggelse af et fælles kvalificeringsforløb i brugen af Ugeskemarevolutionen, der gennemføres i begyndelsen af skoleåret Dette ligeledes for at fremme en fælles tilgang og fælles forståelser. Ledelsesmæssigt har vi siden slutningen af skoleåret haft faste ledelsesmøder i det store ledelsesteam, med deltagelse af klubledere, daglige SFO-ledere og skolens daglige ledelsesteam. Dette er et vigtigt forum, hvor vi får drøftet udfordringer og tiltag, som kan understøtte samarbejdet mellem faggrupperne. For os er det vigtigt at vi kan samarbejde og gå foran medarbejderne. Vi har haft ca. 10 årlige møder. Efter en evaluering er det besluttet for skoleåret , at klubbens ledelse deltager min. på fire af møderne, og derudover har månedligt møde med skolelederen og viceskolelederen, da der er behov for at kunne fokusere mere specifikt på hhv. SFO skole og klub-skole samarbejdet. Som tidligere beskrevet er der meget forskellige vilkår for hhv. klubpædagogerne og SFO-pædagogerne, hvilket også giver forskellige udfordringer, der skal arbejdes med. Beslutningen om at frede pædagogerne om fredagen har givet gode muligheder for faglig og professionel udvikling af pædagogerne. Dette område har været fuldt varetaget af Områdelederen i samarbejde med de daglige ledere af SFO-afdelingerne. Her er pædagogerne generelt blevet klædt bedre på til at være en del af skolen og arbejdet omkring eleverne/børnene. Det er også her, SFOmedarbejderne har arbejdet med Visionen for SFO-området. Hvad kan understøtte, at målet opnås? Fremadrettet: deltagelsen i udviklingsprojektet om Professionelle Lærings-Fællesskaber (PLF) kurset i ugeskemarevolutionen fortsat fælles efteruddannelse og oplæg mhp. at udvikle en fælles kultur og et fælles sprog 14

15 fortsat ledelsesmæssigt fokus og understøttelse af teamudviklingen 9. 7 I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad kendetegner jeres arbejde med den åbne skole? I skoleåret var skolens ledelse med rundt på alle forældremøderne i aug/sept for at vise og tale om åben skole konceptet til alle forældre. Skolens årgangsteams tænker åben skole, når klasserne skal ud af huset i hverdagen. Blokdagene giver gode anledninger til dette. Blokdagene ligger på alle onsdage, hvor planlagte fag samler deres undervisning i længere forløb. Det fremmer fleksibiliteten og muligheden for at komme ud af huset. I hvor høj grad gør I brug af lokale samarbejdspartnere, herunder skolens venner? Skolens venner er sat godt i gang på Skelgårdsskolen og skolen er den der har flest - De er blevet brugt på tværs af de forskellige årgangsteams. Hvilken rolle spiller SIV- portalen i forhold til at finde tilbud om åbne Skole? Personalet bruger det, som den platform de søger tilbud igennem. Hvilken rolle har PLC på jeres skole i relation til åbne Skole? Skelgårdsskolen har en leder (Henrik Bunde) og en PLC vejleder med i det kommunale netværk, som informerer om nye tiltag. PLC reklamerer igennem Intra eller på informationsmøder for SIVportalen. Hvilke tiltag vil I iværksætte for at fremme brugen af åben Skole i undervisningen? Vi vil sørge for, at det kommer op regelmæssigt. Sørge for synlighed på Intra, samt i personaleområder. 15