Mænds sundhed på arbejde

Transkript

1 Mænds sundhed på arbejde - Mit gode liv Mit Gode Liv har vægtet fællesskabet højt. Det har været livsbekræftende og sjovt. Michael, Arla Christiansfeld 1

2 Slutrapport Mit gode liv Indhold Forord 05 Anbefalinger på baggrund af Mit gode liv 07 På indsatsniveau 08 På partnerskabsniveau Introduktion 12 Baggrund 12 Formål og succeskriterier 12 Afrapportering af Mit gode liv 13 Indsatselementer 13 Baggrundsmateriale 13 Aktivitetsoversigt Partnerskabet og Arlas friskvareterminaler 16 Partnerskabet ansvarsområder, organisering og rammer 16 Arla som generaliserbar case Mit gode liv -indsatsen 18 Kulturanalyse 18 Kommunikation 22 Infoskærme 24 Nyhedsbreve 26 Plakater 28 Diverse 30 Sundhedsledelse 35 Godt liv -ambassadører 38 Aktiviteter 41 Sundhedstjek Terminalmedarbejdernes sundhed 49 Datagrundlag 49 Udfordringer ved at måle forandring på baggrund af sundhedstjek 49 Risikofaktorer og betydningen af Mit gode liv for medarbejdernes sundhed Opfølgning på mål og succeskriterier Bilag 58 Mit Gode Liv er aktivitet, energi og livsnydelse. Henrik, Arla Hobro 3

3 Forord Mit Gode Liv er et partnerskab og en indsats muliggjort af midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Partnerskabspulje udmøntet i Baggrunden var et ønske om at opnå mere viden om, hvordan man kan øge sundheden blandt kortuddannede mænd med arbejdspladsen som arena. I Mit gode liv har Arlas friskvareterminaler fire steder i landet fungeret som test-kontekst for indsatsen. Når seks partnere med forskellige fagligheder og politiske og organisatoriske virkeligheder skal arbejde tæt sammen, kræver det åbenhed og forståelse for hinandens felter, hvis to gange to skal blive fem, som det er hensigten med partnerskabskonstruktionen. Da vi - sidst i processen - for alvor var etablerede som partnere, oplevede vi, at summen af seks gange én kunne blive langt mere end bare seks. Dette fordi vi har støttet op om hinanden, men vi har også forstyrret hinandens vanetænkning præcist så meget, at det er blevet konstruktivt, og det har ført indsatsen nye steder hen. Sidst i processen vidste vi også langt mere om, hvad det vil sige at arbejde om natten, at arbejde i en virksomhed, der hele tiden skal have fokus på punktlighed og kundetilfredshed både i aftagerbutikkerne og hos den enkelte forbruger. Vi ved meget mere om, hvilke specifikke udfordringer natarbejderen står med, hvilken rolle, medarbejderne mener, arbejdspladsen må spille udenfor arbejdstiden og kollegernes betydning. Og dermed ved vi mere om, hvilke udfordringer arbejdspladsen kan håndtere. Havde vi vidst dette, da vi gik i gang, havde vi sat andre mål og pejlemærker. Alt dette viser, at projektet har haft en betydning. Det er kun, fordi vi har lært en masse, at vi nu ved, hvad vi ikke vidste før, og den viden vil vi gerne give videre til andre, der skal arbejde med kortuddannede mænds sundhed på arbejdspladsen. Vi er ikke i tvivl om, at indsatsen på flere måder har bidraget til og på sin egen stille vis vil fortsætte med at skubbe bag på en udvikling i retning af sundere medarbejdere på Arla. Mit gode liv har haft særligt fokus på medarbejderne og sat fokus på ikke bare det fysiske, men også det mentalt gode liv. Endelig har indsatsen betydet noget for ledelsens måde at tænke sundhed. Via hyppige styregruppemøder med deltagelse af ledelsen, via partnerskabsgruppens jævnlige tilstedeværelse i terminalerne og andre løbende forstyrrelser, er ledelsen i endnu højere grad end tidligere blevet mindet om at medtænke medarbejdernes sundhed. Mit gode liv hos Arla har således fungeret direkte overfor medarbejderne, men har også sat et mere upåagtet aftryk i ledelsen, der gør, at det at tænke i medarbejdernes sundhed fastholdes, og at der tænkes bredere og mere vedvarende i form af nye projekter, nye tiltag, nye mulighedsrum. Denne rapport er en afrapportering af Mit gode liv. Dels i form af partnerskabets erfaringer og resultater i forhold til at arbejde med kortuddannede mænd i Arlas terminaler. Dels i form af, hvordan det er at arbejde som et partnerskab. Der er fokus på direkte resultater, udfordringer, muligheder og alle de læringer en så stor indsats giver. Det har været sjovt og lærerigt. Forhåbentligt afspejler det sig i rapporten. København, februar Anne Sofie, Hjerteforeningen Esther, Rådgivende Sociologer Rikke Line, Dansk Firmaidrætsforbund Anne, Lungeforeningen Jan, Arla Ole, Arla Jeanett, Weltklasse 4 Mit Gode Liv, Slutrapport - Forord 5

4 Anbefalinger på baggrund af Mit gode liv I det følgende er anbefalinger på baggrund af Mit gode liv opsummeret i punktform. Der er både anbefalinger på indsats- og på partnerskabsniveau. Det er vores håb, at andre, der skal arbejde med sundhed blandt kortuddannede mænd med arbejdspladsen som arena, eller som skal opstarte eller arbejde inden for rammerne af et partnerskab, kan drage nytte af vores erfaringer. 6 Mit Gode Liv, Slutrapport - Anbefalinger på baggrund af Mit gode liv 7

5 På indsatsniveau Læringer og anbefalinger er inddelt under Mit gode livs seks indsatselementer. Indsatselementerne, som alle foldes ud i rapporten, er i sig selv en betydningsfuld ramme at tage udgangspunkt i og forholde sig til, når man skal arbejde med sundhed på arbejdspladsen. Kulturanalyse Sæt tid af til at gennemføre en grundig og systematisk kulturanalyse tidligt i forløbet med fokus på både medarbejdere og ledelse Selv om konteksten umiddelbart virker til at være den samme i en stor virksomhed, kan kulturen være meget forskellige i lokale afdelinger, og det har betydning for, hvad der er muligt i praksis Brug kulturanalysen aktivt i udviklingen af indsatsen lokalt Tænk medarbejdernes livsform (lønarbejder- eller karrierelivsform) ind, når rammerne for indsatsen fastsættes Kommunikation Det visuelle koncept skal have en synlighed og en tilstrækkelig grad af professionelt udtryk, men det skal ikke blive kampagneagtigt, da det skaber distance til målgruppen Designet skal kunne varieres, så det er tydeligt, når noget er nyt Tegninger, billeder og artefakter taler mere til målgruppen af kortuddannede mænd end ord - overvej derfor nøje brugen af skriftlig kommunikation Brug en positiv, inddragende og humoristisk tone over for målgruppen Aktiviteter Rammerne for aktiviteter skal passe til kulturen på arbejdspladsen Aktiviteter i arbejdstiden sikrer, at flere kommer med Man skal være bevidst om, hvorvidt et bredt eller et mere smalt sundhedsfokus giver mest mening, i forhold til det mål man vil nå Aktiviteterne skal ramme forskellige typer af medarbejdere Aktiviteterne skal forstyrre på et passende niveau Jo mere nærvær og kærlighed, der lægges i aktiviteterne, jo bedre Sundhedstjek Sundhedstjekkene er vigtige, fordi de skaber synlighed og kobler Mit gode liv -aktiviteter til medarbejdernes sundhedstilstand. Derudover kan sundhedstjekkene være med til at motivere til vaneændringer Det er vigtigt, at sundhedstjek rammesættes på en måde, så man undgår victim blaming Forskellige rekrutteringsmetoder bør undersøges mere systematisk. Umiddelbart havde vi gode erfaringer med at rekruttere til sundhedstjek via lungefunktionsundersøgelser en uge før sundhedstjekket, og aktivt fravalg af sundhedstjek syntes også at have positiv effekt på deltagelsesprocenten Sundhedstjekkene kan med fordel gøres mere fleksible, så de har fokus på lige netop det, der ligger den ansatte på sinde, og hvor der dermed er den største åbenhed overfor forandring Et bredt fokus på det gode liv i sundhedstjekket blev positivt modtaget Overvej mulige kommunikationskanaler, og vær realistisk i forhold til, hvad de kan Sundhedsledelse Ledelsen skal se værdien i indsatsen og kunne argumentere og være tydelige over for medarbejderne Ledelsen skal gå forrest og prioritere at kommunikere indsatsen både skriftligt og mundtligt og i deres adfærd Ledelsen skal være med i tilpasningen af indsatsen til konteksten Der skal skabes ejerskab på alle niveauer i organisationen forventninger i ledelsesgruppen skal afstemmes, og ledelsen skal være tydelig omkring, hvilken forandring der ønskes, og hvordan rammerne er Ambassadører Formålet med indsatsen skal være klart for alle medarbejdere, inden rekrutteringsprocessen starter Rekrutteringen af ambassadører skal være baseret på lyst og frivillighed, så de er motiverede Det er vigtigt at ambassadører rekrutteres, så de har mulighed for at nå ud til alle kolleger. Det er en stor barriere for kommunikationen, hvis kun halvdelen af medarbejderne har en ambassadør tæt på Ambassadørrollen skal være tydeligt beskrevet, så dem, der melder sig, både kan se afkastet for sig selv og for arbejdspladsen Rammerne for ambassadørernes arbejde skal være klare og realistiske Ambassadører har behov for tydelig ledelsesopbakning Der skal skabes tid til sparring og netværksdannelse blandt ambassadørerne Der skal afsættes økonomi til aktiviteter lokalt, som ambassadørerne kan råde over Ambassadørerne skal bidrage til tilpasning af aktiviteter lokalt 8 Anbefalinger på baggrund af Mit gode liv - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - Anbefalinger på baggrund af Mit gode liv 9

6 På partnerskabsniveau De uddybede refleksioner bag læringer og anbefalinger på partnerskabsniveau fremgår ikke direkte af rapporten. De indgår derimod som datamateriale i en samlet evaluering af Partnerskabspuljen, som Statens Institut for Folkesundhed og Copenhagen Business School har gennemført. Dog er de opsummeret her for at give et samlet billede, af læringen i Mit gode liv. Ansøgningsfase Når ansøgningen skrives, er det en fordel at inddrage alle partnerne, sætte dem i samme rum og afklare roller og rammer Overvej i fællesskab, om de rette kompetencer er til stede Bliv enige om problemstillingen, og hvad I gerne vil undersøge/udvikle Afklar i fællesskab, hvilken viden I har om dette område allerede, og hvor der skal findes ny viden Partnerskabsfase Forventningsafstemning er helt centralt i startfasen Brug tid på hinanden i starten. Det kommer godt igen Læs ansøgningen grundigt igennem, tag tid til at afklare hinandens kompetencer, og hvordan I kan byde ind Afsæt tilstrækkelig tid til udvikling i startfasen, og hav løbende fysiske møder med rum til udvikling, så forskellige kompetencer og viden bringes i spil i hele processen Gør jer klart, hvad der er samarbejde mellem organisationer og hvad der er samarbejde mellem individer. Afklar hvilke rammer, der er, og hvordan I sikrer kontinuitet Afklar forventninger til hinanden og til resultaterne Fortsæt med at have forventningsafstemninger Det gode liv Anbefalinger betyder at på jeg baggrund er sund og af Mit aktiv, gode og at liv min krop har I det følgende er anbefalinger på baggrund af Mit gode liv opsummeret det i punktform. godt. Der er både anbefalinger på indsats- og på partnerskabsniveau. Det er vores håb, at andre, der skal arbejde med sundhed blandt kortuddannede mænd med arbejdspladsen som arena, eller som skal opstarte eller arbejde inden for rammerne Kenny, af Arla et partnerskab, Ishøj kan drage nytte af vores erfaringer. 10 Anbefalinger på baggrund af Mit gode liv - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - Anbefalinger på baggrund af Mit gode liv 11

7 1. Introduktion Arbejdspladsen fremhæves af mange som en velegnet arena for sundhedsfremmeindsatser, idet medarbejderne tilbringer en stor del af deres tid på arbejdet, ligesom der er et sundhedsfremmende potentiale i det kollegiale sammenhold og sociale netværk på arbejdspladsen. Et strategisk fokus på sundhed kan være en god investering for arbejdspladsen, da sunde medarbejdere har et lavere sygefravær og er mere produktive, ligesom sundhedsindsatser kan skabe værdi for medarbejderne i form af bedre trivsel og øget livskvalitet. At arbejdspladsen er en velegnet arena for sundhedsfremme har også været en grundlæggende antagelse i Mit gode liv -projektet. Men er arbejdspladsen altid en god arena eller stiller det nogle krav til betingelser og rammer, hvis arbejdspladsen reelt skal fungere som en arena? Og hvad kan man egentlig forvente af en arbejdsplads og af medarbejderne? Disse spørgsmål er vi løbende blevet konfronteret med og vendt tilbage til i Mit gode liv -partnerskabet, og temaet arbejdspladsen som arena vil derfor være omdrejningspunktet for nærværende rapport og det perspektiv, som vores anbefalinger primært er relateret til. Baggrund Helt overordnet var baggrunden for Mit gode liv projektet den stigende sociale ulighed i sundhed i Danmark. Personer med kort uddannelse har generelt en mere usund livsstil, en højere sygelighed og en højere risiko for tidlig død sammenlignet med personer med en længere uddannelse. Derudover er der også ulighed i sundhed, når det gælder køn, således at mændene generelt halter efter sammenlignet med kvinder. Derfor er der et stort sundhedsmæssigt potentiale i at målrette sundhedsindsatser mod kortuddannede mænd. Fordi mænd hverken rammes af sundhedskampagner eller benytter etablerede sundhedstilbud i samme grad som kvinder, er der behov for sundhedsindsatser i andre arenaer og her anses arbejdspladsen som beskrevet for at være en oplagt arena. På denne baggrund ansøgte og modtog Mit gode liv -partnerskabet med Hjerteforeningen som ansvarlig partner tilbage i 2014 midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Partnerskabspulje til at gennemføre en sundhedsfremme indsats målrettet kortuddannede mænd med arbejdspladsen som arena. Formål og succeskriterier Det overordnede formål med Mit gode liv -partnerskabet var, at øge sundheden og trivslen blandt kortuddannede - særligt kortuddannede mænd. Partnerskabet havde fokus på at udvikle en tilgang til sundhedsfremme på arbejdspladsen, der kan udbredes og bidrage til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Partnerskabet havde følgende mål: At udvikle og afprøve en generaliserbar og bæredygtig tilgang, som er specifikt tilegnet målgruppen og samtidig fleksibel i forhold til en given arbejdsplads At identificere risikofaktorer og forebygge udvikling af sygdom hos målgruppen At udvikle og afprøve effekten af budskaber og kommunikationsformer om sundhed til målgruppen At dokumentere effekten af tilgangen på udvalgte sundhedsparametre og adfærdsændringer At skabe en platform for udbredelsen af Mit gode liv til andre virksomheder med kortuddannede ansatte Partnerskabet havde følgende succeskriterier: At virksomheden løftes mindst 1 trin på Sundhedsstyrelsens 5-trinsmodel At medarbejderne oplever aktiviteter og budskaber relevante og motiverende for adfærdsændringer At flere end 50% af medarbejderne deltager i mindst to Mit gode liv -initiativer At mindst 25% af medarbejderne rapporterer forbedret selvvurderet helbred fra første til sidste måling At partnerskabet fortsætter udbredelsen af Mit gode liv til andre produktionsvirksomheder Afrapportering af Mit gode liv Vi har i gennemgangen af Mit gode liv opdelt resultater og erfaringer i henholdsvis 1) Mit gode liv -indsatsen og 2) partnerskabet bag Mit gode liv. Indsatsen som er det, der fylder mest i afrapporteringen er den del, der har rettet sig direkte mod målgruppen med fokus på det gode liv og sundhed. Beskrivelse af og refleksioner relateret til indsatsen vil primært blive beskrevet i kapitel 3. Betydningen af indsatsen i forhold til medarbejdernes sundhed fremgår af kapitel 4. Ministeriet har nedenstående krav til afrapporteringen af partnerskabet, som danner grundlag for rapportens indhold: Partnerskabets gennemførelse og resultater i relation til beskrivelsen af partnerskabet og eventuelle senere godkendte ændringer Eventuelle afvigelser mellem partnerskabets forventede resultater og faktiske resultater Anvendelse af partnerskabserfaringer og resultater der er opnået i forbindelse med partnerskabets gennemførelse Dokumentation for partnerskabets resultater i forhold til de opstillede mål/operationelle målepunkter, herunder så vidt muligt mål for den sundhedsmæssige effekt. Hvorvidt, partnerskabet har nået mål og succeskriterier, vil blive adresseret løbende i takt med, at vi gennemgår de elementer, som indsatsen har bestået af. Opfyldelsen af succeskriterier og mål vil særskilt blive vurderet i kapitel 5. Erfaringerne med at arbejde sammen i et partnerskab mellem seks forskelligartede organisationer og virksomheder fremgår primært som anbefalinger i afsnittet Anbefalinger på baggrund af Mit gode liv. Indsatselementer Mit gode liv -indsatsen har udviklet sig løbende. Den har dog gennemgående været bygget op omkring følgende overordnede elementer, som på baggrund af eksisterende viden er betydningsfulde, hvis arbejdet med sundhed skal forankres i en virksomhed og have en effekt i et længere perspektiv: Kommunikation Kulturanalyse Sundhedsledelse Godt liv -ambassadører Aktiviteter Sundhedstjek Baggrundsmateriale Rapporten bygger på et stort materiale indsamlet i årene Materialet belyser: 1) Mit gode liv -indsatsen, herunder dens indhold, udvikling og resultater og 2) partnerskabet bag indsatsen, herunder organisering og samarbejde i partnerskabet. Materialet vedrørende Mit gode liv -indsatsen inkluderer 50+ interviews med medarbejdere og ledere på hver af de fire Arla-terminaler, data fra sundhedstjek gennemført af to omgange på hver af de fire terminaler, noter fra gentagne besøg og observationer på de fire terminaler, materiale udarbejdet som del af indsatsen i form af nyhedsbreve, posters, informationskort mm., noter fra kurser undervejs i forløbet, erfaringer fra fælles ambassadørdag, mødereferater, opslag og billeder på Mit gode livs Facebookside for ambassadører samt fotos fra terminaler og kurser. Materialet vedrørende samarbejde og organisering i partnerskabet inkluderer interviews med hver af partnerne i starten af forløbet, midtvejs samt sidst i forløbet. Desuden deltagelse i partnerskabsmøder, udviklingsmøder og workshops. Figur 1 på næste side viser en tidslinje fra , hvor alle aktiviteter i Mit gode liv er inddelt i syv forskellige kategorier. De konkrete aktiviteter inden for hver kategori fremgår af bilag 1a-g Introduktion - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 1. Introduktion 13

8 Aktivitetsoversigt Godt liv ambassadører Aktiviteter Kulturanalyse Mediedækning og konferencer Partnerskabsaktivteter og møder Sundhedsledelse Sundhedstjek maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december januar 14 15

9 2. Partnerskabet og Arlas friskvareterminaler Partnerskabet ansvarsområder, organisering og rammer Mit gode liv -partnerskabet har bestået af følgende syv partnere, der har haft de beskrevne ansvarsområder: Hjerteforeningen: Hjerteforeningens forebyggelsesafdeling har varetaget den overordnede projektledelse. Hjerteforeningen har i øvrigt bidraget med viden og erfaringer fra tidligere projekter herunder med diverse formidlingsmaterialer. Som overordnet projektleder stod Hjerteforeningen for at tilrettelægge og koordinere indsatsen og samarbejdet mellem partnerne samt at registrere, afrapportere og forvalte økonomien i projektet i forhold til såvel partnerne som Ministeriet. Det var endvidere planlagt, at Hjerteforeningen skulle planlægge og gennemføre sundhedstjek på terminalerne, men på grund af en omorganisering i Hjerteforeningen kort efter opstart af Mit gode liv, blev der fundet en anden løsning omkring sundhedstjek. Arla Foods: Arla Foods har fungeret som modtager af Mit gode liv -indsatsen, idet koncernens fire friskvareterminaler har dannet rammen for implementering af Mit gode liv, herunder udvikling og afprøvning af indsatsen. Arla har bidraget med ressourcer på ledelses- og medarbejderniveau. Lungeforeningen: Lungeforeningen har haft ansvaret for at gennemføre lungefunktionsundersøgelser i forbindelse med sundhedstjek. Derudover har Lungeforeningen bidraget med viden og erfaringer fra tidligere projekter, herunder med diverse formidlingsmaterialer om rygestop. Endelig har Lungeforeningen haft ansvaret for at tilrettelægge, koordinere og gennemføre af rygestoptilbud i samarbejde med Stoplinjen. Just Bendix Justesen: Just Bendix Justesen indgik i partnerskabet i opstartsfasen. Han var i færd med at afslutte en ph.d. om sundhedsledelse og var desuden forfatter til bogen Strategisk sundhed på arbejdspladsen og bidrog på den baggrund med det teoretiske afsæt for indsatsen. Just Bendix Justesen blev tidligt i projektet nødt til at trække sig. Han var ansvarlig for sundhedsledelsesindsatsen. Væsentlige dele af hans arbejde blev erstattet af Dansk Firmaidrætsforbund. Dansk Firmaidrætsforbund: Dansk Firmaidrætsforbund blev primo 2016 inkluderet i partnerskabet som erstatning for Just Bendix Justesen. De har bidraget med planlægning og implementering af sundhedsledelse - herunder uddannelse af Godt liv -ambassadører og beskrivelse af best practise for dette. De overtog desuden dele af sundhedstjekket, da man derved kunne samtænke indsatsens elementer i endnu højere grad. Kommunikationsbureauet Weltklasse: Weltklasse har bidraget med et fast hold af ressourcer på grafik, web og tekst. Den nyeste viden inden for devices og medieplatforme, indsigt i pressens måde at arbejde på og skabt initiativer, der gav medieomtale. Samt en kommunikativ linje, der emmer af humor, fællesskab og motivation og løbende sparring på tværs. Konsulentbureauet Rådgivende Sociologer: Rådgivende Sociologer har dels stået for at gennemføre kulturanalysen og har dels haft den evaluerende rolle i forhold til indsats og partnerskab. Ideen til Mit gode liv opstod på baggrund af en fælles interesse mellem Hjerteforeningen og Lungeforeningen at reducere den sociale ulighed i sundhed gennem et fokus på kortuddannede mænd. Arla blev involveret på baggrund af et velfungerende samarbejde med Hjerteforeningen, hvilket også var tilfældet med flere at de andre partnere. Partnerskabet har været sammensat således, at det har rådet over komplementerende kompetencer. Nogle af partnerne kendte som beskrevet hinanden fra andre samarbejder, men partnerne havde ikke samarbejdet tidligere som samlet gruppe, ligesom det ikke nødvendigvis var de involverede medarbejdere, der havde samarbejdet. Der var således indledningsvist begrænset kendskab til hinandens organisationer og arbejdsområder. Partnerskabsgruppen har fysisk været placeret i henholdsvis Slagelse, Christiansfeld, Aarhus, Aalborg, Nyborg og København. For at få samarbejdet til at fungere optimalt og for at kunne drage nytte af hinandens kompetencer i udviklingsprocessen har der været afholdt månedlige partnerskabsmøder, udviklingsdage samt sociale arrangementer. På partnerskabsmøderne har alle partnere så vidt muligt deltaget, og møderne har dels haft fokus på orientering og beslutninger og dels på udvikling og faglige diskussioner. Det er i det forum, at store beslutninger er blevet truffet. På udviklingsmøderne er indsatsen blevet planlagt, udviklet og tilpasset. Plejer er blevet kastet op i luften for at se, om man kunne lande boldene på en ny måde. Relevante partnere har deltaget på møderne. De sociale arrangementer har rystet partnerskabet sammen på anden vis. Endelig har der været fokus på, at partnerne har talt på kryds og tværs afhængig af, hvilke problemstillinger der skulle løses. Arla som generaliserbar case Arla har været en afgørende partner i Mit gode liv, da det er koncernens fire friskvareterminaler, der har dannet rammen om indsatsen. Terminalerne er placeret i henholdsvis Ishøj, Slagelse, Christiansfeld og Hobro. Målgruppen for indsatsen har været de mænd, der er ansat på terminalerne til at pakke varer, der sendes ud i butikkerne. En meget væsentlig del af dette arbejde gennemføres i de sene nattetimer og frem til kl. 6. På de fleste terminaler er der endvidere en mejerifunktion. Hverken mejeriansatte eller chauffører, der kører varer ud til butikkerne, har været en del af indsatsen. Arbejdsforholdene i terminalerne er kendetegnet ved følgende: De fleste medarbejdere arbejder om natten Kvalitet, leveringsservice og produktivitet er i centrum Der er mange gentagelser i arbejdet Medarbejderne stempler ud og ind Lønnen er god, og trivsel er i fokus Arla er et godt eksempel på en produktionsvirksomhed. Fokus er på kvalitet, leveringsservice og produktivitet. Det særlige er, at Arla har valgt at have fokus på sundhed og det gode liv med henblik på tiltag udover de, der allerede finder sted. Arlas ledelse er således meget åbne overfor at medtænke medarbejdernes sundhed. De udfordringer, som vi har erfaret i Mit gode liv, må forventes at kunne genfindes i mange andre virksomheder med samme arbejdsfunktioner og organisationsstruktur i samme eller større grad Partnerskabet og Arlas friskvareterminaler - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 2. Partnerskabet og Arlas friskvareterminaler 17

10 3. Mit gode liv -indsatsen Mit gode liv -indsatsen består af seks indsatselementer, som beskrives i det følgende. Gennemgangen fokuserer på henholdsvis baggrund, praksis i Mit gode liv, udfordringer og dilemmaer i processen samt læring og anbefalinger, som kan bruges af andre, der skal arbejde med lignende indsatser. Kulturanalyse Hvis man ønsker at skabe forandring hos mennesker, er det væsentligt at forstå, hvad forskellige grupper og typer af mennesker motiveres af, og hvor deres udfordringer er. Selvom vi alle føler os unikke, har vi kendetegn, der knytter os mere til én gruppe end en anden. Baggrunden for at gennemføre en kulturanalyse var at give partnerskabet en dybere viden om og forståelse af målgruppen af kortuddannede mænd en målgruppe som ikke bare er en samlet gruppe, men er kendetegnet af forskellige undergrupperinger og mennesketyper. Således skulle kulturanalysen bidrage med viden om de medarbejdere, der arbejder på terminalerne - deres værdier, forholdet mellem arbejde og fritid, vigtighed af kolleger og hverdagen på terminalerne. Denne viden blev draget ind i udviklingen af de andre elementer af Mit gode liv -indsatsen for at øge sandsynligheden, for at målgruppen fandt indsatsen meningsfuld og vedkommende. Kulturanalysen blev primært varetaget af Rådgivende Sociologer, i starten sekunderet af Just Bendix Justesen. Kulturanalysen mundede ud i fire personaer og en analyse af livsformer, som beskrives i det følgende. Derefter beskrives det, hvordan kulturanalysen er blevet brugt, og hvilke fremadrettede læringer og anbefalinger der kan uddrages. Personaer Analyserne af de 50+ interviews, der blev gennemført på terminalerne, tegnede en lang række temaer og værdier, som blev plottet ind i henhold til de interviewedes holdning til disse temaer og emner. På denne baggrund viste det sig muligt at tegne 4 personaer en slags idealtyper, der beskriver forskellige grupperinger af medarbejdere i terminalerne. Der er således ikke tale om beskrivelser af bestemte medarbejdere, vi har mødt. Formålet med personaerne har været at danne konkrete billeder på, hvem vi skulle målrette bestemte indsatser. Alle personaer er beskrevet i detaljer, men kortfattet kan nedenstående siges at karakterisere dem: Aktiv og igangsætter Denne person som der ikke er så mange af - er glad for sin livsstil, som han har haft med sig hele livet. Han har altid holdt af at bevæge sig, og fordi han har bevæget sig meget, spiser han også ret fornuftigt. Han forstår ikke helt dem, der gider have deres lunger svinet til via rygning. Grunden til, at han er glad for nattevagter, er, at det giver ham plads til arbejde, familie og fritid. Han kommer hjem fra arbejde om morgenen, hjælper med at få børnene afsted og sover så. Når han vågner, står han op, spiser lidt mad og tager cykle- eller løbetøjet på. Derefter cykler eller løber han. Mest holder han af, når han kan cykle med nogen. Når han kommer hjem, tager han et bad, spiser frokost og er sammen med familien. Sammen laver de noget aftensmad, og det er det største måltid. Efter en hyggelig aften, tager han ind på arbejde. Han er ikke afvisende overfor sundhedstjek, som han godt kan finde på at deltage i, men helst går han til egen læge, der også kender ham bedre. Ham der kan skubbes måske Denne ansatte finder, at han lever et nogenlunde sundt liv og godt liv. Han er glad for sit arbejde og ynder at deltage i stort set alt, hvad der rør sig af sociale arrangementer. Det er både, fordi han har et gennemgående socialt gemyt, men også fordi han er glad for sine kollegaer. Han er i løbet af de seneste par år begyndt at tænke en smule mere over at spise sundt og prøve at få rørt sig lidt, selvom det ikke bliver til meget. Det er fint med sundhed og motion, men man kan også få for meget, og så er der ellers ingen garantier her i livet, så hvorfor gøre det alt for kedeligt? Han har aldrig deltaget i et sundhedstjek på arbejdet, men det er heller ikke noget, der har fyldt meget for ham. Han ved egentlig ikke lige, hvorfor han ikke har fået det gjort. Sidste gang var han vist på ferie og før det, kom der noget andet i vejen, som han ikke lige kan huske, hvad er. Familiemanden Hvis familiemanden blev spurgt, ville han mene, at han er en glad - for det meste positiv mand, som er godt tilfreds med sit arbejde, hvor han gerne giver den en skalle, og han er rigtig glad for kollegerne. Men når han har fri, har han fri, og den fritid vil han gerne bruge med familien. Han oplever sig selv som ganske sund, for han føler, at han tit er i bevægelse og er i øvrigt pæn og slank. Han drikker absolut moderat, men ryger så tilpas meget, at han gerne bruger sin pause på det, selvom han skal klæde om. Han er sådan set meget positiv over for ændringer og tiltag og sundhedsinitiativer, men det skal ske i hans arbejdstid, bagefter har han fri. Familiemanden har et noget ambivalent forhold til sundhedstjek. Han tenderer til at mene, at det med hans sundhed vedrører fritiden, og det er ikke noget, der skal blandes sammen med arbejdet. Familiemanden ligger i nogen grad som en kerne i flere af de øvrige personaer, men det gælder samtidig for nogle medarbejdere, at de er mere familiemænd end andre, og derfor har den fået sin egen selvstændige persona. Ham der bare ikke har lyst Måske fordi han er blevet større, måske bare af uheldige årsager har han for et par år siden fået sukkersyge. Det har været lidt svært at få styr på blodsukkeret. Han har fået at vide, at han skal omlægge kosten og dyrke regelmæssig motion. Det bliver han mindet om, hver gang han er til kontrol. Men det med kosten er svært, for det vil jo gå ud over de vaner, hele familien har. Og nogle af de ting han holder af. Desuden synes han også, det er overdrevet. Så er der det med motion. Det har som sagt aldrig sagt ham noget, og han har bare ikke lyst. Han ved, at han ikke er alene om at have det sådan. Han synes, det er rigtigt dejligt, at Arla i en periode tilbød mulighed for Fitness, men han brugte det ikke og tror aldrig, han vil komme til det. Sundhedstjek prøver han at undgå. Han ved godt, at det, de vil sige, næppe er godt, og han ved det godt allerede Mit gode liv -indsatsen - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 3. Mit gode liv -indsatsen 19

11 Livsformer Analysen af de gennemførte interviews viste, at kulturen blandt medarbejderne kunne forstås med Højrups livsformsbegreb - i særlig grad lønarbejderlivsformen. Lønarbejderlivsformen er karakteriseret ved, at den enkelte sælger sin arbejdskraft i en bestemt tid til en aftalt pris. Man stiller sig til rådighed og lader sig sætte i arbejde. Arbejdet udføres ikke i kraft af et engagement i selve arbejdet, men snarere for at få en indkomst der er forudsætningen for at realisere sig selv i tilværelsen uden for arbejdstiden. I denne livsform er arbejdet således midlet og fritiden målet. Modsætningen til lønarbejderlivsformen er karrierelivsformen. Det er en livsform, man finder hos mange i partnerskabet samt flere i ledelsen hos Arla. I denne livsform er arbejdet målet, og det, man sælger, er snarere kvalifikationer end tid. Arbejde og fritid er ikke modsætninger, men flyder sammen. Hos den, der bærer karrierelivsformen, drejer det sig ikke om tid, om at stille krav til virksomheden eller være solidarisk med kollegerne. Det drejer sig om at stille krav til sig selv. Ved at avancere opnår man det egentlige mål med sin indsats: ansvar, indflydelse og dispositionsfrihed. Brugen af kulturanalysen i praksis Kulturanalysen og særligt personaerne pegede på vigtigheden af, at indsatserne skulle være forskellige til forskellige medarbejdertyper for at få de ønskede virkninger, hvilket vi prøvede at inkorporere i udviklingsprocessen. Løbehold var det rigtige for nogle typer af ansatte, mens gåture med hunden eller arrangementer med familien var det rigtige for andre. Da personaerne var tegnet, var det oplevelsen, at de var genkendelige og hurtigt blev accepteret både i partnerskabet og blandt ambassadørerne. Kulturanalysen kunne med fordel have været gennemført tidligere i forløbet og være arbejdet mere systematisk igennem i partnerskabet for at udnytte potentialet fuldt ud i udviklingsprocessen. Forventningen om arbejdspladsen som arena skulle have været filtreret igennem kulturanalysens resultater, da det ville give et mere realistisk blik på, hvad der var muligt. Samtidig ville det have været en fordel, hvis alle i partnerskabet i højere grad havde været involveret i kulturanalysen. Alle burde eksempelvis være trukket i arbejdsdragter og have oplevet, hvad det vil sige at arbejde om natten gennem længere tid. Kulturanalysen kunne også med fordel have set på flere aspekter af arbejdspladsen, eksempelvis i højere grad have inddraget ledelsen, i det vi i processen fandt ud af, at kulturen på de fire terminaler var meget forskellig til trods for den fælles Arla-ramme. Dette kunne måske forklares med forskellig ledelsesstil på de fire terminaler. LÆRING OG ANBEFALINGER Sæt tid af til at gennemføre en grundig og systematisk kulturanalyse tidligt i forløbet med fokus på både medarbejdere og ledelse Selv om konteksten umiddelbart virker til at være den samme, kan kulturen være meget forskellig, og det har betydning for, hvad der er muligt i praksis Brug kulturanalysen aktivt i udviklingen af indsatsen lokalt Tænk medarbejdernes livsform ind, når rammerne for indsatsen fastsættes Livsformsanalysen gav os en forståelse af, hvorfor det var svært at agere og skabe aktivitet inden for de opsatte rammer. Medarbejdernes livsform var væsensforskellige fra partnerskabsgruppens og ledelsens livsform, og det var der ikke taget højde for i rammerne for indsatsen, hvor der var en forventning om, at medarbejderne skulle handle på indsatsen som i deres øjne var et Arla initiativ i fritiden. Denne erkendelse havde været brugbar tidligere i forløbet allerhelst inden rammerne blev defineret idet diskrepansen mellem medarbejdernes livsform og rammerne for indsatsen var en massiv udfordring i implementeringsprocessen Mit gode liv -indsatsen - Mit Gode Liv, Slutrapport

12 Kommunikation Kommunikationselementet i Mit gode liv, har været en central del af indsatsen, idet partnerskabsgruppen ikke var tilstede på terminalerne i dagligdagen. Vi har derfor arbejdet målrettet med, hvordan og igennem hvilke kanaler vi kunne gøre sundhedsbudskaber relevante og vedkommende for målgruppen. Indsatsen omkring kommunikation har primært været forankret i Weltklasses ekspertise som kommunikationsbureau, men i tæt samarbejde med de øvrige partnere. Kommunikationsindsatsen havde følgende temaer, som vil blive gennemgået nedenfor. De konkrete kommunikative aktiviteter på terminalerne kan ses på Synlighed indadtil - mulige kommunikationskanaler Visuel synlighed i forhold til målgruppen Formidlingsform - sprog, humor, lixtal og billeder Ekstern kommunikation Læringer, udfordringer og dilemmaer i implementeringsprocessen vil blive adresseret under hvert tema. Synlighed indadtil mulige kommunikationskanaler Tidligt i processen blev mulige kommunikationskanaler til medarbejderne afdækket. Idet terminalmedarbejderne hverken har arbejdsmails eller må bruge deres mobiltelefon i arbejdstiden, og da kulturanalysen viste, at kun de færreste bruger deres fritid på noget, der er relateret til arbejde, kunne vi ikke kommunikere til medarbejderne digitalt hverken via mail eller sociale medier. Således havde vi foruden Godt liv -ambassadørerne, som beskrives senere i kapitlet, følgende mulige kommunikationskanaler, som vi løbende eksperimenterede med og udviklede: Månedlige nyhedsbreve, som blev en af hjørnestenene i kommunikationen målgruppen til trods. Nyhedsbrevene blev i teorien delt ud til alle medarbejdere på terminalen. Plakater der fungerede som supplement til nyhedsbreve og månedens tema. Ofte opfordrede vi til, at medarbejderne skrev gode tips på plakaterne til hinanden. Eksempelvis søvntips, musiktips eller tips til, hvordan man er en god far. Det motiverede, ifølge ambassadørerne, til snak om temaerne på tavlemøderne og gjorde således Mit Gode Liv mere levende. Informationsskærme i terminaler og kantiner blev brugt til at oplyse om sundhedstjek og månedens tema, herunder gode råd til vaneændringer. Skærmene indeholdt dog mange andre opslag med informationer, så der kunne gå tid, før opslaget om Mit gode liv kom frem. Derudover var der en udfordring i forhold til, hvem der så skærmene. Nogle skærme var målrettet både mejerister, chauffører og terminalmedarbejdere, hvilket gjorde det svært at formidle tilbud i Mit gode liv, som kun var henvendt til terminalmedarbejdere. Facebook blev brugt med den hensigt at skabe netværk mellem ambassadørerne på de fire terminaler. I praksis var det dog begrænset, hvor meget muligheden blev brugt. Enkelte ambassadører informerede om aktiviteter, lagde billeder op og fortalte om konkurrenceresultater. Det var først midt i processen, at vi trods modstanden mod at bruge mediet forsøgte at prøve det af. Aktivitetskort med opskrifter på små aktiviteter til tavlemøder, blev udviklet på opfordring af en arbejdsleder. Kortene skulle hænge ved tavlerne i terminalerne og gøre det nemt og hurtigt for ambassadørerne at sætte gang i en aktivitet. Samtidig var kortene med til at synliggøre projektet over for medarbejderne i dagligdagen. Tavlemøder og personlig kommunikation dette var en væsentlig kommunikationskanal, som beskrives under godt liv -ambassadører og aktiviteter. Uanset de udfordringer der har været i relation til kommunikationskanaler, har alle terminalmedarbejderne hørt om Mit gode liv. Det havde dog på alle planer, også kommunikativt, været en fordel, hvis indsatsen havde henvendt sig til alle medarbejdere også mejerister og chauffører. Det er samtidig en læring, at det er nødvendigt at anvende mange platforme, og at bruge mund til mund og sikre, at der er nogle aktører, der bringer budskaberne videre, og gør dem vigtige. De mange overvejelser og tanker omkring kommunikationsudfordringer har betydet, at kommunikationspaletten er blevet stor og bred og rummer mange forskelligartede kommunikationsmaterialer. Visuel synlighed i forhold til målgruppen Det visuelle koncept blev overvejet meget grundigt. Indsatsen skulle fremstå tydeligt på terminalerne i forhold til andre budskaber, sikkerhedspåbud og indsatser, der foregik sideløbende. Det skulle tale til målgruppen gøre dem nysgerrige og tiltrække deres opmærksomhed og ønske om at orientere sig. Der blev udarbejdet flere forskellige bud, og i processen blev det tydeligt, at ønsket i partnerskabet var at holde en positiv kommunikation, hvor der ikke blev peget fingre af målgruppen. De skulle derimod føle sig inviteret ind til at være med i Mit gode liv. Logo og grafik er udarbejdet i et råt look, og den samme blå farve går igen som hovedfarve. Blå blev valgt for at skille sig ud på Arla, hvor grøn er den dominerende farve og for at skabe genkendelighed. Koncept blev anvendt i forbindelse med alle kommunikative initiativer på terminalerne. Vi opnåede med det visuelle koncept at gøre Mit gode liv synligt, men særligt to udfordringer skal fremhæves i relation til den visuelle synlighed. Ambassadørerne fremhævede, at det ensartede udtryk gjorde det svært for medarbejderne i terminalerne at opdage, når der kom nye nyhedsbreve eller nye opslag. Derfor valgte vi undervejs i processen at nuancere farverne, således at medarbejderne tydeligt kunne se, når der var kommet nyt materiale. Derudover var der ifølge ambassadørerne mange af medarbejderne, der syntes, at det visuelle koncept bar lovlig meget præg af kampagnelook. Det blev eksempelvis påtalt, at materialet lignede en kampagne fra Sundhedsstyrelsen. Det skabte en distance til indsatsen, så den blev set, som noget der blev påført udefra og ikke som medarbejdernes egen indsats. Derudover gjorde det, at indsatsen blev oplevet mere moralsk som en løftet pegefinger. Løsningen blev i flere tilfælde at lave materialer, som medarbejderne selv kunne skrive på eksempelvis plakater med Mit gode liv -logoet i hjørnet. Det gjorde den visuelle kommunikation mere aktiv - og nærværende, og formen fik mange positive tilbagemeldinger fra ambassadørerne. Formidlingsform - Sprog, humor, lixtal og billeder På baggrund af Weltklasses og de andre partneres erfaringer med lignende målgrupper samt Arlas erfaringer omkring kommunikation blev det drøftet indgående, hvordan man bedst kommunikerer til målgruppen. En stor andel af de ansatte i terminalerne havde læsevanskeligheder. Desuden var de generelt trætte af løftede pegefingre og budskaber fra sundhedsapostle, men de var velvilligt indstillet overfor indsatsen. Det blev således tilstræbt at holde en let og venlig kommunikation uden løftede pegefingre. Vi anvendte forskellige formidlingsformer, herunder gode historier, tips med et glimt i øjet, lette tricks og venlige puf. Alt med det formål at igangsætte vaneændringer hos den enkelte og aktiviteter hos Arla. Det blev tilstræbt at holde sproget humoristisk og med sigende overskrifter, som ofte i sig selv beskrev hensigten. Kommunikativt valgte vi også at gøre brug af billeder for at imødekomme de mange med læsevanskeligheder. Endelig gjorde vi brug af konkurrencer, idet vi oplevede, at en del medarbejdere blev motiveret af dette. Uanset lavt lixtal er det svært at formidle på skrift til en gruppe, der for en dels vedkommende ikke er læsestærke, og som hverken er vant til at arbejde med computere og tekstformidling eller at anvende Facebook eller andre sociale medier i arbejdsrelationer. Mulighederne for at kommunikere med målgruppen er ret begrænset, hvis det ikke skal ende i en til en -kommunikation. Mængden af tekst i nyhedsbrevene var en gennemgående udfordring. På den ene side var en del af målgruppen blandt de svageste læsere. På den anden side havde partnerkredsen en stor viden, som de gerne ville formidle til målgruppen. En løsning blev korte tekster med links til hjemmesider, hvor medarbejderne kunne læse mere om månedens tema. Samtidig forsøgte vi at signalere, at nyhedsbrevet var værd at læse ved at ændre på udseendet og sende små gimmicks med, hvis forklaring skulle findes i teksten - eksempelvis en natbrille, et sugerør og ballon eller en plakat. Til trods for forskellige forsøg på at gøre nyhedsbrevene læsevenlige og indbydende, er det ifølge de tilbagemeldinger, vi har fået, begrænset, i hvor høj grad de er blevet læst. Dette handler mere om, at målgruppen ikke har fundet nyhedsbrevene interessante nok end om læsevanskeligheder, idet de læsestærke heller ikke har fået dem læst. I forlængelse heraf var det en læring, at det at få budskaberne til at vokse fra papiret, havde en god effekt i forhold til at fange og motivere målgruppen. Det gjorde kommunikationen mere levende. Eksempelvis synliggjorde den græskarevent, som beskrives i afsnittet om aktiviteter, betydningen af artefakter i formidlingen. Medarbejderne gav udtryk for, at det, at de fik udleveret et græskar fra Arla, blev et symbol på, at man fra virksomheden prioriterede deres gode liv og gerne ville bidrage til indsatsen. Ekstern Kommunikation Den eksterne kommunikation i partnerskabet har været forankret i en kommunikationsgruppe med deltagelse af relevante partnere. Kommunikationsgruppen har brugt partnerskabets milepæle og oplagte kommunikative kroge til at sætte fokus på indsatsen både lokalt og nationalt. Indsatsen har fået meget opmærksomhed både lokalt og nationalt. Eksempelvis var indsatsen eksponeret i forbindelse med temaer på DR om mænd og sundhed samt ulighed i sundhed temaer i medierne, der underbygger den samfundsmæssige relevans af Mit gode liv. Endelig er Mit gode liv blev præsenteret for fagpersoner på en række konferencer og i andre sammenhænge, hvor partnerne har fundet det relevant at inddrage indsatsen som case Mit gode liv -indsatsen - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 3. Mit gode liv -indsatsen 23

13 Infoskærme Har du lavet en LOVE- TALLERKEN?

14 Nyhedsbreve Fuld ild under fødderne Nu kun 3 Kæmpe klapsalve til Arlas Rigtige Mænd Gå op og ned i tempo 3-6 gange afhængig af din kondition. Du kan spare masser af kolde kontanter ved at kvitte smøgerne. Her kan du se, hvad det koster dig hvert år at ryge, og hvad du ellers kunne bruge pengene på. 5 cigaretter om dagen koster kroner pr. år - eller nye fodboldstøvler og fodboldmål til haven 8, 10 1, 2, 7, Hattehylden Kødkran Mandekander Skjoldet Madkassen Vandværket Gaskanalen Vejen til et godt liv går gennem maven I måned ser vi nærmere på, hvordan du holder din mave glad. Når du er glad i maven er du nemlig også glad i hovedet. Men natarbejde kan have indflydelse på din mave. Du kan opleve, at du er oppustet eller har kvalme. Derfor er det ekstra vigtigt at holde din mave glad, når du arbejder om natten Mavevenlig mad Gå efter fuldkorn- og nøglehulsmærket når du handler ind. Kostfibrene fra fuldkorn og grøntsager holder nemlig gang i din mave. ek Undg på stra å ma sa de lt 2, n 9 let h ju d- dag hver 1, 2, 3, 5, 9 Drik 2 liter vand 4, 5, 1, 2, 3, 8 6, 7, Tag cyklen på alle under ture 3 km 1, 2, 3, 5, is er Sp ag g ts øn er da 9 hv gr 9 4. nyhedsbrev til din samlemappe a gl 5, e r-g r- mi gø Spin dig klar med Nye-vaner-dergør-mig-gladhjulet Mennesket er et vanedyr og det at bryde vaner er noget af det sværeste. Derfor præsenterer vi her Nye-vaner-der-gørmig-glad-hjulet. Du kender sikkert det at udsætte ting til sidste øjeblik? Nu kan du komme i gang med det samme! De næste 2 måneder kan du udfordre dig selv og dine kolleger med nye gode vaner, der kan mærkes til næste sundhedstjek. Spin hjulet og mød din udfordring. Michael Brink fra Christiansfeld er blevet røgfri (fest-smøgen har dog sneget sig ind et par gange). For Michael er familien og særligt sønnen den helt store motivation. Derudover understreger Michael også projektets betydning: Lige fra snakken med Stoplinien og hjælpemidlerne til snak med støttende kolleger. Flere af Michaels kolleger har nu fuldt trop og kvittet smøgerne. Det er sejt gået! Spin hjulet mandag morgen. Sæt en streg på den udleverede plakat for at vise din udfordring. Når ugen er gået og du har gennemført udfordringen, sætter du en streg mere, så der dannes et kryds. Giv den gas og ros dig selv for din indsats! SÅDAN HOLDER DU FAST: 3 TIPS FRA MICHAEL: Find en makker. Brug gerne hjælpemidler! (En kold tyrker er ikke for alle). Inddrag familie og venner. Afsæt tid hver dag. Snak med familie, kolleger og venner om rygestoppet. Bebrejd ikke dig selv, hvis du falder i. Se fremad! Giv ikke op! Ros dig selv! Sådan får du en glad mave 2016 Du ved din mave er glad når... Rør dig hver dag. Den hverken føles udspilet eller oppustet Månedens klik Du ikke har mavepine eller kramper I januar har vi fokus på søvn. Det er nemlig en vigtig del af dit gode liv. Natarbejde er belastende for dit helbred. Så du skal sørge for at være god ved dig selv, når du arbejder om natten. Derfor har vi snakket med søvnekspert Jan Ovesen og fået de 4 bedste tips til, hvordan du sover bedst om dagen, hvis du arbejder om natten. Lad være med at gå i seng lige så snart, du kommer hjem fra natarbejde. Sørg for at komme ned i omdrejninger og vent på, at du bliver søvnig. Undgå sollys inden du skal sove. Kør fra natarbejde med solbriller på, og rul gardinerne ned, når du kommer hjem. Spis et let måltid inden du går i seng og undgå kaffe. Det er sværere at falde i søvn, hvis du er sulten, overmæt eller har drukket noget opkvikkende. Drop derfor koffein- og sukkerholdige drikke 3 timer inden, du skal sove. Sov halvanden til to timer inden du møder på natarbejde. Hvis du ikke synes, du har fået nok søvn, er det en god idé at sove lidt om eftermiddagen, inden du skal på arbejde. Jan Ovesen er overlæge og står bag sovnexperten.dk. Her rådgiver han om søvn og sundhed. Som altid vil vi også gerne opfordre til, at du tager fat i en af Godt Liv Ambassadørerne, hvis du har spørgsmål eller noget, som du gerne vil snakke om. Med en natbrille bestemmer du selv, hvornår det bliver mørkt. Det er bedst at sove i et helt mørkt rum, men det kan være svært at finde, når solen først er stået op. Derfor er natbrillen god at have ved hånden. Den lukker nemlig alt lys ude og er din genvej til den gode søvn. Start din dag med at spise havregrød, syrnede mælkeprodukter som A38, fiberrigt morgenmadsdrys, kogt æg eller kernerugbrød. Sørg desuden for, at dine måltider herefter består af: en femtedel kød, to femtedele grøntsager, og to femtedele kartofler eller fuldkorns ris, pasta og brød. Gå efter fuldkorns- og nøglehulsmærket når du handler ind. Kostfibrene fra fuldkorn og grøntsager holder nemlig gang i din mave. Spis frugt, grønt og fuldkorn hver dag. Maks. 3 stykker frugt og mindst 300 gram grøntsager. Spis 3 hovedmåltider om dagen. Du kan eventuelt spise et par mellemmåltider, hvis du bliver sulten. Drik mindst 1,5 liter væske hver dag. Sørg for at drikke mere end 1,5 liter, hvis du træner eller vejret er varmt. Bliv herre over nat og dag Mavevenlig mad Sådan får du en glad mave Månedens klik Ryger du? Her kan du få hjælp! Hos StopLinien kan du få støtte til at blive røgfri eller en god samtale, hvis du ikke ved, om du vil stoppe med at ryge. Ring: Prøv også e-kvit.dk eller e-kvit appen. Her får du hjælp med udgangspunkt i dine egne rygevaner og behov. Det er hårdt for fordøjelsen at arbejde om natten. Måske har du mærket det på din egen krop. Luft i maven og diarré er tegn på problemer med fordøjelsen. Derfor er det ekstra vigtigt at spise sundt, når du har natarbejde. = 300 kalorier Nu ser vi nærmere på, hvordan du holder din mave glad. Når du er glad i maven, er du nemlig også glad i hovedet. Men arbejde kan have indflydelse på din mave. Du kan opleve, at du er oppustet eller har kvalme. Derfor er det ekstra vigtigt at holde din mave glad, når du arbejder om natten. Det er spændende at følge med i, hvor langt man ren faktisk går både på jobbet og privat Luftigt fakta Cykling i en halv time Vejen til et godt liv går gennem maven Undgå for meget alkohol. Mænd 14 og kvinder 7 genstande om ugen. Rør dig hver dag. Du ved din mave er glad når... Den hverken føles udspilet eller oppustet Du ikke har mavepine eller kramper Din afføring er hverken tynd eller hård Du føler dig godt tilpas Månedens klik Kast dig ud i fuldkornspizza eller prøv kræfter med fried rice og kylling. På fuldkorn.dk kan du finde opskrifter til sunde og nærende retter med fuldkorn i. Opskrifterne bruger råvarer, som er nemme at få fat i, og tager ikke for lang tid at lave. Flad fakta Vi har alle sammen en sixpack. Det er bare ikke altid, man lige kan se den. Nogen gange er den dækket af en smule fedt, fordi vi har spist lidt for meget. Andre gange står den bare ved siden af de andre øl i køleskabet. Fuldkorn er imidlertid et godt middel til at få en flad mave. Det mætter nemlig meget og længe. På den måde går du ikke og bliver småsulten og får lyst til snacks i løbet af dagen eller natten. Så bliver det nemmere at holde vægten. Din afføring er hverken tynd eller hård Du føler dig godt tilpas Kast dig ud i Fuldkornspizza eller prøv kræfter med Fried rice og kylling. På fuldkorn.dk kan du finde opskrifter til sunde og nærende retter med fuldkorn i. Opskrifterne bruger råvarer som er nemme at få fat i og tager ikke for lang tid at lave. Flad fakta Vi har alle sammen en sixpack. Det er bare ikke altid man lige kan se den. Nogen gange er den dækket af en smule fedt, fordi vi har spist lidt for meget. Andre gange står den bare ved siden at de andre øl i køleskabet. Fuldkorn er imidlertid et godt middel til at få en flad mave. Det mætter nemlig meget og længe. På den måde går du ikke og bliver småsulten og får lyst til snacks i løbet af dagen eller natten. Så bliver det nemmere at holde vægten. Er alt som det skal være? På tjekdigselvmand.dk kan du læse om din krop og få gode råd til, hvordan du bedst passer på den. Nåede du ikke at få et sundhedstjek? - Fortvivl ej. Selvom du ikke nåede forbi til sundhedstjek og en samtale, er du stadig en del af Mit Gode Liv. Gå til en af Godt Liv Ambassadørerne og få din egen mappe. Mit-Gode-Liv-mappen er nemlig et godt sted at samle al information og følge din udvikling. Gå op og ned i tempo 3-6 gange afhængig af din kondition. Øvelse: Lungerne på overarbejde Fart over feltet På Arla-terminalen i Christiansfeld går gutterne og varmer op til en dag i fuld fart. Start med puste en ballon op med munden på almindelig vis. Prøv så bagefter at puste ballonen op med et tyndt sugerør. For at fejre sejren i græskarkonkurrencen holder de nemlig aktivitetsdag med hoppeborg, katapulter, bueskydning og meget mere søndag d. 4. juni. Rigtig god fornøjelse til alle græskar-mestrene. Når du puster ballonen op med sugerøret, skal du anstrenge dig mere. Det svarer til at trække vejret med en kronisk lungesygdom som fx astma eller KOL. mitgodeliv.dk 50 kilo vekslet til selvtillid I det her nyhedsbrev vil vi gerne dele historien om Henrik Wly fra terminalen i Slagelse. På kun to år tabte Wly sig 50 kilo. Han fortæller, at en sundere livsstil både har givet ham mere energi, selvtillid og velvære. Om Mit gode liv siger han: Jeg håber, at alle vil give projektet en chance, for jeg tror, det bliver en øjenåbner at opleve, hvor hårdt det faktisk er at arbejde om natten. Man lægger ikke mærke til, at ens helbred langsomt bliver dårligere med årene. Månedens mand Hvem af dine kolleger har taget hul på et nyt liv? Ham, som cykler på arbejde - også i regnvejr? Den lidt tunge, der er begyndt at smide de ekstra kilo? Ham, der går en tur med hunden - også selvom han ikke har en. Sig den gode historie højt - Del dine egne oplevelser eller indstil en kollega som Månedens Mand. Hvis du kan være med til at inspirere andre, eller hvis en af dine kolleger fortjener et ekstra skulderklap, kan du henvende dig til Godt Liv Ambassadørerne, som sørger for at give historien videre. Så glæder vi os til at dele de gode eksempler her i nyhedsbrevet. Benhård fakta: Faktisk er der en stærk sammenhæng mellem en mands sundhedsniveau og hans evne til at få rejsning. Jacob Søndergaard er coach for eliteidrætsudøvere og vært på DR-programmet Rigtige mænd. Han beskriver sammenhængen således: Det at få jern på viser, at du er klar på reproduktion, og det er helt klart et sundhedstegn. At holde øje med, hvor ofte du har morgen-erektion, er et rigtig godt pejlemærke i forhold til din sundhedstilstand. Nu kun uger til sundhedstjek Fars måned Velkommen på Manden som Far. Det er temaet for juni måned i Mit Gode Liv. Her sætter vi fokus på det at være far. Det er nemlig fedt. Og så er det sundt for dig at bruge tid med dine børn. HOLDET I juni handler Mit Gode Liv om fællesskaber. Sammen med Mens Health Week sætter vi fokus på alle fordelene ved at være en del af gode fællesskaber. Når du er en del af et stærkt hold, får du nemlig også et godt liv. Fællesskaber gør dig stærk Jo flere fællesskaber du indgår i, jo nemmere kan du klare de udfordringer, som du møder. Det gør det nemlig lettere at få praktisk og følelsesmæssig støtte. Derfor har du også mere ro i kroppen, når du ved, at du altid kan regne med nogen. Fællesskab handler om at gøre noget sammen med nogen. 7 tips til at styrke fællesskabet på din arbejdsplads 1. Hils på dine kolleger - også dem du ikke kender så godt 2. Spis sammen med andre end dem, du plejer 3. Deltag i Mit Gode Liv aktiviteter på tavlemøderne 4. Plej kontakten til dine venner og familie 5. Meld dig ind i en ny klub 6. Vær aktiv i de grupper, som du allerede er medlem af 7. Deltag i lokale arrangementer. Husk at nyde det, mand Månedens aktiviteter CHRISTIANSFELD Tag familien med på personaleforeningens byvandring i Christiansfeld d. 19. juni, og brug dagen på at snakke og grine med dine gode kolleger. Det er en god mulighed for at lære en masse nye mennesker at kende. Glæd dig også til den særlige Mit Gode Liv overraskelse undervejs. SLAGELSE Godt Liv-ambassadørerne udfordrer alle medarbejdere på terminalen d. 14. juni. Til den store Mens Health Week Bagedyst skal du nemlig bage en kage fra din hjemegn og stille den på det store kagebord i kantinen. Her får du og dine kolleger en god fælles oplevelse, når I sammen går ombord i kagerne. Efterfølgende bliver den bedste bager belønnet med en flot præmie. Mød nye makkere Mænds Mødesteder er en åben invitation til alle mænd, der har lyst til at skabe et sted, hvor mænd kan mødes og være sammen om sjove og spændende aktiviteter. Tjek månedens klik: Det er både sundt for dine børn og dig selv, at du bruger tid med dem. Det styrker jeres forhold langt ud fremtiden. I det hele taget skal du huske at nyde tiden med dine børn. Det som flest mænd fortryder, når deres liv slutter, er nemlig, at de ikke brugte mere tid med familien. Alle har en far Det er ikke os allesammen, som har børn. Derfor kan vi godt fejre far alligevel. Vi har jo alle sammen en far - eller har haft én. Husk at bruge tid med din far, mens du har ham. Det er sundt for alle. Fars fede forslag Vil du gerne lave nogle flere ting med dine børn? Her får du idéer til fem fede aktiviteter, som I kan lave sammen: Verdens bedste far Hvornår er man en god far? Byg en hule Lav et bål i haven Bag et brød eller en kage Opfind jeres egen sæbekassebil Spørg dig selv, dine børn og konen. Så kan du dele svarene med dine kolleger bagefter. Skrive dem på far-plakaten og snak om svarene på et tavlemøde. På den måde sikrer I jer, at verdens bedste fædre arbejder på jeres terminal. PS: Det er ikke snyd at spørge sin egen far om gode råd og dele ud af hans visdom! er.php og se, om du kan være med til at starte et Mænds Mødested i dit lokalområde. Måske findes der endda allerede et mødested i nærheden af dig - så er der kun tilbage at møde op! Månedens klik Slagelse: ld: Christiansfe t Hobro: Augus mber Ishøj: Septe Undgå for meget alkohol. Mænd og kvinder må max få 21 og 14 genstande om ugen. 2. nyhedsbrev til din samlemappe Husk, at du altid kan tage kontakt til en af Godt Liv Ambassadørerne, hvis du har spørgsmål eller noget, som du gerne vil tale om. hedsnæste sund på dig, tjek venter klar? men er DU Drik mindst 1,5 liter væske hver dag. Primært vand. Sørg for at drikke mere end 1,5 liter, hvis du træner eller vejret er varmt. Januar 2016 På baggrund af målingerne og samtalerne til sundhedstjekket er vi i gang med at udvikle en række tilbud, tips og tricks, som kan hjælpe jer med at nå jeres mål. Lagengymnastik = ca. 100 kalorier Spis 3 hovedmåltider om dagen. Du kan eventuelt spise et par mellemmåltider, hvis du bliver småsulten. I januar vil vi gerne præsentere jer for Mit Gode Liv ambassadør Tonny Larsen. Som ansat i varemodtagelsen i Slagelse er han en del af terminalens aften/ nathold. Tonny blev inspireret til at melde sig som ambassadør efter at have set tv-programmet Rigtige mænd. Selvom han altid har spist sundt og varieret, blev Tonny positivt overrasket, da helbredstesten viste, at han var i bedre form, end han havde håbet på. Alligevel har han valgt at tage Mit Gode Liv projektet et skridt videre. Tonny har nemlig meldt sig til Tæl Skridt sammen med terminalens aften/nathold. Herefter skal du bare gå stille og roligt i de næste 2 minutter. Bliv ved med at tage lange skridt Godt Liv Ambassadørerne kan også hjælpe, hvis du har spørgsmål til projektet. Hold fokus på én udfordring ad gangen. Spis frugt, grønt og fuldkorn hver dag. Maks. 3 stykker frugt og mindst 300 gram grøntsager. God søvn giver et godt liv Start det første interval på 2 minutter ved at gå i et højt tempo. Gå så hurtigt at du hiver efter vejret, når de 2 minutter er gået. Slut af med at strække ud. SÅDAN GØR I: Rygestop med relationer 2016 Bare fordi vi går op i, at vores motor spinner som en mis, behøver vi ikke bruge doktormandens fine ord. På korpus-kortet kan du finde de rigtige navne for de forskellige kropsdele. Så bliver det lidt nemmere at forklare lægen, hvor du er øm. Hvis du selv har nogle gode udtryk for lemmer og kropsåbninger, så husk at dele dem til tavlemøde. 11 kk ug erfri e -d nd Månedens ma Korpus-kortet 2, 3, er Spin hjulet! Brug det sammen med familien og kollegerne. Sammen kan I ændre på vanerne. Løbeskinker Hvert skridt tæller /sundhed-paa /mailmotion Nu er vi færdige med at udføre sundhedstjek på terminalerne i Slagelse og Christiansfeld. Vi er rigtig glade for, at så mange af jer ville være med i projektets opstart. an Ha cig tallelvér ar et t af te 4, r 7, 1, 2, 7, 8, 10 8, Fx vil 8 ud af 10 gerne spise sundere og dyrke mere motion. Læs mere om sjakket på hjemmesiden eller spørg Godt Liv ambasadørerne. De vil gerne fortælle dig meget mere. Ingen skærm 2 timer e senge før tid Su Løbeskinker olfri Alkoh uge 8 2, Madkassen Den skaldede hævner Gaskanalen Kald det nytårsforsæt eller bare nye vaner, der gør mig glad. Du og dine kolleger er enige om, at der er vaner, I ønsker at ændre. Det viser sidste sundhedstjek. Frugt, grønt, venner, familie, kæledyr, ferier og motion er de ting, I vægter højest! 1, 2, 1, uger til sundhedstjek MIT GODE LIV i det nye år sen 3 x 20 sek. sprint på stedet hver dag 13 æn Tr drætr de lse r ve tte sø nu en mi 5 ind tid ge ån 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 Skjoldet raet.dk sen -arbejdsplad Velkommen til dit gode liv NYT ÅR NYE VANER 2, 3, 9 Meld dig ind i sjakket hos en af Godt Liv ambassadørerne. Så får du og dit hold nye udfordringer hver måned, mens I kan sammenligne jer med de andre hold på Måske har du allerede fundet nogle makkere blandt dine kolleger, ellers skal Godt Liv Ambassadørerne nok sørge for at samle jer på nogle hold. Nu kun dine kolle g Spis fisk dag hver Til april kommer det til at buldre løs på alle vores terminaler og i resten af landet. For vi skal have meldt alle vores gutter ind i Rigtige Mænd Sjakket. Så kan vi udfordre de andre terminaler, mens vi følger træningsprogrammet fra de rigtige mænd på TV. Din hjerne udvikler sig, når du tvinger den til at tænke fremad, overrasker den eller lærer den noget nyt. dre for ud ncentrere sig. Det sejeste sjak ke Øv dig i at huske små detaljer i løbet af dagen. Hvilken farve tøj havde din kollega på? Hvor mange cykler var der på parkeringspladsen? Vælg, hvilke detaljer du skal lægge mærke til om morgenen, og se, om du kan huske dem, når du skriver dem ned om aftenen. 3, 8 7, 6, Mandekander Modtag nemme motionsøvelser, der er egnet til arbejdspladsen direkte i din mailboks hver dag. ssad ld dig Tilme -LIV-amba GODT Sving så med armene og sæt tempoet lidt op i de næste 5 minutter. Nu er du varm og har vænnet dig til et hurtigere åndedræt. Månedens klik n.dk linie stop hos en ør Varm op ved at gå stille og roligt i 5 minutter. rn ev princippet kan de. I du et u jon nd gl ta e al Førerhuset Kødkran atis n få gr på, du ka stop Husk til ryge hjælp Når luften møder modstand på vej ud, holder du dine luftveje åbne. På den måde får du kontrol over din vejrtrækning. 2, Hattehylden Prøv at handle ind i et nyt supermarked 1, Førerhuset www. tjekdigselvmand.dk Det er heldigvis nemt at finde ud af, om du trænger til en tur på værksted. På kan du nemt slå eventuelle skavanker op. Bare klik på de kropsdele, som knirker, og se om du skal kontakte din læge. Hvad venter du på, mand? Lær et nyt ord hver dag g gli r Da tu st gå nd mi på 2 km 5, 4, Bare fordi vi går op i, at vores motor spinner som en mis, behøver vi ikke bruge doktormandens fine ord. På korpus-kortet kan du finde de rigtige navne for de forskellige kropsdele. Så bliver det lidt nemmere at forklare lægen, hvor du er øm. Hvis du selv har nogle gode udtryk for lemmer og kropsåbninger, så husk at del dem til tavlemøde. Træk vejret dybt ned i lungerne igennem næsen Sådan gør du: Første nyhedsbrev til din samlemappe an -v Korpus-kortet Vidste du, at interval-gang også er en god måde at få pulsen på? Faktisk er det mindre belastende for din krop at gå end fx at løbe. Januar 2017 Nye Læs mere om sjakket på hjemmesiden eller spørg Godt Liv ambasadørerne. De vil gerne fortælle jer meget mere. Sidder alt som det skal? Løs små gåder. Fx sudoku, Rubiks terning eller krydsord du laver hjern egym nas tik?s åø vd i I marts har vi fokus på, at vores kroppe er fit for fight. Det er vigtigt for et godt liv. Og så er det især vigtigt, at maskineriet er smurt rigtigt nu. Lige om lidt kan vi nemlig melde os ind i Rigtige Mænd Sjakket. www. tjekdigselvmand.dk I oktober skal vores hjerter for alvor slå. Det er vigtigt for dit gode liv, at du får pulsen op. Det forbedrer konditionen, giver energi og overskud. Som en bonus forbrænder du også mere, når din puls stiger. Det er bedre at blive rigtig forpustet i 15 minutter om dagen end at dyrke 30 minutters aktivitet med knap så høj puls, og bare et enkelt minut eller to om dagen med pulsen oppe har værdi. g bolden V il d Bru ug e Læg prisen på dine varer sammen, mens du handler vem der e e, h r gs,o er Kalder alle Arla s rigtige mænd! I marts har vi fokus på, at vores kroppe er fit for fight. Det er vigtigt for et godt liv. Og så er det især vigtigt, at maskineriet er smurt rigtigt nu. Lige om lidt kan vi nemlig melde os ind i Rigtige Mænd Sjakket. måder du kan træne dit hoved på: er, sofapuder, en f od Ske bo alt. ld ed m re Kalder alle Arla s rigtige mænd! Det er heldigvis nemt at finde ud af, om du trænger til en tur på værksted. På kan du nemt slå eventuelle skavanker op. Bare klik på de kropsdele, som knirker, og se om du skal kontakte din læge. Hvad venter du på, mand? 1 3 Pust luften langsomt ud mellem dine læber Hop i gang Sæt i gang med julehyggen! ns v, me akti re me re æ uger til sundhedstjek 5 -tennisboldene Liv til de at Go 8 Her er du nemlig din hje ræner rne n, t ia fte t lu i lu k Nu kun uger til sundhedstjek Saml et hold på 3-7 makkere blandt dine kolleger og meld jer til hos Godt Liv Ambassadørerne i marts. Hver måned får I nye udfordringer, mens I kan sammenligne jer med de andre hold på Mål længden på den færdige guirlande og send tallet til din Godt Liv-ambassadør. Hjernegymnastik er temaet for Mit Gode Liv i februar. Du bliver nemlig glad i låget, når du bruger det. Og så er hjernetræning med til at skærpe din opmærksomhed og gøre dig bedre til at lære nyt. år du skal hold é ne e. N ller ler ng fle t jo re ia bo ld e På stoplinien.dk kan du se hvor mange penge, du selv kan spare alt efter dit forbrug. PS: Du må gerne købe en mountainbike og tage den med til Mallorca i stedet for konen. 27 Sidder alt som det skal?? I konkurrerer mod de 3 andre terminaler om at lave den længste guirlande og der er selvfølgelig en præmie til vinderholdet. g 20 cigarretter om dagen koster kroner pr. år - eller en rejse til Mallorca med konen Nu kun Til april kommer det til at buldre løs på alle vores terminaler og i resten af landet. Vi skal nemlig have meldt alle vores gutter ind i Rigtige Mænd Sjakket. Så kan vi udfordre de andre terminaler, mens vi følger træningsprogrammet fra de rigtige mænd på TV. Sådan gør du: 10 cigaretter om dagen koster kroner pr. år - eller en mountainbike ca. 200 k Det sejeste sjak Det er vigtigt, at alle bidrager med et stykke til den fælles guirlande. Kan din hjerne slå Vi får alle sammen åndenød, når vi anstrenger os. Det er med til at forbedre din kondition og styrke. Men hvordan får du vejret igen, når du er blevet forpustet? Det kan du heldigvis træne! Op med pulsen I bestemmer selv, om det skal være et hyggeprojekt hjemme med familien, eller om I som kolleger vil lave guirlanden sammen. Lø 3 b en ug gang tu r en tli e gt Gå tur med hunden Snup halen er en god leg, som får pulsen op hos alle aldre. Find et stort areal. Helst udenfor. Til at starte med har alle deltagere en snor hængende ud over bagen på bukserne som en hale. Den hale skal du så forsøge at beskytte, mens du prøver at snuppe de andres haler. Selvom du mister din hale, skal du stadig forsøge at få fat på de andres. Vinderen er den sidste med en hale. Efter en smule øvelse kan du måske udfordre dine kollegaer. Klip strimlerne ud og sæt dem sammen som ringe i én lang guirlande. Husk at tilmelde dig rygestop hos Godt Liv ambassadørerne, hvis du kunne tænke dig at blive røgfri. Går dine penge op i røg? Slut af med at strække ud. Intens intervaltræning for hele familien 2016 Vend papiret! På bagsiden er der gjort klar til den længste guirlande i flot julepapir. At personer med gode sociale relationer ikke bliver nær så let syge og hvis, de bliver syge, kommer de sig hurtigere efter sygdom. 2, 6, 3, 4, 7, 8 5, Herefter skal du bare gå stille og roligt i de næste 2 minutter. Bliv ved med at tage lange skridt. Husk at Godt Liv ambassadørerne altid står klar til at hjælpe dig. Også hvis du mangler en makker eller bare har brug for nogen at snakke om dit rygestop med. Chancen for at blive røgfri er dobbelt så stor, hvis du bliver ringet op af en rygestoprådgiver jævnligt. Derfor kan du blive tilmeldt et TELEFONISK RYGESTOP-FORLØB MED STOPLINIEN. Du får lejlighed til at FINDE DIN RYGESTOP-MAKKER, og du kan også FÅ STØTTE TIL NIKOTINERSTATNING. 1, Start det første interval på 2 minutter ved gå i højt tempo. Gå så hurtigt at du hiver efter vejret, når de 2 minutter er gået. I skal bruge saks, lim og dette stykke papir. At mænd med svage sociale relationer i gennemsnit dør 3 år for tidligt, mens det for kvinder er 2 år. Mit Gode Liv aktiviteter i maj: Sådan får du pusten igen Arbejdsleder Bjarne Olsen har løbet 2x20 sekunders sprint med sin kone hver dag (undtagen søndag) siden maj. Bjarne fik blod på tanden, da han så hvor nemt, det var. Han holder fast i vanen ved at sprinte på samme tidspunkt hver dag lige inden frokost. Bjarnes opfordring til dig: Bare se at komme i gang. Der er ingen undskyldning, når det kun tager 1 minut. 2 Spids din mund, som om du skal til at fløjte SÅDAN GØR I: VIDSTE DU: Månedens aktiviteter I april skulle vi have pulsen op. Nu skal vi have vejret igen. God vejrtrækning giver nemlig et godt liv. Bjarne og konen gør det på 1 minut Julen står for døren. Og fordi julen er hjerternes fest og dermed handler om kærlighed og venskab lægger vi op til en konkurrence i fællesskab. Hvilken terminal laver den længste guirlande? 2, 4, 7, 8, 10, 11 Faktisk er det bedre at få pulsen op i 15 minutter om dagen, hvor du bliver rigtig forpustet, end at dyrke 30 minutters aktivitet med knap så høj puls. Du sparer altså tid og forbedrer din kondition ved at sætte tempoet op. Se om du kan stikke af fra konen, når i er ude at gå. Eller prøv at overhale de andre cyklister på vej til arbejde. Andre mennesker er den faktor, der betyder allermest for din trivsel både psykisk og fysisk. Det gælder både hjemme og på arbejdspladsen. Derfor er den gode relation til dine kolleger afgørende for din arbejdsglæde. Det er vigtigt for dit gode liv, at du føler dig set og hørt. Omvendt er det også vigtigt, at du ser og hører andre. Tilmed rygest dig op via Stopli nien Sæt farten op og spar tid Nu er du varm og har vænnet dig til et hurtigere åndedræt. Måske har du hørt, at en kold tyrker er den bedste måde at blive røgfri. Det kan det også være for nogle. Men for rigtig mange skal der mere til. Derfor rådgiver Mit Gode Liv dig om rygestop, nikotinerstatning og rygestopmedicin. Det kan du høre mere om hos Godt Liv ambassadørerne, hvor du også kan blive tilmeldt Rygestop. OBS! Husk at tilmelde dig Græskar-konkurrencen Skab relationer med saks og papir 1, 5, 9 Sving så med armene og sæt tempoet lidt op i de næste 5 minutter. Det er nemmere at droppe cigaretterne en gang for alle, hvis du får hjælp fra en makker. Èn som støtter dig, når det er svært at holde fast i dit rygestop. I virkeligheden kan det være hvem som helst. En kollega. En god ven. Din kone. Eller en helt fjerde. Det skal bare være én, som du har lyst til at snakke om dit rygestop med. Aftal med din makker, hvordan I bedst støtter hinanden i hverdagen. Åbn dit hjerte Snup en pokal, hver gang du har motioneret! hvidt Drop og brød pasta Varm op ved at gå stille og roligt i 5 minutter. Når din makker bakker op Kold tyrker - sandt eller falsk? 1, Sådan gør du: Hvordan skal du gribe dit rygestop an? Og hvad kan du gøre for at holde motivationen oppe? Find svarene på stopliniens hjemmeside. Her kan du også teste din motivation for at stoppe og finde ud af præcis, hvor afhængig du er af tobakken. e nk t Pla nu g 1 mi da er hv 6 Interval-gang er en god måde at få din puls op på. Hvis du er utrænet, er det lige så godt at gå i intervaller som at løbe i intervaller. Faktisk er det mindre belastende for din krop at gå. Det er altid sjovere at arbejde sig frem mod et mål. Meld dig til en konkurrence eller måske et ekstremløb. Så forpligter du dig selv til komme ud og træne dig op. Skriv dit yndlingsnummer på Mit Gode Livs hitliste. Så kan dine kolleger selv teste, om det giver ekstra sved på panden. Luft til det gode liv EFTERÅRSNYHEDER JULEN ER HJERTERNES FEST 3. Sæt et mål Hvilket nummer sætter du på, når du har brug for en ekstra spand kul på motoren? il a dst t t ko be tinyurl.com/salgelsesport Mangler du nogen at løbe om kap med? Det kan være nemmere at komme ud og dyrke motion, hvis du gør det sammen med andre. På de to hjemmesider kan du få et overblik over kollektive idrætstilbud i Christiansfeld og Slagelse. Aftaler med kammerater er ikke noget, man bryder, og så kan I holde hinanden til ilden. endda konen? ske Br ug må Mi og t 2. Lav en trænings-aftale med en kammerat Musik er godt til at få dig i den helt rette stemning, når du skal ud og fyre godt og grundigt op under kalorierne. Kan du huske Rocky? Når han ikke drak rå æg, skyggeboksede han altid til Survivor med Eye of the tiger. Månedens klik Højere puls for pengene Når forarbejdet allerede er gjort, er det nemmere at komme i gang. Fed lyd i hørebøfferne Vaner er din værste fjende Månedens klik Nogle gange er det sværeste at komme ud af døren, når du skal motionere. Her får du 3 tips til, hvordan du kan øge din chance for at få sved på panden. 1. Læg dit træningstøj frem dagen før Det kan være svært at stoppe med at ryge. Men det er aldrig for sent at give det et skud. Derfor er det her, du skal læse med, hvis du kunne tænke dig at blive røgfri. I maj får du tips og tricks til at lægge cigareterne på is tips til at slå op med din sofa Det er fedt at se, at så mange har meldt sig som Rigtige Mænd. I fortjener både klapsalver og klap på skulderen. På Christiansfeld har vi for eksempel 5 tilmeldte hold. Hele Arla hepper på jer. Tid til at tage kampen op? Nu er det tid. I februar skal vores hjerter for alvor slå. Det er nemlig vigtigt for dit gode liv at få pulsen op. Også selvom du bevæger dig meget på arbejdet. Til gengæld behøver du altså ikke løbe et maraton. Og det skal ikke nødvendigvis tage særlig meget af din tid. Når du får pulsen op, forbedrer du din kondition. Det betyder mere energi og overskud til alt det sjove. Som en bonus forbrænder du også mere, når din puls stiger. Nu kun uger til sundhedstjek Pas på med altid at gøre det samme. Så bliver din hjerne nemlig doven. I stedet kan du udfordre dine vaner. Kør en anden vej hjem. Slå en koldbøtte. Lyt til noget nyt musik. Når du gør ting, som du ikke plejer, får din hjerne ny viden og bliver mere robust. Op med pulsen I april skal vi bruge løbeskinkerne og svinge med kødkranerne. Kort sagt: Vi skal bevæge os. Det giver nemlig masser af energi, glæde og overskud. Alt det vi skal bruge i et godt liv. uger til sundhedstjek mitgodeliv.dk 3. nyhedsbrev til din samlemappe nyhedsbrev til din samlemappe Læs en bog sammen mitgodeliv.dk Sover du dig til det gode liv? 2% dagligt 30% ugentligt I sover faktisk godt Kun 2 % føler sig dagligt i søvnunderskud. Hvad er dit bedste tip til at falde i søvn? Vi har samlet de første her Tilføj flere på plakaten! Læg dig til at sove, så snart du kommer hjem Undgå at se tv Sluk mobilen Afmonter dørklokke Sov ikke på sofaen Skru helt ned for varmen Undgå kaffe eller cola TIS inden du snorker Gå hverken sulten eller overmæt i seng Send din svigermor hjem Dyrk motion SÅ MANGE OPLEVER SØVNUNDERSKUD 37% sjældent 31% månedligt SOV GODT PS Du kan tale med din arbejdsleder, hvis du har problemer med søvn og natarbejde. De kan have gode råd og dele deres erfaringer. DOWNLOAD EN SØVN-APP Download en søvnapp, og hold styr på hvor meget og hvor godt, du sover. NOGET AT SOVE PÅ Hr. Knudsen er på hospitalet og skal lige til at sove. Sygeplejersken spørger: - Vil de have noget at sove på, Hr. Knudsen? - Ja tak, jeg ville da være glad, hvis jeg måtte beholde madrassen. HA!!H HA!A! HA HA!

15 Plakater 9 2, 7, Man er en god far, når... KAGE- KONKURRENCE D N ov e Okto ber Fe b - Juletræsfest - Bierfest - Fisketur - Weekendophold med badeland - Arbejdspladsernes motionsdag - Klokkeren fra Notre Dame - Firmafest - Landskamp/fodboldtur til Hamburg Apr il m ber pte Se r Janu ar 1. Spis frugt og grønt hver dag. 2. Drik mindst 1,5 liter væske hver dag. 3. Rør dig hver dag. Mit Gode Liv har brug for dig! Vil du være med til at udvikle helt nye aktiviteter og motivere dine kollegaer? Som Godt liv -Ambassadør er du den allervigtigste del af projektet. Du bliver bindeled mellem medarbejderne og projektlederne. Derfor bliver det dig, som får lov at fortælle dine kollegaer om de nyeste tilbud og lytte til deres ønsker. Meld dig under den blå fane hos din nærmeste leder, hvis du vil bidrage til en endnu bedre hverdag for alle medarbejderne hos Arla. Går du og venter på dit gode liv? t us - Byvandring med familier M Ju n i - Ferie A ug Man er en god far, når... HELE ÅRET - Ture til landskamp - Teatertur/musical - Frugtordning - Gratis mælk og yoghurt - Aviser - Gaver til runde fødselsdage og andre mærkedage - Massage (inkluderet i sundhedsordning) Udfordring Udfordring Udfordring Udfordring Spis grøntsager hver dag Træn åndedrætsøvelser 5 minutter inden sengetid Undgå ekstra salt på maden Drik 2 liter vand hver dag Tag cyklen på alle ture under 3 km Spis grøntsager hver dag Løb en tur 3 gange ugentligt Tilmeld dig rygestop via Stoplinien Drop hvidt brød og pasta Planke 1 minut hver dag... og de kreative evner SUNDT TIP - Vi cykler på arbejde - Go kart - Rygestop - Sønderborg Revy Man er en god far, når... rts Sæt en streg ved den kage du bedst kan lide. be b er Ma POINT : m m e ce ar ru BAGT AF : Man er en god far, når... ET AKTIVITETER FOR DIG -hele året rundt! KAGE NR. Man er en god far, når... Frem med kniven aj Hvis vi hjælper hinanden kan vi blive verdens bedste fædre. Spørg nogen, du kender, hvornår man er en god far og del svaret med dine kolleger her på plakaten eller på et tavlemøde. Sukkerfri uge VI SES Verdens bedste far-tips Spis fisk hver dag 5, 4, 1, 2, 3, 8 6, 7, Lø b en 3 uge gangetur ntl STORT TILLYKKE! Giv den gas og ros dig selv for din indsats! GRIB Daglig gåtur på mindst 2 km igt 2, 3, 6, 4, 7, 5, 8 1, POINT Halvér antallet af cigaretter 2, 4, 7, 8, 10, 11 Tilmed rygestodig p via Stoplin ien KAGE NR. Ingen skærme 2 timer før sengetid 1, 5, 9 hvidt Drop og brød pasta Tag cyklen på alle under ture 3 km h ju 1, 2, d- ri nke Pla ut g 1 minr da hve 6 1, 9 Survivor Når ugen er gået og du har gennemført udfordringen, sætter du en streg mere, så der dannes et kryds. Vi kommer onsdag d Giv det videre til dine kollegaer. Skriv i hjertet. Eye of the tiger Sæt en streg på den udleverede plakat for at vise din udfordring. Få lavet en lungefunktionsmåling lige her hos Arla. Helt gratis. Hvad er dit bedste søvntip? AF KAGEKONKURRENCEN 5, VINDEREN kk ugeerf Kender du en sang, som er god at få pulsen op til? Del den med dine kolleger her på listen. Spin hjulet mandag morgen. Har du luft til dit gode liv? Den svedigste hitliste 3, VI SES! Su er is Sp ag g nts da 9 grø er hv 3, 5, la 2, Fællesskab er også en del af det gode liv. Smilet i andres øjne kan sprede glæde og varme, når det rammer dig igen. Man er en god far, når... er-g r-m ø g i g- 1, nattesøvn 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8 5, De bedste hilsener Arla, Personaleforeningen og MIT GODE LIV-ambassadørerne CMC Man er en god far, når... -d 3 x 20 sek. sprint på stedet hver dag let 2, 3, 9 1, 2, 3, 5, 9 Spis fisk dag hver Drik 2 liter vand hver dag 8 MIT GODE LIV-ambassadørerne håber, at så mange som muligt har mulighed for at komme og støtte op. Vi kommer: Mandag den 29. august Tirsdag den 30. august Onsdag den 31. august Mandag den 5. september Tirsdag den 6. september PRØV AT SE HVOR MANGE SMIL DU KAN NÅ AT SENDE I DAG? Dit gode livs Få lavet en lungefunktionsmåling lige her hos Arla. Helt gratis. Husk at tilmelde dig og evt. din familie senest onsdag d. 24/5 - Skriv dit navn på én af tilmeldingslisterne. Navne UDFORDRING: Har du luft til dit gode liv? Alle får en sandwich og en sodavand. Man er en god far, når , I cafeteriet kan du købe øl og andre drikke Nye-vaner-dergør-mig-glad an Ha lvé cig tallet r are tte af 4, 7, r Udfordring Pusterør & Bueskydning Sumodragt løb Frisbeegolf Oppustelig bordfodboldbane Hoppeborg Kæmpe katapulter Tæppecurling & Kongespil Ball Bouncer Man er en god far, når... 2, 6, Det bliver en dag for hele familien med vægt på fællesskab og det gode liv. Derfor kan både store og små prøve: Man er en god far, når... 1, 2, 7, 8, 10 8, er kl ved Cuben i Christianfeld Man er en god far, når... Ingen skærm 2 timer e sengetifør d 2, an -v Søndag d. 4. juni Man er en god far, når... lfri 8, 10 1, 2, 7, Nye For at fejre vores sejr i græskarkonkurrencen, holder vi aktivitetsdag. Lillebror og hans venner kigger forbi med lækkerier til børnene Alkoho uge 2, 3 x 20 sek. sprint på stedet hver dag 1, 1, eksundg på tra å ma sal den t n stræ æt edr lser er åndøve utt min en id 5 ind get 8 sen glig Da tur st gå nd mi på 2 km 5, 4, Vi skal fejres! Mit gode liv består af en kommunikationskampagne, sundhedstjek og forskellige tilbud til medarbejderne, der skal hjælpe den enkelte til at opnå det, han ønsker med sin krop; mere energi, mindre forpustethed, mere styrke, mindre ondt i ryggen, et langt liv med familien eller hvad det nu måtte være. Projektet Mit gode liv er udviklet i samarbejde med 6 forskelige partnere og afprøves på Arlas terminaler i perioden Projetet er finansieret gennem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I uge 41 går det løs med en sjov græskarudskærings-konkurrence på arbejdspladsernes motionsdag. Tilmeld dig og få dit græskar med hjem til familien! Sammen kan I lade jeres talenter udfolde sig, for I skal både udhule, skære og pynte græskarrene og hvem ved, måske er det jeres græskar, der vinder en lækker præmie? I skal, i bedste Olsen Banden-stil, bruge: Et stort, rundt græskar, en skarp kniv, en ske, en tusch og en god portion fantasi. Om det skal være kunstnerisk eller uhyggeligt det er op til jer. Fredag d. 14. oktober medbringer du dit vinder-udskårne græskar, som herefter vil blive tændt. Vinderen med det vildeste, sjoveste eller grimmeste græskarhoved blive slået til ridder af Græskar! Men festen slutter ikke her! De fire terminaler Hobro, Ishøj, Slagelse og Christiansfeld kæmper også en intern kamp; Terminalen med flest deltagende græskar vinder en fælles præmie. Så: SKÆR! Fao (u)hyggen til at sprede sig NU - tilmeld dig allerede i dag Tilmeldingsliste Uhyggelig graeskarsuppe med bacon Ingredienser Tilberedning 1 2 kg græskar i tern 7 dl vand Kog græskarternene sammen med vand tilsat bouillonterning, løg og salt i minutter. 1 2 grøntsagsbouillonterning Afkøl og blend. 1 løg, skåret i kvarte Smag til med 1 spsk. fløde 13 %, salt og peber. 1 tsk salt Brun baconen på panden. peber 1 spsk fløde 13% Hæld fedtet fra og kassér det og svits gulerødderne med ganske kort. De må ikke blive bløde. 150 g bacon i tern Kom gulerødder og bacon i suppen. 2 gulerødder, groftrevne Servér med grovflutes. God fornøjelse! Med venlig hilsen Helle, Karen, Bjørn, Rudi, Rikke Line, Anne Sofie og alle de andre GODT-liv ambassadører Jeg skal da klart være med i konkurrencen på arbejdspladsernes motionsdag: til Gla s e ed pt di em g be m r D tag u ka to n fo r f de otos bere r e m de r d Fa e(u)hyggen d d til dig w etat sprede i sig NU a w g w od n mo ller. e l bi ed iv l a e n itg od for di f nog u: g. et, eli o - tilmeld dig allerede i dag Sao er (u)hyggen i gang v.d k

16 Diverse Sover du dig til det gode liv? 2% dagligt SÅ MANGE OPLEVER SØVNUNDERSKUD 30% ugentligt I sover faktisk godt Kun 2 % føler sig dagligt i søvnunderskud. Hvad er dit bedste tip til at falde i søvn? Vi har samlet de første her Tilføj flere på plakaten! Læg dig til at sove, så snart du kommer hjem Undgå at se tv Sluk mobilen Afmonter dørklokke Sov ikke på sofaen Skru helt ned for varmen Undgå kaffe eller cola TIS inden du snorker Gå hverken sulten eller overmæt i seng Send din svigermor hjem Dyrk motion 37% sjældent SOV GODT PS Du kan tale med din arbejdsleder, hvis du har problemer med søvn og natarbejde. De kan have gode råd og dele deres erfaringer. DOWNLOAD EN SØVN-APP Download en søvnapp, og hold styr på hvor meget og hvor godt, du sover. HA!!H HA!A! HA HA! Gode tips og tricks lige ned i lommen Udfyld dette kort, og aflever det til en af Godt Liv Ambasadørerne. Så får du helt automatisk nyheder og tips til dit gode liv på mail og SMS. Kontrakt med 1 uge til sundhedstjek 31% månedligt NOGET AT SOVE PÅ Hr. Knudsen er på hospitalet og skal lige til at sove. Sygeplejersken spørger: - Vil de have noget at sove på, Hr. Knudsen? - Ja tak, jeg ville da være glad, hvis jeg måtte beholde madrassen. HURRA! Så skal vi igen til SUNDHEDSTJEK NEDTÆLLING Ha det go dt Dato: 2 uger 3 uger 4 uger 5 uger 6 uger 7 uger 8 uger 9 uger Hvad er dit bedste søvntip? Giv det videre til dine kollegaer. Skriv i hjertet. 10 uger 11 uger 12 uger 13 uger 14 uger 15 uger 16 uger 17 uger 18 uger 19 uger Har du luft til dit gode liv? Få lavet en lungefunktionsmåling lige her hos Arla. Helt gratis. Vi kommer tirsdag d. 8. og onsdag d VI SES CHRISTIANSFELD Jeg ønsker For at komme derhen vil jeg Hvem kan hjælpe mig? Underskrift: 31

17 Tak fordi du vil være med til at gøre en forskel for dine kollegaer VAND KAMPEN Uge: Sæt en streg for hvert glas du drikker. Fulde navn Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Tak fordi du har sagt ja til at være Godt Liv Ambassadør. Din rolle som Det Gode Liv Ambassadør er at motivere dine kollegaer til at deltage i MitGode Liv aktiviteter. I første omgang skal du motivere dine kollegaer til at deltage i sundhedstjekket i uge 38 og 39. Den bedste måde at motivere dine kollegaer til at deltage i sundhedstjekket er at spørge dem, om det var noget for dem. Hør om der er noget, du kan gøre for at få dem til at tilmelde sig. Snak med dine kollegaer i din daglige gang på terminalen. De kollegaer, der er usikre på, om sundhedstjekket er noget for dem, vil nævne de barrierer, vi arbejdede med på første kursusdag. Prøv at hjælpe dem med at komme uden om barriererne. Har du spørgsmål til din rolle som Godt Liv ambassadør eller er blevet udfordret på barrierer, som du ikke kan svare på, er du velkommen til at ringe til Just på Næste kursusdag er efter gennemførslen af sundhedstjek Invitation til dit gode liv Jeg vil gerne have råd til et lille sommerhus Jeg vil gerne undgå smerter Jeg vil være friskere, når jeg vågner Jeg vil gerne leve længere 2 Jeg drømmer om penge til at rejse Jeg vil have en flottere krop Jeg vil have mere energi 3 Jeg vil spille bold med mine børnebørn Jeg vil gerne undgå sygdom Jeg vil leve længe med min familie 4 Sundhedstjekkene i Hobro viste; 40% af os har forhøjet LDL kolesterol 33% af os har forhøjet systolisk blodtryk Godt Liv -ambassadørerne inviterer derfor til oplæg om kolesterol og blodtryk i kantinen. Torsdag d. 27. oktober kl PROGRAM Kl Vi mødes til lidt smørrebrød Kl Velkomst Om kolesterol v. Erik Berg Schmidt. Fra rask til hjertesyg v. Tonny Lykke Olesen, Hjerteforeningen Mariagerfjord Interesseafklaring på et nyt motionstilbud på Arla, Hobro Sammen med Hjerteforeningen Mariagerfjord har vi allieret os med Nordjyllands specialist på området; Erik Berg Schmidt er professor, overlæge og leder på Aalborg Universitetshospital. Han taler et sprog vi alle kan forstå. Vel mødt til en oplysende aften hvor der også vil være mulighed for blodtryksmåling. Hilsen Godt liv-ambassadørerne og Hjerteforeningen Mariagerfjord Hvor højt kan DU hoppe? Kl Tak for i aften Tilmelding skal ske på tilmeldingslisterne. 32

18 LÆRING OG ANBEFALINGER Det visuelle koncept skal have en synlighed og en tilstrækkelig grad af professionelt udtryk, men det skal ikke blive kampagneagtigt, da det skaber distance til målgruppen Designet skal kunne varieres, så det er tydeligt, når noget er nyt Tegninger, billeder og artefakter taler mere til målgruppen af kortuddannede mænd end ord - overvej derfor nøje brugen af skriftlig kommunikation Brug en positiv, inddragende og humoristisk tone over for målgruppen Overvej mulige kommunikationskanaler, og vær realistisk, i forhold til hvad de kan Sundhedsledelse Sundhedsledelse handler om at tænke sundhed ind på et strategisk niveau på arbejdspladsen. Aktiv involvering af ledelsen på alle niveauer er et centralt element i sundhedsledelse, idet ledelsen har en særlig rolle og et centralt ansvar, når det gælder prioritering og fokusering af sundhedsarbejdet. I dette afsnit beskrives det, hvordan vi har arbejdet med involvering af ledelsen i Mit gode liv, hvilke dilemmaer vi har mødt, og hvad vi på baggrund af vores erfaringer anbefaler fremadrettet. I Arla var der allerede ved indsatsens start et lavt sygefravær og et stærkt fokus på produktivitet, hvorfor ledelsens baggrund for at gå med i Mit gode liv hverken var relateret til et ønske om at nedbringe sygefraværet eller øge produktiviteten i virksomheden. Arla var allerede inden opstarten af Mit gode liv meget optaget af de ansattes sundhed og gik med i partnerskabet ud fra en forventning om at få ny viden og nye metoder til dette arbejde. Der var dog ikke et ønske om at gøre Mit gode liv til ledelsens projekt ud fra den betragtning, at det ville avle modstand i medarbejdergruppen. Derimod var der et ønske om, at indsatsen skulle være drevet af medarbejdernes ønske om at fremme egen sundhed, og at partnerskabet skulle hjælpe med at knække koden til, hvordan man når de medarbejdere, der har størst behov men mindst motivation i forhold til livsstilsændringer. Arla gav således adgang til målgruppen af kortuddannede mænd. Rammen for indsatsen var, at vi kunne kommunikere til medarbejderne via informationsskærme og skriftligt materiale i arbejdstiden. Ambassadørerne fik undervisning i arbejdstiden og kunne bruge 1-2 minutter på ugentlige tavlemøder til målrettet at kommunikere til deres kollegaer og igangsætte konkrete aktiviteter. Derudover var det hensigten, at ambassadørerne talte med deres kollegaer om det gode liv i deres almindelige hverdagskommunikation og derigennem spredte snakken. Al anden aktivitet skulle foregå i fritiden. Involvering af ledelsen Som det første blev der afholdt et opstartsmøde med ledelsen på hver terminal, hvor projektet blev præsenteret. Derefter blev alle ledere og mellemledere på hver af de fire terminaler inviteret til et 3 timers Mit gode liv -lederseminar med følgende fokusområder: Baggrundsviden om at arbejde strategisk med sundhed på arbejdspladsen Involvering i udviklingen af kommunikation og aktiviteter i Mit Gode Liv Opbakning i dagligdagen til Godt Liv -ambassadørerne Forventningsafstemning med projektgruppen omkring rammerne for Mit Gode Liv På lederseminarerne ønskede vi at bevidstgøre lederne om deres rolle for at lykkes med Mit Gode Liv. De fik præsenteret den nyeste forskning på området, afprøvede den kreative formidlingsform, som ville blive kendetegnet ved alle kurser både for ledere og ambassadører i Mit Gode Liv, og de fik mulighed for at diskutere, drømme og sætte konkrete mål i forhold til deres egen rolle i indsatsen. Én øvelse for lederne var at lave en ønskeseddel og en gave til Godt Liv -ambassadørerne. Følgende er eksempler på, hvad lederne skrev: Ønskeseddel Gaver Ledernes ønsker til Godt Liv -ambassadørerne: Forsøg at få alle med, og skab holdånd Støt hinanden som ambassadører Vær positive og engagerede Gå forrest Sæt ét minuts aktivitet i gang på tavlemøderne Ta det seriøst Bak op om projektet Vær et friskt pust på tavlemøderne Kom med nye idéer til aktiviteter i personaleforeningen Lederne vil bidrage med følgende: Deltage ukritisk Afse tid til aktivitet Støtte, bakke op og være positiv omkring ambassadørernes initiativer Give plads og lov Give ros Det er muligt, der kan sponsoreres en trøje til aktiviteter Deltage selv Opbakning Konstruktiv kritik Sparring Facilitere workshop 34 Mit Gode Liv, Slutrapport - 3. Mit gode liv -indsatsen 35

19 Foruden de formaliserede Mit gode liv -lederseminarer har der løbende været dialog med Arla-ledelsen primært på produktionsdirektør- og terminalchefniveau vedrørende rammer for indsatsen og aktiviteter i dagligdagen. Dilemmaer I arbejdet med Mit gode liv hos Arla er vi blevet opmærksomme på nogle dilemmaer i implementeringsprocessen, som det er vigtigt at holde sig for øje, inden man igangsætter lignende indsatser. Ét dilemma er relateret til ansvarsplacering og tydelighed fra ledelsen. Den gode intention om et medarbejderdrevet projekt blev i stedet i nogen grad til en oplevelse af manglende ledelsesopbakning i ambassadørernes øjne. En medarbejderdrevet indsats kræver således tydelig ledelsesopbakning og kommunikation om indsatsen mellem ledere og medarbejdere for at fungere i praksis. Et andet dilemma er relateret til ambitionsniveau over for rammesætning. Som kulturanalysen viste, var der en udpræget lønarbejderkultur, hvor medarbejderne prioriterer at forlade arbejdspladsen efter endt arbejdstid og i høj grad adskiller arbejde og fritid. Det blev derfor svært at tiltrække medarbejdere til aktiviteter uden for arbejdstiden. Målene om forbedret sundhed var således meget ambitiøse inden for den givne ramme i arbejdstiden, som var få minutter på tavlemøder. Samtidig var der blandt medarbejderne en forventning om, at der fra ledelsens side, i højere grad end hvad tilfældet var, blev afsat tid til aktiviteter i arbejdstiden, fordi ledelsen i deres øjne var afsender på Mit gode liv. Dette avlede frustrationer og modstand. Således er forventningsafstemning mellem ledere og medarbejdere samt tydelig rammesætning vigtigt. LÆRING OG ANBEFALINGER Ledelsen skal se værdien i indsatsen og kunne argumentere og være tydelige over for medarbejderne Ledelsen skal gå forrest og prioritere at kommunikere indsatsen både skriftligt og mundtligt og i deres adfærd Ledelsen skal være med i tilpasningen af indsatsen til konteksten Der skal skabes ejerskab på alle niveauer i organisationen forventninger i ledelsesgruppen skal afstemmes, og ledelsen skal være tydelig omkring, hvilken forandring der ønskes, og hvordan rammerne er Mit gode liv -indsatsen - Mit Gode Liv, Slutrapport 37

20 Godt liv -ambassadører Et centralt element i Mit gode liv -indsatsen har været at uddanne forandringsagenter blandt medarbejdere i denne sammenhæng har vi kaldt dem Godt liv -ambassadører. Erfaringen fra andre indsatser på arbejdspladser målrettet mænd viser, at der er større lydhørhed over for sundhedsbudskaber, når de kommer fra ligesindede kollegaer frem for fra kampagner eller myndigheder. Målet har således været at klæde udvalgte medarbejdere på til at bringe budskaber og aktiviteter i Mit Gode Liv videre til kollegaer. Samtidig havde ambassadørerne en rolle ind i partnerskabet i forhold til udvikling af indsatsen, idet de fungerede som eksperter på målgruppen deres kolleger. Ambassadørkurserne skulle således også bruges til at indhente viden om målgruppen og deres hverdag, generere ideer og få feedback på materialer og tanker om projektets fremdrift udviklet i partnerskabsgruppen. Endelig har Godt liv -ambassadørerne i samarbejde med ledelsen en vigtig rolle fremadrettet i forhold til at sikre forankring af indsatsen på terminalerne. I det følgende beskrives tanker bag rekruttering og uddannelse af Godt liv -ambassadører, implementeringserfaringer og refleksioner fra processen, som har ført til de fremadrettede anbefalinger. Rekruttering af Godt Liv -ambassadører Det primære kriterium i rekrutteringen af godt liv -ambassadører var, at medarbejderen havde lyst til at engagere sig i arbejdet med Mit gode liv. Guiden til udvælgelsen af ambassadører fremgår af bilag 2. Således var frivillighed i teorien et centralt element, men det viste sig at være svært at få et tilstrækkeligt antal medarbejdere til at melde sig, og ambassadørerne blev derfor i praksis udvalgt mere tilfældigt, end hvad der var lagt op til, og forskelligt på de fire terminaler. Nogle meldte sig frivilligt, nogle blev udpeget af deres leder, og nogle blev udpeget af en partner fra Mit gode liv, der iagttog dem og vurderede, hvem der ville have gennemslagskraft og være motiveret for opgaven. Der blev udpeget 6-8 ambassadører på hver terminal. Enkelte er faldet fra undervejs i forløbet, og på en terminal er der løbende kommet flere til. Ved afslutningen af Mit gode liv i partnerskabsform på terminalerne var der i alt 26 ambassadører fordelt på de fire terminaler. En af tilbagemeldingerne fra ambassadørerne var, at det ikke var tydeligt nok, hvad de som medarbejdere meldte sig til, og hvad ideen med projektet grundlæggende var. Det er derfor vigtigt, at der i en opstartsfase er både tilstrækkelig tid og en seriøs formidlingsindsats i forhold til, hvad baggrunden for indsatsen er, og hvad der forventes af ambassadørerne, således at de kan træffe beslutningen på et oplyst grundlag. I processen har det været tydeligt, at de ambassadører med størst motivation til at engagere sig i Mit gode liv, er dem, som har taget det største ejerskab og som har drevet mest i hverdagen. De ambassadører, som har følt sig tvunget ind i rollen af en leder, har ikke haft initiativ og drive. Kriteriet om frivillighed er således centralt i rekrutteringen af ambassadører. Udfordringen kan være, at det kan være svært at få nok engagerede medarbejdere til at melde sig frivilligt. Ambassadørerne blev rekrutteret, så de (i teorien) samlet set havde kontakt med alle medarbejdere i terminalerne. I praksis var der - på grund af skiftende arbejdstider og løbende omorganiseringer teams, der var uden en ambassadør. Nogle af de rekrutterede Godt liv - ambassadører har haft andre poster i Arla. Eksempelvis har der blandt ambassadørerne været medlemmer af personaleforeningen, arbejdsmiljørepræsentanter eller ergonomiambassadører. Det kunne muligvis have været hensigtsmæssigt for indsatsens forankring, at der i endnu højere grad var tænkt i overlap mellem Godt liv -ambassadørerne og andre typer af poster. Kursusforløb og ambassadørarbejdet i dagligdagen Med undtagelse af de første kurser i Slagelse og Christiansfeld, som blev gennemført af Just Bendix Justesen, har Dansk Firmaidrætsforbund stået for uddannelsen af Godt Liv -ambassadører på de fire terminaler. Der har været afholdt fire ambassadørkurser på hver terminal. Der blev afholdt en ekstra uddannelsesdag i Slagelse og Christiansfeld på grund af udskiftning af partner. Kurserne blev primært holdt om natten for at tilgodese størsteparten af målgruppens døgnrytme og arbejdsplaner. Undervisningsformen på kurserne var kreativ og præget af aktivitet, dialog, undersøgende processer, leg, afprøvning af materiale og visuelle billeder og tegninger. Denne form skulle virke motiverende i et lærings- og involveringsperspektiv på en målgruppe, der ikke er vant til lange kursusdage- og nætter. Mængden af tekst på kurserne var desuden minimeret ud fra et ønske om at tage hensyn til eventuelle læsevanskeligheder i målgruppen. Forventningen om at inddrage og udvikle sammen med ambassadørerne viste sig til tider svær. Målgruppen er vant til relativt snævert definerede opgaver i terminalerne, og spørgsmål som Hvilke aktiviteter kunne være værdifulde for jer og jeres kolleger? affødte indimellem frustration. Ambassadørerne ytrede ønske om at partnerskabsgruppen fortalte dem, hvad de skulle gøre. De efterspurgte færdige aktiviteter, som de kunne tage direkte videre. Omvendt; når de modtog færdige aktivitetsforslag, fungerede det ikke altid. Selvom udviklingsgruppen i partnerskabet gjorde sig umage og havde mange dialoger om, hvad der kunne fungere i terminalerne, så var kulturforskellen mellem udviklingsgruppen og terminalmedarbejderne så stor, at det kun i ringe grad, var muligt at udvikle tiltag som ambassadørerne kunne se sig selv bære ud på tavlemøderne. På de terminaler, hvor der har været afsat tid til sparringsmøder mellem ambassadørerne, hvor de kunne koordinere og finde på aktiviteter sammen, har indsatsen fungeret bedst. Én terminal har haft møder hver anden måned mellem ambassadørerne, og denne platform har sikret fremdrift lokalt. Ambassadørerne har efterspurgt ledelsesdeltagelse til disse møder for at sikre tydelighed i forhold til muligheder. Det er vigtigt at forholde sig til, om ambassadører er den rigtige tilgang til sundhedsfremme på arbejdspladsen. Der er mange fordele, men det stiller også krav til rammerne, hvis det skal være en tilfredsstillende opgave, for de medarbejdere, der melder sig. Med meget snævre rammer for aktiviteter, kunne et andet valg have været, at ambassadørerne skulle fungere som rollemodeller. Altså at de ikke blev rustet til at bære Mit Gode Liv -budskaber ud til kolleger og sætte aktiviteter i gang, men at de blev klædt på til egen livsstilsændring og derigennem kunne motivere deres kolleger til det samme. Dette er ikke afprøvet i Mit gode liv. Ambassadørernes ord om kurserne og Mit gode liv (fra den fælles ambassadørdag) På plussiden Jeg har kunnet bruge aktiviteter fra kurserne i forhold til mine kollegaer Der var god stemning, hygge og højt humør Kurserne styrkede fællesskabet, og det var godt at mødes på tværs af arbejdshold Instruktørerne var gode til at forklare ting og havde en smittende livsglæde Kurserne gav nye metoder og fornyet energi Det var godt at prøve aktiviteterne sammen, inden vi skal ud til kollegaerne Det var godt, at kurserne var aktive og ikke stillesiddende På minussiden Der skulle have været et fælles kursus på tværs af terminaler tidligere i forløbet Der skulle have været færdige aktivitetspakker til ambassadørerne Jeg havde ikke regnet med, at vi selv skulle udvikle så meget Det skulle have været mere tydeligt fra starten, hvad ideen med indsatsen og vores rolle var Det ville have været rart, hvis vi havde haft tid til at sparre med hinanden i hverdagen om Mit gode liv Budskaberne forsvinder, inden vi når at få dem ud til kollegaerne Der var ikke altid tid nok Det ville have været rart hvis ledelsen deltog Mit gode liv -indsatsen - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 3. Mit gode liv -indsatsen 39

21 LÆRING OG ANBEFALINGER Formålet med indsatsen skal være klart for alle medarbejdere, inden rekrutteringsprocessen starter Rekrutteringen af ambassadører skal være baseret på lyst og frivillighed, så de er motiverede Det er vigtigt at ambassadører rekrutteres, så de har mulighed for at nå ud til alle kolleger. Det er en stor barriere for kommunikationen, hvis kun halvdelen af medarbejderne har en ambassadør tæt på Ambassadørrollen skal være tydeligt beskrevet, så dem der melder sig både kan se afkastet for sig selv og for arbejdspladsen Rammerne for ambassadørernes arbejde skal være klare og realistiske Ambassadører har behov for tydelig ledelsesopbakning Der skal skabes tid til sparring og netværksdannelse blandt ambassadørerne Der skal afsættes økonomi til aktiviteter lokalt, som ambassadørerne kan råde over Ambassadørerne skal bidrage til tilpasning af aktiviteter lokalt Aktiviteter Målet med aktiviteterne i Mit gode liv har været at støtte op om medarbejdernes muligheder for at fremme deres fysiske og mentale sundhed. Derudover har aktiviteterne haft til formål at synliggøre vigtige sundhedsrelaterede områder og motivere medarbejderne til at ændre vaner i en sundere retning. Gennem det brede fokus på sundhed og forskellige typer af aktiviteter, har det været hensigten at nå forskellige typer af medarbejdere. Det store fokus på sundhed er baseret på den grundlæggende antagelse, at en bedre sundhed vil fremme det gode liv. I det følgende beskrives tilgangen til aktiviteterne i Mit gode liv. Dernæst beskrives en særlig succes i indsatsen græskareventen - og de udfordringer, der har været i relation til aktiviteterne. Til sidst samles op på læring og anbefalinger. Tilgang til aktiviteter For at skabe en tydelig struktur i indsatsen har der været månedlige temaer på terminalerne relateret til det gode liv. Temaerne blev fastlagt af partnerne og i nogen grad med inddragelse af ambassadørerne. I alt har der været 12 temaer, svarende til et årshjul, samt et afsluttende og samlende tema om vaneændringer. Årshjulet fremgår af bilag 3. Til hvert tema er der blevet udarbejdet et nyhedsbrev, som ambassadørerne har haft ansvar for at uddele på tavlemøder, tekst og billeder til informationsskærme i terminalerne og kantinen (se materialet på Derudover er der løbende blevet inspireret til små aktiviteter som ambassadørerne kunne gennemføre på tavlemøder, personalemøder eller events i kantinen. Der blev bl.a. produceret 28 forskellige aktivitetskort med beskrivelse af konkrete øvelser, der skulle være enkle at gennemføre. Ved enkelte temaer har ambassadørerne haft lyst til og mod på at arrangere noget uden for arbejdstiden. Dette har været i begrænset omfang og typisk i forbindelse med et andet arrangement fx i regi af personaleforeningen hvor Mit gode liv kunne have en understøttende rolle/ bidrage med et ekstra perspektiv. Endelig har vi tilbudt rygestop rådgivning via Stoplinjen, koblet aktiviteter på eksisterende tiltag, som eksempelvis Rigtige Mænd -løbet, og efter ønske fra ambassadørerne har vi afprøvet, hvorvidt tilgængelighed af eksempelvis blodtryksapparater eller fedtprocentsmåler har kunnet motivere medarbejderne til at tjekke egne værdier. I processen blev vi opmærksomme på betydningen af at koble aktiviteter til det opfølgende sundhedstjek i forhold til målgruppens motivation for at deltage i aktiviteter. Derfor blev nedtællingen til sundhedstjek et fast element i nyhedsbrevet, ligesom der var nedtællingsplakater på terminalerne, hvor ambassadørerne kunne klippe et stykke af hver uge. Ambassadørernes ord om aktiviteter (fra den fælles ambassadørdag) På plussiden Styrkede samarbejdet mellem ambassadørerne Det var sjovt at være med i Rigtige Mænd Der var ideer til gode events fx ballonevent med sugerør, øvelsen med pind og græskareventen Flere af aktiviteterne gav et bedre fællesskab fx græskareventen Der kom mange flere deltagere på cykelholdet og til crossfit end tidligere Vi har lavet løbeture efter arbejde Vi fik grinet sammen Vi fik pulsen op på tavlemøder Foredraget fra Hjerteforeningen Mariagerfjord var en stor succes Familiedagen på Kuben var god vi var sammen på tværs af dag og nat og sammen med vores familier Vi fik vores kollegaer til at vælge aktivitetskort på skift På minussiden Temaerne har ikke altid fungeret hos os Vi ville gerne have haft mere opbakning fra lederne Hvis ikke man får løn, deltager man ikke Når én ikke gider at deltage, er der ingen der gider Der var ikke altid nok kommunikation om aktiviteterne fra partnerskabet det er svært for mange med mailkommunikation Der var ikke altid tid til aktiviteter på tavlemøder Det var lettere for dagholdet at finde tid til aktiviteter end natholdet 40 Mit Gode Liv, Slutrapport - 3. Mit gode liv -indsatsen 41

22 alle arbejdspladskulturer, og betydningen af den enkelte arbejdsplads var tydelig. Hvis aktiviteterne i højere grad skulle fungere i praksis, kunne man overveje en organisering, hvor der var en ansat på hver arbejdsplads i dette tilfælde på hver terminal der havde et særligt ansvar for indsatsen lokalt, herunder ansvar for at udvikle meningsfulde aktiviteter, der passer i konteksten. Mit gode liv har som det fremgår i denne rapport haft et meget bredt fokus på sundhed og det gode liv, der både har omfattet rygning, søvn, fællesskab, rollen som far med meget mere. Det kan diskuteres, om det brede fokus udvander indsatsen, da aktiviteterne bliver spredte og ikke så dybdegående. Der har været mange nye fokusområder for ambassadørerne at sætte sig ind i og hele tiden nye informationer. Omvendt er det brede fokus det, der efterspørges i målgruppen, ligesom det giver ambassadørerne mulighed for at igangsætte aktiviteter, der hvor de har en særlig energi eller interesse. Nogle ambassadører haft lyst til at styrke terminalens cykelhold og har inviteret bredere ind, nogle har gennem eget rygestopforløb inspireret kollegaer til at gøre det samme osv. Græskareventen - en succes hele vejen rundt I forbindelse med Arbejdspladsernes Motionsdag i oktober 2016, som alle fire terminaler deltog i som en del af Mit gode liv, tog ambassadørerne initiativ til en aktivitet, som fik særlig betydning for indsatsen på flere niveauer. Det blev besluttet, at der skulle være græskarkonkurrence både internt på terminalerne og mellem de fire terminaler. Ambassadørerne indkøbte med opbakning fra ledelsen græskar til de medarbejdere, som ville være med. Medarbejderne kunne tage græskarret med hjem og skære det ud med familien, eller de kunne gøre det sammen på terminalen. På dagen for Arbejdspladsernes Motionsdag tog alle deltagere deres udskårne græskar med på arbejde, og græskarrene blev stillet op uden for terminalerne med lys i, så alle kunne se dem. Medarbejderne gik en tur rundt på arealet og kiggede på græskarmænd sammen. Nogle steder havde en ambassadør sørget for kage til alle, og nogle steder var der mulighed for at stemme på det flotteste græskar. Der var høj deltagelse i eventen. På en terminal blev der lavet over 50 græskarhoveder. Medarbejderne snakkede om eventen, og den skabte en positiv stemning omkring Mit gode liv, som varede ved i lang tid. Det eventen ifølge ambassadørerne kunne var følgende: Man fik en gave med hjem Den inddrog familien Den skabte fællesskab, hygge, glæde og magi Det var sjovt Der var præmier Den lagde op til konkurrence Det var en tilpas forstyrrelse i dagligdagen Alle elementer, som er relevante at bringe i spil, når man planlægger aktiviteter. Dog er der ingen garanti for succes, hvilket fremgår af det følgende afsnit. Udfordringer relateret til aktiviteterne Der har været en række udfordringer relateret til gennemførelsen af aktiviteter. Helt overordnet har det været en udfordring at implementere meningsfulde aktiviteter inden for den givne ramme. Dels har der som tidligere beskrevet været et skel mellem medarbejdernes forventning om tid til aktiviteter i arbejdstiden og rammen for indsatsen, der foreskrev aktiviteter i fritiden som det primære. I relation til aktiviteter i fritiden var det yderligere en begrænsning, at mange medarbejdere var bosat langt fra terminalerne, hvorfor aktiviteter i fritiden krævede meget transport og planlægning. Det har også været en udfordring at finde små aktiviteter, der fungerede i den særlige kontekst som et tavlemøde er, og som ambassadørerne havde lyst til at igangsætte. Vi har så vidt muligt forsøgt at sparre med ambassadørerne om forslag til aktiviteter, men i praksis har det ikke altid været muligt, ligesom aktiviteter, som har virket som en god idé på ambassadørkurser, ikke nødvendigvis fungerer på et tavlemøde. Endelig har det været en udfordring, at ambassadørerne flere steder ikke har haft arbejdstid til at planlægge og koordinere aktiviteter. En anden udfordring eller vigtig læring i forhold til aktiviteter er også, at aktiviteter, der fungerer på en terminal, eller som fungerer for en enkelt ambassadør, ikke fungerer for alle. Der er mange små faktorer i konteksten, der spiller ind på dette arbejdspladskulturen, medarbejder- og ledelsesopbakningen til indsatsen, den enkelte ambassadørs gennemslagskraft og motivation mv. Et eksempel på dette var december måneds guirlandekonkurrence, hvor vi forsøgte at gentage noget af det, græskareventen kunne, som er beskrevet ovenfor. På en terminal blev guirlandeeventen en succes i form af deltagelse og positiv opmærksomhed, fordi der blev skabt en hyggelig ramme med æbleskiver og fællesskab. På de andre tre terminaler var responsen Det er jo ikke en børnehave. Således viser erfaringen, at det er svært at udvikle aktiviteter på afstand, der passer ind i Mit gode liv -indsatsen - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 3. Mit gode liv -indsatsen 43

23 LÆRING OG ANBEFALINGER Rammerne for aktiviteter skal passe til kulturen på arbejdspladsen Aktiviteter i arbejdstiden sikrer at flere kommer med Man skal være bevidst om, hvorvidt det brede eller et mere smalt fokus giver mest mening i forhold til det mål, man vil nå Aktiviteterne skal ramme forskellige typer af medarbejdere Aktiviteterne skal forstyrre på et passende niveau Jo mere nærvær og kærlighed, der lægges i aktiviteterne, jo bedre 44 Mit Gode Liv, Slutrapport - 3. Mit gode liv -indsatsen 45

24 Sundhedstjek Arla gennemførte allerede før Mit gode liv lovpligtige sundhedstjek for alle ansatte, der arbejder om natten. Sundhedstjek er lovpligtige i den forstand, at de skal tilbydes, men de ansatte kan selv bestemme, om de ønsker at deltage. Som en del af Mit gode liv -indsatsen, overtog partnerskabet tilbuddet med sundhedstjek i den periode, vi gennemførte indsatsen. Ønsket var, ud over at få indblik i medarbejdernes sundhedstilstand, at benytte sundhedstjekkene som en indsats, der tydeliggjorde Mit gode liv og motiverede medarbejderne til at ændre vaner. Sundhedstjekkene blev sammensat således, at de indeholdt de lovpligtige elementer og dertil et element, der satte et bredere fokus på sundhed, som er centralt i Mit gode liv. Sundhedstjekkene gennemført i regi af Mit gode liv blev således en anelse længere end de sundhedstjek, der tilbydes obligatorisk. Nedenfor gennemgår vi overvejelserne bag de sundhedstjek, der blev gennemført og de justeringer, der skete undervejs under følgende to fokuspunkter: 1. Optakten hvordan får man de ansatte til at melde sig til sundhedstjek? 2. Sundhedstjekket hvad skal det kunne for at inspirere de ansatte? I kapitel 4 gennemgår vi resultater af sundhedstjekkene, herunder hvor mange der deltog. Optakten hvordan får man de ansatte til at melde sig til sundhedstjek? Der var i Arla opmærksomhed på, at mange ansatte ikke deltog i de overenskomstpligtige sundhedstjek. Kulturanalysen viste, at enkelte af dem, der ikke deltog, i stedet valgte at gå til egen læge, idet de mente, at lægen havde et bredere billede af dem. Kulturanalysen viste også, at nogle ansatte mente, at sundhedstjek vedrørte noget meget personligt, og at det var et område, som arbejdspladsen ikke skulle røre ved. Den væsentligste grund til ikke at deltage i sundhedstjekkene var dog en bekymring over at blive mindet om noget, man ikke ville mindes om, eller en forventning om at høre noget om sig selv, som man allerede vidste. Ofte kom dette til udtryk ved, at man bare ikke fik meldt sig til sundhedstjekket, når tilmeldingslisterne blev hængt op. I et forsøg på at imødekomme dette forsøgte partnerskabet forskellige rekrutteringstilgange. I forbindelse med det første sundhedstjek valgte vi, at lave lungefunktionsundersøgelser i arbejdstiden som optakt til sundhedstjekket. Dels kunne de ansatte få målt deres lungefunktion. Dels kunne de få en snak med de sygeplejersker, som gennemførte undersøgelsen om rygestop, hvis det var relevant. At bruge lungefunktionsundersøgelsen som udgangspunkt for en snak med rygerne om betydningen af sunde lunger generelt er en sundhedspædagogisk tilgang, som Lungeforeningen har gode erfaringer med i forhold til at motivere til rygestop. Endelig fik medarbejderne i forbindelse med lungefunktionsundersøgelsen et kort med en tid til sundhedstjek, hvis de var interesserede. En stor procentdel valgte at tage imod tilbuddet om lungefunktionsundersøgelse og fik således også tid til sundhedstjek. En anden rekrutteringstilgang, som blev anvendt på en terminal i forbindelse med anden runde sundhedstjek, var aktivt fravalg. Alle medarbejdere blev automatisk tilmeldt sundhedstjekket og blev bedt om at melde fra, hvis de ikke var interesserede i at deltage. Der var stor bevidsthed om at kommunikere, at sundhedstjekket ikke var obligatorisk, men at tilgangen var et forsøg på at nå de medarbejdere, som glemte at skrive sig på tilmeldingslisterne. Der blev også sat fokus på sundhedstjekket kommunikativt ved at lave nedtælling i form af store målebånd hængt op på synlige steder, som ambassadørerne skulle klippe et stykke af hver uge. Det er ikke helt klart hvad der virkede i forhold til at rekruttere til sundhedstjek. I første runde, hvor lungefunktionsundersøgelserne blev brugt som rekrutteringsmetode, var der stor tilmelding. Det var dog samtidig projektets første år, og der var muligvis nyhedsinteresse for projektet. Samtidig var det en dyr rekrutteringsmetode, fordi der skulle sendes ansatte ud på fire terminaler af to omgange. Metoden med aktivt fravalg så ud til at fungere godt, på den terminal, hvor det blev afprøvet. Metoden skal dog afprøves mere systematisk, før man kan konkludere noget. Betydningen af den løbende nedtælling til sundhedstjek er uvis. Metoden kan skabe synlighed og minde medarbejderne om, at sundhedstjekkene nærmer sig. Det kræver dog, at der rent faktisk tælles ned/klippes af målebåndet. Dette blev ikke gjort systematisk på alle terminaler. Sundhedstjekket hvad skal det kunne for at inspirere de ansatte? Vi tog udgangspunkt i Dansk Firmaidrætsforbunds tilgang til sundhedstjek og udviklede udvalgte dele for i højere grad at koble sundhed og det gode liv. Sundhedstjekket bestod af følgende elementer og tog sammenlagt en lille time: Velkomst Snak ud fra billedkort om det gode liv Fysiologiske målinger Blodtryk, fedtprocent, BMI, kondital/puls, kolesteroltal (HDL, LDL og triglycerider), blodsukker, muskelstyrke, lungefunktion (kun i anden runde, da denne undersøgelse var adskilt fra sundhedstjekket i anden runde) Udfyldelse af spørgeskema sammen med instruktør Forklaring af resultater Personlig handleplan Hvis blodtryk, kolesteroltal, blodsukker eller lungefunktion var udenfor normalværdierne, blev medarbejderen opfordret til at henvende sig til egen læge og få tjekket værdierne igen. Ligeledes blev der givet råd omkring rygestop og tilbud om kontakt til Stoplinjen, såfremt den ansatte var ryger. På baggrund af sundhedstjekkets resultater fik hver medarbejder udleveret en 4 siders letforståelig rapport, som gav medarbejderen et samlet billede af egen sundhedstilstanden baseret på 14 parametre. Det var således simpelt for medarbejderen at skabe sig et overblik, se hvor der var plads til forbedringer og sammenligne med tidligere sundhedstjek. Det nye i sundhedstjekket var dels en række spørgsmål i spørgeskemaet med fokus på bl.a. selvvurderet helbred, arbejdsglæde, trivsel ift. natarbejde, søvnvaner, ensomhed, motivation for ændring af livsstil mm. Derudover udviklede vi billedkort med forskellige hverdagsmotiver på. Eksempelvis billeder af familie, en hund, god mad, penge, cigaretter, fysiske aktivitet mv. Medarbejderen blev bedt om at vælge nogle kort, som symboliserede det gode liv for ham og kortene dannede derefter udgangspunkt for den indledende samtale. De valgte kort blev også brugt i forbindelse med den personlige handleplan med det formål at koble drømme om det gode liv til ønsker om sundhedsrelaterede vaneændringer det kommende år. Brugen af billedkort krævede en grundig instruktion af instruktørerne, men oplevelsen var, at kortene var gode til at skabe en givende samtale omkring sundhed og det gode liv. Generelt blev sundhedstjekkene godt modtaget af medarbejderne, og flere ambassadører fortalte at den nye form for sundhedstjek med længere tid, og et bredere fokus vil blive savnet. En refleksion i partnerskabsgruppen har efterfølgende været, at sundhedstjekkene kunne fokuseres endnu mere på det, som udgør en udfordring for den enkelte medarbejder. Man kunne forestille sig sundhedstjekket som en form for screening, hvor elementer/tests der opleves som irrelevante for den enkelte undlades, og der i stedet gives plads til en snak om forandring i forhold til lige netop det, som optager medarbejderen i forhold til sundhed og det gode liv. Det kræver dog, at instruktørerne er fleksible og klædt på til dialog om forandringer, der i princippet kan tage alle retninger. Ambassadørernes ord om sundhedstjek (fra den fælles ambassadørdag) På plussiden Det lå i arbejdstiden, og det var vigtigt for at få flest muligt med God respons Sundhedstjekket skabte interesse for hinandens helbred Det var et startskud til mere motion Det gav et skub til vægttab Det gav bekræftelse det er godt at vide, at du har det godt Lungetesten var god Det er rart med et årligt tjek det giver indblik i ens egen sundhedsstatus Det er rart, at man kan se, om der er nogle ting man kan forbedre På minussiden Det svingede om tidsplanen blev overholdt Instruktøren vidste ikke helt, hvad han skulle bruge billedkort til, men fint nok, at de var der Det ville have været rart, hvis instruktøren havde haft resultaterne fra sidste runde, så man kunne sammenligne de to resultater på stedet. Man gemmer ikke selv resultaterne Der var noget af udstyret, som ikke helt fungerede, da jeg var inde Mit gode liv -indsatsen - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 3. Mit gode liv -indsatsen 47

25 LÆRING OG ANBEFALINGER Sundhedstjekkene er vigtige, fordi de skaber synlighed og kobler Mit gode liv -aktiviteter til medarbejdernes sundhedstilstand. Derudover kan sundhedstjekkene være med til at motivere til vaneændringer Det er vigtigt, at sundhedstjek rammesættes på en måde, så man undgår victim blaming Forskellige rekrutteringsmetoder bør undersøges mere systematisk. Umiddelbart havde vi gode erfaringer med at rekruttere til sundhedstjek via lungefunktionsundersøgelser en uge før sundhedstjekket, og aktivt fravalg af sundhedstjek syntes også at have positiv effekt på deltagelsesprocenten Sundhedstjekkene kan med fordel gøres mere fleksible, så de har fokus på lige netop det, der ligger den ansatte på sinde, og hvor der dermed er den største åbenhed overfor forandring Et bredt fokus på det gode liv i sundhedstjekket blev positivt modtaget 4. Terminalmedarbejdernes sundhed Datagrundlag Medarbejderne på Arlas fire friskvareterminaler fik tilbudt to sundhedstjek i forbindelse med Mit gode liv : Slagelse og Christiansfeld i hhv. september 2015 og maj 2017 Hobro og Ishøj i hhv. september 2016 og september 2017 Dansk Firmaidrætsforbund foretog alle sundhedstjek i 2017 samt sundhedstjekkene i Hobro og Ishøj i Health Group foretog de første sundhedstjek i Slagelse og Christiansfeld i 2015, men Dansk Firmaidrætsforbund har bearbejdet data herfra. Data fra de fire terminaler fra hhv. første og andet sundhedstjek er slået sammen. Ved første sundhedstjek i 2015/2016 deltog i alt 302 medarbejdere (svarende til ca. 68% af alle terminalmedarbejdere) Ved andet sundhedstjek i 2017 deltog 214 medarbejdere (svarende til ca. 48% af alle terminalmedarbejdere) 137 deltagere deltog i begge sundhedstjek 165 deltog kun i første sundhedstjek 77 deltog kun i andet sundhedstjek Samlet set har 516 medarbejdere deltaget i et eller flere sundhedstjek 379 unikke medarbejdere har taget i mod tilbuddet om et sundhedstjek i perioden Data til sammenligning med Den Nationale Sundhedsprofil Data fra sundhedstjekkene sammenlignes hvor det er muligt med tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 (danskernessundhed.dk). Formålet er at afdække, om medarbejderne ligner den gennemsnitlige dansker, eller om der er parametre, hvor de klarer sig enten væsentligt bedre eller dårligere. Den Nationale Sundhedsprofil er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der ikke på alle områder er sammenlignelig med undersøgelsen i Mit gode liv. Derfor er det ikke alle parametre, der er sammenlignelige. Udfordringer ved at måle forandring på baggrund af sundhedstjek Før vi overgår til at gennemgå data, vil vi kort gennemgå nogle overvejelser vedrørende det at måle udvikling i sundhed på baggrund af data fra et sundhedstjek: Det er ikke nødvendigvis de samme personer, der dukker op til sundhedstjekkene de forskellige år. Det er svært at vurdere, om det er dem, der har mest behov, der dukker op til sundhedstjekkene. Såfremt indsatsen virker efter hensigten, skulle de mænd, der har mest behov/største udfordringer normalt ikke melder sig over tid, gerne melde sig til sundhedstjekkene. Det betyder, at man på den ene side kan ønske, at resultaterne bliver bedre fra det ene år til det andet, fordi mændene gør en indsats, og på den anden side håbe, at resultaterne bliver dårligere som udtryk for, at der møder stadig flere mænd op med svære sundhedsmæssige problemer. Grundet ny udbyder af sundhedstjek, er nogle resultater ikke helt sammenlignelige på tværs af indsamlingerne. Vi fandt dog, at den nye udbyder tilførte mere værdi til projektet uanset ulempen med delvis manglende sammenlignelighed. Risikofaktorer og betydningen af Mit gode liv for medarbejdernes sundhed Vi har nedenfor sammenskrevet resultaterne fra sundhedstjekkene, vurderet udviklingen i det omfang, det er muligt, og sammenholdt resultaterne med data fra Den Nationale Sundhedsprofil SundScore SundScoren er et vægtet gennemsnit på en skala fra af de forskellige parametre, der blev målt i sundhedstjekket. Ved andet sundhedstjek var den gennemsnitlige SundScore for de fire terminaler 76. Det er en lille stigning i forhold til første test, hvor SundScoren var 74. Den meget begrænsede ændring dækker over to modsatrettede tendenser. På den ene side var en række resultater bedre ved anden test end ved første, hvilket hev SundScoren op. På den anden side valgte en stor andel af de medarbejdere, der scorede dårligt ved første sundhedstjek også, at deltage i andet tjek, hvilket var positivt, men trak SundScoren ned. Se mere nedenfor. 48 Mit Gode Liv, Slutrapport - 4. Terminalmedarbejdernes sundhed 49

26 Selvvurderet helbred - fysisk 75% af medarbejderne vurderede i 2017, at de havde et meget godt eller godt fysisk helbred. Medtages svarkategorien middel i sundhedstjekket hos Arla, vurderede hele 91%, at de havde et godt fysisk helbred. 85% af danskerne generelt vurderer, at de har et fremragende, vældig godt eller godt helbred. Medarbejderne i Arla ligger således over niveauet for danskerne som helhed i selvvurderet fysisk helbred. Overordnet set, er det svært at ændre meget på en så positiv vurdering af eget helbred. Går man ned i tallene fremgår det dog, at andelen af medarbejdere der angiver, at de har et meget godt fysisk helbred, er steget fra 18% i 2015/16 til 31% i Således har 42% (13%-point) flere angivet, at de har et meget godt helbred i 2017 sammenlignet med 2015/16. andelen af medarbejdere, der angiver en middel eller negativ tilfredshed med eget fysiske helbred, er faldet fra 28% i 2015/16 til 25% i Selvvurderet helbred - psykisk 77% af medarbejderne vurderede i 2017, at deres psykiske velbefindende var meget godt eller godt. Medtages svarkategorien middel i sundhedstjekket hos Arla, vurderede hele 94%, at de havde et godt psykisk velbefindende. I 2015/16 vurderede 84% af medarbejderne, at deres psykiske velbefindende var godt eller meget godt. Forskellen fra 1. til 2. sundhedstjek dækker over, at: Færre medarbejdere angiver, at de har et godt psykisk helbred (40% i 2017 mod 49% i 2016/15). Flere medarbejdere oplever, at de har et meget godt psykisk helbred (37% i 2017 mod 35% i 2015/16). Der er ikke samme positive udvikling i vurderingen af psykisk velbefindende, som der er i vurderingen af fysisk velbefindende. Der er dog tale om, at en meget høj andel oplever, at de er psykisk velbefindende, og kun meget få oplever, at de ikke er psykisk velbefindende. Da svarkategorierne vedrørende selvvurderet fysisk og psykisk helbred i sundhedstjekket varierer fra Den Nationale Sundhedsprofil til sundhedstjekket i Mit gode liv, er resultaterne ikke direkte sammenlignelige, men det kan konstateres, at de medarbejdere, der deltog i sundhedstjekket i 2017 generelt har et godt selvvurderet helbred såvel fysisk som psykisk. Lungesundhed Forud for første sundhedstjek opsøgte uddannede lungeinstruktører medarbejderne i terminalerne og målte deres lungefunktion, skrev dem op til sundhedstjekket, henviste direkte til egen læge ved behov samt uddelte materiale om Stoplinjen, som tilbyder rygestoprådgivning. Ved andet sundhedstjek var lungefunkionsmålingen en del af sundhedstjekket. Der er ikke målbar forskel på lungefunktionen ved 1 og 2 sundhedstjek, hvilket er forventeligt Ca. 13% blev henvist til egen læge pga. dårlig lungefunktion. I Nationale undersøgelser er det som regel 19% 13 gennemførte samtaler/forløb med Stoplinjen 11 medarbejdere og ægtefæller modtog tilskud til nikotinerstatning i kombination med et forløb via Stoplinjen Forsøg med rygeafvænning af hele familien blev positivt modtaget og bør afprøves videre Tilbagemeldinger fra Stoplinjen efter samtaler med Arla-medarbejdere En udtrykker, at han var meget glad for at snakke med os. Han mente, at rygestoppet var anderledes denne gang, og at han har tænkt og talt mere om rygestoppet, end han plejer. Han udtaler, at det har været en stor støtte at tale med os. En anden fortæller, at samtalerne har givet tro på, at det nu er muligt at blive helt røgfri, og at det er dejligt at slippe afhængigheden og få mere tid til børnene. Hun er begyndt at løbe sammen med manden, og de er gode til at støtte hinanden. Fremadrettet kunne det give mening i højere grad at adressere den mentale sundhed i projekter som Mit gode liv Terminalmedarbejdernes sundhed - Mit Gode Liv, Slutrapport 51

27 Sammenfatning af hovedtendenser Udover selvvurderet fysisk og psykisk helbred, hvor partnerskabet har haft et eksplicit succeskriterium, er der tre betydningsfulde hovedtendenser, vi kan udlæse på baggrund af sundhedstjekkene og i en sammenligning med Den Nationale Sundhedsprofil. 1. Arlas medarbejdere klarer sig bedre end gennemsnitsdanskeren på nogle sundhedsparametre, og dårligere på andre. 2. Medarbejderne der deltog i andet sundhedstjek havde i gennemsnit lidt bedre resultater end medarbejderne der deltog i første sundhedstjek. 3. Medarbejderne der deltog i begge sundhedstjek havde generelt lidt dårligere resultater end medarbejderne generelt. Ad 1: Arlas medarbejdere klarer sig bedre end gennemsnitsdanskeren på nogle parametre, og dårligere på andre Ser vi på tallene afgivet af Arlas medarbejdere, og tallene fra danskerne generelt, kan man udlæse følgende: Generelt ligger Arlas medarbejdere under det nationale gennemsnit på de fleste parametre bortset fra ugentligt alkoholindtag, hvor de ligger væsentlig lavere end det nationale gennemsnit. Ad 2: Medarbejderne, der deltog i andet sundhedstjek, havde i gennemsnit lidt bedre resultater end medarbejderne, der deltog i første sundhedstjek Vurderes resultaterne på tværs af alle de testede medarbejdere ved henholdsvis 1. sundhedstjek og 2 sundhedstjek, viser der sig følgende: Fedtprocenten er en smule lavere blandt medarbejderne i 2017 end den var hos de testede medarbejdere i 2015/16. BMI et er uændret hos de testede medarbejdere i henholdsvis 2017 og 2015/16. En større andel af medarbejderne i 2017 havde en høj muskelstyrke, end det gjorde sig gældende for medarbejderne, der deltog i 2015/16. Konditallet er bedre hos de medarbejdere, der deltog i testen i 2017 i forhold til dem, der deltog i testen i 2015/16. En større andel af medarbejderne i 2017 i forhold til dem der deltog i 2015/16 vurderer, at deres fysiske helbred er meget godt. En lavere andel af de deltagende medarbejdere i 2017 vurderer, at det psykiske velbefindende er godt sammenlignet med medarbejdernes selvvurdering i 2015/16. En lidt højere andel af de medarbejdere, der deltog ved begge tjek, har forhøjet blodsukker (17% forhøjet mod 8% i gruppen, der kom første gang til andet sundhedstjek). En lidt højere andel af de medarbejdere, der deltog ved begge sundhedstjek, havde forhøjet kolesterol. De ældre viste tendens til at komme tilbage til andet sundhedstjek. Det tegner et billede af, at en stor del af dem, der har behov for et vægttab, samt dem med forhøjede kolesterolværdier og forhøjet blodtryk, traf beslutning om at deltage i et opfølgende sundhedstjek 1-1½ år senere. Mit gode liv har således fastholdt en gruppe medarbejdere, der havde en række af de risikofaktorer, som man gerne ville have fokus på i forhold til denne gruppe mænd. Det er ikke som man kunne være bekymret for de mest sunde, der benytter sig af sundhedstjekket. Om dette er unikt for Mit gode liv og skyldes, at vi har motiveret de ansatte til at deltage i sundhedstjekket, eller om det generelt er sådan ved sundhedstjek, kan vi ikke konkludere. Fortælling fra medarbejder Vi har i forbindelse med kurser, interviews og løbende samtaler hørt mange fine fortællinger om, hvad Mit Gode Liv har betydet for medarbejdernes sundhedsadfærd ændringer, der ikke nødvendigvis kan læses ud af data fra sundhedstjek, men som er betydningsfulde for den enkelte medarbejders sundhed. En af dem er historien om Jens, som er blevet mere opmærksom på sit helbred. Derfor takkede han ja til at blive undersøgt for tarmkræft, da han fyldte 50 år. Det er altid bedst at vide besked. Hvis du fejler noget, er det godt at opdage det tidligt. Det er ligesom et hul i taget. Hvis du opdager det tidligt, så kan det lappes. Ellers er det en større reparation. Og måske er løbet kørt. Mit råd er, at du ikke skal være bange for at blive afklaret. Spørg dig selv, hvilken tilstand du gerne vil være i, når du bliver gammel og skal nyde dit otium. Kolesterol, BMI og kondital er de fysiologiske parametre, hvor deltagerne scorer dårligst i sundhedstjekket. Næsten tre ud af fire medarbejdere har et forhøjet kolesteroltal i den forstand at enten HDL, LDL eller triglycerider ligger uden for anbefalingerne. 63% har et BMI, der er for højt, og 61% har et lavt eller meget lavt kondital. Sammenligningen med landsgennemsnittet viser, at der blandt medarbejderne er en relativt stor andel, der er overvægtige. Medarbejdernes rygevaner ligger op ad landsgennemsnittet. Det samme gør hyppigheden af et indtag på mindst 5 genstande alkohol ved samme lejlighed. Til gengæld drikker medarbejderne væsentligt mindre alkohol på ugebasis end den gennemsnitlige dansker ifølge Den Nationale Sundhedsprofil. Hvad angår fødevarer så halter medarbejderne især bagefter hvad angår indtaget af grøntsager (som er for lavt) og indtaget af søde sager (som er for højt). Samlet set er resultaterne fra sundhedstjekkene i henholdsvis 2017 og 2015/16 således lidt bedre i 2017 sammenlignet med 2015/16. Hvorvidt, forbedringen kan tilskrives en effekt af indsatsen eller andre forhold, kan ikke konkluderes på baggrund af dette setup. Ad 3: Medarbejderne der deltog i begge sundhedstjek havde generelt lidt dårligere resultater end medarbejderne generelt. Sammenlignes dem, der kun deltog første gang, med dem, der valgte at komme igen, ses det, at dem, der ikke kom igen havde væsentlig bedre tal. Ud af de 302 medarbejdere, der deltog i første sundhedstjek og de 214, der deltog i andet tjek, deltog 137 medarbejdere i begge tjek. Ser vi særskilt på sundheden hos disse medarbejdere, kan vi udlæse følgende: De overvægtige kom tilbage til andet sundhedstjek. Færre af de medarbejdere, der deltog ved begge sundhedstjek, har et BMI i normalområdet, og flere har et højt eller meget højt BMI. To ud af fem medarbejdere føler sig ofte i søvnunderskud. Ansatte med høj fedtprocent ved første tjek kom tilbage til andet sundhedstjek. Færre af de medarbejdere, der deltog ved begge sundhedstjek, har en fedtprocent i normalområdet, og flere har en meget høj fedtprocent Terminalmedarbejdernes sundhed - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 4. Terminalmedarbejdernes sundhed 53

28 5. Opfølgning på mål og succeskriterier På baggrund af overstående samles der i det følgende op på hvert enkelt mål og succeskriterium i Mit gode liv. Partnerskabet havde følgende mål: 1. At udvikle og afprøve en generaliserbar og bæredygtig metode, som er specifikt tilegnet målgruppen og samtidig fleksibel i forhold til en given arbejdsplads Der er i Mit gode liv udviklet og afprøvet en metode målrettet målgruppen af kortuddannede mænd, der indeholder 6 overordnede elementer, der danner en meningsfuld og fleksibel ramme for en sundhedsindsats på arbejdspladsen. Der er dog behov for høj grad af lokal tilpasning og engagement fra både ledelse og medarbejdere, hvis indsatsen skal være bæredygtig og have betydning for medarbejdernes sundhed og trivsel. Erfaringen i Mit gode liv har været, at den samme indsats (rammer, kurser, materialer mv.) har udviklet sig meget forskelligt på de fire terminaler. Outputtet i form af aktiviteter og engagement fra ambassadørerne har været meget forskelligt. Konteksten og det at finde ildsjæle blandt medarbejderne har således essentiel betydning for, hvordan indsatsen udvikler sig lokalt. Dette udfordrer koncepttankegangen idet, der ikke er en tilgang, der fungerer alle steder. 2. At identificere risikofaktorer og forebygge udvikling af sygdom hos målgruppen Som det fremgår af kapitel 4 om medarbejdernes sundhed, scorer Arlas terminalmedarbejdere i gennemsnit dårligere på de målte sundhedsparametre og risikofaktorer sammenlignet med gennemsnitsdanskeren med undtagelse af ugentligt alkoholforbrug. Dette svarer til det forventelige resultat i gruppen af kortuddannede mænd. Der er tendenser til en positiv udvikling fra første til andet sundhedstjek, men hvorvidt udviklingen kan tilskrives indsatsen, kan ikke afgøres på baggrund af disse data og det valgte setup. Det skal bemærkes, at der er tale om en relativt kort indsats tidsmæssigt i forhold til at få målgruppen til at ændre vaner. Således vil det også være svært at aflæse vaneændringer på målinger fra sundhedstjek. 3. At udvikle og afprøve effekten af budskaber og kommunikationsformer om sundhed til målgruppen Vi har i Mit gode liv udviklet og afprøvet en lang række budskaber og kommunikationsformer, som det fremgår af afsnittet om kommunikation i kapitel 3. Kommunikation og formidling var til evig debat i partnerskabet, og grundlæggende er det en svær kode at knække, hvordan man formidler til målgruppen af kortuddannede mænd. Vi mener, at vi i nogle tilfælde har ramt noget i målgruppen, som har fungeret, mens andre forsøg har ramt ved siden af. Et eksempel på noget der er lykkedes er, at den gruppe medarbejdere, der valgte at komme igen til sundhedstjek - modsat forventningen var en gruppe, der havde dårligere værdier end den gruppe, der kun kom til sundhedstjek en gang. Dette kan hænge sammen med den målrettede kommunikationsindsats. 4. At dokumentere effekten af metoden på udvalgte sundhedsparametre og adfærdsændringer Det er ikke muligt at dokumentere effekten af metoden med udgangspunkt i det valgte design, i det der ikke er en kontrolgruppe inkluderet. Men som beskrevet ovenfor, og som det fremgår af kapitel 4, er der nogle positive tendenser, som måske kan tilskrives indsatsen. Derudover har vi fået flere positive fortællinger fra medarbejdere, der har lavet små ændringer i deres hverdag grundet indsatsen ændringer der ikke nødvendigvis kan ses ud af data fra sundhedstjek. Eksempelvis har vi hørt om medarbejdere, der er gået tidligere til lægen end før Mit gode liv, medarbejdere, der har takket ja til screeningsprogrammer og medarbejdere, der har ændret KRAM vaner. 5. At skabe en platform for udbredelsen af metoden til andre virksomheder med kortuddannede ansatte Mit gode liv er fremover tilgængeligt på hjemmesiden Alle materialer, refleksioner, erfaringer og anbefalinger stilles frit til rådighed for andre, der vil arbejde med sundhed på arbejdsplad- sen. Der henvises til hjemmesiden via partnernes respektive hjemmesider og der henvises til partnerne, hvis der er behov for uddybninger af Mit gode liv. Partnerskabet havde følgende succeskriterier: 1. At virksomheden løftes mindst 1 trin på Sundhedsstyrelsens 5-trinsmodel Trinnene i Sundhedsstyrelsens 5-trinsmodel for sundhed på arbejdspladser: Trin 1: Enkeltstående tilbud Trin 2: Inddragelse af medarbejdere i løs organisering Trin 3: Nøglepersoner, ressourcer og fast organisering Trin 4: Mål, sundhedskoordinator og politikker Trin 5: Strategisk indsats, systematik og ekspertise Alle terminalchefer scorede deres egen terminal på Sundhedsstyrelsens 5-trinsmodel i opstartsfasen og ved afslutningen af projektet. Alle terminaler lå i udgangspunktet på trin 3 med enkelte elementer fra trin 4. Dette var også udfaldet efter afslutning af indsatsen. At rykke sig til trin 4 ville bl.a. kræve, at der blev afsat ressourcer til en sundhedskoordinator. Dette har aldrig været hensigten fra ledelsens side, hvorfor det ikke var et realistisk mål at løfte terminalerne et trin på skalaen. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er sket en positiv forandring. Det er i højere grad et udtryk for, at 5-trinsmodellen er for groft inddelt i forhold til at måle små positive forandringer. 2. At medarbejdere oplever aktiviteter og budskaber relevante og motiverende for adfærdsændringer På baggrund af interviews og løbende snakke med medarbejdere og særligt godt liv -ambassadører er det vores opfattelse, at en del at de aktiviteter og budskaber, der har været afprøvet i Mit gode liv, har motiveret målgruppen og ført til adfærdsændringer. Dette fremgår tydeligt af nogle interviews med ambassadørerne, som blev filmet i forbindelse med den afsluttende fælles ambassadørdag. Videoerne kan ses på Men som det også er beskrevet i kapitel 3 under de forskellige indsatselementer, har der været en række udfordringer, som vi løbende har skullet forholde os til. 3. At flere end 50% af medarbejderne deltager i mindst to projektinitiativer Det har været en udfordring i projektet at indsamle information om deltagelse i de løbende daglige aktiviteter, da det ikke har været muligt at udsende spørgeskemaer til medarbejderne, og da det ikke har været muligt at få denne information på anden vis. Deltagelsen i sundhedstjek har været hhv. 68% og 48%, hvilket i sig selv gør, at succeskriteriet næsten er opfyldt. Derudover må det forventes, at alle medarbejdere har været udsat for aktiviteter på tavlemøder mindst en gang i forløbet og for mange medarbejderes vedkommende flere gange. Derudover har der været andre aktiviteter og events som eksempelvis græskarkonkurrence, familiedag, byvandring, cykelhold, deltagelse i Rigtige Mænd mv., hvor deltagelsen har været god. Endelig er der de ikke kendte afledte aktiviteter, herunder aktiviteter hjemme i familierne. Et eksempel på dette kunne være medarbejderen, der har taget nye gode vaner -hjulet med hjem og udfordret familien til at afprøve nye vaner hver uge. På denne baggrund vurderes succeskriteriet at være opfyldt. 4. At mindst 25% medarbejderne rapporterer forbedret selvvurderet helbred fra første til sidste måling Som det er beskrevet i kapitel 4 i afsnittene om selvvurderet helbred, var både det fysiske og det psykiske selvvurderede helbred højt i udgangspunktet, hvilket gør succeskriteriet urealistisk at nå. Andelen af medarbejdere, der vurderede deres fysiske helbred meget godt, steg med 42% fra 2015/16 til 2017, hvilket er en stor relativ stigning. Der var ikke den samme positive udvikling i psykisk selvvurderet helbred, men andelen med godt selvvurderet psykisk helbred var stadig god sammenlignet med gennemsnitsdanskeren. 5. At partnerskabet fortsætter udbredelse af metoden til andre produktionsvirksomheder Partnerskabet omkring Mit gode liv i sin nuværende form afsluttes ved udgangen af partnerskabsperioden. Men som beskrevet under mål 5 vil indsatsen være tilgængelig via hjemmesiden dk., ligesom partnerne i den udstrækning det er muligt står til rådighed i forhold til information og sparring om indsatsen Opfølgning på mål og succeskriterier - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 5. Opfølgning på mål og succeskriterier 55

29 Anbefalinger på Mit baggrund Gode Liv af Mit har givet gode os liv noget at være I det følgende er anbefalinger på baggrund af Mit gode liv opsummeret fælles i punktform. Der er både om. anbefalinger på indsats- og på partnerskabsniveau. Det er vores håb, at andre, der skal arbejde med sundhed blandt kortuddannede mænd med arbejdspladsen som arena, eller som skal opstarte eller arbejde inden for rammerne Lasse, af Arla et partnerskab, Christiansfeldkan drage nytte af vores erfaringer. 56 Mit Gode Liv, Slutrapport - 1. Introduktion 57

30 6. Bilag Bilag 1a Kulturanalyse År og måned Januar April 2016 Januar April Aktivitet Møde om kulturanalyse Rådgivende Sociologer og Just Bendix Justesen Udvikling af materialer til kulturanalyse Observationer og interviews Slagelse Observationer og interviews Christiansfeld Udvikling af personaer Kulturrapport 1 Observationer og interviews Hobro Observationer og interviews Ishøj Kulturrapport Januar April Bilag - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 6. Bilag 59

31 Bilag 1b Mediedækning og konferencer År og måned 2014 Aktivitet Oplæg om Mit gode liv på Lungeforeningens Nationale Lungekonference Sundhed blandt kortuddannede mænd indslag TV2 Nord Januar 2017 Januar April Arbejdspladsernes Motionsdag på terminalerne omtalt i lokalpressen i Hobro og Christiansfeld Oplæg på konferencen Et sundere Danmark gennem idræt og motion Terminalmedarbejdernes deltagelse i Rigtige mænd - løbet omtalt i lokalpressen i Christiansfeld April Oplæg for Forebyggelsesafdelingen, Københavns Kommune om sundhed på arbejdspladsen Oplæg på KL s temadag Arbejdspladsen som arena for fysisk aktivitet Oplæg for Fødevarestyrelsen om tilgangen til sundhed på arbejdspladsen i Mit gode liv Foredrag i Aalborg Kommunes Røgfrie partnerskab - brug af eksempler fra MGL Sundhed blandt kortuddannede mænd indslag i TVøst Udarbejdelse af kommunikation til sundhedstjek i Vesthimmerlands Kommune med inspiration fra cases og brug af eksempler fra Mit gode liv 2016 Januar Fem forslag til øget sundhed - Kronik i Politiken Foredrag om mænd og sundhed i Vesthimmerland Kommune April Arbejdspladsen som arena for sundhedsfremme ift. ulighed i sundhed - indslag P1 morgen Arbejdspladsen som arena for sundhedsfremme ift. ulighed i sundhed indslag DR2 morgen Mit gode liv og Mens Health Week omtalt i lokalpressen i Slagelse Bilag - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 6. Bilag 61

32 Bilag 1c Sundhedsledelse År og måned 2014 Aktivitet Mellemlederseminar (ekstra) Slagelse Mellemlederseminar (ekstra) Christiansfeld 2017 Januar April 2015 Januar Opstartsmøde Slagelse Opstartsmøde Christiansfeld Mellemlederseminar Slagelse Mellemlederseminar Christiansfeld April 2016 Januar April Opstartsmøde med ledelse Ishøj Opstartsmøde med ledelse Hobro Mellemlederseminar Hobro Mellemlederseminar Ishøj Bilag - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 6. Bilag 63

33 Bilag 1d Godt liv -ambassadører År og måned 2014 Aktivitet Ambassadørkursus #2 Ishøj Ambassadørkursus #4 Slagelse Ambassadørkursus #4 Christiansfeld Ambassadørkursus #2 Hobro 2017 Januar Ambassadørkursus #3 Hobro Ambassadørkursus #3 Ishøj April Ambassadørkursus #5 Slagelse Ambassadørkursus #5 Christiansfeld 2015 Januar April Udvælgelse af ambassadører i Slagelse og Christiansfeld Ambassadørkursus #1 Slagelse Ambassadørkursus #1 Christiansfeld Ambassadørkursus #4 Hobro Ambassadørkursus #4 Ishøj Fælles ambassadørkursus med partnerskabet på tværs af terminaler Ambassadørkursus #2 Slagelse Ambassadørkursus #2 Christiansfeld 2016 Januar Udvælgelse af ambassadører i Hobro og Ishøj April Ambassadørkursus #3 Slagelse Ambassadørkursus #3 Christiansfeld Ambassadørkursus #1 Hobro Ambassadørkursus #1 Ishøj Bilag - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 6. Bilag 65

34 Bilag 1e Kendte aktiviteter I skemaet er nævnt de aktiviteter, som partnerskabet har været involveret i og hørt om. Derudover har ambassadørerne løbende lavet aktiviteter på tavlemøder både aktiviteter inden for månedens tema, aktiviteter de er blevet præsenteret for på ambassadørkurserne og aktiviteter de selv har udviklet. Derudover har der på flere terminaler været cykel- eller andre motionshold, som er blevet oprettet eller styrket i forbindelse med Mit gode liv År og måned Aktivitet April 2014 Månedens tema i Christiansfeld og Slagelse: Rygestop Nyhedsbrev Information på skærme Rygestoprådgivning via Stoplinjen (udvidet tilbud) Tilbud om gratis nikotinsubstitution også til ægtefæller Opfordring til makker-ordning Årshjul over aktiviteter i Slagelse og Christiansfeld Månedens tema i Christiansfeld og Slagelse: Fællesskab Nyhedsbrev Information på skærme Bagedyst i Slagelse Byvandring for medarbejdere og familier i Christiansfeld Glæd dig til september -kampagne i Ishøj og Hobro 2015 Januar April Kickoff - Glæd dig til september -kampagne i Slagelse og Christiansfeld Plakater Flyers Website live Månedens tema i Christiansfeld og Slagelse: Kost vand Nyhedsbrev (fælles for august og september) Information på skærme Vandevent Månedens tema i Christiansfeld og Slagelse: Kost fuldkorn Information på skærme Fuldkornsevent love -tallerken 6 artikler om Mit gode liv i personalebladet Rundt om mælken, Hobro Månedens tema på alle terminaler: Motion Nyhedsbrev Information på skærme Arbejdspladsernes Motionsdag græskarevent på alle terminaler og konkurrence på tværs Opskrift på græskarsuppe Årshjul over aktiviteter i Hobro og Ishøj Hjertecafé i Hobro arrangement i samarbejde med Hjerteforeningen Mariagerfjord 2016 Januar Opstart af Mit gode liv-aktiviteter i Slagelse og Christiansfeld Nyhedsbrev Månedens tema på alle terminaler: Søvn Nyhedsbrev Information på skærme Plakat med oplæg til at dele gode søvntips Månedens tema på alle terminaler: Relationer Nyhedsbrev Information på skærme Julekort til kollegaer Guirlandekonkurrence Opvarmning til nytårsforsæt Information på skærme Event med mælkelåg hvilke vaner har jeg lyst til at ændre? 2 artikler om Mit gode liv i personalebladet Rundt om mælken, Hobro Bilag - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 6. Bilag 67

35 2017 Bilag 1f Sundhedstjek Januar Månedens tema på alle terminaler: Nye gode vaner, der gør dig glad Nyhedsbrev Information på skærme Hjul med forslag til udfordringer relateret til vaneændring Opstart af nedtælling til sundhedstjek Nedtællingsplakat Information på skærme Månedens tema på alle terminaler: Hjernegymnastik Nyhedsbrev Information på skærme Samarbejdsøvelser på tavlemøder År og måned 2014 Aktivitet April Månedens tema på alle terminaler: Tjek dig selv, mand Nyhedsbrev Information på skærme Mulighed for selv at tjekke fedtprocent og vægt + blodtryk i Hobro 2 artikler om Mit gode liv i personalebladet Rundt om mælken, Hobro Månedens tema på alle terminaler: Motion Nyhedsbrev Information på skærme Plakat med mulighed for at dele god træningsmusik Træning til Rigtige Mænd Månedens tema på alle terminaler: Lungerne Nyhedsbrev Information på skærme Øvelse på tavlemøder med sugerør Deltagelse i Rigtige Mænd-løbet (Christiansfeld og Slagelse) 2015 Januar April Månedens tema på alle terminaler: Manden som far Nyhedsbrev Information på skærme Plakat med mulighed for at dele tanker om hvordan man er en god far Familiedag med aktiviteter i Christiansfeld 3 artikler om Mit gode liv i personalebladet Rundt om mælken, Hobro Lungefunktionsundersøgelser Slagelse Lungefunktionsundersøgelser Christiansfeld Sundhedstjek #1 Slagelse Sundhedstjek #1 Christiansfeld Månedens tema på alle terminaler: At ændre vaner Nyhedsbrev Information på skærme 1 artikel om Mit gode liv i personalebladet Rundt om mælken, Hobro 2016 Januar Information på skærme om resultater af projektet 1 artikel om Mit gode liv i personalebladet Rundt om mælken, Hobro April Bilag - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 6. Bilag 69

36 2017 Januar April Lungefunktionsundersøgelser Ishøj Lungefunktionsundersøgelser Hobro Sundhedstjek #1 Ishøj Sundhedstjek #1 Hobro Sundhedstjek #2 (inkl. lungefunktion) Slagelse Sundhedstjek #2 (inkl. lungefunktion) Christiansfeld Bilag 1g Partnerskabsaktiviteter og møder År og måned Aktivitet 2014 Ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Tilsagn fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Revideret projektbeskrivelse indsendt til Ministeriet Partnerskabsmøde # Sundhedstjek #2 (inkl. lungefunktion) Ishøj Sundhedstjek #2 (inkl. lungefunktion) Hobro Januar Workshop udvikling af forløb Workshop sundhedstjek Partnerskabsmøde #2 Budgetmøde Kommunikationsgruppemøde #1 April Partnerskabsmøde #3 Status til Ministeriet Workshop konceptudvikling Partnerskabsmøde #4 Workshop - kampagnemateriale Revideret budget til Ministeriet Partnerskabsmøde # Januar Partnerskabsmøde #6 Partnerskabsmøde #7 Revideret projektbeskrivelse indsendt til Ministeriet Status og revideret budget til Ministeriet Partnerskabsmøde #8 Kommunikationsgruppemøde #2 Intern statusrapport Bilag - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 6. Bilag 71

37 April Partnerskabsmøde #9 Partnerskabsmøde #10 Workshop - kulturanalyse Udviklingsdag #1 Partnerskabsmøde #11 (inkl. socialt arrangement) Kommunikationsgruppemøde #3 Udviklingsdag #2 Udviklingsdag # Partnerskabsmøde #12 Kommunikationsgruppemøde #4 Januar Udviklingsdag #4 Udviklingsdag #5 April Udviklingsdag #6 Partnerskabsmøde #13 Status og revideret budget til Ministeriet Partnerskabsmøde #14 Kommunikationsgruppemøde #5 Udviklingsdag #7 Udviklingsdag #8 Partnerskabsmøde #15 Partnerskabsdag med ambassadører Udviklingsdag # 9 Udviklingsdag #10 Partnerskabsmøde #16 Kommunikationsgruppemøde #6 Endelig afrapportering og regnskab til Ministeriet (indsendes primo 2018) Bilag 2 - Guide til udvælgelse af godt liv -ambassadører Godt liv -ambassadører skal bære Mit gode liv ud til kollegaer og bakke op om projektet i hverdagen. Konkret skal ambassadørerne fortælle kollegaer om projektet, motivere kollegaer til at deltage i aktiviteter, videreformidle kollegaers ønsker og evt. udvikle eller igangsætte aktiviteter. Den gode ambassadør: Har LYST til at engagere sig i arbejdet med Mit gode liv og sundhed i bred forstand Bidrager til det gode arbejdsmiljø og fællesskab Er motiveret for at deltage i et længerevarende kompetenceforløb Kan skabe tillid til sine kollegaer Får opbakning fra ledelsen til ambassadørrollen Er motiveret for at arbejde sammen med sin nærmeste leder om Mit gode liv Der er gode erfaringer med at rekruttere ambassadører blandt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter samt ildsjæle i medarbejdergruppen. Dette er med til at sikre sammenhæng mellem sundheds- og arbejdsmiljøindsatsen, og det har betydning for forankring af projektet på den lange bane. Bilag 3 Årshjul med månedlige temaer 1. Rygning og rygestop 2. Fællesskab 3. Kost vand og fuldkorn 4. Motion arbejdspladsernes motionsdag 5. Søvn 6. Relationer 7. Nye gode vaner der gør dig glad 8. Hjernegymnastik 9. Tjek dig selv mand 10. Motion Rigtige Mænd 11. Lungerne 12. Manden som far 13. At ændre vaner Bilag - Mit Gode Liv, Slutrapport Mit Gode Liv, Slutrapport - 6. Bilag 73

38 74 75