IKT aftale med vejledning for Slagelse Kommune

Transkript

1 IKT aftale med vejledning for Slagelse Kommune Rød tekst: Blå tekst: Grøn tekst/kursiv: Udfyldes projekt specifikt. Vælg til / fra eller vælg mellem de viste muligheder. Vejledning skal slettes i det endelige dokument.

2 Projekt ID: <CKE XX.XX> Projekt navn: < > Kommunekode / Kommune: 330 Slagelse Kommune Ejendomsnummer: < 5 eller 6 cifre > Bygningsnummer: < > Ejerlavskode / Ejerlav < > Matrikelnummer: < > Vejnavn / husnummer: < > Postnummer / by < > Som projekt ID skal bruges CKE.NN.ÅÅ f.eks. CKE Forklaring: CKE er selvfølgelig Center for Kommunale Ejendomme. 01 er et løbenummer og 16 er for årstallet. Dette er så det der sættes først i mail emne felter og kan bruges som identifikation i navngivning af dokumenter og filer. Udført af / dato: THOMG / side 2 af 50

3 Indhold 1. Opsummering af aftalte IKT-ydelser IKT-koordinering Klassifikation Digital kommunikation og projektweb CAD/BIM Fag- og fællesmodelliste Yderligere modelprodukter Digitalisering af eksisterende forhold Digitalt udbud/tilbud Udbud med mængder Digital leverance ved byggeriets aflevering Omfang og grundlag Omfang Grundlag IKT-bekendtgørelsen Byggeriets IKT- specifikation IKT-koordinering Klassifikation Formål Klassifikation og identifikation i Slagelse Kommune (CKE) Ansvarlig for klassifikation Digital kommunikation og projektweb mv Omfang Ansvarlig for digital kommunikation og projketweb Dokument- og filnavngivning D-CAD dokumenter Dd-CAD dokumenter Øvrige dokumenter Positioner Projektweb Udført af / dato: THOMG / side 3 af 50

4 Oprettelse af byggesag på Byggeweb Lukning af projektweb Projektwebbens indhold Brugerroller Administratorroller Mappestruktur Metadata Advisering Dokumentation s CAD / BIM Omfang Ansvarlig for CAD / BIM Grundlag for 2D-CAD og 3D-cad/BIM Enheder Målsætning Højdesystem Koordinatsystem Modulsystem Referencesystem Indsættelsespunkt Sektionering D-CAD Lagstruktur Tegningsproduktion udfra bygningsmodeller Lagstruktur for tegninger fra bygningsmodeller Tegningsskilt D-CAD/BIM Omfang Plan for modelindhold Typisk modelindhold i forhold til projektfaser Informationsniveauer for bygningsobjekter og modeller Byggeobjektkatalog Udført af / dato: THOMG / side 4 af 50

5 Kollision- og konsistenskontrol Modelleringsdiciplin Specifikation af fælles referencepunkt Modelskilt Sektionering Digitalisering af eksisterende forhold Digitalt udbud og tilbud Udbuds og tilbudsportal Ansvarlig for digitalt udbud / tilbud Udbud med mængder Digital leverance ved byggeriets aflevering Ansvarlig for digital leverance ved byggeriets aflevering Dokumentation af byggesagen Produktdokumentation Procesdokumentation Stamdata ved overdragelsen til Slagelse Kommunes, CKE Digital mangelinformation Bilag Bilag 1 Projektorganisation Bilag 2 Informationsniveau og egenskabsdata for byggeobjekter i forbindelse med digitalaflevering til CKE, Slagelse Kommune Bilag 3 Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendommes Moddellerings- og tegningsregler for Revit Udført af / dato: THOMG / side 5 af 50

6 1. Opsummering af aftalte IKT-ydelser På denne byggesag er der indgået aftale om følgende digitale leverancer og opgaveansvarlige: 1.1. IKT-koordinering Tilvalgt Iht. kapitel 3 foretages der IKT-koordinering mellem alle involverede parter. (Ydelsesbeskrivelsens pkt. 2.2) Byggesagens IKT-koordinator er: [navn, Firma] X 1.2. Klassifikation Tilvalgt Iht. kapitel 4 klassificeres og identificeres byggeobjekter ved brug af Cuneco Classification System (CCS). (Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.1) Den ansvarlige for klassifikation er: [navn, Firma] X 1.3. Digital kommunikation og projektweb Tilvalgt Iht. kapitel 5 udveksles alle dokumenter, 2D-tegninger, 3D-bygningsmodeller m.m. mellem byggesagens parter via projektweb. Undtaget herfra er korrespondance, jf. afsnit 5.5. (Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.2 og 8.3) X Iht. afsnit 5.2 er den ansvarlige for digital kommunikation og projektweb: [navn, Firma] 1.4. CAD/BIM Tilvalgt Iht. afsnit 6.5 anvendes der på denne byggesag objektbaseret bygningsmodellering i 3D (BIM) (Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.4) X Iht. afsnit 6.2 er den ansvarlige for CAD/BIM: [navn, Firma] Udført af / dato: THOMG / side 6 af 50

7 1.5. Fag- og fællesmodelliste Tilvalgt Iht. afsnit og angives nedenfor hvilke fag- og fællesmodeller, der skal udarbejdes hvornår, med hvilket formål, i hvilken detaljeringsgrad (informationsniveau), og mellem hvilke parter de skal udveksles. X (Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.4) Projektfase Udvekslingsformål Udvekslings-tidpunkt Info.-niveau (iht. afsnit og Bilag 2) Idéoplæg 1 1 Byggeprogram 1 1 Dispositionsforslag 1 1 Projektforslag Fagmodeller udveksles mhp. kollisionskontrol Ved afslutning af projektforslags-fasen 2 2 Forprojekt /myndighedsprojekt Fagmodeller udveksles mhp. kollisionskontrol Ved afslutning af projektforslags-fasen 3 3 Hovedprojekt Fagmodeller udveksles mhp. kollisionskontrol Midtvejs og ved afslutning af hovedprojektet 4 4 Entrepriseudbud 4 4 Udførelsesfase Info niveauerne er iht. Best pratice, men skal ændres projektspecifikt. 5 5 Udført af / dato: THOMG / side 7 af 50

8 1.6. Yderligere modelprodukter Tilvalgt Iht. afsnit og kan indhold og omfang af simuleringer, visualiseringer, mængdeudtag m.v. på baggrund af fag- og fællesmodeller her yderligere specificeres. (Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.18) Emne: Formål: Fase: Filformat: Informationsniveau: Opdateringsfrekvens: Iht. ydelsesbeskrivelsen. Udføres af: Emne: Formål: Fase: Filformat: Informationsniveau: Opdateringsfrekvens: Iht. ydelsesbeskrivelsen. Udføres af: Emne: Formål: Fase: Filformat: Informationsniveau: Opdateringsfrekvens: Iht. ydelsesbeskrivelsen. Udføres af: 1.7. Digitalisering af eksisterende forhold Tilvalgt Iht. afsnit leveres digital dokumentation for eksisterende bygninger af Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme. Dokumentation leveres som 2D-CAD-tegninger (Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.9) Dokumentation leveres som 3D-CAD/-BIM(Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.9) X X Dokumentation for eksisterende bygninger leveres af følgende rådgiver(e) på byggesagen: [navn, firma ] Dokumentation leveres som 2D-CAD-tegninger(Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.9 og 8.10) Dokumentation leveres som 3D-CAD/-BIM(Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.9 og 8.10) X Udført af / dato: THOMG / side 8 af 50

9 1.8. Digitalt udbud/tilbud Tilvalgt Iht. kapitel 7 anvendes der på denne byggesag en udbudsportal, hvorpå den ansvarlige for digitalt udbud/tilbud lægger udbudsmaterialet. (Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.5) Den ansvarlige for digitalt udbud/tilbud er (sammen med Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme): [navn, firma ] X 1.9. Udbud med mængder Tilvalgt Iht. afsnit 7.3 udbydes der på denne byggesag med mængder (Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.6) Udført af / dato: THOMG / side 9 af 50

10 1.10. Digital leverance ved byggeriets aflevering Tilvalgt Iht. kapitel 8 skal al dokumentation af byggesagen (proces- og produktdokumentation) afleveres digitalt. (Ydelsesbeskrivelsens pkt. 8.7) Ansvarlig for den digitale leverance ved byggeriets aflevering, og kvalitetssikringen heraf, er: [navn, firma ] X Nedenfor angives hvilke dokumenttyper, der skal afleveres til Slagelse Kommune, CKE i forbindelse med byggesagens afslutning. Dokumenttypetype Filformat Afleveres af Som-udført -2D-tegninger.dwg og.pdf [navn, firma ] X Byggemødereferater Word/PDF [navn, firma ] X Tilsynsnotater Word/PDF [navn, firma ] X Drift- og vedligeholdelsesinformationer, herunder datablade for tekniske installationer, samt bygningsdele i klimaskærmen (tag, ydervægge, vinduer, døre, etc.). Word/PDF [navn, firma ] X Iht. afsnit skal der afleveres en samlet objektbaseret bygningsmodel til Slagelse Kommune, CKE i forbindelse med den digitale leverance ved byggesagens afslutning. X Iht. afsnit skal der i forbindelse med byggesagens afslutning afleveres digital mangelinformation til Slagelse Kommune, CKE. X Udført af / dato: THOMG / side 10 af 50

11 2. Omfang og grundlag 2.1. Omfang Nærværende IKT-aftale gælder for alle byggesager med en anslået entreprisesum på eller over 1 mio. kr., eksklusiv moms, hvor Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme er bygherre. IKT-aftalen fastlægger principper for anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på byggesagen, samt uddyber og præciserer roller, ansvar og konkrete leverancer, som aftalt mellem byggesagens parter i: AB 92 med Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme tilføjelser og fravigelser. ABT 93 med Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme tilføjelser og fravigelser. ABR89 med Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme tilføjelser og fravigelser. FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning med Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme projektspecifikke tilføjelser og fravigelser. FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelse for som udført, februar 2000 med Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme projektspecifikke tilføjelser og fravigelser. Ydelsernes omfang vil afhænge af den aktuelle byggesag, og fastlægges før rådgiverudbuddet i et samarbejde mellem Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme IKT-koordinator og projektlederen på byggesagen. Efter rådgiver(e) er fundet konkretiseres aftale yderligere i et samarbejde mellem Slagelse Kommune, CKEs IKT-koordinator, projektlederen på byggesagen og dennes rådgiver(e). IKT-aftalen er indledningsvist opbygget med en række afkrydsningsbokse, hvori der aktivt skal foretages til- og/eller fravalg af byggesagens IKT-ydelser. Ofte skal der i boksene også indskrives navn på ansvarlige, hvilke fag- og fællesmodeller der skal udveksles, til hvilket niveau der skal digitaliseres til, osv. For byggesager med en anslået entreprisesum på eller over 1 mio. kr., ekskl. moms vil der være visse ydelser, som er tilvalgt på forhånd fra Slagelse Kommune, CKEs side, for at sikre, at byggesagen efterlever IKT-bekendtgørelsens krav og Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme overordnede beslutninger og retningslinjer for brug af klassifikation, navngivningsprincipper m.m., og som derfor ikke kan fraviges på den konkrete byggesag. For byggesager med en anslået entreprisesum under 1 mio. kr., ekskl. moms, om- og tilbygninger samt renoverings- og vedligeholdelsesprojekter, uanset beløbsstørrelse, vil der være flere muligheder for projektspecifikke til- og fravalg. Dette skyldes, at kommunale byggesager under 1 mio. kr. ikke er omfattet af IKT-bekendtgørelsens krav, og at der i forbindelse med renoverings- og vedligeholdelsesprojekter er mulighed for at fravige ét eller flere af IKT-bekendtgørelsens krav (undtagen krav vedr. digitalt udbud), jf. IKT-bekendtgørelsens 2., hvis omkostningerne ved opfyldelsen ikke står mål med de økonomiske gevinster. IKT-aftale skal i enslydende udgave være vedlagt projektparternes kontrakter for projekteringsydelserne og/eller udførelsesmæssige leverancer. 1 Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning Udført af / dato: THOMG / side 11 af 50

12 På den konkrete byggesag foreligger der således: 1. Den overordnede aftale om hvem der skal levere hvilke ydelser via Ydelsesbeskrivelsen, og 2. specificering af de valgte IKT-ydelser mht. metoder, omfang og teknik via nærværende IKT-aftale Grundlag IKT-bekendtgørelsen IKT-bekendtgørelserne 2 pålægger Staten, regioner og kommuner, samt almene boliger i rollen som bygherre, at stille krav til byggesagens parter om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggesager, omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser. Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme vælger at gøre gældende at alle byggerier over 1 mio. kr. er omfattet af IKT-bekendtgørelserne. Bekendtgørelsen gælder for opførelse af byggeri, om- og tilbygning af byggeri, renovering og vedligehold af byggeri, samt anlæg knyttet hertil 3. For regioner og kommuner er byggesager med en anslået entreprisesum på eller over 1 mio. DKK ekskl. moms omfattet ved: Byggeri hvor en region eller kommune er bygherre. Byggeri der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra region og kommuner, når lån eller tilskud udgør mindst 50 pct. af finansieringen. Byggeri til brug for institutioner, hvis drift betales af region og kommuner, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften. Bygherren kan i forbindelse med byggesager vedrørende renovering og vedligehold undlade at opfylde ét eller flere af bekendtgørelsens krav, hvis udgifterne forbundet med opfyldelse af det eller de pågældende krav ikke står mål med gevinsterne, dog ikke kravet om digitalt udbud og tilbud ( 8). Bygherren pålægges at stille krav overfor sine rådgivere og udførende indenfor følgende områder: IKT-koordinering Håndtering af digitale byggeobjekter Digital kommunikation og projektweb Anvendelse af digitale, objektbaserede bygningsmodeller i forbindelse med projektkonkurrencer, projektering og udførelse Digitalt udbud og tilbud, herunder udbud med mængder Digital leverance ved byggeriets aflevering Digital mangelinformation 2 Bekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2013 om anvendelse af informations- og kommunikations- teknologi (IKT) i offentligt byggeri, og Bekendtgørelse nr. 119 af 7. februar 2013 om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri, 3 Anlæg i umiddelbar tilknytning til byggeriet, fx tekniske anlæg, parkeringsanlæg og/eller parkeringshuse, der støder umiddelbart op til byggeriet, samt den del af rør og lignende der umiddelbart udgår fra bygningen i terræn (kloak, el, vand etc.). Vejledning til Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. Bygningsstyrelsen, april Udført af / dato: THOMG / side 12 af 50

13 Byggeriets IKT- specifikation Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendommes IKT-aftale tager udgangspunkt i foreningen BIPS paradigme Byggeriets IKT-specifikationer, F102. Udført af / dato: THOMG / side 13 af 50

14 3. IKT-koordinering (IKT BEK 3 og YB ) Byggesagens IKT-koordinator skal på Slagelse Kommunes vegne sikre, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle byggesagens parter. IKT-koordinatoren refererer til Slagelse Kommunes projektleder. IKT-koordineringsfunktionen placeres i forhold til Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendommes byggesager typisk hos byggesagens rådgivere. Byggesagens IKT-koordinator varetager den overordnede koordinering af arbejdet udført af: den ansvarlige for klassifikation den ansvarlige for kommunikation og projektweb den ansvarlige for udarbejdelse af bygningsmodeller (og tegninger) den ansvarlige for udbud og tilbud den ansvarlige for digital leverance ved byggeriets aflevering IKT-koordinatoren kan selv varetage en, flere eller alle ovennævnte roller. IKT-koordinatoren deltager i projekteringsmøder i nødvendigt omfang med henblik på at varetage IKTsamarbejdet. Hos og mellem hver enkel af byggesagens rådgivere foregår der, i større eller mindre omfang, henholdsvis: Udveksling af digitalt projektmateriale via projektweb, Udarbejdelse af digitale bygningsmodeller og CAD-filer, Kollisionstjek mellem relevante fagmodeller, Filnavngivning af modelfiler, CAD-filer samt dokumenter, Udarbejdelse af digitalt udbudsmateriale, herunder evt. digitalt udbudsmateriale med mængder, Klassifikation af bygningsmodeller, poster på tilbudslister, arbejdsbeskrivelser, bygningsdelsbeskrivelser m.m., og Digital mangelregistrering. Det er IKT-koordinatorens opgave at koordinere indsatsen for alle disse aktiviteter, på tværs af byggesagens involverede parter, og sørge for at Center for Kommunale Ejendomme i nødvendigt omfang holdes orienteret om arbejdet, og underrettes, hvis der opstår problemer og/eller tvivlsspørgsmål. Ud over IKT-koordinatorfunktionen skal der på byggesagen udpeges en person, som er ansvarlig for, at det samlede, digitale udbudsmateriale, herunder at evt. digitale udbudsmængder, lægges på Center for Kommunale Ejendommes anviste udbudsportal, koordineres med Center for Kommunale Ejendommes projektleder. Udført af / dato: THOMG / side 14 af 50

15 Desuden skal der på byggesagen udpeges en person, som er ansvarlig for, at der foregår en digital aflevering af det aftalte materiale til Center for Kommunale Ejendommes Projektleder ved byggesagens afslutning, og at dette materiale er kvalitetssikret ift. navngivning, struktur mv. Udført af / dato: THOMG / side 15 af 50

16 4. Klassifikation (IKT BEK 4 og YB ) I dette afsnit fastlægges de overordnede krav til klassifikation og identifikation af byggeobjekter på byggesagen. I afsnittet uddybes og præciseres roller, ansvar og konkrete leverancer, med udgangspunkt i de i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning (YB 2012) aftalte ydelser Formål Gennem hele byggesagen, og i forbindelse med den efterfølgende forvaltning af bygningerne, er det hensigtsmæssigt, at kunne holde styr på alle de objekter, som indgår i de digitale bygningsmodeller, og som kan genfindes på bygningsdelsbeskrivelser, arbejdsbeskrivelser, udbuds- og tilbudslister mv. Til dette formål anvendes klassifikation og identifikation, som sikrer at objekter kan skelnes fra hinanden i en given samling. Klassifikation og identifikation af objekter muliggør eksempelvis også at mængdeudtræk fra bygningsmodeller kan foretages på en mere automatiseret og dermed mere effektiv måde sammenlignet med manuelle metoder. Klassifikationen virker således som en sorteringsnøgle, der anvendes til at gruppere ens objekter, anskuet ud fra et givent kriterium Klassifikation og identifikation i Slagelse Kommune (CKE) På Center for Kommunale Ejendommes byggesager uanset beløbsstørrelse - skal der altid klassificeres ved brug af Cuneco Classification System (CCS) med udgangspunkt Slagelse Kommunes tabeller og i de senest opdaterede cuneco-publikationer. Bygningsdele og brugsrum skal klassificeres og identificeres til niveau som specificeret i bilag 2 til denne aftale. Hvis der er behov for yderligere bygninigsdele skal der træffes specifik aftale om klassifikationsniveau Ansvarlig for klassifikation Byggesagens IKT-koordinator har det overordnede ansvar for at koordinere og tilse, at de i denne aftale fastlagte krav til klassifikation af byggeobjekter på byggesagen, opfyldes af alle byggesagens parter. Byggesagens IKT-koordinator kan uddelegere koordineringen af, og tilsynet med, arbejdet med klassifikation af byggeobjekter, eller selv varetage koordineringen og tilsynet. Den ansvarlige for klassifikation skal: Afholde et opstartsmøde hvor byggesagens parter gennemgår kravene til klassifikation af byggeobjekter på byggesagen. Sikre, at kravene til klassifikation af byggeobjekter på byggesagen er gjort gældende for alle byggesagens parter. Udført af / dato: THOMG / side 16 af 50

17 5. Digital kommunikation og projektweb mv. (IKT BEK 5 og YB & 8.3) I dette afsnit fastlægges de overordnede krav til digital kommunikation og anvendelse af projektweb på byggesagen. I afsnittet uddybes og præciseres roller, ansvar og konkrete leverancer, med udgangspunkt i de i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning (YB 2012) aftalte ydelser. Afsnittet tager udgangspunkt i bips-publikationerne: Bips A104 Dokumenthåndtering, juni Bips C206, standard for byggeprojekter, oktober Omfang Alle krav, der i dette afsnit stilles til dokumenter, herunder s og tegnings- og modeldokumenter, er alene møntet på dokumenter, der udveksles mellem byggesagens parter. Originale dokumenter, herunder s og tegnings- og modeldokumenter, skal opbevares hos den virksomhed, der er ansvarlig for dokumentet i minimum 5 år efter byggeriets aflevering Ansvarlig for digital kommunikation og projektweb Byggesagens IKT-koordinator har ansvaret for at koordinere og tilse, at de i denne aftale fastlagte krav til anvendelse af digital kommunikation og projektweb på byggesagen, opfyldes af alle byggesagens parter. Byggesagens IKT-koordinator kan uddelegere koordineringen og tilsynet med den digitale kommunikation og projektweb-anvendelse på byggesagen, eller selv varetage koordineringen og tilsynet. Den ansvarlige for digital kommunikation og projektweb skal: afholde et opstartsmøde hvor byggesagens parter gennemgår kravene til digital kommunikation og anvendelse af projektweb på byggesagen sikre, at kravene til digital kommunikation og anvendelse af projektweb er gjort gældende for alle byggesagens parter sikre, at der udpeges en kontaktperson ift. digital kommunikation og projektweb hos alle byggesagens parter sikre, at der er overensstemmelse mellem mappestruktur og metadataskabeloner i denne aftale, og opsætningen i byggesagens projektweb. tilse, at alle byggesagens parter kommunikerer digitalt, tildeles relevante roller og anvender byggesagens projektweb, som beskrevet. administrere byggesagens projektweb Udført af / dato: THOMG / side 17 af 50

18 5.3. Dokument- og filnavngivning Dokumenter 4 og filer kan navngives ud fra principperne i bips, A104, Dokumenthåndtering, kap Dokumentnavn og filnavn skal være enslydende. Dokumentnavnet består af et dokument-id, der entydigt identificerer dokumentet, som kan efterfølges af en kort, beskrivende tekst, adskilt fra dokument id et ved et mellemrum < >. Dokument-ID er opbygget af en række positioner, der hver består af en metadatakode og en værdikode. Som separatortegn mellem positionerne anvendes underscore <_>. Når et dokument / fil er blevet navngivet, må navnet ikke ændres. Navnet er låst til filen. Ved upload på projektweb bliver versionering på filerne styret. Princip: Én fil, ét indhold, ét navn gennem hele projektet D-CAD dokumenter Dokumentnavnet for 3D-CAD dokumenter består af et dokument-id, opbygget af positionerne projekt- ID (I), Indholdstype (C), vidensområde (K), filtype (F) og løbenummer (N), dokument-id positioner adskilles af <_>. Dokument-ID kan efterfølges af en kort, beskrivende tekst, adskilt fra dokument-id et ved et mellemrum < >. For eksempel: ICKE1601_C07_K01_F2_N012 tekst Oversat ProjektID_Geometri_Arkitektur_Fagmodel_Nummer ARKFagmodel Dd-CAD dokumenter Dokumentnavnet for 3D-CAD dokumenter består af et dokument-id, opbygget af positionerne projekt- ID (I), Indholdstype (C), vidensområde (K), afbildningstype (H) og løbenummer (N), dokument-id positioner adskilles af <_>. Dokument-ID kan efterfølges af en kort, beskrivende tekst, adskilt fra dokument- ID et ved et mellemrum < >. For eksempel: ICKE1601_C07_K01_H2_N012 tekst Oversat ProjektID_Geometri_Arkitektur_Opstalt_Nummer ARKOpstalt Øvrige dokumenter Dokumentnavnet for øvrige dokumenter består af dokument id, opbygget af positionerne projekt ID (I), indholdstype (C), vidensområde (K) og løbenummer (N), efterfulgt af en kort, beskrivende tekst, adskilt fra dokument id et ved et mellemrum < >. For eksempel: ICKE1601_C06_K17_N012 tekst Oversat Projekt_Referat_Sikkerhed og arbejdsmiljø_nummer Sikkehedsmøderef012 4 Med dokument forstås i denne sammenhæng information og det tilhørende medie i overensstemmelse med DS/ISO Med information forstås data i form af tekst, tal, tegninger, modeldata m.m., mens medie kan være et papir, en elektronisk fil eller et prøveemne. Udført af / dato: THOMG / side 18 af 50

19 Positioner Slagelse Kommune opfordre til at følgende positioner bruges i projekterne Projekt ID (I Project id) Slagelse Kommune udleverer projekt-id. Dette er en kode der entydigt kort identificerer projektet. (f. eks. CKE.16.01) Indholdstype (C - Content) Dokumenterne kategoriseres efter indholdet i dokumentet, samt i hvilken mappe dokumentet skal være arkiveret. Værdilisten (efter C et) er bunden d.v.s. at den ikke kan antage andre værdier end dem der er forudsat i BIPS A104. Der er 13 mulige indholdstyper. C01=Basis C02=Aftale C03=Økonomi C04=Myndighed C05=Analyse C06=Referat C07=Geometri (tegninger) C08=Teknisk specifikation (beskrivelser) V09=Orientering C10=Kvalitetsstyring C11=Tid- og ressourcestyring D2=Aflevering P3=Udbud og tilbud Vidensområde (K - knowledge) Kategoriseringen er her bundet op på hvem det er der har viden på området. En indretningsarkitekt har ikke viden påk01 niveau det er kun arkitekten der har. Vidensområdet er et udtryk for hvem der har ansvaret for dokumentet. Værdilisten er bunden (og kan ikke ændres), og har følgende værdier i henhold til BIPS A104. K01=Arkitektur K02=By og Landskab K03=Indretning K04=Industrielt design K05-Grafisk design K06=Kort- og landmåling K07=Elektronikteknik og IT K08=Mekaniske Installationer K09=Konstruktioner K10=Procesanlæg og forsyning K11=Transport K12= Natur og ressourcer K13=Ejendomsforvaltning K14=Økonomi K15=Jura K16=Forskning og udvikling K17=Sikkerhed og arbejdsmiljø Filtype (F filtype) Kategorisering efter en fils anvendelse tegningsfiler. Værdilisten er bunden, og har følgende værdier i henhold til BIPS A104. F1=Tegningsfil F2=Fagmodel F3=Udvekslingsfagmodel F4=Fællesmodel F5=Udtræksfil F6=Digitaltplot (PDF) F7=Notationsfil F8=Symbolfil F9=Linjeføringsfil Udført af / dato: THOMG / side 19 af 50

20 Afbildningstype (H Sheet type) Kategorisering efter, hvordan indholdet i en fil vises tegningsfiler. Værdilisten er bunden, og har følgende værdier i henhold til BIPS A104. H0=Generel H1=Plan H2=Opstalt H3=Snit H4=Bygningsudsnit H5=Detalje H6=Diagram / skema H7=Rumlig afbildning Løbenummer (N Løbenummer) Fortløbende nummerering (3 cifre), der entydigt identificerer dokumenter og filer med et ellers identisk dokumet-id, f. eks: ICKE16.01_C06_K17_N012 sikkerhedsmøderef012 ICKE16.01_C06_K17_N013 sikkerhedsmøderef Projektweb Al udveksling af dokumenter mellem byggesagens parter skal foregå via byggesagens projektweb. Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme, finansierer og stiller under hele byggesagen et projektweb til rådighed for byggesagens parter med ubegrænset? diskplads for et ubegrænset? antal brugere. Byggesagens projektweb er tilgængelig frem til byggeriets ibrugtagning. Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme, benytter firma Byggeweb A/S som projektwebleverandør. Seneste version af brugermanualen til Byggeweb Projekt findes under fanen Support, når man logger ind på Byggeweb. Byggesagens projektweb skal oprettes så snart der udveksles dokumenter mellem byggesagens parter. Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme, mappestruktur og metadataskabeloner er opsat som standard. Byggesagens parter bestiller og afholder selv udgifter til print Oprettelse af byggesag på Byggeweb Slagelse Kommunes projektleder(bygherrerådgiver) opretter, et projektweb til byggesagen. Slagelse Kommunes projektleder giver den ansvarlige for digital kommunikation adgang og rettigheder til byggesagens projektweb. Den ansvarlige for digital kommunikation er herefter ansvarlig for den videre administration af byggesagens projektweb Lukning af projektweb Slagelse Kommunes projektleder (bygherrerådgiver) lukker - tidligst 2 år efter byggeriets aflevering og senest efter afslutningen af 5. årseftersyn - byggesagens projektweb. Når byggesagen er afleveret overføres filer til Slagelse Kommunes Drift- og Vedligeholdelses system Udført af / dato: THOMG / side 20 af 50

21 Projektwebbens indhold Byggesagens projektweb er opbygget af en række moduler, med hver deres specifikke funktion. De tre centrale moduler er Arbejdsområdet, Udgivelsesområdet og Fordelingsområdet. Figur 1 Overordnet workflow mellem arbejds- udgivelses- og fordelingsområderne Arbejdsområdet I arbejdsområdet udveksles foreløbige arbejdsdokumenter (inkl. modeller og dokumenter) mellem sagens parter. Normalt foretages udvekslingen mellem de projekterende parter, men Slagelse Kommune har valgt at have adgang til denne mappe. Der vil også kunne gives adgang til projekterende leverandøre m.fl. Mappestrukturen i arbejdsområdet er åben, og kan tilpasses efter behov. Brugere, der udveksler dokumenter i arbejdsområdet, tildeles rollen som udveksler. (vedr. brugerroller se afsnit 5.4.4) Udgivelsesområdet I udgivelsesområdet opsamles alle gældende dokumenter, så udgivelsesområdet altid indeholder et opdateret sæt af det gældende materiale. Filerne kan både udgives ved direkte upload fra egen pc eller ved overførelse af filer fra arbejdsområdet. Mappestrukturen i udgivelsesområdet er bunden. Det er oftest enkelte brugere fra hver af de involverede virksomheder samt projektledelsen, der har rettigheder til at udgive. Disse brugere tildeles rollen udgiver. Udgivelsen kan betinges af, at andre brugere godkender filerne. Disse brugere tildeles rollen godkender Fordelingsområdet I fordelingsområdet fordeles de gældende dokumenter til de relevante parter. Normalt har hver part en fordelingsliste. Fordelingsområdet indeholder ingen dokumenter, men derimod henvisninger til gældende dokumenter i udgivelsesområdet. Når et dokument er udgivet og fordelt første gang huskes oplysningerne, så eventuelle nye dokumentversioner der udgives, automatisk frigives til de valgte fordelingslister og dermed den rette modtager. Udført af / dato: THOMG / side 21 af 50

22 Normalt er det en eller flere af de projekterende samt byggeledelsen, der har adgang til at frigive og dermed fordele dokumenter. Disse brugere tildeles rollen frigiver. Brugere, der har adgang til materialet digitalt, og eventuelt får betaler for print, tildeles rollen modtager Brugerroller Alle brugere på byggesagens projektweb får tildelt mindst en rolle Udveksler Rollen som udveksler tildeles alle brugere, der har behov for at udveksle arbejdsdokumenter. Når man har tildelt rollen som udveksler arbejder man i arbejdsområdet, hvor man udveksler dokumenter med byggesagens øvrige udvekslere. Udveksleren er ansvarlig for: at holde egne arbejdsdokumenter opdateret at holde sig orienteret om eventuelle nye dokumentversioner fra andre udvekslere Udgiver Rollen som udgiver tildeles projektdeltagere, der skal levere gældende materiale til projektet. Som udgiver arbejder man i arbejds- og udgivelsesområdet, hvor man udgiver gældende dokumenter fra arbejdsområdet eller egen pc til dokumentlisten i udgivelsesområdet. Det er udgiverens ansvar at udgive og beskrive nye dokumentversioner Godkender Rollen som godkender tildeles projektdeltagere, der skal godkende dokumentversioner fra andre projektdeltagere inden dokumentversionerne endelig kan betragtes som gældende. Rollen optræder kun i de projekter, hvor der forefindes en godkendelsesprocedure på en eller flere dokumentlister. I rollen som godkender arbejder man i udgivelsesområdet, hvor man har ansvaret for at godkende eller afvise dokumenter efter udgivelse. Det er godkenderens ansvar, at dokumenterne bliver godkendt så hurtigt, at der ikke opstår flaskehalse i projektet Frigiver Rollen som frigiver tildeles projektdeltagere, som skal frigive dokumenter fra udgivelsesområdet til fordelingsområdet. Som frigiver arbejder man i udgivelsesområdet, hvor man fordeler dokumenter til fordelingsområdet. Dette r frigiverens ansvar at frigive de gældende filer på de rigtige fordelingslister, så de rette modtagere har adgang til dokumenterne. Det er også dit ansvar, at dokumenterne bliver frigivet så hurtigt, at der ikke opstår flaskehalse i projektet Distributør Rollen som distributør er kun relevant i byggesager, hvor projektdeltagerne ikke selv skal sørge for egne print. I de byggesager vil det det normalt være total- eller hovedentreprenør der servicerer sine underentreprenører med print. Udført af / dato: THOMG / side 22 af 50

23 Modtager Alle projektdeltagere tildeles rollen som modtager. Som modtager arbejder man i fordelingsområdet, hvor man har adgang til det projektmateriale, der er fordelt til en. Når du er modtager er det dit eget ansvar at holde dig orienteret om nye versioner. I mange sager vil du også selv have ansvaret for at printe det materiale du har behov for at have print af Administratorroller Administratorrollerne projektadministrator, administrator af udgivelsesområdet og administrator af fordelingsområdet - kan samles hos én person eller deles af flere Projektadministrator Som projektadministrator er man ansvarlig for brugerne på projektet, herunder at tilknytte dem til projektet, tildele rettigheder, overvågning og evt. antal print. Som projektadministrator administrerer man desuden arbejdsområdet, og har derfor mulighed for at ændre på mappestruktur og mapperettighederne i arbejdsområdet. Slagelse Kommunes bygherrerådgivning vil altid være en af projektadministratorerne, derudover udpeges der altid, mindst en, rådgiver som projektadministrator. Som projektadministrator (bygherrerådgivning) er man ansvarlig for: at administrerer byggesagens stamoplysninger, tidsplan i modulet Projektinformation og give adgang til projektadministrator for byggerådgiverne. at administrere arbejdsområdets mappestruktur Som projektadministrator (rådgiver) er man ansvarlig for: at administrere byggesagens ansvarsområder (grupper) i modulet Projektinformation at administrere arbejdsområdets mappeovervågning og mapperettigheder at tildele rettigheder til administrator af udgivelsesområdet og administrator af fordelingsområdet at vedligeholde mappestrukturen i arbejdsområdet Administrator af udgivelsesområdet Administrator af udgivelsesområdet er ansvarlig for at oprette og vedligeholde strukturen for dokumentlisterne og lave tilknytninger til fordelingslister. Desuden har administrator af udgivelsesområdet ret til at tildele brugere med adgang til udgivelsesområdet, rettigheder til dokumentlisterne. Som administrator af udgivelsesområdet er man ansvarlig for: at oprette og vedligeholde strukturen for dokumentlisterne i udgivelsesområdet Udført af / dato: THOMG / side 23 af 50

24 at administrere rettigheder for udgivere og godkendere i udgivelsesområdet Administrator af fordelingsområdet Administrator af fordelingsområdet er ansvarlig for at oprette og vedligeholde strukturen af fordelingslister, lave tilknytninger til dokumentlister og definere evt. printfordeling. Desuden har administrator af fordelingsområdet ret til at tildele brugere med adgang til fordelingsområdet, rettigheder til fordelingslisterne. Som administrator af fordelingsområdet er man ansvarlig for: at oprette og vedligeholde strukturen af fordelingslister og lave tilknytninger til dokumentlister at tildele brugere med adgang til fordelingsområdet rettigheder til fordelingslisterne Mappestruktur Slagelse Kommune, CKE, bygherrerådgivningens mappestruktur er oprettet som standard i projektwebbens arbejds- og udgivelsesområder. Mappestrukturen og -navngivningen er åben (må ændres) i byggesagens arbejdsområde, men er bunden (må ikke ændres) i udgivelsesområdet, uden forudgående aftale med Slagelse Kommunes projektleder (bygherrerådgiver). Mappestruktur og -navngivning tager udgangspunkt i bips A104 Dokumenthåndtering. Opdelingen i mappenavne følger dog en anden navngivning. Denne kan ses på Byggeweb Metadata Til ethvert dokument skal der tilknyttes følgende metadata, men tilføjelse af metadata er ikke noget krav, da disse også håndteres gennem filnavnet, jf. ovenfor: Metadata <Revision> <Revisionsdato> Filtype (F) Beskrivelse Indtastes manuelt Indtastes manuelt Ved 3D-CAD Løbenummer (N) Værdi mellem Emne Status Indtastes manuelt Vælges fra dropdown-menu Udført af / dato: THOMG / side 24 af 50

25 Advisering Alle parter er ved upload af deres dokumenter forpligtet til at sikre, at relevante modtagere bliver behørigt adviseret. Der må ikke adviseres til firmaer/personer, for hvem det konkrete upload ikke er relevant. Ved udsendelser af gældende dokumenter skal afsender sikre, at advisering af modtagere bliver dokumenteret (kan automatiseres) Dokumentation Projektwebben fører en log med nøjagtig historik for alle handlinger (opslag, up- og downloads, adviseringer, m.v.) s Beslutninger der træffes via har juridisk bindende virkning. Beslutninger af væsentlig betydning for byggesagen, der træffes via , skal føres til referat ved førstkommende, relevante møde. Projektdokumenter udveksles via projektweb, ikke som dokumenter vedhæftet en . Alle s skal have byggesagens projekt-id indsat i emnefeltet efterfulgt af emnets tekst. Som kontaktpersondata på skal afsender angive navn, firmanavn, firmaadresse og telefonnummer. Såfremt afsender anmoder om en kvittering for modtagelse, må modtageren ikke nægte at kvittere. Udført af / dato: THOMG / side 25 af 50

26 6. CAD / BIM (IKT BEK 6 og 7 samt YB ) I dette afsnit fastlægges de overordnede krav til 2D-CAD tegningsproduktion og 3D-CAD/BIM modelproduktion på byggesagen. I afsnittet uddybes og præciseres roller, ansvar og konkrete leverancer, med udgangspunkt i de i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning (YB 2012) aftalte ydelser Omfang Alle krav, der i dette afsnit stilles til 2D-CAD tegningsproduktion og 3D-CAD/BIM modelproduktion, er alene møntet på tegninger og bygningsmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. For byggesager med en anslået entreprisesum på eller over 1 mio. kr., ekskl. moms skal der i projektkonkurrencer og under projektering og udførelse anvendes objektbaseret bygningsmodellering i 3D med henblik på visualisering, simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegningsproduktion m.m. I bygningsmodellen skal objekterne være kodet efter Slagelse Kommunes CCS struktur Ansvarlig for CAD / BIM Byggesagens IKT-koordinator har det overordnede ansvar for at koordinere og tilse, at de i denne aftale fastlagte krav til arbejdet med 2D CAD og 3D CAD/BIM på byggesagen, opfyldes af alle byggesagens parter. Byggesagens IKT-koordinator kan uddelegere koordineringen af og tilsynet med arbejdet med CAD/BIM, eller selv varetage koordineringen og tilsynet. Den ansvarlige for CAD/BIM skal: afholde et opstartsmøde hvor byggesagens parter gennemgår kravene til arbejdet med CAD/BIM på byggesagen sikre, at kravene til arbejdet med CAD/BIM på byggesagen er gjort gældende for alle byggesagens parter sikre, at der udpeges en fællesmodelkoordinator, der udfører, afrapporterer og formidler kollisions- og konsistenskontrollerne (ved 3D CAD/BIM) sikre, at der udpeges en fagmodelansvarlig, der på det enkelte fag har ansvaret for fagmodellen og den tværfaglige koordinering af denne (ved 3D CAD/BIM) forestå den overordnede koordinering af arbejdet med CAD/BIM og tilse, at parternes arbejde med CAD/BIM følger kravene i dette afsnit (ved 3D CAD/BIM) 6.3. Grundlag for 2D-CAD og 3D-cad/BIM Enheder Modelenhed (byggeri) er 1 millimeter (mm). Mindste enhed er 1 mm. Modelenhed (anlæg) er 1 meter (m). Mindste enhed er 0,01 m. Der modelleres i målestoksforhold 1:1. Udført af / dato: THOMG / side 26 af 50

27 Målsætning Målsætning skal følge bips C213-1, Tegningsstandarder. Målsætning indsættes i korrekt lag iht. bips C211, Lagstruktur Arealer angives i kvadratmeter (m²) med 1 decimal, fx 00,0 m². Der må kun arbejdes med dynamisk målsætning. Målsætningen skal svare til det tegnede, og må ikke overskrives manuelt, med mindre andet er aftalt Højdesystem Højdesystem DVR90 anvendes. Hvis bygningens placering i terræn ændres under projekteringen (ift. højdesystemet), ændres referencepunkternes definition i forhold til referencesystemerne. Koter for byggeri angives i meter med tre decimaler. Koter for anlæg angives i meter med to decimaler. Som decimalseparations anvendes komma. Fortegn anvendes kun, hvis koten er under kote 0, Koordinatsystem Plankoordinatsystem DKTM/ETRS89 anvendes. Hvis bygningens placering i terræn ændres under projekteringen (ift. koordinatsystemet), ændres referencepunkternes definition i forhold til referencesystemerne. Ved ind måling af SK-forsyningsledninger bruges dog UTM32/EUREF Modulsystem Der udarbejdes et modulnet, hvor linjerne på den vandrette akse fortløbende navngives med tal og på den lodrette akse navngives med bogstaver. Der udarbejdes et modulnet pr. bygning Referencesystem På projekter med én bygning angives koordinatsættet for hvert referencepunkt i både referencesystemet og modulnettet. Idet der kun arbejdes med ét modulnet, betragtes dette som det projektspecifikke koordinatsystem, jf. figur 6.1. Udført af / dato: THOMG / side 27 af 50

28 Figur 6.1. Referencesystem byggesager med én bygning. For hver af modulnettets referencepunkter angives koordinatsættet i både det projektspecifikke koordinatsystem og i modulnettet. På tilsvarende vis angives koordinatsættet for hvert af de projektspecifikke referencepunkter i både det projektspecifikke koordinatsystem og i referencesystemerne. Jf. figur 6.2. Figur 6.2. Referencesystem byggesager med mere end én bygning. Følgende data indsættes på situationsplanen: Referencepunkt. Navngives R1, R2 osv. Placering angiver det pågældende referencepunkts placering i forhold til den pågældende bygnings modulnet. Udført af / dato: THOMG / side 28 af 50

29 Projektspecifikke koordinater angiver koordinatsættet i det projektspecifikke koordinatsystem. Koordinater angives som (x, y, z). Plankoordinat- og højdesystem. Koordinater angives som (x, y, z) Indsættelsespunkt Der skal påføres et specifikt indsættelsespunkt i bygningsmodellen, som stemmer overens med DKTM/ETRS Specifikation af koordinationspunkter Det skal sikres at alle fagmodeller udarbejdes med fælles referencepunkt (x,y,z). Referencepunktet skal, udover kollisionskontrollens udførsel også sikre den senere anvendelse hos entreprenører og bygherrer. Referencepunktet defineres iht. afsnit Det er IKT-koordinatorens ansvar, at de fagmodelansvarlige får opgivet det samme referencepunkt. De fagmodelansvarlige skal benytte referencepunktet, og sikre, at fagmodellerne er opbygget omkring dette Indsættelseskoordinat i forbindelse med renoveringsopgaver I forbindelse med renoveringsopgaver, hvor der ikke forekommer decideret nybyggeri, og hvor koordinater på eksisterende byggeri ikke forefindes, kan bygningsmodellen placeres på koordinat 0,0,0. Placering af koordinat 0,0,0 i digitale bygningsmodeller aftales ift. den konkrete byggesag med Slagelse Kommune, CKEs IKT-koordinator. På tilsvarende måde angives koordinatsættet for hvert af de projektsspecifikke referencepunkter i både det projektspecifikke koordinatsystem og i referencesystemerne Sektionering Vandret sektionering (etage) Vandret sektionering (etager) betegnes med værdikoden for den pågældende etage. 0ST Stueetage etage 99. etage 0KL Kælderetage 0K2-0K9 2. kælderetage 9. kælderetage Stueetagen betegnes den etage, hvor hovedadgangen til bygningen er beliggende, på eller umiddelbart over terræn. Kælderetagen betegnes den etage, der ligger umiddelbart under stueetagen. 2. kælderetage er den etage, der ligger umiddelbart under kælderetagen, osv. Fundament og tag (ikke tagetage) betegnes med værdikoderne: 00F Fundament 00T Tag Vandret sektionering går fra overkant færdigt gulv til overkant færdigt gulv. På eksisterende bygninger, fx i forbindelse med ombygning, anvendes den eksisterende sektionering, med mindre andet specifikt aftales Lodret sektionering (afsnit, opgang m.v.) Udført af / dato: THOMG / side 29 af 50

30 Lodret sektionering betegnes med et løbenummer (2 cifre) startende med 01. På eksisterende bygninger, fx i forbindelse med ombygning, anvendes den eksisterende sektionering, med mindre andet specifikt aftales nummerering af rum. Rum nummereres efter følgende metode: xxxxxx. xxx. xxx. xxx Ejendommensnummer.Bygningsnummer. Etage. Rumnummer. Rum nummereres fra nederste venstrehjørne i bygningen, fra bygningens koordinatspunkt (X.Y.Z) D-CAD 2D-tegninger skal udarbejdes iht. bips C213-tegningsstandarder, del 1-4, 2012 og bips C213-tegningsstandarder, del 5-7, Omfang af projekttegninger (som ikke nødvendigvis er egnet for produktion på byggepladsen) og A3-arbejdstegninger udarbejdes iht. Ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012 med evt. tilføjelser Lagstruktur Lagstrukturen i tegninger, som ikke produceres med udgangspunkt i 3D-bygningsmodeller, udarbejdes iht. bips C211, Lagstruktur Tegningsproduktion udfra bygningsmodeller For tegninger der genereres med udgangspunkt i bygningsmodellers geometri må der ikke forekomme rastergrafik i CAD-filer. Såfremt der benyttes x-ref-funktion i CAD-filer, skal stien være relativ, og føre tilbage til det øverste lag i mappestrukturen Lagstruktur for tegninger fra bygningsmodeller Lagstruktur i tegninger som produceres med udgangspunkt i bygningsmodellen, udarbejdes iht. bips C211, Lagstruktur Tegningsskilt Nedenstående tegningsskilt skal indsættes på alle tegninger, der udveksles. Vignet med situationsplan skal påføres alle plantegninger. Tegningskilt kan rekvireres hos Slagelse Kommunes projektleder på opgaven. Udført af / dato: THOMG / side 30 af 50

31 Det skal som minimum indeholde: Bygeherre Projektets ID Projektnummer Dokument emne (over 2 linjer) Tegningsnummer Tegningsnummer øverst (på tegningen) Filnavn Mål Dato for første udgave Konstrueret / tegnet af Kontrolleret af Godkendt af Revisionsnummer eller bogstav Revisionsskilt skal som minimum indeholde: Revisionsnummer eller bogstav Dato for revision Konstrueret / tegnet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse D-CAD/BIM Omfang Ved krav om eller valg af objektbaseret bygningsmodellering i 3D skal IKT-koordinatoren sikre, at der etableres en samlet fællesmodel med input fra alle fags fagmodeller. Der skal således også udpeges en Udført af / dato: THOMG / side 31 af 50

32 fagmodelkoordinator hos hver enkel rådgiver under hvert fagområde (arkitekt, konstruktion, ventilation, VVS, etc.). Fagmodeller skal udarbejdes med udgangspunkt i retningslinjerne fra: bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse bips F103, Objektstruktur 2008 Der udarbejdes en eller flere fagmodeller for hvert vidensområde på byggesagen, opbygget af 3D-byggeobjekter med tilknyttede egenskabsdata. Fagmodellerne skal kunne anvendes til bl.a. visualisering, simulering, konsistenskontrol, tegningsproduktion og dataudtræk og til samling i en eller flere fællesmodeller Plan for modelindhold Projekteringsledelsen og den ansvarlige for CAD/BIM på byggesagen udarbejder, med udgangspunkt i projekteringstidsplanen og input fra de fagmodelansvarlige, en plan for modelindhold. Plan for modelindhold specificerer krav til fagmodellens anvendelse, indhold, geometriske detaljeringsgrad og tilknyttede egenskabsdata på system- og komponentniveau ved en given milepæl, fx i forbindelse med et faseskift Typisk modelindhold i forhold til projektfaser I det følgende angives det typiske indhold af hhv. arkitekt-, konstruktions- og installations (VVS og ventilation) fagmodellerne i forhold til en byggesags projektfaser Programfase Arkitektmodel Bygningsgeometri som minimum modelleret med voluminer og rum. Rum er opdelt efter funktion Dispositions- og projektforslagsfase Arkitektmodel Yder- og indervægge, tag, hovedtrapper, elevatorer, fundamenter og skakte er modelleret med planlagt geometri Dæk er modelleret som etageadskillelse med dimensioner som aftalt med konstruktionsingeniør Søjler er modelleret med placering og dimensioner efter aftale med konstruktionsingeniør Alle programmerede rum er placeret i modellen Modellen er forberedt til energisimulering, bl.a. med U-værdier og andre relevante egenskabsdata Konstruktionsmodel Udført af / dato: THOMG / side 32 af 50

33 Modellering af overordnede konstruktive principper og hovedsystemer Motiverede overvejelser vedr. materialevalg Overslag på dimensioner Dæk er modelleret som etageadskillelse med dimensioner som aftalt med arkitekt Søjler er modelleret med placering og dimensioner som aftalt med arkitekt installationsmodel (VVS og VENT) Modellering af overordnede installationsprincipper, herunder horisontale og vertikale føringsveje Teknikrum, anlæg og øvrige tekniske installationer i teknikrum er modelleret med planlagt geometri Skakte er modelleret med planlagt geometri Forprojektfase Arkitektmodel Yder- og indervægge samt elevatorer er modelleret med rigtig geometri Tag og fundamenter er modelleret med aftalt geometri Dæk, søjler og bjælker er modelleret med rigtig geometri og placering er aftalt med konstruktionsingeniør Aller programmerede rum er placeret i modellen og har navn, nummer og arealbenævnelse Skakte er modelleret med planlagt geometri Nødvendigt pladsbehov og type af trapper er afklaret med rigtig geometri Loft og nedhængte lofter er modelleret i rette kote/højde med rigtig geometri Nagelfast, sanitært inventar (toilet/vask) er modelleret Konstruktionsmodel Konstruktive hovedprincipper er modelleret med rigtig geometri Kritiske detaljer er modelleret Konstruktive bygningsdele er modelleret med rigtig geometri Særlige konstruktioner er som følge af sikkerhed og miljøklasser modelleret med rigtig geometri Udsparinger er modelleret for hovedføringsveje Statisk model: Fundamentsprincipper, deformationskrav samt belastning og lastkombinationer er fastlagt Sikkerhed miljøklasse er fastlagt Installationsmodel (VVS og VENT) Detaljeret modellering af installationer på hovedprincipniveau Udført af / dato: THOMG / side 33 af 50

34 Hovedprojektfase Specielle installationer modelleres iht. rummenes funktionskrav Hovedføringsveje er detaljeret modelleret. Indflydelse på hosliggende installationer (udsparinger) er defineret Kritiske detaljer er modelleret Sikkerhed og miljøklasse er fastlagt Særlige konstruktioner er modelleret med rigtig geometri som følge af sikkerhed og miljøklasse Arkitektmodel Ydervægge er modelleret med konstruktionsopbygning og egenskabsdata Indervægge er modelleret med korrekt geometri og egenskabsdata Alle bygningsdele er kompletteret i relevant omfang med fx solafskærmning Glasvægge er modelleret som vinduesparti Døre og vinduer er modelleret med rigtig geometri (evt. kompletteret med tilbehør) Søjler og bjælker er modelleret med rigtig geometri og med placering og dimensioner efter aftale med konstruktionsingeniør Dæk er modelleret som etageadskillelse med rigtig geometri og dimensioner som aftalt med konstruktionsingeniør Tag(e) er modelleret med rigtig geometri og opbygning samt samspil med øvrige konstruktioner Alle programmerede rum er placeret i modellen. Alle rum har navn, nummer og arealbenævnelse Alle trapper er modelleret med angivelse af korrekt type og med rigtig geometri, samt indflydelse på omkringliggende konstruktioner Elevatorer er modelleret med rigtig geometri Fundamenter er modelleret i rette højde og med ret placering og med rigtig geometri Skakte: Vertikale og horisontale hovedføringsveje er modelleret med aftalt geometri iht. installationsingeniørens anvisninger Lofter og nedhængte lofter er modelleret med dækværktøj i korrekt højde/kote og med korrekt geometri og egenskabsdata Nagelfast inventar inkl. sanitet er modelleret Konstruktionsmodel Detaljeret model med aftalt geometri, detaljerede materialeangivelser og brandkrav på alle konstruktionsobjekter Installationsmodel (VVS og VENT) Udført af / dato: THOMG / side 34 af 50

35 Detaljeret modellering af føringer og disponering af installationer Detaljeret modellering af vertikale og horisontale hovedføringsveje Kritiske detaljer er modelleret Sikkerhed og miljøklasser er fastlagt Særlige installationer er som følge af sikkerhed og miljøklasser modelleret med rigtig geometri Informationsniveauer for bygningsobjekter og modeller I forbindelse med udveksling og overlevering af digitale bygningsinformationsmodeller (BIM) er det nødvendigt med en metode og definition til at specificere informationsniveauet (detaljeringsgraden) for den samlede bygningsmodel og de byggeobjekter, som indgår i denne. Med informationsniveau forstås en geometrisk detaljeringsgrad af objekterne i bygningsmodellen og et sæt af egenskabsdata, knyttet til de enkelte objekter Informationsnivauedefinitionerne følger cunecos CCS-Informationsniveauer, R0,december 2014, og er knyttet til de objekter, bygningsmodellen er opbygget af eller den samlede bygningsmodel. Hvis man taler om en samlet bygningsmodel på eksempelvis informationsniveau 3, betyder det således, at alle de byggeobjekter, som indgår i modellen er på informationsniveau 3, mens man er nødt til at udspecificere hvilke byggeobjekter, der er på hvilket informationsniveau, hvis man ønsker at differentiere mellem de byggeobjekter, som indgår i modellen/modellerne. Udført af / dato: THOMG / side 35 af 50

36 Informationsniveau 1 Definition (CCS) Informationsniveau 1 er repræsentationen af en idé. Noter: Objektet (/bygværket) er grafisk repræsenteret via et symbol eller en anden generisk repræsentation, der overordnet indikerer funktion, arealer, voluminer, lokalisering, orientering samt relation til omgivelser. Dimensioner og mængder er ikke defineret. Informationsniveau 2 Definition (CCS) Informationsniveau 2 er skitse af et løsningsforslag. Noter: Objektet (/bygværket) er grafisk repræsenteret som et generisk objekt, med tilnærmet konkretisering af funktion, arealer, voluminer, lokalisering, orientering samt relation til omgivelser. Objektets overordnede funktioner er beskrevet. Dimensioner og mængder er tilnærmelsesvis defineret. Informationsniveau 3 Definition (CCS) Informationsniveau 3 er en koordineret repræsentation af et løsningsforslag. Noter: Byggeobjekterne er grafisk repræsenteret som specifikke objekter med arealer, voluminer, lokalisering, orientering samt relation til omgivelser. Brugsrum er disponeret og bygningsdelenes funktionelle systemer er fastlagt. Byggeobjekternes overordnede funktion, ydeevne og materiale er beskrevet. Udført af / dato: THOMG / side 36 af 50

37 Informationsniveau 4 Definition (CCS) Informationsniveau 4er en koordineret repræsentation af en konceptuel løsning. Noter: Byggeobjekterne er grafisk repræsenteret som specifikke objekter med arealer, voluminer, lokalisering, orientering samt relation til omgivelser. Brugsrum er fastlagt. Bygningsdele er detaljeret i sammenbygninger med andre bygningsdele. Alle funktionelle systemer samt væsentlige tekniske systemer og komponenter er fastlagt. Informationsniveau 5 Definition (CCS) Informationsniveau 5 er en specifikation af en realiserbar løsning. Noter: Byggeobjekterne er grafisk entydigt detaljeret som specifikke objekter med arealer, voluminer, lokalisering, orientering samt relation til øvrige relevante objekter og omgivelser. Bygningsdele er detaljeret i sammenbygninger med andre bygningsdele. Alle væsentlige komponenter er fastlagt. Informationsniveau 6 Definition (CCS) Informationsniveau 6 er en detaljeret specifikation af en fysisk realiserbar løsning. Noter: Byggeobjekternes bestanddele er grafisk entydigt detaljeret som grundlag for fabrikation og montage. Bygningsdele er detaljeret i sammenbygninger med andre bygningsdele. Alle komponenter er fastlagt. Informationsniveau 7 Definition (CCS) Informationsniveau 7 er en detaljeret specifikation af en maskinel fysisk realiserbar løsning. Noter: Byggeobjekterne er specificeret i et digitalt sprog, som grundlag for computerstyret numerisk kontrolleret (CNC) produktion eller andet. Udført af / dato: THOMG / side 37 af 50

38 Byggeobjektkatalog I bilag 2 angives Slagelse Kommunes specifikke informationsniveauer for en række udvalgte byggeobjekter, som vurderes centrale og hyppigt forekommende i forbindelse med objektbaserede bygningsmodellering i 3D. Slagelse Kommunes, Ejendomsservice har en liste med bygningsdele der skal leveres data på. Det er denne liste fremgår af bilag Kollision- og konsistenskontrol Formål Udførelse af kollisions- og konsistenskontrol har til formål, at sikre en solid tværfaglig koordinering mellem byggesagens parter, i forhold til geometrisk placering af bygningsdele. Kontrollen skal sikre projektets kvalitet, samt anvendelsen af bedst mulige bygbare løsninger. Kollisionskontrol har til formål, at identificere uhensigtsmæssige kollisioner mellem bygningsdele i grænsefladerne mellem to eller flere fagmodeller. Konsistenskontrol har til formål, at sikre overensstemmelse mellem bygningsmodellen og kravene til det byggede resultat, fx i forhold til tilgængelighed, flugtvejsforhold m.v Omfang, tidspunkt og dokumentation af kollisionskontroller Kollisions- og konsistenskontrollen skal som minimum udføres én gang i forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget samt midtvejs og ved afslutningen af hovedprojektet. I projektforslagsfasen skal der være: Konsistens mellem placering, geometri og antal af facader, vægge, søjler, bjælker og dæk imellem arkitekt- og konstruktionsmodel. Der må ikke forekomme kollisioner mellem hovedføringsveje, øvrige føringsveje og/eller primære bærende elementer. Installationer skal være udført i overensstemmelse med disponeret plads over nedhængte lofter og i installationsskakte. I hovedprojektet skal der være: Konsistens mellem placering, geometri og antal af samtlige facader, vægge, søjler, bjælker og dæk imellem arkitekt og konstruktionsprojekt. Størrelse og placering af samtlige vinduer og døre, samt øvrige åbninger skal være koordineret. Der må ikke forekomme kollisioner mellem installationer og konstruktioner i en størrelse hvor hulføring ikke udføres ved boring, hvis dette er planlagt. Ved installationsgennemføringer gennem bærende elementer skal udsparinger indarbejdes i konstruktionsmodel. Resultatet af kontrollen dokumenteres i en rapport, som skal gemmes på sagen (i mappestrukturen på Byggeweb), og fremsendes til Slagelse Kommunes projektleder. Det er kun kollisioner som ikke har været acceptable, og efterfølgende er blevet rettet, der skal angives i rapporten. Hver rapport skal indeholde stamdata om den enkelte kontrol, herunder emne og hvad der er kontrolleret for. Såfremt der under udførelsesfasen udføres nogen form for projektering, skal der også i denne fase udarbejdes kollisions- og konsistenskontrol iht. leveranceomfanget i hovedprojektet. Udført af / dato: THOMG / side 38 af 50

39 Modelleringsdiciplin Bygningsobjekter skal modelleres som 3D-objekter, og må ikke eksploderes til geometri. Prædefinerede bygningsobjekter må kun anvendes til deres tiltænkte formål, og skal altid have relation til den etage, som den hører til. Der må ikke være redundante kopier af samme objekt, dvs. ens objekter, der står inden i hinanden. Bygningsdele må ikke kollidere, og skal altid have en relation, dvs. en væg må ikke svæve, og et dæk skal ligge af. Objekter, som løber over flere etager, skal opdeles på etageniveau, undtagelsesvis tekniske systemer, dvs. vægge skal gå fra etage til etage og ikke fra terræn til tag. True North skal markeres i bygningsmodellen. Såfremt modelleringsprogrammet har en speciel funktion hertil, skal denne benyttes. Alle objekter skal indsættes separat, dvs. de må ikke grupperes i klynger. Omhandler byggeprojektet flere bygninger, skal hver bygning modelleres i hver sin fil. Dertil skal der udarbejdes en samlet fil, hvori alle byggeprojektets bygninger er linket ind. Ved eksport til IFC skal det sikres, at alle objekter eksporteres til rette IFC-kategorier. Der må ikke anvendes tænd/sluk-parameter i 3D objekter, med mindre andet specifikt aftales. Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme har udarbejdet et regelsæt for Modellering og tegningsregler for Revit som er inkl. vejledning i korrekt eksport til IFC formatet. Vejledningen er vedlagt som bilag Specifikation af fælles referencepunkt Det skal sikres at alle fagmodeller udarbejdes med fælles referencepunkt (x,y,z). Referencepunktet skal, udover kollisionskontrollens udførsel også sikre den senere anvendelse hos entreprenører og bygherrer. Det er IKT-koordinatorens ansvar, at de fagmodelansvarlige får opgivet det samme referencepunkt. De fagmodelansvarlige skal benytte referencepunktet, og sikre, at fagmodellerne er opbygget omkring dette. Udført af / dato: THOMG / side 39 af 50

40 Modelskilt Bygningsmodeller skal forsynes med et modelskilt, som skal fremgå af det view i bygningsmodellen, som projektet åbnes i. Modelskiltet skal som minimum indeholde følgende informationer: Udarbejdet af: <firma> Slagelse Kommunes Projekt ID: < udleveres af SK Projektleder> Opførelsesår: dd-mm-åååå Ibrugtagningsdato af byggeriet: dd-mm-åååå Adresse: <Vejnavn, husnummer, postnummer, by> Adgangsadresser, hvis anden end adressen: Kommunekode: xxxx (4-cifret) Ejendomsnummer: xxxxxx (6-cifret) Bygningsnummer: xxx (3-cifret) Filnavn: Iht. afsnit Sektionering På eksisterende bygninger anvendes bygningernes evt. sektionering, med mindre andet specifikt aftales. Lodret sektionering (afsnit, opgang mv.) betegnes med et 2-cifret løbenummer startende med 01. Vandret sektionering (etage) betegnes med: kl for kælderetage st for stueetagen 01 for 1. sal 02 for 2. sal 03 for 3. sal og så videre Stueetagen er den etage, hvor adgangen til enhederne ligger i eller umiddelbart over terræn. I bygninger med flere kælderetager anvendes følgende betegnelser: KL for den kælderetage, der ligger umiddelbart under stueetagen, K2 for den kælderetage, der ligger umiddelbart under kl, K3 for den kælderetage, der ligger umiddelbart under k2 og så videre. Vandret sektionering går fra overkant færdigt gulv til overkant færdigt gulv Digitalisering af eksisterende forhold Det kan være ønskeligt med en opmåling/registrering af eksisterende forhold både ift. den ind- og udvendige del af bygninger. Tegninger kan ofte være utidssvarende, hvorfor det eksempelvis bliver svært at beregne tilbud og materialepriser ud fra de fejlbehæftede tegninger. Med en 3D-model af eksisterende forhold kan mange fejl og mangler undgås. Hvilke bygningsdele, der er omfattet af den digitale registrering, samt eventuelle differentieringer mellem informationsniveauet for de enkelte bygningsdele, kan angives under særlige forhold i tilvalgsboksen. Udført af / dato: THOMG / side 40 af 50

41 7. Digitalt udbud og tilbud (IKT BEK 8 og 9 samt YB og 8.6) 7.1. Udbuds og tilbudsportal Slagelse Kommune tilvejebringer og finansierer udbuds- /tilbudsportal med funktionalitet iht. Lov om indhentning af tilbud. Alle Slagelse Kommunes udbud bliver offentliggjort på Slagelse Kommunes udbudsportal INDSÆT WEB ADRESSEN. Derudover skal EU-udbud offentliggøres på TED. Ovenstående offentliggørelser står Slagelse Kommunes projektleder for. Til det digitale udbud benyttes Slagelse Kommunes anviste udbudsweb. Byggeweb Udbud kan håndtere EU-udbud ved først at have et offentligt prækvalifikationsudbud og dernæst et nyt udbud for tilbudsfasen, dvs. to udbud for den samme byggesag. Alle spørgsmål til EU-udbuddet stilles til den pågældende projektleder fra Slagelse Kommune, som er tilknyttet byggesagen. Ved almindelige udbud er det den valgte byggerådgiver der indsamler og besvarer spørgsmål i henhold til tidsplanen Ansvarlig for digitalt udbud / tilbud Den ansvarlige for digitalt udbud/tilbud skal: lægge udbudsmaterialet, samt opdateringer heraf, på udbudsportalen administrere adgang og rettigheder, herunder fordeling af udbudsmaterialet sikre, at relevante personer har adgang til og anvender systemet korrekt, fx i forhold til besvarelse af forespørgsler og adgang til tilbud. Den ansvarlige for digitalt udbud og tilbud skal sikre sig, at der forekommer IKT-krav i entrepriseudbuddet med udgangspunkt i Slagelse Kommunes krav overfor rådgiver. Der skal tydeligt redegøres for omfanget af IKT i byggesagen, heri entreprenørens ansvar og arbejdsopgaver, som skal omhandle brugen af IKT og digitalisering i udførelsesfasen og i den digitale leverance ved byggeriets aflevering Udbud med mængder Hvis der på byggesagen udbydes med mængder, skal udbudsmaterialet for den enkelte entreprise indeholde tilbudslister, hvor mængder er angivet. Der skal være sammenhæng mellem bygningsdelsbeskrivelser samt poster og mængder angivet i tilbudslisten. Desuden skal den enkelte entreprise omfatte relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvorfra mængder kan udlæses. Herved får de bydende mulighed for at udtrække mængder fra bygningsmodellerne, og vise eller bruge dem i forskellige sammenhænge, eksempelvis i relationen til deres underleverandører. Ydelser af generel art, som ikke kan opmåles, men alligevel kan mængdesættes, fx et antal timer, et samlet opstillings- og nedtagningsarbejde, eller længden på en driftsperiode, skal også fremgå af tilbudslisten. Der skal således være konsistens mellem summen af alle prisbærende poster og tilbudssummen. Udført af / dato: THOMG / side 41 af 50

42 Følgende 5 bips-publikationer for opmålingsregler fastlægger regler for udtagning af mængder analogt som digitalt: F110, Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode. F110a, Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode Bilag A, Eksempel på udtagning af mængder. F111, Opmålingsregler F111a, Opmålingsregler 2008 Anvisning Bilag A, Måleregler for bygningsdele. F11b, Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode Bilag B, Tilbudslistens XML-struktur. Publikationerne sikrer en struktureret og rationel mængdeopgørelse i udbudsprocessen. Det anbefales først at læse Arbejdsmetodepublikationen (F110) og gennemgå det tilhørende eksempel, Bilag A (F110a), før projektering opstartes på et projekt, hvor der skal opgives mængder. Det er vigtigt at gribe hele processen rigtigt an fra starten og løbende have fokus på at overholde den datadisciplin, der er forudsætningen for i videst mulig udstrækning at kunne udtage mængder automatisk og sikkert. I selve arbejdsprocessen anvendes de to publikationer, Anvisning (F111) og Regler for bygningsdele (F111a) som redskaber for udtagning af mængder for bygningsdele. Den femte publikation om XML-struktur (F111b) anvendes af IT-udviklere som grundlag til at implementere teknikken i IT-værktøjer. Der udover henvises også til Cunecos måleregler og prissætningsregler. CCS Måleregler, Basis (R0) CCS Måleregler, Bygningsdelsoversigt (R0) CCS Måleregler, Bygningsdele (R0) CCS Prissætningsregler, Basis CCS prissætningsregler, Bygningsdelsoversigt (R0) CCS prissætningsregler, Bygningsdele Udført af / dato: THOMG / side 42 af 50

43 8. Digital leverance ved byggeriets aflevering (IKT BEK 10 og 11 samt YB ) 8.1. Ansvarlig for digital leverance ved byggeriets aflevering Den ansvarlige for digital leverance og kvalitetssikring skal: Løbende tilse at de aftalte retningslinier for den/de digitale leverance(r) følges af de relevante parter. Sikre, at IKT-aftalen er tilgængelig for de parter, som producerer afleveringsdata, Oprette/tilrettelægge den nødvendige datastruktur for digital aflevering. Kvalitetssikre data, og overdrage data samlet eller i etaper til Slagelse Kommune, CKE. Dokumenter og bygningsmodeller skal afleveres i projektwebben, struktureret efter den valgte datastruktur iht. afsnit Oversigt over udvekslede dokumenter og filer fremgår af projektwebbens log, og skal derfor ikke udarbejdes særskilt Dokumentation af byggesagen I forbindelse med afslutning af byggesagen skal der afleveres proces- og produktdokumentation digitalt til Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme Produktdokumentation Produktdokumentationen omfatter dokumentationen for det opførte bygværk. Det drejer sig om: Som-udført tegningsmateriale (både arkitekt og ingeniørtegninger (VVS, el, etc.)), herunder hovedtegninger, etageplaner, opstalter, facader, snit og detailtegninger. Evt. BIM-modeller (fag- og fællesmodeller, samlet) som driftmodel. Drift- og vedligeholdelsesinformationer som PDF dokumentation, herunder datablade for tekniske installationer, samt bygningsdele. Alt som udført -dokumentation skal afleveres i henhold til F.R.I/PARs Ydelsesbeskrivelse for som udført, februar 2000, niveau 2. Alle CAD-filer skal afleveres i editerbart CAD-format. Overdragelsestidspunkt for produktdokumentation skal ske senest 2 uger før AB92/ABT93 afleveringsforretningen Aflevering af objektbaserede bygningsmodeller Ved byggesagens afslutning skal udarbejdede bygningsmodeller overdrages til Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendomme i IFC-format, og i et format, der uden yderligere bearbejdning fra Center for Kommunale Ejendommes side, og uden tab af alfanummerisk eller geometrisk data, kan importeres i seneste version af Autodesk Revit Architecture. Der skal afleveres fagmodeller og én fællesmodel, hvori de pågældende fagmodeller er linket ind. Udført af / dato: THOMG / side 43 af 50

44 Såfremt byggesagen omhandler flere bygninger, skal der desuden laves en separat fil, hvori alle de enkelte bygningers fællesmodeller er linket ind. Hvis stam-, meta- og/eller egenskabsdata, foruden i bygningsmodellen, også er samlet udenfor bygningsmodellen, fx i en.txt-fil, skal en sådan fil også afleveres. Udvalgte byggeobjekter, såfremt disse indgår i det pågældende projekt, skal afleveres med de angivne informationsniveauer (hovedsageligt informationsniveau 3) og med de egenskabsdata, som fremgår af Bilag 3. Øvrige byggeobjekter som indgår i bygningsmodeller skal afleveres minimum i niveau 3 og gerne højere, hvis de er udarbejdet i højere informationsniveauer, eksempelvis i forbindelse med gennemførsel af kollisionskontroller Links til datablade Følgende byggeobjekter i den eller de digitale bygningsmodeller skal være linket til datablade i PDF-format. Tekniske anlæg Modelerede komponenter i klimaskærmen / udvendige bygningsdele (tag, ydervægge, vinduer, døre, m.m.).(kan vi håndtere det altså MM) Procesdokumentation Procesdokumentation omfatter væsentlige beslutningsdokumenter, som er skabt i forbindelse med gennemførelse af byggesagen. Det drejer sig bl.a. om: Gældende dokumenter vedr. tid, økonomi, mødereferater, notater, beslutninger, ændringer i ydelser, kontrakter, korrespondance, etc. Dokumentation for kvalitetssikring. Dokumentation for tilsyn under byggesagen (tilsynsnotater etc.). Udført af / dato: THOMG / side 44 af 50

45 Stamdata ved overdragelsen til Slagelse Kommunes, CKE Følgende stamdata skal som minimum være tilknyttet dokumenter og digitale bygningsmodeller ved byggesagens overdragelse til Slagelse Kommune, CKE (digital leverance ved byggeriets aflevering): Stamdata Bemærkninger Center for Kommunale Ejendomme Terræn Ejendom Projekt ID Projektnavn Kommunekode (BBR) Ejerlav (BBR) Matrikelnr. (BBR) Evt. matrikel litra (BBR) Adresse (BBR) Kommunekode (BBR) Ejendomsnr. (BBR) Bygningsnr. (BBR) Evt. afsnitsnr. Evt. etagekode (BBR) Evt. rumnr. <Udfyldes af rådgiver. Oplysning skal hentes hos Slagelse Kommunes projektleder> <Udfyldes af rådgiver. Oplysning skal hentes hos Slagelse Kommunes projektleder> <Udfyldes af rådgiver> <Udfyldes af rådgiver> <Udfyldes af rådgiver> <Udfyldes af rådgiver> <Udfyldes af rådgiver> <Udfyldes af rådgiver> <Udfyldes af rådgiver> <Udfyldes af rådgiver> <Udfyldes af rådgiver> <Udfyldes af rådgiver> <Udfyldes af rådgiver> Digital mangelinformation Som driftsherre har Slagelse Kommune, CKE store fordele ved at modtage strukturerede informationer om fejl og mangler, som er blevet registreret og udbedret i henhold til 31, stk. 4 i AB92 i forbindelse med gennemførsel af byggesagen. Fordelene knytter sig bl.a. til 1.- og 5. årsgennemgangen, samt i forbindelse med eventuelle tvister, tvivlsspørgsmål og lignende. I forbindelse med den digitale leverance ved byggeriets aflevering skal følgende oplysninger på listeform afleveres til Slagelse Kommune, CKE: 1. Billede af den registrerede fejl/mangel. 2. Tekstmæssig beskrivelse af den registrerede fejl/mangel. 3. Lokation for den konstaterede fejl/mangel (GPS-position/2D-tegningskoordinat/3D-modelkoordinat, rum, etage, bygning, tegning, bygningsdel) 4. Dato og klokkeslæt for registrering. 5. Beskrivelse af hvordan fejlen/manglen er blevet udbedret. 6. Beskrivelse af, hvem der har haft ansvaret for at udbedre fejlen/manglen (firma, navn, telefonnummer, , etc.). 7. Beskrivelse af alt hvad der har været aftalt omkring den pågældende fejl/mangel. 8. Den afholdte udgift i forbindelse med udbedringen. Listen over registrerede fejl/mangler udføres i Byggeweb CAPTURE modulet, som stilles til rådighed af Slagelse Kommune. Når mangellisterne er udført lægges de som PDF-filer i mappen Kvalitetsstyring i Byggeweb. Udført af / dato: THOMG / side 45 af 50

46 9. Bilag 9.1. Bilag 1 Projektorganisation Bilag 1 er en oversigt over projektorganisationen. Alle nedenstående roller skal så vidt muligt udfyldes. Ligeledes skal alle andre relevante roller skrives ind, fx underrådgivere, entreprenører, fagentreprenører og andre faglig partnere i byggesagen. Rolle i projektet Firma Kontaktperson Telefon BYGHERRE Slagelse Kommune xxxxxxxx +45 xx xx xxxxxxxx Projektleder xx xx BYGHERRERÅDGIVER Slagelse Kommune, bygherrerådgivningen <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Telefon> < > IKT-KOORDINATOR <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ANSVARLIG FOR DIGITAL KOMMUNIKATION OG PRO- JEKTWEB, FIRMA 1 <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ANSVARLIG FOR DIGITAL KOMMUNIKATION OG PRO- JEKTWEB, FIRMA 2 <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ANSVARLIG FOR DIGITAL KOMMUNIKATION OG PRO- JEKTWEB, FIRMA 3 <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ANSVARLIG FOR KLASSIFI- KATION, FIRMA1 <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ANSVARLIG FOR KLASSIFI- KATION, FIRMA2 <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ANSVARLIG FOR KLASSIFI- KATION, FIRMA3 <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ANSVARLIG FOR KLASSIFI- KATION, FIRMA4 <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > Udført af / dato: THOMG / side 46 af 50

47 ANSVARLIG FOR CAD/BIM, ARKITEKTMO- DEL <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ANSVARLIG FOR CAD/BIM, KONSTRUKTI- ONSMODEL <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ANSVARLIG FOR CAD/BIM, VVS-MODEL <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ANSVARLIG FOR CAD/BIM, VENTILATI- ONSMODEL <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ANSVARLIG FOR DIGITALT UDBUD/TILBUD <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ANSVARLIG FOR DIGITAL LEVERANCE VED BYGGERI- ETS AFLEVERING <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ARKITEKT BYGNING <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > ARKITEKT LANDSKAB <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > INGENIØR KONSTRUKTIONER <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > INGENIØR INSTALLATIONER <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > INGENIØR EL <Firma> <Adresse1> <Navn> <Telefon> < > Udført af / dato: THOMG / side 47 af 50

48 <Adresse2> <Funktion i egen organisation> UDFØRENDE <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > LEVERANDØR PROJEKTWEB Byggeweb A/S Ryesgade 19C 2200 København <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > LEVERANDØR UDBUDSWEB/TILBUDSWEB <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > BYGGELEDER <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > KOORDINATOR FOR SIK- KERHED OG SUNDHED <Firma> <Adresse1> <Adresse2> <Navn> <Funktion i egen organisation> <Telefon> < > Udført af / dato: THOMG / side 48 af 50

49 9.2. Bilag 2 Informationsniveau og egenskabsdata for byggeobjekter i forbindelse med digitalaflevering til CKE, Slagelse Kommune Udført af / dato: THOMG / side 49 af 50

50 9.3. Bilag 3 Slagelse Kommune, Center for Kommunale Ejendommes Moddelleringsog tegningsregler for Revit Udført af / dato: THOMG / side 50 af 50