Læringsnetværket. Pjece 01 Oktober 2005

Transkript

1 Pjece 01 Oktober 2005

2 Indhold 1. Læringsnetværkets forord Formål Kort beskrivelse af demoprojekt Overordnet beskrivelse af bygningen Projekt- og udbudsform Aktører, der er medtaget i eksemplet Projektforløb De projekterendes del Den indledende fase Udvikling af fagmodeller igennem projektforløbet Det samlet projekt består af en række fagmodeller Anvendelse af fagmodeller som reference Bygningsdelene i fagmodellen Opbygning af en fællesmodel Produktion af materiale til udbud Beskrivende mængdefortegnelse BMF Tilbudsliste Udbud De udførendes del Anvendelse af IFC-model som grundlag for tilbud Udfyldt BMF for bygningsarbejder Tilbuddet En vareliste til prissætning hos leverandør i Excel-format Leverandørens fagmodel (Betonelementer) Akkordregnskab Beskrivelse af produktionskort Produktionskort til håndværkerne på pladsen Side 2 af 22

3 1. Læringsnetværkets forord Læringsnetværket har på baggrund af opfordringer fra branchen om større åbenhed og mere information om det nærmere indhold af Det digitale Fundament besluttet at lade udarbejde en demo, som netop illustrerer Det digitale Fundament og fundamentets nøglesammenhænge til bygherrekravene i DDB s øvrige konsortier Formål Denne pjece skal overfor de fremtidige IT-brugere og ledere i byggeriet på en overskuelig måde anskueliggøre de centrale sammenhænge i fundamentet hvordan digitale modeldata kan transformeres til de udførendes data hvordan Fundamentet danner basis for visse bygherrekrav, sammenhæng og struktur mellem rådgivernes digitale værktøjer og udførendes digitale værktøjer. Baggrunden for behovet er bl.a., at de konsortier, der arbejder med bygherrekrav, har været i gang og produceret delresultater før fundamentet, og samtidig har de efterlyst grundlaget for, hvad bygherrekravene skal hvile på. Nu begynder Fundamentet at levere resultater. Dermed er det muligt at vise de efterspurgte sammenhænge. Pjecen skal anskueliggøre den indbyrdes sammenhæng mellem disse tre delprojekter. Som demonstrationsemne vælges nogle simple rum i en bygning. En større kompleksitet er skåret fra. Formålet er en simpel og let forståelig indføring. Indsatserne fra de 3 delprojekter er beskrevet undervejs i pjecen I udarbejdelse af pjecen har deltaget Klassifikation: Gunnar Friborg bips og Knud Bindslev, KB informatik 3D arbejdsmetode: Peter H. Sørensen, CF. Møller, Robert Schlemmer, Bascon, Michael Blom Søegaard, Birch & Krogboe og Kristian Knudsen, Tinglev Elementfabrik og Gert Rønnow, bips. Logistik og Proces: Søren Spile, Bygteq IT, Nils Frederiksen Ringsted Bygningsentreprise, Jørgen Jørgensen, NCC, og Torben klitgaard, Dansk Byggeri. Redaktion og layout. Svend Erik Jensen og Gert Rønnow, bips Delprojekterne i Det digitale Fundament er Dansk Byggeklassifikation 3D arbejdsmetode Logistik & proces. Side 3 af 22

4 2. Kort beskrivelse af demoprojekt Det er illustreret ved et lille projekt: Nybygning af en boligbebyggelse. Eksemplet er sammensat ud fra det kriterium, at det skal illustrere de aktiviteter, der berøres af fundamentsprojekterne. Der er lagt mere vægt på at vise de forskellige områder, der er relevante i forhold til Det Digitale Fundament end at det byggeteknisk er korrekt tænkt. Der er kun medtaget et udvalgt antal aktiviteter hen igennem processen. Det er således ikke en komplet beskrivelse af et projekt eller dets forløb. Følgende principper fra Det Digitale Fundament er medtaget i eksemplet: Udarbejdelse af fagmodeller i flere informationsniveauer Samarbejde og koordinering via fagmodeller Klassificering af bygningsdele Udarbejdelse af udbudsmateriale Tilbudsgivning fra hovedentreprenør Mængdeopmåling hos entreprenør ud fra fagmodel Detailberegning af mængder og styklister hos entreprenøren til brug for underentreprenører og logistik Udarbejdelse af produktionskort C B Betonvæg 200 mm 4000 mm 4200 mm 180 mm huldæk 180 mm huldæk Stålbjælke Gipsvæg malet Entre RUM 315 Gipsvæg malet Stålbjælke Plankegulv på strøer udlagt på beton Nedhægt loft. 500 mm luft over loft Let facade Væg STUE RUM 316 Plankegulv på strøer udlagt på beton Nedhægt loft. 500 mm luft over loft Bade kabine Klinker på gulv og fliser på væggene Betonbjælke fra væg til væg Betonvæg 150 mm BAD RUM 314 Aftræk fra køkkent Køkkent RUM 316 Skakt 900x500 Indeholder bl.a. Faldstamme, rør til vand og varme, ventilation til bad og køkkent 2.1. Overordnet beskrivelse af bygningen Bygningen er projekteret som et fleretages betonbyggeri støbt på stedet med bærende tværvægge. Det er udført som et elementbyggeri som alternativ tilbud fra entreprenøren. Dækkene er utraditionelt båret på bjælker, der ligger an på de bærende vægge. Kernen omkring badeværelset er betonvægge, mens de øvrige rum - adskillelser er gipsvægge. Facaden består af en let konstruktion. A Dæk over etage tages med i modellen, dæk under medtages ikke 5000 mm Gulv på etages medtages, gulv over etages medtages ikke 4000 mm Etage højde 3000 mm Side 4 af 22

5 Der er nedhængt loft i alle rum, hvor over installationer løber. De lodrette installationer løber i en skakt, der er placeret i badeværelse. Der er udsugning fra badekabinen samt køkkenet. Huset opvarmes ved vandbåret varmesystem og der skal placeres radiatorer i alle rum. Gulv i stue og gang er Plankegulv udlagt direkte på beton og klinker i badeværelset. Der er fliser på væggene i badeværelset. For at gøre projektet overskueligt, er der udvalgt 3 rum i en lejlighed i bebyggelsen. De 3 rum består af et stue+køkkenrum, en gang samt et badeværelse Projektforløb Der er i eksemplet medtaget disse aktiviteter: Indledende dispositionsfase hvor bygningen funktionelle og fysiske egenskaber fastlægges. Koordinering og udveksling af fagmodel undervejs i projekteringen. Udbud og fremstilling af udbudsmateriale. Tilbudsberegning Produktionsplanlægning med detailberegning og nedbrydning af informationer herunder produktionskort til brug for udførelsen Projekt- og udbudsform Projektet er udbudt som en hovedentreprise. Den overordnede styring af projektet er ikke afgørende for eksemplet og derfor ikke medtaget Aktører, der er medtaget i eksemplet Der er medtaget følgende aktører i eksemplet: Arkitekt Konstruktionsingeniør Installationsrådgiver til el Installationsrådgiver til VVS Hovedentreprenør Betonelementproducent. Side 5 af 22

6 3. De projekterendes del 3.1. Den indledende fase Ud fra bygherrens krav bygges der en digital fagmodel, der viser bygningens overordnede disponering og udvendige geometri. Ud fra denne fagmodel genereres der overordnede planer og facader. Der udtrækkes lister over arealerne og deres funktion. Der kan ved at genanvende grundlaget til en egentlig visualisering også produceres fotorealistisk præsentationsmateriale. Her er vist et eksempel på fagmodellen, der indeholder rum (både brugs- og konstruktionsrum). Der er anbragt egenskaber på brugsrummene, der angiver nummer og funktion. Dette svarer til en fagmodel på informationsniveau 1. Der er påsat placeringskoder på rummene. Selve placeringskoden er og rum 314 er den beskrivende tekst til koden. Side 6 af 22

7 3.2. Udvikling af fagmodeller igennem projektforløbet Fagmodellens detaljering stiger hen igennem projektforløbet. Der lægges flere og flere informationer ind i fagmodellen og informationernes detaljeringsgrad stiger også, efterhånden som de enkelte områder fastlægges. Dette gælder både de geometriske informationer og de informationer om produktegenskaber, der lægges på de enkelte bygningsdele i fagmodellen. Her vises 3 eksempler på arkitektens fagmodel igennem projektforløbet med forskellige informationsniveauer Informationsniveau 1 Fagmodel i den indledende fase. Indeholder kun rum og ydre geometri. Her er vist rum. Der er kun overordnede klassifikationskoder på de bygningsdele, man ønsker at trække data ud på til f.eks. prisoverslag. Informationsniveau 2 Fagmodel til brug for beslutning om projektets forsættelse. Her er dem overordnede geometri fastlagt, og der er angivet klassifikationskoder på et overordnet niveau. Der er de klassifikationskoder, der er nødvendige for dataudtræk til f.eks. økonomiberegning. Informationsniveau 4 Fagmodel der ligger til grund for udbud samt grundlag for tilbudsberegning og udførelse. Her er ansvaret for de tunge vægge overdraget til konstruktionsingeniøren og derfor ikke vist i fagmodellen. Der er nøjagtig geometri i fagmodellen og alle bygningsdele har klassifikationskoder Informationsniveauerne fastlægges i forhold til projektet beslutningsprocedure. Klassifikationskoder se side 10. Side 7 af 22

8 3.3. Det samlet projekt består af en række fagmodeller Hver aktør udarbejder sin fagmodel, der indeholder de dele af projektet som afspejler aktørens fag- og ansvarsområde. Her er vist de enkelte fagmodeller med hver deres indhold. Fagmodeller er vist på informationsniveau 4. Modellerne er vist på det detaljeniveau, der er nødvendigt, for at udbudsmateriale kan fremstilles. Hver af disse fagmodeller vil gennemløbe de enkelte informationsniveauer hen igennem projektforløbet. I dette projekt har man valgt, at det kun er konstruktionsingeniøren, der optegner de tunge vægge, og arkitekten anvender disse som reference. Dette kan også være omvendt eller at begge parter har dem med, dog skal man her være enige om, hvilke af fagmodellerne, der er masterplanen og dermed styrende. Arkitekt Konstruktion VVS Fagmodellerne kan være udført i flere forskellige slags CADsystemer. Ventilation El Side 8 af 22

9 3.5. Anvendelse af fagmodeller som reference For at koordinere på tværs af de enkelte aktører udveksles der jævnligt fagmodeller. Hver aktør bruger de øvrige aktørers fagmodelfiler som reference i egen fagmodel og derved sikres det, at projektet er koordineret på tværs af de enkelte fag. I IT-projektaftalen er der aftalt brugen af referencepunkter, koordinatsystemer, koter samt udvekslingsformat, der sikrer at brugen af fagmodellerne og udvekslingen går godt på tværs af de forskellige CAD-systemer Bygningsdelene i fagmodellen På hver bygningsdel er der placeret en klassifikationskode, der sørger for at informationer omkring den pågældende bygningsdel kan læses og forstås af andre systemer og aktører. På næste side er vist både klassifikationskoder og den tilsvarende tekst. Det er kun selve koden, der står i fagmodellen. F.eks. står -155.FA01 for en vægkonstruktion udført som stålskeletvæg med gipsplader. Det er ikke alle bygningsdele på projektet, der forekommer i fagmodellerne. Generelt er det de bygningsdele, man normalt vil afbillede i 1:100/1:50 plantegninger i de traditionelle tegninger, der er at finde i fagmodellerne. Bygningsdele, der således ikke kan findes i fagmodellen, er f.eks. : Fodlister, fuger, ledninger, afdækningslister osv. Informationer om disse findes kun i beskrivelser eller beskrivende mængdefortegnelser. Side 9 af 22

10 Side 10 af 22

11 3.6. Opbygning af en fællesmodel Til brug for den overordnede ledelse og koordinering på projektet udarbejdes der en fællesmodel, hvor alle aktørers fagmodeller samles i et fælles dataformat. Hver aktør leverer løbende fagmodeller til fællesmodellen, således at denne er opdateret i forhold til projektets udvikling. Her ses fællesmodel. Man kan, når man kigger på modellen, tænde og slukke de enkelte informationer eller dele heraf, således at man kan se udvalgte dele af modellen. Hvis det valgte udvekslingsformat på projektet giver mulighed for det, kan man også se egenskaberne på de enkelte bygningsdele Produktion af materiale til udbud Projektmateriale til udbud består bl.a. af følgende dokumenter Tilbudsbrev (ikke vist i notatet) Tilbudslister Tegninger Beskrivelser (ikke vist i notatet) Beskrivende mængdefortegnelse IFC-model med udtræk fra fagmodellerne Udbudsmaterialet udbydes i digitale. Side 11 af 22

12 3.8. Beskrivende mængdefortegnelse BMF På basis af fagmodellerne er der beregnet mængder. Mængdedata til den beskrivende mængdefortegnelse og dermed tilbudsliterne er opstået dels ved udtræk fra fagmodellerne og derfra summeret op. Dette kan kun ske på de bygningsdele, der findes i fagmodellerne, resten må beregnes manuelt. (måske ud fra de overordnede mængder). Disse mængder er kvalitetssikret, således at både mængder og fagmodeller er rigtige. Mængderne stilles op i form af en beskrivende mængdefortegnelse. Der er af overskuelighedshensyn her kun medtaget et begrænset antal poster og mængder. Den her viste BMF er en måde ikke nødvendigvis den eneste rigtige måde for indhold og layout af BMF. bips vil dog mene, at der såfremt vi skal til systematisk at bruge BMF i byggeriet bør udvikles en standardiseret BMF skabelon. Mængderne er således både beskrevet i den beskrivende mængdefortegnelse og i IFC-modellen. Side 12 af 22

13 3.9. Tilbudsliste På baggrund af de opgjorte mængder har rådgiveren skrevet en tilbudsliste til udfyldelse, hvor forsiden udgøres af de summerede poster. Uddrag af tilbudsliste: Side 13 af 22

14 4. Udbud Her ses hvilke dokumenter der sendes fra rådgiveren til hovedentreprenøren, og hvad disse dokumenter bruges til. Side 14 af 22

15 5. De udførendes del Her beskrives de dokumenter, som den udførende udarbejder, hvilke data, de indeholder, samt hvilket grundlag, de er udarbejdet på: 5.1. Anvendelse af IFC-model som grundlag for tilbud Grundlaget for entreprenørens kalkulation er en IFC-fil, der dels indeholder de geometriske informationer om bygningsdelsobjekterne og dels klassifikationskoder, der repræsenterer informationer om objekternes indhold, typer og opbygning. Lofter: I det givne eksempel laves en kalkulation af lofterne i alle tre rum. Ud fra udbudsmaterialet konstateres, at der er nedhængte lofter i to rum. Fra objekternes klassifikationskoder kan udledes, at det er nedhængte pladelofter, og at de er placeret i rum 315 og 316. Det er de geometriske oplysninger om rummene i fagmodellen, der anvendes som grundlag for udregning af lofternes mængder. I entreprenørens produktionsdelskatalog findes et nedhængt loft, der svarer til det, der er specificeret i beskrivelsen. Ved hjælp af mængderne fra IFC-modellen bestemmes de korrekte mængder for materialer, lønydelser og materiel. Kalkulationen indeholder en liste over de medgåede materialer, og når denne er prissat (evt. af leverandøren) og entreprenøren har reguleret tilbuddet m.h.t ønsket dækningsbidrag m.v., er han klar til at overføre priserne til den beskrivende mængdefortegnelse. Side 15 af 22

16 5.2. Udfyldt BMF for bygningsarbejder. Med afsæt i rådgiverens BMF har den udførende suppleret fortegnelsen med enhedspriser. Prissætningen danner grundlag for tilbuddet. De udførende har brugt IFC-modellen til mængdeudtræk. Der checkes om der er overensstemmelse med mængder fra den beskrivende mængdefortegnelse og mængderne fra IFC-modellen. Side 16 af 22

17 5.3. Tilbuddet Tilbuddet er udfyldning af den fremsendte tilbudsliste. Der er foregået en prissætning af betonkonstruktion, murerarbejde og tømrerarbejde, som er samlet i et tilbud, der følger tilbudslisten. Her vises uddrag af tilbudet. Side 17 af 22

18 5.4. En vareliste til prissætning hos leverandør i Excel-format I varelisten indgår der et utal af detailmængder, som ikke indgår i eller skal indgå i en CAD-model. Dertil er detaljeringsniveauet i fagmodellen ikke høj nok. Posterne fremkommer, når IFC-modellen køres igennem mesterens kalkulationssysten og beskriver de materialer og mængder, som er forbundet med produktionen. Side 18 af 22

19 5.5. Leverandørens fagmodel (Betonelementer) Den eller de fagmodeller, der nødvendige for den videre projektering af betonelementerne fremsendes til betonelementleverandøren. Her genbruges geometrien fra konstruktionsingeniørens fagmodel, der etableres den nødvendige elementinddeling og detailprojekteringen udføres. Derved har leverandøren overtaget en del af konstruktionsingeniørens fagmodel og skabt sin egen, som han er ansvarlig for. Ud fra leverandørens fagmodel produceres grundlag for produktionen af betonelementer såsom tegninger og styklister. Leverandørens fagmodel afleveres tilbage til konstruktionsingeniøren som dokumentation. Ovenstående beskrivelse kan også bruges på de øvrige byggevareleverandører. Den lille fagmodel er konstruktionsingeniørens fagmodel, den store er betonelementproducentens. Side 19 af 22

20 5.6. Akkordregnskab Kilden til de mængder, som akkordregnskabet bygger på, er IFCmodellen og billedprislisten Beskrivelse af produktionskort Grundlaget for entreprenørens produktion af lofterne er Produktionskort, der er defineret i projektet Logistik og proces. Produktionskortene er en opsamling af de informationer, som svendene skal have til rådighed, når arbejdet skal produceres på pladsen. Indholdet i produktionskortet kan stamme fra mange forskellige kilder spændende fra alment teknisk fælleseje, som beskrivelser og anvisninger over leverandørernes anvisninger til entreprenørens egne systemer, som f.eks. kalkulationssystemet. I det konkrete tilfælde indeholder kalkulationen en lang række informationer, der er relevante for produktionskortet som f.eks. byggesagens stamoplysninger, mandskabsforbrug, en beskrivelse af arbejdet, der skal udføres samt en mængdesat materialeliste. Alle disse oplysninger udskrives fra kalkulationen til en xml-fil, der kan indlæses i systemet, der genererer produktionskortene. Det vil typisk være planlægningsafdelingen i entreprenørvirksomheden, der genererer produktionskortene, da overvejelser omkring byggeplads, materiel, kapacitet o.m.a. vil afspejles i indholdet af produktionskortet Produktionskort til håndværkerne på pladsen Der vises på næste side et produktionskort for montering af toilet samt et kort for montering af loft. Bemærk, at kodningen af bygningsdele, varer og ydelser overalt følger DBK s systematik. Læringsnetværket Side 20 af 22

21 Side 21 af 22

22 Side 22 af 22