Nationaløkonomisk status og overblik 2010

Transkript

1 Nationaløkonomisk status og overblik 2010 AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SOPHUS BINNÉ PETERSEN OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Det er højsæson for virksomhedsregnskaber og statusopgørelser. Efter at langt de fleste nationaløkonomiske nøgletal for 2010 er i hus, er det på samme måde nyttigt at gøre status over, hvordan centrale størrelser i dansk økonomi udviklede sig sidste år. Tid til status: Vi kigger på det økonomiske år 2010 her midt i regnskabssæsonen Samlet set blev 2010 et slags økonomisk mellemår, hvor det dybe fald i vækst og velstand 2009 godt nok blev bremset, men hvor fremgangen kun ret tøvende kom i gang. Den samlede økonomiske vækst landede på moderate 2,1 pct. Den økonomiske krise har ført til ændret opsparingsadfærd. De stigende disponible indkomster slår ikke længere fuldt igennem på privatforbruget. Noget af det mest positive, der kan siges om det økonomiske år 2010, er, at det er overstået I 2010 har lettelser i skatten på arbejde, SP-udbetaling samt lave renter ellers løftet familiernes disponible indkomster efter fratrukket inflation med hele 3,6 pct. Det er den største fremgang i husholdningernes reale disponible indkomst i mere end 10 år. Største fremgang i gennemsnitlig disponibel indkomst i mere end 10 år Figur 1 Årlig realvækst i BNP (Bruttonationalproduktet) % 3,4% 2% 2,4% 1,6% 2,1% Økonomisk vækst på 2,1 pct. i % -1,1% -4% -6% -5,2% Kilde: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #33

2 Beskæftigelsen fortsatte sit fald og er med 2,8 mio. personer tilbage på 2005-niveau. Den spæde økonomiske vending har ikke ført til fremgang i investeringer gav til gengæld pæn eksportvækst på 3,6 pct. trukket af tysk og svensk vækst samt Eurofald. Den samlede beskæftigelse er faldet med ca personer fra 2008 til var kendetegnet af det største antal virksomhedskonkurser i danmarkshistorien - til gengæld var færre beskæftigede omfattet af konkurserne end i Antallet af nystartede virksomheder er på vej fremad men fra lavt udgangspunkt. 2010: Flest konkurser i danmarkshistorien Et lyspunkt mod slutningen af året var, at husholdningerne i 4. kvartal sparede en faldende andel af den disponible indkomst op. Det kan være en indikation på en kommende ketchup-effekt i privatforbruget. Det er dog for tidligt at konkludere i den retning på baggrund af en observation for et enkelt kvartal, men det bliver et interessant nøgletal at følge gennem 2011 og Markant ændring i opsparingsadfærd i 4. kvartal 2010 kan muligvis indikere en kommende ketchup-effekt i privatforbruget Dansk økonomi langsomt tilbage på sporet BNP-vækst: Bruttonationalproduktet (BNP) voksede i 2010 med 2,1 pct., jf. figur 1. En moderat vækst, der set i et lidt større historisk perspektiv ligger nogenlunde på den såkaldte langsigtede trendvækst. Det er på den ene side positivt, at dansk økonomi i 2010 lagde de værste, akutte problemer bag sig men på den anden side var væksten i betydelig grad trukket af den midlertidige, særdeles kraftige finanspolitiske stimulans og dermed langt fra selvbærende. Derudover må det kraftigt understreges, at den moderate vækst jo skal ses på baggrund af de foregående to års negative vækst på tilsammen næsten 7 pct. så set i det lys er et plus på 2,1 pct. ikke så imponerende. De værste problemer er lagt bag os --- men opsvinget endnu ikke selvbærende Dansk Erhverv forventer en endnu mere moderat økonomisk vækst i 2011 pga. den gradvise tilbagerulning af den ekspansive finanspolitik. Privatforbrug og disponibel indkomst: Det private forbrug udgør ca. halvdelen af BNP. Med tanke på hvor meget privatforbruget påvirker den samlede samfundsøkonomi, er det ikke overraskende, at vækstraten i de to størrelser ikke adskiller sig så meget fra hinanden. Privatforbruget voksede i 2010 med 2,2 pct., og det er ikke mindst et stigende bilkøb, der har drevet privatforbruget i vejret. Det private forbrug udgør omtrent halvdelen af BNP En afgørende rettesnor for, hvor meget det private forbrug kan vokse og fastholdes på højt niveau er udviklingen i de disponible indkomster. I figur 2 vises de seneste års udvikling i hhv. privatforbrug og reale disponible indkomster. Stigende bilkøb har medvirket til fremgang i privatforbrug på 2,2 pct. i 2010 I årene under den mest buldrende del af højkonjunkturen, , ses det i figur 2, at privatforbruget voksede betydeligt mere end den disponible indkomst. Det betyder på jævnt dansk, at forbrugsfesten fandt sted for lånte penge. DANSK ERHVERV 2

3 Til trods for, at privatforbruget faldt i 2008, så faldt de disponible indkomster i det år endnu mere. Så også i 2008 forbrugte danskerne i gennemsnit for noget mere, end der reelt var belæg for i indkomstudviklingen. I 2009 indtraf krisen så for alvor og dermed også et endog særdeles markant skift i forbrugeradfærd. De reelle disponible indkomster faldt med moderate 1½ pct., men privatforbruget styrtdykkede med 4½ pct. og bidrog dermed også kraftigt til BNP-faldet. Forbrugsfesten fandt sted for lånte penge Det kraftige fald i privatforbruget var en helt naturlig reaktion i kølvandet på den økonomiske krise og 2009 var jo tilmed en fase af kriseforløbet, hvor det langt fra var givet, hvor slemt det ville gå, og hvorvidt man overhovedet havde ramt bunden endnu var præget af stor usikkerhed om, hvor galt det ville gå med verdensøkonomien Husholdningerne begyndte at opspare en større del af den disponible indkomst. Det er et skoleeksempel på, at det, der er fornuftigt set fra den enkelte families synspunkt, ikke altid er det bedste for den samlede samfundsøkonomi. Figur 2 Årlig realvækst i hhv. privat forbrug og disponibel indkomst Der er ikke altid overensstemmelse mellem den enkelte families og samfundsøkonomiens interesser 6% 4% 2% 3,8% 3,6% 1,4% 1,6% 3, 2,2% 3,6% Bremsen blev trådt hårdt i -2% -0,4% -0,6% -1,4% -1,6% bund i privatforbruget i 2009 og er endnu ikke kommet sig ovenpå krisen -4% -4,5% -6% Privat forbrug Disponibel indkomst Kilde: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) og Dansk Erhverv beregninger En stor del af faldet i det private forbrug skyldtes almindelig forsigtighed og dermed også forbrugernes negative syn på den makroøkonomiske situation, i højere grad end en reel nedgang i husholdningernes likviditet. I 2010 har lettelser i skatten på arbejde, SP-udbetalingen samt lave renter løftet familiernes disponible indkomster efter fratrukket inflation med hele 3,6 pct. Det er den største fremgang i husholdningernes reale disponible indkomst i mere end 10 år. +3,6 pct. er største fremgang i gennemsnitlig real disponibel indkomst i mere end 10 år DANSK ERHVERV 3

4 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 NATIONALØKONOMISK STATUS OG OVERBLIK 2010 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #33 APRIL 2011 Selvom den ændrede opsparingsadfærd formentlig vil blive fastholdt en rum tid endnu, så kan de to seneste års ændringer i hhv. forbrugs- og indkomstudvikling godt danne grobund for en ketchup-effekt i privatforbruget i 2011 eller Særligt hvis den makroøkonomiske situation forbedres så meget, at også jobusikkerheden er på retur. Afgørende for forbrugerpsykologien om den jobmæssige usikkerhed også er på retur En noget overset indikation af, at der måske kan være en ketchupeffekt på vej i privatforbruget, kom ultimo marts med Danmarks Statistiks offentliggørelse af de såkaldte kvartalsvise sektorregnskaber. Her viste det sig, at husholdningernes såkaldte opsparingsandel faldt markant for første gang, siden krisen satte ind i løbet af Én svale gør som bekendt ingen sommer husholdningernes faldende opsparing i 4. kvartal 2010 kan have isoleret tilknytning til julehandlen. Men hvis det er en varig tendens, kan det være en indikation af en ganske kraftig ketchup-effekt i privatforbruget. Det er i hvert fald et nøgletal, der bør holdes ganske nøje øje med i den kommende tid. Markantændring i opsparingsadfærd i 4. kvartal 2010 kan indikere en kommende ketchup-effekt i privatforbruget De kommende kvartaler må vise, om det er en enlig svale Figur 3 Husholdningernes opsparingsandel, 4. kvartal kvartal ,6% 9,4% 8,8% 8% 6% 6,1% 5,8% 5,4% 4% 4,3% 4,5% På et halvt år er den andel af indkomsten, som husholdningerne sparer op, faldet 2% 1, markant fra 8,8 til 1,0 pct. Kilde: Danmarks Statistik (Kvartalsvise sektorregnskaber) Eksport: Danmarks Statistiks seneste revision af nationalregnskabet for 2010 (ultimo marts) gav et betydeligt løft til eksportvæksten, hvilket stemmer fint overens med Dansk Erhvervs prognoser og forventninger. Den høje økonomiske vækst i Sverige og Tyskland har smittet positivt af på dansk eksport. Eksportvæksten landede på 3,6 pct. i Samtidig trækkes importen med op, hvorfor nettoeksporten kun bidrager moderat til den økonomiske vækst i Eurosvækkelsen i 1. halvår 2010 styrkede dansk konkurrenceevne og dermed eksporten til lande uden for EU. I figur 4 vises de seneste 6 års eksportudvikling. Dansk eksport kom styrket ud af 2010 Kraftigt økonomisk opsving i Tyskland og Sverige har bidraget til dette Faldende Eurokurs gennem 1. halvår 2010, ligeså DANSK ERHVERV 4

5 Figur 4 Realvækst i dansk eksport % 8, 9, 6% 2,8% 2,8% 3,6% -6% -12% -9,7% Kilde: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) Investeringer: Til trods for, at der er fremgang at spore i økonomien, så har det endnu ikke været nok til for alvor at løfte investeringsomfanget. Tværtimod skal man tilbage til 2006 for at se fremgang af betydning i de faste bruttoinvesteringer, der dækker erhvervslivets investeringer i maskiner, transportmidler, software, erhvervsbyggeri mv. Fire år uden fremgang i investeringer Figur 5 Realvækst i faste bruttoinvesteringer % 14% 12% 8% 4% -4% -8% 5% -3% -4% er dårligt nyt for det samlede kapitalapparat i Danmark -12% -16% -14% Kilde: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) Slutfacit for investeringsudviklingen i 2010 blev et fald på 4,0 pct. Det faldende investeringsniveau i 2010 indikerer malet med bred pensel at der i 2010 fortsat var overkapacitet i erhvervslivet. Investeringsfald på 4 pct. i indikerer, at der i 2010 fortsat i gennemsnit var overkapacitet i erhvervslivet DANSK ERHVERV 5

6 Beskæftigelse: Til trods for samlet økonomisk vækst i Danmark på 2,1 pct. i 2010, så var det som ventet ikke nok til også at sikre en beskæftigelsesfremgang tværtimod faldt beskæftigelsen i 2010 med 2,1 pct., svarende til ca beskæftigede. Det hører med til historien, at en del af beskæftigelsesfaldet skyldes en markant positiv produktivitetsvækst i 2010 på et godt stykke over 2 pct. Det er godt nyt set i lyset af de foregående års meget lave produktivitetsudvikling. Den økonomiske vækst og omsætningsfremgangen i 2010 var ikke nok til også at løfte beskæftigelsen Positiv produktivitetsudvikling i 2010 Figur 6 Samlet beskæftigelse (antal personer) Beskæftigelsen er faldet med personer siden endnu flere i den private sektor Kilde: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) Indenlandsk omsætning: I det økonomiske rædselsår 2009 faldt den nominelle indenlandske omsætning med nærmest astronomiske 313 mia. kr., svarende til et procentvist fald på 12,8. Den udvikling blev bremset i 2010, men med en indenlandsk omsætningsfremgang på beskedne 2,5 pct. stort set svarende til inflationen så skønnes det, at den mængdemæssige omsætning først i 2014 er tilbage på 2008-niveau. Den indenlandske omsætning faldt med astronomiske 313 mia. kr. i det økonomiske rædselsår 2009 Figur 7 Nominel procentvis udvikling i indenlandsk omsætning ,6% 8,9% 6,8% 5% 2,6% 2,5% -5% De omsatte mængder på hjemmemarkedet ventes først i 2014 at være tilbage på 2008-niveau -1-12,8% -15% Kilde: Danmarks Statistik (Generel erhvervsstatistik: Firmaernes køb og salg) DANSK ERHVERV 6

7 2009M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M02 NATIONALØKONOMISK STATUS OG OVERBLIK 2010 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #33 APRIL 2011 Konkurser og nyetablerede virksomheder: Der har aldrig i danmarkshistorien været så mange konkurser som i Det er ikke overraskende. Der er altid en vis forsinkelseseffekt i konkursforløbet. Det er typisk virksomheder, der har haft problemer gennem hele kriseperioden 2008 og 2009, der bukker under i Sidste år var også året, hvor den forlængede momskredittid som indebar livgivende likviditet til mange små og mellemstore virksomheder, men selvfølgelig også blot var et langvarigt kunstigt åndedræt for andre blev rullet tilbage til førkrise-udgangspunktet. 2010: Flest konkurser i Danmarkshistorien På trods af konkursrekorden, er det værd at notere sig, at antal beskæftigede omfattet af konkurserne faldt en smule fra 2009 ( berørte) til 2010 ( berørte). Figur 8 Sæsonkorrigeret antal konkurser samt berørte af konkurser Antal beskæftigede berørt af konkurs (2.akse) Konkurser i alt, sæsonkorrigeret (1. akse) Færre beskæftigede omfattet af konkurserne end i 2009 I 2010 blev de forlængede momskredittider rullet tilbage til førkrise-udgangspunktet. Det samme er i 2011 sket for de forlængede A-skatkredittider Kilde: Danmarks Statistik Figur 9 Antal nyetablerede virksomheder Iværksætteri langsomt på vej frem men ligger fortsat under niveauet i 2005 Kilde: Experian A/S Antal nyetablerede virksomheder voksede med beskedne 4,8 pct. og iværksætteriet lå således fortsat i 2010 lavere end i alle årene 2005, 2006, 2007 og DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Nationaløkonomisk status og overblik 2010 er 33. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 12. april OM Dansk Erhvervs PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN nr.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KILDER I publikationen er brugt den senest tilgængelige statistik fra Danmarks Statistik, For så vidt angår nationalregnskabstallene er såvel 2008, 2009 som 2010 foreløbige tal. Derudover er Dansk Erhverv s økonomiske prognoser samt statistik over nystartede virksomheder mv. fra analysevirksomheden Experian A/S anvendt. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til skattepolitisk chef Bo Sandberg på bsa@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, MBA & cand. jur. (ansvarshavende), analysechef Geert Laier Christensen, cand. scient. pol. (redaktør), underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. DANSK ERHVERV 8