Potentiel milliardgevinst ved energirenovering

Transkript

1 Potentiel milliardgevinst ved energirenovering af hospitalsbygninger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Danmarks hospitaler skal energirenoveres i samarbejde med ESCO-virksomheder. Omkostningerne dækkes af den garanterede besparelse på energiudgifterne. Dertil kommer en række øvrige positive effekter som følge af et mærkbart bedre indeklima. Gennemførelse af ESCO-projekter på samtlige danske offentlige hospitaler vil give: Garanterede årlige energibesparelser på over 160 mio. kr. Potentielle årlige besparelser på reduceret sygefravær og kortere indlæggelsestider på over 1 mia. kr. Besparelsen på energiudgifterne betaler investeringen tilbage i løbet af 5-10 år, hvorefter energibesparelsen overgår til hospitalet. Allerede fra starten er der forbedret indeklima, som giver besparelser i form af lavere sygefravær blandt personalet og færre sengedage for patienterne. Udover de målbare direkte effekter er der en række yderligere positive virkninger: Patienterne kommer hurtigere tilbage i arbejde, lavere CO2-udslip, øget beskæftigelse i implementeringsperioden samt vidensopbygning på bygningsenergi- og indeklimaområderne. Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #8

2 ESCO ESCO er en forkortelse for Energy Service Company. Det er også en betegnelse for en attraktiv og selvfinansierende model til gennemførelse af omfattende energirenoveringer i større offentlige og private bygninger. ESCO-modellen egner sig godt til både privat og offentlig/privat samarbejde, idet omkostningerne til modernisering af private og offentlige ejendomme bliver finansieret via de energibesparelser, som ESCOvirksomheder garanterer i ESCO-samarbejdet. Ejeren af bygningen har således ingen omkostninger ved at gå med i projektet. Figur 1 Udbudsprocessen for et ESCO-projekt Som udgangspunkt for et ESCO-projekt gennemgår ESCO-virksomheden kundens energi reduktions-potentiale, som skitseret i figur 1. ESCO-virksomheden garanterer en vis reduktion af el- og varmeforbrug, og på denne baggrund gennemføres projektet. Reduktionen i de årlige energiomkostninger finansierer tilbagebetalingen af projektet inden for en tidsramme af 5-15 år. Figur 2 illustrerer økonomien i projektet. Hvis projektet ikke er tilbagebetalt inden for den i kontrakten anførte tilbagebetalingsperiode, betales den resterende regning af ESCO-virksomheden via ESCO-samarbejdet. Energibesparelsen betaler for gennemførelse af projektet Figur 2 Økonomien i et ESCO-projekt (hældningerne er udtryk for forventede stigninger i energipriserne) efter kontraktperioden overgår energibesparelsen til ejeren af bygningen DANSK ERHVERV 2

3 Gode erfaringer fra Sverige Da de fleste hospitaler aldrig lukker, men altid er i drift, er der potentielt store besparelser at hente på energiregnskabet ved indgåelse af et ESCO-samarbejde. ESCOsamarbejdet kan blive en rigtig god forretning for hospitalerne, både på den korte og den lange bane. Det kan blandt andet ses i Region Skåne, hvor man i et omfattende ESCO-projekt har renoveret ca kvadratmeter hospitalsbygninger i Lund, Helsingborg og Kristianstad. Der er her opnået en række bemærkelsesværdige resultater. Besparelserne på energiforbruget fremgår af figur 3. Meget gode svenske erfaringer med ESCO Figur 3 Resultater af ESCO-projekter på hospitaler i Sverige Hospital Varmebesparelse i % Elbesparelse i % Årlig besparelse i mio. SEK Tilbagebetalingstid i år Lund 27 % 13 % 5,4 10,2 Helsingborg 26 % 8 % 3,1 10,1 Kristianstad 30 % 8 % 2,9 7,5 I alt 28 % 8 % 11,4 9,5 Kilde: ESCO-virksomheden. Et godt indeklima reducerer sygefraværet Der er gjort nogle erfaringer med indeklimaforbedrende teknologier i Danmark. På hospitalsområdet har der ikke været gennemført egentlige ESCO-projekter, men i forbindelse med nyopførelsen af Medicinerhuset, som er en del af Aalborg sygehus, er anvendt såkaldt bygningsautomation. Denne teknologi, som indebærer en intelligent styring af indeklimaet, har givet mærkbare forbedringer af indeklimaet og personalets og patienternes velbefindende. Af Medicinerhusets egne opgørelser fremgår at sygefraværet er reduceret med 35 pct., og indlæggelsestiderne er reduceret med 8 pct. Forbedret indeklima reducerer sygefraværet med 35 pct. og forkorter indlæggelsestiden med 8 pct. DANSK ERHVERV 3

4 Stort energibesparelsespotentiale på danske hospitaler På de danske hospitaler vil der som tilfældet har været i Sverige kunne opnås massive besparelser på energiforbruget gennem ESCO-projekter. I nedenstående beregning af besparelsespotentialet tages der af et beregningsmæssigt forsigtighedsprincip - udgangspunkt i de procentuelle besparelser for Helsingborg, da det giver den mest moderate reduktion. Med udgangspunkt i det nuværende energiforbrug på hospitalerne, vil der kunne opnås følgende besparelser: 163 mio. kr. i årlig besparelse på energiregningen Figur 4 Energiforbrug og besparelsespotentiale på de offentlige danske hospitaler Energitype Forbrug i GWh Besparelsespotentiale i GWh Årlig besparelse i mio. kr. Varme El I alt på varme og el Kilde: Regionerne, ESCO-virksomheden og egne beregninger. Besparelsen på energiudgifterne er den umiddelbare gevinst ved et ESCO-projekt. Hertil kommer en lang række andre positive effekter, som præsenteres i det følgende. Væsentlige miljøgevinster ved ESCO-projekter ESCO-modellen kan også ses som et væsentligt bidrag til opfyldelse af målsætningen om reduktion i udledningen af drivhusgasser. I 2008 vedtog EU's stats- og regeringsledere ved det årlige topmøde en ny og ambitiøs energi- og klimapolitik, med bl.a. bindende målsætninger for reduktion af CO2-udledning og brugen af vedvarende energi. Vedvarende energi skal i 2020 dække 20 pct. af fællesskabets energiforbrug, og medlemslandene skal samlet reducere udledningerne af drivhusgasser med 20 pct. i forhold til Et forbedret indeklima er en væsentlig sidegevinst Indeklimaet på hospitalerne har stor betydning for såvel patienter som for ansatte. ES- CO-projekter giver - i tilgift til den direkte energibesparelse - også en forbedring af indeklimaet. Godt bidrag til reduktion af den globale klimabelastning Reduceret sygefravær blandt personalet Hvis der opnås tilsvarende resultater for hele den danske hospitalssektor som tilfældet er på Medicinerhuset i Aalborg - vil der være tale om en enorm reduktion i sygefraværet. Det gennemsnitlige sygefravær i sektoren er 14,1 dage pr. år. En 35 procents reduktion heraf svarer til 5 dage, hvilket med godt ansatte i sektoren svarer til fuldtidsbeskæftigede. Beregnet ud fra en gennemsnitlig månedsløn i sektoren, udgør dette en lønudgift på 804 mio. kr. årligt. giver reducerede lønudgifter på 804 mio. kr. årligt DANSK ERHVERV 4

5 For patienterne i Medicinerhuset i Aalborg har det forbedrede indeklima haft en række mærkbare effekter. Blandt andet er antal sygehusinfektioner faldet med 18 pct. Og netop infektionssygdomme i forbindelse med indlæggelse udgår et stort problem. Hos Serum Instituttet anslår man, at der i forbindelse med hospitalsindlæggelse konstateres ca tilfælde af infektionssygdomme om året. Sammen med øvrige positive påvirkninger af patienternes helbred har den intelligente styring af indeklimaet forkortet indlæggelsestiden med 8 pct. Til illustration af potentialet, kan resultaterne overføres til den danske hospitalssektor som helhed. Med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 4,1 dage og et samlet antal indlæggelser på knap 1,2 mio., svarer det til en reduktion på indlæggelsesdage. Med en dagspris på kr. udgør besparelsen 260 mio. kr. årligt. Færre indlæggelsesdage giver 260 mio. kr. i årlig besparelse Udover færre sengedage har de forkortede indlæggelsestider også positiv effekt på patientens liv, idet færre dage i sygesengen giver flere dage tilbage i arbejdsliv eller anden aktivitet. At fastlægge størrelsen af denne effekt er en vanskelig opgave, som ligger uden for denne analyse. Det synes dog uden tvivl at være endnu en betragtelig gevinst ved ESCO-projekter. Patienter kommer hurtigere tilbage i arbejde ESCO skaber også øget beskæftigelse En generel udrulning af ESCO-projekter på de danske hospitaler vil skabe en forøgelse af beskæftigelsen inden for konstruktions-, installations- og rådgivningsfagene. Den værdi der skabes i samfundet i kraft af de beskæftigelsesmæssige effekter der opnås, er ikke opgjort i denne analyse, men bør indgå i de samlede overvejelser om igangsættelse af ESCO-projekter på de danske hospitaler. Øget beskæftigelse i håndværks- og rådgivningsbrancher Figur 5 Effekter af ESCO-projekter på hospitalerne DANSK ERHVERV 5

6 Store samlede gevinster ved ESCO-projekter på hospitalerne Som dokumenteret er der mange væsentlige positive effekter af at gennemføre ESCOprojekter på de danske hospitaler, vel at mærke uden omkostninger for hospitalerne. Analysen har vist besparelsespotentialet på energiforbrug, sygefravær og indlæggelsestider. De samlede effekter heraf fremgår af figur 6. ESCO-projektet er omkostningsfrit for hospitalerne Figur 6 Stort besparelsespotentiale - Årlig værdi i mio. kr. (i 2010-priser) Kontraktperioden de første 5-15 år Efterfølgende år besparelser som følge af reduceret sygefravær og Bruges til tilbagebetaling Tilfalder hospitalerne Tilfalder hospitalerne kortere indlæggelsestid tilfalder hospitalet også i kontraktperioden Reduceret varmeforbrug Reduceret elforbrug Lavere sygefravær blandt personalet Kortere indlæggelsestid - sparede omkostninger I alt Kilde: Regionerne, Aalborg Sygehus, ESCO-virksomheden, Statistikbanken.dk og egne beregninger. Som det fremgår, er der milliardstore gevinster ved at gennemføre ESCO-projekter på hospitalerne. I de første år mens kontraktperioden mellem ESCO-virksomheden og hospitalet løber deles gevinsten. Besparelsen på energiforbruget i kontraktperioden tilfalder ESCO-virksomheden som betaling for gennemførelse af projektet. Besparelserne som følge af det reducerede sygefravær og den afkortede indlæggelsestid tilfalder hospitalet, såvel i kontraktperioden som i alle efterfølgende år. Efter udløbet af kontraktperioden overtager hospitalet besparelsen på energiregningerne og nyder således fordel af samtlige besparelser ved ESCO-projektet. efter udløbet af kontraktperioden tilfalder hele besparelsen hospitalet Udover gevinsterne anført i figur 6, vil der som beskrevet være en række yderligere effekter, som det dog er vanskeligt at beløbsfastsætte. De er tale om værdien af, at patienterne har kortere sygefravær fra en eventuel arbejdsplads, værdien af det reducerede CO2-udslip, værdien af den øgede beskæftigelse i implementeringsperioden samt værdien af den vidensopbygning på energi- og indeklimaområderne, som sker på hospitalerne. DANSK ERHVERV 6

7 Nøgletal og økonomisk prognose ØKONOMISK PROGNOSE FEBRUAR 2010 UDARBEJDET AF DANSK ERHVERV Beløb i mia., Realvækst i % Prognose årets priser BNP ,7-5,1 0,7 1,5 Privatforbrug 817-0,2-4,3 1,2 1,5 Offentligt forbrug 492 1,5 2,2 0,8 0,9 Faste bruttoinvesteringer 312-4,9-13,3-2,0 3,5 Import 727 3,0-13,2 1,3 2,5 Eksport 784 2,4-10,7 1,7 2,0 Inflation - 3,4 1,3 1,8 2,2 Ledighed (personer ult. året) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Alle vækstrater er udregnet på baggrund af 2000-priser. CENTRALE NØGLETAL Dansk Erhverv moniterer løbende den økonomiske udvikling og følger tendenser i en række centrale nøgletal. Nedenstående er et udsnit af en række af de senest tilgængelige, opdaterede data. Kilder: Danmarks Statistik, Nationalbanken og egne beregninger. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Potentiel årlig milliardgevinst ved energirenovering af hospitalsbygninger er ottende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 14. juni OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambition er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Beregningerne er lavet ved brug af oplysninger fra Regionerne mht. energiforbrug, Schneider Electric A/S mht. potentiel energibesparelse, Aalborg Sygehus mht. indeklimaets påvirkning af sygefravær og indlæggelsestider og mht. sygefravær og beskæftigelse i hospitalssektoren samt indlæggelsestider. Rettelse: I første udgave var der en fejlagtig formulering omkring en kildehenvisning. Følgende er den korrekte: Installationen af den intelligente styring af komfort og indeklima i på Medicinerhuset Aalborg er gennemført af Schneider Electric Buildings Denmark A/S. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne surveyundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser omkring analysens konklusioner kan ske til Sekretariatschef Torben E. Hoffmann Rosenstock på thr@danskerhverv.dk eller tlf Henvendelser omkring beregninger kan ske til Chefkonsulent Jan Christensen på jcn@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, MBA, cand.jur (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand.scient.pol (redaktør), Chefkonsulent Jan Christensen, cand.oecon.agro, Ph.D., Chefkonsulent Torben Mark Pedersen, cand.polit, Ph.D., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand.polit, Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand.merc.jur., Cheføkonom, underdirektør, Jens Brendstrup, cand.polit, Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand.merc, journalist. DANSK ERHVERV 8