Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag

Transkript

1 Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært at få øje på de store lyspunkter. Beskæftigelsen faldt med personer, og samlet ændrer tallene ikke på indtrykket af et svagt vækstbillede i 2013 med negative konsekvenser for arbejdsmarkedet til følge. I det lys bør regeringen forberede nye finanspolitiske initiativer for af stud.polit. Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 31. maj 2013 Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i BNP var som ventet, sammensætningen derimod markant anderledes. Fremgangen var især trukket af virksomhedernes lagre, der bidrog positivt med hele 1,2 pct.enheder til væksten Det private forbrug og erhvervsinvesteringerne trak også lidt op, mens boliginvesteringerne og især den offentlige efterspørgsel trak markant den anden vej. Da eksporten faldt, mens importen samtidig steg, var der et negativt vækstbidrag fra udenrigshandlen. En af årsagerne til dette er formentlig import af energi til lagre. Beskæftigelsen faldt med personer i 1. kvartal 2013 dækkende over nedgang i den private beskæftigelse på personer, mens den offentlige beskæftigelse faldt med personer. Udviklingen er desværre som ventet i lyset af det vækstbillede, der præger dansk økonomi, om end den offentlige beskæftigelse overraskede negativt. Samlet trækker de nye informationer isoleret set i retning af en lille nedjustering af det økonomiske billede. Det overraskende store lagerbidrag i 1. kvt er dog en joker for det fremadrettede vækstbillede. De relativt svage indikatorer, vi har fået ind i 2. kvt. 2013, bekræfter, at vækstbilledet er meget svagt. En lav vækst må forventes at smitte negativt af på det danske arbejdsmarked fremadrettet I en situation med svag vækst og stor overkapacitet i økonomien, herunder på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at udnytte det råderum, der trods alt er til at føre en ekspansiv økonomisk politik. Med begrundet forventning om, at vi i 2014 slipper ud af EU-henstillingen, bør vi allerede nu planlægge, hvordan finanspolitikken kan lempes i Vi anbefaler konkret, at man i første omgang kigger på investeringsvinduet samt de offentlige investeringer. Det bedste ville være, at finanspolitikken blev lempet i Danmark og også i andre nordeuropæiske lande, der har styr på de offentlige finanser. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Svag vækst i BNP i 1. kvt Det danske BNP steg ifølge de foreløbige nationalregnskabstal med ¼ pct. fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 efter sæsonkorrektion. Det viser figur 1.A. Det svarede ret præcist til vores forventninger. Målt over det seneste år er BNP faldet med 0,8 pct. Figur 1A. BNP-udviklingen Figur 1B. Indenlandsk eftersp. og eksport mia.2013-kr. genopretningspakken mia.2013-kr. mia kr. genopretningspakken mia kr BNP, ekskl. lagre og diskr. (simpel) BNP Indenlandsk efterspørgsel, 2013-priser Eksport, 2013-priser (højre akse) Anm.: Der er i figur 1.A. tale om en simpel rensning af BNP for lagre inkl. statistisk diskrepans. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Der er ikke ændret nævneværdigt på BNP-profilen gennem Udgangspunktet for væksten i 2013 er dog revideret en anelse ned, og kigger man på underhænget i 1. kvartal 2013 ligger det på minus ¼ pct. Det betyder med andre ord, at den hypotetiske situation, hvor BNP holder sig uændret gennem resten af 2013, vil give anledning til en samlet årsvækst på -0,25 pct. i På det nuværende datagrundlag vil vores stiliserede BNP-prognose med en gennemsnitlig vækst omkring 0,3-0,4 pct. de kommende kvartaler give anledning til en BNP-vækst på ¼ pct. for året som helhed. Til sammenligning ventede vi 0,4 pct. i vores prognose fra april. Samlet trækker de nye informationer altså isoleret set i retning af en lille nedjustering af det økonomiske billede. Stigningen i BNP i 1. kvartal 2013 synes i høj grad at være trukket af et stort bidrag på 1,2 pct.enheder fra virksomhedernes lagre (næsten 2 pct. inklusive diskrepans). Der var i lyset af importtallene af bl.a. energi samt industriens produktionsindeks ventet et positivt bidrag fra lagrene, men ikke så stort. Hvis tallene står til troende, og lagerudviklingen dækker over, at virksomhederne er blevet negativt overrasket over en svagere udvikling end ventet i efterspørgslen, er det sandsynligt, at BNP de kommende kvartaler vil udvikle sig svagere end ventet. Man skal dog huske, at en stor del af lageropbygningen kan være energiimport, så det samlet set ikke påvirker væksten. Kigger man på BNP renset for lagerbidrag mv., er der underliggende en meget negativ udvikling. Det viser figur 1.A. Figur 1.B, peger på, at væksten i 1. kvartal 2013 var trukket af den hjemlige efterspørgsel, der voksede med 0,6 pct. i 1. kvartal 2013, mens eksporten faldt en smule med 0,4 pct. Da importen (herunder energi) samtidig voksede med 1,6 pct. bidrog udenrigshandlen negativt til væksten i 1. kvartal 2013 med omkring 1 pct.enhed. Sammenlignet med vores prognose udviklede den hjemlige efterspørgsel sig bedre, mens eksporten udviklede sig lidt ringere. 2

3 Som det fremgår af figur 1.A, har BNP ligget mere eller mindre uændret siden foråret 2010 på et niveau omkring 100 mia.2013-kr. under toppen, fra før krisen satte ind. Årsagen til den sløje udvikling skal især findes i den hjemlige efterspørgsel, der set under ét har ligget mere eller mindre underdrejet siden 2. kvartal 2010, hvor den tidligere regering gennemførte den såkaldte Genopretningspakke. Eksporten er derimod i samme periode vokset pænt. Det viser figur 1B. Når det er sagt, har der de seneste kvartaler været en nedadgående tendens i vores eksport, afspejlende den vækstmæssige situation i udlandet med opbremsning og/eller nedtur i BNP. Eksportudviklingen genfindes således også i andre nordeuropæiske lande, fx i Tyskland, hvor eksporten er faldet 4¼ pct. de sidste to kvartaler 1. Som tabel 1 viser, dækker udviklingen i den hjemlige efterspørgsel som nævnt over især lagrene, der trak markant op i væksten i 1. kvartal 2013 med 1,2 pct.enheder (hvortil der kom en diskrepans på 0,7 pct.enheder). Der var imidlertid også en svag positiv udvikling for det private forbrug samt erhvervslivets investeringer. Det offentlige forbrug trak med et fald på hele 2,1 pct. derimod markant ned i væksten. Da de offentlige investeringer samtidig faldt med 3,3 pct., trak den offentlige efterspørgsel ned i BNP-væksten med næsten ¾ pct.enhed i 1. kvartal Udviklingen for det offentlige forbrug tyder på, at der frem mod slutningen af sidste år var tale om benzinafbrænding før nytår, selvom det offentlige forbrug landede markant under budget. Med dagens tal er der begrundet frygt for, at det offentlige forbrug endnu en gang igen vil lande markant under budget. Tabel 1. Forsyningsbalancen 1. kvt kvt kvt AE april 13, Pct. realvækst (kædede værdier) BNP 0,2-0,8 0,4 Indenlandsk efterspørgsel 0,6 0,6 0,9 - Privat forbrug 0,1 0,0 0,2 - Offentligt forbrug -2,1 0,1 1,2 - Offentlige investeringer -3,3 3,5-4,8 - Boliginvesteringer -2,0-5,3 0,5 - Erhvervsinvesteringer 0,5 1,5 4,4 Lagerinvesteringer (inkl. diskrepans) 1,2 (1,9) 0,7 (1,2) 0,0 Eksport -0,4-1,9 0,2 - varer 0,0 0,1 0,5 Import 1,6 1,3 1,3 - varer 2,4 4,1 2,4 Anm.: Baseret på sæsonkorrigerede tal 1) Bidrag til BNP-væksten inkl. diskrepans Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Tabel 1 viser også udviklingen set over det seneste år, og skønnene fra vores aprilprognose er angivet til højre i tabellen til sammenligning. De nye informationer fra 1. kvartal 2013 trækker isoleret set i ret

4 ning af et markant højere vækstbidrag fra lagrene og en marginal højere vækst for det private forbrug og erhvervsinvesteringerne. Modsat trækker lavere vækst for det offentlige forbrug og boliginvesteringerne samt lidt lavere vækst for eksporten. Endelig tyder de nye tal på en højere vækst i importen. At energiimporten steg meget i 1. kvartal 2013, formentlig til lagre, kan dog lægge en dæmper på importen fremadrettet. Det er endnu meget småt med hårde økonomiske indikatorer, der rækker ind i 2. kvartal Tegnene fra det private forbrug har været noget blandede med nedgang i detailhandel og dankortomsætning, men til gengæld pæn fremgang i bilsalget. De mere bløde indikatorer som forbrugertillid og konjunkturbarometre peger imidlertid ikke på nogen ny positiv situation. Med dagens tal er vurderingen derfor stadig, at den økonomiske udvikling bliver meget svag i 2013, og der er desværre også risiko for, at den bliver svagere end tidligere ventet. Fald i beskæftigelsen i 1. kvartal 2013 Dagens tal viser en nedgang i den samlede beskæftigelse på personer fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal Udviklingen dækker over et fald i den private beskæftigelse på personer, mens den offentlige beskæftigelse faldt med personer. Det viser figur 2.A og 2.B. Udviklingen for den private beskæftigelse var nogenlunde som ventet, mens faldet i den offentlige beskæftigelse overraskede negativt. Figur 2A. Privat beskæftigelse Figur 2B. Offentlig beskæftigelse Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Set over det seneste år er den private beskæftigelse faldet med personer, mens den offentlige beskæftigelse er faldet med personer. I vores prognose fra april ventes en nedgang i den private beskæftigelse i år på samlet personer, mens der ventes fremgang i den offentlige på personer. På det nuværende datagrundlagt indebærer vores prognose fortsat nedgang i den private beskæftigelse, mens den offentlige beskæftigelse skal ændre sig i markant positiv retning de kommende kvartaler, hvis den forventede fremgang skal holde. I lyset af lønmodtagerbeskæftigelsen fra 1. kvartal 2013, der viste en stigning på fuldtidsbeskæftigede for både det private og det offentlige arbejdsmarked, er dagens tal en smule overraskende. Forskellen mellem de to statistikker kan dog afspejle ændringer i den gennemsnitlige arbejdstid. Dagens tal passer bedre med det danske vækstbillede og indikatorer, vi har haft, for det danske arbejdsmarked. At forestille sig en fremgang på arbejdsmarkedet allerede nu efter en nedgang i BNP på ½ pct. for hele 4

5 2012 og 0,9 pct. alene i 4. kvartal 2012 virker ude af trit med de underliggende økonomiske sammenhænge. Normalt går der nogle kvartaler, fra væksten indfinder sig, til man begynder at se en beskæftigelsesfremgang, og historisk har fremgang i beskæftigelsen krævet en BNP-vækst på mere end 1¼ pct. 2 Med minus-vækst på ½ pct. sidste år og en forventet vækst i år under ½ pct. er vi fortsat et stykke fra den vækst, der normalt skal til for at trække ordentligt gang i beskæftigelsen. Bliver væksttallene ikke senere revideret op, eller kommer der ikke en snarlig højere vækst, må vi forvente fortsat nedgang på arbejdsmarkedet de kommende kvartaler. Gør finanspolitikken klar til lempelse i 2014 Danmarks hovedudfordring på kort sigt er at få gang i vækst og beskæftigelse. Der er enorme opsparingsoverskud i de danske virksomheder, afspejlet i de rekordstore overskud på betalingsbalancens løbende poster. Samtidig har de danske husholdninger rekord mange penge til at stå i banken. Det er derfor ikke penge, der mangler i dansk økonomi, men tillid. I en situation med svag vækst og stor overkapacitet i økonomien, herunder på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at udnytte det beskedne råderum, der trods alt er, til at føre en ekspansiv økonomisk politik. Der er ikke meget, vi kan gøre her i 2013, men med forventningen om, at vi i 2014 slipper ud af EUhenstilling, skal vi allerede nu planlægge, hvordan finanspolitikken kan lempes i 2014, som netop anbefalet af de økonomiske vismænd. Det er dog vigtigt i 2013, at det offentlige bruger de penge, der er budgetteret med. Vi skal ikke have gentaget udviklingen fra både 2011 og 2012, hvor et markant underforbrug i især kommunerne har bremset den danske vækst til skade for arbejdsmarkedet og formentlig også stemningen i dansk økonomi. Dagens tal bekræfter desværre bekymringen om, at det offentlige igen vil bruge færre penge end budgetteret. For 2014 anbefaler vi konkret, at investeringsvinduet forlænges og eventuelt udvides til også at omfatte produktionsbygninger. De særligt gunstige afskrivningsvilkår for virksomheder slutter i december Ved en forlængelse, og forhåbentlig lidt lysere tider tid på vej, er der et stort potentiale for ad den vej at få skubbet gang i erhvervslivets investeringer igen. En fastholdelse af det høje offentlige investeringsniveau er et andet håndtag, man bør kigge på. Vi anbefaler også på linje med vismændene at den danske regering arbejder for, at EU tillader og opfordrer til, at lande med sunde offentlige finanser lemper finanspolitikken. Det gælder fx Danmark, Tyskland, Sverige, Finland og Østrig. En mere ekspansiv økonomisk politik i de nordeuropæiske økonomier vil ikke alene hjælpe væksten, men også via handelseffekter kunne den bidrage positivt i de gældsramte lande. Dertil kommer så effekten, hvis den ændrede kurs kan være med til at lette sortsynet, så forbrugs- og investeringslysten igen kommer i vejret i Europa. 2 Set over en toårig periode 5