Vækst: Sverige-Danmark 1-0

Transkript

1 Vækst: AF SØREN FRIIS LARSEN, ANALYSECHEF, CAND.SCIENT.POL OG SUNE VEDEL KOK, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER RESUME Engang blev kaldt for nordens fattiggård, men nu har den svenske velstand overhalet den danske. Når produktionen gøres op per indbygger, og der korrigeres for forskelle i købekraft, er svenskerne i dag 2,5 pct. rigere end danskerne, og vi har siden midthalvfemserne tabt vækst for 231 mia. i forhold til. Der kan næppe gives nogen enkelt forklaring på, hvorfor vi klarer os dårligere end naboen der er formodentligt tale om række faktorer, hvoraf denne analyse kigger nærmere på udvalgte: Vi er blevet overhalet af Nordens fattiggård Det danske offentlige forbrug er siden 2000 steget med næsten dobbelt så meget som det svenske Den svenske arbejdsstyrke er stabil, mens den danske falder Erhvervsfrekvensen blandt de ældre er højere i Den rekordlave ledighed i før krisen har givet højere lønstigninger Vores produktivitet er ikke fulgt med lønstigningerne faktisk er den svenske produktivitet steget mere end den danske har siden 2002 været bedre til at tiltrække udenlandske investeringer. Figur 1 Købekraftskorrigeret BNP per indbygger (EU-27 = 100) Kilde: Eurostat Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #16

2 Den danske vækstudfordring Det er en yndet nationalsport at sammenligne og konkurrere med svenskerne. Hvad enten det er inden for fodbold eller samfundsøkonomi, vil vi gerne klare os lidt bedre end naboerne mod nord. Ser man på økonomien og udviklingen de seneste årtier, er det imidlertid gået så som så med at overgå eller blot matche svenskerne. Hvis udviklingen i det danske BNP havde holdt trit med svenskernes siden midten af halvfemserne og frem til i dag, ville vi have været 231 mia. kr. rigere. Målt på købekraftskorrigeret BNP er sakket agterud i forhold til. Vi har ellers længe haft en stærkere økonomi end, men er siden 2007 blevet overhalet. Samtidig er de svenske vækstudsigter de kommende år væsentlig bedre end de danske. Havde vi holdt trit med svenskerne, var vi 231 mia. kr. rigere i dag Der er altså god grund til at skele til vores svenske nabofolk og spørge os selv, hvad der har gjort dette vækstforspring muligt. Der kan være mange årsager til, at den svenske økonomi har overhalet den danske: lavere lønstigninger, mindre offentlig sektor, større arbejdsudbud og mere udenlandsk kapital kan være nogle af forklaringerne. Det er klart, at der ikke kan peges på én hovedskurk eller simpel forklaring der er nødvendigvis tale om en række faktorer, hvoraf denne analyse kun kigger på udvalgte. En problemstilling, som ikke medtages her, er hele betydningen af den svenske valutakurspolitik, og hvilken betydning den danske fastkurspolitik sammenlignet med de flydende svenske kurser har haft for den reale, effektive konkurrenceevne. Vi kigger i denne omgang heller ikke på forskelle i den erhvervsmæssige regulering (som fx lukkelov, mv.) eller på forskelle i skattesystemerne. Man må også holde sig for øje, at der er væsentlige strukturelle forskelle mellem og fx når det gælder erhvervsstrukturen og befolkningens alderssammensætning. Retfærdigvis skal også nævnes, at selvom denne analyse primært fokuserer på, hvor vi kan lade os inspirere af svenskernes forspring, er der naturligvis også en række områder, hvor rammebetingelserne i er bedre. På Verdensbankens rangliste af erhvervsklima ligger således højere placeret end. Men selvom betingelserne tilsyneladende er bedre, må resultatet stadig give anledning til panderynker. Rammevilkårene er overordnet set bedre i men resultaterne udebliver Det offentlige forbrug Det offentlige forbrug i er i 2010 budgetteret til omkring 28 pct. af (konjunkturrenset) BNP. Forbruget er vokset mere end forudsat i de finanspolitiske planer, herunder 2010-planen og 2015-planen fra Opgjort i kroner og ører har de offentlige udgifter aldrig været større. De offentlige udgifter har aldrig været større end i dag Med regeringens forslag om et uændret niveau for det reale offentlige forbrug i årene fastholdes de offentlige forbrugsudgifter altså fortsat på et rekordhøjt niveau. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 2 Vækst i det offentlige forbrug årlig reel ændring i pct. (indeks 100 = 1990) Kilde: Economist Intelligence Unit og egne beregninger Som det fremgår af figur 2 har væksten i det offentlige forbrug i været væsentlig større end i. Det offentlige forbrug som andel af BNP er siden 2000 steget med 17,4 pct. i mod 9,7 pct. i. De offentlige spenderbukser har været større i Det offentlige forbrug og lønstigningstakten i lange perioder med mangel på arbejdskraft har medvirket til en overophedning af arbejdsmarkedet. Samtidig har udviklingen på boligmarkedet og i privatforbruget medvirket til boblen. Figur 3 Arbejdsstyrken som andel af befolkningen 55% 54% 53% 52% 51% 50% 49% 48% 47% Kilde: Economist Intelligence Unit Tyttebær Maja knokler Maren i kæret er gået på efterløn Af den danske befolkning på 5,5 mio. udgjorde arbejdsstyrken i pct. af befolkningen, hvilket svarer til 2,8 mio. personer. I udgjorde arbejdsstyrken samme år 53 pct. Men mens udviklingen i arbejdsstyrken i forventes at være nogen- Skred i forsørgerbyrden sammenlignet med DANSK ERHVERV 3

4 lunde konstant de kommende år, forventes den i at skrumpe ind, hvilket fremgår af figur 3. I vil der altså ske et større skred i forsørgerbyrden end i. En af årsagerne er en højere erhvervsfrekvens blandt de årige, som i er faldende, mens den i er svagt stigende. Vi har ikke vist tilstrækkelig rettidighed i forhold til den demografiske udfordring og de store efterkrigstidsgenerationer, der nu går på pension. Det vil ramme hårdt i såvel den private som den offentlige sektor. Der mangler rettidig omhu i forhold til tilbagetrækningsalderen En tendens i er, at erhvervsdeltagelsen falder i de ældre aldersklasser, både for mænd og kvinder pga. tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med efterløns- og førtidspensionsordninger. Der er næppe tvivl om, at den danske efterlønsordning er hovedforklaringen på, hvorfor erhvervsfrekvensen blandt de ældre i ligger markant over den danske, som det fremgår af figur 4. Figur 4 Erhvervsfrekvensen blandt de årige. 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% Kilde: OECD Lavere ledighed og øget pres på arbejdsmarkedet Ledigheden har som konsekvens af faldende arbejdsstyrke og voksende offentlig sektor fået et ekstra hak nedad og er isoleret set en af de få parametre, hvor på overfladen klarer sig bedre end. I et vækstperspektiv giver det dog omvendt også udfordringer. Den lave ledighed har nemlig også en bagside. De danske lønstigninger har været markant højere end i de seneste år, jf. figur 6, og det skal ses i sammenhæng med den rekordlave ledighed, som har præget perioden og væltet magtbalancen i løndannelsen over mod lønmodtagerne. De høje lønninger betyder, at de danske virksomheder har sværere ved at følge med i priskonkurrencen på verdensmarkedet. Store danske lønstigninger DANSK ERHVERV 4

5 Figur 5 Ledigheden i pct. af arbejdsstyrken Kilde: Economist Intelligence Unit Hvis de øgede danske lønomkostninger ikke skulle forringe konkurrenceevnen, skulle de afspejle en højere dansk timeproduktivitet. Den danske produktivitetsudvikling har imidlertid været svagere end den svenske hvilket udgør et endnu større problem. Hvis denne ubalance skal rettes op over de kommende år, er der enten behov for en kraftig produktivitetsstigning eller flere år med lønstigninger, der ligger lavere end de svenske. Svenskerne er bedre til at øge produktiviteten Figur 6 Lønomkostninger pr. time i USD Kilde: Economist Intelligence Unit DANSK ERHVERV 5

6 Flere udenlandske investeringer til En interessant forskel i dansk og svensk økonomi de seneste år har også været den ret så forskellige evne til at tiltrække udenlandske investeringer. har især siden 2002 været stærkere på netop det område. suger flere udenlandske penge til sig end Figur 7 Indgående udenlandske investeringer (FDI) beholdning i pct. af BNP Kilde: Economist Intelligence Unit Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor forskellen mellem og på dette område er blevet større. De respektive erhvervsstrukturer kan være en del af forklaringen, men man må også skele til eventuelle forskelle i rammevilkår. Hvorfor er det mere attraktivt at investere i? har traditionelt haft flere større virksomheder end, som har sikret større internationalisering af den private sektor. Flere studier peger desuden på, at der er et niveau for udenlandske investeringer, hvor, når man når over en mængdetærskel, tiltrækningen af udenlandske investeringer stiger eksponentielt. Det kan forklares med virksomheders ønske om at lokalisere sig i allerede veletablerede videns- og produktionsklynger. Disse er der flere af i end i, på trods af at vores internationale lufthavn samt biotech og IT-sektoren herhjemme kompenserer en smule. Dertil kommer, at Stockholm-regionen har gjort en langt mere omfattende og succesfuld indsats målrettet udenlandske investorer, end København har. Den lille forskel der blev stor Normalt betragter vi og som meget ens lande, i hvert fald når man kigger på det i et stort, internationalt perspektiv. Begge lande har en skandinavisk velfærdsmodel med relativ høj skat og stor offentlig sektor. Men der er altså små forskelle. Dansk og svensk økonomi har ikke fulgt hinanden synderligt meget de sidste 20 år. oplevede en alvorlig økonomisk krise i begyndelsen af 1990 erne, mens Dan- Valutakursen har hjulpet svenskerne DANSK ERHVERV 6

7 mark slap med nogle magre år i begyndelsen af 2000 erne. har i perioder fået økonomisk medvind fra en lav valutakurs, men også de små forskelle kan have haft stor betydning. er blevet ramt mindre hårdt af den verserende økonomiske krise end, og står samtidig til at komme stærkere ud på den anden side. havde indtil krisens begyndelse kun kendt til faldende arbejdsløshedstal. I havde man derimod haft en højere ledighed og kun oplevet et mindre fald under den seneste højkonjunktur, hvilket har været medvirkende til at begrænse lønstigningerne. Dertil kommer, at udviklingen i den svenske arbejdsstyrke er mere positiv end den danske, hvilket vil gøre mere robust over for fremtidens samfundsøkonomiske udfordringer. Det offentlige forbrug i er de sidste 20 år vokset næsten dobbelt så hurtigt som i. Det har haft effekt i forhold til den danske ledighed, men har samtidig øget risikoen for overophedning en udvikling, som ikke har vist sig holdbar. Strammere svensk budgetdisciplin har dertil haft en massiv vækst i privatforbruget i perioden 2003 til 2008, hvor svenskerne har haft en mere moderat vækst. Det har medført et langt mindre dyk i 2008 og 2009 end i og har en positiv effekt på mulighederne for økonomisk vækst i i de kommende år. har endvidere haft langt større succes med at tiltrække udenlandske investeringer. Der er altså god grund til at kigge nærmere på, hvilke erhvervsbetingelser og rammevilkår som ligger til grund for det svenske forspring. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE er foran 1-0 er 16. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 16. september OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for erhvervslivet og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER s Statistik, Economist Intelligence Unit, OECD, Finansministeriet og Verdensbanken. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne survey-undersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser omkring analysens konklusioner kan ske til Makroøkonomisk medarbejder Sune Vedel Kok på svk@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, MBA, cand. jur (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand. scient. pol (redaktør), Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Chefkonsulent Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit, Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc., Journalist. DANSK ERHVERV 8