Nedtur for både vækst og beskæftigelse

Transkript

1 Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med personer, så vi under krisen nu har haft en samlet nedgang på personer den største nedgang i mands minde. Dagens tal tyder ikke på, at vi ikke er kommet specielt godt ude af den økonomiske krise. Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 1. marts 20 Analysens hovedkonklusioner De foreløbige nationalregnskabstal viser, at der i 4. kvartal 20 var en negativ vækst i dansk økonomi på 0,4 pct. Nedgangen blev trukket af nettoeksporten (eksporten faldt, mens importen steg en smule), det offentlige forbrug faldt en smule, ligesom lagrene også trak ned. Der var modsat noget overraskende pænt gang i boliginvesteringerne. Samlet lander væksten for hele 20 på knap 2,1 pct. Det er ¾ pct.enheder mere end ventet i vores prognose fra september 20. Forskellen skyldes især, at det offentlige forbrug voksede mere end ventet, og at lagrene bidrog lidt mere positivt end ventet. Men investeringerne faldt heller ikke helt så meget som forventet. Renses BNP for lagerudvikling og det offentlige forbrug, var der kun en BNP-vækst på 0,6 pct. sidste år. Arbejdsmarkedet tog med et beskæftigelsesfald på personer et nyt dyk i 4. kvartal 20. Nedgangen var udelukkende trukket af den offentlige beskæftigelse, der faldt personer. Modsat var der en lille stigning i den private beskæftigelse på personer, der steg som følge af privat service. Samlet faldt beskæftigelsen sidste år med personer. I vores prognose var ventet et fald på godt personer. Produktiviteten (BNP pr. beskæftiget) dykkede en smule i 4. kvartal 20, men landede med en samlet vækst sidste år på 4,2 pct. Selvom det er en markant fremgang, ligger vi stadig 2½ pct. under niveauet fra seneste toppunkt. Det bliver med udgangspunkt i de nye tal svært at få en vækst for 20 på bare 2 pct. Det betyder også, at udsigten for en ordentlig vending på arbejdsmarkedet er svær at få øje på. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Nationalregnskab 4. kvartal 20 Negativ økonomisk vækst i 4. kvartal 20 De foreløbige nationalregnskabstal for 4. kvartal 20 viser et fald i det danske BNP på 0,4 pct. sammenlignet med 3. kvartal 20. Det viser figur 1. I 4. kvartal 20 lå BNP 4¾ pct. lavere, end da nedturen satte ind. Der er altså stadig et godt stykke vej til der, hvor vi kom fra. Figur 1. Udviklingen i BNP (sæsonkorrigeret) BNP, Nye BNP, Gamle Anm.: Nye dækker de foreløbige tal for 4. kvartal 20, mens Gamle dækker de reviderede fra 3. kvartal 20. Det var nettoeksporten (eksporten minus importen), det offentlige forbrug, investeringerne i maskiner, transportmidler mv. samt lagrene, der tak BNP-væksten i negativ i 4. kvartal 20. Det viser tabel 1 nedenfor. Eksporten faldt med ½ pct. trukket ned af vareeksporten, mens importen steg med ¼ pct. Det private forbrug trak sammen med boliginvesteringerne som de eneste i positiv retning. Sidstnævnte er noget overraskende i lyset af, at vinteren satte ind allerede i slutningen af november måned sidste år. Samlet trak de faste bruttoinvesteringer marginalt op i BNP i 4. kvartal 20. 2

3 Nationalregnskab 4. kvartal 20 Tabel 1. Nationalregnskabstal 20 Privat forbrug Offentligt forbrug Boliginvesteringer Maskininvesteringer, software mv. Bygninger og anlæg ex. bolig Lagerinv. (inkl. diskrepans) Eksport - varer Import - varer BNP 3. kvt kvt AE Sep Pct. realvækst (kæde) , 2,1 2,5-0,2 1,7 0, 7,3 -,4-13, -2,0 3,7-4,0-2,6 -,3-4,0-0,2 (-0,3) 0, 0,7-0,5 2,4 3,4-3,0 5,0 3,2 0,3 1, 3,0-0,4 4,3 3,1-0,4 2,1 1,3 Anm.: De første søjler er baseret på sæsonkorrigerede tal. AE s prognose viser septemberprognosen. 1) Bidrag til BNP-væksten. Samlet peger det nye tal på en BNP-vækst på knap 2,1 pct. sidste år. Det er mere end ventet i vores prognose fra september 20, jf. tabel 1. Den højere vækst skal især ses i lyset af det offentlige forbrug, der steg mere end vente, og lagrene der også bidrog mere end ventet. Samtidig faldt de faste bruttoinvesteringer ikke så meget som forventet. Renser man BNP-væksten for lagrene og for det offentlige forbrug, var der sidste år kun en vækst i BNP på 0,6 pct. Det viser tabel 2. Tabel 2. Sammensætning af BNP-væksten Nationalregnskab AE s sep vækstbidrag procentenheder --- Privat forbrug 1,1 1,2 Offentligt forbrug 0,5 0,2 Faste bruttoinvesteringer -0, -1,2 Nettoeksport, heraf 0,3 0,3 Eksport 1,2 1,6 Import -0, -1,3 Lagre 0, 0, BNP 2,1 1,3 BNP minus lagre og diskrepans og off forbrug 0,6 0,3 Anm.: Der er tale om en simpel vækstbidragsberegning. Der er en pænt importindhold i lagrene, hvorfor vækstbidraget fra lagrene reelt er mindre. Det private forbrug trukket af biler og energi Det private forbrug voksede ifølge de nye tal med samlet 2,1 pct. sidste år. Det var mindre end ventet i vores prognose. Kigger man på sammensætningen af det private forbrug, var det i høj grad forbruget af biler samt el og brændsel, der trak udviklingen sidste år. Forbruget af biler steg således med hele 33 pct., mens forbruget af el og brændsel, fordi det var koldt sidste år, steg med - pct. Det viser figur 2a og 2b. Samlet forkla- 3

4 Nationalregnskab 4. kvartal 20 rer disse to komponenter 0-5 pct. af den samlede fremgang i det private forbrug, svarende til at detailsalg, rejser, forbrug af tjenester kun forklarer 0,3-0,5 pct.enheder af den samlede fremgang i det private forbrug sidste år. Figur 2.a Anskaffelse af køretøjer Figur 2.b forbrug af el og brændsel Anm.: 4. kvartal 20 er estimeret ud fra antallet af graddage. Kilde: AE pba. En beregning på den makroøkonomiske model ADAM peger på en direkte jobskabelse med den angivne sammensætning, hvor bilforbrug og brændsel trækker 0-5 pct., på kun godt personer sidste år. Der er tale om ca personer (dobbelt op), hvis man medregner positive afledte indkomsteffekter altså at den beskæftigelse og den indkomst, der trods alt skabes, sætter lidt gang i andre dele af økonomien. Til sammenligning ville en mere bredt trukket forbrugsvækst på omkring de 2 pct. trække en beskæftigelse på personer og ca..500 med afledte positive effekter. En forbrugsvækst på godt 2 pct. er på ingen måde prangende i lyset af de tiltag med skattelettelser og afskaffelse af SP-ordningen mv., som regeringen har fortaget for at sætte gang i økonomien via det private. Endnu mere skuffende er sammensætningen på det private forbrug hverken forbruget af biler eller forbrug af el og brændsel er de store jobskabere. Investeringerne i maskiner, transportmidler, software mv. havde noget overraskende en positiv vækst sidste år. Modsat faldt investeringerne i bygninger og anlæg ex. bolig markant mere end ventet. Som følge af udviklingen i 4. kvartal 20 faldt boliginvesteringerne ikke så meget som ventet. Fremgangen for sidstnævnte mener vi skal tolkes forsigtigt i lyset af situationen på boligmarkedet, der stadig virker meget fastfrosset. Man skal derfor også være forsigtig med at tolke det som en ny tendens. Ligeledes er det lidt bekymrende, at indikatoren over industrierhvervenes kapacitetsudnyttelse faldt en smule ved indgangen til 20. Faldet kommer efter pæne stigninger efter slutningen af 200, hvor niveauet lå historisk lavt. Selvom der ifølge nationalregnskabet var pæn fremgang i industriens egenproduktion (BVT) sidste år, peger indikatoren på, at situationen fortsat ikke er helt normal, og at virksomhederne måske stadig kan øge produktionen uden at skulle ud og investere i nye maskiner, inventar, transportmidler eller øge bemandingen i større omfang. 4

5 Nationalregnskab 4. kvartal 20 Både eksporten og importen er vokset mindre end ventet. Det skyldes dog udelukkende handlen med tjenester, idet især eksporten, men også importen, af varer steg mere end ventet. I sidste kvartal 20 faldt både eksporten og importen af varer. Det er ikke overraskende i lyset af de udenrigshandelstal, vi har fået, men det dækker over, at eksporten kom rigtig skidt ind i 4. kvartal 20. I både november og december måned 20 var der pæn positiv vækst i vareeksporten, så med mindre der sker et nyt tilbagefald, tegner udsigterne her pæne. Selvom BNP sidste år landede højere end ventet i vores seneste prognose, tegner udgangspunktet for væksten i 20 ikke bedre. Det bliver med afsæt i de nye tal svært bare at få gentaget BNP-væksten fra 20. For at få en økonomisk vækst på 2 pct. fra 20 til 20 kræves der på det nuværende statistikgrundlag en gennemsnitlig BNP-vækst på 0,6 pct. i alle kvartaler af 20 Det er mere end normalvæksten på 0,4-0,5 pct. for et kvartal. Med Genopretningspakken in mente kræver en sådan fremgang, at det private forbrug vokser pænt, at der kommer mere gang i investeringerne, og at eksporten ikke taber pusten. Det bidrag, der er kommet fra lagerudviklingen i 20, ser vi ikke gentaget i 20. Ligeledes må det offentlige forbrug forventes at falde, og vi kan heller ikke forvente, at forbruget af biler og energi endnu en gang vil trække så markant op i det private forbrug. Det stiller krav til de øvrige dele af det private forbrug, til eksporten og investeringerne. Fald i beskæftigelsen i 4. kvartal 20 De foreløbige nationalregnskabstal viser et fald i beskæftigelse på personer fra 2. til 3. kvartal 20. Det viser figur 3. Dermed fortsætter nedturen på det danske arbejdsmarked. Når det er sagt, så dækker udviklingen over et fald i den offentlige beskæftigelse på personer og en stigning i den private beskæftigelse på personer, jf. figur 3. Således steg beskæftigelsen inden for de private serviceerhverv med personer, mens beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren, samt industrien lå uændret. Figur 3. Udvikling i beskæftigelsen personer personer Ialt Privat beskæftigelse (højre aske) Kilde: AE pba.danmarks Statistik. 5

6 Nationalregnskab 4. kvartal 20 Samlet er beskæftigelsen faldet med personer, siden nedturen på arbejdsmarkedet for alvor satte ind fra slutningen af 200. Det dækker over en nedgang i den private beskæftigelse på personer, mens der på trods af faldet i 4. kvartal 20 er.000 flere offentligt ansatte. Samlet faldt beskæftigelsen sidste år med personer, hvilket stort set var som forventet. Selvom de foreløbige tal skal tolkes forsigtigt den stikprøvebaserede AKU-statistik viste et fald i beskæftigelsen på personer fra 3. til 4. kvartal 20 så giver udviklingen i den private beskæftigelse håb om, at bunden for det private arbejdsmarked er ved at være nået. Både beskæftigelsesindikatoren for industrien og for de private serviceerhverv var svagt positive ved udgangen af 20. I starten af 20 er industriens indikator steget yderligere, mens indikatoren for de private serviceerhverv er faldet lidt tilbage igen. Bygge- og anlægssektorens beskæftigelsesindikator ligger fortsat i det negative spektrum og peger på nedgang. Det viser figur 4. Figur 4. Beskæftigelsesindikatorer for de tre private hovederhverv nettotal, pct. nettotal, pct Privat service B&A Industri Anm.: Indikatorerne afspejler det kvartalsvise gennemsnit af virksomhedernes faktiske vurdering af beskæftigelsen. AE s sæsonkorrektion. Det ser som sagt vanskeligt ud med at få en vækst i 20 på over 2 pct. Det betyder, at udsigten for en ordentlig vending på arbejdsmarkedet er svær at få øje på. Normalt skal BNP-væksten set over en toårig periode op over 1½-2 pct., før man kan gøre sig håb om en stabilisering og begyndende vending på arbejdsmarkedet. Der er vi kun lige akkurat i 20, hvorfor beskæftigelsen i 20 kun kan forventes at stige svagt. Manglen på en ordentlig vending på arbejdsmarkedet svækker det økonomiske opsving i Danmark. En ordentlig vending ville øge sandsynligheden for, at dansk økonomi kommer ind i en positiv spiral, hvor forbrugerne igen tør bruge penge på forbrug og bolig, og hvor virksomhederne igen tør investere. Kigger man på en international sammenligning af dansk økonomi, er det helt tydeligt, at det er den indenlandske efterspørgsel (forbrug og investeringer), der gør, at vi er kommet dårligere ud af krisen sammenlignet med de fleste andre europæiske lande. 6

7 Nationalregnskab 4. kvartal 20 Markant fremgang i produktiviteten i 20 Selvom produktiviteten målt som BNP pr. beskæftiget - faldt lidt tilbage i 4. kvartal 20, voksede produktivitet samlet med 4,2 pct. sidste år. Man skal tilbage til 14 for at finde en større årlig fremgang. Når det er sagt, så ligger niveauet stadig 2½ pct. under niveauet fra seneste toppunkt i Det viser figur 5. Figur 5. Produktiviteten målt ved BNP pr. beskæftiget 2006k4= k4= Anm.: Der er endnu ikke timetal for 3. kvartal 20 i nationalregnskabet, hvorfor BNP per arbejdstime endnu ikke kan opgøres. Den markante ændring i produktiviteten i både op- og nedadgående retning vidner om, at udviklingen siden 200 i høj grad har været konjunkturmæssigt drevet. Vi kom fra en situation i 2007 og 200 med mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvor virksomhederne hamstrede medarbejdere, og derfor ikke turde tilpasse bemandingen til de sløjere konjunkturer. Nu står vi så i en situation, hvor virksomhederne er forsigtige med at udvide bemandingen igen. Stigende og faldende kapacitetsudnyttelse i virksomhederne er derfor helt sikkert en medvirkende forklaring på det produktivitetsbillede, der tegner sig. Udviklingen i produktiviteten påvirker den danske konkurrenceevne positivt, og trods meldinger om, at der stadig er ledig kapacitet i de danske industrivirksomheder, kan man håbe, at presset på arbejdsmarkedet fra produktiviteten er ved at lette. 7