Sikker malkning En interviewundersøgelse. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen

Transkript

1 Sikker malkning 2008 En interviewundersøgelse Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side: Sammendrag... 3 Baggrund... 4 Materiale og metoder... 5 Resultater... 6 Besætningsstørrelse... 6 Stald- og malkesystemer... 7 Håndtering af den syge/ behandlede ko... 8 Malkeudstyr og framalkning af mælk, bindestalde og løsdrift Rengøring Årsager til hæmstof i leverandørmælk Diskussion Konklusion Bilag 1: Interviewskema Bindestald 2007 (til 1 maj 2008) Bilag 2: Interviewskema Løsdriftsstald med konv. malkestald 2007 (til 1 maj 2008) Bilag 3 Interviewskema AMS 2007 (til 1 maj 2008) Bilag 4: Interviewskema Bindestald 2008 Bilag 5: Interviewskema Løsdriftsstald med konv. malkestald 2008 Bilag 6: Interviewskema AMS 2008 Kontaktperson Dyrlæge Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Frederiks Allé Århus C Telefon: jka@mejeri.dk

3 SAMMENDRAG Kvalitetsrådgivere fra Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen har interviewet de mælkeproducenter, der har fået påvist hæmstof i leverandørmælk i Formål Formålet var at afklare årsagsforhold til det aktuelle fund samt at sammenligne data med lignende data indsamlet i 2006 og Det understreges, at undersøgelsen kun omfatter interview med mælkeproducenter, der har fået påvist hæmstof i leverandørmælk og derfor ikke er repræsentative for danske mælkeproducenter. Der blev i 2008 påvist hæmstof i tankmælk i 267 tilfælde, med i alt 310 påvisninger af enkeltstoffer. Der er foretaget interview-undersøgelse i 232 besætninger med i alt 252 tilfælde af hæmstofpåvisning. 53 tilfælde (21%) på ejendomme med bindestalde (16% i 2007) 130 påvisninger (52%) på ejendomme med løsdrift eksklusiv AMS (løsdriftsbesætning) (68% i 2007) 69 tilfælde (27%) i AMS-besætninger (16% i 2007 og 12 % i 2006). I 2007 var ejendomstypefordelingen på landsplan stort set den samme som fordeling blandt besætninger med hæmstofpåvisninger. I 2008 er der sket en kraftig forskydning med mindre påvisninger i løsdriftstalde og flere påvisninger i AMS-besætninger. Tendensen fra 2007 med at betydeligt flere af besætningerne får besøg af kvalitetsrådgiverne er fortsat i I 2008 er der besøgt 94% af besætningerne mod 84% i 2007 og 45% i I 2008 var der 2 besætningsejere, der nægtede at deltage i undersøgelsen efter henvendelse fra kvalitetsrådgiverne. Mærkning af behandlede lakterende køer er udbredt på ejendomme med bindestalde 87% (84% i 2007) og løsdriftsstalde 98% (98% i 2007), men i mindre omfang i AMS-besætninger 46% (44% i 2007). Mærkning I bindestalde var der kun 32% (18% i 2007), der mærkede med to ankelbånd I løsdriftsbesætninger var der 74% (72% i 2007), der mærkede med to ankelbånd I AMS-besætninger var der 34% (11% i 2007), der mærkede med halebånd Behandlede goldkøer mærkes kun i begrænset omfang 36% (41% i 2007) For alle besætningstyper gælder det, at mærkningsmetodik og tidspunkt for mærkning ofte afviger fra det beskrevne i mejeriernes kvalitetsprogrammer. Der er således mulighed for at forbedre mærkning af behandlede køer og goldkøer. Det er markant, at for AMS-besætninger, der har haft en stor stigning i hæmstofpåvisninger, er det under 50%, der mærker dyrene Framalkning og rengøring For at undgå fejl ved framalkning er det et krav i mejeriernes kvalitetsprogram, at vakuumforsyningen til spanden tilkobles pulsatorledningen. Dette krav er opfyldt i 58% (67% i 2007) af bindestaldene. For løsdriftsbesætninger, der har haft en nedgang i hæmstofpåvisninger, er der på dette punkt sket en markant forbedring til 62% (27% i 2007) af løsdriftsstaldene. Andelen af besætninger, der ikke har oplyst, hvordan udstyret skylles mellem behandlet og 3

4 ubehandlet ko, er ret høj, men der er kun 40% af besætningerne, der angiver, at de skyller malkesættet grundigt. Kun 36% angiver, at de bruger lunkent vand, og kun 32% angiver, at de sætter malkesættet til vask, efter tankslangen er fjernet. Årsager til hæmstof i leverandørmælk På baggrund af de gennemførte interviews kunne årsagen til uheldene afklares i 72% af tilfældene. I bindestalde var de hyppigst forekommende årsagsgrupper til uheld Fejl under malkning (37%), Malketekniske fejl (11%) og Vikarrelaterede uheld (16%). I løsdriftsbesætninger udgjorde Fejl under malkning 47% af uheldene, mens Malketekniske fejl tegnede sig for 26%. I AMS-besætninger var årsagen til de fleste uheld Fejl i PC-registrering 56%). Denne undersøgelse viste, at årsager til hæmstof i leverandørmælk var mangeartede, og at det i konkrete sager kan være vanskeligt at klarlægge den præcise årsag til uheldet. Sub-optimal håndtering og framalkning af antibiotikabehandlede køer var en betydende årsag til hæmstof i leverandørmælk i 2008, hvilket også var tilfældet i 2007 og Fremtidige indsatsområder på baggrund af erfaringerne fra interview i 2006, 2007 og 2008 er fokus på: Kvalitetsprogrammernes anbefalinger ude på gårdene. Vigtigheden af korrekt framalkningsudstyr og rengøring af malkeudstyr især i løsdriftsbesætninger. Adskillelse af behandlede og raske køer Bedre risiko-kommunikation på gårdene - den behandlede ko og ikke mindst den behandlede goldko skal være mere synlig for malkeren Sikre indtastningsprocedurer i AMS-besætninger Mejeriernes anbefalinger til framalkningsmetodik som beskrevet i kvalitetsprogrammerne med hensyn til mærkning og framalkningsudstyr. BAGGRUND Mejeriforeningens branchepolitik har i 2008 fokuseret på kvalitetsparameteren Syringshæmmere/hæmstof i leverandørmælk, med det overordnede formål at reducere antallet af mælkeleverancer med indhold af hæmstof. Et delelement var gennemførsel af standardiserede interview af de besætningsejere, der har fået påvist hæmstof i deres leverandørmælk. Interviewene blev udført af kvalitetsrådgivere (KVALITETSRÅDGIVER) fra Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Mejeriforeningen. Formålet var: at indsamle viden om, hvordan syge/behandlede køer håndteres at indsamle viden om, hvordan mælk med hæmstof framalkes i Danmark at identificere årsager til forekomst af hæmstof i leverandørmælk at forebygge gentagelser via direkte kontakt og rådgivning af mælkeproducenten at forbedre rådgivningen mhp. forebyggende tiltag. 4

5 MATERIALE OG METODER I Danmark undersøges leverandørmælk for indhold af hæmstof på ugebasis. Prøveudtagning sker ved den normale mælkeafhentning og med automatiseret udstyr monteret i tankbilerne - på en for mælkeproducenterne ukendt dag. Fra mejeriet transporteres prøverne til Eurofins/Steins Laboratorium A/S i Holstebro, der er ansvarlig for analysens udførelse. Positive prøver rapporteres til ejer, mejeri og Kvægdatabasen. Ved fund af antibiotika-koncentrationer større end maksimalgrænseværdier (MRL) orienteres myndighederne af Eurofins. Den lokale kvalitetsrådgiver får besked om en hæmstof-positiv prøve i sit geografiske ansvarsområde via en afsendt fra afdelingens kontor i Århus. Kvalitetsrådgiveren kontakter ejeren for en aftale om rådgivnings- og interviewbesøg - i nogle tilfælde et telefoninterview. Ved gentagne påvisninger er der krav om, at ejeren modtager et besøg. Interviewet gennemføres ved hjælp af et standardiseret interviewskema (bilag 1-5), der efterfølgende indtastes i en Microsoft Access database. I alt blev der i 2008 påvist hæmstof i leverandørtankmælksprøver 267 gange. Der er i 2008 indsamlet oplysninger fra 232 mælkeproducenter, der har fået påvist hæmstof 252 gange. Der var to besætningsejere, der nægtede at deltage i undersøgelsen. De 229 af besvarelserne 91% (84% i 2007) fremkom ved et besøg på den pågældende ejendom, medens de resterende 23 af besvarelserne 9% (16% i 2007) fremkom ved telefonisk kontakt. Altså igen i 2008 en forbedret besøgshyppighed. Som udgangspunkt skal alle besøges, men enkelte landmænd med helt afklaret uheld ønsker ikke besøg. I disse tilfælde orienteres mejeriet om ejerens ønske. Det har igen i 2008 været nødvendigt at lave visse rettelser i interviewskemaet, så efter 1 maj 2008 er tilføjet spørgsmål omkring kommunikation på gården, spørgsmål om framalkningsudstyr bruges til andre end framalkede køer, mere detaljerede spørgsmål omkring ejerens opfattelse af årsagen til uheldet, besvarelse af om alle antibiotikasedler og ejer-optegnelser foreligger, antallet af behandlede køer op til uheldet, antal kælvninger op til uheldet og endelig spørgsmål om tilladelse til opslag i Dyreregistrering med hensyn til afklaring af hæmstofpåvisningen, når det aktuelle antibiotika er påvist - hvilket typisk først sker ca. 1 uge efter kvalitetsrådgiverens besøg. Disse spørgsmål er besvaret for 39 bindestalde, 73 løsdriftstbesætninger og 54 AMSbesætninger.. Data for besætningsstørrelsen manglede for 2 besætninger, hvor data blev hentet fra Kvægdatabasen. I opgørelserne er stald- og malkesystemer systematiseret på følgende måde: Bindestalde med rørmalkningsanlæg Løsdrift eksklusiv AMS (løsdriftsbesætninger) Automatiserede malkesystemer (AMS). 5

6 På baggrund af oplysningerne fra landmænd og kvalitetsrådgiverne tildeltes hver sag en status med hensyn til årsagsafklaring: Kendt årsag: Ejeren kan angive årsagen til uheldet Mistanke: Ejeren eller kvalitetsrådgiveren har en begrundet mistanke til årsagssammenhæng Ukendt årsag: Ejeren eller kvalitetsrådgiveren var ikke i stand til at afklare årsagssammenhængen. Databehandling er sket med deskriptiv statistiske metoder. RESULTATER BESÆTNINGSSTØRRELSE Den gennemsnitlige besætningsstørrelse var 151 køer/besætning. Der kun blev påvist hæmstoffer i 5 meget små besætninger, hvorimod hovedvægten af besætninger er på over 100 køer (tabel 1). Tabel 1. Besætningsstørrelsen for de 252 Interviewede besætninger med hæmstoffund i 2008 Størrelse > Antal De 252 besætninger fra interviewundersøgelsen blev opdelt efter staldsystem og besætningsstørrelsen beregnet (tabel 2). Tabel 2. Staldsystem og besætningsstørrelse fra de 299 interviewskemaer i 2007 Staldsystem Antal Gns. størrelse Bindestald Løsdrift AMS Besætningerne blev spurgt, om de har en sundhedsrådgivningsaftale. Opgørelsen af disse tal ses i figur 1. Besætningsstørrelsen i bindestalde var gennemsnitligt 56 køer. Det forklarer, hvorfor der er forholdsvis mange besætninger med bindestalde, der ikke har indgået en sundhedsrådgivningsaftale. 6

7 100% Har besætningen en sundhedsrådgivningsaftale? 80% 60% 40% 20% 0% Bindestald Løsdrift AMS Ingen Gammel SR Ny SR Ikke oplyst Figur 1. Fordelingen af besætninger med sundhedsrådgivningsaftaler opdelt efter staldsystem Fordelingen af de besætninger, der har svaret på spørgsmål, om der var skriftlige rutiner på gården, fremgår af figur 2. Der er sket en bedring i andelen af besætninger, der overholder mejeriernes kvalitetsprogram med en skriftlig rutine for, hvordan behandlede køer mærkes, hvordan behandlede køer håndteres og registreres, og hvordan man malker behandlede køer til 44% i 2008 (35% i 2007). Manglen er lige udbredt i alle besætningstyper. 100% Skriftlige rutiner som beskrevet kvalitetsprogrammet? 80% 60% 40% 20% 0% Bindestald Løsdrift AMS Ja Nej Ikke oplyst Figur 2. Fordelingen af besætninger med skriftligt kvalitetsprogram opdelt efter staldsystem STALD- OG MALKESYSTEMER Data omfatter 53 påvisninger (21%) på ejendomme med bindestalde (21% i 2007), 130 påvisninger (52%) i løsdriftsbesætninger (68% i 2007) og 69 påvisninger (27%) i AMSbesætninger (16% i 2007). I forhold til fordelingen af besætningstype på landsplan er AMS-besætningerne nu meget overrepræsenteret. 7

8 Det faktiske tal på påvisninger er steget fra 47 i 2007 til 69 i 2008, hvilket er en stigning på 47%. Det kan samtidig konstateres, at det faktiske tal for uheld i løsdriftsbesætninger er faldet fra 203 i 2007 til 130 i Det faktiske antal er altså faldet med hele 36% i løsdriftsbesætningerne (figur 3 A og B). Fordelingen af stald-/malkesystem i Danmark i % 17% 65% Bindestald/rørmalkeanlæg Løsdrift/malkestald/karusel AMS Figur 3a. Fordeling af stald/malkesystemtyper i Danmark i 2007 Påvisning af hæmstof fordelt på stald-/malkesystem i 2008 (n=252) 27% 21% 52% Bindestald/rørmalkeanlæg Løsdrift/malkestald/karusel AMS Figur 3b. Stald- og malkesystemtypefordeling fundet hos 252 mælkeproducenter, der har fået påvist hæmstof i leverandørmælk i 2008 HÅNDTERING AF DEN SYGE/BEHANDLEDE KO Mærkning af syge/behandlede køer Hovedparten af mælkeproducenterne nemlig 82% (86% i 2007) angav, at de afmærkede lakterende køer, der er i behandling med antibiotika. 44 mælkeproducenter (18%) afmærkede ikke behandlede køer - fordelt på 7 med bindestald, 3 med løsdrift/malkestald og 34 med AMS (figur 4). 8

9 I forhold til 2007 er antallet af AMS-besætninger med hæmstofpåvisning igen steget i år med 22 tilfælde. Da ca. halvdelen af disse ikke mærker køerne, er der sket et fald i det totale antal af køer, der mærkes. For AMS-besætningerne er der sket en lille forbedring med hensyn til mærkning. I 2007 var der 66% der ikke mælkede køerne, i 2008 var det 46%, men det er fortsat alt for dårligt. I AMS-besætninger skal køerne mærkes med halebånd. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mærkes behandlede lakterende køer altid? Bindestald Løsdrift AMS Ja Nej Ikke oplyst Figur 4. Mærkningsrutiner i bindestalde, løsdriftsbesætninger og AMS-besætninger (n = 252) Stald- og malkesystemet har indflydelse på, hvornår syge/behandlede køer mærkes (figur 5). I bindestalde mærkes køerne hyppigst på selve behandlingstidspunktet - 71% (72% i 2007). I løsdrift/malkestald-systemer mærkes køerne lige så ofte ved registrering af den syge ko - 52% (56% i 2007) som på selve behandlingstidspunktet - 43% (38% i 2007). Samlet mærkes de malkende køer før eller i forbindelse med behandling - i alt 91% i bindestalde (78% i 2007) - og i alt 96% i løsdriftsbesætninger (94% i 2007). I AMS-besætninger er der 46%, der ikke har oplyst, hvornår de mærker køerne. Det hænger fint sammen med, at der ikke sker mærkning i 46% af disse besætninger. 9

10 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvornår mærkes køer der skal/er behandlede? Bindestald Løsdrift AMS Ved udpegning Ved behandling Ingen fast rutine Ikke oplyst Figur 5. Opgørelse over rutiner for tidspunkt for mærkning af syge og behandlede køer i de tre stald- og malkesystemer Afmærkningsmetoden af behandlede køer varierede mellem mælkeproducenter med forskellige stald- og malkesystemer (figur 6). De hyppigst forekommende mærkningsmåder i bindestalde var: Andet eller ikke oplyst 51%, ét ankelbånd 17% og to ankelbånd 32%. De hyppigst forekommende mærkningsmåder i løsdriftsbesætninger var: To ankelbånd 74%, ét ankelbånd 19%, og andet eller ikke oplyst 7%. De hyppigst forekommende mærkningsmåder i AMS-besætninger var: Andet eller ikke oplyst 59%, halebånd 34% og to ankelbånd 7%. Der er altså fortsat for mange, der ikke mærker med 2 røde ankelbånd før første behandling eller med halebånd i AMS-besætninger. 10

11 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvordan mærkes der i staldsystemerne? Bindestald Løsdrift AMS Et ankelbånd To ankelbånd Andet Halebånd (kun AMS) Ikke oplyst Figur 6. Hyppighed af mærkningsmetoder i de tre stald-malkesystemer bindestald, løsdriftbesætninger og AMS Goldbehandlede køer (= køer behandlet med langtidsvirkende antibiotika på goldningstidspunktet) afmærkes ikke så hyppigt som lakterende dyr. I alt angav 90 af 252 mælkeproducenter (36%), at de altid mærker goldbehandlede køer, mens 154 (61%) angav, at de aldrig eller kun sommetider mærker denne gruppe af køer. Frekvensen af mærkning i besætninger med AMS er mindre end i de to andre typer af besætninger (figur 7). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mærkes behandlede goldkøer altid? Bindestald Løsdrift AMS Ja Nej Ikke oplyst Figur 7. Opgørelse over mærkningsrutiner af goldbehandlede køer hos 252 mælkeproducenter med henholdsvis bindestalde, løsdriftsbesætninger og AMS Ejerne blev yderligere spurgt, hvordan de mærkede goldkøerne. Meget få besætningsejere mærker goldkøerne korrekt. I bindestalde er det kun 21% og i løsdriftsbesætninger kun 16%, der benytter to røde ankelbånd. I AMS-besætninger er det kun 13%, der benytter halebånd (figur 8). 11

12 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvordan mærkes goldkøer? Bindestald Løsdrift AMS Et ankelbånd To ankelbånd Andet Halebånd (kun AMS) Ikke oplyst Figur 8. Opgørelse over mærkning af goldbehandlede køer hos 232 mælkeproducenter med henholdsvis bindestalde, løsdriftsbesætninger og AMS Kommunikation og opstaldning af behandlede køer I besætninger med bindestalde har 17 ud af 53 ejere (32%) angivet, at der bruges skriftlig information ud over tilbageholdelsesseddel. Med hensyn til information af vikar/afløser har 20 angivet, at de giver mundtlig information, 3 angiver at der gives skriftlig information ud over tilbageholdelsesseddel, 28 angiver, at de giver både skriftlig og mundtlig information. 2 har ikke svaret. I løsdriftsbesætninger blev der spurgt, om der blev anvendt EDB-styret framalkning. 109 ud af 130 besætningsejere (84%) har svaret nej på spørgsmålet. 15 har angivet, at de anvender EDB-styret framalkning. 6 har ikke svaret. I AMS-besætninger har 63 besætningsejere af de i alt 69 angivet, at de behandlede køer er opstaldet sammen med andre køer. 5 angiver, at de er opstaldet separat, men malkes i robot under opsyn og 1 angiver, at de er opstaldet og malkes separat. I AMS-besætningerne blev der også spurgt om opstaldning af goldkøer. 65 angiver, at goldkøerne er opstaldet separat, men 1 angiver, at goldkøerne går sammen med de lakterende køer. 3 har ikke svaret. I 2007 var der 4 tilfælde, hvor goldkøerne gik opstaldet sammen med de lakterende køer. I AMS-besætningerne blev der også spurgt omkring indtastning i EDB ved framalkning. 43 af 69 angiver, at indtastning sker ved udpegningen af det syge dyr, og 22 angiver, at indtastningen først sker ved behandlingen. 2 har svaret, at der ingen fast rutine er. 2 har ikke svaret. De i alt 69 besætninger med AMS, der har fået påvist hæmstof, fordeler sig som angivet i tabel 3. 12

13 Tabel 3. Antal AMS besætninger med påvisning af hæmstof fordelt efter fabrikat af malkerobot: Fabrikat Antal Total i DK 1 jan 2009 Glaxy/RDS 4 (6%) 37 (4%) Lely 28 (41%) 403 (43%) Merlin 1 (1%) 13 (2%) RMS (Prolion) 7 (10%) 24 (3%) VMS 25 (36%) 354 (48%) Øvrige 4 (6%) De 4 besætninger under øvrige havde en kombination af flere forskellige systemer/fabrikater. Ved besøget havde 15 af 69 besætninger en liste over køer til framalkning. 67 af de 69 besætninger angiver, at de behandlede køer er malket mindst 2 gange i døgnet. 66 ud af 69 angiver, at robotten er indstillet til skyllefunktion efter malkning af behandlet ko efter hver malkning. 63 ud af 69 angiver, at robotten er indstillet til skyllefunktion efter malkning af nykælvere efter hver malkning. 48 ud af 69 angiver, at vandtemperaturen ved skylning er lunkent vand > 35 grader. MALKEUDSTYR OG FRAMALKNING AF MÆLK, BINDESTALDE OG LØSDRIFTBESÆT- NINGER Oplysninger om malkeudstyr og framalkningsteknik er kun opgjort for bindestalde og løsdriftsbesætninger. Forholdene i AMS-besætninger er irrelevant, da der framalkes automatisk efter indtastning i robottens EDB-styringssystem. Det er et krav i mejeriernes kvalitetsprogrammer, at vakuumforsyningen til spanden skal tilkobles pulsatorledningen. Dette er opfyldt i 59% af bindestaldene og 63% af løsdriftsstaldene. Tallene for 2007 var henholdsvis 67% og 27% (tabel 4). Der er altså sket en kraftig forbedring på dette område i løsdriftsbesætningerne. Antallet af besætninger, der framalker med separat spand med separat malkesæt og pulsator - vakuum fra mælkeledning - er for løsdriftsbesætningerne faldet markant fra 62% i 2007 til 3% i For løsdriftsbesætninger er der desværre også sket en stigning i de besætninger, der framalker med separat spand uden separat malkesæt og pulsator - vakuum fra mælkeledning - fra 9% i 2007 til nu 24% i

14 Tabel 4. Framalkningsudstyr og teknik i 53 bindestalde og 130 løsdriftsbesætninger Bindestalde Løsdrift antal % % antal % % Separat spand med separat malkesæt og pulsator vakuum fra pulsatorledning 30 57% 63% 66 51% 21% Separat spand med separat malkesæt og pulsator vakuum fra mælkeledning % 62% Separat spand uden separat malkesæt og pulsator vakuum fra pulsatorledning 1 2% 4% 15 12% 6% Separat spand uden separat malkesæt og pulsator vakuum fra mælkeledning 9 17% 20% 31 24% 9% Separat malkeanlæg uden separat malkesæt vakuum fra separat rørmalkeanlæg % 1% Behandlede køer malkes til sidst med samme malkeanlæg 12 23% 13% 1 1% ½% Separat malkeanlæg % ½% - ikke oplyst 1 2% - 2 2% - I alt RENGØRING Andelen af besætninger der ikke har oplyst, hvordan udstyret skylles mellem behandlet og ubehandlet ko er ret højt - i alt 36%. Der er kun 40% (41% i 2007) af besætningerne, der angiver, at de skyller malkesættet grundigt. Kun 36% (46% i 2007) angiver, at de bruger lunkent vand, og kun 32% (37% i 2007) angiver, at de sætter malkesættet til vask, efter at slangen til mælketanken er fjernet (tabel 5). 14

15 Tabel 5. Skylning af udstyr mellem malkning af behandlet og ubehandlet ko bindestalde og løsdriftsbesætninger Bindestalde Løsdrift I alt antal % antal % antal % Hvordan skylles malkeudstyr? Grundigt skyl 18 34% 55 42% 73 40% Let skyl 4 8% 15 12% 19 10% Ingen skyl 8 15% 18 14% 26 14% Ikke oplyst 23 43% 42 32% 65 36% I alt % % % Vandtemperatur ved skylning? Koldt vand 3 6% 23 18% 26 14% Lunkent vand > 35 grader 20 38% 46 35% 66 36% Ikke oplyst 30 57% 61 47% 91 50% I alt % % % Hvornår sættes seperat malkesæt til vask? Før tankslangen fjernes 3 6% 42 32% 45 25% Efter tankslangen fjernes 32 60% 27 21% 59 32% Ikke oplyst 18 34% 61 47% 79 43% I alt % % % ÅRSAGER TIL HÆMSTOF I LEVERANDØRMÆLK Kendt årsag, mistanke om årsag og uafklaret årsag På baggrund af besvarelserne blev alle sager karakteriseret med en af følgende tre betegnelser for årsagsafklaring: Kendt årsag Mistanke om årsag eller Ukendt årsag. I bindestalde og løsdriftsbesætninger blev henholdsvis 19% (49% i 2007) og 25% (58% i 2007) af sagerne opklaret. I AMS-besætningerne blev 58% (53% i 2007) af sagerne opklaret (figur 9). 15

16 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bindestald Løsdrift AMS Kendt Mistanke Ukendt Figur 9. Fordeling af sager med status kendt årsag, mistanke om årsag og ukendt årsag i bindestalde, løsdriftsbesætninger og AMS Årsager i bindestalde I opgørelsen indgår data fra 53 besætninger, hvor der malkes i bindestalde. De 10 af sagerne (19%) blev karakteriseret som opklarede (kendt årsag), i 28 sager (53%) var der en mistanke om årsag, og i 15 sager (28%) blev der ikke påvist en årsag (ukendt årsag). Figur 10. Årsagsforhold til forekomst af hæmstof (kendte årsager og mistanke til årsager) i 38 leverandørprøver fra mælkeproducenter med bindestalde Sammenlagt blev 72% (38 af 53) af sagerne karakteriseret med årsagssammenhængen kendt årsag eller mistanke om årsag. Disse sager kunne grupperes i 5 overordnede årsagsgrupper (figur 10): Fejl under malkning Malketekniske fejl Vikar/afløser relaterede uheld Forveksling af køer 16

17 Andre årsager Mener ikke der er sket fejl, eller mener det er en analysefejl på laboratorium. Fejl i bindestalde skyldtes hyppigst Fejl under malkning (37%). En mere detaljeret årsagsoversigt kan ses i tabel 6. Tabel 6. Årsager til påvisning af hæmstof i leverandørmælk fra bindestalde Årsag Beskrivelse Antal Fejl under malkning Malket behandlet ko 5 Malket behandlet ko med for tidligt 3 Malket goldkøer / nykælvere med 4 Forstyrrelse under malkning 2 Malketeknisk fejl Manglende/dårlig rengøring af udstyr 3 Overløb malkespand 1 Vikar relateret Ko malket med 5 Kommunikationssvigt 1 Forveksling af køer Fejlbehandling behandlet forkert ko 2 Forvekslet køer - havde forbyttet plads 1 Andre årsager Indkøring nyt personale 1 Syg ko - forlænget medicinudskillelse 1 Pattesalve brugt uden tilbageholdelse 3 Fejl ifm. ydelseskontrol 1 Svampevækst i køletank 1 "Ingen fejl" Mener ikke der er sket fejl / fejl på lab. 4 Årsag ikke oplyst/ukendt 15 I ALT 53 Årsager i løsdriftsbesætninger I opgørelsen indgår data fra 130 besætninger, hvor der blev malket i løsdrift. De 32 af sagerne (25%) blev karakteriseres som opklaret (kendt årsag), i 64 sager (49%) var der en mistanke om årsag, og i 34 sager (26%) blev der ikke påvist en årsag (ukendt årsag). I alt blev 96 sager karakteriseres med årsagssammenhængen kendt årsag eller mistanke om årsag, og de blev inddelt i 5 overordnede årsagsgrupper (figur 11): Fejl under malkning Malketekniske fejl Vikar/afløser relaterede uheld Forveksling af køer Andre årsager Mener ikke der er sket fejl, eller mener det er en analysefejl på laboratorium. 17

18 Figur 11. Årsager til forekomst af hæmstof (kendte årsager og mistanke til årsager) i 96 leverandørprøver fra mælkeproducenter med løsdriftsbesætninger De hyppigste årsager til uheld i løsdriftssystemet var fejl under malkning (47%), malketekniske fejl (26%). En detaljeret oversigt over årsagsforhold kan ses i tabel 7. Tabel 7. Årsager til påvisning af hæmstof i leverandørmælk fra løsdriftsbesætninger Årsag Beskrivelse Antal Fejl under malkning Malket behandlet ko 27 Malket behandlet ko med for tidligt 7 Malket goldkøer / nykælvere med 7 Forstyrrelse under malkning 2 Forkert ko framalket 2 Malketeknisk fejl Kortvarig påsætning af fejl malkesæt 5 Malkning med forkert malkesæt 4 Manglende/dårlig rengøring af udstyr 9 Overløb malkespand 4 Malkeudstyr til vask inden slange op af tank 3 Vikar relateret Ko malket med 8 Kommunikationssvigt 1 Forveksling af køer Fejlbehandling behandlet forkert ko 2 Andre årsager Fejl ifm. ydelseskontrol 1 Afhentet mælk under frystepunkt 1 Mistanke om hærværk 2 Rester af desinfektionsmiddel 3 Fejl ifm. ankelbånd 3 "Ingen fejl" Mener ikke der er sket fejl / fejl på lab. 5 Årsag ikke oplyst/ukendt 34 I ALT 130 Årsager i AMS-besætninger I materialet indgår data fra 69 AMS-besætninger. 40 af sagerne (58% i 2007) blev karakteriseret som opklarede (kendt årsag). I 19 af sagerne (28% i 2007) var der en mistanke om årsag. I 10 af sagerne (14% i 2007) blev der ikke påvist en årsag (ukendt årsag). 18

19 I alt kunne 59 sager karakteriseres med årsagssammenhængen kendt årsag eller mistanke om årsag, og de blev inddelt i 5 overordnede grupper (figur 12): Fejl under malkning Malketekniske fejl Vikar/aføser relaterede uheld Forveksling af køer Andre årsager Mener ikke der er sket fejl, eller mener det er en analysefejl på laboratorium Figur 12. Årsagsforhold til forekomst af hæmstof (kendte årsager og mistanke til årsager) i 59 leverandørprøver fra mælkeproducenter med AMS. Den hyppigste årsag til uheld var malketekniske fejl (62%). En detaljeret oversigt over årsager til hæmstoffund i AMS fremgår af tabel 8. Tabel 8. Årsager til påvisning af hæmstof i leverandørmælk fra 69 AMS-besætninger Årsag Beskrivelse Antal Fejl under malkning Malket behandlet ko 4 Malket behandlet ko med for tidligt 3 Malket goldkøer / nykælvere med 2 Malketeknisk fejl Manglende/dårlig rengøring af udstyr 4 Indtastningsfejl 30 Teknisk fejl 9 Vikar relateret Kommunikationssvigt 1 Forveksling af køer Forkert ko registreret af robotten 2 Andre årsager Filter ikke skiftet efter tømning tank pga. uheld 1 Fejl af montør ved eftersyn 1 "Ingen fejl" Mener ikke der er sket fejl / fejl på lab. 2 Årsag ikke oplyst/ukendt 10 I ALT 69 19

20 13 prøver (21 i 2007) med hæmstofpåvisning uden påvisning af antibiotika I 13 tilfælde i 2008 blev der ved den endelige bestemmelse af hæmstof i de positive prøver ikke påvist et antibiotikum. Der er altså sket et voldsomt fald siden I 2008 blev der ikke fundet antibiotika i 3 tilfælde fra bindestalde, 3 tilfælde fra løsdriftsbesætninger og 5 tilfælde fra AMS-besætninger. Der kunne teoretisk set være en større mulighed for fejl i tilblanding af desinfektionsmidler til mælken i AMS-besætninger. For de 5 AMS-besætninger var tale om 3 DeLaval, 1 Lely og 1 SAC. I ét tilfælde oplyser ejeren, at han opdagede fejlen for sent - ellers ingen oplysninger om uheldet. Behandlinger i laktationen På spørgsmålet om hvem der udførte behandlingerne angiver 12% ingen besvarelse, og 4% angiver ingen behandlinger. 17% angiver, at kun dyrlægen har udført behandling. 8% at kun ejer har udført behandling, og 60% angiver, at både ejer og dyrlæge har udført behandling. På spørgsmålet om ejerbehandlingerne var udført efter dyrlægens anvisninger angiver 36% ingen svar/ingen behandlinger. 64% angiver, at ejerbehandlingerne er udført efter dyrlægens anvisninger, og 1% (2 ejere) angiver, at ejerbehandlingerne ikke er udført efter dyrlægens anvisninger. Behandlinger af goldkøer På spørgsmål om der var behandlede goldkøer i besætningen på uheldstidspunktet angiver 12% ingen svar. 54% angiver, at der var behandlede goldkøer i besætningen, og 34% angiver, at der ikke var behandlede goldkøer i besætningen. På spørgsmål om der var risiko for malkning af goldkøer angiver 13% intet svar, 8% angiver, der var risiko for malkning af goldkøer, og 79% angiver, at der ikke var risiko for at malke goldkøer. I 54% af besætningerne var der behandlede goldkøer og 10% af besætningerne (14 ud af 136) angiver, at der var risiko for at goldkøerne kunne malkes. DISKUSSION Undersøgelsen Undersøgelsen har kørt rutinemæssigt i hele Materialet omfatter data fra 252 interviews med mælkeproducenter, der har fået påvist hæmstof i leverandørmælk i Det svarer til 94% (92% i 2007) af alle årets 267 fund af hæmstof i Undersøgelsen vurderes at være repræsentativ for denne gruppe af mælkeproducenter. De 229 af besvarelserne 91% (84 % i 2007 og 45% i 2006) fremkom ved besøgskontakt og 23 af besvarelserne 9% (16 % i 2007 og 55% i 2006)) fremkom ved telefonisk kontakt. Der er altså i 2008 igen sket en stigning i antallet af besætninger med hæmstof-påvisninger, hvor kvalitetsrådgiverne har aflagt et besøg. De deltagende kvalitetsrådgivere har tilkendegivet, at de foretrak kontaktbesøg, fordi det skabte mere koncentration om interviewet og dermed højere kvalitet i besvarelsen. Undersøgelsen bevirkede en opklaringsgrad på 76% (68% i 2007 og 55% i 2006) af hændelserne (kendt årsag og mistanke om årsag). Der var dog et markant lavere antal med kendt årsag i bindestalde og løsdriftsbesætninger - henholdsvis 19% (49% i 2007) og 25% (58% i 2007). 20

21 I AMS-besætningerne blev derimod flere besøg afklaret med kendt årsag 58% (53% i 2007) se figur 9. Der er lagt meget fokus på, at kvalitetsrådgiverne gennemgår indtastningerne for samtlige køer samt kontrollerer robotterne for skyllefejl eller ventilfejl. Dette afspejler sig uden tvivl i den højere opklaringsprocent for AMS. I de øvrige staldsystemer er der sværere at opnå en eksakt årsag I 54% (37% i 2007) af besætningerne var der behandlede goldkøer, og 8% (28% i 2007) af disse besætninger angiver, at der var risiko for at goldkøerne kunne malkes. Stald- og malketypesystemer Ejendomstypefordelingen var 21% (16% i 2007) med bindestalde, 52% (68% i 2007) med løsdrift og 27% (16% i 2007) med AMS. Der er sket en markant forbedring i almindelige løsdriftsbesætninger, hvorimod AMSbesætninger nu er kraftigt overrepræsenteret. Vi ved ikke om dette især skyldes opstartsproblemer med systemet. Vi vil foretage en analyse af forekomsten af hæmstof-fejl i forhold til opstart af AMS i foråret Antallet af besætninger med AMS er opgjort pr 31. december Disse forefindes nu eksakt i afdelingens AMS-database. Sikker malkning i bindestalde med rørmalkningsanlæg Bindestalde er karakteriseret ved at være mindre besætninger med få malkere. Køerne er stationært placeret en stor del af året. Ejere af bindestalde er gode til at afmærke behandlede lakterende køer 88% (84% i 2007), mens afmærkning af goldkøer ikke er så udbredt 53% (40% i 2007). Der er dog bedring i begge forhold. Køerne afmærkes oftest i forbindelse med behandlingen eller på et tidspunkt efter behandlingen. Kun 5 ud af d 55 angiver ingen fast rutine, hvilket er en kraftig forbedring fra 2007, hvor 20% angav manglende rutiner. De hyppigst anvendte mærkningsmetoder er: Ét ankelbånd 18% (24% i 2007), to ankelbånd 36% (18% i 2007) og andet 53% (37% i 2007) Der er dog en flot forbedring til to ankelbånd. Ifølge mejeriernes kvalitetsprogrammer skal mærkning af behandlede køer ske med 2 røde ankelbånd. Nu mærker 36% (18% i 2007) af besætningerne de behandlede køer korrekt. Nu mærker 21% (6% i 2007) af besætningerne de behandlede goldkøer korrekt. Kun 38% (36% i 2007) af de adspurgte mælkeproducenter med bindestalde angav, at de havde en skriftligt procedure for framalkning som angivet i mejeriernes kvalitetsprogram. I 59% (67% i 2007) af besætningerne med bindestalde skete framalkning i overensstemmelse med mejeribrugets anbefalinger. Dette sker også i yderligere 23% mod 13% i 2007, der angiver at de malker de behandlede køer til sidst. Den indsamlede viden gjorde det muligt at klarlægge årsagsforhold til hæmstoffund i 72% (77% i 2007) af besætningerne (kendt årsag 19% og mistanke om årsag 53%). Fejl under malkning udgjorde med 37% den største årsagsgruppe til hæmstof i mælk, og den dominerende enkeltårsag var malkning af behandlet ko. Vikar-relateret uheld kan forklare 11% af tilfældene med antibiotikafund. Uheldene kan relateres til dårlig kommunikation fra ejers side, og når der sker afvigelser fra normalsituationer - eksempelvis køer der taber sit bånd. 21

22 Sikker malkning i løsdriftsbesætninger Løsdriftsejendomme er kendetegnet ved at være større besætninger med flere/mange medarbejdere. Et krav i disse besætninger må derfor være faste sikre rutiner og effektiv risikokommunikation. Sikker identifikation af behandlede køer er også en vigtig faktor i staldsystemer, hvor køer kommer ind til malkning i en vilkårlig rækkefølge. Mærkning af behandlede køer i løsdriftssystemer er standard og udføres igen i 2008 i 98% af besætningerne. I forhold til praksis i bindestald mærkes køer hyppigere, når sygdommen registreres i besætninger med løsdriftssystem. I forhold til anbefalingerne fra mejeribruget om mærkning på dette tidspunkt er andelen dog stadig lav 52%, hvilket er et lille fald i forhold til 56% i De hyppigst anvendte mærkningsmetodikker er to ankelbånd 74% (72% i 2007) og ét ankelbånd 18% (20% i 2007). Mærkning af behandlede goldkøer er mindre udbredt. 45% (54% i 2007) af producenterne angiver, at de ikke mærker goldkøer. Kun 49% (34% i 2007) af de adspurgte mælkeproducenter med løsdriftsbesætninger angav, at de havde en skriftlig procedure for framalkning, som angivet i mejeriernes kvalitetsprogram. Det er dog en rimelig fin stigning i forhold til Denne undersøgelse viser, at indsatsen med forbedring af framalkningsmetodik kan være en af årsagerne til de flotte fald i hæmstofpåvisninger i løsdriftstaldene. På 29% (67% i 2007) af gårdene udføres malkning på en måde, der ikke er i overensstemmelse med mejeriets kvalitetsprogram. Der er altså sket en markant stigning i de besætninger, der framalker køerne korrekt. Det var muligt at klarlægge mulige årsagsforhold i 89% (70% i 2007) af besætningerne med hæmstoffund (kendt årsag (25%) og mistanke om årsag (49 %)). Årsagsgruppen fejl under malkning udgjorde 34% (57% i 2007) af hændelserne og omfatter følgende hændelser: Malket behandlet ko Malket goldko eller malket behandlet ko med for tidligt tabt bånd Forstyrrelse under malkning og ydelseskontrol Malketekniske fejl udgjorde 19% (32% i 2007) af uheldene i løsdriftsbesætningerne bl.a. Manglende eller mangelfuld rengøring af malkeudstyr Kortvarig påsætning af fejl malkesæt. Sikker malkning i AMS AMS adskiller sig markant fra andre malkesystemer ved, at malkning udføres automatisk, når koen er registreret i det elektroniske styringssystem. Indtastning af korrekte oplysninger er derfor af afgørende betydning i besætninger med AMS. I modsætning til de to tidligere omtalte opstaldnings- og malkesystemer anvendes mærkning af dyr i markant mindre omfang. Således angav kun 46% (34% i 2007) af besætningsejerne med AMS, at de benytter sig af mærkning. Trods kravet om halebånd i mejeriernes kvalitetsprogram benytter kun 34% (11% i 2007) denne mærkning. Selv om der er sket en rimelig forbedring, er det særdeles utilfredsstillende, at over halvdelen ikke følger de anvisninger, der gives - specielt set i lyset af den markante stigning i hæmstofpåvisninger i AMS-besætningerne. 22

23 Framalkning i AMS-besætninger er 100% edb-styret. Sikre indtastningsrutiner er en forudsætning for at undgå uheld. Undersøgelsen viste, at 21% (17% i 2007) af besætningsejerne indtastede framalkning af en ko på registreringstidspunktet, 33% (21% i 2007) indtaster på behandlingstidspunktet, og 1% (13% i 2007) har ingen fast rutine, men 46% (49% i 2007) har ikke afgivet oplysninger om dette punkt. Det var muligt at klarlægge mulige årsagsforhold i 59 af de 69 sager, svarende til 86% (62% i 2007) af sagerne, kendt årsag 58% (53% i 2007) og mistanke om årsag 28% (9% i 2007). Der var i 43% af tilfældene tale om regulær indtastningsfejl. KONKLUSION Denne undersøgelse viste, at årsager til hæmstof i leverandørmælk kan være mangeartede, og at det i konkrete sager kan være vanskeligt at klarlægge den præcise årsag til uheldet. Der er i forhold til 2006 generelt sket en stigning i antallet af erkendte årsager til uheldene, men det modsvarer et fald i mistanke om uheld, hvorfor andelen af uafklarede årsager generelt er den samme som i Disse undersøgelser viser, at suboptimal håndtering og framalkning af antibiotikabehandlede køer er en meget betydende årsag til hæmstof i leverandørmælk i Danmark. Fremtidige indsatsområder for at nedbringe antallet af påvisninger: Fortsat fokus på implementering af kvalitetsprogrammernes anbefalinger ude på gårdene Korrekt mærkning af behandlede køer med speciel indsats i AMS Speciel fokus på vigtigheden af korrekt framalkningsudstyr og efterfølgende rengøring af malkeudstyr, især i løsdriftsbesætninger Styrkelse af risikokommunikation på gårdene - den behandlede ko og ikke mindst den goldbehandlede ko skal være mere synlig for malkeren Sikre indtastningsprocedurer i AMS-besætninger inden behandling. Fremtidige fokusområder Bindestalde Mærkning 2 røde ankelbånd (36%) Mærkning af goldkøer (21%) Skriftlige rutiner kun udfyldt i 38% Kobling af vakuumforsyningen til spanden skal tilkobles pulsatorledningen (59%) Malkning af behandlede køer til sidst nu 23% stigning på 10%. Løsdriftsbesætninger Kobling af vakuumforsyningen til spanden skal tilkobles pulsatorledningen trods kraftig bedring har hele 27% fortsat fejl på dette område Mærkning med to røde ankelbånd (74%) Mærkning af goldkøer (45 %) Skriftlige rutiner kun udfyldt i 45% Adskildelse mellem behandlede og raske køer. AMS besætninger PC registrering årsag til 56% af årsagerne til fejl Opdateret liste over køer til framalkning (21%) Afmærkning af behandlede køer med halebånd (34%) Skyl efter behandlet ko og nykælvere med mere end 35 grader varmt vand Skriftlige rutiner kun udfyldt i 45%. 23

24 Mejeriforeningen Danish Dairy Board Frederiks Allé 22 DK-8000 Århus C Tel