Kapitlerne vi har læst til de forskellige forelæsninger:
|
|
- Laura Fog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitlerne vi har læst til de forskellige forelæsninger: 1. Celler - struktur og funktion (afsnit 3.2) og 5 2. Lipider og cellemembraner (afsnit 3.4) og 6 3. Energi, enzymer og metabolisme (afsnit 3.3) og 8 4. Cellulære reaktionsveje og kemisk energi DNA og dets rolle som arvemateriale, samt PCR (s ) og Fra DNA til protein Regulering af genekspression Cellecyklus og celledeling Nedarvning, gener og kromosomer Mutationer og sygdomme + genomer (s til Will til Comparative ) 11. Fotosyntese Udvidet energimetabolisme Det skulle egentlig have været celledifferentiering (hvor vi skulle have læst kapitel 19, dig havde vi om udvidet energimetabolisme istedet) 13. Rekombinant DNA og bioteknologi Nedenunder ses kapitlerne med noter i kronologisk rækkefølge
2 3.2 - Hvad er de kemiske strukturer og funktioner af proteiner - Intro til aminosyrer (bl.a. opbygning) + SS-broer (disulfid broer) - Peptidbindinger - the backbone of a protein - s. 44 Oversigt over de 20 aminosyrer - Primær, sekundær, tertiær og kvaternær proteinstruktur - Formen og overflade kemiens indflydelse på proteinets funktion - Udefrakommende påvirkninger af proteinets struktur - Proteinets form kan ændre sig alt efter hvad det interagerer med - Chaperoner Hvad er de kemiske strukturer og funktioner af carbonhydrider - Monosaccharider, disaccharider, oligosaccharider og polysaccharider - Monosaccharider: simple sukrer, pentose og hexose - Disaccharider, oligosaccharider og polysaccharider består af monosaccharider, der er bundet kovalent sammen, ved en kondensationsreaktion, der danner glykosidbindinger - Polysaccharider lagrer energi og forsyner strukturelle materialer - Polysaccharider: stivelse, glykogen og cellulose - Kemisk modificerede carbonhydrider indeholder flere funktionelle grupper Hvad er de kemiske strukturer og funktioner af lipider - Eksempler på flere forskellige typer lipider - Fedt og olier er triglycerider - Fedt: solidt ved stuetemperatur - Olie: flydende ved stuetemperatur - Triglycerid: 1 glycerol, der er bundet til 3 fedtsyre-molekyler via esterbindinger - Mættede fedtsyrer: helt lige, kan pakke sig tæt op ad hinanden - Umættede fedtsyrer: har et knæk, kan ikke pakke sig tæt mere flydende - Phospholipider danner bilayers Eks. cellemembraner - s. 58 figur over cellemembran Phospholipid bilayer - Carotenoider, steroider (eks. cholesterol ), vitaminer og voks - Amphipathic: eks. lipider hydrofilt hoved og lang hydrofobisk hale - Lipider består hovedsageligt af carbon og hydrogen 4 (s ) - Hvad er de kemiske strukturer og funktioner af nukleinsyre - 2 typer: DNA og RNA - Definition på figur 4.1: nukleosid og nukleotid - Pyrimidin og purin - Oligonukleotider og polynukleotider - Baseparring, 2 hydrogenbindinger mellem AT og 3 mellem GC - Binding af nukleotider (figur 4.2) - DNA har en uniform diameter, da bindingen mellem A og T, samt G og C, er lige lang (her sker jo en binding mellem en purin og en pyrimidin) - Det centrale dogme, fra DNA RNA Polypeptid (protein) - ATP, GTP, camp og nukleotider
3 5 - Celler - Cellestørrelse er begrænset af ratioen mellem overfladearealet og volumenen - Jo mindre cellen er, jo nemmere er det for cellen - Plasmamembranen: er en selektivt gennemtrængelig barriere, der tillader celler at opretholde et mere eller mindre konstant indre miljø. Plasmamembranen modtager signaler fra miljøet rundt om cellen, samt fra tilstødende celler. Der sidder ofte proteiner i plasmamembranen. - Prokaryote og eukaryote celler - Hvad er en prokaryot celle (5.2, s. 82 og frem) - Hvad er en eukaryot celle (5.3, s. 84 og frem) - Endoplasmatisk retikulum (ER) - side 88 - Rough eller smooth - Golgi apparatet (s. 90) - Lysosomer - Phagocytose / fagocytose - Autophagy / Autofagi - Mitokondrier (s. 91) - Energi fra respiration - Plastider: chloroplast - Fotosyntese - Andre organeller: Peroxisomer, glyxoxysomer, vacuoler (s ) - Cytoskelettet og dets funktioner (kort sagt på side 94) - Mikrofilamenter, intermediære filamenter - Mikrotubuli og motorproteiner - Cilia og Flagella - Kan manipulere med levende systemer: inhibition og mutation - Planteceller og deres extracellulære struktur (5.4) - Hvor stammer eukaryote celler fra (5.5) - Endosymbiose
4 6 - Cellemembraner - Flydende mosaik-model - Lipider danner den hydrofobiske midte af membranen + noget om cholesterol - Membranproteiner: Peripheral, integral - Transmembran-protein: Membranprotein, der går hele vejen igennem membranen - Membranerne ændrer sig konstant (igen noget med de er flydende ) - Udover lipider og proteiner, indeholder plasmamembranen også carbonhydrider. - Carbonhydriderne sidder på ydersiden af membranen, fungerer som genkendelses-sites for andre celler og molekyler - Er enten bundet til glycolipid eller glycoprotein - Celle-genkendelse (recognition) og -sammenvoksning (adhesion) - Involverer proteiner og carbonhydrider i cellens overflade - Homotypic > <Heterotypic - 3 typer celle-forening (cell junctions) - side Tight junctions - Desmosomes - Gap junctions - Passiv transport (6.3) - Koncentrationsgradient (afhænger af denne) - Diffusion / simpel diffusion - Osmose - hypertonisk, isotonisk, hypotonisk (se figur 6.9, side 115) - Diffusion kan blive hjulpet af kanal-proteiner - kanal-proteiner > < carrier-proteiner - Gated channels - ligand - Ion-kanaler, ionerne er omringet af vandmolekyler - Aquaporins / aquaporiner - Aktiv transport (6.4) - Udføres at 3 slags membranproteiner: - Uniporter, symporter og antiporter (s. 118) - Primær aktiv transport og sekundær aktiv transport - Natrium/kalium-pumpen - Hvordan kommer store molekyler ind og ud af cellen (6.5) - Endocytose (ind i cellen) og exocytose (ud af cellen) - 3 typer endocytose: phagocytose, pinocytose og receptor-medieret endocytose - Receptor-medieret endocytose er meget specifik, da den er afhængig af receptorproteiner (se figur 6.17, side 121) - Exocytose er en proces hvor materialer (pakket ind i vesikler) kommer ud af cellen ved at vesiklen smelter sammen med plasmamembranen, hvorefter materialerne bliver frigivet. En anden form for exocytose, her rører vesiklen ved plasmamembranen, hvorefter der opstår en pore, der frigiver vesiklens indhold.
5 8 - Energi, enzymer og metabolisme - To typer energi: potentiel og kinetisk - Anabolske reaktioner (kræver energi) - Katabolske reaktioner (frigiver energi) - Termodynamik: - Energi er hverken lavet eller ødelagt - Entropi/uordenen har det med at stige (entropi = S) - Entalpi: total energi (entalpi = H) - Brugbar/fri energi = G - H = G +TS, hvor T er temperaturen i K - Kemiske reaktioner frigiver eller optager energi - Exogonisk: Frigiver energi (kan være i form af fx varme) - ΔG - Endogonsik: Optager/bruger energi + ΔG - Kemisk ligevægt og fri energi hører sammen (s. 148) - ATP s rolle (8.2) - ATP-hydrolyse frigiver energi - ADP + P ATP : Kræver energi - ATP ADP + P : Frigiver energi - Bioluminescence (s. 150) - ATP kobler endogoniske og exogoniske reaktioner - Brug af ATP i cellen (se side 151, punkterne der er opstillet i venstre søjle) - Hvad er enzymer (8.3) - substraters reaktive tilstand kaldes transition state, for at få substrater i denne tilstand kræves aktiveringsenergi - Transition-state intermediates (s. 152) - Enzymer binder reaktanter til deres aktive sites og danner enzym-substrat kompleks (ES) - E + S ES E + P - Enzymet er det samme før og efter reaktionen - Enzymet sænker den krævede aktiveringsenergi, enzymer fungerer som katalysatorer, dvs. den speeder processer op, som ellers ville tage lang tid. Vigtigt at huske er, at enzymer kun kan gøre noget for funktioner der ville ske alligevel. - Hvordan virker enzymer (8.4) - Enzymer kan: orientere substrater eller strain substrater (se figur 8.11, side 154)
6 - Enzymer kan tilføje midlertidige kemiske grupper til substratet (syre-base katalyse, kovalent katalyse og metal ion katalyse, se side ) - Enzymets molekyle-struktur bestemmer dets funktion - Enzymets aktive site er specifikt ift. substratet - Enzymer skifter form når det binder sig til substrat (induced fit) - Nogle enzymer har brug for hjælp, før de kan fungere (s. 155): - Prostetiske grupper, der er permanent bundet til enzymet - Uorganiske cofaktorer, er også bundet permanent - Coenzym, er bundet midlertidigt - Coenzymer bevæger sig fra enzym til enzym - Reaktionshastigheden afhænger af substratkoncentrationen - Hvordan reguleres enzymer (8.5) - Med inhibitorer, her findes der to slags: - Irreversible og reversible - Competitive inhibitor: kæmper mod substratet om at sætte sig på enzymets aktive site. Er reversibelt, man kan bare komme mere substrat i. - Uncompetitive inhibitor: binder sig til ES og forhindrer enzymet i at frigive produktet. Er ikke reversibelt. - Noncompetitive inhibitor: binder sig til enzymet og ændrer dets form og dermed også aktivitet. Er reversibelt, da denne inhibitors binding kan gå op. - Allosteriske enzymer, allosterisk kan oversættes til forskellige former - allosterisk regulation, forekommer når en effector binder sig til enzymet (et andet sted end det aktive site) og dermed inducer enzymet til at ændre dets form Reaktionshastigheden ændres - Aktiv form (kan binde substrat) > < inaktiv form (kan ikke binde substrat) - Ved at binde en inhibitor (til et andet sted end det aktive site) kan enzymets inaktive form stabiliseres - Ved at binde en aktivator til enzymet (et andets sted end det aktive site), kan dets aktive form stabiliseres - Det er meget specifikt, hvilken inhibitor og aktivator der kan bindes til enzymet (ligesom med substrat) - S-form (på side 159) - Allosteriske effekter regulerer mange metaboliske pathways - Enzymer kan reguleres gennem reversibel fosforylering - Enzymer er påvirket af det miljø de er i (ex ph og temperatur kan påvirke et enzyms aktivitet) - Isozymer: katalyserer samme reaktion, men har forskellig aminosyre komposition og fysiske egenskaber
7
8 9 - Pathways der høster kemisk energi - Hvordan frigiver oxidation af glukose kemisk energi (9.1) - ATP er central for energi-transformationer hos alle levende celler - Dette kapitel forklarer hvordan vi får energi fra glukose, ved at oxidere det. - Celler fanger fri energi mens de metaboliserer glukose C 6 H 12 O O 2 6 CO H 2 O + fri energi (-686 kcal/mol) - Den frie energi bruges til at fosforylere ADP til ATP - Glykolyse: anaerobt, 1 mol glucose bliver til 2 mol pyruvat. Man får kun en smule energi ud af denne reaktion. - Cellulær respiration: aerobt, man får meget energi ud af denne reaktion. Pyruvat bliver omdannet til 3CO 2, dette foregår gennem oxidation af pyruvat, citronsyrecyklus og respirationskæden (elektron transport) - Fermentering: anaerobt, laver pyruvat om til mælkesyre (ex i muskler) eller ethyl alkohol (ethanol). Frigiver kun små mængder energi. - Redox reaktion overfører elektroner og energi - Reduktion: modtager en eller flere elektroner - Oxidation: afgiver en eller flere elektroner - Oxidation og reduktion forekommer altid sammen - Jo mere reduceret et molekyle er, jo mere energi er der opbevaret i dets kovalente bindinger. - NAD + er en vigtig elektron-bærer i redoxreaktioner, det består i to former: NAD + og NADH (se figuren mellem 9.2 og 9.3, side 167) - NAD + er den oxiderede form og NADH er den reducerede form - Side 168 har et overview over hvordan der høstes energi fra glukose, her er figur 9.4 også god (den er også på side 168) - Hvad er de aerobe pathways i glukose katabolisme (9.2) - Glykolyse: glukose er delvist oxideret og så frigives der energi, figur 9.5 side De første step i glykolysen bruger 2 ATP (hydrolysen af to ATP) per glukose molekyle, de resterende step producerer 4 ATP per glukose molekyle Samlet set frigives der 2 ATP - Glykolyse producerer to NADH - Hvis der er ilt tilstede, følges glykolysen af 3 step, nemlig oxidation af pyruvat, citronsyrecyklus og til sidst respirationskæden / ATP syntase - Pyruvat-oxidation kobler glykolysen med citronsyrecyklussen. - I eukaryote celler transporteres pyruvat ind i mitokondriernes matrix, her bliver pyruvatet oxideret til acetat og CO 2, acetat bindes herefter til coenzym A og bliver til acetyl CoA. - Citronsyrecyklussen færdiggør oxidationen af glukose til CO 2, oversigt ses på figur 9.6, side 170
9 - Pyruvat og citronsyrecyklussen er reguleret af koncentrationerne af de materialer der der skal bruges til start - Produkterne fra et molekyle glukose der er blevet oxideret fuldstændigt er: - 6 CO NADH (2 fra glykolysen, 2 i pyruvat oxidation og 6 i citronsyrecyklussen) + 2 FADH 2 og 4 ATP - Hvordan laver oxidativ fosforylering ATP (9.3) - Elektrontransport (respiratory chain) - Chemiosmosis, ATP syntase (et kanal-protein) - Respirationskæden ses på figur 9.7, side Består af: NADH-Q reduktase kompleks, succinate dehydrogenase, ubiquinone (Q) (også kaldet coenzym Q10), cytochrome c reductase kompleks, cytochrome c og cytochrome c oxidase kompleks. - Figur 9.8, side 173: elektrontransportkæden og ATP syntase i mitokondriets cellemembran - Proton-motive force (side 173) - Chemiosmosis (side 174) - Enzymet ATP syntase (laver ATP fra ADP og P), figur 9.10 side 176 (hvordan ATP dannes) - Anaerob respiration: Der bruges alternative elektronacceptorer (i stedet for ilt, da det ikke er til stede) - Hvordan høster man energi fra glukose uden ilt (9.4) - Fermentering: mælkesyrefermentering (lactic acid) og alkohol fermentering (ender med at have ethanol som slutprodukt) - mælkesyrefermentering: finder sted i mange mikroorganismer og komplekse organismer, bruger enzymet lactat dehydrogenase - alkohol fermentering: finder sted i bestemte typer gær og nogle planteceller, bruger enzymerne pyruvat decarboxylase og alcohol dehydrogenase - Den totale energi der produceres ud fra fermentering er 2 ATP fra hvert molekyle glukose, hvilket er langt lavere end respiration - Under respiration får man 32 ATP, dog har nogle mitokondrier en uigennemtrængelig membran for NADH, derfor skal der bruges aktiv transport, hvilket kræver 2 ATP - Hvordan er metabolske pathways indbyrdes relateret og reguleret (9.5) - Katabolisme og anabolisme er kædet sammen - katabolisme: polysaccharider, lipider og proteiner bliver nedbrudt for at frigive energi - anabolisme: omvendt af katabolisme - Gluconeogenesis (side 180) - Allosterisk regulering af glykolyse og citronsyrecyklussen (figur 9.16)
10 10 - Fotosyntese: energi fra sollys - Hvad er fotosyntese (10.1) - Anabolsk proces, hvor energi fra sollys bliver fanget og brugt til at lave CO 2 om til mere komplekse carbonholdige komponenter. - Fotosyntese med oxygen: vand og kuldioxid glukose og ilt - Foregår i planter, alger og cyanobakterier - Er meget endergonisk, dvs. den kræver meget energi - Nogle bakterier der lever i anaerobe miljøer laver fotosyntese uden ilt, altså kuldioxiden bliver lavet om til komplekse carbonhydrider uden at der også bliver produceret ilt. - Eksperimenter med isotoper og fotosyntesen, viser at ilten der bliver frigivet kommer fra vandet og ikke CO 2 (også selvom ligningen så ikke går helt op) - Fotosyntese involverer 2 pathways: lys-reaktioner og de lys uafhængige reaktioner - Lys-afhængige reaktioner: konverterer lysenergi til kemisk energi i form af ATP og den reducerede elektronbærer NADPH (der minder om NADH). - Lys-uafhængige reaktioner: bruger ikke lys, men ATP og NADPH (fra de lys-afhængige reaktioner), samt CO 2 til at producere carbonhydrider - Figur 10.3, side 188, har et overview over fotosyntesen - Hvordan konverterer fotosyntesen lysenergi til kemisk energi (10.2) - Lys absorberes af chlorophyl og andre pigmenter. - Lys er en form for elektromagnetisk stråling, udover at bevæge sig i bølger, kan lys også godt forekomme som partikler, kaldet fotoner. - Fotoner har ingen masse - Chlorophyl absorberer både rødt og blåt lys, fremstår derfor som grønt, da den ikke optager det. - Absorption spectrum > < action spectrum (s. 189) - Chlorophyl a - side 190, første søjle, samt figur Elektrontransportkæden der bruger begge fotosystemer er ikke cyklisk - Cyklisk elektrontransport - figur 10.9, side Intro til fotosystem I og II (s. 191) - Chemiosmosis er kilden til ATP produktion i foto-phosphorylering (s. 192) - Figur foto-phosphorylering - Hvordan bruges kemisk energi til at syntetisere carbonhydrider (10.3) - Calvin cyklus og Rubisco - Calvin cyklus består af: fiksering af CO 2, reducering af 3PG og regenerering af CO 2 - Calvin cyklus 10.12, side RuBP er carbindioxid-acceptor - Autotrof > < heterotrof - Figur Calvin cyklus overview - Lys stimulerer Calvin cyklus
11 - Planter, fotosyntese og miljø (10.4) - Rubisco katalyserer reaktionen mellem RuBP og O 2 eller CO 2 - Fotorespiration - Figur 10.18, side metaboliske interaktioner i en plantecelle 11 - Cellecyklus og celledeling - Hvordan deler prokaryoter og eukaryoter sig (11.1) - Prokaryoter: binær fission - Cytokinese - Eukaryote celle: Mitose og meiose - Hvordan kontrolleres celledeling (11.2) - Eukaryotisk celle cyklus - Side 208 figur G0, G1, S, G2 og M - Cycklin-afhængig kinase (Cdk) - se figur , side Tabel 11.1, side Cell cycle checkpoints - Hvad sker der under mitose (11.3) - Chromatin: kompleks dannet af DNA og protein - Centromere, nukleosomer - Overview: Prophase, prometaphase, metaphase, anaphase, telophase - s Spindle apparatus - Figur 11.9, side DNA er pakket i mitotic kromosomer - Figur 11.10, side Faserne i mitose - Cytokinese er delingen af cytoplasma - Haploid > < diploid - Seksuel reproduktion ved meiose resulterer i genetisk forskellighed - Hvad sker der under meiose (11.5) - Synapaser, tetrad, chiasmata, overkrydsning Rekombinant kromatid - Side : Meiose - Figur 11.17, side Chiasmata - Side 223: Mitose og Meiose overview - Fejl i meiose: nondisjunction der resulterer i aneuploiditet Hvor enten en eller flere kromosomer enten mangler eller er i overskud i en celle - Se figur 11.20, side Hvordan dør celler (11.6) - Necrosis - Apoptosis - falling apart - enzymet caspase - Programmeret celledød - Hvordan leder ureguleret celledeling til kræft (11.7) - Kræftceller er forskellige fra almindelige celler på to måder: - Har mistet kontrollen over celledeling - De kan bevæge sig til andre steder i kroppen - Tumor: store masser af celler
12 - Typer af tumor: Benign og malignant (s. 227) - Metastase: Når kræft spreder sig - Oncogene proteiner er positive regulatorer, der fungerer som en gas-pedal for at få cellecyklussen kørt igennem - Tumor supressors: negative regulatorer, virker som bremser 12 - Nedarvning, gener og kromosomer - Hvad er Mendels love (12.1) - Parental generation: P - Første generation: F1 - Anden generation: F2 - Dominant > < Recessiv - Haploid, diploid, alleler, homozygot, heterozygot, fænotype, genotype - Test-krydsning kan bruges til at bestemme om en forælder er homo- eller heterozygot - Dihybridkrydsning - figur 12.6, side 238 9:3:3:1 fordeling - Familietræer - figur 12.9, side Hvordan interagerer alleler (12.2) - Nye alleler forekommer af mutationer - Vildtyper: Den allel der oftest fremkommer i naturen - Codominans - Pleitropisk - Hvordan interagerer gener (12.3) - Epistase - to stand upon - Miljøet påvirker gener - penetrance - expressivity - Hvad er forholdet mellem gener og kromosomer (12.4) - Gener kan blive rykket rundt på forskellige kromatider - Gener der sidder på forskellige loci, men samme kromatid, kan nogle gange dele sig under meiose og dermed ende på forskellige kromatider - Figur 12.21, side Rød/grøn-farveblindhed er linket til kønnet hos mennesker - Hvad er effekterne af gener udenfor cellekernen (12.5) - Organeller har deres eget arvemateriale - Hvordan transmitterer prokaryoter gener (12.6) - Konjugation: Et tyndt rør mellem den ene celle og den anden (kaldet sex-pilus) tillader de to prokaryote celler at dele deres gener med hinanden - Figur 12.24, side konjugation - Prokaryoter deler plasmider - Plasmider indeholder for det meste under et dusin gener, disse gener er ikke livsnødvendige for prokaryoten, men hjælper den med eks. nogle af følgende evner: Metabolisme, antibiotikaresistens, evnen til at lave sex-pilus
13 13 - DNA og dets rolle som arvemateriale - (13.1) Undersøgelser om hvordan man kom frem til at gener bestod af DNA (også selvom det kun består af 4 nukleotider) - Hvad er DNA s struktur (13.2) - DNA er antiparallelt - DNA er en dobbeltstrenget helix - DNA er normalt en højrehånds-helix - DNA har major og minor grooves - 2 hydrogenbindinger mellem A og T - 3 hydrogenbindinger mellem G og C - Hvordan replikeres DNA (13.3) - Begge strenge kan bruges som template - PCR - Det man skal bruge står listet på side DNA replikation er Semikonservativt - DNA polymerase katalyserer tilføjelsen af nukleotider til den nye DNA-streng - ORI: Origin of replication (s. 269 til sidst) - Figur 13.15, side Proteinerne der bruges under replikationen - Okazaki fragmenter - DNA ligase - Figur 13.17, side Lagging strand historien - Side Telomerer, telomerase - Hvordan bliver fejl i DNA repareret (13.4) - Proofreading, mismatch repair, excision repair - Figur 13.20, side DNA repair mechanisms - PCR (13.5) - Side
14 14 - Fra DNA til protein: Gen ekspression - Bevis for at gener koder for proteiner (14.1) - One gene, one polypeptide relationship - Hvordan går informationen fra gener til proteiner (14.2) - transkription og translation - Det centrale dogme - 3 typer af RNA har roller i informations flowet fra DNA til protein - mrna og transskription - rrna og translation - trna og trinnet hvor man går fra mrna til protein - Figur 14.2, side Fra gen til protein - Reverse transkription: RNA DNA, når vira har dette er det en retrovirus (ex. HIV) - DNA transskriberet til RNA (14.3) - RNA polymerase (behøver ikke en primer) - Transskription forekommer i 3 steps - figur 14.4, side 287: - Initiation: RNA polymerase binder til en promoter (eukaryote celler har for det meste en promoter per gen, hvoraf prokaryote celler ofte har en promoter til flere gener - operon ) - Sigma faktorer og transskriptionsfaktorer hjælper med at bestemme hvilke specifikke gener der skal udtrykkes til en specifik tid i cellen (s. 286) - Elongering: RNA polymerase åbner op for DNA-strengen (ca. 10 basepar ad gangen) og læser nukleotidsekvensen i 3 til 5 retningen (leading) RNA transkriptet er antiparallelt til DNA-strengens template streng. RNA polymerase bruger NTP er, hvor DNA polymerase bruger dntp er - Termination: Bestemte nukleotidsekvenser stopper transskriptionen (terminator = omvendt af primer) - Codon/triplet: 3 tilstødende nukleotider - Transskription og modning af RNA (14.4) - Mange eukaryote gener har ikke-kodende sekvenser inde i sig - introns og exons i prerna (precursor RNA) - Modning af RNA: - 5 -cap: modificeret GTP Sidder der for at mrna ikke bliver fordøjet af ribonuclease der nedbryder RNA - Poly-A hale i 3 -enden: hjælper med eksport af mrna fra nukleus og er vigtig for mrna s stabilitet - RNA-splicing: snrnps (proteiner) binder til hver ende af en intron og klipper den ud - Efterfølgende har man modnet mrna
15 - Hvordan translateres RNA til protein (14.5) - Der er mindst et specifikt trna per aminosyre - trna indeholder et anticodon til mrna - trna interagerer med ribosomer - Hvert trna har udover et anticodon, en aminosyre, se figur 14.12, side Ribosomer bruges som arbejdsbænk for translationen - Når ribosomet ikke er aktivt er det i 2 dele, en stor del og en lille del: - Stor del: 3 sites hvor trna kan bindes: A, P og E - A: Her binder trna til mrna - P: Her tilføjer trna sin aminosyre til polypeptidkæden - E (exit site): Her frigives trna - Har peptidyl transferase aktivitet, da den gør 2 ting - Translation foregår i 3 step: initiation, elongation, termination (s ) - Hvad sker der med polypeptiderne efter translationen (14.6) - Det folder sig til den form det skal være, for at blive det protein det skal være - Nogle har en signalsekvens (signalpeptid) Der fortæller hvor i cellen proteinet hører til - Nogle proteiner har en signalsekvens, der binder til en specifik organels receptorprotein. Når først polypeptidet er bundet til organellen åbner organellens membran så polypeptidet kan komme ind. - Mange proteiner er modificeret efter translationen: side Proteolyse - Glykosylation - Phosphorylation
16 15 - Genmutation og molekylær medicin (s ) - Hvad er mutationer (15.1) - Somatiske > < Germ line muationer - Mutationer kan have forskellig fænotypisk effekt: - Silent mutation: ingen effekt - Loss of function: kan gøre så et gen slet ikke bliver udtrykt - Gain of function - Conditional mutation: har kun effekt på fænotypen under visse betingelser - Reversion mutations: Når en celle går tilbage til vildtypen - Punktmutationer: - Transition: En purin til en anden purin, eller en pyrimidin til en anden - Transversion: En purin til en pyrimidin, eller omvendt - Missense mutation: Når en base skiftes til en anden, så aminosyren bliver til en anden kan medføre et defektivt protein - Nonsense mutation: en base bliver skifter, hvor codonet bliver et stopcodon - Frame-shift mutation: Når en eller to baser bliver sat ind, så læserammen ændres - Figur 15.2, side Oversigt over de forskellige mutationer - Kromosomale mutationer: - Deletion: et stykke at kromosomet fjernes - Duplication - Inversion - Translokation: to forskellige kromosomer bytter segmenter - Se figur 15.4, side Mutationer kan være spontane eller inducerede - Inducerede: når en agent/mutagen der kommer udefra laver permanente ændringer i DNA et - Kan være noget kemisk eller stråling fx. - Mutagener kan være naturlige eller kunstige - Hvilke mutationer giver genetiske sygdomme (15.2) - Loss of enzyme function - Punktmutationer - Store deletioner - Kromosomale abnormaliteter - Kræft involverer ofte somatiske mutationer - De fleste sygdomme er multifaktorielle - Hvordan detekteres og analyseres mutationer (15.3) - Restriktionsenzymer - Gelelektroforese - DNA-fingerprint - SNPs og STRs - Genetic markers
17 16 - Regulering af genekspression - Regulering af genekspression i prokaryoter (16.1) - Negativ > < Positiv regulering - Operoner - lac og trp - Sigma faktorer - TATA box - Transkriptionsfaktorer - TFIIB, TFIIF, TFIIE, TFIIH - Enhancer/silencer - Hvordan regulerer vira deres genekspression (16.3) - Bakteriofager - Virions: viruspartikler - Lytisk/lysogenisk - Epigenetik (16.4) - DNA methyltransferase - Histon-protein modifikationer - Genomisk indprentning - Eukromatisk/heterokromatisk - Hvordan reguleres eukaryot genekspression efter transkription (16.5) - Splejsning - mirna - sirna - Regulering af translation og riboswitch - Ubiquitin - Proteasom
18 17 - Genomer - Hvordan er genomer sekventeret (17.1) - Open reading frames, aminosyre sekvens, regulerende sekvens, RNA gener, andre ikke-kodende sekvenser - Hvad har vi lært ved sekventering af prokaryote genomer (17.2) - Prokaryote genomer er kompakte - Har mange potentielle fordele - Metagenomic - Hvad har vi lært ved sekventering af eukaryote genomer (17.3) - Eukaryoters genom er større end prokaryoters - Meget af deres genom er ikke-kodende - Har flere kromosomer (prokaryoter mener jeg kun har et cirkulært kromosom) - Gene families - Pseudogenes - Repetitive sekvenser 18 - Rekombinant DNA og bioteknologi - Hvad er rekombinant DNA (18.1) - DNA ligase - Sticky ends - Hvordan kommer nye gener ind i celler (18.2) - Clone - Transformation - transfection - Transgenic - Selectable markers - Gener kan blive sat ind i eukaryote celler eller prokaryote celler - Vector - Carrier DNA sekvens - Plasmider kan bruges som vektor - Vira kan bruges som vektorer - Reporter gen - Antibiotikaresistens, GFP (når cellen lyser grønt skyldes det dette protein) - Hvilke kilder af DNA bruges til kloning (18.3) - Gen bibliotek - cdna - PCR - Hvilke andre værktøjer bruges til at undersøge DNA funktioner (18.4) - DNA mutationer kan laves i laboratoriet - Knockout - Antisense DNA - RNAi - DNA microarray - Hvad er bioteknologi (18.5) - Ekspression kan gøre celler til protein-fabrikker
- Coenzymet NAD + fungerer som en elektron transportør - Reaktionerne foregår forskellige steder i cellen, dias 10
Lektionsoversigt Biovidenskab Lektion 1: Celler struktur og funktion Proteiners opbygning Aminosyrer - Hydrofil/hydrofob o De hydrofobe grupper vil samle sig i midten af proteinet, for mindst mulig kontakt
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereCELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi
CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)
Læs mereForårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester
Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:
Læs mereGlycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1
Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
Læs mereCaseuge 1.1: Anatomi og fysiologi
Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,
Læs mereIntercellulær komponenter og transport
Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
Læs mereEukaryote celler arbejder
Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereCellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut
Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:
Læs mereGenerne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner
Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereFotosyntese Åndning Kulstofkredsløb
Maila Walmod Klasse 1.3 Biologirapport Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod, 1.3 HTX i Roskilde I gruppe med Ann-Sofie N. Schou, Nicklas Dyrvig, Nicolai L. Sørensen og Ulrik S. Hansen Afleveringsdato:
Læs mereAPPENDIKS 4. Uddybende figurer
Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.
Læs mereAnvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs merePlantecellen. Plantecellen
Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122
Læs mereBanan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.
Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.
Læs mereESSENTIAL CELL BIOLOGY
ESSENTIAL CELL BIOLOGY ASMA BASHIR, LÆGE ALMEN CYTOLOGI, DER TAGER UDGANGSPUNKT I, HVAD EN CELLE ER OG HVORDAN DEN ARBEJDER I KROPPEN. SYDDANSK UNIVERSITET Pensum: - Essential Cell Biology (3rd edition)
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo
Læs mereGenerel formel for en aminosyre.
Proteiner: Cellens molekylare værktøj. Proteinernes betydning er enorm. De udgør over 50 % af tørvægten af de fleste celler. De bliver anvendt i strukturen af cellerne (eks. hair,, horn, fjer..ect.), opbevaring,,
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereEksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx
Læs mereEksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E
Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereOPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december-januar 2017/2018 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HFe Biologi C,
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion
Læs mereBIOLOGI OLYMPIADE 2006
BIOLOGI OLYMPIADE 2006 Onsdag 11. januar 2006 Indledende runde Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner Husk at svare på alle 30 opgaver. Skriv dine svar på det vedlagte svarark 1. Forskellige
Læs mereEn forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:
F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereUdbytteberegning ved fermentering
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning
Læs merePå opdagelse i gernerne
På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger
Læs mereGenekspression. GENEKSPRESSION side 1
Genekspression 2006 GENEKSPRESSION side 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1... 3 Proteinsyntese... 3 Regulering af gener i E. coli.... 8 Transskription hos eukaryoter... 14 Eukaryot genregulering... 16 Efterbehandlig
Læs mereDette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle
Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereHusk at påføre studienummer øverst på hver side af svararkene. DU SKAL IKKE SKRIVE DIT NAVN.
Reeksamen modul 1.1 Februar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. DETTE SÆT MED SPØRGSMÅL MÅ DU TAGE MED DIG NÅR DU GÅR, MEN
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereListe A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction
Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Mott Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination (18-19
Læs mereHerning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereSupplerende emner, som eventuelt kan inddrages: Syre/base ligevægte Fordelingsforhold, K ow
Eksamenssørgsmål til Kemi B 2017 EJ Nr. 1 2 3 Tekst Redoxreaktioner Øvelse: Bestemmelse af C-vitamin i juice. Oxidation, reduktion, redoxproces, oxidationstal, afstemning af redoxproces, redoxreaktioners
Læs mereStruktur og funktion af gener
Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen
Læs mereDansk resumé for begyndere
Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser
Læs mereForårseksamen 2013 - reeksamen
Forårseksamen 2013 - reeksamen Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1. semester Eksamensdato: 27. februar
Læs mereEksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)
Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?
Læs mereElektron transport kæden (ETC) I:
NAD + ½ O 2 H 2 O Matrix Bio3 målætn.: 2 Elektron transport kæden (ETC) I: Findes indlejret i den indre mitochondrie membran og består af 3 transmembrane komplekser, samt to mobile carriers: CoQ og Cyt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereStudieplan Molekylærbiologi Semester 3
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Molekylærbiologi Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B
Læs mereTest Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012
BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings
Læs mereCelle- og vævslære. Maria Jensen 1
Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler
Læs mereAnvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Læs mereRedoxprocessernes energiforhold
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereTEST 1. Almen Cellebiologi 2004/2005
TEST 1 Almen Cellebiologi 2004/2005 Hvilken af følgende udsagn er forkerte? a) kun planteceller har en cellevæg b) planteceller har microtubuli c) planteceller har chloroplaster d) planteceller har actin
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination
Læs mereMålbeskrivelsespunkter for forelæsninger: F1: Introduktion F2: Energi, katalyse og biosyntese
Målbeskrivelsespunkter for forelæsninger: Forelæsninger og SAU timer er tæt koblede, for derved på bedst mulig måde at dække studiemålene. Såfremt emnerne ligeledes (helt eller delvis) bearbejdes i SAU24
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mere3u BI, terminsprøve (Bio A)
3.u BI, terminsprøve, 2018 MV 3u BI, terminsprøve (Bio A) Torsdag den 12/4, 2018, kl. 9-14. Af opgaverne 1, 2, 3, og 4 skal tre, og kun tre, afleveres Tilladte hjælpemidler: Bøger, kompendier, noter, lommeregner.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX
Læs mereMed udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.
1 Søens onde cirkler Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres
Læs mereBesvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B:
Besvarelse af opgaverne til den 20-9-06 Spm.A: Her vil vi gerne sætte et relativt lille stykke DNA (FLAG) sammen med et relativt stort stykke (PRB1). Det lille stykke er for lille til at vi kan PCR amplificere
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereBesvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:
Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Vi må lave et genomisk bibliotek i en lambdafag, cosmid, BAC eller YAC plasmid. Til dette vil vi skære det genomiske DNA partielt med Sau3A, så vi får stykker
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination
Læs mereEpigenetik Arv er andet end gener
Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 206 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen
Læs mereKemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2
Molekylær Biomedicin A 1. semester Seneste revision: september 2004 Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 1) Genkende det periodiske system og de vigtigste grundstoffer. 2) Angive vigtige salte,
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereOrdinær vintereksamen 2016/17
Ordinær vintereksamen 2016/17 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-01-2017 Tid: 9.00-13.00 Bedømmelsesform
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs merePå grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men
På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne
Læs mereEksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion
Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2020 Hotel
Læs mere