1. Media Maker Space (bilag A) Direktør for Uddannelse og Viden, Trine Nielsen, giver svar på nogle af morgendagens spørgsmål

Transkript

1 18. januar 2017/jmh Dagsorden Møde: Uddannelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 25. januar 2017 kl Mødet afsluttes med frokost fra kl Mødested: Højskolen, Emdrupvej 72, 2400 København NV 1. Media Maker Space (bilag A) Direktør for Uddannelse og Viden, Trine Nielsen, giver svar på nogle af morgendagens spørgsmål Hvad gør teknologien ved journalistik og kommunikation i fremtiden, og hvad er medier nu og i fremtiden? Hvordan spiller nye former for medieproduktioner sammen med vores samfundsudvikling og den måde, vi kommunikerer på? Og hvad gør det ved vores forståelse af ytringsfrihed og demokrati? Det er svære spørgsmål, men eftersom Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal uddanne fremtidens medarbejdere, må vi søge at besvare dem i højere grad, end det er tilfældet i dag. 2. Center for kreativ tænkning (bilag B) Direktør for Uddannelse og Viden, Trine Nielsen, præsenterer et af de projekter, der skal være med til at udvikle højskolen og skabe nye vækstmuligheder Tidens udfordringer understreger behovet for et øget fokus på kreativitet og for nødvendigheden af at styrke disse færdigheder. I dag efterspørges kreativitet ikke kun i marketingafdelinger, men i alle afdelinger og på alle niveauer i virksomhederne og i samfundet. På denne baggrund ønsker Danmarks Medie- og Journalisthøjskole at etablere et kreativt center på højskolen. 3. Et forskningsprojekt om regionale nyhedsmedier Forskningslektor Flemming Tait Svith præsenterer et forskningsprojekt om regionale nyhedsmedier Hvordan er tilstanden i de lokale og regionale nyhedsmedier, der dækker en større, en mellemstor og en lille provinsby. Producerer medierne nyheder om lokalsamfundet som helhed, der for borgerne fremstår med et relevant vi -perspektiv? Producerer de nyheder, der favoriserer os i lokalsamfundet i modsætning til det omgivende samfund, eller fortæller journalisterne neutralt og distanceret lokalsamfundet om sig selv? 1

2 Giver de lokalområdet et udblik til verden udenfor eller giver verden udenfor et indblik i, hvad der foregår i lokalområdet? Og hvad tænker danskerne om lokaljournalistikken; finder de den overhovedet vigtig? Hvad sker der med journalistikken i en mediekoncerns center og periferi, når nyhedsmedierne fusionerer? Informerer journalisterne mere eller mindre om lokalsamfundet? Producerer de flere eller færre nyheder om lokalsamfundet med vi -perspektiv? Favoriserer de i højere eller mindre grad os i lokalsamfundet i modsætning til det omgivende samfund? Vi har undersøgt fusionen til Jysk Fynske Medier. 4. Diverse orienteringspunkter (bilag C) Der henvises til orienteringen i vedlagte bilag omhandlende: Kvalitetsarbejde (status) Campusbyggerier Strategi Rigsrevisionens beretning Praktik 2

3 Januar 2017 Bilag A: Media Maker Space Hvad gør teknologien ved journalistik og kommunikation i fremtiden, og hvad er medier nu og i fremtiden? Hvordan spiller nye former for medieproduktioner sammen med vores samfundsudvikling og den måde, vi kommunikerer på? Og hvad gør det ved vores forståelse af ytringsfrihed og demokrati? Det er svære spørgsmål, men eftersom Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal uddanne fremtidens medarbejdere, må vi søge at besvare dem i højere grad, end det er tilfældet i dag. Hvis ikke vi gør det, hvem gør det så? De svar, vi kan give i dag, er på ingen måde de samme, som vi gav i går. Og de er slet ikke de samme, som der vil blive givet i morgen. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vil vi gerne skabe et rum, hvor vi kan finde og påvirke morgendagens svar. Vi vil skabe et rum for eksperimenter og udvikling, fordi vi mener, at det vil være en styrke for alle, der har en interesse i fremtidens kommunikation og medier: For os fordi vi skal uddanne fremtidens medarbejdere og iværksættere. For virksomheder i mediebranchen fordi de skal udvikle forretningsmodeller, der matcher en ny verden. For medarbejdere i medieverdenen fordi de skal agere i en verden, hvor forandring er den eneste konstant. For den enkelte borger fordi nyheder og historier skaber vores verden. For samfundet, organisationer, myndigheder og partier fordi vi kan vælge, om vi vil skabe den verden, vi ønsker, eller lade den skabe sig selv. Men vi kan ikke gøre det selv! Vi er afhængige af samarbejdspartnere, der vil være med til at eksperimentere. Og vi er afhængige af finansiering for at kunne etablere dette eksperimentarium og kunne være ahead of time i forhold til teknologi og lignende. Vi kalder det Media Maker Space. Her har vi en stærk ambition om at skabe fremtidens mediesamfund i et samarbejde mellem uddannelse, forskning og virksomheder. Hvor vi kan fungere som udviklings- og testlab for nye former for digital indholdsformidling, der både kan adressere mediernes behov og mere kommunikative behov, som fx digital markedsføring. Media Medierne fylder mere og mere i vores liv, og mediebegrebet er blevet meget bredere. Vi skal kunne producere indhold til fremtidens medier og forstå, hvilken rolle de hver især spiller i medielandskabet. 1

4 Maker Space Vi skal styrke de studerendes kompetencer ved at give dem metoder, værktøjer og teknologi til at kunne agere i denne ny medievirkelighed. Vi skaber et udviklingsrum for mødet mellem studerende, professionerne og de nye teknologier, hvor vi sammen kan teste og skabe nye løsninger, der kan skabe værdi for samfundet og for vores medieinstitutioner. I et Media Maker Space skal der findes både specialister i at trendspotte teknologi og i at forstå virksomheders konkrete kontekst, fordi centret arbejder internationalt både med universiteter og branchen. Centret skal ikke være verdensmester i at skabe nye teknologier, men det bedste til at spotte de nye muligheder og anvende eksisterende teknologi. Da medier både kan være papir, skærme med video, applikationer på telefoner, smart-tv, interaktive skilte, virtual reality verdener, spil og meget andet, er løsningen at oprette et rum, hvor man anlægger et systematisk medie- og teknologisyn, som både monitorerer og tester de nye teknologier. Undervisere, forskere, studerende og erhvervslivet har brug for et sted, hvor de i mangel på et bedre ord kan lege med nye teknologier og blive inspireret til at opfinde nye formater. Media Maker Space vil arbejde med opgaver i et neutralt her og nu-miljø, som giver mulighed for: At få adgang til den mest begavede og kreative generation af front-runners. At eksperimentere med konkrete projekter i et lærings- og udviklingsmiljø. At få leveret løsninger, som er testet og afprøvet, og som efterfølgende kan implementeres. At få ny konkret viden, som kan tages med tilbage til den organisation, man kommer fra. At skabe et helt nyt netværk med andre typer af mennesker og virksomheder. Tidsplan Etablering Implementering Drift Pilotprojekt Projektorienteret spor i undervisning Kontakt til partnere Udvikling af metoder og værktøjer Integration i undervisning Del af kurser og videreuddannelse Forskningsprojekter Fysisk forankring Samarbejde med andre spaces 2

5 Januar 2017 Bilag B: Center for kreativ tænkning I en undersøgelse foretaget af Oxford Research i november 2015, baseret på en dybdegående analyse af potentialer og barrierer for kreative erhverv i Region Midtjylland, blev det konkluderet, at De kreative erhverv rummer et betydeligt vækstpotentiale. Endvidere konkluderede rapporten, at der i vid udstrækning er behov for en professionalisering og et kompetenceløft af især de små og mellemstore kreative virksomheder, og at et sådant kompetenceløft kan ske gennem undervisningsaktiviteter samt gennem skabelse af regionale og nationale netværk og indsatser. Tidens udfordringer understreger behovet for et øget fokus på kreativitet og for nødvendigheden af at styrke disse færdigheder. I dag efterspørges kreativitet ikke kun i marketingafdelinger, men i alle afdelinger og på alle niveauer i virksomhederne og i samfundet. På den baggrund ønsker Danmarks Medie- og Journalisthøjskole at etablere et kreativt center på højskolen. Vi kalder det Center for kreativ tænkning Her har vi en stærk ambition om at arbejde professionelt og forskningsmæssigt med kreativitet i samarbejde mellem uddannelse, forskning og virksomheder; hvor vi kan fungere som udviklings- og testlab for nye former for kreativitet, forskning og produktudvikling. Her arbejder vi med digital markedsføring og medvirker til udvikling af markedsføringskampagner og lignende. Det gør vi, fordi vi som uddannelsesinstitution skal kunne præsentere det nyeste inden for kreativitet og være relevante i en samfundsmæssig kontekst. Kreativitet er en kompetence, der er relevant for rigtig mange brancher og områder. Derfor er målet at kunne tilbyde det som et supplement til professioner og brancher både i uddannelsesog efteruddannelsesøjemed. Vi vil i regi af vores center have fokus på forskning og generering. Mange i Danmark arbejder med kreativitet, men ikke mange har en forskningsmæssig/videnskabelig tilgang til kreativitet. Vi har på højskolen en tradition for, at kreativitet bliver behandlet som en faglig, procesmæssig og forskningsmæssig forankret tradition, og det er den tradition, vi nu vil bygge videre på. Vi har primært uddannet til reklamebranchen, men vi oplever, at der er stigende efterspørgsel efter de kompetencer, vi har til en langt bredere kreds af virksomheder. Derfor vil centret også have et partnerskab med The International Center for Studies in Creativity (ICSC) i New York, som har en 50 år lang tradition for forskning inden for feltet. Vi vil samle fyrtårne i branchen og gennem netværk og partnerskaber være i konstant dialog omkring udvikling af nye løsninger, metoder og processer, der ikke kun kommer vores studerende til gode, men også kan være med til at løfte niveauet for kreativ tænkning i Danmark. 1

6 Den pædagogiske og didaktiske tilgang i centret vil være præget af metoder, der er mere eksperimenterende, hvor der hele tiden er fokus på det samspil, der er mellem den videnskabelige metode og den praktiske udførelse. Centret er kendetegnet ved: At være på forkant med udviklingen inden for kreativitet og innovation At udforske og definere nye metoder og praksis på området At udvikle og formidle ny viden inden for kreativ tænkning og problemløsning At udvikle nye metoder, teknikker og produkter til understøttelse af kreative processer At lede vejen, være en anerkendt autoritet og kilde til viden og inspiration Centret står for at skabe en universel tilgang til kreativitet på tværs af fag, der kan anvendes i centret, på højskolen, af højskolens medarbejdere, studerende og kursister, i de kreative brancher, erhvervslivet og samfundet bredt betragtet. Tilgangen til kreativitet er videns- og forskningsbaseret og dækker over: Proces, metode, teknikker og sprog Kompetenceudvikling (færdigheder, viden, beherskelse, ledelse) Publikationer, materialer, digitale kreativitetsværktøj og undervisningsmidler Udvikling af ny viden og forskning Ideen med at lave et center for kreativitet er udsprunget af samarbejdet med ICSC, som er kendt verden over for at uddanne bachelorer og kandidater, der dyrker færdigheder i kreativ tænkning, innovativ lederskab i praksis og problemløsningsfærdigheder. ISCS er en del af Buffalo State College under New York State. Centret vil indgå samarbejder og partnerskaber med: Internationale uddannelsesinstitutioner, herunder ISCS, New York, under ledelse af Dr. Gerard Puccio. Eventuelt nationale uddannelsesinstitutioner, hvor det måtte være relevant. Nationale og internationale kreativitetsorganisationer, foreninger, institutioner og netværk, herunder: Creative Circle, EAIC, D&AD, CREA, m.fl. Førende virksomheder og organisationer, herunder FourSight og COCD. Tidsplan Ansøgning Udvikling af kreativitetsværktøjer Udvikling af kreativitetsmetoder Konference Kobling til internationale partnere f.eks. ECCI PHD projekter Samarbejdsprojekter Ansættelse af forsker Integration af undervisning Udvikling af diplomuddannelse Integration i undervisning Del af kurser og videreuddannelse Forskningsprojekter International forankring 2

7 Januar 2017/jmh Bilag C: Diverse orienteringspunkter Kvalitetsarbejde og akkreditering Til sommer skal højskolens kvalitetsarbejde stå sin prøve, når højskolen skal institutionsakkrediteres. Der arbejdes derfor intenst med at få dokumenteret og systematiseret alle de processer, der vedrører kvalitet, politikker, forretningsgange mv. Lige før jul blev DMJX-guiden lanceret, som er et elektronisk værktøj, der samler alle manualer og politikker og alle de retningslinjer og procedurer, man som medarbejder på højskolen skal kende. Samtidig kom den nye folder, der beskriver højskolens kvalitetssystem. Folderen udleveres på mødet. En styrkelse af kvalitetsarbejdet skal ikke kun sikre en positiv akkreditering, men i endnu højere grad være med til at løfte kvaliteten på alle højskolens områder og skabe en kultur, hvor vi kontinuert søger og bruger respons til øget læring og udvikling. Som led i akkrediteringsprocessen var Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) på sit første besøg på højskolen onsdag den 4. januar Formålet med mødet var at give AI en kort introduktion til højskolen og især højskolens kvalitetssystem, samt at drøfte tidsplan, forslag til profiler til akkrediteringspanel og lignende. Det er rektoratets vurdering, at mødet gik rigtig godt, og at vi formåede at give AI et positivt indtryk af højskolen og af vores arbejde med kvalitet. Næste "officielle" skridt i akkrediteringsprocessen er indleveringen af vores selvevalueringsrapport den 25. juni Selve afgørelsen forventes at komme i oktober En positiv institutionsakkreditering betyder, at højskolen vil få betydelige frihedsgrader i forhold til at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud, når disse er prækvalificeret og godkendt, samt foretage justering af eksisterende uddannelser. Campus byggerierne Arkitektkonkurrencen om det nye campusbyggeri i Aarhus er nu afgjort. Det bliver arkitekterne Arkitema, som sammen med totalentreprenør Jørgen Friis Poulsen A/S og ingeniørfirmaet Midtconsult skal stå for gennemførelsen af projektet. Højskolen udpegede i samarbejde med Forskningsfondens Ejendomsselskab (FEAS) vinderen blandt de fem konsortier, som havde budt ind på opgaven. Det nye Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bliver opført på en gammel industrigrund på Katrinebjergs campusområde og forventes klar til indflytning i august Her er blandt andet medievidenskab og datalogi på Aarhus Universitet allerede placeret, og de får selskab af et imposant og gennemtænkt domicil, som både i arkitektur, indretning og tanke byder på de bedste rammer for læring og viden for højskolens studerende, kursister og samarbejdspartnere. FEAS bliver ejere af bygningen, mens højskolen lejer sig ind. Byggeriet bliver cirka m² og har en økonomisk ramme på 130 mio. kr. Se mere om byggeriet her 1

8 Strategi De oprindelige 6 strategiske projekter, der skulle sikre implementering af den vedtagne strategi for perioden er druknet lidt i organisationsændringer og besparelser mv. som følge af højskolens ændrede rammevilkår. 1. Nye indtjeningskilder 2. Uddannelse i fremtiden 3. Højskolen som brand 4. Værksted for verden 5. Karrierehub - Fra skolebænk til arbejdsbord 6. Studie- og læringsmiljø Højskoleledelsen drøftede derfor på deres første møde i år det videre forløb med disse og besluttede sig for, at en sammenlægning og retænkning af projekterne vil give bedre mening der, hvor vi er lige nu. Projektporteføljen ser derfor således ud: 1. Media Maker Space (erstatter værksted for verden og nye indtjeningsmuligheder) 2. Fremtidens uddannelser og studie- og læringsmiljø slås sammen og suppleres af Center for kreativ tænkning 3. Karrierehub - Fra skolebænk til arbejdsbord 4. Højskolen som brand Projektejerne er nu i færd med at sammensætte projektgruppe, så alle projekter kan blive iværksat hurtigst muligt. Samtidig arbejdes der på at få etableret en egentlig partnerskabsstrategi. Camp Utopia, som der blev udsendt en beskrivelse af i forbindelse med uddannelsesudvalgets møde i september 2016, er også et af pejlemærkerne for højskolen. De tanker og idéer, der blev udtænkt her, indgår i høj grad i de to projekter Media Maker Space og Center for kreativ tænkning og vil også være med i overvejelserne, når de øvrige projektbeskrivelser bliver tilrettet efter den nuværende portefølje. Camp Utopia vil også indgå som en del af grundlaget for den årlige justering af strategien og som en vigtig del, når vi igen skal udforme en ny. Rigsrevisionens beretning om undervisning på professionshøjskolerne Rigsrevisionen rettede i oktober 2016 en hård kritik af professionshøjskolernes måde at forvalte ressourcerne til undervisning på. Højskolen var ikke selv en del af de professionshøjskoler, der blev undersøgt, men er som del af sektoren naturligvis forpligtet til at tage kritikken til sig. Rigsrevisionen pegede særligt på tre områder: 1) Uensartet niveau for undervisningstimer på samme uddannelse, 2) manglende mål for undervisernes brug af tid til undervisning, 3) manglende sikring af, at underviserne bruger mere tid til undervisning end før OK13. Professionshøjskolerne har haft rapporten i høring og har i deres høringssvar forholdt sig stærkt kritisk til Rigsrevisionens metoder og er derfor meget uenige i dens konklusioner. 2

9 Blandt andet mener man ikke, der er taget tilstrækkeligt højde for regionsforskelle i de studerendes behov for direkte undervisningstimer, og at Rigsrevisionen har anvendt et forældet undervisningsbegreb. Højskolen afventer udfaldet af høringssvaret, inden der iværksættes yderligere tiltag. Praktik på journalistuddannelsen Højskolen har de seneste år oplevet en stigende mangel på praktikpladser til skolens journaliststuderende. Allerede i 2015 pålagde ministeriet højskolen at løse problemet med de manglende praktikpladser, og på et tilsynsmøde i oktober 2016 fulgte styrelsen op på denne anmodning og har efterfølgende skriftligt, som kvittering for mødet, refereret til opfølgningen. Bestyrelsen drøftede på denne baggrund, på deres møde i december 2016, forskellige muligheder for løsning af udfordringerne, herunder også rektoratets forslag om en reduktion af praktiktidens længde. Ved bestyrelsesmødet den 28. marts 2017 fremlægges beregninger af konsekvenserne af de forskellige alternativer, således at det kan besluttes, hvordan pålægget efterkommes. 3

10 K A KVALITET PÅ DANMARKS V L I MEDIE- OG JOURNALIST T T E HØJSKOLE 1 1

11 KVALITET TIL MEDIEVERDENEN 3 FORORD... en ganske særlig plads i uddannelsessystemet SÅDAN GØR VI I DAG... de overordnede rammer på højskolen... 4 VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et kvalitativt og et kvantitativt begreb DE HAR ANSVARET... en klar ansvarsfordeling... 6 KVALITETSCIRKLEN... erfaringer bruges til udvikling Danmarks Medie- og Journalisthøjskole/DMJX har en ganske særlig plads i uddannelsessystemet. Vi er den eneste højskole af vores art, der på professionsbachelorniveau udbyder en række uddannelser specifikt til og på tværs af hele kommunikations- og mediesektoren. Når man er den eneste af sin slags kræver det sommetider en ekstra indsats. Man kan ikke hvile på andres laurbær. Det er afgørende, at medieverdenen, politikere, studerende, kursister og samarbejdspartnere fra både ind- og udland har tillid til vores arbejde, til det høje ambitionsniveau og til den løbende indsats for at blive endnu bedre. EKSEMPLER PÅ KVALITETSARBEJDE... justeringer, som indgår i det fortsatte arbejde... Kvalitet er derfor en rød tråd gennem alle højskolens aktiviteter. Eller som det lyder i kvalitetspolitikken: For at sikre den ønskede kvalitetsstandard arbejder højskolen med kvalitet som både et kvalitativt og et kvantitativt begreb, der er forankret i medarbejderne og løbende følges via målbare kriterier. De to tilgange eksisterer side om side. DET BESTÅR KVALITETSSYSTEMET AF... overordnede rammer og hverdagens praktiske udførelse... Tråden bindes sammen af et sæt rammer for kvalitetsarbejdet og af en klar arbejds- og ansvarsfordeling. /Rektoratet 3 For at sikre den ønskede kvalitetsstandard arbejder højskolen med kvalitet som både et kvalitativt og et kvantitativt begreb, der er forankret i medarbejderne og løbende følges via målbare kriterier. De to tilgange eksisterer side om side. DMJX s kvalitetspolitik

12 VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et kvalitativt og et kvantitativt begreb... Figur 1 Kvalitetsmodel : Højskolens formål og strategi er centrum for alle indsatser på højskolen, og kerneprocesserne udgør naturligt den første linje i dette arbejde, mens støtteprocesserne spiller en afgørende rolle for, at kerneprocesserne kan levere. Derfor er det vigtigt med kvalitet(stænkning) både inden for de enkelte processer og i samarbejdet mellem disse Højskolens kvalitetspolitik udtrykker de holdninger, som ligger bag kvalitetskulturen på DMJX : Kvalitet er en værdi, der ansporer medarbejderne til at levere kvalitet i alle aktiviteter, der udgør eller påvirker kerneydelserne Kvalitetdefineresiforholdtilkonkreteogmålbare kriterier, og der opsamles systematisk respons, så medarbejdere og ledelse kan følge udviklingen Kvalitetsarbejdet baseres på løbende, systematiske og kendte rapporteringer frem for på reaktion ved iøjnefaldende undtagelser Et godt kvalitetsarbejde forhindrer ikke alle fejl, men sikrer, at de kommer åbent frem og behandles konstruktivt, så det er muligt at udnytte erfaringen til at lære og hindre fremtidige fejl. HVAD ER OMFATTET AF KVALITETSARBEJDET? Kort sagt alt. Det er en pointe, at kvalitetsarbejdet på DMJX ikke er en selvstændig enhed, men et integreret element i alle aktiviteter. Målet er ikke kvalitetsarbejdet i sig selv, men at kvalitetsarbejdet skal være med til at løfte indsatserne på alle områder. Så rammer og procedurer omfatter Alle højskolens uddannelser og kurser Al forskning og udvikling Arbejdet med at udvikle og implementere højskolens strategi Samarbejdet med aftagere, partnere, censorer og andre eksterne interessenter Samarbejdet med myndigheder og andre institutioner. Højskolens formål og strategi er det centrale fokus for højskolens virke Kerneprocesserne er at undervise, udvikle viden, formidle viden og samarbejde med medieverdenen Støtteprocesserne er de administrative, it-mæssige og økonomiske processer, der hjælper kerneprocesserne Evaluering af kerne- og støtteprocesser sker bl.a. som en årlig status på det løbende arbejde med at gøre processerne bedre 4 5

13 KVALITETSCIRKLEN... erfaringer bruges til udvikling... Figur 2 Kvalitetscirklen : Processen starter med et tjek af, hvor godt det fungerer. På baggrund af tjekket besluttes eventuelle ændringer. Ændringerne planlægges. De udføres. Og så tjekkes der igen Tjek Udfør Kvalitetssystemet danner bund under og sikrer en rød tråd gennem alle højskolens aktiviteter. Derfor skal det sæt af rammer, der udgør kvalitetssystemet, forholde sig til : Forskellige niveauer i organisationen Samspillet mellem de forskellige niveauer og afdelinger Forskellige typer af opgaver Løbende justeringer med det formål hele tiden at blive bedre. TJEK. BESLUT. PLANLÆG. UDFØR Tankegangen i kvalitetskulturen beskrives med kvalitetscirklen (se figur 2). Hvis noget ikke fungerer, skal ændringer besluttes, planlægges og udføres og så skal det naturligvis tjekkes, om de foretagne ændringer virker efter hensigten. Målet er konstant udvikling, tilpasning og kalibrering og en kultur, hvor vi kontinuert søger og bruger respons. Eller med andre ord: at vores (målbare) resultater står mål med intentionen bag vores handlinger. DMJX BRUGERE OG KUNDER Det betyder, at der hele tiden tænkes i iterative processer, så erfaringer bruges til udvikling. Fejl skal helst undgås, men når der opstår fejl, er det centrale, at der trækkes læring ud af dem, så de ikke gentages. Planlæg Beslut 6 7

14 DET BESTÅR KVALITETSSYSTEMET AF Figur 3 Centrale elementer i kvalitetsarbejdet : Kvalitetspolitikken, kvalitetsmålene og kvalitetsmodellen danner den overordnede ramme for kvalitetssystemet. Herunder er der fem centrale elementer overordnede rammer og hverdagens praktiske udførelse INDDRAGENDE STRATEGIPROCES Kvalitetssystemet danner rammen om og sætter mål for forskellige typer af opgaver og forskellige niveauer. Systemet forholder sig derfor til : Både de overordnede rammer og hverdagens praktiske udførelse Hvad de forskellige niveauer i ledelsen skal gøre og vide, og hvad medarbejderne skal bidrage med. Den overordnede ramme består af: En kvalitetspolitik, som beskriver højskolens grundlæggende holdninger til kvalitet og de principper, kvalitetsarbejdet udføres efter Et sæt kvalitetsmål, som beskriver højskolens ambitionsniveau i relation til grunduddannelser, kurser og videreuddannelser, forskning og udvikling samt det interne samarbejde De centrale elementer i kvalitetssystemet er : En strategiproces, som aktivt inddrager både eksterne interessenter, ansatte og studerende Bevidst udvælgelse af de informationer, de forskellige dele af ledelsen skal have for at kvalificere indsatser og beslutninger Konkret plan for, hvordan der punkt for punkt følges op på højskolens kvalitetsmål En klar og transparent mødestruktur, som sikrer videndeling mellem rette fora og afdelinger DMJX Guiden, som indeholder alle centrale dokumenter vedr. kvalitetsarbejdet og sikrer medarbejdere adgang til den information, de har brug for. DMJX GUIDEN UDVALGTE INFORMATIONER En kvalitetsmodel, som sikrer fokus i kvalitetsarbejdet, beskriver ansvarsfordelingen og udpeger dialogen som den ønskede samarbejdsform. KLAR MØDESTRUKTUR PLAN FOR OPFØLGNING 8 9

15 SÅDAN GØR VI I DAG... de overordnede rammer på højskolen... Figur 4 Dokumenthierarki : På højskolen inddeler vi vores princippapirer, vejledninger og lignende i fire niveauer. De bevæger sig fra overordnede principper til konkrete to-do s, og de kan alle findes i DMJX Guiden DOKUMENT- HIERARKI De overordnede rammer udmøntes i hverdagen gennem: Et sæt politikker, som beskriver højskolens overordnede holdninger og principper på centrale områder Et sæt retningslinjer, som udfolder og konkretiserer politikkerne og beskriver, hvem der er ansvarlige for den praktiske udførelse, f.eks. optagelsesprøver Et sæt manualer, der er konkrete vejledninger i eksempelvis brugen af et system. Alle dokumenter er samlet i DMJX Guiden, som er en database med de papirer, der skal være kendt på tværs af højskolens afdelinger fra politikker over retningslinjer til procedurer og manualer. En lang række af disse papirer er også tilgængelige for andre end højskolens medarbejdere, for eksempel : Kanallefindepolitikker,strategi,kvalitetsmålog kvalitetspolitik på Et sæt procedurer, som beskriver arbejdsgange, der går på tværs af afdelinger, eller hvor højskolen vil sikre ens behandling i en afdeling, f.eks. reeksamination Kancensorerfindebl.a.fagbeskrivelser,studieordninger og klageregler på eget censor-site Kanstuderendeogkursisterfindeeksamensregler, studieordninger, fagbeskrivelser, regler for udlandsophold osv. på Studieservice. Mensommedarbejderkanmanaltsåfindealti DMJX Guiden. POLITIKKER Overordnede holdninger og principper RETNINGSLINJER Udfoldning og konkretisering af politikker med beskrivelse af f.eks. ansvar PROCEDURER Arbejdsgange, der går på tværs af højskolen og/eller skal sikre ensartethed MANUALER Konkrete vejledninger i f.eks. brugen af et system 10 11

16 DE HAR ANSVARET Figur 5 Ansvar for kvalitet : Kvalitet er et fælles ansvar, men alle har ikke ansvar for alt. Figuren her viser, hvem der har et særligt ansvar og for hvad... en klar ansvarsfordeling... BESTYRELSE Overordnet ansvar Kvalitetsmodellen har en klar ansvarsfordeling : Rektoratet har ansvar for både organisering af kvalitetssystemet og indholdet i politikker osv. Højskolens kvalitetschef er tilknyttet rektoratet og har ansvar for at hjælpe alle ledelsesniveauer med at løfte deres ansvar for, at kvalitetskulturen trives, og for at de interne processer planlægges, så de lever op til bekendtgørelser mv. M e d a r b e j d e r n e erpersonificeringenafvores kvalitetskultur. De løser opgaverne inden for de givne rammer og har ansvar for både at følge dem,forløbendeatfindemåderatgøreosbedre på og for at give lyd, når de opdager eller selv laver fejl. Det er helt i orden at lave fejl, hvis indsigten bliver brugt til at gøre os bedre. LEDELSESSEKRETARIATET Forbereder, understøtter ogkvalificererarbejdet i højskoleledelsen REKTORATET Ansvar for at udmønte det overordnede ansvar i hverdagen HØJSKOLELEDELSE Ansvar for kerne-, støtteog tværgående processer KVALITETSCHEF Understøtter med reference til rektoratet alle ledelsesniveauer i udviklingen og fastholdelsen af en stærk kvalitetskultur Højskoleledelsen består af rektoratet, direktøren for Uddannelse og Viden samt chefen for Kurser og Videreuddannelse. Den har ansvaret for, at kvalitet er en rød tråd i det arbejde, der udføres i afdelingerne under hver deres områder LEDERE Ansvar for løbende udvikling i egne afdelinger Ledere i de enkelte afdelinger samarbejder med både højskoleledelsen og kolleger om at implementere kvalitetssystemet. Dvs. får den røde tråd til at løbe gennem hverdagens rutiner i praksis MEDARBEJDERE Højskolens ansigt udadtil og ansvarlige for løbende udvikling af egne områder 12 13

17 EKSEMPLER PÅ KVALITETSARBEJDE... justeringer, som indgår i det fortsatte arbejde... Der er mange eksempler på, hvordan vi i dag arbejder med kvalitet på DMJX. Her er to eksempler fra kvalitetsseminaret i april #1 HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE STUDERENDE? Underviseres oplevelser førte til produktionen af 12 videoer rettet mod studerende Én ting er evalueringer. Noget andet er de iagttagelser og betragtninger, underviserne gør sig i hverdagen. For at kunne samle op på disse erfaringer mødes cheferne inden for uddannelsesområdet og kvalitetschefen hvert halve år for at se på tendenser, og ud af dette møde kommer dels en rapport til uddannelsesdirektøren, dels konkrete handlinger som f.eks. da flere oplevede, at studerende ikke var ordentlig forberedt til undervisningen og ikke læste pensum. Den konkrete handling blev nedsættelsen af et udvalg med forskere og undervisere, som efter en analyse og gode debatter fik lavet 12 videoer, der fortæller, hvordan man er en god studerende. Disse videoer bruges både til potentielle, nye og gamle studerende og når de har været brugt i et stykke tid, skal der naturligvis evalueres på effekten af dem. #2 OPTAGELSESPRØVEN BLEV ÆNDRET Relativt stort frafald og relativ stor ledighed førte til ændringer af optagelsesprøven på Medieproduktion og Ledelse Når et af højskolens kvalitetsmål lyder : Højskolens optagelsesprocedurer er velegnede til at udvælge de bedst kvalificerede ansøgere, herunder de ansøgere med de bedste muligheder for at gennemføre uddannelserne. Og man kan konstatere, at en uddannelse Medieproduktion og Ledelse (MPL) dels har et relativt stort frafald, dels blev ramt relativt hårdt af dimensioneringen i 2015, giver det naturligvis anledning til at tjekke, om der skal laves noget om. Tjekket gav også anledning til at planlægge og nu gennemføre ændringer i optagelsesproceduren, så den eksempelvis i højere grad kigger på produktionsledertalent og så vil tallene for frafald og ledighed vise, om der skal justeres på andre måder i de kommende år