Nordvangskolen Virksomhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordvangskolen Virksomhedsplan 2011-12"

Transkript

1 Nordvangskolen Virksomhedsplan Indhold 2 Forord 3 Hvem er vi 5 Evaluering af indsatsområder for 2010/11 12 Indsatsområder SFO 17 Indsatsområder for 2011/12 18 Fastholdelse og videreudvikling af tidligere indsatsområder 21 Nordvangskolen i tal

2 Forord Virksomhedsplanen er en kort præsentation af Nordvangskolen, således at forældre, elever og ansatte kan få kendskab til rammerne for skolens hverdag og til hvordan der arbejdes med skolens udvikling. I skoleåret , har skolen igangsat en række konkrete initiativer målrettet 8. og 9. klassetrin, med henblik på yderligere at styrke de faglige resultater for fagene matematik, fysik/kemi, engelsk og dansk. Prioritering af ressourcerne til dette, understøtter Nordvangskolen som en skole, der vægter faglighed og hvor alle elever møder udfordringer jævnfør skolens målsætning. Den politiske dagsorden, hvor Glostrup kommunes ambitioner om at styrke fagligheden for ovennævnte 4 fag har betydet, at mange af de konkrete tiltag har været rettet mod disse fag. Enkelte tiltag, som tilbuddet om coachende samtaler, med henblik på at guide og motivere eleverne i forhold til udbyttet af deres skolegang, er rettet mod elevernes udbytte af undervisningen generelt. I følges de gode erfaringer op med dette initiativ udviklingsarbejde: Arbejdstitlen er kom godt i gang målet er at træne og guide elever. I skoleåret blev der nedsat 2 projektgrupper med overskrifterne: Forebyggelse af konflikter og Håndtering af konflikter. Ideen med projekterne har været at analysere og stille forslag til konkrete initiativer, der kan videreuddanne vores elever og ansatte til konflikthåndtering. Resultatet af arbejdet er blandt andet, at der i det kommende skoleår etableres elevmægling ved Nordvangskolen. Elever og lærere uddannes i metoden ved konsulent knyttet til Center for konfliktløsning. Skolens ledelse har alle, taget konfliktmægleruddannelsen og skolen ønsker at udnytte læringspotentialet ved måden at forholde sig til og arbejde med konflikter. Eleverne skal lære at håndtere konflikter, som en del af deres skolegang i samarbejde med de voksne. Dette er også en vigtig del af det at ruste sig til livet. Arbejdet understøtter skolens målsætning om skolen, som et trygt sted at være. Arbejdet ses desuden som en god mulighed for at styrke det faglige 2

3 miljø. Erfaringerne er, at konflikterne kan løses på en mere holdbar måde, og dermed kommer de til at fylde mindre. Skolens ansøgning, under overskriften Lad samarbejdet blomstre, i forebyggelsesfonden blev fagligt godkendt, men ikke bevilget i første omgang. Ansøgningen er blevet finjusteret og er genfremsendt. Projektet er omfattende og afhængigt af at det tildeles økonomisk støtte. I det kommende skoleår har Nordvangskolen valgt at fastholde fokus i forhold til temaet Inkludering i børnepolitikken. Der er nedsat en projektgruppe under denne overskrift. På Nordvangskolen har vi i lighed med den øvrige folkeskole oplevet større krav til at kunne inkludere børn, samtidig med, at der er fokus på de faglige resultater. Med den politiske fokus på antallet af børn i specialtilbud og det heraf følgende store udgiftspres til specialforanstaltninger, må det forventes at denne udvikling fortsætter. Nordvangskolen har haft meget gode erfaringer fra det første års deltagelse i det fælleskommunale indsatsområde kaldet SP projektet. Derfor udvides uddannelsen til at omfatte samtlige medarbejderne i indskolingen Størstedelen af skolens efteruddannelsesressourcer er prioriteret i forhold til dette indsatsområde. I dette skoleår har de tre SFO er på hver deres måde arbejdet med at anvende IT. Indsatsen fastholdes og de gode erfaringer udnyttes på tværs af de tre institutioner, det hænger godt sammen med at SFO nu arbejder mere som en samlet SFO. I er det derudover et mål, at beskrive læringen for børnene i forhold til IT som fokusområde. Ønsker du at vide mere om Nordvangskolen, er du altid velkommen til at kontakte personalet eller undertegnede. Du henvises også til Nordvangskolens hjemmeside: hvor du vil kunne finde mere uddybende beskrivelser. Michael Ingelhardt, skoleinspektør Hvem er vi Følgende afsnit er en kort introduktion primært rettet mod nye forældre, elever og ansatte, således at de har mulighed for at få et kendskab til rammerne for Nordvangskolens hverdag. Pædagogisk råd Skolebestyrelse MED medindflydelse og medbestemmelsesudvalg Elevråd På Nordvangskolen er der ansat mere end 100 engagerede medarbejdere Lærere, pædagoger, rengøringsassistenter samt teknisk administrativt personale. Nordvangskolen er organiseret på følgende måde: SFO Indskoling Styregruppe for pædagogisk udvikling Mellemtrin Klub Udskoling 3

4 Nordvangskolen er en folkeskole i Glostrup Kommune med ca. 700 elever. Skolen består af Nordvangskolen med børn fra 0.-9.klasstrin, samt Ejbyskolen med børn fra 0. til 3.klassetrin. Ejbyskolens elever fortsætter deres skolegang på Nordvangskolen fra 4. klasse. Nordvangskolen varetager tillige undervisningen for kommunens 2 læseklasser og 2 modtageklasser. Der er tre SFO er på Nordvangskolen - Broholm og Søholm med ca. 100 børn hver på Nordvangskolen, samt Smørstenen med ca. 86 børn, der har til huse på Ejbyskolen. Pædagoger og lærere arbejder tæt sammen og pædagogerne deltager i undervisningen fra 0. klasse til og med 3. klasse. Klub Ejby er ligeledes en del af Nordvangskolen på linje med de tre SFO-institutioner. Skolen er afdelingsopdelt i indskolingen klasse, mellemtrinnet klasse og udskolingen 7.-9.klasse. Skolen har fokus på fagligheden og har som en del af dette valgt at introducere fagene tysk fransk og fysik/kemi i andet halvår af 6.klasse. I indskolingen har skolen et særligt tilbud kaldet skoven i skolen for A. Der er knyttet en afdelingsleder til hver af de tre afdelinger og en SFO leder til klub og SFO er. På Nordvangskolen er der et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Mange forældre deltager i klasserådsarbejdet, der primært fungerer som et samarbejde omkring den enkelte klasse, men desuden understøtter samarbejdet mellem klasserne, skolens ledelse og skolebestyrelsen. Skolen har udover skolebestyrelsen en forældreforening, som blandt andet støtter lejrskoler, hytteture, udflugter og klasseaktiviteter. Derudover er Forældreforeningen omdrejningspunkt for flere af skolens traditioner. For skolen er det vigtigt, at IT anvendes som et naturligt værktøj i hverdagen, derfor giver vi børnene på Nordvangskolen mulighed for at lære ved hjælp af moderne teknologi. Skolen har investeret i både interaktive tavler, projektorer i mange klasse- og faglokaler og der er etableret et trådløst netværk, der gør det muligt for eleverne at benytte deres private pc er. Skolens værdier Fællesskab, Trivsel og Ansvar er vigtige forudsætninger for børnenes læring. Opgaven er udover de faglige færdigheder, at ruste børnene bedst muligt til livet, dette udtrykkes fint i citatet: Træd varsomt, her dannes mennesker. For Nordvangskolen er det vigtigt, at børnene er dygtige og opnår gode resultater, når de forlader skolen. Derudover er det vigtigt, at de er nysgerrige og fortsat har lyst til at lære. Målsætning for Nordvangskolen i sammendrag Nordvangskolen skal være et trygt og udfordrende sted at være. Alle skal lære så meget som overhovedet muligt på mange forskellige måder. Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkeltes styrkesider og tilrettelægges, så alle tilgodeses. Varierede undervisningsformer skal sikre, at alle er aktive og engagerede. Børnene skal sætte deres præg på skolen, og de skal føle sig hjemme og være fortrolige med omgivelserne. Rammerne skal give mulighed for at lege, opleve, lære, fordybe sig og bare være sig selv. Nordvangskolen skal tilstræbe at udvikle åbne og selvstændige mennesker, der har vilje til samarbejde og som kan indgå i sociale relationer med ansvar over for sig selv og fællesskabet. Børnene skal have lyst til at fortsætte deres uddannelse, når de forlader Nordvangskolen. 4

5 Evaluering af indsatsområder for 2010/11 Tema / Vurdering Det ville vi Det gjorde vi Opfølgning Skolesport De tre mål er: At etablere et frivilligt tilbud for de idrætsusikre børn. At uddanne junioridræts- ledere blandt klassernes elever. At etablere et samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Tilbudet har fungeret i 32 uger af skoleåret til stor glæde for de idrætsusikre elever og andre interesserede elever fra 4 og 5.klassetrin. Det første hold junioridrætsledere blev uddannet i foråret 2009, således at tilbudet kunne iværksættes for skoleåret 2009/10. Dette er videreført i skoleåret 2010/2011. Junioridrætslederne har været motiverede, modne og ansvarsbeviste Junioridrætslederne findes blandt såvel 8. som 9. klasserne for at fremtidssikre tilbudet. Der skal arbejdes for at fastholde og udvide samarbejdet med foreninger. Der har været et begrænset samarbejde med Basket klubben GBK og et tæt samarbejde med håndboldklubben AG 5

6 Tema / Vurdering Det ville vi Det gjorde vi Opfølgning Konflikthåndtering Målet med indsatsområdet er: At kunne tilbyde hurtig akut hjælp, når problemet er opstået. At identificere konkrete redskaber, som kan hjælpe lærere og pædagoger til at øge fokus på undervisning og opgaveløsning i stedet for opdragelse og konfliktløsning. Der er nedsat en projektgruppe, som har haft oplægsholder Jan Andersen til inspiration til hvordan gruppen arbejdede videre med projektet på flere niveauer. Projektgruppen har været på besøg på Egebjergskolen i Ballerup for at observere hvordan de arbejdede med elevmægling. Gruppen besluttede at udarbejde nogle rammefaktorer for et sådan projekt for at sikre en bedre trivsel for Nordvangskolens elever, primært i indskolingen og på mellemtrinnet hvor vi ofte oplever de største konflikter. Derudover har gruppen udarbejdet en konkret handleplan til hvordan man som lærer forholder sig til meget konfliktfyldte klasser, samt hvor og hvordan får hjælp til at klare problemerne. Der skal findes 3 lærere/pædagoger som skal uddannes om konfliktmægler, der har som særlig funktion, at støtte elevmæglerne. Derudover får flere lærere og pædagoger tilbuddet om uddannelsen. Projektgruppen skal ud i klasserne og fortælle eleverne om projektet. Eleverne skal sende en ansøgning om at blive elevmægler. Herefter uddannes elever i konfliktmægling Handleplanen sættes i spil af projektgruppen. Konflikthåndtering skal drøftes på FPR og på afdelingsmøder løbende for at bringe det i spil. Der er udarbejdet en udviklingsansøgning til udviklingsrådet, som er godkendt. 6

7 Tema / Vurdering Det ville vi Det gjorde vi Opfølgning Konfliktforebyggelse Målet med indsatsområdet er: At få færre konflikter samt så vidt muligt undgå, at konflikter når et niveau, hvor tingene går i hårknude og der-med opnå optimale betingelser til de primære opgaver. At sikre at så mange så som muligt får optimale betingelser for læring og trivsel. At personalet er rustet til at vælge den rette fremgangsmåde i forhold til opståede konflikter. Der er nedsat en projektgruppe, som arbejder med konkrete tiltag i forhold til temaet. Projektgruppen udarbejder konkrete handlingsplaner for projektet. Hele projektet beskrivelsen kan læses på skolens hjemmeside Der afholdes et cafemøde for lærere og pædagoger vedr. Helle Højby model trivselssamtaler og klassemøder. Der skal ske en opfølgning på afdelingsmøder og på spor/hus-møder. Der skal afholdes klassemøder 1 gang om ugen. Mellemtrinnet og udskolingen syntes at det er svært at afholde, da der kun er en lærer. De skal videndele med hinanden i begge afdelinger. At opnå en kultur-forandring, der gør det muligt at rumme de børn vi har ansvaret for. 7

8 Tema / Vurdering Det ville vi Det gjorde vi Opfølgning Målsætning for Mellemtrinnet Målsætningen justeres i samarbejde med personalet. Fokus på faglige resultater indgår i arbejdet Alle medarbejderne på mellemtrinnet har udarbejdet en ny målsætning(se hele beskrivelsen på hjemme-siden). Den indeholder følgende rammer: De fysiske rammer: Medarbejderne begynder at tænke IT med i undervisningen. Låner PC ere af naboklasser. Ønsker sig en projektor. Undervisnings-lokaler Fællesrummene Aula og Munkegangen Udendørsarealer Sætter fokus på rengøring og oprydning i klasser og i hele opgang C og brugen af toiletter. Rengøring og oprydning Samarbejde: Ønsker fleksibilitet og samarbejde på tværs af klasser og klassetrin Projektarbejdsformen. Fra 1. april skal 4. og 5. klasserne som svømmer fra kl. 10 til kl. 12 cykle til Fritidscenteret. Der er indkøbt cykler og cyklehjelme mv. 8

9 Tema / Vurdering Det ville vi Det gjorde vi Opfølgning IT i undervisningen Målene for projektet er: At øge anvendelsen af IT som et naturligt redskab i hverdagen. At styrke personalets og børnenes kompetencer. At skabe rum for videndeling blandt ressourcepersoner og vejledere At uddanne superbrugere blandt børn og personale. At øge lærernes kompe-tencer i de tilgængelige programmer på skolens pc er, herunder undervisningsportaler og søgning på Internettet At etablere trådløst netværk på hele skolen. Anvendelsen af IT er øget væsentligt og der er etableret og der er etableret projektorer i 7/9 af udskolingens klasser og der er interaktive tavler i faglokalerne. Der er afholdt interne kurser for personale og elever Der er uddannet superbrugere blandt elever, der kan undervise yngre klasser. Der er etableret trådløst netværk og hastigheden er mangedoblet. Erfaringerne med den interne kursusvirksomhed, har været så positive, at skolen har valgt at fortsætte disse. I det kommende år inddrages superbrugerne blandt de yngste klasser. De betydelige investeringer har betydet, at IT anvendes i langt i højere grad end tidligere 9

10 Tema / Vurdering Det ville vi Det gjorde vi Opfølgning Faglige fællesskaber Målet er at opbygge faglige fællesskaber, hvor den enkelte lærer oplever medansvar for faget og har en løbende dialog om undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering. Opstartsmøderne måtte udskydes, idet de to af de tre personer, der skulle varetage opgaven var nye medarbejdere. Ledelsen har holdt møde med de nye medarbejdere for at introducere kommissoriet. Opgaven med at arrangere møderækken blev opprioriteret, og der blev afsat tid ekstra til de forberedende arbejde, samt til lærernes deltagelse i opstartsmødet. Der blev inviteret oplægsholdere til inspiration på opstartsmøderne. For faget matematik var opstartsmødet en succes. Der er aftalt dato for opstartsmødet for faget dansk og for faget natur/teknik sker det snarest. Forsætter i skoleår 2011/12, da der er lang vej til målet endnu, hvor det derefter evalueres. 10

11 Tema / Vurdering Det ville vi Det gjorde vi Opfølgning SP-model At give lærerne/pædagogerne værktøjer til at tackle elever i sociale og adfærdsog læringsmæssige udfordringer At udvikle en tidlig og forebyggende indsats Lærere og pædagoger i indskolingen, bruger en stor mængde ressourcer til at blive introduceret til- og implementere modellen. Vi fortsætter projektet i indskolingen. Alle lærere og pædagoger deltager og de som ikke har fået introduktionskurser får det i starten af skoleåret 11/12 At inkludere elever med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder At opkvalificere henvisninger til PPRvurdering At skabe et godt fællesskab og bedre undervisningsmiljø i klassen 11

12 Indsatsområder SFO Tema / Vurdering Det ville vi Det gjorde vi Opfølgning Indsatsområde SFO I skoleåret har SFO erne deltaget i de to indsatsområder: Se ovenstående mål for temaerne konfliktforebyggelse og konflikthåndtering Pædagogerne skal på kursus i brugen af smartboar Konfliktforebyggelse og konflikthåndtering. Derudover deltager SFO erne, også i samarbejde med skolen, i det fælles kommunale projekt, indføring af SP-modellen. Projektet er en stor satsning for Glostrup Kommune, med mange involverede parter, lærere, pædagoger psykologer og skoleledelser, som har til formål at skabe bedre undervisningsmiljøer i den enkelte klasse. Se ovenstående mål for temaerne Handleplanerne for den enkelte institution vil kunne læses i årsplanen for SFO Nordvangskolen på skolens hjemmeside Teknologi: Hver institution har udarbejdet en lokal målsætning for dette område, disse kan læses længere fremme i dokumentet. 12

13 Tema / Vurdering Det ville vi Det gjorde vi Opfølgning SFO Smørstenen: Mål: At vise børnene muligheder og begrænsninger ved teknologi SFO Søholm: Mål: Stopmotion filmprojekt med 2. klasse Filmprojekt med 3. klasse SFO Broholm: Mål: 2. og 3. klasses børn kan få PCkørekort Indføre diverse former for teknologi i dagligdagen Inddrage børnene i brugen af teknologi Der er indkøbt computere, skærme, kamera, printer og videokamera som er brugt flittigt specielt af 3. kl. børnene til tekst- og billed-behandling. Begge projekter er gennemført. Der er indkøbt udstyr til at understøttet disse projekter. Dette har givet mulighed for at styrke de sociale relationer i forbindelse med diverse aktiviteter på tværs af aldersgrupperne. Der er indkøbt 3 stationære pc ere, som ikke er spillemaskiner og printer og kamera. Næsten alle børn i 2. klasse har fået PCkørekort, ud fra SFO ens regler, hvad det skal indeholde. Børnene har nu mulighed for at lave tekstbehandling, powerpoint, surfe på nettet og maile mv. Der laves SFO blad 3-4 gange om året og det er børnene med PC-kørekort der laver avisen. 13

14 Tema / Vurdering Det ville vi Det gjorde vi Opfølgning Fællesskaber: Sidste år var et af indsatsområderne, børns sociale kompetencer og fællesskaber herunder konflikter og sprog. Dette indsatsområde blev der arbejdet grundigt med på de tre institutioner, men det ved den fælles evaluering for de tre institutioner, var der enighed om, at dette indsatsområde, med fordel, kunne bibeholdes under temaet i den kommunale børnepolitik, Fællesskab. SFO Smørstenen: Mål: At lære at respektere det oentlige rum Gensidig respekt for hinanden SFO Søholm: Mål: At alle børn har det godt, er glade og kan indgå i et socialt fællesskab Arbejdet med indsatsområdet er udskudt til foråret Pga. vandskade har SFO en holdt til på B-sporets klasselokaler. Det har styrket de sociale relationer idet børnene har holdt til i deres klasselokaler og der har styrket fællesskabet til deres klassekammerater. Samtidig har fælleslege i Aulaen gjort, at det har givet et større fællesskab på tværs af aldersgrupperne. 14 I foråret 2011 arbejder SFO en med sprog, anerkendende adfærd og gensidig respekt i hverdagen.

15 Tema / Vurdering Det ville vi Det gjorde vi Opfølgning SFO Broholm: Mål: Vi ønsker at børnene oplever at være en del af et fællesskab, at de oplever at være en del af noget større end dem selv som individ samt at de oplever en samhørighed med andre. Vi har haft en udeuge, hvor SFO en var lukket af og alle skulle være ude. Her var et bredt udbud af aktiviteter andre aktiviteter end normalt. Der blev dannet andre relationer end i hverdagen. Vi har lavet teater fra januar marts 2011 og også her er der dannet andre relationer end ellers. Det enkelte barn oplevede at andre børn var afhængig af lige mig. Børnerådet evaluerede og ønskede en udeuge igen og den kommer i april SFO en mangler afvikle fra flot til slot udendørs, som er planlagt til maj og juni

16 Tema / Vurdering Det ville vi Det gjorde vi Opfølgning Indsatsområde klub Ejby Mål for arbejdet med miljø Øge ressourcebevidsthed (strøm og vand) og miljøbevidsthed, både for børn og personale. Arbejde på at være delvist økologiske/ selvforsynende At det er synligt, at man gør en forskel. At børnene oplever, at det giver overskud, at spare. At nedsætte forbruget af engangsmaterialer. Handleplanen for klubben vil kunne læses på klubbens og skolens hjemmeside Der etableres et drivhus. Der er evalueret på indsatsområdet på en pædagogisk dag i klubben i foråret 2011, konklusionen er, at mange af tiltagene har været meget fokuserede på personalet, som har opfyldt en stor del af målene. Det har været undersøgt om det var muligt, at få nogle ud, som i børnehøjde kunne fortælle om energibesparende tiltag, dette har ikke været muligt Mål for arbejdet med børnenes medbestemmelse (medindflydelse) At øge trivslen for børnene At børnene oplever at være medbestemmende. At synliggøre hvor det er muligt at have medbestemmelse. At føle sig set og hørt. At lære om demokratiets spilleregler At øge børnenes ansvar gennem medansvar. Der etableres værkstedsråd for de enkelte aktivitetsområder, hvor børnene har mulighed for at have indflydelse på aktiviteter, materialer og omgangsformer Der har været afholdt et møde mellem skole og klub omkring kommunikation. Der er ligeledes evalueret på dette indsatsområde. Personalet oplever, at mange børn er engagerede i rådene. Der har dog været behov for justeringer undervejs, da det viste sig, at enkelte af rådene ikke fungerede optimalt. Der arbejdes videre med denne form i det kommende år. 16

17 Indsatsområder for 2011/12 Tema Det vil vi Det gør vi Inklusion Fællesskaber fra jeg til vi, lad samarbejdet blomstre kom godt i gang Arbejde for at Nordvangskolen i højere grad bliver i stand til at inkludere alle de børn, som er tilknyttet skolen. De fagligt dygtige, de fagligt svage, diagnosebørnene osv. Arbejde med ansvarsfølelsen på forskellige niveauer, alle relateret til personalet: Klasseteam, Årgangsteam, Fagteam, og Hele Nordvangskolen. Ved hjælp af metoder fra den kognitive psykologi arbejdes der med at understøtte den enkelte elevs selvtillid og mod til at udtrykke sig og deltage i klassen. Indsatsen er rettet mod såvel den daglige sammenhæng som testsammenhæng. Projektgruppen mødes i slutningen af skoleåret 2010/11 og planlægger hvilke aktiviteter, der skal sættes i værk. Der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for det pædagogiske personale og der tilrettelægges lokale initiativer, der skal medvirke til en inkludering, der både tager hensyn til det enkelte barn og til helheden Arbejdet med temaet er betinget bevilling af ansøgning om tilskud i Forebyggelsesfonden. Målet er at give de mest usikre elever værktøjer, således at de bliver mere sikre og kommer mere på banen i undervisningssituationer m.m.. Målet er at der i 2011 uddannes ressourcelærere og at det første hold elever tilbydes en uddannelse over 13 uger. De deltagende lærere skal efterfølgende overtage opgaven som undervisere. Der er udarbejdet en udviklingsansøgning, der beskriver dette tiltag mere detaljeret. Eleverne og Lærerne til de tilmeldte elever interviewes med henblik på at identificere udbytte af forløbet efter gennemførelse af uddannelsen 17

18 Fastholdelse og videreudvikling af tidligere indsatsområder Tema Det vil vi Det gør vi Faglighed Alle tiltag på Nordvangskolen, har som omdrejningspunkt, at øge fagligheden. Nedenstående er et udpluk af de tiltag, som igangsættes: Den internationale dimension Valgfagsordningen Lektiehjælp Matematik Dansk Engelsk På vej Den internationale dimension: Valgfag: tilbuddet udvides til at omfatte tilbud til eleverne om faglig fordybelse i fagene matematik, Fy/ke og engelsk der oprettes minimum et valgfagstilbud pr fag i et modul af 1/3 årsværk. Målet er at udfordre de dygtige elever yderligere. Lektiehjælp: Tilbuddet udvikles, så en del af timerne anvendes mere målrettet til de ældste elever, der har brug for ekstra hjælp. Matematik: Der afsættes ressourcer til matematikvejleder og uddannelse af denne ressourceperson. Målet er at understøtte det faglige fællesskab for dette fagområde Der arbejdes for at etablere tilbud til de elever der har huller i matematik. Dansk: Timetallet til dansk øges til 7 lektioner på 8.klassetrin, således at timetallet til dansk kommer til at være 30 timer mere end det vejledende timetal. 18

19 Tema Det vil vi Det gør vi Der knyttes en fjerde dansklærer til 9.klassetrin 2 timer ugentligt for at styrke samarbejdet på klassetrinnet og for at skabe bedre mulighed for holddannelse Der er særligt fokus på at udfordre de dygtige elever yderligere. Engelsk: Timetallet til engelsk på 4. klassetrin øges, således at timetallet hæves til over det vejledende. (En langsigtet investering) Kom godt i gang: Målet er at træne og guide elever, som lider af præstationsangst, til at performe bedre. Der tilknyttes en idrætscoach (idrætspsykolog), som dels underviser børnene i to hold og dels formidler viden videre til to lærere, som er tilknyttet projektet 19

20 Tema Det vil vi Det gør vi Anvendelse af IT i hverdagen Øge læreres og til dels pædagogers kompetencer i de tilgængelige programmer på skolens pc er, herunder undervisningsportaler og søgning på Internettet. Samt undervisning i brug af smartboards. At etablere trådløst netværk på hele skolen Den Interne kursusvirksomhed fastholdes Der tages nye initiativer der skal understøtte anvendelsen i hverdagen. Der foretages investeringer der sikrer at det nuværende udstyr som minimum fastholdes. 20 procent af pc erne genanskaes idet der er en afskrivning på 5 år. Teknologi på SFO Teknologi er fortsat et indsatsområde for SFO. Der arbejdes videre med de målsætninger for området, som blev udarbejdet sidste år Læringen for børnene beskrives i målsætningen. Denne vil kunne læses på hjemmesiden efter sommerferien 20

21 Nordvangskolen i tal. Økonomi: Regnskabsåret 2011 (alle tal er eksklusiv moms) Samlet budget kr kr Heraf lønbudget: kr kr Elevrelaterede udgifter kr kr SFO aktiviteter kr kr Udvalgte nøgletal: Bøger kr kr IT administration kr kr IT elever kr kr Efteruddannelse for det pædagogiske personale kr kr Uddannelsesvalg: Elevernes uddannelsesvalg efter 9.klasse Grunduddannelse 10.klasse eller efterskole 1) 53,8 % 61,4 Erhvervs-uddannelserne 11,5 % 8,8 Social- og Sundhedsuddannelse 0 % 0 Gymnasiale uddannelser 34,6 % 28,1 Andet 0 % 1,7 1) I 2011 valgte 11 % efterskoletilubuddet Andre nøgletal for Nordvangskolen findes i Glostrup kommunes kvalitetsrapport, der kan findes på Glostrup Kommunes hjemmeside. 21

22 Elever: 671 elever fordelt i 34 klasser Klassetrin 3 spor fra 0. til 9. klasse 2 læseklasser (mellemtrin og udskoling) 2 modtageklasser (dækker alle klassetrin) Klassekvotient normalklasser 21,7 SFO 286 børn fra 0. til 3. klasse Klub Ejby 82 børn fra 4. klasse til 7. klasse Afdelinger: 5 afdelinger Indskoling klasse a-sporet, Nordvangskolen Indskoling klasse b-sporet, Nordvangskolen Indskoling klasse, d-sporet, Ejbyskolen Mellemtrin klasse Overbygning klasse SFO: 3 institutioner SFO Smørstenen, Ejbyskolen SFO Broholm, Nordvangskolen SFO Søholm, Nordvangskolen Personale: ca. 108 medarbejdere Lærere 60 Børnehaveklasseledere 3 Pædagoger 20 SFO-leder 1 SFO souschef 1 Institutionsleder1 Klubinstitutionsleder 1 Pædagogstuderende 2 Skoleinspektør 1 Afdelingsledere heraf 1 med souscheunktion 3 Administrativ leder 1 Teknisk serviceleder 1 Skolesekretærer 2 Tekniske servicemedarbejdere 2 Rengøringsleder 1 Rengøringsassistenter 9 Jobtræning m.v. 1 Lærervikarer, periodisk ansat 10 Klub Ejby: 1 institution 22

Virksomhedsplan 2010-11

Virksomhedsplan 2010-11 Virksomhedsplan 2010-11 - 1 - Forord Virksomhedsplanen er en kort præsentation af Nordvangskolen, således at nye forældre, elever og ansatte kan få kendskab til rammerne for skolens hverdag og til hvordan

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4 Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Sjørring skoles inklusionsindsats

Sjørring skoles inklusionsindsats Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme

Læs mere

Se hjemmesiden:

Se hjemmesiden: Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Fælles indsatsområder

Fælles indsatsområder Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan

Læs mere

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18 Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon 79 79 77 92 E-mail jowh@kolding.dk Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Skolereform på Herstedvester Skole

Skolereform på Herstedvester Skole Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Allerslev Skole uddannelsesplan

Allerslev Skole uddannelsesplan Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016 Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Lille. Værløse Skole MOD NYE MÅL. Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup

Lille. Værløse Skole MOD NYE MÅL. Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup Lille Værløse Skole MOD NYE MÅL Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup VELKOMMEN TIL VORES SKOLE MOD NYE MÅL FOR ELEVERNES FAGLIGE OG SOCIALE LÆRING Vores skole og FFO er i en rivende udvikling

Læs mere

Selvevaluering på RpR

Selvevaluering på RpR Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter

Læs mere

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 Sammen om TRIVSEL OG RESPEKT på Nærum Skole Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 L FÆLLES FORSTÅELSE FOREBYGGENDE ARBEJDE / Fokus på trivsel /

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere