Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune Version: Kva. rapport Arbejdsprogram(mer): Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: - Vis forventninger: Ja Ja Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Ja - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Ja Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Nej Nej Ja Nej Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: - Vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: Ja Ja Ja Aftalegrundlag - Vis milepæle: Nej Appendiks med aftalegrundlag: Nej Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: Nej - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: Nej - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Udskriftsdato: 30. september :44:25

2 1. juli 2009 Kvalitetsrapport

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Lokale ansvarsområder Side 2 af 77

4 Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Vision: Forældre-engagement Vision: Skolen generelt Vision: Lektiehjælp Vision: To-sprogede Vision: Efteruddannelse Vision: Idræt og sundhed Vision: Uddannelses- og erhvervsvejledning Egne resultatmål Kort oversigt over egne resultatmål Resultatmål Forklaring Appendiks A: Nøgletalssamlinger Side 3 af 77

5 1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer er en folkeskole beliggende i Ikast-Brande Kommune. Fra august 2005 har skolen 334 elever og ca. 55 ansatte. Skolen rummer nu elever fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Skolen er tosporet, og klassekvotienterne ligger mellem 20 og 28 elever. har desuden tre specialklasser, der er tilknyttet henholdsvis 1-2. årgang, årgang og årgang. SFO- og klubafdelingen rummer i alt 265 elever. I SFO'en er der 2 specialhold. Skolen er delt i to afdelinger: årgang og årgang. Til hver afdeling er der knyttet en afdelingskoordinator, der én gang hver måned er samlet med skolens ledelse i s og Blåhøj Skoles interne mødeforum. På den måde sikres kommunikation og information til alle afdelinger og alle personalegrupper på skolerne. I skoleåret blev der foretaget en gennemgribende renovering af skolen. I dag fremstår som nyrenoveret med dejlige, store og lyse lokaler. 1.2 Åbningstider Skolens kontor har åben hver dag fra kl til ca. kl Kl : Læsebånd eller motionsbånd for alle elever. 1. lektion: lektion: Pause 3. lektion: lektion: Pause 5. lektion: lektion: Pause 7. lektion: Åbningstiderne i SFO'en: Mandag til torsdag: til Fredag : til Undervisningens organisering Undervisningen er organiseret som traditionel klasseundervisning. Grundet de forholdsvis store klassekvotienter læses der på hver årgang et antal holdtimer. Hvilke fag, der dækkes af holdtimerne, er bestemt af lærerne i årgangsteamet. Undervisningen på de 3 specialhold tager udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige standpunkt og læringsstil. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Side 4 af 77

6 Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 5 af 77

7 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og 3 ledelsesrepræsentanter. Af de forældrevalgte er 3 repræsentanter valgt fra Blåhøj Skole og 4 fra. Der kommer 1 elevrepræsentant og 1 medarbejderrepræsentant fra hvert sted. 2.2 Forældreråd I hver klasse er der valgt et klasseforældreråd. Klasseforældrerådet består af 4 forældrerepræsentanter. Klasseforældrerådets formål er at fungere som skolebestyrelsens kontaktflade til hele skolens forældrekreds. En gang om året bliver der afholdt et møde mellem skolebestyrelsen og klasseforældrerådene. 2.3 Ledelsen Ledelsen fungerer som fælles ledelse for Blåhøj Skole og og består af: 1 SFO-leder på 1 leder af den udvidede SFO-ordning på Blåhøj Skole 1 afdelingsleder på Blåhøj Skole 1 viceinspektør på 1 skoleinspektør for Blåhøj Skole og 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk råd består af det pædagogiske personale på både Blåhøj Skole og. Der afholdes møder 4 gange om året. Ud over pædagogisk råd foregår den pædagogiske udvikling på afdelingsmøder i skoleregi og på personalemøder i SFO-regi. 2.5 Elevråd Elevrådet på kaldes for "Knuden". Medlemmerne i elevrådet består af 2 elever fra hver klasse fra årgang. Formanden sidder i skolebestyrelsen og er valgt blandt alle skolens elever. Side 6 af 77

8 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Målene i børne- og ungepolitikken i Ikast-Brande Kommune udgør en stor del af skolens mål. Rammerne, der er tildelt i form af timenormering, kroner til undervisningsmidler samt kroner til vedlighold og administration, prioriteres og udnyttes, så flest mulige mål opfyldes. s elevtal og klassekvotienter betyder, at der er mere end 22 elever i gennemsnit pr. klasse, hvilket giver nogle driftsmæssige fordele. I forbindelse med undervisningen giver de store klasser mulighed for at strukturere undervisningen på forskellig vis. De forholdvis store klassekvotienter betyder, at vi prioriterer holdresurser meget højt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder er børne- og ungepolitikken, entreprenørskab og rullende skolestart. Af mere lokale indsatsområder kan nævnes læsekurser, læsebånd, skolebestyrelsens profilering, motionsbånd og sundhedsprofil. 3.3 Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand på er organiseret i 3 kommunale specialklasser. De omfatter Badutten med elever fra årgang, Mødestedet med elever fra klasse og Højhuset med elever fra 5. - og 6. klasse. I de klasser modtager vi elever gennem det kommunale visitationsudvalg. I princippet er det elever fra hele Ikast-Brande Kommune, der kan modtages i klasserne, men i realiteten er det elever fra Brandes distrikt, da nærhedsprincippet vægtes højt. Ud over specialklasserne er der oprettet en lokal IT-klasse, hvor der foregår intensiv undervisning for de elever, der har modtaget en IT-rygsæk. I IT-klassen foregår der også faglige læse- og skriveløft for elever, der har behov. For at få tildelt et fagligt kursus laver vores læsevejleder en faglig vurdering af den pågældende elev, således at undervisningen kan foregå så målrettet som muligt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog har i de senere år oplevet et stigende behov for undervisning i dansk som andetsprog. Det drejer sig især om børn med tysktalende forældre. Vi har børnene i børnehaveklasserne, 1. årgang og 2. årgang. Der er afsat timer, hvor eleverne undervises af lærere, der har liniefag i dansk som 2. sprog. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Side 7 af 77

9 3.5 SFO Det er SFO'ens mål at skabe et sted, hvor tryghed og glæde er kendetegnende. Vi vil styrke og udvikle børnenes fantasi og kreativitet, selvværd og selvtillid. Vi vil arbejde med det udgangspunkt, at børnene inddrages i den pædagogiske praksis, og vi er bevidste om at følge deres spor (interesser). Samværet mellem barn og voksen skal være præget af respekt. Vi vil skabe rammer, som udvikler børnenes evner til at indgå i sociale relationer. Gennem vores tilrettelæggelse af de daglige aktiviteter har vi særligt fokus på venskaber og børnenes respekt for hinanden. De voksne skal være nærværende, anerkendende og engagerede. Der er en åben og ærlig dialog. Personalets forskellighed respekteres og bruges til gavn for institutionen. Personalegruppens dialog er konstruktiv og der foregår supervision. Vi har fokus på både den personlige og faglige udvikling og søger at holde os opdaterede i den pædagogiske verden. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 3.6 Undervisningstimer For alle elever starter undervisningen hver morgen med læsebånd eller motionsbånd. Begge bånd giver en rolig afbalanceret start på dagen. Læsebåndet er desuden med til af opøve eleverne læsehastighed, og motionsbåndet er med til at give 15 minutter med høj puls. Efter 2. lektion mødes vi hver dag i aulaen til fælles morgensang. Ellers er undervisningen tilrettelagt som traditionel klasseundervisning afbrudt af 4 skemafri uger om året og et 10 ugers niveaudelt læsekursus. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Elev - lærer Gns. antal elever - modtageklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns. antal elever pr. lærer Gns.antal elever - specialklasser 3.7 Undervisning med liniefagskompetence De fleste fagområder bliver varetaget af lærere med liniefagskompence i de pågældende fag. Vi skal have fokus på fag som natur/teknik, musik og historie, da vi kan forudse, at vi de kommende år kommer til at mangle personale med netop de fagkompetencer. s forholdsvis store specialafdeling kræver desuden særlig opmærksomhed omkring efteruddannelse af det lærerteam. Side 8 af 77

10 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Det samlede billede af s behov og de ansatte læreres liniefagskompetencer stemmer godt overens. Således bliver eleverne generelt undervist af lærere med linefagskompetencer i de enkelte fag. Vi skal til stadighed have fokus på efteruddannelse i forbindelse med vores IT, således at undervisningen bliver mere målrettet den enkelte elev. Specialundervisningsteamet skal også til stadighed opkvalificeres, således undervisningsopgaven kan frigøre energi i hele teamet. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.9 Elevfravær Den samlede fraværsprocent er næsten uændret fra 4,30 % i 2007/2008 til 4,29 % i 2008/2009. Når man ser på fravær, der skyldes sygdom, er tallet faldet. Lovligt fravær er steget lidt, mens det ulovlige fravær er steget markant fra 2,43 % til 4,65 %. Stigningen skyldes en enkelt elev med meget fravær. I tilfælde med meget fravær - og i særdeleshed ulovligt fravær - tages altid kontakt til hjemmet. Formålet med kontakten er at afklare, hvorfor eleven er meget fraværende, og hvordan vi ved fælles hjælp får eleven til at møde glad op hver dag. Først tages telefonisk kontakt af klasselæreren. Dernæst inviterer skolenes ledelse forældrene på skolen til et møde. Hvis ingen af de ovenstående tiltag hjælper laves en underretning til familieafdelingen. Ovenstående procedure er også fulgt i 2008/2009. Vi forventer, at antal dage med ulovligt fravær i skoleåret 2009/2010 falder. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 9 af 77

11 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer aflyser principielt ikke timer for 0-5 klasse. I 6. klasse kan eleverne undtagelsesvis få fri. Ovenstående giver ikke anledning til at træffe andre dispositioner, da meget få timer på årsplan bliver aflyst. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Fagene musik, dansk, matematik, engelsk, idræt, sløjd, hjemkundskab, billedkunst og natur/teknik læses på nuværende tidspunkt af liniefagsuddannede lærere. Vi har i år ansat nye lærere med billedkunst og natur/teknik som liniefag, men har alligevel til stadighed fokus rettet på efteruddannelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Der er ifølge styrelsesvedtægten afsat 30 timer pr. lærer til efteruddannelse. I 2008/2009 har der ekstarordinært været tilbudt kurser i forbindelse med børne-ungepolitikken. Der er afsat kr. til kursusgebyrer i Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 10 af 77

12 5. Resultater 5.1 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Læseresultaterne viser fra 2008 til 2009 en fremgang i antallet af A-læsere både i 1. og 2. årgang i forhold til året før. Antallet af A-læserne, de hurtige og sikre læsere, ligger på over både landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet. Der ligger fortsat en udfordring i at nedbringe antallet af C-læsere, de usikre ordlæsere.vore målrettede læsekurser, læsebånd og fokus fra læsevejlederens side skal være med til at nedbringe antallet af C- læsere. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang 5.2 Resultater af den specialpædagogiske bistand 5.3 Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Enkelte elever har modtaget dansk som andetsprog. Det er ikke muligt at måle en effekt, da der har været meget elevfravær. Side 11 af 77

13 6. Pædagogiske processer Pædagogiske processer foregår i form af - én til én undervisning. - klasseundervisning - gruppeundervisning - lærer til elev. - elev til elev. De pædagogiske processer foregår både i undervisningen, i pauserne, i SFO'en og i fritiden. De foregår både i den faglig indlæring og i de social relationer. Side 12 af 77

14 7. Iværksatte handlinger Konkret udmøntes de pædagogiske processer i: - læsebånd. - motionsbånd. - skemafri uger, hvor undervisningen i højere grad end til daglig veksler mellem teori og praksis. I de uger lægges grundlaget for læring elever imellem. "Store venner" underviser de yngste, og de kontakter, der etableres, udnyttes i pauser og ved fremtidige projekter. - legepatruljen - elever underviser elever i lege og i at overholde legenes regler. - elevsamtaler. - morgensang. Læring i et stort fællesskab på 330 elever. - entreprenante læringsforløb. læsekurser, hvor eleverne sidder på niveaudelte hold. - almindelig klasseundervisning. - læsevenner. - helt individuel læring med IT som redskab. Side 13 af 77

15 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Et godt og stabilt skelet i form af stabilitet, mange retningslinier, principper og traditioner giver plads og rum til udvikling, fornyelse og tryghed. har været igennem en stor omvæltning de senere år. Ud over den udvikling, der sker i samfundet, i folkeskolen og i strukturen i kommunerne, er der også en stor naturlig personaleudskiftning både i SFO-delen og skoledelen. Skolens store styrke er netop det gode og stabile skelet, hvor der er plads og tryghed til fornyelse. Skolens værdigrundlag har en sætning, der siger at "vi vil drage nytte af forskelligheden", og den sætning lever skolens personale til fulde op til. Nyt personale bliver meget hurtigt draget ind i både sociale og faglige fællesskaber og den inspiration, de bibringer skolen, bliver brugt. Arbejdsglæden og engagementet blandt personalet smitter af på den læring og de lærigsmiljøer, der er i skolen. Der er en fast struktur omkring undervisningen, og der er fokus på evaluering, elevplaner, fælles mål, faglig opgradering og elevernes trivsel. På skolen er der en voksende pensionistgruppe, der nu på 3. år danner "læsevennerne". Efter aftale med klasselærer og forældre kommer de på skolen og læser med elever. Ved projekter på skolen er pensionistgruppen altid repræsenteret ved forskellige opgaver både af faglig og praktisk art. Balancen mellem tradition og fornyelse er med til, at mange betegner som "min skole", og derved styrkes grundlaget for en skole med engageret personale, der skaber gode og trygge indlæringsmuligheder for skolens elever. 8.2 Områder med behov for forbedringer Skolens styrkesider er nævnt i ovenstående. Der ligger en stor udfordring i at bibeholde det engagement og den energi, der er på skolen. Balancen mellem at brænde og "brænde ud" er hårfin. På området personalets trivsel er der altid plads til forbedringer. Elevers trivsel og faglighed er ligeledes områder, hvor der altid er plads til forbedringer. Konkret skal elevernes miljøundersøgelse igen foretages. Særlige fokusområder vil være læringsmiljøer, sprog, mobning og fællesskaber. På skolen er der lavet en idræts- og sundhedsprofil. Sundhed er også et af de områder, hvor der er plads til stor forbedring. Vi kan konstatere, at det antal elever, der benytter sig af kommunens tilbud om skolemad, er kraftig dalende. Skolebestyrelsen og skolens ledelse er i dialog, om der kan findes en anden acceptabel løsning på Blåhøj Skole og. 8.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Det specialpædagogiske område på er præget af stort engagement fra læreres og pædagogers side. Der er etableret 3 kommunale specialklasser. Badutten, der dækker klasse Mødestedet, der dækker klasse Højhuset, der dækker klasse I skoleåret 2009/2010 er der en ekstra holddannelse, nemlig Stjerneskuddet, der dækker børnehaveklassen. I specialklasserne er der et udvidet og godt forældresamarbejde. Der bliver holdt mange små arrangementer i form af "fyraftensmøder" og ved siden af den sociale kontakt, er der en høj grad af både mundtlig og skriftlig information. Det betyder, at forældrene er meget trygge ved, at deres børn går i specialafdelingen, og at de bakker op om de forskellige tiltag af både teoretisk og praktisk karakter, personalet laver. Specialafdelingen har stor fokus på eleverne faglige niveau. Læseindlæringen bliver bl.a. vægtet højt. Nogle af eleverne i specialklasserne ligger over deres kammerater i normalklasserne i såvel læseniveau som matematikniveau. Side 14 af 77

16 8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Undervisning i andetsprog på foregår i begrænset omfang, og der er et meget spinkelt grundlag at vurdere ud fra. Alle eleverne følger undervisningen i normalklasser. 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer På skolens afdelingsmøder, i ledelsesteamet og i skolebestyrelsen har der været en debat om, hvad vi forstår ved kvalitet, og hvordan vi eventuelt kan måle kvaliteten. Kvalitet er: høj faglighed, trivsel og dannelse blandt elever og personale på skolen, høj standard i forbindelse med oprydning og rengøring, udstillinger og udsmykning på skolen, engageret personale, mange ansøgere når der er ledige stillinger, højt informationsniveau, balance mellem fornyelse og tradition. 8.6 Sammenfatning Hvornår er det faglige niveau godt? Og hvornår er det godt nok? Det faglige niveau på skolen er godt. Test, elevplaner og elevernes formåen, når de kommer på Præstelundskolen, viser, at elever fra opnår et godt fagligt niveau. Det faglige niveau må dog ikke stå alene - trivslen skal være til stede både hos elever og personale, før vi kan opnå det faglige gode niveau. Men godt nok er det ikke! Vi skal til stadighed arbejde på en højere og højere grad af faglighed. Personalets engagement, elevernes motivation og forældrenes opbakning er den rette cocktail til at garantere, at udviklingen vil gå i den rigtige retning. Side 15 af 77

17 9. SFO 9.1 Børnetal og fordeling på moduler De fleste børn er på 5 dages modul, mens de resterende er fordelt på 3 dages modul og 15 timers modul. Vi har oplevet en stigning i interessen for 15 timers modulet. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 9.2 Normeringen i SFO Normeringen er fordelt på både pædagoger, medhjælpere og støttepædagoger. Det skal nævnes, at SFO pr. 1/8-09 fik oprettet en kommunal specialgruppe i SFO1, hvor børnene visiteres ind af PPR. I SFO2+3 er der oprettet en støttegruppe med tildelte støttetimer. 9.3 Personalesammensætning 44 % af timerne i normalgruppen er varetaget af uddannede pædagoger, mens 60 % af timerne udføres af pædagogmedhjælpere. Vi er meget bevidste om ved stillingsopslag, at det er uddannet personale, vi har brug for. I vores specialgruppe og vores støttegruppe er det hensigten, at 100% af timerne skal varetages af uddannet personale, hvilket dog pt. ikke er muligt for os. 9.4 Efteruddannelse af personale i SFO Det er vigtigt for os, at den faglige udvikling er i fokus, og derfor er uddannelse af personalet noget, vi har prioriteret højt. Vi har haft en stor gruppe af personalet med på de kommunale kurser. Derudover har vi sat fokus på trivsel i personalegruppen og i den forbindelse haft en pædagogisk lørdag med foredragsholder og teambuilder. Vi har været på pædagogisk weekend med overnatning, også med fokus på trivsel. I foråret 2010 er det planen, at ledelsesteamet skal gennem et uddannelsesforløb. 9.5 Aftenklubber I Brande er der fælles aftenklub mellem, Præstelundskolen, Blåhøj skole og Uhre Friskole.Vi har åbent både på og på Præstelundskolen, så børnene kan frit vælge, hvor de vil være, og hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i. Der har været et meget flot fremmøde i aftenklubben. De børn, der er noteret i taldelen, er fremmødte børn i aftenklubben! Det skal nævnes, at der har været ca. 200 børn tilmeldt aftenklub Brande. 9.6 Indsatsområder SFO Vi har i SFO et indsatsområde omkring bevægelse og sundhed. Vi har stor fokus på at lave aktiviteter, der opfordrer til fysisk aktivitet. Vi er meget opmærksomme på, at der til vores frugtordning og til aftenklub serveres og sælges sunde ting, som kan være med til at højne børnenes forståelse for den sunde og aktive livsstil. Vi har særlig fokus på trivsel og arbejder på forskellige niveauer i forhold til børnenes trivsel og Side 16 af 77

18 personalets trivsel. Der afholdes trivselssamtaler med alle SFO børn to gange om året, og vi er meget opmærksomme på børnenes sociale relationer og bruger forskellige pædagogiske tiltag og metoder i forhold til at klarlægge og udvikle disse. Lederen holder kvartalsvise trivselssamtaler med personalet, hvilket er meget brugbart i forhold til at arbejde med den aktuelle individuelle og fælles trivsel. Side 17 af 77

19 10. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsen ved og Blåhøj Skole er en fælles bestyrelse, der er sammensat af 3 forældrevalgte repræsentanter fra Blåhøj og 4 repræsentanter fra. Skolebestyrelsen er præget af et særdeles godt samarbejde både i selve bestyrelsen og med de ansatte på de 2 skoler. Bestyrelsen er særdeles omstillingsparat og tager gerne imod udfordringer. Ikast-Brande er en ambitiøs kommune, og udfordringer er der derfor nok af. Der har været skrevet mange høringssvar, hvilket bliver prioriteret højt, da det er skolebestyrelsens kommunikative linje til byrådet. I den dialogbaserede aftalestyring udgør høringssvar og "Perler på snor" en stor del, og dialogen opleves som positiv. Skolebestyrelsens indsatsområde er en profilering af de to skoler. Rullende skolestart blev indført på Blåhøj Skole i foråret Det skete efter personalet på skolen og skolebestyrelsen i et høringssvar i efteråret 2008 havde givet en positiv tilkendegivelse på den anderledes indskoling. Idræts- og sundhedsprofilen er også et godt billede på nogle af de debatter, der har fundet sted i bestyrelsen. Motionsbånd er sat i værk på begge skoler, og der sættes fokus på både den fysiske og mentale trivsel. Den faglige standard vægtes højt på begge skoler, således er det med stor glæde at specialundervisning ++ er kommet på dagsordenen. Der er indført læsebånd på begge skoler, hvilket bidrager til både faglighed og trivsel. Skolebestyrelsen ved Dalgas/Blåhøj har i samarbejde med bestyrelsen ved Præstelundskolen de sidste tre år arrangeret foredrag. Foredragene holdes for alle forældre samt personalet. Ud over arrangementerne er der sat fokus på, hvilke funktioner de tre skoler i Brande med fordel kan samarbejde omkring. Vedrørende både dagligdagen og indholdet i kvalitetsrapporten ser bestyrelsen de to skoler som institutioner, der ud fra de givne rammer generelt opfylder de forventninger, der er til folkeskoler. Både de statslige og kommunale forventninger. og Blåhøj Skole har mange værdifulde traditioner, der er værd at bevare. Det skelet af traditioner og kendte værdier giver plads og fundament til udvikling. Begge skoler har en engageret og samarbejdende personalegruppe, solid forældreopbakning og en dejlig elevgruppe. Den pædagogiske debat foregår på afdelingsmøderne, der bliver koordineret på Internt mødeforum. På afdelingsmøderne bliver temaer, som skolebestyrelsen beder om personalets holdning til, debatteret, og der gives en tilbagemelding. Side 18 af 77

20 11. Lokale ansvarsområder Ikast-Brande kommunes skolevæsen: Skole og SFO fungerer som én virksomhed: Skolen indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid er en vigtig del af barnets liv. Vi målretter den skole- og fritidspædagogiske indsats, således at der skabes en sammenhæng mellem undervisningsdel og fritidsdel. Med sammenhæng forstås, at SFO-delen er komplementær i forhold til undervisningen. Lærere og pædagoger har hver deres faglige styrkesider og opgaver i forhold til barnet. I praksis udnyttes denne bredde i pædagogiske ressourcer, så de tilsammen udgør en sammenhæng og helhed til gavn for barnet. Formål med SFO: Kommunalt formål: SFO skal have et fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. SFO'en skal skabe muligheder for, at børnene får omsorg og udfordringer i deres dagligdag. Det pædagogiske arbejde i SFO'en skal tilrettelægges med respekt for børnenes selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. SFO skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Som led heri skal SFO bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Ansvarsområde Børnenes personlighedsudvikling og sociale kompetencer Vi tager udgangspunkt i barnets styrkesider og ressourcer og er bevidste om at få disse klarlagt. Det faste personale afholder trivselssamtaler med alle børn to gange om året og bruger observation og iagttagelse som metode. Disse danner grundlag for de pædagogiske handlinger, der planlægges i forhold til barnets udvikling. Vi forsøger at opmuntre, hjælpe og udfordre børnene og tilrettelægger aktiviteter, som er genkendelige og trygge, samtidig med at de skal være spændende og udviklende. Det er vigtigt for os at give børnene succesoplevelser, som er med til at gavne deres selvværd og selvtillid. Vores kommunikation har et anerkendende udgangspunkt, og vi er bevidste om at støtte børnene i at sætte ord på deres tanker, følelser og handlinger. Vi har bla. en skilsmissegruppe for de børn, der har oplevet eller oplever deres forældre blive skilt. Vi vægter fællesskabet meget højt og mange af vores aktiviteter bærer tydeligt præg af dette. Vi har særligt fokus på børns venskaber og udfylder bla. skemaer (sociogrammer), som gør os klogere på børnenes sociale kompetencer. Vi afholder børnemøder, som giver børnene mulighed for at ytre sig, få stemmeret og skabe demokratisk forståelse. De æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Der er rig mulighed for at udtrykke sig kreativt på forskellig vis. Vi har hver dag åbne værksteder, som tilgodeser børnenes forskellige behov og interesser. Vores materialer er i høj grad tilgængelige for børnene, da vi mener dette understøtter deres skabende proces. I perioder har vi fokus på forskellige temaer (fx. fantasidyr) og fordyber os i dette. Vi bruger computerrum, musikrum og i høj grad gymnastiksalene. Vi har særlig fokus på bevægelse i institutionen. Der er daglige faste aktiviteter, som opfordrer til, at børnene skal være aktive. Vi er som personale bevidste om, at de voksnes motivation og engagement er af stor betydning for børnenes lyst til at være eksperimenterende og udfoldende både kreativt og fysisk. Mødet med natur og kultur Alle børn er ude hver dag. Afhængig af årstiden giver naturen forskellige sanseoplevelser og muligheder. Børnene undersøger nøje de ting, de finder i naturen, og vi anvender ofte indsamlede materialer i de kreative processer. Vi laver gerne aktiviteter ud af huset med henblik på at få kulturelle - eller naturoplevelser. Vi har Ydelse Barnets selvværd Barnets tillid til egen formåen Håndtere og give udtryk for følelser Udvikle evne til empati. Sociale spilleregler Sociale kompetencer Respekt og ansvarlighed for fællesskabet Forståelse for demokrati Kreativitet Mestre forskellige kulturteknikker Krop og bevægelse Glæde ved naturen Erfaringer med naturen Forståelse for kulturel mangfoldighed Side 19 af 77