Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:"

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune Version: Kva. rapport Arbejdsprogram(mer): Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: - Vis forventninger: Ja Ja Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Ja - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Ja Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Nej Nej Ja Nej Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: - Vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: Ja Ja Ja Aftalegrundlag - Vis milepæle: Nej Appendiks med aftalegrundlag: Nej Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: Nej - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: Nej - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Udskriftsdato: 30. september :44:25

2 1. juli 2009 Kvalitetsrapport

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Lokale ansvarsområder Side 2 af 77

4 Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Vision: Forældre-engagement Vision: Skolen generelt Vision: Lektiehjælp Vision: To-sprogede Vision: Efteruddannelse Vision: Idræt og sundhed Vision: Uddannelses- og erhvervsvejledning Egne resultatmål Kort oversigt over egne resultatmål Resultatmål Forklaring Appendiks A: Nøgletalssamlinger Side 3 af 77

5 1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer er en folkeskole beliggende i Ikast-Brande Kommune. Fra august 2005 har skolen 334 elever og ca. 55 ansatte. Skolen rummer nu elever fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Skolen er tosporet, og klassekvotienterne ligger mellem 20 og 28 elever. har desuden tre specialklasser, der er tilknyttet henholdsvis 1-2. årgang, årgang og årgang. SFO- og klubafdelingen rummer i alt 265 elever. I SFO'en er der 2 specialhold. Skolen er delt i to afdelinger: årgang og årgang. Til hver afdeling er der knyttet en afdelingskoordinator, der én gang hver måned er samlet med skolens ledelse i s og Blåhøj Skoles interne mødeforum. På den måde sikres kommunikation og information til alle afdelinger og alle personalegrupper på skolerne. I skoleåret blev der foretaget en gennemgribende renovering af skolen. I dag fremstår som nyrenoveret med dejlige, store og lyse lokaler. 1.2 Åbningstider Skolens kontor har åben hver dag fra kl til ca. kl Kl : Læsebånd eller motionsbånd for alle elever. 1. lektion: lektion: Pause 3. lektion: lektion: Pause 5. lektion: lektion: Pause 7. lektion: Åbningstiderne i SFO'en: Mandag til torsdag: til Fredag : til Undervisningens organisering Undervisningen er organiseret som traditionel klasseundervisning. Grundet de forholdsvis store klassekvotienter læses der på hver årgang et antal holdtimer. Hvilke fag, der dækkes af holdtimerne, er bestemt af lærerne i årgangsteamet. Undervisningen på de 3 specialhold tager udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige standpunkt og læringsstil. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Side 4 af 77

6 Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 5 af 77

7 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og 3 ledelsesrepræsentanter. Af de forældrevalgte er 3 repræsentanter valgt fra Blåhøj Skole og 4 fra. Der kommer 1 elevrepræsentant og 1 medarbejderrepræsentant fra hvert sted. 2.2 Forældreråd I hver klasse er der valgt et klasseforældreråd. Klasseforældrerådet består af 4 forældrerepræsentanter. Klasseforældrerådets formål er at fungere som skolebestyrelsens kontaktflade til hele skolens forældrekreds. En gang om året bliver der afholdt et møde mellem skolebestyrelsen og klasseforældrerådene. 2.3 Ledelsen Ledelsen fungerer som fælles ledelse for Blåhøj Skole og og består af: 1 SFO-leder på 1 leder af den udvidede SFO-ordning på Blåhøj Skole 1 afdelingsleder på Blåhøj Skole 1 viceinspektør på 1 skoleinspektør for Blåhøj Skole og 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk råd består af det pædagogiske personale på både Blåhøj Skole og. Der afholdes møder 4 gange om året. Ud over pædagogisk råd foregår den pædagogiske udvikling på afdelingsmøder i skoleregi og på personalemøder i SFO-regi. 2.5 Elevråd Elevrådet på kaldes for "Knuden". Medlemmerne i elevrådet består af 2 elever fra hver klasse fra årgang. Formanden sidder i skolebestyrelsen og er valgt blandt alle skolens elever. Side 6 af 77

8 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Målene i børne- og ungepolitikken i Ikast-Brande Kommune udgør en stor del af skolens mål. Rammerne, der er tildelt i form af timenormering, kroner til undervisningsmidler samt kroner til vedlighold og administration, prioriteres og udnyttes, så flest mulige mål opfyldes. s elevtal og klassekvotienter betyder, at der er mere end 22 elever i gennemsnit pr. klasse, hvilket giver nogle driftsmæssige fordele. I forbindelse med undervisningen giver de store klasser mulighed for at strukturere undervisningen på forskellig vis. De forholdvis store klassekvotienter betyder, at vi prioriterer holdresurser meget højt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder er børne- og ungepolitikken, entreprenørskab og rullende skolestart. Af mere lokale indsatsområder kan nævnes læsekurser, læsebånd, skolebestyrelsens profilering, motionsbånd og sundhedsprofil. 3.3 Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand på er organiseret i 3 kommunale specialklasser. De omfatter Badutten med elever fra årgang, Mødestedet med elever fra klasse og Højhuset med elever fra 5. - og 6. klasse. I de klasser modtager vi elever gennem det kommunale visitationsudvalg. I princippet er det elever fra hele Ikast-Brande Kommune, der kan modtages i klasserne, men i realiteten er det elever fra Brandes distrikt, da nærhedsprincippet vægtes højt. Ud over specialklasserne er der oprettet en lokal IT-klasse, hvor der foregår intensiv undervisning for de elever, der har modtaget en IT-rygsæk. I IT-klassen foregår der også faglige læse- og skriveløft for elever, der har behov. For at få tildelt et fagligt kursus laver vores læsevejleder en faglig vurdering af den pågældende elev, således at undervisningen kan foregå så målrettet som muligt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog har i de senere år oplevet et stigende behov for undervisning i dansk som andetsprog. Det drejer sig især om børn med tysktalende forældre. Vi har børnene i børnehaveklasserne, 1. årgang og 2. årgang. Der er afsat timer, hvor eleverne undervises af lærere, der har liniefag i dansk som 2. sprog. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Side 7 af 77

9 3.5 SFO Det er SFO'ens mål at skabe et sted, hvor tryghed og glæde er kendetegnende. Vi vil styrke og udvikle børnenes fantasi og kreativitet, selvværd og selvtillid. Vi vil arbejde med det udgangspunkt, at børnene inddrages i den pædagogiske praksis, og vi er bevidste om at følge deres spor (interesser). Samværet mellem barn og voksen skal være præget af respekt. Vi vil skabe rammer, som udvikler børnenes evner til at indgå i sociale relationer. Gennem vores tilrettelæggelse af de daglige aktiviteter har vi særligt fokus på venskaber og børnenes respekt for hinanden. De voksne skal være nærværende, anerkendende og engagerede. Der er en åben og ærlig dialog. Personalets forskellighed respekteres og bruges til gavn for institutionen. Personalegruppens dialog er konstruktiv og der foregår supervision. Vi har fokus på både den personlige og faglige udvikling og søger at holde os opdaterede i den pædagogiske verden. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 3.6 Undervisningstimer For alle elever starter undervisningen hver morgen med læsebånd eller motionsbånd. Begge bånd giver en rolig afbalanceret start på dagen. Læsebåndet er desuden med til af opøve eleverne læsehastighed, og motionsbåndet er med til at give 15 minutter med høj puls. Efter 2. lektion mødes vi hver dag i aulaen til fælles morgensang. Ellers er undervisningen tilrettelagt som traditionel klasseundervisning afbrudt af 4 skemafri uger om året og et 10 ugers niveaudelt læsekursus. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Elev - lærer Gns. antal elever - modtageklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns. antal elever pr. lærer Gns.antal elever - specialklasser 3.7 Undervisning med liniefagskompetence De fleste fagområder bliver varetaget af lærere med liniefagskompence i de pågældende fag. Vi skal have fokus på fag som natur/teknik, musik og historie, da vi kan forudse, at vi de kommende år kommer til at mangle personale med netop de fagkompetencer. s forholdsvis store specialafdeling kræver desuden særlig opmærksomhed omkring efteruddannelse af det lærerteam. Side 8 af 77

10 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Det samlede billede af s behov og de ansatte læreres liniefagskompetencer stemmer godt overens. Således bliver eleverne generelt undervist af lærere med linefagskompetencer i de enkelte fag. Vi skal til stadighed have fokus på efteruddannelse i forbindelse med vores IT, således at undervisningen bliver mere målrettet den enkelte elev. Specialundervisningsteamet skal også til stadighed opkvalificeres, således undervisningsopgaven kan frigøre energi i hele teamet. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.9 Elevfravær Den samlede fraværsprocent er næsten uændret fra 4,30 % i 2007/2008 til 4,29 % i 2008/2009. Når man ser på fravær, der skyldes sygdom, er tallet faldet. Lovligt fravær er steget lidt, mens det ulovlige fravær er steget markant fra 2,43 % til 4,65 %. Stigningen skyldes en enkelt elev med meget fravær. I tilfælde med meget fravær - og i særdeleshed ulovligt fravær - tages altid kontakt til hjemmet. Formålet med kontakten er at afklare, hvorfor eleven er meget fraværende, og hvordan vi ved fælles hjælp får eleven til at møde glad op hver dag. Først tages telefonisk kontakt af klasselæreren. Dernæst inviterer skolenes ledelse forældrene på skolen til et møde. Hvis ingen af de ovenstående tiltag hjælper laves en underretning til familieafdelingen. Ovenstående procedure er også fulgt i 2008/2009. Vi forventer, at antal dage med ulovligt fravær i skoleåret 2009/2010 falder. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 9 af 77

11 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer aflyser principielt ikke timer for 0-5 klasse. I 6. klasse kan eleverne undtagelsesvis få fri. Ovenstående giver ikke anledning til at træffe andre dispositioner, da meget få timer på årsplan bliver aflyst. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Fagene musik, dansk, matematik, engelsk, idræt, sløjd, hjemkundskab, billedkunst og natur/teknik læses på nuværende tidspunkt af liniefagsuddannede lærere. Vi har i år ansat nye lærere med billedkunst og natur/teknik som liniefag, men har alligevel til stadighed fokus rettet på efteruddannelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Der er ifølge styrelsesvedtægten afsat 30 timer pr. lærer til efteruddannelse. I 2008/2009 har der ekstarordinært været tilbudt kurser i forbindelse med børne-ungepolitikken. Der er afsat kr. til kursusgebyrer i Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 10 af 77

12 5. Resultater 5.1 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Læseresultaterne viser fra 2008 til 2009 en fremgang i antallet af A-læsere både i 1. og 2. årgang i forhold til året før. Antallet af A-læserne, de hurtige og sikre læsere, ligger på over både landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet. Der ligger fortsat en udfordring i at nedbringe antallet af C-læsere, de usikre ordlæsere.vore målrettede læsekurser, læsebånd og fokus fra læsevejlederens side skal være med til at nedbringe antallet af C- læsere. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang 5.2 Resultater af den specialpædagogiske bistand 5.3 Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Enkelte elever har modtaget dansk som andetsprog. Det er ikke muligt at måle en effekt, da der har været meget elevfravær. Side 11 af 77

13 6. Pædagogiske processer Pædagogiske processer foregår i form af - én til én undervisning. - klasseundervisning - gruppeundervisning - lærer til elev. - elev til elev. De pædagogiske processer foregår både i undervisningen, i pauserne, i SFO'en og i fritiden. De foregår både i den faglig indlæring og i de social relationer. Side 12 af 77

14 7. Iværksatte handlinger Konkret udmøntes de pædagogiske processer i: - læsebånd. - motionsbånd. - skemafri uger, hvor undervisningen i højere grad end til daglig veksler mellem teori og praksis. I de uger lægges grundlaget for læring elever imellem. "Store venner" underviser de yngste, og de kontakter, der etableres, udnyttes i pauser og ved fremtidige projekter. - legepatruljen - elever underviser elever i lege og i at overholde legenes regler. - elevsamtaler. - morgensang. Læring i et stort fællesskab på 330 elever. - entreprenante læringsforløb. læsekurser, hvor eleverne sidder på niveaudelte hold. - almindelig klasseundervisning. - læsevenner. - helt individuel læring med IT som redskab. Side 13 af 77

15 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Et godt og stabilt skelet i form af stabilitet, mange retningslinier, principper og traditioner giver plads og rum til udvikling, fornyelse og tryghed. har været igennem en stor omvæltning de senere år. Ud over den udvikling, der sker i samfundet, i folkeskolen og i strukturen i kommunerne, er der også en stor naturlig personaleudskiftning både i SFO-delen og skoledelen. Skolens store styrke er netop det gode og stabile skelet, hvor der er plads og tryghed til fornyelse. Skolens værdigrundlag har en sætning, der siger at "vi vil drage nytte af forskelligheden", og den sætning lever skolens personale til fulde op til. Nyt personale bliver meget hurtigt draget ind i både sociale og faglige fællesskaber og den inspiration, de bibringer skolen, bliver brugt. Arbejdsglæden og engagementet blandt personalet smitter af på den læring og de lærigsmiljøer, der er i skolen. Der er en fast struktur omkring undervisningen, og der er fokus på evaluering, elevplaner, fælles mål, faglig opgradering og elevernes trivsel. På skolen er der en voksende pensionistgruppe, der nu på 3. år danner "læsevennerne". Efter aftale med klasselærer og forældre kommer de på skolen og læser med elever. Ved projekter på skolen er pensionistgruppen altid repræsenteret ved forskellige opgaver både af faglig og praktisk art. Balancen mellem tradition og fornyelse er med til, at mange betegner som "min skole", og derved styrkes grundlaget for en skole med engageret personale, der skaber gode og trygge indlæringsmuligheder for skolens elever. 8.2 Områder med behov for forbedringer Skolens styrkesider er nævnt i ovenstående. Der ligger en stor udfordring i at bibeholde det engagement og den energi, der er på skolen. Balancen mellem at brænde og "brænde ud" er hårfin. På området personalets trivsel er der altid plads til forbedringer. Elevers trivsel og faglighed er ligeledes områder, hvor der altid er plads til forbedringer. Konkret skal elevernes miljøundersøgelse igen foretages. Særlige fokusområder vil være læringsmiljøer, sprog, mobning og fællesskaber. På skolen er der lavet en idræts- og sundhedsprofil. Sundhed er også et af de områder, hvor der er plads til stor forbedring. Vi kan konstatere, at det antal elever, der benytter sig af kommunens tilbud om skolemad, er kraftig dalende. Skolebestyrelsen og skolens ledelse er i dialog, om der kan findes en anden acceptabel løsning på Blåhøj Skole og. 8.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Det specialpædagogiske område på er præget af stort engagement fra læreres og pædagogers side. Der er etableret 3 kommunale specialklasser. Badutten, der dækker klasse Mødestedet, der dækker klasse Højhuset, der dækker klasse I skoleåret 2009/2010 er der en ekstra holddannelse, nemlig Stjerneskuddet, der dækker børnehaveklassen. I specialklasserne er der et udvidet og godt forældresamarbejde. Der bliver holdt mange små arrangementer i form af "fyraftensmøder" og ved siden af den sociale kontakt, er der en høj grad af både mundtlig og skriftlig information. Det betyder, at forældrene er meget trygge ved, at deres børn går i specialafdelingen, og at de bakker op om de forskellige tiltag af både teoretisk og praktisk karakter, personalet laver. Specialafdelingen har stor fokus på eleverne faglige niveau. Læseindlæringen bliver bl.a. vægtet højt. Nogle af eleverne i specialklasserne ligger over deres kammerater i normalklasserne i såvel læseniveau som matematikniveau. Side 14 af 77

16 8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Undervisning i andetsprog på foregår i begrænset omfang, og der er et meget spinkelt grundlag at vurdere ud fra. Alle eleverne følger undervisningen i normalklasser. 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer På skolens afdelingsmøder, i ledelsesteamet og i skolebestyrelsen har der været en debat om, hvad vi forstår ved kvalitet, og hvordan vi eventuelt kan måle kvaliteten. Kvalitet er: høj faglighed, trivsel og dannelse blandt elever og personale på skolen, høj standard i forbindelse med oprydning og rengøring, udstillinger og udsmykning på skolen, engageret personale, mange ansøgere når der er ledige stillinger, højt informationsniveau, balance mellem fornyelse og tradition. 8.6 Sammenfatning Hvornår er det faglige niveau godt? Og hvornår er det godt nok? Det faglige niveau på skolen er godt. Test, elevplaner og elevernes formåen, når de kommer på Præstelundskolen, viser, at elever fra opnår et godt fagligt niveau. Det faglige niveau må dog ikke stå alene - trivslen skal være til stede både hos elever og personale, før vi kan opnå det faglige gode niveau. Men godt nok er det ikke! Vi skal til stadighed arbejde på en højere og højere grad af faglighed. Personalets engagement, elevernes motivation og forældrenes opbakning er den rette cocktail til at garantere, at udviklingen vil gå i den rigtige retning. Side 15 af 77

17 9. SFO 9.1 Børnetal og fordeling på moduler De fleste børn er på 5 dages modul, mens de resterende er fordelt på 3 dages modul og 15 timers modul. Vi har oplevet en stigning i interessen for 15 timers modulet. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 9.2 Normeringen i SFO Normeringen er fordelt på både pædagoger, medhjælpere og støttepædagoger. Det skal nævnes, at SFO pr. 1/8-09 fik oprettet en kommunal specialgruppe i SFO1, hvor børnene visiteres ind af PPR. I SFO2+3 er der oprettet en støttegruppe med tildelte støttetimer. 9.3 Personalesammensætning 44 % af timerne i normalgruppen er varetaget af uddannede pædagoger, mens 60 % af timerne udføres af pædagogmedhjælpere. Vi er meget bevidste om ved stillingsopslag, at det er uddannet personale, vi har brug for. I vores specialgruppe og vores støttegruppe er det hensigten, at 100% af timerne skal varetages af uddannet personale, hvilket dog pt. ikke er muligt for os. 9.4 Efteruddannelse af personale i SFO Det er vigtigt for os, at den faglige udvikling er i fokus, og derfor er uddannelse af personalet noget, vi har prioriteret højt. Vi har haft en stor gruppe af personalet med på de kommunale kurser. Derudover har vi sat fokus på trivsel i personalegruppen og i den forbindelse haft en pædagogisk lørdag med foredragsholder og teambuilder. Vi har været på pædagogisk weekend med overnatning, også med fokus på trivsel. I foråret 2010 er det planen, at ledelsesteamet skal gennem et uddannelsesforløb. 9.5 Aftenklubber I Brande er der fælles aftenklub mellem, Præstelundskolen, Blåhøj skole og Uhre Friskole.Vi har åbent både på og på Præstelundskolen, så børnene kan frit vælge, hvor de vil være, og hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i. Der har været et meget flot fremmøde i aftenklubben. De børn, der er noteret i taldelen, er fremmødte børn i aftenklubben! Det skal nævnes, at der har været ca. 200 børn tilmeldt aftenklub Brande. 9.6 Indsatsområder SFO Vi har i SFO et indsatsområde omkring bevægelse og sundhed. Vi har stor fokus på at lave aktiviteter, der opfordrer til fysisk aktivitet. Vi er meget opmærksomme på, at der til vores frugtordning og til aftenklub serveres og sælges sunde ting, som kan være med til at højne børnenes forståelse for den sunde og aktive livsstil. Vi har særlig fokus på trivsel og arbejder på forskellige niveauer i forhold til børnenes trivsel og Side 16 af 77

18 personalets trivsel. Der afholdes trivselssamtaler med alle SFO børn to gange om året, og vi er meget opmærksomme på børnenes sociale relationer og bruger forskellige pædagogiske tiltag og metoder i forhold til at klarlægge og udvikle disse. Lederen holder kvartalsvise trivselssamtaler med personalet, hvilket er meget brugbart i forhold til at arbejde med den aktuelle individuelle og fælles trivsel. Side 17 af 77

19 10. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsen ved og Blåhøj Skole er en fælles bestyrelse, der er sammensat af 3 forældrevalgte repræsentanter fra Blåhøj og 4 repræsentanter fra. Skolebestyrelsen er præget af et særdeles godt samarbejde både i selve bestyrelsen og med de ansatte på de 2 skoler. Bestyrelsen er særdeles omstillingsparat og tager gerne imod udfordringer. Ikast-Brande er en ambitiøs kommune, og udfordringer er der derfor nok af. Der har været skrevet mange høringssvar, hvilket bliver prioriteret højt, da det er skolebestyrelsens kommunikative linje til byrådet. I den dialogbaserede aftalestyring udgør høringssvar og "Perler på snor" en stor del, og dialogen opleves som positiv. Skolebestyrelsens indsatsområde er en profilering af de to skoler. Rullende skolestart blev indført på Blåhøj Skole i foråret Det skete efter personalet på skolen og skolebestyrelsen i et høringssvar i efteråret 2008 havde givet en positiv tilkendegivelse på den anderledes indskoling. Idræts- og sundhedsprofilen er også et godt billede på nogle af de debatter, der har fundet sted i bestyrelsen. Motionsbånd er sat i værk på begge skoler, og der sættes fokus på både den fysiske og mentale trivsel. Den faglige standard vægtes højt på begge skoler, således er det med stor glæde at specialundervisning ++ er kommet på dagsordenen. Der er indført læsebånd på begge skoler, hvilket bidrager til både faglighed og trivsel. Skolebestyrelsen ved Dalgas/Blåhøj har i samarbejde med bestyrelsen ved Præstelundskolen de sidste tre år arrangeret foredrag. Foredragene holdes for alle forældre samt personalet. Ud over arrangementerne er der sat fokus på, hvilke funktioner de tre skoler i Brande med fordel kan samarbejde omkring. Vedrørende både dagligdagen og indholdet i kvalitetsrapporten ser bestyrelsen de to skoler som institutioner, der ud fra de givne rammer generelt opfylder de forventninger, der er til folkeskoler. Både de statslige og kommunale forventninger. og Blåhøj Skole har mange værdifulde traditioner, der er værd at bevare. Det skelet af traditioner og kendte værdier giver plads og fundament til udvikling. Begge skoler har en engageret og samarbejdende personalegruppe, solid forældreopbakning og en dejlig elevgruppe. Den pædagogiske debat foregår på afdelingsmøderne, der bliver koordineret på Internt mødeforum. På afdelingsmøderne bliver temaer, som skolebestyrelsen beder om personalets holdning til, debatteret, og der gives en tilbagemelding. Side 18 af 77

20 11. Lokale ansvarsområder Ikast-Brande kommunes skolevæsen: Skole og SFO fungerer som én virksomhed: Skolen indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid er en vigtig del af barnets liv. Vi målretter den skole- og fritidspædagogiske indsats, således at der skabes en sammenhæng mellem undervisningsdel og fritidsdel. Med sammenhæng forstås, at SFO-delen er komplementær i forhold til undervisningen. Lærere og pædagoger har hver deres faglige styrkesider og opgaver i forhold til barnet. I praksis udnyttes denne bredde i pædagogiske ressourcer, så de tilsammen udgør en sammenhæng og helhed til gavn for barnet. Formål med SFO: Kommunalt formål: SFO skal have et fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. SFO'en skal skabe muligheder for, at børnene får omsorg og udfordringer i deres dagligdag. Det pædagogiske arbejde i SFO'en skal tilrettelægges med respekt for børnenes selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. SFO skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Som led heri skal SFO bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Ansvarsområde Børnenes personlighedsudvikling og sociale kompetencer Vi tager udgangspunkt i barnets styrkesider og ressourcer og er bevidste om at få disse klarlagt. Det faste personale afholder trivselssamtaler med alle børn to gange om året og bruger observation og iagttagelse som metode. Disse danner grundlag for de pædagogiske handlinger, der planlægges i forhold til barnets udvikling. Vi forsøger at opmuntre, hjælpe og udfordre børnene og tilrettelægger aktiviteter, som er genkendelige og trygge, samtidig med at de skal være spændende og udviklende. Det er vigtigt for os at give børnene succesoplevelser, som er med til at gavne deres selvværd og selvtillid. Vores kommunikation har et anerkendende udgangspunkt, og vi er bevidste om at støtte børnene i at sætte ord på deres tanker, følelser og handlinger. Vi har bla. en skilsmissegruppe for de børn, der har oplevet eller oplever deres forældre blive skilt. Vi vægter fællesskabet meget højt og mange af vores aktiviteter bærer tydeligt præg af dette. Vi har særligt fokus på børns venskaber og udfylder bla. skemaer (sociogrammer), som gør os klogere på børnenes sociale kompetencer. Vi afholder børnemøder, som giver børnene mulighed for at ytre sig, få stemmeret og skabe demokratisk forståelse. De æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Der er rig mulighed for at udtrykke sig kreativt på forskellig vis. Vi har hver dag åbne værksteder, som tilgodeser børnenes forskellige behov og interesser. Vores materialer er i høj grad tilgængelige for børnene, da vi mener dette understøtter deres skabende proces. I perioder har vi fokus på forskellige temaer (fx. fantasidyr) og fordyber os i dette. Vi bruger computerrum, musikrum og i høj grad gymnastiksalene. Vi har særlig fokus på bevægelse i institutionen. Der er daglige faste aktiviteter, som opfordrer til, at børnene skal være aktive. Vi er som personale bevidste om, at de voksnes motivation og engagement er af stor betydning for børnenes lyst til at være eksperimenterende og udfoldende både kreativt og fysisk. Mødet med natur og kultur Alle børn er ude hver dag. Afhængig af årstiden giver naturen forskellige sanseoplevelser og muligheder. Børnene undersøger nøje de ting, de finder i naturen, og vi anvender ofte indsamlede materialer i de kreative processer. Vi laver gerne aktiviteter ud af huset med henblik på at få kulturelle - eller naturoplevelser. Vi har Ydelse Barnets selvværd Barnets tillid til egen formåen Håndtere og give udtryk for følelser Udvikle evne til empati. Sociale spilleregler Sociale kompetencer Respekt og ansvarlighed for fællesskabet Forståelse for demokrati Kreativitet Mestre forskellige kulturteknikker Krop og bevægelse Glæde ved naturen Erfaringer med naturen Forståelse for kulturel mangfoldighed Side 19 af 77

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer):

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole

1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole 1. januar 2011 Kvalitetsrapport 2010-11 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 6. 7. 8. 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-21-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO211-12 Periode

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolevæsenet... 5 3. Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik... 6 4. Anonymitet... 6 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere